..Dankl-teren".
ei balvuqentlia Nnbed8- og Ovlyg
ninqsblad for det dansk Full
i A m eri ka ,
nimin al
DA NISU I«I’TII. PHJL ROTHE-.
Vlaitz Nebr
,,Danskeren« isdaaar lmer TYSMA MTSWVM
Priä pr. Amor-na.
i de Former Emter lessk llislandet SLPO
Bleibet lsetales i »Im-find.
Bessillina, Vetalinm Adressefnrandrina oq
andet angaaendk Plain-r adreälereä:
DAFlRll l,l"l’ll· l’l’l’-l,. llUlIQlT
Vlain Nebr.
Ren-Ilion . Ell. M. Rade-leih
Alle Viqu til ,,Danfkeren«g Jndbnlbt
Afliandlinaelz Korrespondanrer on Ariikler
as enhver Art, bedes adresiereh
A. M. Anberlen, Plain Nebr.
Enkel-ed at Blair Post-office as set-nnd
elans matten
Advertisings Rates made known upon
Ipplicaiinm
J Tillaslde af Ureaelwæssigbrder ved
Modtaqelsen bebes man klage til det stedliae
Posivassem Skulise bei ikke biaslve, bedeg
man benvende sig til ,,Tanikeren«s
kontin
Naar Lasset-ne henvendet sig til Falk, der
averteteri Alt-det, enten soi at lobe bog dem
sllet for at saa Ovlvsnina om det averterede,
bedez De altid omtale. at Te saa Ave-küsse
mentel i bette Blut-. Dei vil være til gen
sidiq Noth-.
Mr. Vryan bar god Fortjeneste i
»Fjeudens »and« i Aar. Alle hans
lsestilte Foredrag er sat til mindst
8500 hvert, oplyser »O. B.«
Mr. Bryan spaar, at Tafts Admi
nistration vil blive forfejlet. Dette
burde vcere en Opmuntring for Tast,
naar det erindres, hvordan det er
gaaet med Vryans tidligere Faulb
sigelser.
Den aarlige Kamp mellem ,,vaa
de« og ,,tørre« forestaari alle Stre
der, Byer og Flcekker i Nebraska·
Først i næste Maaned vil den finde
Sted Nu er det Tid at ruste sig til
Kampen.
Mr. Roosevelt ventes tilbage fra
Afrika efter omkring 18 Maaneder.
Ved denne Tid vil New Yorks Legisi
latur se sig om efter en Mand til at
tage Pladsen i U. S. Senat efter
Senator Depew.
En St. Louis Kvinde opsparede
Smaapenge nok til at købe en 8400
Byggetomt for. Enhver Sporvogns
Konduktør vil haabe, at Kvinderne
vil vedblive at spare deres Sinon
skellinger til at købe fast Ejendom
for, mener en Kollega.
Man har regnet ud, at Afskafsel
sen af Tolden paa Huder ikke vil
bcløbe sig til mere end 10 Cents af
Prisen paa hvert Par Sko. For at
Fabrikanterne saa ikke skal opsluge
den lille Profit, nedscettes Tolden
paa færdigt Skotøj 40 Prcent.
En Kaptajn Mueller tilligemed
5 Ledsagere, der sidste Lørdag steg
til Vejers med en Balon fra Pasas
bena, Calif., blev ført ind over Sier
re Madre Bjergene og var i stor Fa
re for at omkomme. De Herrer Luft
sejlere burde opfinde et Apparat til
at styre Vejr og Vind med.
Vil man undres over, at ,,Dsk.«s
Redaktør bliver gnaven i Hu, naar
han gennem andre dansksamerikanfle
Blade skal hente Qplysning om Prces
stekaldelser, Præsteforslytelser og
lignende inden for vort eget Sam
sund2 Det synes os, som Samsun
dets Præster gerne kunde søle det
som en Samfundspligt at meddele
Irre-r eaet Blad slige Nyheder, saa
det kunde holde sine Lcesere under
tettede
Besiyttelsestold.
Det ligger slet ikke i vor Interes
se hverken at forsvare eller modars
beide Beskyttelsesterorien — kun som
ri ser det.
Almindelig bekendt er det, at det
republikanske Parti har beendet, og
det demokratiske Parti hat modars
bejdet Beskyttelsesideen.
At Bestyttelsestolden hat haft
tumaadelig stor Betydning for Lan
detszi Udvitling og vor Juduftris
zOpkamst gennem det sidste halveI
jstnndredaan det mener vi, Historien
llieviser saa tndeliat, at der er hævet
wei- al TUiUL
; rissen for Fre!11tiden? Tet er et
nagt-r forstelligt Zpøraisniaat Staat
derte Lands- Udvitling og dets Jn
-dnj1ri ifkc paa en saadan Højde nu,
»a: Vestnttelje er overflødelig?
I Da Uirker Veskyttelfe itte skadeligt
Ii forslelliae .xZenseende1-?
F Jder vi ffrev um Jndferseldtold
Ipaa Lutfnsartikler, indrønnnede vi
jo, at Told fordyrer alle de Artikler,
den lange-: paa. Tet kan faaledes
itfe tiieate5, at Toldenf fordyrer haa
de de Vare1, der indføres, og dem,
der beskytteå
Zet fra dette Snnspunkt burde
der ikke lcrgges Told paa nogen
Vate, som Arbejderen og den· fattige
Mand bar nødvendia Brug for.
Beskyttelse for Fabrikanten betyder
forøget Udgift for Forbrugeren.
Men Befkyttelsen maa fes fra et
endet Snnspunkt onsaa
Tet er en velkendt «Sandk)ed, at
dette Lands Arbejdere er langt be
dre aflønnede end noget andet Lands.
Saadan har det.været under Be-j
skyttelsessystemet Hvilken Virkningt
rilde et pludseligt Systemfkifte faa?"
Vi behøver vel ncepve at taae dette
Spørasrnanl alvorligt, san lcenae
det republikanske Parti er ved Mag-.
ten Men netop Inens Toldspørns
maalet er under Vehandling da der
iaabes pna Nedsættelse af Tolden,:
aør slige Tanker sia gceldende. t
Det forekommer os, at et plndseligtt
Systemskifte vilde san aktfok fakliges
Følqer netop for Arbeitssmandent
Tbi hvem kan tvivle om, at Arbejds-!
qiveren jo i Almindeligbed vilde er
siatte sit Tab ved at nedfcette Ar
bejdslønnen !
Ovad der taler ftærkeft for at aH
fkaffe al Veskyttelsestold det er det
faakaldte Trusts. Det vil med an
dre Ord fige, at naar indenlandske
Fabrikanter af samtne Vare eller
konkurrerende Jnduftrigrene slutter
stg fammen for at opholde en vis,
urimelig Pris, faa Konkurrencen op
ljøreiz da fristes man til at ønske en
Konkurrent i Udlandet. ;
Men Spørgstnaalet bliver da omf
Lcegemidlet for Ondet ikke bliver
Vcerre send selve Ondet. Liaesaa kan
der jo med fuld Ret spørges, am de
styrende ikke kan finde andet Mid
Tsel mad Trnstondet end ndenlandsk
Konkurrence
Det republikanske Parti Inener fo,
det demokratifke Parti synesks at mensc
nei.
Endnn stal oi minde mu, at der
er ikke alene i dette Land, Tald
fpørasmaalet er oppo. Eilandt an
dre bar scerlia Enaland Da Tnfkland
si den fenere Tid baft oa bar der-es
Bekomst med at fkaffe Reaeringen de
ipødvendiae Jndtceater.
ILa dersom United States belt
afskaffede Befkyttelsestold iaa vilde
vi førft faa Besvær med at fkaffe de
nødvendiae Jndtceater til at klare
Landets Udaifter.
l
l
(
Sprogkundfkab.
Hvem der kommer til dette Land
blottet for Kendskab til der engelske
Sprog, maa kun vente fig Modgang
oa Skuffelse, indtil han begynder
at kunne orientere sig lidt i Sproget
Naar først han begynder at faa
Oversigt over det dagligdags En
gelsf, der tales og bruges mest, san«
er han kommet et stor Skridt indt
idette Land og de Forhnld, hvori·
det er hans Plan fremtidigt at boj
og byaae Om han fkal ,,vinde« i den
materialle Tilvcerelfeskamp afhæn
ger i første Rcekke af, hvor dygtig
og beleven han bliver i Behandlingen
af Sproget.
At det tager Tid og krcever Taal
modighed at leere et fremmed Sprog
iam det engelske med dets righoldige
Udvalg af Ord er selvindlyfende.
Den Erfaring har vi gjort alle af
os, hvad enten vi faa ftod blotttede
for engelsk Sprogskundfkab, da vi
kom herover, eller vi fik nogen Ud
dannelse deri hjemme i Gamlelandet.
Erfaringen gcklder for faa vidt dg
faa dem, der er Vokfet opi dette
Land og bar faaet noan holdbar
Skolenndervisning. Te har erfaret,
fom vi andre, at Studiet af et
Sprog, felv Modersmaalet, kræver
Tid oa udbolden Taalmodighed
Der er fan, som ikke kan tate,
men der er mange, mange, der ikke
fan tale et Sprog korrekt, eller end
da tilinertnelsesoiszs korrekt. Det er
e: Faft1un, man liar sasrlig Anled
nian til at liennrrke lJer i dette afl
iaa niange Sprog genlydcnde Limd,’
ljxoor det giengse Sprogstræb gaar
Inod Forilaaelse as on lidtrokieone
i Engelsf.
llden at fordnlie osi i, at sna faa
lselimidler deredki IllioderdinaaL end
sige et frennned Eprog korrekt, vil
oi deriniod panpeqe en Tnxnl)ed, som
us on til nor fig gceldende inden for
Taiis1-:’lnterika. Tet er denne Oiaaen
nd paa at nnderkne der dansfe Sprog
on form-le det enqelite illian trces
fer Vel ifke Sozien i det store. Men
san inenet niere gcerer den i det
sonni, bist oq her, Person og Person
intellenL
J Veqyndelsen as denne Artkel
sciade vi, at grundiq Kendskab til
det engelske Sprog var en Nødven
digbed for hver fremadstrcebende Im
Inigrant Men vi sagde ikke og siger
det aldriq, at det danske Sprog der
for skulde forsømmes og fordømmes
til Undergang. Absolut nei! Dansk
lntrde aldrig oq maa aldrig for
svinde fra praktisk Brna mellem Dan
ske i 11dlandet, aldeles bortset fra
lwilken Skeebne der end rnnlig gen
nem Tiderne sknlde overgaa det Land
livori det Danske er Nationens
Sproa
For at det danske Sproq saaledes
aldriq niaa dø herovre, men stadig
liør praktiseres oa aaa i Arv fra
Slcegt til Slcegt af dansk OprindeL
se, er der mange Grunde. De prak
tiske ljar Været ncevnt saa tit og er
i sig selo saa afgørende, at vi, naar
vi paastaar de moralsTe Grunde af
endnn større Betydning, da har vi
tagt Læserne nok paa Sinde til at bi
falde, at det danske Sprog er en na
tional Arveskat, der aldrig maa ruste.
Tet er ikke Propaganda for vore
Priester-, Vore Blade eller nogen som
yelst Art Forretningsdrift, der lieg
ger os disse Ord paa Tungen. Det«
er en Prcediken, der lyder til os,»
som til andre, en hjertevarm Ret-»
fasrdighedsrøst fra vor Fædrenenas
tion — Danmark. ,
Medens det danske Sprog ikke
er en Betingelse for at komme M
i Amerika, er det, som gentage F.
«ncevnt, en absolut Betingelsa at
TansbAmerikaneren kan behandle det
engelske Sprog nogenlunde godt. Det
er en almindelig Opfattelse-— som
iniidlertid bar den Egenskab, at in
oen tror paa den — at det kun free-·
oer nonle faa Maaneders Praksiss
for en Dansker at blive engelsktalens
Esc Anierikmier. Den ncevnte specielle
Enenskab kendetegner tilstrækkeligt,
at Lpfatrelsen er en Paradoks. Men
»den er io alliaeoel as den Slags, man
lseitandia liest-er baade her og der,
at det fnn taqer og knn tog den og
dui et Par Maaneder eller maaske
in lille Zmnle længere at gøre siq
forftaaelia i det engelske Sprog, li
aesaa qodt ,,ointrent«, sorn i det dan
sje Oasnder det nn, at en eller an
dcn Ined saadanne Gaver mindre be
naadet Tansker kommer til Amerika
m finder ud, som Maaned efter
EUiaaned gaar, at det i Grunden er
forsvindende lidt Kundskab til det en
nelfke Sprog, han erhveroer, og det
liegnnder at synes for ham, at det da
nok skal tage baade baade et og to ja,
niaaske tre Aar, inden han er Spro
x«-.et ,,ma-qtigt« — htender det nu et
saadant Menneske kommer og hører
al den Snak om Danske, der bliver
,,enqelsktalende "Amerikanere« i nogle
Aanske faa Maaneder saa, — dei
kunde jo ske —: Vi ncegter i hvert
Fald ikke Sansynligheden sor, at ein
faadan mindre benaadet Dansker blev
lidt mere modløs lidt tidligere end»
enskeligt
Men skulde der blandt vore Lcesere
findes blot endda een, en saadan
mindre benaadet Dansker, vil vi si
ae til ham eller hende: Kcere Ven!
Giv Tid, hav Taalmodighedl Den
Omstcendighed, at du ikke bliver mel
lem de mange Dunste, der blev en
oelsktalende Amerikanere pr. Ekspres,
er vel Beklagelse værd, msen et Ord
sprog siger, at den, der ager med
Stude kommer ogsaa med. Tag dn
diq den til Jndtcegt, og siden Vil
du forstaa Betydningen af den-Z Lee
re!
Engelsk er et moegtigt Sprog at
faa Kendskab til. Det er et Arbejde,
der krcever aarevis Slid cg lebende
Interesse Oderken eet eller to eller
tre Aar biemler en Udlænding det
enaelske Spro«q. Vi ncegter ikke, han
i dette Tidsrum kan blive duelig til
almindelig daglig Tal-e. Men almins
l
delig daglig Tale detyder heller ikke
uogen væscntlig diendskad til Spru
get.
Den bedstc ch til at lex-re Engelsk
er for en Tid at isolere sig fra al
dansk ngang og alt, hvnd der bed
der Dansk, lJar man sagt. Og denne
Panftmid er, Sandhedcn tro, den
most fornuftige af alle de mange,
der er i Cirknlntion. Mcn bvilken
Dunst har folgt den on haft Lust
dcrtil. Nuar sua alligeoel faa mange
cif Vort- indvnndredc Landsmænd i
Løbet af saa aanske kort Tid har lcert
at nmgte det engelske Sprog, saa
tyder del jo paa, nt denne nwvnte
nønskelige Jsolation slet ikke bel)øves,
og at den kun er en af de mange
Fraser, man benntter, med Hensnm
lil der hurtige i at lære Engelsf. Del
Mennesker, der ikke kan blive sann-H
lich med« et fremmed Sproa uden
paa Bekostnina af deres Moder?-’
sue-als EkspksiflenT de Instvdtsr sjselicn
were, end bvad der-es egne Jdeer bil
der dem ind. Det skulde snart komme
soa vidt mellem Danfke i Amerika, at
det betragtes som en Skam for den
of danske Forældre fødte Amerika
ner ikke at kunne tale Dansk, for ikke
til tale om de Amerikcmere danskfød
te, der ikke lcengere kan tale Dansk.
Vi siger dig det, du Fader og du
Moder af dansk Æt, som forsømmer
at lære dine Børn det danske Sprogt
Du vil en Gang møde deres dyftre
Vebrejdelser, naar de bliver faa tan
kefulde, at de forstaar, at ved din
Forsømmelighed bar de mistet en na
tional Arveskat.
Dana Collcge.
; ,,Skal vi have Feste-«
- Det Var dette Spørgäs smaal, der
drøftedes ivrigt ved vore littcrcere
iMøder for en Illiaaneds Tid siden;
og saaledes skete det, at »Tannebrog«
og » pesperian« sluttede sig samtnen
til en Iitterær Sammenkomst Lør
dag Aften, den 20. Marts.
Da det er saa tidlig paa Aaret,
kunde vi ikke, fom i Fjor, lave Sa
·en om til en lille Skov; dog var
»n, takket være Festkomiteens tro
’ e Arbejde, særdeles vel smykket,
»Und-Z al Mangel paa det grønne.
Smaa elekstrifke Lamper oplyfte Sa
len, og Raekværket paa Galleriet var
smykket med de danske og amerikanske
Nationalfarver. Paa Vceggen over
Platformen var der hængt to Wimp
iler med Foreningernes Nonne, »Dan
znebrog« med de danske Farver og
.,,Hesperian« med de amerikanske.
Komiteen fortjener Ros for det Vel
cirdnede Program. Tet var delt i to
Tele, den ene paa Engelsf, den an-»
den paa Dansk. Det er ikke wulng
her at gengive hele Programmet;I
men at Forsamlingen var i Fenstern-l
ning, ser man deraf, at hver eneste
Musiknummer blev givet da capo. !
N. C. Carlsem isin» Allegory«,!
fixlgte ,,Tl)e American Dollar« paa!
kens Vandring og viste ds Inangel
forfkellige Billeder fra det daglige»
Liv, —- fra den fattige Familie tils
Nnieren fra warmen til Skolen,j
bos Drankeren, hos Præsten o. s v. !
— ,,Vnt whereever J came,« sagde
den, »F was always welcome.« (
Miss Ellen Jessen gav en interes-(
sant Skildring af »Stray Scenes of
Oollege Lise«, som kun de indviede
set det.
Den danske Del af Programmetl
Var lige saa vellykket. Einil Søren-i
sen Rosenberg havde faaet til Opga-j
ve at skuli e skrive et Digt for Anled-J
ningem hvilket viser, hvad Blairftu
denterne formaar i Retning af Digt-J
1iing, naar ,,Geisten« kommer over-d
dem. Jeg overlader det til Lceferen
at døme felM
Potpourri.
Naar danske Studenter har sunget i1
Kor:
,,Vi Herrer i Aandernes Rige«,
Saa synger vi som den lille Bro’r:
Vis Vej til den Ærens Siigel
I
Og da vore Fcedre lod bvgge et Hus
Til Værn imod Dumhedens Bølger,
Og »Dana« blev reift af Sten« og
Gras,
Saa Skolen udbrød: Hvem følger2
I
Var Flokken knn lille, og fyldte de
lidt
De Stvkker, som hørte paa Kaldet,
De Lcenafelen bande, favned vidt,
Da det erftattek’ vel Taffet
Men er »Tai-un College« end lille
sont Bro’r,
Zaa sprang der fra Hnrpernes
Strenge
En Mindesann om vor gmnle Mo’r,
Iser sont-we iine Trenge
«
Ha bleu der end flaget ret tidt pani
vor Mo’r, l
Ena nur lmn dog U o r »AlIna«
Mater«, l
Lg lud der em Ziemmer liøjti Kor:’3
Hun limin mere en Taten
I
Eaa foang hendes Trenge de blin
kende Sværd, l
Lmend de var tunge og hvasse;
Te dron itfe fiem i J iddingsfcerdx
Men driftig de var og krasfe I
Jn, Vi har nu kcempet saa mangen
en Dyft; !
Men blev dog ej trcette og bange,
Vi fvinger vort Sværd med Liv og
Lyst ;
Og nynner de kendte Sange.
Nu synger vi fra »Droslens« Bog
L m dem, der ud i Verden drog,
,.Brat af Slaget rammet«.
Vidfte du? — jo vift, du ved,
At min Tanke følger med;
Men min Kraft er lammett
s
Skal jeg saa fkilles fra dig nu,
»Mit Sind du ejer og min Hu«,
Tet jeg trygt tør melde.
»Prang ej Jdealet bort
Ved at gøre hvidt til fort,
Nei, lad Flaget frnelde!«
O
Og holder vi i Aften Feft
Paa Maaden vi forstaar fom bedft,
zMislyd vil vi glemmel
lSyng faa ud i højen Kor,
Bas, Soprano og Tenor
Og vor Altoftemme:
Hurra for gamle ,,Dannebrog«,
«,,Hesperian«, du gede,
Hos eder Debattører drog
at fælde Dragens Ho’de;
Men Omange var der, fom kom hjem
fra Slag med sbraadne Paude
Og leerte, at i Kampen førft
man Opponenten fander.
Hurra saa for vor Komite
og for de travle Hænder,
«Et Leve for He. P. C. P.,
og her vor ,,ftory« endet.
Et Leve for hvert ædelt Virke,
et Leve for vort røde Hus,
Tet være fkal et Dannevirke
mod Stormens ftærke Vingesusl
En »Dialog mellem en Nykommer
csg en Dansk-Amerikaner« ved J.
Carsen og P. Rømer fremftillede den
fomifke Side af det »danfk-ameri
kaufte« Sprog.
At Forsamlingen var tilfreds med
A. O. Søholms Solo, »Mads
Dass-C fes deraf, at man forføgte at
klappe ham op tredie Gang. Han
havde des-vierte ikke flere end ,,Mads
Dass« og »Højt paa en Gren en;
Krage« til fin Raadighed ;
De, der ikke kendte til danfk Sol
daterliv, fik et Jndblik deri gennem«
H L. Jenfens »Erindringer fra min
Zoldatertid«. Mr. Jener fortaltev
mange morfontme Træk fra den Tid,
da hmi giki Kongens Klæder. i
Musikftykkerne og Sangene gik’
.gudt. Musiklærerinden, Mifs Han-»
.fen, huvde nok at beftille med ak- «
kompagnere de mange Sange. s
I Efter at man Var færdig oppe i
« ken store Sal, bleu bele Forfanilins
"g·en inviteret ned i Svifefalen til
Jce-Crea1n og Kaffe oa m. m. Der
kfortfattes saa Programmet med«
IBordtaler og flere Musikftykker, der
"i111andt en Violinspro pgd- Rissen
Junker. H P. K. Haufen dar ,.Toaft
mafter«, og han bevifte, at han ver
Pladfen voksen. Blaudt Talerne par
Skov Nielfen, Beftkirer for Dcisifh
Luth Publ. Hei-se, Jens Carler,
iFornmnd for »Hefperia i« og J M·l
IL)lnde1fen,Forrnand for ,,Danne
brog«.
Skolens Forftander, Prof. C. X.
Haufen, benvendte fig i fin Tale til
Studenten der havde været paa
Skalen i Vinterens Løb, men fom
snart fknlde reife fra Skolen Han
minde de os om, at denne Fest vg
faa knnde blive eet af de Baand, der
ikunde knytte os fammen i Fremtiden·
De Bifaldsklap, han fik bagefter,
r—
vidnede om, at man hande fnlgt med
Talen.
J det hele taget var Festen Del
lr)kt«et. Lad osZ holde Fest igen nieste
Ank!
Ed.
——-—-————-e—--...--—.-— --...
Sven Heding Baaudmaai.
Et mirrkcligt Sanuncutrcrf.
En uf de Videnjtadkzsmænd der ved
Ziden uf Zoenskeren Soeu Hedin
lmr foretaget de mest heti)dning-:iful
de geogmfijte og arkæologisfe Forst
1:inx1er i Centralnsien i Løbet uf de
scdsic Aar, er en Dr. M. A. Stein,
der forleden holdt et Foredrag om
jine Neiser i det kongelige geog«rafi
skc Selskab i London.
Der er natnrligviss ika de samme
Egne, de to Mænd har gjort til
Genstund for deres Undersøgelser;
til Dels ligger de endogsaa ret langt
fjrernede fra hinanden, men det har
sislofølgelig alligevel ikke kunnet und
gaas, at deres Ruter hist og her har
krydset hinanden, og herpaa fik man
et ganske Inorsomt Eksempel Ved
en Middag, der forleden blev givet
i en londonsk Klub, som blandt sine
Medlemmer taeller en Rcekke fremra
gende Lcerde
Ved denne Middag var baade He
dm og Stein til Stede som Gæster,
ca de var bleven anbragte, den ene
til lJøjre og den anden til Venstre for
Klubbens Prmsident. Midt under
Maaltidet trak Dr. Stein pludselig
op af Vestelommen et Baandmaal i
cn Alnminiums-Kapsel, holdt det op
Inellem Tommel- og Pegefingeren og
sugde:
—Tette Baandmaal fandt jeg i
1906 i det østlige Thibet ved Foden
af en gammel Ruin: jeg hat siden
beftandig baaret det hos mig og bru
ger det ncesten hver Dag.
Sven Heddin tog Kapslen i Haan
deu, san opmcerksomt paa den og er
klcerede derefter, at det var hans
Baandmaal; han havde for 8 Aar
fiden tabt det et Sted i Thibet, fand-»
«synligvis der og der, saa og saa man
ge Mil fra den store Sø.
Alle var højft overraskede over det
te mærkværdige Sammentwef; førft
sie-her den ene rejsende den ubettjdeå
«lige Genstand; den faar Lov til at
ligge i Fred og Ro i 5 Aar, saa
kommer en anden Forsker og findet
den, og 3 Aar efter mødes Finder og
Taber ganfke tilfældigt i London og
kcn ved Hjcelp af Baandmaalet kon
statere, hvordan de med Aars Mel
lkmrum har bereist den samme Egn.
Nu hat Sven Hedins Baandmaal
fundet en Plad,· mellem en Rcekke
andre Kuriositeter i Muse-et i det
konqelige geografiske Selfkab i Lon
don.
Lidt af hvctt.
Lmtrent al Kul, der anvendesi
Rot-ge, importeres fra England·
If
J Holland har Gas og Gasoline
Motorer næsten helt overflødiggjort
Vrugen af Vindmøllen.
si
10 pr. Ct. af Japans Befolkning
er afljcengig af Fiskeri fom Lede
brød.
I
J Swejts har nylig kvindelige
Medlemmer af den nationale prote
stontiske Kirke faaet Stemmeret i
— kirkelige Anliggender.
I
Af hver Dollar, man giver ud til
en Jernbanebillet, bruges de 50 Et
til Arbejdsløn til Bancrnes Funk
finster-ker
q
Det paastaos, at hvem fom helft
kan blive kgxxx for Drikkenanen ved
at leve paa Grønsager (vegetables)
i 6 Manneder. Den første Nachden
dighed er imidlertid at fasa Folk, fom
ligger under for Drikkevcmem til
rirkelig at øns ke at blive kureret.
.
Tabriz, Persien den 24. Marks.
En Vagt bestaaende af 40 Soldater
blev i Gaar overrafket af Nationali
ster, fom dræbte 34 af Soldaterne
og fangede de tilbageblevne 6.
Dampfkibs-Notiser.
Helliq Olav nf sknnd. am. Linie
onkom til New York den 24. ds. Alt
bel. Vil atter nffefle fra New York
den 1. April on deute-Z da til Chri
stionsfand den 11. April.
Ærb.
A. E. Johnson FZ Co