Fra Nußkammeket
»Jfører eder Guds fulde Rustning.«
(Efs. 6, 11).
Visdoni.
Efterdi Bei-den for idel Viszdoin
iffe erkendte Nnd i Und-J Vi:
doni o.s.11. U Kor. 1, 21).
Viisdoni og ViIdonL s- Men er
Visdoni da ikke Viiidonil Tet lJnrde
den viere. Men af det anførte Ord
ser vi, at Visdoni stuar iniud Vis
dom.
Bis-dont har godt Ord paa fig.
Ten agtes og attraas af alle. Og
dog ser vi, at Verden paa Pauli
Tid for idel Visdom ifke erkendte
Gud i Guds Vigdom
Grækerne søgte Visdonc, og deres
Berøinnielse for Vitzdom og skønne
Kunster er naaet ned til vor Tid.
Or her siges heller ikke, at deres
Visdom ikke Var Bis-deue eller at
den ikke dnede til noget.
Men den erkendte ikke Gud i Guds
Visdonr Det er, hvad her siges.
Vor Tid mangler heller ikke Men
uesker, der søger Visdom Men der
kun sikkert ined Sandhed siges ogsaa
um de fleste af vor Tids Vismænd,
at de for idel Visdom ikke erkender
Gud i Guds Bis-dom.
Hund var der da i Vejen med
Grcekerneis ViLsdoinP Og hvad er
der i Vejen med vor Tids Visnicends
ViedomI
Der var det i Vejen, og der er det
i Vejen nied Werden-S Vigsdonn hvor
a gte den end er, at den er et Pro
dukt af syndige Mennesker, og derfor
er den i høj Grad nfuldkonnnen
Og saa — i Stedet for at erken
de sinc store Mangler og bøjes i YdZ
nkyghed, bliver Vismanden indtaget
af sit eget Produkt og hovmodig.
Verden taler om og orbejder ined
Moralfilosofi —- Visdom der skal
lede Mennesket til Scedelighed og
Lykke Et skønt Maall
Men Verdens Visdom bar aldrig
naaet det skønne Maul, den har
sat fig.
J Jakobs Brev lceser vi: »Visdom
men her ovenfra er først ren, dernæst
fredsommelig, billig, lader sig ger
ne sige, er fuld af Barmhjertighed og
gode Frugter, upartisk og uden
Skrømt« (3, 17).
Aah, om det samme kunde siges
om Visdommen her nedenfra, Ver
dean Visdom, faa havde den endda
haft noget at rofe fig af·
J Sammenhæng med det ovenfor
anførte Skriftsted siges der, at »Kri
stns Jesus er bleven os Visdom fra
Gud.«
Han bar ikke alene forkyndt Vis
dom fra Gud, men han er bleven
derxne Visdom Og han er bleven
os Visdom fra Gud.
Hvorledes det? Jo, hnns Liv er
Moralfilosofi, der forslaar noget. Og
hans Død og Opftandelse med.
Jesu Kristi Liv prædiker ren
pletfri Hellighed for Verden Hans
Frrsoningsdød i Synderes Sted præ
diker Guds Nidkærhed imod Stin
den og hans Kærlighed til Syri
deren.
Hcm naaede Maalet, han havde
iat sig — Herlighedens og Salighe
dens Maul, og han naaede det for
os.
Det er Gile Visdom at vise Ver
den Vej til Frelse, timelig Lykke og
etig Salighed pna denne Mande.
Men det skal faa modtnges i Tro
sent Guds Visdom til Salighed. Det
ei- Visdommen for de fimpleste og
enfrsdigste
Og for Vismandenl Anh, men
saa faar han jo intet fornd for al
sin Visdom Det er vel det, der
forarger, saa han ikke erkender Gnd
I Guds Visdom
Guds Visdom gør den enfoldige
vis, og den vise vil den ydmhae Vil
han saa lade sig ydmyge ng erkende,
sit lmn, nagtet al sin Visdom intet
Firtrin hnr for den enfoldige2
Ja, ikke mindre fkal der til for at
eikende Gud i Guds Visdom Si
den, som underordnet Guds Visdom,
kan verdslig Visdom ogsaa blive til
Govn og Velsignelse.
Hæmorrholder kurerede paa
6 til 14 Dage.
Pazo Ointment er garantes
ret at kurere hvert Tilfælde af klo
ende, usynlige, blødende eller frem
ttcedende Hcemorrhoidek paa 6 til
14 Dage eller Pengene refunderede.
50 Cent. !
Ronterlirken.
) Deus Leere-, Historie og Moral.
Belyst ved katolske Forfattere.
LlsJohn Larsen
«:I«lndct Assnit. — Til Belusuing af
ancrnc.
llnder Stesan den Fusste (Aar
·-;):3) oat der allerede forskellige Me
1.inaer om Dauben. Denne Pave
sinodstod lieftigt Rirkefaderen Cyp
irith da denne nægtede den ronierste
zBisfopszs Eneret til at afaøre See-ras
maal oin Dauben — Eusebiuss Kir
kclsistorie T: 3 og Nichtsakonciliets
Historie-.
l Lilierius den Forste (Aar 352),
irar en erklaeret Arimier. kae desto
Zniindre blev han af Romerkirken
jgjort til Helgen — (Labl1eus, Pla
ltmaj Kurtz og flere Protestander.
j Felix den Anden, Modpave (Aar
355), var ogsaa Arianer. Han fik
Paveværdigheden, da Liberius blev
landsforvist Ogsaa ban bl v kann
niseret. Havde det ikke vceret for
Gregor den Trettendes Sympati.
havde han dog mistet Helgentitelen i
1582. — (Platina, Baronins).
Ved Damasus’ Vala (Aar 366)
gjorde gjorde Ursicinns ham Ret
zten til Pavestolen stridig. Tet kom
stil Voldsomheder, oa flere Metam
sker paa beage Sider blev il)jel
jslagne Tenne Paoe blev ogsaa be
lsfyldt for Hor, Inen blev frikendt.—
EtPlatina (i3).
Platan fremstiller ogsaa Pave
Anastasius (Aar 398) som en Kætter
og Inener, at hans bratte Død var
en Guds Straf for hans Frafald.
—- (Platina 83).
Zosimus (417) sendte delegerede
til Kirkemødet i Korthage foran
Ydende Biskopperne at forhandle oin
zkirkelige Emner uden Pavens Til
IIadelse —(Platina 71).
Silverins blev i Aaret 536 valgt
til Pave ved Gother-Kongen Theo
ldatus’ Hjcelp. Denne truede item
lig med Døden alle de Prwlater, der
ncegtede at underfkrive Valget. Den
ne Pave blev siden beskyldt for For
rcederi og landsforvist — (Pla
tin-z- 91—92).«« «
« Vigikius blev Pave 537, efter at
han ved falske Vidner havde faaet
Silverius afsat. For at faa Pave
sstolen stillede han sig paa Mono
fysiternes Side, men nasgtede siden
fat holde de dem givne Løfter og gen
kindsætte den afsatte Kwtter Anthe
.mius.« Beskyldt for at have ført fal
»stc Vidner imod Silverirts, oa at
Jbave mordet sin Neuei- blev ban ført
soin Fanae til KonstantinopeL oa be
klcedte aldtig siden Uavestoleir J
bans Tid var del saaledes to sam
tidige Pave .
Pelaging den Første (Aar 555)
liestemte at Kcetterne sknlde overgives
i den verdslige Tlliaats Hasndeo Oan
blev senere bestyldt for at vcere Skyld
i Vigilius Fald. — (Platina· Il
95)
; Sabinianus den Forste (Aar 604j
ljavde saa daarliqt et Renome,oz1
»for saa voldsomt srem iniod de store
;Ting, som hans Forgcenaer i Entbe
det havde foranstaltet. at ,,l)a»n ikke
foitjente at hans Fødselsdag skulde
il)11konitnes. « —- (Platina 101—2).
Honorius den Første (Aar 625),
blev af det sjette almindelige Kirke
mode (ncesten 50 Aar ester hans
Død) fordømt som Kætter, fordi han
lod sig forlede til at tro paa kun
een Villie iKristus. Eksemplet dan
ner den stcerkeste historiske4 Kends
gerning toenkelig imod Pavens Usejl
barhed Selv katolske Lasrde fom
Tøllinger oa Gratry indrømmer, at
Honorius Eksemplet er et nafvise
ligt Argument mod Ufeilbarheden.
Romerske Historieskriver og Apelogi
ster bar prøvet alle Midler for at
rcnse denne Pave sra Kætteriet, men
fcrgceves. —- SchaffHerzog og
M’Clintooks Strong Encvclopædier
giver alle Kilder. Ligeledes Kurtz
med andre.
Om Johan den Syvende (Aar
701) siger Platina, at hans Ligegyls
dighed overfor Læren var saa stor,
at han forsømte at irettescette Aria
nerne, da de henvendte sig til hamsp
hvilket en tro oa resolut Pave burde
have qjort. — (Platina 127).
Ved Paul den Forstes Død, Aar
767, blev en Lcegmand ved Navn
Konstantin Pave. Han fik Pave
stolen ved Hjælp af militær Magt og
Bestikkelse Skønt han ikke af Pla
tan regneii iPaverneH Række, op
lysee dog Inevnte Historiker, at han
gjorde Mran paa Ret til at beklæde
Einliedet i et Aar, og at det var nIed
ifte faa lidt Beiwer, at Inan til
fide fik hatn affat og nalgte Ste
fun den Tredie — Platan US
LU
llnder Stefan den T1«edie, Ular
THSL annnllerede Lateranfonciliet
de af Mndet i Honftantinopel ved
tanne Befrennnelser intod Helgene og
Biuederi Kittel-ne og lHelgendyk
kelfen —- (Platina 143——44).
llnder Eerginszs den Anden, (Aar
Stu, opfendtesz der Tatkebønner til
Apostelen Peter, da under Leu den
JFjerde anraalIteLi Peter og Paulus-,
Um Etedfdrtræder lJULs Und. (Pla
tina l(·)1s1(i-l).
Jolfan den Ortende var en K vinde,
stne iføIt Illiandslæden lod fig viel
Tge til Baue Platan fortæller alle
iL-niftændiglfederne ved Valget, faa
lUel fom om hendegi Overtrædelfe og
klnatte Død paa offentlig Gade i
ZBarannød Historien oIn denne kvinz
delige Pave blev aldrig draget i
.TVi11l indtil Reformatidnen kom, og
ider er fiktert mange Fisendsgerningeh
Ider taler for denszs Virkelighed —
(Platina 1tiö).
Platina ligner I icolas den Før
zfte ved Gild, tillceagende ham faa
lnjj en Vierdiglfed Majeftæy Leer
«dd1n da VeltalenlJed «(Platina 167).
Ellcartin den Anden, iAar 882),
fik Panefcedet ved flette !lliidle1·. Han
Var fnld af List og siunftgrelx —
(Platina 171).
wonnosuz :lar 8()1, fik Pavevcer
digheden ved Bestikkelse oa imod stor
Opposition- efter at vcere lyft i Ban
af Pane Jahan (Platina figer ikke
lmilken Johan, men det var forma
dentlig den han kalder den Niende, —
csaentlig Historiens Ottende). Puder
ne i de Tage Inanglede baade Dyd
ca Retfkaffenhed Stefan den Sjette,
Ums nogle den Syvende), annullere
de Formaf115’ Ordination og Indivi
clfe, lod han-I Lig oparave og fkænde..
De følaende Paver tog for lang Ti «
Parti, nogle for og andre imad For
mof115, saa at han fkiftevis af Paver
ne blev retfcerdiggjort og fordø
til ftor Skandale for Kirken.
quatina 173—175»—»17 -
Lifzefedes Kuttz og Schaff.
Nette Eksempler paa Ufejlbarligpli
hed og Uforanderlighedl
Riemann-A .lar 897, var en fnce
Ver SjæL der føgte at udvifke Min
det om fine Forgcengere Platan
ser sig nødfaaet til at omtale ham,
da. han Var Pave i tre Maaneder;
1nen euere var han et ftakkels Men
neffe· — (Platina 175).
Leo den FenItI-, Aar S)03, blev
fastet i Fæanel af fin Kapellan
Ulnifwffeiz der, aennem en Strid,
der knftede flere Ellkennefkeliv til sidst
lsiev oplføjet til Pavevasrdigheden
Clniftoffer var tun Pave i fyv Maa
neder, faa bleo Einbedet taget fra
l;atn. Zerains den Tredie kaftede
lnnn senerei Fcengfel --— Platan
177——178).
Eerains den Tredie, Aar 904,
lod Fi1r1110f115’ Lia anden Gang op
nraee lGan lod Liaet balsbugge og
tafte i Tiberen Platina bemærker
csm Datidens Paver, at de var faal
ferdkervede, at Xaveembedet tabte
bele dets Veerdighed — (Platina
178—179).
Jolmn den Tolvte, (l)os Platan
den Trettende), levede i Udfvævelser
Hm llnadonnnen af Den Tid han
likke brnqte til Tilfredsftillelse af
lciødcts Lystek, brugte han til Jagt.s
Gan lud Ncefen affkcere paa den ene,
ca Haanden pan den anden af tol
Kardinaler, der klagede over hansl
Uværdigbed Da Kejfer Otho af«
Tnfkland ikke In d gode Ord for-!
maaede at forbedre bam, sammen-j
kaldte han et Kirkemøde for at faa:
dcnne ugudelige Pave affat. Johan
flygtede, og Leo den Ottende valg-j
tes. Efter Kejferens Bortrejse styr-J
tede man dog Leo og tilbagekaldteI
Johan, fom dog faldt død om faai
Tage efter. Andre Kilder beretter, at
Johan blev greben i Hoer og dræbt.
Denne Johan, siger Platina, var
sikkert den meft fordærvede og ryg
gesløfe af alle Paver indtil hans
Tib. — (Platina 184——185).
Benedikt den Sjette, Aar 973,
blev af en Borger kastet i FcengfeL
lmor han enten blev kvalt eller ful
tede ibfel Platina mener, at det
lsist var bans fortfente Løn. —
lPlatina 188).
Boniface den Syvende, Aar 974,Z
fik Paveembedet ved slette Mdler.«
!
l
l
l
l
k—
Han lileo siden dreoen fra Rom, Inen
srjal og tog med sig mange af de
KostliarlJedeL der prydede Peter-stir
kenis Jndre Han kom siden tilbage
til Rom med stor Rigdom og søgte
i«ittill1aget·ol1e sin ÆTe og Stilling
I— lPlatina 1851).
i Jolsan den Fiortende, (l)o-:i Platt
Yna den Femtende"), lileo tre kllcaane
deI efter sit Valg fastet i FasngseL
lxoor han siden dode. Platan ved
ikte enten lian fif et saadant Ende
liat paa Grund af liansss Tyranni
esg Arroknnice, eller der var han-J
Fjendercs Oason over l)ani. — (Pla
tina 1k)())«
Enloester den Anden, Aar MS,
sik Parieemliedet ved List. Platina
siger om l)am, at lian som ung var
Mnnk men sorlod Kloster-et for at
folge Djasvelem samt at Djaeoelen
lijalp ham til at faa Paoedønnnet.—
sPlatina 194).
Jolsan den Syttende, (l)os5« Pla
tina den Attekide), Aar 1003 sik
Paoeembedet ved Bestikkelse Han
blev Pane allerede mens Gregor den
Femte leoede. Platina kalder bain
en Tyv og en Rever. — (Platina
198).
Benedikt den Niende, Aar 1033,
faar det Skkudsmaal at han var
dorsk og uden Vcerd Han blev af
sat, og Sylvester den Tredie blev
valgt i hans Sied. Ni og forre Da
ge efter ltans Valg bleo Zylvester
dog afsat og Benedikt genindsat.
Han folgte derefter Paoestolen til
Gregor den Sjette — (P"latina
199).
Under hele denne Prangen med
Pavestolen kom den tyste Henrik til
Rom og afsatte baade Benedikt, Syl
ticster og Gregor, og oalgte Element
den Anden til Patie. E- (Platina
20()).
Element den Anden, Aar 1046, si
ges at viere bleven drcebt ved Gift
af Damasus, (siden Damasns den
Ande11).Damasus, der saaledes fik
Pavestolen oed Mord, døde efter 29
Dages Pavedømme. — (Platina
201).
Honorius den Anden, Aar 1124,
-blev valgt ved uhæderlige Midler,
,gennem Anti-Pave Frangipanes Jn
, ger. Han ophøjede en vis Hilde
Bd til Erxebispeværdigheden paa
rund- af dennes poetifke Dygtighed
J denne Paves Tidl blev Prceften
Arnufphns myrdet. af Prcesterne i
Rom, fordi han med djærve Ord
prcedikede imod Prcestestandens store
Fordærvelse. — Platina 238——34).
Alexander den Fjerde, Aar 1254,
lod Alberic med Hnstru og Børn
1nyrde, fordi denne Inodsatte sig Pa
vens Ufurpation af den verdslige
. Tagt. — (Platina 270).
Celestin den Femte, Aar 1294,
tsar saa troskyldig, at han af Caje
tan lod sig overtale til at nedlægge
Paveembedet. Da Caitan blev Pave,
lBoniface den Ottende), satte han
Celestin i FæUgseL hoor denne bleo
indtil sin Tod. Bonisace lod dess
nden Liget as Hermaninsri —- der
for 20 Aar haode vieret tilbedt som
Helgen —- opgrave og lJrasnie for
Isætteri —- (Platina 294—98).
Johan den Toogtyoende, (l)o—5
Platan den Treogtyoende), afsatte
Biskop Hugo af Catnrco og lod lmm
as den verdslige Øoriglsed pine til
Døde. Et Antal Mennesker, der fik
i Sinde at efterligne Kristi Fattig
dom i Livet, lod han leoende brcende
Han ophobede store Rigdomme, til
1anede sig i alle Maader den verds
lige Magt, og kronede og afsatte
Konger og Kejsere, satte i Ban og
løste, alt efter som det Var bam mest
til Fordel. —- (Platina 305—10).
Urban den Sjette, Aar 1358, lod
fem Kardinaler binde i Scekke og
drukne i Havet Han var en ran
nforsonlig Mand. (Plati11a 329
——80).
Boniface den Niende, Aar 1389,"
solgte St)11d«s.«iforladelse, indtil hele
Nøglemagten blev gjort til Spot.
Han lod en Præst af de saakaldte
l,vide Vrødre levende brænde —
(Platina 336).
Jnnocent den Syoende, Aar 1404,
taalte ikke at høre om sine Fejl.
ElleveBorgere,der bad om at faa den
for Romerne vante Fribed lod han
dræbe llnder Folkets Opbidselse
flygtede han fra Rom. — (Pkati110
337——38).
" Da Alexander den Femte blev til
Pave, Aar 1409, blev to samtidige
PaVer afsat, (Gregor den Tolvie
ca Benedikt den Trettende). — (Pla
tina 342).
Johan den Treogtyvende, (hos
s- A«
««Jslatina, den Fireogtyvende), Aar
flink sit Nanetnaaten ved Vold og
JVeinkkelse Han blev Ued Kirkelnødet
sc sinnstansz lieskyldt for flere grove
tzordrndelfcr og kastet i FcengseL
:Fiinden ftnldig, blev han afsat da
Inn-r sont Fanae til Vajern Dette
»Dann-mode bestentte san, at Waden
lncaa nndertafte sia sisirfetnødernes
L-;1·-.ttn«itet. Moder fordøncte Wiekliffe
Da lnandte Ahn-IS da Jerunte —
.(Platina :3-lti).
: Nanl den Anden mittaleszi af Pla
thta sum en nceaet arraaant Pude.
Pan lud Platina --— vor Forfatter —
Ifanmsle for at have ndtalt fig inkod
«Tn- paveliae Bestennnelser. Han orien
dennerfede 15 !1.Ikennest·er. for-di de
assaastod at Kristnszs ikke lnwde haft
fneigen fand Etedfortrwdet« sna Jor
lzden siden Petri Tage Paa Rüstun
kas lod lmn Inange aenneaaa Term
Ircngs sfrwkkeliae Awaler — deriblandt
ZPlatina Flere døde af Pinslerne
kHan folgte Kirkend Etnbeder da var
Jan forfænaelia, at bang-i »Nun-due
4Var fnldt med alle Slags Wdelftene
sDeLsnden erklasrede han sig som en
Fjende af al si«11ndskab. --— Platina
;()3——10).
; Dette er saa lanat sont Platinas
Beretnina om Paverne naaer. Oa
·det er tilstrcekkeliat. Det er almin
Ldeliat bekendt at Pavernes Karak
Hier oa Lin ogsaa fra Paul den An
«dens Død i 1471 og aennetn Jn
lvisitionsperioden frembnder mer end
Jiok af Benifer for at lIfejlbarlig
Hlnsdsji — oa Uforanderliabedslæren
er Opdiatelse: mere end nok af Be
;1)iser for Pavernes Fejlbarligbed og
I Romerkirkens For-anderliabed.
Romerkirkens kanoniske Lov anta
aer oafaa belt igennem at Paven er
· Etand til at føre falfk Lære, eller
aenstridiat modstaa den fande Leere.
Den erklcerer nernlig, at medens Pa
rsen staat over al verdslia Ret og
Tun, fan ban, ika desto mindre, af
Flirkeraadet døcnmes og afsættes for
Kcrstteri — Se de Gratianske Dekre
inner
Den oldkatolske Teori. at Paven
er fejlbar, er tilfulde ftøttet ved vir
kelige Kendsgerninger — og det af
de dygtigste katolske Lærde. Du Pin,
tilstaar selv, at Kirkens store Mænd
i alle Tidsaldere — selv Kirkefaedrk
ne —- v’ar fejlbare Ilg sandige-«- Jn
nocents den Tredie, der var Middel
alderens mcegtigfte Pave, faa vel fom
Jnnocents den Fjerde, Hadrian den
Sjette og andre Paver erklærede, at
Paven kunde tage fejl i Lcerepunkter
ne — Schaff, ,,Vatican Council«.
lHistorien vifer tilftrækkeligt, at Pa
tscrne er fejlbare, ligesom andre Men
;nesker. Manne af dem var endog,
Tom allerede bevist, grove Forbryde
irr-, der vanhelliaede det kristeliae oa
Ffirkelige Navn og førte Tusinder af
JSjasle ind i Mørke og Fordcervelse,
«i1-dtil Reformationens velsianede
LIMan aød fine livaivende Stran
ler over det forfærdeliae Øde Det
er ikke den Slags Ledere, fom Pro
tcftanterne søaer. Gnd naade den,
Ider er kommen i en saaden Stillqu
oa Tilftand, at han for sin Sjcels
IFred troer sia nødt til at ty til den-—
the kalkede Grav, der indeholder nok
«in døde Ven og al Urenbed
F f (Forts.)
Kodrengs-Memoirs.
(—)cf x.)
»Im er en fimpel Von-»
dedren g, saa jævn og——j
o. s. v.« 4
.,(«83lcsnnnc det? Nei, helt glemmp
der kan man nu Illigeoel ikke. Ja
jog vil cudogsaa siae, at man, faa
nimliq det end synesiy til Tider lige
from fun føch en Slags Lcrngsel ef
tcr den Haardhed og Pinaqtighed,
sum umn, da bcfnndt fig midt deri
H
Dr. peter’
Kuriko
er en Medicin af anerkjendt Fortjeneste. Den er væsentlig forstjellig
fra alle andre Mediciner. Den kan have Efterligninger, men der er
Jntet, som kan erstatte den«
Den renfer Vlodet. Den be orvrer Fordoielfem
Den regnlerer Madem en virker paa Leverem
Den seyrker Ryrerne. Den beroliger Nervesnstemet.
Den Recken Styrter og Opliver.
Kort sagt, den er et Husmiddel i Ordets fulde Betydning og burde
findes i ethvert Hjem Kan ikke faaes paa Apotheket, men kun hos
specielt ansatte Agenter. Hvis De ikke ved af nogen Agent, da striv
til Ene-Fabrikanterne,
Dr. Peter Fabmey sc Soas co. Tals-ER- chicago
Æ
A
Forkølclsc kurerct paa cu Tag
Tag Laxative Bromo
Quinine Tablets. Apothekerne refun
derer Pengene, hvis det ikke knrerer.
E. W. G ro v e’s Underskrift er paa
hver.Æske. 25 Cent.
rsar saa ted af som ziat us Zennq,j«
Tet var sen-J Madsensz Okd un
der en Samtale, ni havde »Hu gmule
Tanmarf og Inn-e nennt-annimmt
Talasdegtotnme Barneaatx Oelt gle1n
Ente diese Tage vilde Vistnof falde en
Dunsteliqt La sexs knnde kspdt under
strive lsansz Llsd otn en 11sorstaaelig,
heftikkende Lasnasel ester det suære
Elid oa den taroelige For-plesninn,
du« jamnligt bleu en knn farrigt til
Inaalt —-— i stjk Ilskodsastning til vort
1.ne, herlige Lands Eidden-1n·sd--85er
relmr Da Frilsed Der er saadan no
ksjet som Luernndelseshunaer. Der
a i v e en Tilstand, som kan kaldeZ
LverIItasttelseismsmmelse -— og den
er not fnld saa legems5- Ug amle
nedbrndende som selv de sørgeligste
Ihnen det fattige, bundsede Barn
kmdte der hjemme.
»Nun dn huske«, vedblev Jens
Madsen, «vore Farter om Efteraaret,
uaar vi fik Kniegflokken løsP Jn, jeg
ved saa tydelig, at m in eneste Op
nnmtring var den mcegtiqe, tunge,
tjærede Piskesncert med det korte
Skaft Jeg skal love for, den kunde
dreje et ordenligt Skr-r-rald af, naar
den blev svunget fem Gange rnndt
og saa stoppet med et resolut Mod
trask. Slasbte man den om Moraenen
3 aennem det duagede Græsky sikken Røg
oa Damp der da stod cster bvert
Fmald Ofte bavde jeg en nwrvceren
sde Følelse af, at jeg var af lige faa
Ystor Betndninq for Fædrelandet som
ietc Kaptesn ved Artilleriet.«
s Ved nwrtnere Overvejeisse er jeg
Hommen paa de Tanker, at deri hav
s de Jens Madsen vist i Grunden sind
skommen Ret.
»Du ved det ftore Hyldetrae iHeg
net derude tæt ved Simons Gaard,
Jens?« —- (Jo, det bufkede han
godt).
»Ja, der stod jeg en Regndag i
Ly, Vaad til Skindet. Hvilke Tanker
skulde man nu antage gik igennenr
en saadan Vogterdrengs Sind under
slige ensomme, triste Forhotd2 Ja,
naturligvis var den Tanke øverstr
Gid det dog bare snart var Aftenl
Men den Dag, jeg her snakker am
swd jeg som saa ofte før og traadte
Ttæskoringene op og ned i Grøns
sværet Gang efter Gang paa samme
iSthI sjip- fjip —- sjip, sjup! Og ftm
Itænkte jeg, nu skulde jeg da huske
paa, om jeg ogsaa kunde finde disse.
»Spor det følgende Este-man Saa
stridtede jeg Afstanden nøjagtig af
fra to bestemte Punkten Og, vilde
du tro det? Nasste Efteraar fan dt
jeg virkelig mine Sjipspor. Og jeg
mindes levende, at dettc lykkelige
Fund ajorde mig saa løftet og glad
i Finder som havde jeg fundet en
biank Tokrone.«
Nu fik« Jens en pludselig Judka
delse og ndbrød ivrig:
»Men det var dog ellers Sjov,
naar det traf en Dag, at Køerne var
skikkeliae, og man kunde faa Tid til
at samle nogle Pinde sammen og faa
et aodt Fyr trendt — og saa heni
Kartoffelaaeren efter en Kasket fuld
til Stegning Oh, bvor de dog smagte
nodt Natnrligvis kunde de ikke blive
gennetnstegte Men Skrællingem
naar det sorte var visket af, oa saa
let anle, melede Lag indenfor —.ho,
jeg synes aldria, fea faar nagen
Ting nu, der smager saa ubetinaet
aodt som disse Kartofler· Ja-ja-jal
Efter saadan et Maaltid følte man
Fred med hele Verden Da stod Hu
mørometret paa 160. Men full dek
csfter af Sted hen i Skovhovedet ef
tek en Arrnfnld balvgrønne Breaner
L