Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 23, 1909)
, ichWqu,,Kvindens Magafin«WW-E Redigeret as H. A. Fass, Forsatteren af »Husmandsgnttcn«. Det bedstc Blad for Fannltelacsmng, kun 50 CentS 21arct. -.-.--— Er hver Maaned fyldt Ined nyttige, belcerende og underholdende Fortcelliuger, Skitser og illu strerede Nyhedsartikler sra alle Verdens Lande, samt Afdelinger om Kjolesynillg, Haandarbejde, Husboldmng Madlavning m. m. as sceregen Interesse for stinder. Jndholdet as dIVitldeIIS Magasin interesserer alle-Z Smag og enhver Alder, Moder saa vel som Datter, cHader som Søn læser Kvindens Magasmt de mangsoldige Tusind Hieni, det besagen Lcess hosstaaende frie Prcemietilbud. Dcnnc prægtjae Saks F rl t Kviudeng Magasin For at faa »Komm-us Maga- Dct rrdcuuk Stramninggfiijr og sm« md i alle de HIeIUf hvor det Stillestrnsc som gijr Snkscn ? , - I endnn Ikke er koknmet,. gor vi faa våtdifnld. Eis-« » følgende uhdrte liberale Tilbud: Alle uye tiltrcedende Abonnen- X-»z» ter, som straks klipper nd og sen-LägM W-..» der dette Avertisssement med 50 Cents for »Kv1ndens Magasin« for et Aar, faak frit og poktofrit 7 Tonnnkk lang, snldt niklsclvlettcrct Alle, som hat spm Subskriptjonspkæmje en somägtSatIcm fokctrattkr dkn for alle andre. 7 Tommer lang selvskcerpende, » » « , « fuldtnikkelpletteret, patent Familiesaks af udmærket god-Kvalktet, som alene er vcerd Inere end de 50 Ets» vi forlanger for Bladet. VI garanterer, at Saksen rcekker Dem ubefladiget, da den er ind hyllet ien rustsri Pose og pakket i en dertil fabrikeret stcerk Papceske Hvis De abonnerer straks, vil De ikke alene erholde ,Kvmdens Magafin«s prægtige Februarnu1n mer, som indeholder mange udmcerkede Originalfortcellinger sra det gamle Land og Begyndelsen af den særdeless interessante og fængslende fortløbende Fortcelling »Ester Branden«, men De vil vg saa vcere sikker paa at faa frit og porxofrit denne fortrinlige Faxntliesaks. Altsaa send 50 Cents og dette Avertisement for Saksen samt »Kvindens Magasinsfor et helt Aar. Tistrcekkelig Adresse: Kvmdens Magqsm, Dept. D, Tllckinneapolis, Minn. W WWAJ -,-.-—:.«-—::--,-.iis--::—-:.:esssstesxxcssxkxssszsswsssssesssseås l ZWWPSS REA- WWXOXW TH( s« «WWM Fra Boglmldeu. Last sol) Gøtzsclie, Hei«ning, ljar L.L)liL1ndgiL)et en Bog: »Im Hei-s LeiLTs41e1L11e« det er fein FaredraLL sutn eL holdt vLLi PrLesLeLnøden Tet sLirste Foredrag handler oniz Hinw-; sar jeg er Priest, det andet: Hvads LLLIL gør vor Plasdiken npaa lideliL1, E Lset tredie: PLLLsten aLI den enkelte,: Let fjerde: PrLrsLenzi aand lige Lin, FrenILJang eller TilliLigeLiLnLL1, det: feinte: Ydinyglied Tonne BaLL Vil. jea nieLiet Lniliefale til alle, nien i Zasideleiri lied til l’LL«.1"sthLne sum Vill have godt af at lLesL den, La deL fin- i l l l l i bei nieget i den, Lii tLHLLLieL til al lasLiLIe Liszs pLia ije.L«te Und 1nig ci LeL«ef,LilL1endL-af:Ovad dL am Vor Pnedifen ILpLiLilideliL1. »Nam« en Prasfr nok er onivendt eLLLIanLL inen 4L«-eL«efteL« er konnnen ind i noget galt, saa vil hans PrLediken lsline npaas lideliLi Naar en Fund faar Mag len, saaledes sont det saa let kan ste, ieg trenker f. Ekz paa Innen skab, paa LEresyae paa Gerrighed eller nam« der er UlndiLilied paa et enkelt bestemt Punkt, saa man ikke inl aaa den bestemte Vei, som Gud Lril have en frenmd, —- kort sagt, naar der iLLdtrLeder Snækkelse i Prie stens aandelige Liv, da vil det kendes som Upaalidelighed i hans PrLediken Prasdikenens Anlceg er maaske liae saa godt som tidligere, dens Til rettelæggelse er maafke fortrLeffelig, Inen »Livet« i den er syat . . . Men jeg gaar videre og tcenker mia en Prcest, som kender Gnds Naade og Iever i denne Naade, skrøbeligt 1naafke, men væsentliat set sandt. Da siger jeg, at det opleves tit, at Prædikenen ikke bliver paalidelig, fcirdi Prcedikenen er foran Livet.« Terncest taler han Lnn Jndled ningsbønnen paa Prædikeftolen, der fkal vcere Jld i den; tbi ellers bliver Prcrdikenen fra først af prceget af Upaalidelighed Han fiaer: »Der er dem, dei: begynder med at fortælle Gud Dispositionen til deres Prie diken Mange Gange er Bønnens Mening faa vanskelig at faa fat paa, at man ikke kan sige Amen til den. Mangen Gang er Grunden fimpelthen den, at Vedkommende slet ikke hat noget at bede om, og man bizjjte ønske, at man havde hin Kone ved Haanden, der afbrød Ta lcren midt i Bannen og fagde: »Bei ham dog om noget, Mand.« Endnu skal jeg nævne Adjektiver nei Prcedikenen: ,,En god paalide lig Prceft staar og taler om en af Jesu Aabenbarelfer efter prtandel sen. Saa siger han: ,,Lad os lægge Mærke til det scerlige, ejendomme llige, mærkelige og underlige ved Jdesnne Aabenbarelse.« Der skildres JMartyrernes "Lidelser; man er vir kelig med; saa ødelægges det helt »for en, fordi Taleren figer: »de lpinte dem til Døde paa den Hygie llxgste Maade, med de grneligfte" »or ltnrredskaber. « -— s eL tales om no laet søigeligt; saa kaldeJ det: ,,det lsdrgeligste af alt«. NLefte SøndaLI »eL" noget andet ,,det sørgeligfte af Halt«; og saaledes alle 52 Sondage Enden at man aner det, mifter ens FTale Paalidelighedens Præg.« Af »Præsten og den enkelte« skal ljeg cblot citere følgende: »Det gesel Jider førft og fremmest for en Prcest lem, at han opdager den enkelte . . . leealet bør være: Alle de enkelte. LDer synes jeg, at Soqneprceftestil Zlingens Herkighed sacwel som den-Z Vyrde ligger: og jeg tror, at en zPræst netop skal fige til sig selv: l,,Jeg skal vcere mere Præft for alle( Jj min Kreds; ikke i overørt Betyd ning Valgmenighedsprceft for den« Kreds, der søger mig: ikke Fore dragsholder for dem, der iDag gi iier høre mig, men Prceft for alle de enkelte.« Og san slntter ban med: ,,Prwften skal lede den enkelte op, —- ban skal gøre det let for den enkelte at aabne fig. — han skal for ftaa at kwre det førfte Skridt til Meddelelsen — og han fkal føre til Kriilns felV.« »Prcestens aandleige Liv, Frem gang eller Tilbagegang« er tankevæg liL1; men køb selv Bogen ag lass den. Foruden dens gode Jndhold er den Ligsaa skrevet i et dejligt Sprog. Bogen vil kunne faas i Danisb LsntlL Publ. Haufe og knster knn lp Gent-Z. A. C. Weismann Bestillinaer pcm ovenncevnte Voll mediuan til Leverina saa fnart, fomj den kan skaffes fra Danmark. z E Tan. Luth. Publ. smqu l 444444444444444444444444L Bekrndtgørclscr. Missionsinmdc og Jndviclfr. Om Gud vil bliver der Mis sionszsmødc med Jndviclfe af et Kirke taam og et Altcrparti i Nazareth Likcnighed Davcy, Nebr. i Dagene 2(;., 27. og 28. 21J?aI«ts. Kcrrlig Jud hydelsc til alle. Tilreiscnde bedcs inclde der-es Konnnc til nndertegnedc i qud Tid. Pan Menigbedens Vegne. J. P.Christiansen. Missionsmøde. Lin Gud vil afholdes der Mis stonsmøde i Vor Frclsers Menighed, Lincoln, Nebr. fra 1.—4. April.t Kmklig Jndbydekse til alle, som« miskcr at deltage. Tilrejsende bedes melde deres Komme til undortcgnede i god Tid. Pan Mcnighedens Braut J. P. Christianfen. Missionsmødc. Missionsmøde afholdes i Stran ton, Ja» sen 26. 27. og 28. Marts 1909. Venner, fom ønsker at beføge os, er først velkomne, dernæst be des de venligst at anmelde deres Komme til undertegnede. A. Kirkegaard. Missionsmødc afholdes, vil Gild, iBethania Me nighed ved Plainview, Nebr» fra 25.—28. Marts. Alle er hjertelig velkomne, og de, som ønsker at del tage, bedes melde deres Komme til nndertcgnede i god Tid. Paa Menigbedens Vegne, t Karl M. Haufen. · » Diftriktsmiidc og anilænmsfeft Nordlige Distrikt af Wis. Krebs holder Mode i Den d. e. l. Mcnigs l;cd, Abkole Wiss-, fra 6.——--9.Mc:j. Ilulmingsgudstj encste Torssag Afte KL 8. E m n e r: Luk. 5, 1—11."83ebr. 11, 24, 25. A. W. Lnnd, Kredsf. f i O Den danfke cu. lntb Meijighed Libidle Wis, indbyder Venner of Vort kiikclige Aibejde til at deltage i ovvnnwvnte Mode og Festlighed. Den 9. Mai er dcst 40 Aar siden Moniahcdens Stiftelse. Vin bjcrtelig velkommen i Her rens Nat-n og indmeld eder seneft den 28. April til P. - - N t c l s c n, Menigh. Præst. Stute Pcngc i Høns, dersom De holder Klondike Racem De er de bedste Æghøns i Werden Een Klondike Høne vil lægge 250 HEg i eet Aar. Dercs Fjer er fom eh Uldskind. Min Hønsebog (paa Tansk) Vil fortælle Dem alt ungan cnde disse forunderlige Høns og Rugeæg. Denne Bog fortæller ogfaa cim menneskelige Sygdomme, hvors ledes man skal opholde Helbreden og undgaa Sygdom, hvordan De kau kurere Dem selv i Deres Hjem uden Medicin, og meget andet. Det er en meget nyttig og vcerdifuld Vog. Denne Bog tilscndes frit. Skriv efter den ftraks. Adresse: Dept. 7, Klondike Paul try Rauch, Maple Park, Jll. Aavent Bren. AfJ.C.Cl)t-istens.eu. I J »Maaneds-Magasinet« for Mart-S findes nedenstaaende aabne. Brev fra He J. C. Christensen: I Allerede et flygtigt Blik paa Kot-s tet viser, at Danmark er delt af Søer met-e end noget andet Lands Foruden Halvøer bestaar Landet afl ikke mindre end 542 Øer og Holme,i hvomf 92 ek beboede. I Naturen prcediker Skilsmisse for« det danske Folk, og det siger sig selv, ! at det deIte Land hat haft vauskeligtI ved at blive et Fælleshjcm for et! samlet -Folk. l Vor Historie bærer Vidnesbyrd derom Navnene Svend, Knud og Valdemar taler højt i den Henseew de, og Sakso fortceller Gang paal Gang om Jydernes Ulyst til at føli ge Sjcellænderne paa- Togt mod Venderne. Naar Kotigen og hans Maend bar Samlingsmcerket højt, da fylkedes Folket, men aldrig faa saare slappedes Aanden bos de sty Tende, førend ogsaa Spliden og Tvedragten stak Hovedet frem paany. Aand er Magt. l Gorm den Gamle famledes Ri get. Hans Efterfølgere øgede dets Kraft og Sammenbold i henved hun drede Aar; men saa kom Splideni i det nceste Aarhundrede. ! Valdemarerne samlede Riget paaL ny og bragte det paa Fode som al drig før. Kraft og Anseelfe straalede fra deres Trone, og Folkets Magt og Velstand og Kultur øgedes un der derecs Baslde i et lille Nachtm drede, men desvcerre, Kraften og Anseelsen maatte give Plads for et større Aarhundredes stigende Elen dighed og ødelceggende Svagbed og Splid. Unionstidens Glans druks nede i Blod og Borgerkrig, og Fre lserik den Andens og Christian den Fjerdes gode Tier afløstes af for tcerende Krige, hvori Adelens spin dende Kcerlighed og Omhn for Fee drelandet fkrev fig et sørgeligt Ef termæle, medens Folket til Flut ning deltes Ved Tabet af de staun ski Provinser. Den kraftigere Enevælde bragte vel Landet frem paany, men efter et Aarhnndredes Forløb sank det mere og mere i Armod ocJ Elendig bed, indtil Statsbaukewtten og -.?orge—5 Tab bragte det til Afgrnn dens Rand. · Aanden fra 1848 mindes vi, men endnu naermere oa stcerkere føler vi Adskillelsen i 1864. Vegbed og Slap bed, Tvivl og Mismod prægede os i Aarene derefter. Splittende Kritik og skillende Krcefter øvede deres Virksomhed iblandt os. Er Bølgedalen nu pasferet2 Er Danmarks gode Aand, Samlingens Rand, nn ved at vaekke os med sit ftærke VingesuN Jeg ttor det. Ganske visi, Slutningen af Aaret 1908 bar blottet meget ondt i vort Samfund; alt det ufunde og falfke, som da kom frem, har forfcerdet os alle ng fvcekket Modet og Haabet bog mange, ligesom det ogsaa har givet de splittende Kræfter Luft: men det bar dog til syvende og fidft kaldt endnu ftærkere paa alle gode Krcefter, paa alle dem, der aldrig rsil opgive Haabet om at se Danmark som et Hjem for et stærkt og samlet Folk. Ulykken i 1908 er en forbi gaaende Ulykke, der bør mane os til siørre Agtpaagivenhed og Sandhed i Dort offentlige Liv, men ikke bør sætte o: i Knce Hvis nogen spørger, hvoraf jeg slutter, at Vi har passeret Tvivlens og Mismodets Bølgedal og er i Fcerd med at arbejde os op mod Haabets og Troens lyse Top, da vil jcg svare: Det slutter jeg af mange Ting, men eftersom jeg er Politi ker, ligger det ncer, at jeg først og fremmest drager mine Slutninger af, hvad jeg har set i det politiske Liv. Og hvad har jeg da set der? Jeg hat« set Rigsdagens to Ting bøje sig imod hinanden til Frem bringelse af et Lovgivningsværk, hvis Lige vort parlamentariske Liv ikke har set Mage stil for nu. Jeg red nok, at adskillige Mennesker ikke Vil anerkende denne Sandhed, men kiet vil de blive nødt til. J Lcengden slader Admiral Parkers Brug af Kikkerten sig nemlig sikke praktisereN J Aarene 1901—08 er gennem ført 470 Love, hvoraf de 286 er gennemførte i de sidste Aar, da jeg var Konsejlsprcesith Det er et stort Tal, me n mere end Tallet mel "der dog Lovenes Jndhold, og dette sownder saa qodt som over alle Jn-! teresser i Vort Folk Mnn"kan for Oversiqtens Skyld passen-je dele det i følgende Grupper Stattelove Lønningslove. Sociale Love. Skolelove Kirkelove l Jernbanelove. ( Offentlige Arbejder. Retsplejen. ; Bot-e Kolonier. 10. Kommunale Vale Her er ikke Stedet til at zgennemL gaa og paavise Fremskridtet i dette siore Arbejde Jeg skal kun gøre aanske saa Bemcerkninaer derom. Skatterne lægges nu langt retfær digere end tidligere. Skat paa For tunc og Jndtægt er indført blandt »Stat5skatterne, og Skatterne paa iAm paa den dyre Spiritus og paa Luksisusartiklcr er forhøjet, mcdencts »Skatter11e paa fast Ejendom Paa ’lægges efter Vurderina. Toldskatsp tcrne paa Forbrugsartikler og Rem Irsrodukter et nedsatte med over T» Mill. K1 Beskyttelsestoldsn er neds sat med 15—20 pCt. ! For Smaafolk har derme Lon aivningsperiode vceret særlig fragt k«a1«. Jeg skal uævne Forbedring ai Loven om Alderdomsunderstøt telse og Forøgelse as Bevillingen zlkertil og til Sygekasser, Oprettelse «cs.f Hjcklpekassck, Bekcempklse as Tu berkulosen, Oprettelse og Støtte af Vørnebsem og Opdraaelsesanftalter, Udvidelse af Ulykkessorsikrinaen bl a· til Søfartenss og Landbrnqets Arbejdere Oprett lse as Bearaoeb seskasser og Arbejdsløsl)edskasser. Forbedrina as sorskellige Vestemmel ««) Skal vel være Admiral Nel sons Brug as Kikkerten ,,Dsk«s Red pw—1c«-:I"s.ss—xc-!OH scr i Fattigloden, Understøttelse i Anledning af ekgtraordincer Arbede løshed, Forhøjelse af Jnvalideini derstøttelsen o.f.v. Men hertil kommer, at ogsaa Skolelooe, Kiikelove, Lovene om Jernbanei oa oIn offentlige Arbei der i høj Grad hat Dcrinde til Zniaafoltc lHvilken Arbejdsfortje nefte følaei ikke af Jembaneloven, kfter hvilken de1 skal lmgges ikke mindre end 57 Jernbaner til en samlet Lasnade af 1701 Kilometer eg med en Anlcegsndgift for Statens» Vedkornmende til ca. 55 Mill. Kr. ’ Og hvilken indgribende Forml-l dring ligger ikke i Loven om de kommunale Valg2 J 1909 gaar alle myndige og nberygtede Mænd og Kvinder til Valg i alle Landets By- og Landkommuner med lige Ret, nden Skel af nogen Art, hvers ken i Henseende til Formue, Jud tcegt, Hartkorn, Eksaminer eller Alder. Hvor i hele den vide Verden kan man vife noget bedro? ; Paa alt dette peger jeg og frem-; hoc-ver fom før, at det er naaet ved, at Tingene har bøjet sig mod hin andeu. Det er Forfatningen. Jeg tilstaar gerne, at jeg ikke bar naaet alt, hvad jeg kunde ønfke; men fremad er vi naaet, og Venftre bar vift, at Forfatningen kan bru ges naar blot alt kommer paa sin rette Plads. Venstre har i de 7 Aar ajort Parlamentarismen stcerk. Fol ketinget bar faaet en Mai-it som al drig før, en Magt, der knn kan ta bcs, hvis Uorfamlingens Forndsæt ning om Forhandling oa Overens konist skydes til Sidefor en Bru talitetens Politik af samme eller lia nende Art som 80ernes oa 90ernes. En saadan Politik er lige forkastelig, lxvad enten den føres fra Landstin aetfs eller fra Folketinaets Side. N it Saab er, at de sidste 7 Aars Politik maa fortscettes: tl)i da fkal rxgsaa de danskeliae Sager, som nu siaar for, finde deres Løsning, der .otn mer-er ieg ingen Tvivl. Danmark er lille. Ja vel. Men fc.ar Samfølelsen blot den rette Magt i vort Folk, klinger vvrt Sprog kun med den ægte Klang i tsore Ø1·en, aabnes vort Øje og Sind for Historiens mange Bille der, føler vi Hiertet banke i Kaerligs bed til Fædrelandet, ser vi kort sagt paa Helheden mere end paa alle de mange Wer da kan vi endnn hasti de voi Plads i Verdensndviklingenz thi da er Folkets midtpunktsøgende .iraefter starre end dets midtpnnkt flnvende, oa det er derpaa, det kom mer an, hvis Danmark fkal bevares som vort fælles Hiern. Tet er ikke ydre Omstændigheder, der holder vort Folk samtnen, det er ikke Landets Natur, der samler os, det er Folkets egen indre Kraft, der ssal gøre Udslaget Det er meget, ider krteves af os, det er en ftor Op anve, der ligger for oss liaesotn den that liaget for vore Fiedre: men lad Eos knn taae den op, vel vidende, at un end den krkever alle vore Kuri ,ter, leise-Z kan den dag, oa naar den Hofes da er zkolkets DEIe da An seelse derve(l blevet faa nieaet desto tstørie ( i f t --------..—- CO- s ————— Den bedste Livsasfurance for den billigste Primie giver Tribe of Bett Hut Fraternal ins. Co. 120,000 Medlemp mer. Reserve fond 81,400,000. Hen vend Dem til Philip E V an s, 926 Stute St., Racine Wis· Vi vil her i Racine i Marts optage 100 nye Medlemmer. En god lokal Agent cintages, Mond eller Kvinde. Gab Fortjgneste. Forhør hos Mr. Even-, 926 Stute St» Racine, Wis. " Konfitmatiouökort z Nyt Oplag af færdcles ims ch Kort til Konfirmationen. Ophtos »vede Blomfter i forskellige Farver og trykt i Guld. Fint dekorerede Blade indeni med Vers passende til Anledningen. 10 — 15 — 20 Ets. Stykket. Danifh Luth. Publ. Haufe· Nyt Oplag. Det amerikanske Bibelselfkabs Udgaver. Tansk Ny Testament i Shirtings bind med rødt Snit og Titel i Guld...........·.15 Summe Udgave med Davids Sal mer ............ 20 Engelsk Ny Testament i presst-L Shirtingsbind med rødt Snit .M. Dansk--Engelsk Ny Testa ment ......... . 60· Engelfk Bibel, Shirtingsbind mad rødt Snit ............ JO. Do. American Standard revised, nxeget klar Tryk .50. Danifh Luth. Publ. Hause. Et ftort Ungdomsmødc for Ungdommen i Wisconsin Krebs-F agtes afholdt i Dagene fra Fredag den 25. til Søndag den 27. Juni i Vor Frelsers Menighed i Waupaca (Pastor Andreasens Kald). Der vil blive budt paa et godt og rig holdigt Program, og mange til rejsende unge fra Krebsens Menigs heder ventes at ville deltage i dette 11ngdomsstævne. Der bliver ssrgrt for frit Ophold under Mødet for tilrejsende, ligesom ogsaa Vor Frels sers Menigheds Ungdomsforening foranstalter en Udflugt til og en Sejltur paa Chain-o-Lakes, Wan paccks nydelige Jndsøer, for Gæsters ne. Fyldigere Meddelelfer om Møs det vil sen-are fremkomme i »Dsk.« Missionsmøde aflJoldes, vil Gud i Verona, Nebr» i Tagene 25.—28. Marts. Alle velkomnel Chr. Petersen. Fortæl Forretningsmanden, der averterer i »Tanskeren«, at De saa hans Aver tisscment her i Bleibet Det støt tcr os i Arbejdet paa at faa Bladet til at give Samfundet et godt Oder skud. Racinc, Wis. Mgblcmcnt til Salg pack Grund af Flytning. Sælges en feltvis. Egetræs Buffet, Jernseng, Jkavcnport og Knkkclovne. Meget billigt, om det tages nu. Henvcd Dem til Randolph St. No. 428, Rocine. f Nu færdig! We Paaskekort lo, ls, 20 Genus. brevkort meet paaskehilsen C C 5 cento I II Danish Luth. Publ. Hause 8LAIR, NESR