- AI
,,xlanskeren«,
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det danft Folk
i A m erika, s
ndqth of
DAXIRU LI"1’II. l)l’l31«. ROHR-L
Pfad-, Nebr
,,Danfkeren« ndgcmk bver s irsdng ogFrednq
Pris pr. Aargnn«1.
c de Forencde S wer BUM llblandet S2.00
Vladet betalcss i For-stud.
Besitlling, Vetalitig, Adresscforandring og
andet angaaende Vladet ndkeåseres:
DAXISH l«l"l’ll. PURI« ll()L·le.
Maik, Nebr
Reooktøu A. M. Anderer.
Alle Bildng til »Danskeren«s Jndbold:
Afbandlinger, Korrespondancer og Attiklek
af enhver Att, bedes adresferet:
A. M. Andetsen, Vlair, Nebr.
Enkel-ed at Blajr Postomce as second
class matten
Advertjsing Rates made known upon
spplioati0n.
J Tilfælde af Uregelmæssighedet ved
Modtagelfen bedes man klage til det stedlige
Posivcesem Skulde det ikk e hjælpe, bedes
man henvende sig til ,, Danskeren«3
Kontor
Naar Læserne henvender sig til Folk, der
avektekeki Bladet, enten for at købe hos dem
eller for at faa Oplysning om det avexterede,
pedes De atttd omtale, at Te saa Avertisse
mentet i dette Blad. Det oil væke til gen
sidig Nym.
Eke
- -
Præsident Taft hat valgt Dr. Edie
ved Heeren som sin Livlcege. Vi
Vil haabe, at Lægen maa faa en
let Bestilling.
Er det Donittierens, eller er det
Lovgivernes Skyld, at Standard
Oil slap fri for enlwer Straf?
Spørgsmaalet er ikke let at bespa
re. Men cthvcrt almindeliat Men
neske kan dog se, at her foreliaqer
Skyld, og Dommer Dlndcrson bar
sikkert dømt men- efter Vogstaven
end efter Aanden i angceldende Lon.
Ex-Præsident Roosevelt har saaet
nok as Offentlighed til at tilfredss
stille ham for en lang Tid Nu g'n
sker hani det mindste for en Tid at
nyde Livet, som han selv vaelger det.
Han har erklæret, at han ikke ønsker
at blive sulgt af Repprtere og Fo
tografister paa sitt Tur «gennem Af
rika, og han har lovet at bruge alle
de Midler, der staat til hans Raa
dighed, for at saa sine Ønsker re
spekterede. Denne Udtalelse er frem
skaldt ved Presseforberedelser i mod
sat Retning.
Nu er det Tiden for Landman
den at vide; hvor han har sit Seitde
korn, om hans Majs er spiredygtig,
om hans Arbejdsredskaber er i
brugbar Stand og om hans Træk
dyr er skikkede til at udføre det Ar
bejde, han venter af dem.
Euthusiasme er den Kraft, der
drivcr Mennesket til at gøre sit Ar
bejde, enten det er legemligt eller
aandeligt..Entl)usiasme holder Tho
mas A. Edison i sit Labiirator fle
re Dage i Træk uden at forlade det.
Enthusiasme er det Stof, hvoraf
Fremskridt er lavet. Den bar Held
tned sig.
Redaktøren af »The Brewers
Journal« gav fornylig iine Læsere
følgende Retledning:
,,Naar som helft en Lon, der ikke
cr egnet til at blive adlydt, bliver
vedtaget af Legislaturem tjenende
Interessen der er iModsætning til
tset hole Folks Interessen saa bør
enhver Burgen der elsker Frihed og
bryder sig om denne Republiks
Fremskridt, trodse slige Lode. Ovser
for nlige og uretsærdige, tyranniske
Love er det Lovgiveren og ikke Lon
overtrcederen, der er den virkelige
Forbryder.«
Toldrcvisiouen.
Naar det bliver til Virkelighed,
at et Lands Toldlov skal revideres,
saa gaar det ikke ncer saa let, som
man under en Valgkamp kunde ven
te. Swrlig i et saa udstrakt og saa
sorskellige Jnteresser repræsenterens
de Land sotn vort er det ikke let at
cipnaa Enighed angaaende de enkelte
Tuldsatser. Toldspørgsmaalet er ik
ke ncer saa meget as et Partispørgss
maaL som det ofte ser ud til at være.
Om visse Bestemmelser bliver de
forskellige Partier let enige. Om an
s— A«
dre kan der vanskclig opnaas Eilig
l)ed indcu for eet Parti.
Begge Partier i angregisen er
cnige out, at Regel-jagen maa have
Judtasgter til at Inøde siue lldgifter
med. Lg disze Jndtægtcr skal vi se
at san af Vater, sum indføreis fm
freunnede Lande-. Men dct vil jo
used andre Ord jige, ut us t-T, der
køver de indførte Vater, stnl lietulch
»d)k’egeringe115 lldgifter. l
; Naur der san vidcre lsljver Tale
Hutt, hvilke af Baader-J Vol-gute stal
lsctale diesse Udgifter, san er liegge
Panier ogsaa nogenlunde etkige om,
Hat det er de rige —- dem, der hat«
;:)mud og Lyst til Inere eller mindre
Tut smrlge i Luksuiz Ja, lud dem be
»mle. Bad oH lægge høj Jndførsel
sc-—:-told paa alle Slagsjs Luksusartik
Iler.
; Sau langt kau Partierne som Par
itier vaer entge, felv om der inden
jfor alle Portier kan find-es Luksus
;menneft«er, der smtter sig imod.
H Men om Jndtcegterne fra Told
spaa Luksusgenstm1deneikke slaar til
i(l)vad de sikkert langt fra vil), hvad
JsaaTZ Ja, saa maa Kongressen gaa
Ilængera Saa maa der« ogsaa lieg
lges Told paa Fornødenhedsgenstans
Hde eller almenbrugelige Artikler. Og
Fsaa det nødes de forskellige Partier
til at indrømme.
Men hvad saa om at forlægge
»denne Jndførselstold sanledes, at
den kommer til at tjene som Be
skyttelse for adskillige af vore
svagere JndustrierP Her bliver Par
tierne uenige. Men herum mere
nasste Gang.
Sultckunst.
(Af X.)
At tjene sit Brød i sit Anfigthi
Soed fraar for mange sont den fid
jIe lldvej.
Haardt legemligt Arbejde har al
»k-rig været i synderlig høj Kurs paa
denne gamle Klode Alt andet uden
det.
Der var saagar en Tid, da det
onsaas for et Minusbegre b at være
i Stand til at kunne læse og skrive:
zdisse Ting kunde jo besørges af
iSlaven
; Nei, den derimod, som magtede
Hat løfte et fedtLevebrød uden legem
jlig Anftrængelse, uden at give til
Hsvarende Vederlag, han blcv og bli
’Ver set op til som et Vidnnde1·, som
en Kunstner. Nyde n fynes da i den
almindelige Mands Tanker at vaere
noget scerdeles attraaværdiqt, viere
Livets Betydning. Yden er altsaa
i famme Grad et Lnde —- mer-e
ellcr mindre nødvenuiit
soor er der derfot Text ia for, at
net raabeI nd med I·nin1ende, Mal
kende Basnntone1·: A r b e i d et a d
ler Monden.
Men saa er der iqen en anden
Anfknelse, som i vor Tid ariber om
fix-, Ined rasende Fakt. Man vil nok
arbejde, men da nIaa det Være i en
Rettiina, der kan aner for betriff
ksannis. Lad os trenke as en unq
Piae Lad os antaae at lnm fra
Varn bar inddrnkket vor Konstitu
tions Modermælk, at alle M e n
neskerer skabtesom Sinc
mcen d. Tet er lsl even hendes
,,Credo«, soIn ingen iersisk Maat
fan ndvisfe i bende: Venidftbai
Ganske natnrliat Vil bun nn anse
en Tjeneste i en Familie for ned
vakrdigende og under hendes Niveau
sem fri Borgerinde. Ganske natur
ligt vcelqer hun derfor at lære Ma
skinskrivnina og Hurtigskrift der jo
aabner Abgang til Selvftændiqlied:
eller lntn søqer Arbejde i en Fabrik
eller Systue; eller bun ftnderer
Bogføring; eller stræber at opnaa
Lærereksamen, o. s. v. — lutter godc
og værdige og nyttige Ting, dersom
— —- ja, derfom Markedet ikke for
længft var overfyldt med den Vate.
Natnrligvis er det her indrøm
met og underforftaaet, at for den
absolutte Vegavelse, den ndmcerket«
dygtige, er der jo Prads gaben til?
enhvek Tid. Paa Toppen of StiJ
gen er der altid an og Fodfoeftexl
idet er sont bekendt lcengere nede,
Trænqslen raser.
Som Tjeneftepige er der nn til
enbver Tid og vel næsten paa et
hvert Sted Mnlighed aaben med en
meget refpektabel Lønning. Saale-des
kan nemlig Stillingen i mine Tan
ker betegnes, naar en Piqe bvdes
c-mkr. 5 a 6 Dollars uaenlig, med
det nieste af Søndagen fri, samt een
sri Eftermiddag i Ugen Men tro
—
blot ikke, at vor lille Konstitnti0115
mune finder dette san tiltnlende
Aa, qnu viek2 Nei, mein di helft
lede otn en Kortop ,,ioli« til is a
T Toll. llnen pnn e gen Kost
-- der er der fine ved den Ting,
"se1 I: e q et U n- de r hold. Dis-or
Ineger tun netnlig IioI !-tle Dante
kintaxIeszs nt redJe i FrifortienefteP
Weil, Hei-, but — san er hnn jo
dan oqsnn fri for at ftnre Trupper
ante Murmel- oq Vl ..... on nmnae
andre Tinii - Da fidst stImt ifke
mindst, li I( n fu n r I I n L illie
Oh, quilite Iiift. hu« fiInI sin Tilliel
Miin lde oc- un nun et Zfridt
ttidere
Der bor en Knninnnler i Chiro
on. Linn er født on uddnnnet i
qumle England ligfom hnns Sieel
endnn hasnner ved Fasdrelnndets
Jnstiintioner oq Sei-der oa Jkikke
Tiden, Samtiden, bar niort hmn bi
ster, sur on bitter i Sind-It — Gan
lmr et lille lldsnla nf Villeder (1neft
Litoqrafier) og Nmmner on sondern
ne Sniantina. Jea limde Mcerke til,
at han nwften stadig selv sind «
Butikken
Hvordan heenqer det eqenlin sam
tnen, Hir. Werner,« spnrnte feg en.
Dag, ,,maler De ikke mere9«
»Mnler?« (meci et fntIsende
Pisiist). »Nei, endnn er jeg da.
tnkket viere Gild, ved Inine fulde
fe1n.8llkale1s?«
»He mener neinliq?«
,,YeJ, fir! jeg niener nenilig, at
Knnstnmling er en Sultekunft
nn otn Stunden Det er nemlig.
linad jeg mener.«
Du fortalte han, hvorledes der i
Chicngo var de Hundrede af Billed
sinøI·eI-e, unge Mit-nd on Kvinder,
sonI for en Doll. eller to hungrede
efter at kopiere Sinaaftyffer, som
han hverken kunde eller vilde male
for mindre end 25 Toll. »Der fer
De, fagde han, en Kopi af Bon
henrs »Hefteinarke(1«, som jeg felv
har nialet, og soin jeg sandsynlig
Iiis aldrig faar folgt, fordi jeg kan
ikke lnve det under 50 Toll» me
dens der findes ti for een, som vil
gøre det for 15 til 20 Doll og end
da bukke og skrabe og fige Tak til.
»Natnrligvis erArbejdet derefter,men
del har Folk je ingen Forftand
t-aa.« »
For nærvcerende var der, fagde
lssan Videre, otte purunge Mennefker,
sont fik Undervisning hos ham. Fle
re nf deres feelgelige Produkter hav-f
de han brennende til Salg. Prifen
zpua et saadunt Oliemaleri var lat
fjerliq billig. Jeg købte en Kystscene,
sit) X 14 Toinmer, for 50 Cents·
»Me!i dette lille Stykke vidner
Ion Inn Talent«, mente jeg.
Lsist grir det sna vift gør det
s;k-:n«, suadc Werner »Der er af en
1Iettenaar5 Pige, hnn sit-r Unber
eianian her endnn. Tkæfte Aar vil
hnn til Vofton, der-frei til Paris,
Idet Iiilf fige fm Affen i ;zlde11, det
er saamænd alt. hnn faar ud af det.
iggendez Fader eI Llrbejdsrnand vg,
me hun er, han trot, det er den rene
Y-«I)erlighed og Gliede, hnn gaar i
Mede. Nei, det er Sultekunst nu om
Tage«
Nu tilstaar jeg ærligt, at ieg tied
ikke, oIn der findes en Statistik over
Amerikas og Europas Knnftnere sjeg
tænker her paa alle de skønne Klin
ster). Stiis der er en sandan, tror
jeg, den vil give gamle Joseph Wer
Iter Ret.
Hvor ndgives der don aarliq en
ftyrtende Snni for »lesfons« i Sang,
Musik, Maling, Tseqning, Skulptnr
e.s.v.! Dis-se Penge kunde i Forhold
til on med Henblik paa den virkeline
Rotte, de aør, akkurat liae san godt
være kastet i Rendeftenen.
Der er en lille Mifs f. Eks., som
i Tiaarsalderen er svær forhippet
paa at faa Pianoundervisning. Og
hun faar det. Ovre hos Naboens
er der en anden lille Miss, som
egentlig ikke felv bar Hang efter Mu
sik, men hvis Forældre synes, at
kan de derovre have Raad til
at købe Pian og holde Musiklærer,
osv., saa kan vi vel ogfaa. Og de fo
restiller der-es lille Miss, at nn skal
bun ha’ Piano og ,,lessons«, og
skulde jo saa helft se at overtrumfe
den lille Nabcnnisä Og faa gaar
Toget. Og hvis de smaa søde Misser
bar Spor af Antydnina til Sang
sternrne, fknl de natnrliqvis have
»wir-e cultnre« lidt senere hen —
rsn faar det. Og jea fkal viere en
Skrnppenir, bvis een blandt han
treds nf fnadnnne fmaa VidIInder
i
!
i
i
I— —
bis-m Ulji d et veil Vi jo da alle, at
pure Børm Vdre i lmert Fald
u Vidundeibmm med alle ie mauae
zsle fon:·—« Da lldgifter oq Anstillin
aer bringer det til meie end M iddel
maadiabed, faa ile liøjst san liIe en
March eller Valse af Umis N. V.
«.Wa’r fan faa dein til det fdr audi
er og Løfter out en nli Hat) i
Stadsstuem naar der er frenimede iqu
saadan
Med di-: se L rd vil iea io iffe faa—
te 11ii11e Lamlssmasnds Folilset Jea
reliøner fnn den site-use innerikan
fke Metdde Ida at —- iis, desvær—
i den Netnina er vi alle Ame
rikanere —
Meu lad osJ mi se! Sulde den
ficr lieski«emie Tilstand maaske Viere
Aarsaa i, at en findria Mand en
sføn Tag opfaadt Piandet, der se l v
fan spille! Tet kaster io nok
lkdt mere end eller-5. Men saa kan
det riatiandk oasaa spille saa mefter
liat, at Folti der aaar forbi paa
Gaden, standser da bliver som for
ftenede af Forundring og Henryk
kelfet de trot, det er Puder
rewski selv, der fidder derinde da
spiller sine Mesteiværker For det
siaer Aviserne, faa det er jo da
sandt —- saadan.
!"c
Trifte Skæbnens Ironi! ogsaa det
at viere Virtuos er ved at blive bis-Id
!øs Kunst.
— —- Men den Regel, der gieb
kser for dig og niig og vore Vørn, er,
at vi lærer et nottiat Gaandvcerk
eller Erhverv, saa vi kan staa paa
ane Ben. Og føler vi i Dort Jndre,
at vi maa lirre en af de skønne
Kunster, da kan vi som Regel ved
Selvstudium tilegne os saa meget,
som Vi behøver til Hiisbebov i vor
egen lilke Verden. Da bliver Kunften
cis ikke Sultekunft, foin den er for
saa mange der ude i den store Ver
den.
. Lidt mkre fra
Kolonisationskomiteen.
Siden Komiteen i Efteraaret af
sluttede sin Rejfe Nord og sine Med
delselser derom heri Bladet, har vi
stadig staaet i Forbindelse ined Land
søssre og saadanne Folk, som er
is xseredei at faa vort adspredte
Falk samlet i Kolonier, hvor de kan
lslive frie Falk og Selvejere i Siedet
for, som Tilfældet nu er mange Ste
der, at de er Forpagtere paa Landet
eller Fabriksarbejdere i Byen. Vi
anbefalede den Gang fcerlig et Styk
ke Land i det nord-østlige Hjørne
af Staten Montana, hvar Home
ficad kan faaes. Der er Plads til
flere Hundrcde Familier. Jeg for
staar, at flerc alle-rede har efterfnlat
Dort Raad og slaaet sig ncsd paa Lan
det eller flytter dernd nn i Forum-et
Ligeledes bar vi staaet i Forbin
delse med flere Landkompagnier oq
Jernbaneselskaber, foni ønsl«er, at vi.
om muligt, skulde Iedc Landsøqer
strømmcn deres ch.
Northern Pacific Bauen bar faa
ledes i den senere Tid ved sine Re
itræscntanter aflagt Inig flere Beføq,
for at faa Komiteen til at give Laf
tc om at gøre sit til at lcde Strø1n
nie-n «ind til Landet onikring Sidne1«1,
Montana. Jeg bar svaret dissc
Agenter og Vestillingsmcend »Vi
venter kun paa, at J stal begynde at
byng Bauen derap igcnncni Dalen
eller i det mindfte fortwlle os, naar
J vil begynde.« Jeg bar tilmed
sagt dein, at det skal ikke tagc os
lang Tid at fylde disse Stetter Incd
Falk, naar først Vanen kom. Oa
jeg bar sagt til disk-se Reprwsentanter,
at alt fra vor Side er færdigt haa
de hvad Menighed og Præft pan
Stedet angaar. Videre bar jeg la
det dem forstaa, at der allerede nn
er Farretning nok for Bauen at gøre
i Dalen alene, fiden Jrrigationska
nalen er kommen. Deres Undskyld
ning for deres Langfomhed er, hvad
de kalder, den radikale Jernbanelov
givning. »Det gaar ikke an for os
at bygge Baner«, sigcr de, »naar
Fortjenesten ikke er saaledes, at Falk
vil købe vore Papirer« (bonds). De
Tiger, at de venter paa at se, bvad
Taft vil gøre De bar doq lovet mig
et Svar i en ncer Fremtid. ,«
Jblaudt de Røstek, der km ladet«
flg børe i den Sag, bar der været
nogle, som mente, at Komiteen but-«
de lede Strømmen i Syd ng i Best,
bvor Klimaet er varmt: on disk-so
sones som Regel, ·at der-es Menina
II den eneste rette: men Sagen er,
Æ
nt nogle Menmssfcr vil holst gna til
dct kuldorc Klimu oq umer til dct
out-more Enl W- Pladt bar jo situ
Täordelin J chlrn findet jeg, at dr,
der Vil til det var-more Nimm ci- san
d(111110, sum først ci- bltsnscn velftmp
indi- i dct koldcrc. Til Trost for
diese skul im her ofsemliaqørc et
Vrrly sum blcv miq tilscsnilt for on
Tid sichi
Nimmst folgt-r i ct sen-Iris Nr.)
A-- —s--—. GO-— --—
Tit Forstnacjsc.
Tii der for on Tid sidon i »Don-«
skcrun stod on TUkcddelclse Um Poswr
»d. sorgt-nimm Beqmiwlse, blev der
i doniiis sagt, at inqcn af Kredsms
Vmssusr lmUde været til Stede vekl
den Lcjligl)cd. Dei er jo kcdcligt, at
der san var. Der man vist lnwe værct
TlIkiSforsmuclsv med Gisnsmi til Te
leqrmnmcrney der um« nfscndt til vix-»
sc- Prwstcr nm at komme oq tnle vcsd
Vegravelsen i Plainviem Der var
bl. a. scndt Telcgmm til Past. E.
R. Anderscn i Fremont Um at law-«
nie-, mm bem meddelcr, at han slet
jika bar modtaget det, oq at han
ikke vidste andet om Post-or Jungen
.scns Død, end hvad han saa siden i
Vlndet — Jeg skrivcr disk-se Linien
jfor at Folk fkal forstaa, at dette, at
der ingen Præster var til Stede,
tiw1«111estberor pcm Misforstaaelse
us de sendte Telcgmmmer og ikke
vcm Uvilliqbcd —- Pcistor Chr.
Pcdersen fra Dannebrog og jeg taltn
Ved Sørgegudstjcneften i Mason
City oq var gerne fulgt med til
-Plainvien1, havde vi visi, at der in
aen kom
l Med Agtelse
l C. C. Kloth. z
»«83ampton, Nebr., d. 13. Marks, ’09.
Fra dct hellige Land.
Afsens Dixen.
(Fortsat.)
Men Toget iler Videre, den næste
IsHoldeplads er Ramleh, det nye Te
Estamentes Arimataea, hvor Josef var
«,fra, den DifcipeL i hvis Grav Her
Frens Legeme lagdes. Paa Vejen fra
Lydda havde vi Filisterbyen Ekron
paa højre Haand, og til venstre ud;
over Sletten talte Ieg 20 Landsbyer,
Lalle beliggende paa smaa Bakker.H
Ramleh er en By paa en 5000 Jud-s
ibyggere Her er en stor Mofke og
en kristen Kirke Mod Nord ligger
TGeselx hvor der for Tiden gøresl
lldgravninger sass Engelskmanden
McAIIister. Ved den uceste Holde-«
Jpladsy Sejed, kom Børnene saa gla
dc ng bød os Blomsterbuketter, som
de baode plukket i Dalen, og nam
de fik en lille Skilling, takkede de»
stermark.
Børn er Børn alle Veane. Hvor
ji vai Vorn med deres lnse Blik og
muntre Binsen
Nu kdm Vi ind i Jndtea Biergean,
incrteligt og da Toget aik Videre,i
jløb de glade tilbage til deres Blum-;
-
A
ltilde Jorden vcere trift, om der ik-.
j
«
i
Da Tonet fulate et udtørret Band-;
løb, snoende sia frem og kilbaae fors
at komme op i Bjeraene Landet blevs
i
øde og bart, kun i Dalene Var der
Planteliv, og medens vi nede paa
Sletten saaX Kameler Køer, Faar
DEsler oq Geder saa ser vi her i·
Vierqene kun de fidste, den triveZ
aodt ber. J Dafene sinder man
Oliventrceet oa Vinstokken. Vi bar
endnn 2 Stationer, neinlig Deir
stan oa Bitter. Men vi pasferer
(
!
l
i
I
I
i
l
Timnaki Dans Land Da Axalons
Das. Jea tænkte paa Jofva, da han
i Herrens Navn bød Solen ftaa stil-«
lei Gebia o·a Mannen i Ajalons
Tal.
Hvor ofte bar ieg ikke ønsket, at
Solen ikke sknlde gaa saa rask; som
Barn, som Yngling og fom Vokfen
bar ieg ofte ønfket, at Solen vilde
staa stille. Tiden gik saa rast Der
blev faa lidet udrettet. Livet svandt
ben. oa der naaedes faa lidt. Men
Solen oa Mannen stod ikke stille,
det var knn den ene Gang. Vi pas
screde forbi Etans Hnle bnor Sam
son opholdt sin, Dom. 15, s. Lidt
ncermere Jerusalem vifte man os en
By, bvor Fillips Kilde er, det Sied
bvor man mener, at Fillipns døbte
Kammerfvenden paa Veer fra Je
rusalem til Gastr, den øttje Vei. Nu
ei vi nceften oppe pna Høiderne Dei
bliver mere fladt, flere og større
Savev Oa endelia kan vi se For
sfaden det er den tnfke Kaloni set
er Jernbanestationen en aod hold
l
»
Mil fru Studen. Der er 51 Mil
sra Jnssn til Jerusalem nied Jeru
lninen vg ZU med diøreuejen Sta
ken lixnier 1500 FULL over Hanle
den. »Jernsale1n!« lyder det. Lif
kille Etativngnavne, svin jeki lmr
liort ndrunve, lsar inaen gjvrt et
inndant Jndtryt vaa niig sont dette.
Men der var ingen Lejliglsed til at
Tulde i Lauter-; tlJi en Sucerni af
.xZotelln-tie11te raubte, ree og fledi
en. Jeg Ualnte et HoteL sont var
inin nneefnlet Tet var ogfna gth,
nien nienet dort. Tut lna i den nye
Bis; tlii der er lnmget en hel stor
nu Vn Nord fvr den gainle Tet er
noget nnderligt efter at have gjort
cn lang Reise endelig cit staa ved
TLIianlet Nn var jeg nltsan ved nIine
niatmeunriqe Liengslez Maul. stor
isilde dn, kiere Lasset-, først gaa ben,
ein dn kvni til Jerusalem? De al
lerfleste tiilLe jo sikkert lig de gamle
Korfurere gaa til slrifli Grav, til
(s)«olgntl)a, og saa gjorde jeg. J Sel
skali ined to nnge Mirndfra No
siealnnd begnv jeg niig ind i Byen.
Tet var niesten Aften. Vi gik irgen
nem den bekendte Jaffa Port —
en dobbelt Port — og vi var inde
i den gamle Kotigeborg. De sainme
sneevre Gnder somi Jndien on som
i Jassa Man knnexe mrssten ikke
trcenne siq igennein Vi kom kun
til Fiirkem ikke ind i den, det var
scsr sent for den Dan. Snart luk
ledes der til alle Vegnex thi i Jeru
salem, i seer den gamle Stad, der
bører al Forretning op ved Solned
gang. Tidlig nceste Morgen mag
nexle jeg. Saa snart det dagedes,
var jeg nde iByen Jeg foretog
mig en Vandring omkring Stadens
Mute Vi mindedes Davids Ord:
Zions Vjerg hcever sig finukt, er det
lzele Lands Glcede, yderst mod Nord-»
den ftore Konges Stad, gaar oms
tring Sinn, rundt omkring den, tæls
ler den-Z Taarne. Sal. 48. Tant
nene fik jeg ikke talt, men omkring
Sion kom jeg, dens Omkreds er
nær 8 eng. Mil. Højden af Muren
er tæt VesL 40 Fad. En Del af
Muren er opført for en 400 Aar si
den, men noget af den fynes at være
det celdgamle jødiske Murvcerk. Man
kan let se Forskellen mellem det nye
og det gamle, baade paa Maaden,
Stenene er tilhuggede pag og deres
Størrelse J den gamle Mut fin
Les der Klippeblokke, der er 30 Fod
lange og 5 Fod tykke. J den nye er
de mindre. Jeg begyndte ved Jas
fa Porten og gik Nord. Her er den
nye By, som meft er beboet af Euro
pæere, og den eneste Side, til hvils
kcn den kan udviLes. Efter at bade
passeret den kommer Vi til Dama
skus-Porten, hvilken er den fmukke
fte af dem alle, bestaaende af to
Taarne oq madende over en prceg
tin lldfigt. Nogle fna Minutters
Gang i Nord, og vi har ,The Gar
den Tomb« oq atter lidt længere
Norg Kongernes og Dommernes
Grave. Dem skal jeg senere omtale.
Den nieste Port paa Nordsiden er He
rodes’ Wort, og her fra har vi nn
Kedronsdalen til venstre for os
Znart ester komnter Vi til det nord
estlige sterne og gaar Svd. Hvilket
ljirliqt Syn, den dybe Kedronsdal
til venstre og Leu bøje Mur til
ljsøjre Talen er bevokset med fro
kige Oliventræer og langs med hele
den østlige Mut er den muhnme
danske Kirkegaard, Grav ved Grav
Vi gncir lidt og kommer til St.
Stefnns Port, og her lidt nden for
Mnren von Skraaningen vises os;
lwor den første Martyr leg-» Toben
Tet er alvorlige Minder. Med Bi
lslen i Haanden gaar jeg videre.
Denne min undskillelige Ledsnger
mna ogsaa tjene til Beile-Jer, og vi
komme-r til den gyldne Port; men
den er tilmuret. Der er et Sagn
iblandt Mnhnmedanerne, at en
fremmed Fyrste fkal draae igennem
denne Port og erobre Staden Der
ior bar de tilmnret den og betragter
den med Forfcerdelse. Hvor passer
det ikke med Profetens Ord: Og
Tsan førte mig tilbaqe til Hellig
demmens ydre Port, som Vender mod
Osten, og den var tillukket. »Og Her
ren sagde: Denne Port skal vcere til
.«nkket, den skal ikke oplndes og in
ien Mand skal ana ind nd den, og
"en sknl viere tillukket.«
(Mere.)