«l)anslm«en"
is the
Only sEML WEIZKLY
DAMSH XEwstnusHIe
Published in Is. s. Ä·
lt is ownk«(1hy
»Hm txtTEu Imxtsn Ev.
1«1’Ttt. euch-Ut«
and is publjshksd by
Dan. Luth. Publ. House,
lilicilc Nebr.
Umskcwæu.
»l)anslteren"
er det eneste danfke Blad
i Amerika, der udgaak
to Sange
om llgen IV
udgives af
« OMAM ««’«· P»A. »Es-IS
Zum-h kammst
Print-Name iendes
frit paa Forlangenbs.
Nr. 23. II
Blair, Nebr» Tirsdag den 23. Marts 1909.
II 18. Aarg.
Striken i Paris.
Situationen formt-keck
—
chublikcns Eksistcns trues.
Paris i Fare for Hungersnjd
Paris, 18. Marts.. — Paris- er
gi Aften omtrent ligesaa fuldstændig
afstaaren fra Forbindelse med den
vorige Verden, sont da de preussiske
Soldater havde draget deres Jeru
liaand omkring Byen. Ligljeden med
Tilstandene under den berømte Be
lejring øges ved den Omstændighed,
at Forsyningen a Levnetsmidler
ier Ved at slippe op, begrundet paa,
at Købmændene ikke knn korresponde
re med eller sende Penge, hverken med
Post eller Telegraf, til Sælgerne i
Provinferne.
Striken griber om sig for bver
Time der gear, og Tilstanden for
tiærres i Stedet for at forbedres,
saa der er Udfigt til, at der om
faa Dage vil blive virkelig Nød
og Lidelse blandt Byens fattigere
Befolkning Nogle af de rigere Købs
mænd bøder paa Situationen ved at
sende Agenter ud i Landet med re
de Penge til at købe Fødemidler for.
Saa indgribende er Striken ble
«r-en, at Regeringen for Alvor tcen
ker paa at indkalde Reserven og stil
le Heeren paa Krigsfod Ved at gøre
dette vilde en Million Soldater bli
tsc kaldt til Flug-et, og, da de fleste
af de i Post- og Telegraf-Tjenesten
ansatte hører til Reserven, vilde de
komme til at gøre Militærtjenefte.
Og saa vilde de blive ordrede til at
arbejde i deres Fag sg am de weg-I
tede det, vilde de blive nedskudt spfor
Mytteri. Det ansees dog næppe som
muligt, at Regeringen vil gaa saa
yderlig, da Bekoftningen derved vils
de blive enorm, og der vilde opløf
tes et Ramafkrig fra Folkct derimod.
J Virkeligheden vilde Kuren blive
vasrre end Sygdommen.
Paris 20 Marts. — Af Frygt
for en Revolution, rettet imod Re
pnblikkens Eksistens, bar den fran
sfe Negering erklcrret Strikerne i
Post- og Telegraf-Llfdelingerne Krig
til den bitte Ende, og Strikerne ru
ster fig til fortvivlet Kamp.
Allerede trues Paris of Hungers
nnd-. Spørqsmaalet om at skaffe
Vyen Forsyning af Livsfornødenhe
der er bleven højft alvorlig.
Den store Strike er naaet til
Ktigsstadet, og Lederne erklærer, at
de hat Situationen under Kontrol
on kan lamme ethvert offcntligt De
partement efter Behag.
Medlemmer af Paris’ Politistyr
ke bar skcenket Strikerne baade Sym
pati og Penge, og Politichefer fryg
ter for, at Betjentene ikke bliver at
stole paa iTilfcelde af Summen
stød Fyrbøderne i Voftdepartemen
tets Hovedbngning qik paa Strike i
Tag: men de erftattedes straks ak
Soldaten
Alt i alt staat Republikken over
for den alvorligste Krise, og kun
en Gniit behøves, for at en Revolu
tions Flamme kan bryde ud.
Kun den overvceldende Militær
anvendelse bar hidtil boldt Situa
tionen i Tømme· Men der næres
Tvivl om, bvor lcenge Soldaterne
kan vedligeholde Respekten.
Forretningens Lammelse bliver
alvorligere for hver Tinte. Ethvert
optrenkeligt Middel benyttes for at
liolde Kommunikationen vedlige
Specielle Brevbærere sendes uk
cver Landet i Automobiler, og Cyr
lister benyttes til at gaa Bud rund1
i Vi)en. .Regeringen bar organise
set en Specieltjenefte for at vedlige
holde Kommunikationen mellein Lon
don og Kong Edward, som for Ti
den ovholder sig i Viarrit3.
Lignende berettes i det lange ox
lirede fra de forka llige Sfærer, fomI
Der-dies af Strikm
Jst-ed i Udfigt.
I Paris, 21. Marts (Per Telefon
Iover Havrei —- Den store StrikcsI
lfynch fin Ende nier. En VaabensI
Iljvile mellcjn Regeringen og den-T
Arbejdere giver Haab ojn at ende i
Ieu Overenskomft mellem de stridew
"de Parier.
I Strikerne ventes at ville genopta
s ge Arbejdet i Morgen. De mener, de
I bar vundet en Sejr, idet de har faaet
jfcrtnelt Løfte fra Regeringen om,l
Int alle vil blive tagne tilbage, ingenI
Ilslive ftraffet for deres Deltagelse iI
IStriken og dens Forftyrrelfer, ogI
Ikiicpræfentanter forArbejderorganisa
Itioner vil fremtidig blive modtaget
Idirektc af Ministeren for offentligeä
Arbejder for at fremlægge og drøf—f
te deres Besværinger. I
I Det vigtigste Punkt i StrikernesI
IFordringer, skal ftaa hen uafgjortI
Iforeløbig. De fordier, at as sifterendeI
Stcjts minister for Post og Telegrafs
Irwfenet, M. Simyan fkal refignere.
Ieller fjernes. Dette hat Prejnieren
Inægtet at drøfte, da han hævder,I
at Fjernelsen af et Kabinetsmedlejn I
er en Sag, fojn kun Parlamenteti
kan afgøre
Fredsundcrhandlingerne fandt
Sted i Eftermiddag mellem M. Bar
ihou, Ministeren for offentlige Ar
bejder, og en Delegation, der reprces
senterede Strikerne· Senere var der
en Konference mellem Prejnier
Clemenceau og en lignende Delegas
tion.
Uknigesism Toidsaisemgl
Sætlig Østeu og Besten stsdet
samtnen. l
Washington, 19. Marks. — At»
der vil blive stor Meningsforskel an
gaaende Toldloven, naar den naar.
Senatet, det er nu ifølge flere Se-:
natorers Udtalelser klart. .
Nedfættelse af Jndførselstolden
paa Tømmer finder scerlig Mod
s1and af Senatorerne Frye og Hale
fra Main, af nogle Senatorer fra
Pacifikkysten og af andre fra det
riderste Nordveften. Senatorerne fra
lekinnefota og Nord og Syd Dakota
Vil derimod gøre, hvad de formaar,
for at faa Tømnier paa Friliften i
Stedet for at faa Tolden paa det
nedsat, som Huset foreslaar.
Den foreflaaede Arveskat vil fin
de kraftig Modftand, og Senatorer
ne vil faa Lejligbed til at stemme
om et 9E11drinasforflag, der bestem
mer Jndkomsskat. Fri Kul og Hu
iser vil ogsaa finde Modftand, og der
vil rimeligvis blive en hed-Debat
angaaende Nedfættelfen af Tolden
paa forfkellige Slags Jern og
Staal
Hele Minnefota-Delegationen bar
jiadig taget ledende Del i Arbejdet
fcr at faa Taksterne paa Jern og
Staal nedsat og for at faa Knl og
og Tømmer paa Frilistc:1, og Se
uatorerne fra denne Etat vil fort
fwtte med at tale for disse Ting og
tillige for at faa lavere Told paa
Glas. Det paaftaas, at Minnesota
og de to Takotaer intet bar at swa
Ie fra frit Tømmer, og de ønfkcr at
saa fri Adaang til det kanadifke
Marked med deres Tømmer. Man
ljaaber nemlig, at Kanada eventuelt
skal vise U. S. en lianende Jmøde
kommenbed og afskaffe Tolden paa
Tømmer.
En Hund forsvarer
fm Herres Eig.
St. Joseph, Mo., 19. Marks. -—
- Da »Coroner« erd iDag ordrede
rn »Undertaker« til at taqe sig af
en Chicagom ckrank D. Clofe,
der fandttes død« ed Last-ed Contra
isik Syd l)erfor, farsvarede Clofe’s
Hund sin Herresis Lig saa tappert, at
det tog en Time, før Undeictakerenl
kuni Befiddelse nf Liget. Elose gik;
isua sagt i Gaar Han saldt i Søs
en,1nen blev reddet og satte af Sted
efter Byen til Man antager, han
bar lagt sig ned for at hvile, og saa.
er han død af Forkomtnethed
Bryan sætter sit haab
til Staterne.
J ,,The Commoner« af 19 ds..
diøfter Bryan Dommer Andersons
ziendeise i Staudard Oil Sagen og«
Dommer Mc Pharsons Kendelfe i
Mi IJfouri Jernbanetakts Sagen vg
stiller saa følgende tre Spørgsss
1naal: »Er det mcerkeligt, at den
cneste Befrielfe fra inkorporeret«
Lvergreb, hvad Lovgiyning betrcefT
ser, er bleven givet gennetn StateVi
nes Lovgivningsmafkineri«·2
Er det niærkeligt, at den ene Dom
merafgørelse for at anvende Loven
ever for de mcegtige Korporationer,
der synes at være saa omfattende,
saa fuldkommen, at den har bragt«
den mægtige Lovovertrceder i en saa
dan Stilling, at han maatte bede»
om godt Vejr, —- at den er givet af.
en Stats Højesteret?
Er det maerkeligt, at i dette Til
fælde som i andre lignende, er den
Afgørelse, hvortil disse store Kot
porationer scetter der-es Haab ont ak
slippe fri for Straf, given af d
føderale Domstole?« l
Mr. Bryan priser DistriktösW
vakat Kealing i Indiana for-.
han hellere resignerede end-M -
Apaa at forfølge Foklmzderne Was-«
nama »Libelsagen«, og han raader
Prcefident Taft til at lade den Sag
falde.
Præsidentmøde.
Washington, D. C. den 2(). Marts..
Et Telegram fra Mexico, hvori der
uieddeles om en Konference mellem
de centralamerikmiske Praesidenter
used det Formaal at fjerne al Grund
for Jndblanding fra De Forenede«
Staters og Mexico-Z Side vakte be
tisdelig Interesse i Udenrigsdeparte
mentet i Gaar. Falk, sum er inte
resseret i Bevorelsen af Freden i
Central-America mener, at en saadan
Konference maatte bcere aode Frug
ter, dersom alle Parter virkelig var
lnssjaslet af Ønsket om at komme til
m Forstaaelfe Det vilde give An
ledning til en grnndig Drøftelse af
Stillingem og dersotn en oarig Oder
cnskonist knnde opnaas, vilde der
ikke vie-re nagen Grund for en Jud
sfriden fra De Forenede Staters el
ler Mexicos Side.
Regeringen mod
Herriman.
Under 22. ds. skriver ,,Skand.«
fra Chicago:
Regt-ringen synes at skulle faa
more Held med sig i Søgsmaalet
mod OarrinmuSystcmet end mod
Qlietrustcn Søgsmaalet er som be
kcndt anlagt for at faa Summen
flniningcn af Union Pocific og Sou
tlxcsrn Pacific Banerne opløst af den
Grund, at det er en Forbindelse af
to parallclt løbende og konkurreren
de Jernbaner. De stærkeste Punkter
i Regierinqcns Bevisførsel kom ftem
kved sidstc Møde i Chicago, da Vice
: præsident og Trafikdirektør for Har
srimcInSyftemeL J. C. Stube af
EIchde Vidnesbyrd
i Mr. Stnbbs egnc Argmnenter for
R Aar sian blev brugt mod bamDet
dar før Sammonflutningem oq faci
ledes før Mr Stube blev Mr. Hak
iimans bøire Haand Han var den!
Gang trcdieVicepræfident og Trafik- ’
direkt-r for Southern Pacific og
havde højt og tydelig e1«klæret, at
Union Pacific var en Konkurrent.
J Lysaf denne Erklæring vlev Har
riman Jukcresserncs Paaftand, at
de to Baner kun var »forbindende«
og ikke strengt taget konkurrerende
Linjer, vetydelig svagere.
R. S. Lorett, Sagfører for Har
riman-Linierne, tilbragte det meste
as Eftermiddagen med efter Evne
at søge at«reparere den gjorte Skade
ved at krydseksaminere Vidnet og
fremholde, at Forholdene er langt
anderledes nu end for tre Aar siden.
Mr. Stubbs erklærede, at han
den Gang havde fremholdt sin Si
de af Sagen i faa stcerke Ordlag som
muligt for at forhindre Summen
slutningen fra at finde Sied. Det
Det var derfor naturligt, mente han,
at han havde taget Munden vel fuld.
Det lykkedes dog ikke Forsvaret
fuldstcendig at reparere den voldte
Skade, lige faa lidt som det lykkedes
at føre overbevisende kalaringer
af, hvorfor Forholdene skulde være
blevet faa vidt forfkellige paa tre
Aar, at Jernbancr, som da var Kon
kurrenten nu kun var »forbindende«
Bauer mellem to Punkten
Dette vil blive det fidfte For
børsmøde i Chicago i denne Sag.
St. Louis vil faa Resten. Jernbane
agenter og Forfendere fra alle Dele
af Landet er stcevnet til St. Louis
i Begyndelsen af nceste Uge for der
at give Vidnesbyrd om, hvad de
kender til Følgerne af de to Bauers
Sammenslutning.
Ei kongedømme opgiveS
stscpw «
Lafayetiek Jud. den 20. Mai-ts.
Christmas Øen i Stillehavet mäa
førge for at faa sig en ny Kongr.
Den nuvcerende Regent, John
Davids Murray, der er Graduent
fra Purdue Universitet og har været
Øens Konge, hat netop resigneret,
da han har giftet fig, og haus. Hu
stru foretrækker at bo i London frem
for at være Dronning paa en Ø i
Stillehavet
Murray har været Beftyrer for
et Fosfat Kompagni paa Christmas
Len, og for at give de Jndfødte
Inere Respekt for ham, gjorde Le
dcrne ham til Konge.
En mecrkelig Hjnfctytk
Allentown, Pa» 20. Marts. —
Johnny Reinbold, som i Gaar for
ottende Gang blev sendt til Tugthu
set for at have stjaalet Høns, og
som er 60 Aar gammel» lider af en
mcerkelig Mani. For nogle Uger
siden fandt han et Tyvedollar Guld
stykke, og han gav ikke op, før han
bavde fundet Eiermanden. Skønt
ban er absolut cerlig i alle andre
Retninger, kan han ikke lade være
at stjcele Hønå En Høne, eller en
krammel Haue for den Sags Skyld,
bar sen uimodstaaelig hypnotisk Jud
flydelse paa bam, og ban maa stjce
le den, hvad det saa end skal koste.
En ny Bog: ,,Kongcdattcreu«.
Fortælling fra det gamle Testa
mentes Dage. Af Alfred Lind. En
gribende bibelhiftorisk Fortælling.
Den begynder med den Tidsperiode
Osraels Historie, da Saul var
Konge og David slog Filisterkæm
pen Goliath. Den slutter med Da
vids Tronbestigelse, Konge over Js
raels Folk. Bogen kaster klart hi
storisk Lys over de Tider og bibels
bistoriske Skikkelser skildres. Bogenl
vil sikkekt læfes med stor Interesse
af de unge, for hvem Bibelbistorien
er kcer. Den koster sl indb. i
Shirtingsbind 292 Sider. Faas
Tan. Luth. Publ. Hufe
Blair, Nebr.
Jorden rundt.
Den russifke Kejserinde skal vcere
sog, og Czareu er bange for hendes
Tilstand.
I
16 Personer er druknet i en Dok
i Birkenhead Ved London, idet Van
det pludselig truengte ind gennem
Dcemuingen
O
Jordskælv i Spanien. Barcelona
den 20. Worts-. Et Jordskoelv most
kcdes iDag Klokken 3 om Eftertnid
dagen i Provinsen Catalonien.
I
For vandholdig Margarine fra
Holland er forhandleti London.
Forbandlerne idømtes en Bøde paa
I Pd. Sterling og Sagens Omkoft
ninger 121Xz sh.
i
En Tel Medlemmer af den par
lamentarika Voldgiftsgruppe i det
franske Parlament har besluttet at
modtage den svenske Rigsdags Ind
bydelse til at gæste Stockholm i
fidfte Halvdel af Juli.
c
Finland. Ved Bahandlingen for
nylig i Rigsdumaen af Finanslov
forslaget udtalte Viceprcesident
Meyendorff (Oktrobrift), at Rus
lauds Politik over for Fiuland var
ufotenelig med Retfærdighedens og
chlighedens Grundfætningsr.
Paagrebne Trawlere. Fra Reys
kjacik meddeles, at ,,Jslands Fal «
bar anholdt Trawlerne »Banden«
og Hohenfels« af Brauen for at have
fifket inden for SWQ
lerne blev hver idømt en Bøde haa
1200 Kr. samt Konfiskation af
Fangst og Redskaber.
I
Det lysner. Belgrad, Serbien,
ten 20. Mart-s. Den russiske Gefandt
har haft to lange Konferencer med
lldenrigsminifter Milovanovics. Jn
aen officiel Meddelelse er bleven be
lendtgjort; men man antager, at det
fun er et Spørgsmaal ein Timer,
da en fredelig Afslutning vil kom
me i Stand.
I
Vladimir Tchertkoff, Grev Leo
Tolstois littercere Repræfentant, som
i nagen Tid har boet ncer ved Yas
maia Poliana med det Formaal at
assistere den bekeudte russiske For
fatter paa hans gamle Dage, bar
sendt en Meddelelse til London, i
lkvilken han meddelte, at han var
blqven udvist fra Tula-Provinsgn
paa Grund af hans daarlige Jud
flydelse paa den lokale Befolkning.
I
Den kubanske Opstand endt. Ha
Vana, 19. Mart-T — Den revolu
tionære Opstand i Santa Clare
Provins, Kuba, hvorom vi meddel
re iFredags, viser sig at være fals
stændig forfejlet. Tidlig i Tag mod
iog Regeringen et Telegram fra
General Monteagudo fra Remedios,
der melder, at Sergent Cortese, hans
tu Sønner og de fire andre Mænd,
spm flygtede til Skovene. er frivil
ligt kommen ind og har ovcrgivet
stg til Pedro Rojas.
Kvindestemmeret i England. Lon
don, 19. Marts. — Med 157 imod
122 vedtog The Hause of Commons
red andeu Behandling i Dag Lod
sorfluget om at give hver Mand og
.winde Stemmeret paa kun de to
Vetingelfer, at de skal vix-re 21 Aar
ca have boet 3 ..?aaneder i Balg
destriktet
Da dette Forslag er fremlagt af
et privat Medlem on ikke bar mod
taqet Kabinettets »Velsianelse« er
der inqu Anlednitm for det til at
lsslive Lov under Parlamentets mer
vcerende Session
X
0 Prøjsen er der i 1907 blcven
ljukrcttet 14 Mcend og 1 Munde-.
s de seks Aar 1902—1907 er
der i alt bleven henrettet 81 Mir-nd
og 9 swinder.
t
V Prøjsens Landdag talte en
konservativ Taler forleden noget am,
at der var ,,en stcerk antityst« Bech
gelse i Danmark, saa Danmark har
maaske undladt at gøre Bestillinger
hos tyske Firmaer. Det maa vel væs
re Lokomotiver, Tyskerne gerne vils
de lave for Danmark.
Det engelfke Flaadebudget Lon
don den 20. Marts. Dreadnought
Panikken, som tog sin Begyndelfe i
Tirsdag ved Premierminister As
auiths Tale, vokser i Udftrækning.
,,Jingoisterne« (De krigsgale) prøs
ver paa at lave saa megen Alarm
ad nf Situationen som mulig og
raaber bestandig paa Krig med
Tyskland Selv de Radikale, tro
mod Gladstoneteorien, ok; som var
imod den sydafrikanske Erobringsi
lust, er omtrent bragte til Tavshed
red den uimodstaaelige antistyskc
Bølge, som for Tiden farer hen over
Landet.
Med de mest fantaftiske Ord af
maler Militaristerne et muligt tysk
Jndfald i England og de Rædfler,
som et saadant vilde medføre. Og
man tager ikke fejl, Briten er bange!
Tory-Partiet forsøger ogsaa at
skaa Mønt af den mulige Fare, hvils
let fik sit Udslag i et Forslag af
Mr. Ealfour om Censur for Re
geringen paa Grund af dens Uvirks
somhed, hvilket blev bragt frem for
at hyple den pf
Fig-Z s-- ""
tilt, hvaddetka, for at hindreen
Forftaaelse mellem England og
Tyskland for en mulig Begrænsning
af Flaaderuftningerne.
Der er alf mulig Grund til at tro,
at Kabinettet kan blive sprængt paa
Spørgsmaalet, fordi der er et ra
dikalt Element inden for Ministeriet,
som ikke Vil gaa med til for store
Udgifter til Flaadeforøgelsen
Med en Underbalance af 860,000
000 og en Handel, som er i Tilbage
gang, samt en mindre Toldindtægt
kan det blive vanskeligt not for Fi
nansministeren at klare det fortviv
lede Problem. Ethvert Forsøg paa
at forhøje Skatten paa Land til
Fordel for Flaadebudgettet er fik
ker paa at blive ftemt ned af Oder
l)uset; andre Skattekilder er i For
riejen bleven tappet temmelig ftcerkt,
saa man vil forstaa, at Problemet
er ikke det allerlettefte at faa løst.
Den farlige revolutioniftiske Be
vægelse i Jndien har yderligere for
højet Storbritanniens Ura. Man fik
ist godt Jndtryk af Situationen i
det indiske Spørgsmaal i Onsdags,
da en Deputation af et halvt Du
sin radikale Medlemmer aflagde Se
jretreren for Jndien, Grev Morley,
et Besøg for at bevæge ham til at
11iildne Tvanasregjmentet i Indien.
Jfølge Meddelelsen fra London fkal
Morley bogstavelig talt have fløjet
paa disk-se Medlemmer og udskældt
dem for daarliae Patrioter og daar
liae Enaelskmcend som innen For
ftand haode paa, hvor alvorlig Si
ti.ationen egentlig vari mdien.
Ved at reflektere en lille Smule
over Beqioenbederne i det engelske
Nin-c vil man kunne danne sin et lil
le Billede over, lwor alvorlia Til
standen er on man vcere for Tiden.
Bedste Kur for Hostie-.
En balv che af Virgin Oil of
Jinc, to Ouchs af Glncerin og en
halv Pint Whisky, blandet fammen,
hil kurcrc enbrwr Doste, der er bel
bredelig, og ftandfe en Forkølelse i
24 Timcr. Tag en Tefkefuld bvrr
Herde Time. Forlanq af Deres
Druqqist, ren Blanding, tillavet oa
kmmnteret af the Leach Chemical
Co» Cincinnati, Ohio.