Højfjældspræstf
—Af.—
Jngcborg Maria Sieb
(Fortsat.)
,,:Icej, jlet ikte Jxea snness lanatf1«a, at et SVcenne
jte saa let kan faa fas« meaet af — det kristeljae —--- —
seln oxn den frag-se Form er nIia lidt intud kllken Tin
aen er den — - nnar det er klnindely der dliner paa
pjrfede af Oalfdan nnae kunnde —- ja wldre da sdr
Rollen nted - - saa lslnser de i kllealen --- —— dnwendte
ti! lnnn selv. Ln del er der itle nnndet noaet ded! Ter
for nilde jen dldt adnare dia. Jea lladde slet itfe tlenkt,
lmn fnnde salde i dln Entaa Men nn snneszi det alliaei
lsel — naa en :Vkm1de« —
»Faster- — ned du, at det er anwrende det, dn si
ner! Naar en Prasst ikte er lnlndred Aar, fkaldet, eller
Vanfør — — iaa sfal man strakis viere indtaaet i bann
lwiszs hang- er aør bldt Inindste Jndtrnk paa en.«
»Nei, søde Bam, 1nan skal slet ikke ver-re det. Men»
Inan bliver det nteaet let. Naar en Priest —- 1saer en af
«de riatig strenge — er snntk oa ung, saa er det en sarY
lia Ting.«
»Ja, bet- kan dn i alt Fald vwre ganske rolig, Fa
sten As alle i den vide Verden var jeg nok —— den sidste,f
lsan vilde vielge«
»Det tror jeg, dn bar Ret i, min Pine Saa for
standia anser jea ogsaa Halfdan for at vasre J det hele
bar jea knn set ljarn aanske nberørt as Kvindet Han ln«y
der sig ikkei Inindsre Maade mn at behage dem — og vil
jo ikke enaang gifte sig — — hvad jeg nn vilde finde
allerheldiast, naar det knnde blive Ined en besindig, sat
og kristelia Pige —- sont Alette f. Eks. Jeg bar ofte
tænkt, at det er kedeligt, de to er Søskende. De passede
saa ndtncerket til at vasre Mand og Kone.«
Nieren lo — højt og lJarmfnldt afvisende —- oq
rystede sine lange, løste Haarlokket
»Nun , ja —- det komme-r jo heller ikke for — —
Men forstaa mig nn ret, Inin søde Pige, jeg vil paa in
gen Maade have, at han Inaa gaa hen og faa gjort dig
— fanatisk. — Sau dn weisser, lmad godt der knnde fin
des for dia i Verden — da t1·or, at han er den eneste,
hvis Visdom du skal rette dia efter. —- —— Og endet
med at blive Tiakonisse eller Sygeplejerske —- som jeg
ved hele ta, der qaar rnndt oa er — for bans Skyld.«
»Det skal du ikke vaere ængstelig sor. Det ligger
slet ikke for mig, at rette mig efter en andens Visdom
—s Eller at blive Sygeplejerske« -— hnn standsede og
tænkte blot videre — »skønt der ikke var det vcerste at
være —- i en Verden, som er fuld af smaa Piger, der
skal dø — — og af Mødre, som maa se derpaa·« . . .
— Da Konfnlinden var gaaet, sprang hun op og
gik lcenge op og ued ad Gnlvet, medens hun hvert Me
blik rystede Tme Tiefste Haarlokker. Hun Var inderlig
oprørt — over alt, «hvad Tanten havde sagt . . .
Men da hun sendelig lagde fig, kom Taarerne igen.
Thi da maatte hun atter se tilbage mod den tunge Ver
"den, hun havde faaetset Jndblik i — den Verden befolket
med smaa Piger, derskal dø -— og med Mødre, som maa
kse derpaa . · · . .
Atter endeløst jomme Dage! Og intet kunde hun
gøre for at faa dem fyldte! Alle de Steder, hvor hun
kunde have truffet haIn, sendte han Asbud baade tiII
større og mindre Sammenkomster.
Hnn enskede at tale med hom. Ganske, ganske an
derledes iRakkkefølge Længtes ester, at han maatte;
faa et meget rigtigiere Jndtryk af hende — netop fordi;
hun stod paa helt modsat Grund. s»
Stod — ja, det Vil sige, saa megen Grund under«
Fod i Form af en bestemt Livsanskuelse, en rodfcestet
Overbeviszning havde hun Vel eaentlig ikke. Men hnn
elstede alle store Følelsen alle store Skikkelser. . . . Og
havde jo da heller ikke kostet Religionen helt over Bord.
Det Var blot, at den ikke spillede nogen Rolle i hendes
Liv, at hun ikke levede ud af den. Men de fleste
Kristne havde da for Reste-n deres Liv ved Siden af!
Hun vilde saa gerne, han sfulde vide, at hun kunde
forstaa alt det store ogjaa dette, at have sat sit Lio
ind paa sin Overbevisning» Ja, at dette ogsaa for hende
stod som det største.
Men han brød sig vel vikke om at blive Umrdsat us
l)ende, eller at faa noget som helft andet Jndtryk as
hendeg Personliahed end det. lian selv havde dannet
fig. Tot som — trodss alt —--—« dog nærmest srastødte
ham.
Det Var blot hende, sum lasngtes efter, at det maatte
ske. Mcn intet knnde hun un forsøge i den Retning es
ter Tantens Udtalelser den Aften.
Saa Var Konsulen saa Inedgørlig at skasfe sig en
lille Jnfluenza paa Halsem sont ikke holdt ham i Sen
gen, blot inde for en Uges Tid, men som dog foranledi
gede, at Søstersømien kom op for at se til ham.
Han blev en lang —- urimelig lang —- Stund inde
hos Luft-link Sna koni lmn Aennem Kabinetteh hvor Kon
sulinden sad med Nieren, sont malede gyldne og brause
røde Krysantemum paa en Vandblaa Atloskes Skærm
til Tanten. , ’
»Er hun ikke et Geni, Halsdan?« sagde Konsnlin
den. — ,,K«om og sid et Øjeblik hos os, min Ven.«
Han hilste paa begge Damerne — og idet Niecen
saa op iniod ham, syntes hun, det blev saa haabløst længe
siden den dhbe, straalende Stiernenat, da de gik Side
csm Side, at det slet ikke lod sig gøre, at tage sat, hvor
de dengang slap.
. At tage fat blev forøvrigt her ikke hendes Sag.
Det besørgede Konsulinden altid, hvor hun var til Stede.
»Kan du ikke hjælpe mig, Halfdam med at faa det
forstokkedc Pigebarn til at indse, at det er Kvindens
Bestemmelse at aifte fixi? Jkke sandt?«
»Ja — jeg indser ikke, at der er noan andeu.
Hun er skabt som Mandens Melejwlp, hat jeg leert. Og
bedst at løse sin Vesttmmelse, synes mig.«
Hnn vidste ikke rigtig, om det var Alvor eller Jroni,
nien inarede lidt ndfordrende: »Der tror jeg don, nmll
lan paa iner end een kllkaade sen liar alIid liaft Lyst
til Seenen Mener Te ifte, at Inan dersra kan viere
milldeljg Viedlljaslp — for Ilikasud Ha Ruhmes-W
Halt imv innen Forariielie til Kunde, ioni linn liaode
tieiikt, nien soarede lilot 1·oli-,it: »Quinte« Tet salder dog
lidt iner indirekte.«
»Ja, det er en -- prekier Bei« saiide Aloninlindein
«in den dar din kllkoder iaa niexiet iinod Jo, den var.
Oeiidisizi Inike Var at ie diii aodt qift. Tet oed iexi bedst.«
»Ja, lille Falter-, nien til der ile der ie« nlieldig
til-:- to. Eli ien ned slet innen, ioin uil liaoe iiiia,«
..Jt"t·e det? Ja, da oed iexi - flere Lad ofs blot
taae Doktor Harlien i. Glis — Lande dn ikke kliiasrkei
til det ioisleden liois Vetters-, Oalfdain liverdan liansi
Line jtte oexi fra liende?«
»Nei. —- so —- kaufte«
»Ja, Var-n, ieii er da nics Paa, at lian tnn bar en
eneste Tanket at faa dixi til Kinn-. Nu siaer de io, at
lian lilioer Linn-liege oed N. Eindssiinieanstalt efter Fa
deren oa ina« --—- «
»Eaa fan lian nielde iia selo ind soni sin førstei
«Liitiisiit, lief-J dn ser ret! For faa niaa lian jo lidei
afEtorliedsvanoid.« i
Linn fnnde ikke Inodstaa at drilleTanten en Stnulei
— oa at lade en anden Vide, lmilket Lavmaal af Følelsej
linn iad inde nied for Doktor Karlien Alliqevel stod det.
liende flart, da Ordene var nndslnppen liende at linn med
dein liavde aiort sia umnlia for Livstid — netop der.
Men — i det sainnie børte linn ved Siden af sig en
Latter, aanske bøi on «anta«atiii«, som Konsnlinden for
nrget kaldte den. Da da inaatte bnn le med -— ustands
seligt. At le-sannnen! Tet rykker mange Mil 1ner1nere.»
Siden hnskede hun det med frydefnld Gysen, bvordan det
nar, da liendeäs Latter kunde dø ben ibans . . . .
»Du liiwlper niia riatig aodt til at formane l)ende,«
iagde Tanten »Ja, du bar jo heller ikke selv aivet deti
gode Ekseinpel.« i
»Undskyld, Tanie — det er jo ikke min, der eri
sfabt som Alkedliicelp.« i
»Nej, men du er skabt til at bave en. Og nden deti
liar Tlikanden det »it«t·e aodt«. Saadan bar jeg leert.« i
»Zum-E- dn kanske, l)an fik det faa qodt ved Kvindenss
Hjaslp — Monden? . . . Et andet bilielsk Sted betegner
da ogsaa med ganste rene Ord en Hnstrn som en Hin -
d r i n g. Lg jeg sfønner ikke rettere, end at en bør vcerei
nieget oarsom, med at indlemme den — Mulighed i sit
Lin. En Prcest iseer — for lioeni alle Krauene skierpes.
lldadtil i det Inindste.«
»Da ved jeg blot, at de bedste Priester, jeg bar kendt,
liar haft baade en og flere Koner. Jo mer en Prcest
Iever som alle andre — jo mere præstelig tror jeg han
kan være —- paa den rette Maade.« i
»Paa den bekvemmeste i bvert Fald!« i
,,«Lad dog Pastoren i Fred, Faster,« sagde Nieren:
lidt nervøst. ,,Naar man en Gang hvert Aarhundredl
tkæfseren Priest, sum ikke er gift, maa man jo dog indsi
warme, at — detser »der mest Mening i.« ;
»Nei, «det.kan jeg paa -ingen Maade indrømme dig.i
Biskop H. var hele tre Gange gift. Og bedre Sjceles
sørger sorlanger jeg ikke En anden mageløs Biskop ved
jeg onl, soin drev det til site« . . .
»Kanske jeg da bør opgive at blive Biskop . . . ,
Jeg komme-r sikkert til at mangle de afgørende Betin
Felsen«
Han lo igen Og hendes Latter fløj nd til Sam
klcmgen —- som en Fual med løsie Vinger. Treu-ed at
lian kunde le saadanl Hnn kendte jo den Latter nd og
-ind. Hoorsor genite lsan den saa nodt?
Men Konsnlinden rystede misbilligende paa Hode
det. Man spogte ikke med den Slaiis Veerdigheder.
Siden saade bun, at iaadan liørte man liani nu
krrn ijceldent le. Det var Opkog fra den TidJ da han
var saa sprndlende
La sprudlende liavde Nieren oxisaa Lust til at viere
den Tna Hendes Firyiantennnn skinnede soni Gulden
iol . . . . Oa der var ikke Ende paa Konsnlens Elskelig
lied! Hat-de «kian ikke fanetsinaget det saa, at Præsten
liavde lovet at komme den nieste Asten med Søsteren —
qanske alenel
— Ja — den første Del as Aftenen bleo det nærs
niest li en de, man sit« aodt af. LXZan smnrede sig jo inde
bos Onkel-en lige til Afterrsbordet Og Konsulens spiste
faa sent liaade til Mliddaa og Ästen Gelt Inodsat den
acengse Kristiania Tid
Konsulinden satte Pris zvaa Alette og boldt af
imellein at have bende hos sig i Sofaen »til en stille,
iornnitia Zanitale om Livets Abson« —- hvornied hun
mente al den Fattiadom, Syadom oa Nød, sont Frøkes
nen aennem Broderen fik Jndblik i.
« Nieren sad bøiet over et Haandarbeide og blev gan
sie lilea af lltaalinodixilied over alle de »trauriae Ge
scliicliter« fra dette enindeliqe Samliv med .,.x3alfdan« —
—— Men paa en Gang gød en klar Rødrne sig over hele
heut-es Ansigt. i
Alette fortalte, at Broderen for nylig bar-de Vceretj
hois en Enke, der mistede sit eneste Bam, en døvftum
treaaris lille Pige, as Tuberknlose, og at det bar-de vie
ret saa biertesswreiide at se den lille, sont intet sorstod
elter knnde udtrykke, aaa al den Lidelse igennein.
»Den Aften, hnn var død, var Halfdan mer opreven,
end jeg lcenge har set ham. Gik op og ned i jin Stue til
langt nd paa Ratten. Kunde slet ikke faa Ro efter det
Syri. —- Jea bavde saa gerne vwret med ham, men det
»vor i de Tage, jeg holdt miq inde for Dosten Saa han
’maatte gaa der alene.«
»Det var tungt at børe o1n,« sagde Tanten, »Da
trift, at dn ikke knnde aaa med til det Sorgen-Z Hjem.
En Kvinde kan saa tidt finde den rette Balsam til det
forpinte Sind.«
Der var en, i bvem der stea en synaende Gliedes
stcinnina op . · . . .Men bunsad ganske tavs, bøjet over
Arbeidet . . . .
Alette lienvendte sia ikke til bende Det Slaqslaa
nok nden for liendes Erfaring oa Jnteresser « · ,
Da Vroderen endelig kom ind med Konsulen, varj
Søfteren ved at sortælle om en Dreng, der var bleven
4
uverkørt as en tnna Bonn on led saa inenet Det vari
en Arliesdersb Eini, oa da Pistesien lsavdc sAqk kjl Fade
ren, at lsan inaatte liede for sin stakkels Trunk tjmvdcl
lian svaret: !
»Vi lsae inaen at lie« til Vi!«
»Tet er fnrfasrdeliat at tasnke sin.« saqdp zi(k(.ktc,.
»atde1· er Tusinder sont den Mand - der ifke lsar en
at bede til! Kan man fnrstaa lmor det ei« ninliat at lein
nden det!«
»Nei, det man dn 1mksiae,« sagde Wusnkjndpn
»Det er rnstende!«
Ton ei- det vierec- nassten,« fugdp Vlsodkikpsp »O
der ee Tnsinder - - nasaa af dein, der h c d k- k jjI - --..
i Nu oa Nie sein ikke liar en, de t i l h c d c 1«««
De sank-e beuge in i Evfaen - Zeiten-n vel nok as
Lverlievissnina, Tanten manste nierinest af Mel-tinde:
Høfligbcd
Er Iselilik efter stod lian inde i KaliineiteL for at
se lsendes KI«1ssante1nmn, som lnin nassten limide nialet
fasrdig den Tan.
»Im lied, lmad det er at tilliede.« saade lnin Und
selig, niedens lnin lioldt Lampen løftet for lsatn
,,Saa — til Onkfe da!«
,,!kej, aa nei —— det var ikke saadan nie-it Jeq
Vilde blot siae s- — jea lsaI set det enaaiia. J et Men
neskes Vlik. Tet er at a i v e sin S j te l.«
»Ja — —- det knnde vel kanske siaes sandan. Men
det børes ikke slaaende. Jkke stærkt nok . . . . . Liaesom
snmle hele sin Personliahed —- — alt det, man bar —
alt det, man er — i en eneste Følelse — —- en eneste
lsnndløs Foruemmelse as Afmngt, Jntethed — — on
saa udgnde den for en enestes Fod . . . . David siaer i
en af Salmerne, at han er »udøst som Band« — —- —
Det maa til. Ens ganske Sjcel ndøst som Band paa Jor
den — for en enestes Fod . . . . . Oa derigennem dun
det, samlet — —- inderliaasort — virkeliagiort« . . . .
·,,Ja,« sagde hun. »Im bar set det.«
,,Det er sjceldent, tror iea,« saade han. »Det staar
der so: »Du skal tilbede Herren, din Gnd.« Og det
er i Gndssorholdet det lsøjeste oa dnbeste —- det første on
det sidste . . . Men de aør det ikke — de Tusinder
. Naar aldria Øieblikket — det inest mind
veerlige i et Menneskeliv lnmi alle Ord oa Tmiker —
Evner og Krcefter sonker til Jorden — bristede . . . Vvor
det nndsiaelige Snk liasrer Siælen —— — som et sidste
Bølgekast — ind i HelliadonnneM . . . .
Han stod bele Tiden oa saa mod liendes skinnende
Krysantemnm Men hnn sølte, at bans Blik gled lige
igennem dem mod langt lysere Fiernsnn Med noget afl
det i «Øjet, som hnn kendte fra den Dag ved Alteret . . . .
Og Iigesom dengang stak det hende som en Snierte.
Hun var jo selv saa langt borte — borte fra ham
i denne Stund —- og langt, langt borte fra det dybeste
og det højeste — det første og sidste Moment i et Ends
forhold.. .
. Alligevel —-- dette med at have hele sin Personlig
beisamlet t en eneste Følelse k- og udøst som Vand paa
Jorden for en enestes Fod — — hvem, aa, hvem i den
vide Verden kunde sorstaa det som hun! —- — —
J December vilde Konsnlens give Bal. Det vil
sige — Futen
»Noget maa man gørc, naar man bar en saadan
Fugl Fønix i Huset«, saade hun.
Konsulen saa nd, som am han taenkte, at mindre
knnde have gjokt det. Men Udsigten til et nforstyrret
Spilleparti i bans Itue med nogle af Fiedrene lokkede
ham til stiltiende Jndvilliaelfe
Stort sknlde det vwre Naar Salen blev iømmet,
»kunde de godt veere sire og tyve Pai dansende Hvad
gjorde det saa, om man fle1·«e « aae før og eft er sadi sit
jeget Hjem ,,som Marius mellem Karthagos Rainer-« —
jeller hvad det nu var, Hallager kaldte det . . . .
; Nieren havde kun een Tanke Ved det hele, medens
lmn skrev uden paa Jndbndelser og prøvede Dragt —- om,
Ums — — —
s Nei, det var vel unmligt!
s —»Det vilde vceie som at qøre N at af Salfdan og
IAlette, at indbyde dem til saadan, « sagde Konsulinden.
?»S’«’ Men bag deres Rna skal det ikke holdes Et Par Dage
før skriver jeg til dem, at vi hat en lille Dans — for
vor søde »danske Dame« — og om de har Lyst til at se
paa den. — Men det bar de ikke!«
Og Daaen rykkede nær . . . .
, — D et skete — -—— — ja, selve det umuliae
brød ind i Livet med sin ubasndiae Vaslde ag gjorde alle
blege Muliabeder til Stamme . . .
Der var en Zalmelinie der enaana efter en Be
aravelse aik rnndt i bendes Bameboved on satte sia fast
der: »Da faar til Gulv jeg det, som før Var Tag.«
Ten Foreftilling tiltalte hende som lille Piae Men tm
var det, som am bun o plevede den.
Stiernebvcrlvet, som bun havde set flamme lanat
over sit Hoved i umaalelia Glans —- —— det laa en Af
ten som Gulv under hendes Silkefod —- det bar bele ben
kies Tilværelse
Øjeblikket kom, da alt ikke lrengere gik sin Gang.
sin vante, trcege, kendte, døgnmaalte Gang, men da
,.Solen stod stille i Gibeon og Maanen i Ajalons Dal«
s-— da hele det store, svirrende Verdenshjul standfede, me-»
dens alt i Universet blot undrende lytted med tilbaaeJ
bcldt Aandedrcet . . .
»Da det stete« — —
—- Hvordan det stete? Aa, tusinde, titnsinde Gange
beanndte hun forfra paa det iaen i Tanken · . . Da kont
dog aldrig til Ende . . . Kam aldria forbi Punktet, hvor
alt brast for hende — i flimrende Las — —- — saa hun
maatte tage fat ian i en Uendeliahed . . . .
—- Det var paa Konsnlens Bal-Asten.
Hnn bavde valqt Traaten oa iført sia den med den
eneste, næsten umuliae Muliabed for Øfv . . .
l Det bleagule 9ltlask, sløret af Miiplinaen fvøbte
sic: bIAUkt Da knitreude om bendeis slanke Sfikkelfe da
sluttede som et Panier om bendes fine Ruft-in Gnldent
lyfende Topnzer funklede i bendes marke, lokkede Haar-,
om« den hvide Hals og mellem Kniplingerne over Brystet
r
—- lmdr de sasilioldt dnnlelt violsaruede dZeliot:·-:;. der
ins-jede siII tnnIIe af Dust . . . .
Onn I1ai·dle1n·11sent fasidiII, oII da linn fra sit VE
k·.lI«e tiaadte nd i de festlin Ztner var Unsinn all «1ede
tandte edel mit. J Ealen dar nian i Nasid Ined ds. sidste.
Terinde stod Jlonsnlinden i bleIiIIraat limderet
Atlasi·, ioriIIt oxotaIIen as at Isive en Lejetiener noIIle
eitcrtrnkfeliIIe Jnslrnkseix niedens Konsnlen alt var stil
let niidt paa (8’)nlnet, hem- lian sannnen nied bende itnli
de taIIe iinod OiIesterne, som lnnI allerede »in-site dei·nde«.
Nieren oendte oni i Tøren til Salen oII IIik Iillmge
nenneni DaIIliastnen . . . Jnd i Ii·al)inettet, lmoi det nat
en Aftenrode: lnsendeT aInninII fra de rosensamede Zils
testatnn dvei alle Lainperne oII soran Lnsene.
Dei uai liende imod at sknlle bese: nII benndreLi . ..
Oa doII var lnin TronninIIen den Aften —— del iølte
lnnc seln liIIefra de Vlinkende Naale i Haare: lielt
ned til den spidse Atlaftes Sko . . . .
Tet store Spejl i Adjørnet Inod Vindnet IIenIIav ben
des Etittelse i Virtelin betaIIende Silans 1neden—; lnm
lnnIIsonit —-— liIIesoni i triet Majestast — stred frein imod
det. -—--- —-——
Da — — — — nei, nej — — nej — s— — Him
Infkede Øjnene nied lnnsnar Hast . . . .
i Nej —-- —s det var en -ka1lliiciiiation, en lmendende
LasnIiseL der skød op i liende oII forvirrede bende — —
kset var en ndbildninII, at bnn inde I Speilet — —- fra
Stnens BaIIIIrnnd — lIanes st to Øjne rettede imod fig.
To Øine — lwis Blik skød fiem som en ;sldslue,
der sVøbte sig om bele hendes lt)sende Skikkelse . . .
Luni liuldt Øjnene fast tillukkede . . . . Kinide ikke
ndliolde at se, at det knn var en Jndbildning . . . .
Eller tnrde ikke blive sikker paa, at Øjnene var
der . . . .
Mekanisf blev hun ved at glide frein imod Spele
Men naar nn den forIIyldte Kasse med Blomsternz
soin stod foran det, standsede hende — hvad saa?.
lLmn stødte med Foden mod Hindringen —- —
blev Itaaende tret foran Spejlet — — aabnede Øjnene
ftore og niørke af angstsuld Spcending — —- og san
Blikket var der endnu Og Blikket var Jld
LnnIIsomt vendte hun siII fra Spejlet med hvide.
Kinder
Blifket V a r der . . . . Nærmere — ncermere .
Steg flannnende op imod hende . . . .
Det koni fra en, som Var gaaet frem midt i Stnen.
OII nn kneelede for hendes Fod . . .
Et halvkvalt Skrig — — —- oII hun faldt mod
Gulnet i al sin fkinnende Herlighed .
Et eneste svimlende Nu var der Arme om bende —
—— Var der et IIlødende Aandedrcet over hendes AnsiIIt —
— var der en driIiiII Haand som tog Heliotroperne fra
»l)endes Biyst og IIenite dem ved sit ——————
i
—- caa kom Gcesterne.
»Vi har nydelige Damer i Aften, ikke sandt, Ofrn
Smit?« sagde Konsulinden. ,,Men min Niece bæret
dog Prisen.«
»Ja, det skal De ha’ Ret i. Bare hun ikke var saq
bleII Er hun rask2«
Nieren sknlde aabne Ballet med en Fcetter fra Kis
lsenbavm som var kommen for en Uge, oa som hun
ikke satte stor Pris paa Han havde Fcetteres lidet cas
bødiIIe Frisprog over for hende.
»Bliver du ked af det, hvis Vi ikke danfer nd?a
spurIIte bun, medens de marscherede Salen rundt
»Er dn gal?«
,,Nej — men jeII trot, jeII er ved at arVe Onkel
HallaIIers Jnfluenza Mit Hohe d er IIanske nnderliIIt.«
»Ja, dn ser egentliII nd som Døden fra Lybceki
—- Nei, for inin Skyld ingen Allarth Skønt — man
er jo berøint for sin Dans!«
Te traadte til Side og lod et andet sTPar sninge
siII nd, fnlIIt af flere. «
Tet var da aerIerliIIt om dn fknlde blive syIi lige
midt i Swsonen! Ja, for det er da vel ikke »lIan Half
dan«, som bar IIiort diII knlret, saa du ikke mer tør is
diII en asrliII SvinIIonil -— —- Lsar du ellers set, at —
Os. Selliabed er mødti Aften? Midt i al denne Ver
idens Fordæivelse! Gnad mon det stal liIIne? Der er
inIIen der kan begiibe det. «
»Det er maaske — en Sjcel, han vil tage fig af.«
»Bitte noIIet Staberii Midt i en Balsal!«
»Na — hvis det nu var Livet om at IIøre synes
jeII IIodt, man knnde treede til -— selv i en Balsal!«
sionsnlinden kmn farende hen til dem i sin breche
rede Glans
»..sien Barih hvorfor danser J ikke?«
»Fordi jeII bar FeberIIlIs, lille Faster. Saa er jeg
bange for,«det skal bryde nd «
,,Min søde PiIIe, det tnanIIlede blot! Lad Doktor
Fiarlsen se paa diII!«
»Nei, nej. Jkke i Aften. Det vcekker blot Op
sigt «
»Saa sket diII endelig ned. Og faa noget varint at
drikke «
— Lidt efter kom Prcesten lanIIsoInt benimod dein
»Hm- de en Don-Z tilovers til mig?« spnrgte hat
,,Paa d en Maade kan ogsaa jeg viere med «
Hnn rakte ham sit Balkort, uden at fige et Ord og
uden at se op imod hom.
Den første Dans efter Bordet havde hun holdt ledig.
Han satte et Meerke ved den og sjernede sig.
Hnn saa paa Kortet —- — — og gemte det i sit
Bcelte.
»Du ser nd, som om du skulde besvime,« sagde
Feetteren ,,(’85aa op og læg dig i Mellemakten.«
J Mellemakten var hnn ndsat for manIIe deltas
IIende Spørasmaal oII Raad, som pinte hende.
»Fei· en GanIIs Skylder det IIanfte morsomt, ikke
ar danse.« saIIde bun. »Jeg faar mer interessant nd af
inine sen-ers UnderboldninII.«
(katfættes-)
.- fåediwfss «
«
