..il’sanlkeren··,
it halvnaentliq Nnbed8- oa Ohms
ninqsblad for det danik Full
i N m e ri ka ,
»Min as
DAYlLll l.T’Tll. PPRL ROTHE
Plain Nebst
,,Dnnsleren« ukmrmr liin Tirätmn est-Frequ
Priä m. Mira-mo.
i be Famde Swster MAX lldlnndst 82110
Bleibet betales i Forfhib.
Oessillina, Neinlinm Adressefnmnbrina og
midet onaaamde Plain-f ndseälerest
D AVlRll TITle PITRL AND-ZU
Plain Nein-.
New-Hort A. M Anderlem
Alle CHqu til ,,Dnnfleren«s anbsvlh
Ufbandlinoer, Korrespondancer oa Aktikler
cf enbvef Ast, bebt-s ndreäsprstk
A. M. Andkrfem Plain Nebr.
Enferetl at Rlair Pagfoksice as See-nnd
elsss matten-.
Advertiging Rate-s made known upon
spplicafi0n.
J Tilicelde ai Ungelniæsssqbsbek ved
Modfagelien bedeg wem klaae til det stedlige
Posivcklem Sknlde det ikke bsæltse, bebt-Z
man benvende fig til ,,Danikkren«s
tonton
Naat Læleme bono-Inder siq til Falk, der
uvertereri Vladet. enten for at købe bog dem
eller for at iaa Ovlygnina om det averterede,
bei-es De nltib omtale, at De san Amt-risse
mentet i dptte Blut-. » Dei vil viere til gen
sidia Num.
Mr. Roosevelt har sluttet sig til
en »Lc1w and order League« i Oyster
Bay. Man andres over, at Oyster
Pay skal behøve en sqadan Organi
sation.
En ny Abonnent paa »Danskeren«
modtager vi altid med Taknemme
lighed Dermed skal dog iugenlunde
riære sagt, at vi ikke sætter lige saa
stor Pris paa de gamle. Men ».«Dsk
ril gerne gaa Bud til stedse flere
Landsmcend
Russerne har gjort Vladivostok
til en lukket Havn tvært imod Oder
cnskomsten om »Den aabne Dot«
Men da denne Havn alligevel er is
lmnden omkring 10 Maaneder om
Aaret, vil ingen tage sig det meget
met .. ·
»Washington Evening Star« si
ger, at der udloves en liberal Be
Iønning for den første korrekte Los
ning af Problemet, hvorledes 4000
Embedsansøgere kan anbringes i
4001edige Embeder. Prcesident Taft
faar nok prøve selv at løsc Proble
met.
,,Philadelphia Ledger«: Oberst
Bryan bevarer endnu sin Populari
tet overalt uden ved Valgurnen
Trcengslen for at høre lmm i New
York var saa stor, at slere udsnttes
for Livsfare. Dersom ban funde be
slutte sig til ikke at befatte sig med
den forkerte Side as Politikken, vil
de han ikke have stort Besvær.
Det koster 850 om Maaneden at
føde et Automobil og EB25 oIn Man
neden at føde en Heft, siger »Mil
wankee,Journal'«. Jngen af Delcne
ligger inden for Smaafolks Erme.
Det vilde dog blive en dyr Historie
for en Former, om hver Heft skulde
koste ham 25 Dollars om Maaneden
at føde. s
J Kampen mod »Standard Oil«
tabte Regeringen et vigtigt Slag.
Men Krigen imod inkorporeret
Overgreb vil blive fortsat. Dersom
Elkins-Loven er utilstraskkelig til at
møde Forholdenes Kran, vil den
blive ændret. Man maa haabe, at
Regeringens Nederlag skal faa sam
me Virkning paa deune som Peter
den Ztores Nederlag fik paa hom.
Stillingen i Balkanstaterne.
Krigsskyerne synes nu endelig at
were bortdrevne fra Balkanstaterne·
Men Vigtige Forandringer i det
,,curopæiske Tyrki« er den varige
Folge af, hvad der er foregaaet. J;
ffere Manneder var der Fare for,J
at en Krig kende bryde løs i hvilkem
de enropæiske Stormagter vilde blive
indviklet Den tidligere Kappelyst
nscllem England, Russland, Tyskland
og Østrig for at opnaa Kontrol over
Landene langs Middelhnvet syneä
nu rent at have lagt si·q. Mars-1
tcsrne arbejdede i Harmoni for Fre-l
dens Bedarelse. Og det gjorde de,
l
(
t
l
l
luaatet den Traktat om Bevarelsen
uf status quo i Balkansmterne, sum
Illcuqterne efter Krigen nielleni Russ
lind og Tyrkiet i 1877 underskieu i
Bellin, aulienluirt er tiuadt under
»ed. Etornuiateme er tilfredse, og
l:-eu niie tnrfiste ReaeriniL der har
jiiiistet uassleu licel sit Territoriuni
Ei Europa, trøster sia iued de Millio
Jiteip den fanr i Stadecscrstatiiiiig.
iPenaene konc den saa Vel1ilpns:—. La
Hin Tiuskiet i Etedet link-de valqt at
ana til Kria uied Lin-in ag Viilaari—
leu, siia uilde det riiueligviszs have lidt
zlkederlaki oq folneliq lmve uiistet haa
de Territoriuni og Pengei Stedet
for at faa Penge.
Der er foreganet følgende Forans
dringen
Bulgnrien bar apnaaet Fell-stren
;digl)ed ng faciet sin Ilaflscengigbed
’mierkendt af Magterne og desuden
tliar det fanet sit Territorinm udvidet
zved Annekteringen af østre Rume
ilia.
k Østriq bar for bestandig annektes
lIet Bosnien og Herzegovina, der hat
irwret under dets Protektorat siden
Anledningen til after at underlægge
sig Kreta, som det mistede i Krigen
med Tyrkiet 1897. Ogsaa for Tobet
nf Kreta vil Tyrkiet rimeligvis faa
in Godtgørelse i Penge
Der er Grund til at glæde sig
over den store ublodige Revolution,
der er foreganet bande politisk og ter
Hritorialti det tnrkiske Riae Ung
tnrkernes politiske Revolution inulig
xijorde og guv Anledningen til de
ydre Omvæltninger.
Ved Traktatens Afslutning i 1878
fik Bulgarien og Serbien halvvejs
llafhuengighed, og Bosnien og Herze
govina, der laa ind til Øsirig, stille
des under dette Lands Beskyttelse
Siden den Tid er der ifølge solide
Kilder under østrigsk Ledelse fore
naaet en ncesten underbar Forml
dring i disse Stater, en næften mage
løs Overgang fra Halvbarbarisnie
til Civilisation.. Efter en saadan
Genfødelse af disfe Proviner under
estrigsk Ledelse var det blot natur
l«igt, at Østrig skulde annektere dem
for stedse. Og saa kom dertil, at
Tyrkiet var indviklet »i saadanne
Vanskeligheder, at det ier Var if
Stand til at gøre Modstand. «
Vanskelighederne i Balkanstaterne
er saaledes afgjorte, og herefter er
der mindre Fare for Krig ind i For
vesjen Tyrkiet mifter ncesten hele
sit europceiske Territoriuni, meu faar
cu. 820,()00,000 i Knntanter, som
det har Brug for til indre Forde
dringer. Bulgarieu er et uaflmen:
gigt Konnt-linke Grasfenland ag Kre
tn er aeuforenede, Bocsiiieri og Her
zegavina er bleven Dele nf det øftria
sie Kejserdøinnie, og Serbien vil
lrlive aivet bedre Markt-d for sine
Produkten Trøninien oni en pun
slnvnnisk Fisderation i Modsastniun
til den panaermmiske Jndflndelie er
for stedje forsvimden.
Det er en eaen Sag nied politiske
Traktnter. De passen nnnr de ind
nans, men Tider og Forli-old for
undres, scia de passer ikke lcengere
Tette var Tilfældet ber. Man bar
en Følelse af, at Stillinqen i Val
kanstaterne nu erlangt mere til
fredsstillende end før — irods Trak
i tatbruddet
1878
l Grcekenland har benyttet sig af
En Dollars Afslag.
)
, J Ugen fra 23. til 28. Mart-Z vil,
»The! Lincoln Daily New-E-« modtnge
82 for Vladet et helt Aar, til 1.
April 1910. Den almindclige Pris
cr 33 om Aaret. Det drøftes bestan
diq, bvnrlcdes Vater kan lskinges til
Forbrugeren uden Mellemmnnds
Profit. The Lincoln Daily Ncws
forføger at gøre dette ved at affkcere
Udgifterne til Abonnentsamlere og
deres Reifepenge, og derved fparer
Bladet si, faa det kan sendes til
Abonnenterne som indsender deres
Navn, for 82 om Aaret i Siedet for
den regulære Pris, Ps. Vi gør
Forretning direkte med vore Kun
der, fordrer Betaling i Forfkud og
standfer Bladet, naar Tiden er· nd
løben og undgaar saaledes Udlæg
for Jndkassering. Dersom Forme
ren kunde scelge sine Produkter di
rekte til Forbrugerem vilde han
spare meget. Saaledes nanr et
Blad afskcerer alle quifter til Mel
lemmwnd, san faar De, hvad der
spares. Oder ti Tusinde Familier
i Staten mener, The Lincoln News
cr det bedste Blad i Staten. Det er
en stor, pcenttrykt og eInhyggelig
redigeret Avig,· der belknnlser alle
Eimer-, Her lmr Interesse for Fol-!
fet, er itnud Kot-ImIsationszvælde oq
selvisfe Interessen VIadet ncegter
at optnne Liter- og urene uiedicin
stc Avertisetnenter og nrbejder for«
De Tetnpermiee-SiiefoInter, sont forts-;
ligaer Fnlfet Det er et sømIneligt
Blnd for etlwert -,85je1n og enlwer
NetnnskaneI, Jer inteIesJ seier siq for
SelIIItnIe ch VeIfuttelse fo: siq selv
ng Minilie vil finde IneIc end Vier-I
di foi sine --—-2. ank at det er et"
W Blnd, okI det er knni nievnte
lthe, De knn fna det for den nedsatte
Pris of PL. Vetal ikke Penqe til
f;«eniniede men sende Penaene til di
rette til Vladet eller betnl til dets
Lokalanent !
i
Paradc-Adhu og -Modhu.
i
, « i
ins N. N.) ;
Jdelig og igen fkal det indskær-"
pes, at Jesn Kristi Rige i Følge haus»
eqen Mening ikke er af denne Ver
den. Hvad der stadig møder os i
lksans eget lyfe, bvide Jordeliv, er
Tjenertanken, Tjenersindet der vil
tage Menneskene ved Haand til hint
evige Rige
Oq man misforstan ikke dette."
Timelig Selvstwndigbed tan meget
aodt parte-E- med Krifti Tienersind
Fordum som nu Hm Taqe Var der
dem, der netop stod Herren og hans
Virke bi med deres Gods.
Glade Tanke for den K«ristne, synes
det end Selvmodsigelse: at komme
den Almæqtige til Hjcelp. Herren
til Hirt-w blandt de vceldiael
Men Tjenersindet maa da vcere
ganste ligefremt, veere sig selv be
t«endt, vccre i egen Karakter. Hvis
ieg bar læst HeriensN oq rigtig,
liader den al kralskbed Usandhed, alt
Filifteri
Og nu til Punktet, her drives ef-i
ter. »
Der var stor katolsk Parade (det-!
te er et regte, træffende Ord for Tinii
gen. Men Parade er for Kristen
sindet, bvad Stryknin er for Blodet.)
i New York By sidstgangne Efter
ljøst Der kom de sjokkende, Uml
tende i deres blomstervirkede, baldty
rede Skørter, disse sværeH lastedei
Prcelater med de hovmodige Øjei
lyn. Trenk fig, det er disse, der til-«
tager fig at følge i Apostlen Peters
Fodspor —- han, der med alt Alvor
etklcerer ikke at ville herske
mer Menigbeden i
Ah! se se dog ham der, den gam
le, qumnende Herre fra Jrland
Erian1ønne Ø. Han er en Ær-l
t«eka-l. . . , hvad jeg vilde sige: -bi-!
ffop. Sikket Slæb lmns Skørt for-»
lasnger sig til. Hvis lnin selv skulde
»du-re sin Tragt (l)vad dog ethverti
kommstigt hliiennefke lnirdc være i
Stand til paa offentlig Gabe) vilde
lmn ellers faa noget at tage Vare
paa. Derfor bar man ngsaa an-»
lsmat en Trena til at flcebe den gam
le Jrlasnders UsZale
Men det er føist, naar man tren
ter siq en Apostel en Krifli Apostel»
Paulus for EksempeL eller Peter,
i denne Situation, ja, da er det egenj
lig først, det rigtig virker. J
Bilde et Mandfolk ellers vise fig»
paa Gaden saaledes udftafferet, han
tilde øjeblikkerig blivc udpebet, ud-J
arint, maaske afplukket, lwad hanf
cerliqt hnvde fortjent. i
Naar Talen derimod er om en
»Kristi Efterfølger«, da er det siinY
peltben anfeliqt, rnstende —- fors
den, der bar Aandens Jan-s og ken-I
dcr Krifti Sind. I
Vi Mennesker kan faadan leve
o s ind i meget. !
En given Ting kan i Begyndelsen3
Tore-komme os en Uting, sum vi den-;
der os bort fra med Foragt og Mem-:
melse. Lidt senere synes den os
maaske dog taalelig. Attek lidt se-!
nere vil vi rimeligvis finde, at den7
dog er noget ganske andet og bedre,
end vi fra førft antog.
. yet, seen too oft, faniilicir with
her face,
We first endure, then pitl), then em
brace.«
Det er os nu saadan en medfødt
Vogt-della
O, det kan fynes hovmodigt at
vende fig bort med Afsky fra dem,
der bekender samme Gud, samme·
Frelsen samme Daab til Frelse som«
ei. Men hvordan kan man andet,l
naar man kender der-es Gerninaer —«
eg jo bedre man kender dem, dess
mindre kan man undlade det.
Han, der sidder i Hinilena give os
det rette Tjenersind, nden lmiltet in-!
gen ka n eje frelsende Tro!
Kvindcn og Politikko
Flere Ting tyder paa, at der«
blundt de anteritanske misinder nn
ogsaa skal feiges rejsl en Beinegelse
for den knindelige Stennnerets Jud-i
ferelse over alt i De Forenede Staii
ter. En saadan Bevægelse kan pan
Forlmand sigeszi at Ville nkøde sum-;
me Skæbne, sont hidindtil er bleuenJ
den engelsfe til Del; i det mindstez
lwis de amerikanffe Kvinder vil
følge i de britijke Stennneretskviwj
ders Spur ng øoe de samme UartigJ
beder her, fom man bar udvist il
Englands Storbyer. I
Hvis der bag ved den kvindeliges
Stemmeretsbevasgelfe i England laa
nasrdige og lutter vcerdige Motiver;
ljgvis det var det, der drog, at Kvin
den saa Ondet i de soeiale Tilstande,
snm Mændenes politifke Admini-.
sikatiou skabte, og de viIde iud i Po
litiken for at fremskynde den Op
rydning og den Nybygnina i socie
le Vilkaar, der før eller senere vil
lslive nødvendig, saa — ja, i det
mindste, saa var —- Motivet forj
bendes Stemmeretsfordring vier-I
ksigt. Men var der saadanne Mo-·
tiver for hendes politiske Streeb, saa
bavde hun, selv om det ligger benZ
des Natur fjern, alligevel prøvet
paa at gøre »sin Ret« gneldende paa
enmere kølig on mere velovervejet
Maade, end hidindtil bar vasret nd-i
dist.
Hvor til Date kvindeliq Bevcegel-"
fer hnr leflet for politisk Domæ11e,-T
l)ar»Kvinden selv ved en dels ten-J
trolløs dels overspændt Adfcerd til-!
kendegivet sin nfuldbaarne Forstan
else af, hvad vor politiske TidsalderH
først og fremmest fordrer. Det gaeH
der, hvor hun allerede har faaetl
bevilget Andel i Politik, og der,i
lzvor hun kun har naaet til at ville·
have det. .
Maaske mere her end i noget an
det«.««"L-and er der Anledning til atl
ga» overhøre Kvindernes fanati-lz
sk · enzPolitik for Kvinder. Thi.
i g säorenede Stateeindtager Kein
den en Scerstilling, ingen Mand, deri
er «Mand, vil misunde hende· Erz
der noget Steds, hvor Paabudet
,—Alt for Damerne« praktiseres, saal
der det her. Loven felv befkytter denl
amerikanske Kvinde til Fordele, derl
l
giver hende en vis Frihed og Selv
stændighedsret, som ingen Mond har
og ikke burde have, heller ikke for-I
langer at faa. Derfor saqde vi, at
nkaafke mere ber end i noget ander
Land er der Anledning til at nan
ske overbøre, naar Kninren frem
kommer med Adniinistrationsl1exner.
De danske Kvi1ider, der gik ben on
lavede en For·svarsforeni1m, viste
mere Klogskab end de engelfke, der
forlanger Scede i Parlamentet. Og
selv om danske Kvinderski Politik knn
bør tages som en mere fanatisk endq
forstandig Bencegelse, saa bar man
nlligevel nogen Smnpati med den
Patriotiske Aand, der er Hensigten i
Danfke Kvinders Forsvarsforettitn1.
Hvor der udspringer radikal Anti-«
Patriotisme mellem en Nation-IS
Inandlige Medlemmer, der kan det
blive et Gode af uskatterligt Vaerd,
om Nationen-Z .lvinder bar Klarsnn
forenet med Mod nuk til at kræve
sit Folks Aarvaaaenbed, dets abso
lute Respekt for Flaget, dets fnlde
Forftaaelse af Budet: Alt for Fre
drelandet. Der kan maaske komme.
den Dag, da der kan synes tilftrcek
keliq Aarsng til for den danfke Kinn
de at forlange fuld politisk Ligeftil-,
lethed med Mandenx men her, soms
paa mange andre Omraader, ind-j
tager Danmark en isoleret Stimme
der er lige ejendommelig og man
skelig.
J en Artikel forleden fagde vi,
at Kvindens Jntelligens som Jour
nalift var hendes Virke vcerd. Og
je, der er saadanne Kvinderl Saa
vidt kender Vi heller ikke et Land
inden for Civilisationens Omraade,
hvori Kvindens Ytringsfrihed og
Ret til Pen og Blcek er Underkuet.
Men naar det gcelder praktisk Ar
bejde paa Samfundsbngninqen, po
litiske Embeder og politisk Regirnen
te, faa insifterer vi paa, at knn et for
boldsvis lille Antal Kvinder vilde
eqne fig, endfiqe Viere veleqnet Det
burde ligge den dannede Kvinde alt
for fjern at trenke paa politisk Lige
,—
Iillethed med Monden, færligti
audanne Lande, hour Fadrelatkds
Xerliglnsden iffe endnu er skanItraadt
lf vege klärend, og hvor det tan for
idsesz, at dereJ politifke Lust vil af
kcdkonnne endnn Inne zwtstyrrelse
Ja flete Zkundaler end nndet mund
igt Regimente
J dette Lnnd vil innen fornnftiqt
sasnkendc hfwinde fordre, ;1: SUkanden
Tal betragte hende sont et intelli
Tents da pulitisk ligestillet Vassem
hu lasnae Loven bjetnler lnsnde spe
riellc fanden-, lmor den dønnner
Wunden lmm«dt. Lq suadnn ct Til
nrldet her i Te Ful«e11ede Stufen Og
can sine Eteder og sine Omrcmder
t en saadun Grad, at Kvinden selu
smn N enne1ke lider dernnder, og
Zamfundgsmomlen faar siiie Pletter.
Zna bedre: Lad den unterikanske
Windes Stemmeretsbevcegelfe ind
i:"1·asnke sig til indendørs Samtale
mellem Kninderne selv, om alle de
Omvceltninger, der fknlde foregaa,
lsvigi en af deresjs Midte blev Priest-I
itnt af U. S. og Kabinettet blev
fammensat af kvindelige Med-«
kommen q. I
-—-.-0.——-—-—
f
Fra Dann Collcge. i
Det er Vist allerede »Danskeren«s:
Lceiere bekendt, at der vaa Dana
lsollege i Aar har været holdt en
Raskte kristelige Foredrag vekselvis
af Lærerne og indbudte Talere, og
t disse Foredrag var beregnet paa»
at hjcetpe til at opdrage kristeligseH
Karakteret Da Rygtet onl, at Fa
kultetet havde bestemt en saadan
Foredmgskcckke, føkst sivede ud sidstef
.C-fternar, blev man overrasket, og«
Fisrventningen om noget nd over«
det almindelige var stor. En lillej
Srnule Sknffelse herskede der med
lLsensyn til Emnet; thi man hande»
helft set litteraere, sociale og politi
ste Emner paa Programmet. Den-»
ne Skuffelse fortog sig dog snart, da«
man havde børt de første Foredrang
thi de var sikkert møntet paa vort
Behov. Foruden nogle ypperligel
Foredrag om, hvorledes en ung but-:
de forme sin Karakter, blev enkelteil
Guds Ord fremlagte saaledes, at dei
ikke alene appellerede til Hjettet, men’
kgsaa havde Ækiude til Jntellektewl
Dei-te fidfte interesserede; thi man
kam derved til at se, at Guds Ord
ikke alene er bestemt til at erfares«.
men ogsaa til at tcenkes. Mon ikke
den intellektuelle Side af Guds Ords
somme Tider forfømmes for megetisi
Mange Mennesker har fikkert det
Judas-E at Guds Okd og Kirke kunj
er til for Kvinder og Vørn og svage·
Mcend
Hovedvcegten i de flefte af Fore-;
dragene blev lagt paa Karakterud
riklingen Vægelsindede, bløde og
nselostændige Karakterer burde der
ika findes iblandt den kriftne Ung
dcin Det, det gcelder om, er at
kende siq selv og fine sande Tilftand
og at følge sin Erkendelfe, som den«
dikterer en, hvad der er Sandhed og
Ret. Ten, der besidder en klar Er
kendelse, men følger den ikke, kan
ikke Vcere en fast Karakter. Jntet
Mennefke kan viere sig felo nok. Man
kan med andre Ord ikke staa ene;
tran man hcelde sig til et eller andet
eller flere Mennesker eller ogsaa til
en ftor Tanke eller et Livsmaalk
Manne Mennefker indser ikke, at de
ikke kan ftaa ene. De tror, at de
gør det, medens de i Virkeliaheden er»
vderst afhaengige af andre. Naatsj
man endelig har faaet Øjncne op og«
fer, at man ikke kan stan ene, hvor«
lanqt mere mandigt og klogere vil-.
de det da ikke vcere at haelde sig til,v
Gnd end til Mennesker og forgcenge-;
l:ge Ti11a. Og naar man fer Sand-,
beden af sin segen Tilstand, hvorfor;
ka ikke søge Hjcelpen hos bam, der?
er sendt Menneskene til Frelse.
Dette Blads Redaktør, Pastor A.
M. Anderer, der har fulgt Møder
ie, har iblandt Blair Nyljederne gi
vet nogle af Hovedtankerne af de for
skellige Talere, og et enkelt Fore
drag bar været refereret, derfor skal
der her kun meddeles nogle faa Jud
tiyk fra de sidste to Foredrag.
»My Double« var den meerkes
lige Overskrift, Prof. N. T. Lund
gav sit Foredrag forleden Mandag
Listen. Han skildrede paa en« lin
fuld og letfattelig Maade, hvorledes
de to Manier, det qode oa det onde,
lxrydes om Formngen i Menne
fket. Efter i nogen Tid at have
ieoretiseret pcm littercer Bis over de
Iso Magter gik han over til at give
D
»
3n Fantasistildring as en Mand, der
sra Beistand Var snnken ned i dyb
Elendigljed fordi han lod den onde
Maat faa Ouerlsaand Saaledesxs
teuede lJan den ene Tag nislere end
den anden. En Nat, sons. han laa
isaa sit fattige Leje, vaagnede den
xxode Magt i ham og tegnede i hanc
Fantasi et Billede af et koinsortavelr
Hieni, ved hin-J Arne han selv sad
iotn en lyktelig Fainiliefader. Han
gentendte sit fertige Seln Nu lie
anndte der en Kanip intellem de to
Manteu lwilfen endte med, at den
adde fit Oderhaand Lin Morge
nen, da lJan forlod sit Leie, saa han
en jannnerlia r1)stende Figur, i hinl
ten ban gentendte sit onde Selv per
sonisiceret. Han vænnnedeis ved det
tg skyndte sig at løbe sin Vej fra det.
Fra nn af blev han en anden Mand,
og han tog igen fat paa sit forrige
Haandvcerk med den Selvtillid og
Selvsikkerlied der altid uinder Hasvd
i Beiden
Tet var en nagen rational Maade
at behandle et Menneskes Fald da
Oprejsning paa; men Prof. Lund
antydede ogsaa i Begyndelsen af
Foredraget, at det var for at vise,
ljxvorledes den moderne amerikanike
Litteratur tager paa den Slags Sa
ger.
Sidste Mandag Aften kom Prof
Johnson fra Wahoo og talte over
Emnet: ,,T-he Christian Element in
Education, a Preserving Factor in:
Our Civilization·« Professoren gabv
en lang og interessant Udvikling as
Kristendommens Vetydning i Ame-—
rikas nationale Aandslivs Frem
vcekst Man er kommen til at indic,
at Bibelen er unndvakrlia i Landets
lngdoms Opdragelse. Dei-for bar
Kirkeskolerne ogsaa vnndet Ocein
over for Statsskolerne De sidftes
Lærere kan nok undervise i Viden-«
skab med Kristendommen som Bag
grund, men ikke gøre noget særligt
Arbejde i reliaiøs He1iseende; dette
alene er Kirkeskolens Lærere kaldet
til. Tillige duede det heller ikke at
lade de konfessionsløse Statsskoler
undervise i Religion; thi intet Men
iieske kan leve et kristent Liv kon
fessionsløst Den sande Kriften er
den bedste Borger i Landet. Alle er
enige om at foretrække den kristne
fremfor den slappe og levelystne
Ungdom. v ’ « ’ "
Ud fra 1 Tim. 4, 8 viste Prof.
Johnson, at Kristendommen er nøds
vendig, og at Gudsfrygt er Livets
sande Kærne. Jntet formaar at ncete
Sjælen som Guds Ord. Dette Ord
bar i fig en Kraft og Evne til at
mode den paa alle dens Udviklings
trin. Alt Guds Ord indebolder det
samme, derfor famler det og gør
stierk Man hører i Ksirken fra
Gang til Gang det samme Evan
aelinm: men man bører det paa for
stellig Mande; thi man er ikke den
samme i Dag, som man vari Getan
Der foregaar nemlig en stadig For
nndrina med en.
Sidfte Søndag afholdtes der et
ckstra krifteligt Møde, ved hvilket
Stud. N. E. Carlfen talte over
Ef. 5, 9. Livet maa leves i Sand
lked, om det skal føre til Maalet —
Sjwleiis Frelse Det maa ogsaa give
gode Frngter, om der er, en cerlig
Strceben til Stede efter Sandbeden
Pastor Eriksen talte ved samme
Møde over Einnet: Samvittigheden.«
Den er en Samviden med Gud Den
et- den røde Traad, der gaar iaennem
Livet oa leder og ftvretx Det arelder
cm altid at følge den, bvis den skal
bevares øm og ren. Samvittigbe
den bar sin Ret. Luther frembæ
vede dens Ret i Worms med Fare
for sit Liv. Et Menneskes Samvit
tighed maa respektere8, oa det bar
Ret oa Pligt til at ftaa paa den-Z
Ret, men paa den anden Side, —
Ve det Menneske, der forskanser fiq
lsaa fin Samvittigbed, hvor den ikke
ksyder P. C. P.
Luck, Wis.
Det er lidt smaat med Nyheder i
denne Vintertid her oppe i Wiscon
sins Skove. Vel er her altid lidt at
samle op, men det er ikke af videre
Interesse Dog fmaa Smuler er fo
oqsaa Brød.
Her har været lidt Ejeudomshans
del i den senere Tid. M. P. Jenfen
i Milltown bar folgt fin Form, 60
Acres qodt Land oa qode anninger
med Beswtninq oq Maskineri til R.
Jensen af West Superior for 35000.
Geo. Jener Laketown, som er
reift til Oklahoma, folgte sin Farm
