s— —
Niolszkjs vod jeg, talcr most om, hvcld
TO lJAr lasst i here-J Bibel euer aner
Ast Bogen ou fua for Reiten om de
rusdcqne Fnrlmld. Jstcrljolnksts kendcr
W it«t"sc. To nma Worts komm-, si
dcn im reiste To fnn munka siqe
um« mmd Do tnlsxr nut.
Ja- ---a, im mu- nka, Je tulcr most
un ande TlIkciurusfkr km due-J Zagt-L
Tor su- Tc ju, nt der Er un ftok
ForsfoL Viel-END tnlcr oni dot, sum
cnguur dem ng sum de kcnder noget
til. Dorfm· for-or den-s Zmntale til
xscnjidiq Forstmuslsc oq Fo1·t1«oligbcd·
Istcrlmltnsrs tulcr um det, sont ika
fksnnnor du11vcd, ou sont de Iuaaske
jfto fcndor nogot til. Tksrfur førcr de
rcss Emntulcsr til kVZisforftaaelfe og
11eniqk)ed. »
Plain 11muskc. « Men bode er det,
Bræmfcren runlwrP Tst er jo min’
Stationt !
Sau nma De bade FurveL HH
Pastor oq Tnk for denne Ganga
lsJils Deres Familie!
Tak, bils Den-s Huftru og Børn.
Farvell
Quartus.
s« .· DEN KORREKTE SKO FOR FAc0N.
« , BEKVEMHED OS VARIGT BRUG.
Do kan aldkig vente at kobe en met-e moderne og brug
bar slso end- «L-:sadin;:· Ladzn « Den er fuldstæntchk op til Dato
i Uddeeskkc «·-,;« passe-« zijsjsk Foden perfolct fra forste stund. Pot
uden at- være moderne og bekvem, er
W-.
en langt mindre sljdhar sko end cle Beste andre. De
er saa godt ssxkkajrmgeh ac de varer dobbelt saa lam
ge som Lisnnemsmthge ·slco pg beholdek altid sin Form.
Bezirk-;- Jsxtbe (!F1ay«!sch Sko for samme- Pyis som Dz
hetcler Jä» «Lc-kszm.7 La-clz-?" Der-es Porhandler v11
forsyne Dem. hvks 1kl-:e, skriv til os.
se site-r Max-ers Trade Mark paa saalen.
Frit· Ikcncmn De Sender os Navnet Das en Porhandler. sum ikke . "
handler rnxisl Loadmg Ludzs sho. vil vi sende Dem frjt og nasche
talt et smukt Billede as Man-th- Ivashingtom stonselse 15x20.
Vi Lokfækdsger ogsaa Honotbilt sko. Marthe-. Washing
ton Comkokt sko. Yerma Cushion sko og special
Merit Tskole sko.
F. MAYER BOOT ö- sHoE co.
MILWAUKEE w1scoNsm
s
w
17!:, sooledeik sein do Bei-neue nor
tust-e do ollejonnnen hielt-mel
Cxo, de, sum er poo Formen, gør
i’.:, Lg klltorie for Reiten ogsoo
Jezi nor derer-re, sidsie Nono lnin tout
l---.·1n, do lidt-te, lmorledeis lmn smcrgte
sine Zeitende nd oni olt poo For
Ule
Antriebe-J ooor del Ilscortin Bon
senle
Jo, de bor poo deresss Form endnn
oo ei- Uel inort de rioeste iMenixp
beden. Te todte en Form niere i
Citerooret
Jo soo. Tet vor Del til en of
Sonn-erne?
Nei, det tror jeg doo ikke, for de
er beooe to flyttet til Blien no vil
ikke do pcm Formen
Ovurledes kon det doo viere? De
vor jo to of de dnotioiie nnoe Miend
i Meniobeden da jeo var der, oo de
knnde vel snort boft en Form for--l
uden Gmld nu.
Tet knnde de dist, dersom de gam
le Vilde hjulpet dem.
Vil de do ikke det?
Det ved jeg mesten ikke, bvod jeg
skol sige til, for det er ikke soa let ot
blive klog paa den Familie Da
Bernene var ynore, syntes jeg, at de
tot de mest velopdragne Børn ber
cinikrina: men nu ved jeg snort ikke,
Ins-ad jeg skol tro.
Er der da Ueniolied mellem Sen
n«e1«ne og del-es- Forwldre?
Nei, det tror jeg doo ikke. De
vil blot ikke Viere bos dem. Do den
celdste blev myndig, reiste hon til
Bin-n og tog Arbejde. Te gamle
snntes jo ikke om det, meu haabede
at lion sknlde komme poa bedre Tan
ker. Det vor hon maaske egsaa, bvis
bon ikke var bleven forlouet med en
Pige fra en of de større Vyer der
lJiemme Hnn Vor en køn Pige og
msk til sit Arbejdex men Kirken brød
bun sio ikke om at komme i, og poa
Formen vilde hun ikke vcere, fordi
der Vor ingen Adspredelser som i
Byen Martin-Z roadede bam jo fra
at toge hende, og saa gik det som sao
tidt ber til Lands: de giftede sig saa
meget snarere, fordi det var de gam
Ie imod. Han bor i Byen endnu og
bar godt Arbejde. Jeg tror dog
nok, at det han tjener, goar med til
at sørge for Familien. Og jeg tror
heller ikke, de hor det saa godt med
hinonden De er altfor forskelligei
Opdragelfe og Tilbøjeligheder.
Han vil gerne i Kirke nu, hun bry
der sig ikke om det.
Hvorledes gik det soa Hans, den
anden Søn2
Ja, da Martins saa, hvordan det
gik for den celdste, bød de Hans til,
at han mootte tage til Byen poa
,,Vusiness Colleoe« om Vinteren,
naor han saa Vilde blive paa Far
Inen om Sommeren og hjcelpe dem.
Det gik hon ind poa og studerede sau
dan et Par Aar.
Martin havde jo altid hondlet en
Del og mente, at saadan Lcerdom
vilde vcere til Govn for Hans, naar
han engono sknlde liove Formen.
Honi- lcerte let nok poo Stolen,
for hon vor den, soni havde det bedste
Ncemme of de Søskende, og Martins
gleedede sig til, nt lion sfnlde vceye
fasrdig og blive hos dem for bestan
dig. Men do bon vor frerdio, fortol
te bon dem, ot bon var forlovet med
en nno Dome fra Vyen, sum havde
vwret pao Vusiness College den Vin
ter. Hendes Foder Var Købmond i
Byen og ønskede, at Hans skulde
leere Forretninoen bos hom.
Tet syntes Mortins jo ikke aller
bedst om.men fandt sig dog idet,
fordi hans tilkonnnende Svigerfader
Vor en dygtig og velhovende Mand,
og de mindedeI, hvorledes det var
gaoet deregi celdste Søn Nu er
Hans gift, og hans Forældre har
hjulpet lmm til at købe en Andel il
Svigerfaderengs Forretning. Han er
gooet ud af vor Menighed og sluttet;
iig til den reformerte Kirke i Byeni
for sin Kones Skyld. Hos hans
Forældre kommer de kun sjælden, og
hans Moder kloger over, at de ser
ned paa dem, fordi hun toler dont
ligt Engelsk og er lidt gammeldags
i sit Væsen. De siger jo ikke stort
ism det; men jeg tror næsten, at det
gør dem mere ondt end den æld
ste Søns Forhold
Men sao hor de endnu en Dotter,
Motorete bed lum, om jeg linfker
ret.
Hvorledes goar det bende?
Jo—o l)nn blev oift i Efteronret,
og det er vist liende sum de købte
Formen til.
Ja soo. Er det en nng Mond af
r —
kllkeniahedem som lnin bleo gift nied?
Nes, han er sra Byen og er ojsr as
ji«-ji« Familie
Var Illtartins da ifke iniod d et?
Jo, iiasr Moneik inen dct fnnde jo
åtfe asndreizx Te lilev nodt til at
kriftc fig
Trt er sorxseligt Hvorledecs er
d-- doa lileven tendt med lsinandeUP
Ja, ica Ved itte saa nøje Margrete
foin Iil Bin-n i Fjor for at leere
»Tres-:-1nat·inxi« oq Musik, og der
bleo lnin fendt nied lnnn Te er liegge
to meinst Innsifalst anlaqtr, saa det
irr Innaste klIknsitteir sont har fort
Jksesn samtnen
» Er lian en troende KristenP
Tot tror iea nwsien ikke san lsar
da itfe ilnttet sia til non-en Meinu
licsd, on det sixieszs, at han soiller slenit
til Tider. Men nn riil Martin-S jo
se at faa lidt Stadigbed paa hanc.
Te vil aive dem denFarm, de har
tobt til Margrete paa de Betinaelser,
at de nnqe skal bo paa den og drive
den.
Saa kan bun da komme til Kirke
ined dem og besøge dem, naar bun
vil.
Lg saa haaber de jo, at de skal
faa lidt Jndflydelse paa ham, ester
sum de bliver mere kendt med hin
and-en.
Naa ja, det er vel ogsaa det bedste,
de kan under de Forbold Men siq
niia nn eet, Anders oensen Vi talte
n- oin Teres Børn før. Hveni saa
De nn lJeIst at de lignede, Niels So
renfenszs eller Martins?
Ja, der bar De nqu virteli«q, Gr.
Pastor. Jeg bar altid set op til Mar
tin-J, fordi deres Vørn Var saa lu
dme oa stille af sig, og mente, atJ
Viel-IF var altfor fri oq frenitalende;»
nien nn ned jeg snart ikke, hvad jeg»
ital synes om det. i
Vi vilde da sørqe over det, om detl
ail med vore Børn sum med Mar
tin-I. O· det vilde glæde Dem, om
de boldt ved Hjemmet, som Niels’s
Vørn gør det?
Ja, det er da sikkert. Men jeg
forstaar det ikke. For der staar jo:
J Fædre opføder eders Børn i Tugt
cg Herrens Formaning.
Ganske vist. Men der er to Ord,
som De maa lcegge Mcerke til. Der
staat Børn, ikke Ynglinger. Børn
fkal loere at lyde; men de unge maa
lære at tænke og handle paa egen
Haand og« eget Ansvar, for at de virkei
lig kan- blive Mcend og Kvins
d er· Og saa er der Ordet Tagt
Det kan betyde Straf eller Revselse:
men det kan ogsaa betyde Ærbarhed,
ligesom tugtig betyde-r cerbar, og
Utugt eller utugtig betyder det mod
satte. Det, som det gcelders om, er,
at vore Børn opdrages til et Lin i
Lydialied nied Gnds Bud.
Er Straf da ikke nødvendig for
at lasre dein Lydigbed?
Jo, den kan vcere nødoendig, ifær
over for Born. Men der er bedre
Midlet
Honor der virkelig er Kærlighed
og Fortroligbed i Hjemnnt vil Ly
djglnsden mrsten altid sølge. Vi syn
qer jo:
Lad den største Kcerlighed
Hoer en Tanke nnderkne,
Zorn ej Kristns kendes ded.
Og vel er Kcerligheden mellemi
For-www og Børn knn jordisk ogi
ringe mod d en; men den er dog af.
samme Art, og K«c«erligl)eden til For
asldrene har bevaret ncange unge fra
Fristelse og Fald. Frygt for Straf
san ika bevare dem længere, end de
er under Forældrenesz Tilsyn Naar
de bliver myndige eller kocnmer bort
fra. Forasldrene, svinder Frygten
bort, og den unge, som er vant til
at give efter for Forkeldrenes Villie,
aiver maaske efter for sine egne eller
andres slette Tilbøjeligbeder. Kret
lighed til Forældrene svinder ikke
saaledes bort, men Vil snarere tage
til. Martin-Z Børneopdragelfe har
inaaske været strasngere og mere ow
lwggelig send Niels Sørensens; men
efter bvad De har fortalt, er jeg
change for, at den bar ikke hvilet paa
ide rette Grundsastninger, oa derfor
liar den sorfejlet sit Maal.
Ja, der kan være noget i det, He
Paftor, at vi burde tale mere fortro
liat ined vore Born Men kan det
nn ikke overdrives? For der er nu
Jenss Øfterbolmå De taler mere
ined deres Børn end Niels Seiten
suis, oa de er alligevel tidt uenige
nied dem og nied deres Naboer.
Hvis saa er, maa der vist ogsaa
rasre en Forskel paa deres Tale.
Korrespondancet
Sidney Montana.
Saa er Rejsen fra Kenmare, N
Dat·., til Sidney, TII ontana, vel over
ftaaet, og efter en god Modtagelse af
Vennerne her oinkring er Vi nu saa
nugenlunde kommen i Ro, at Vi med
et Par er kan sende en Hiler nd
aennem ,,Danskeren« til Nenner og
liefendte —- Alleiførst Taf til Trini
tatisJ Menighed — og omboende
Venner — for godt Samarbejde og
for alt godt baade før og under vor
Bortrejse — og dernæft en hjertelig
Tat til Præstefamilierne i N. Dak.
for Zannneret da Eainarbejdet, som
di dog venter at fortscette oni end
nnder andre Forl)old.
Jeg skal faa euer-J ikke — denne
Gang, — fkrive nieget oin Forhol
dene her i og omkring Sidney: jeg
er endnu seln fremmed Men jeg maa
vel nok meddele at vi gerne vil have
nogle flere danske Familier herud,
sein vil deltage med us i det kirkelige
Arbejde.
Dernæst drifter jeg mig til at si
ge, at Sidney er den Plads, hvor en
fattig Mand letteft kan begyndex
paa Grund af, at han gennem Som- "
meren altid kan være sikker paa at
faa Arbejde, enten hos de bedre stil
lede Farmere eller ved Vandings
systemet.
Det bedfte til sidst —- hvad dog
ikke alene acelder Sidnen, men hele
Mont- for ikke at tale om andre vest
liae Stater — En un ,,boineftead
Lim« ei just vedtaaet . den qiver en
Mand, ja ogsaa Kvinde Ret til at
taae 820 Arke-J Land sont en Gove·
fra flieget-innen Denne Lov vil
fremsknnde Jndnandrinaen til Mont.,
saa oni Dort danske Falk ønsker sig
et Sjem liernde saa aælder det om
at fknnde fin. Jea skal ikke prøve
paa at overtale trugen, Inen vil gerne
Viere alle dem bebjaslpelia som munt
te ønske at faa eaet stem, og ikke
alene Landkoiniteem Peter Ander
sen, Hans Jiielsen oa Niels Ander
sen, men alle andre Venner herum
frina er til Tjeneste Lad eder ikke
ferskrwkke af npaalideliae Rygter,
um Vejr, Band oa Land — kom
og se!
DErbødiafL
Niels Damskov.
Supcrior, Wis.
Tot er Im lasnth fidcu der har
værot skrcvet i »Danst«eren« herfra.
»Den cne venter vist paa, at den an
sden skal skrive.
Vi fnar IIu og da Besøg af en af
Kredscnsz Prassthz hvad ni er megct
glade for, og nu til Sommeren ven
tcr vi Student Carlfen bertil
Zwindeforeningen afholdt en Auf
tIon for et Par M aunedei siden, og
lldfaldct blen, at vi fik betalt 3100
cif Vor Kirkegæld
Nogle Danskere kommer hertil nu
og da, og andre refser berfm l
Rasmns Jensen bar folgt sin For
Iscstning lIer og Isejser til Miltown.
Wis, i en nwr Fremtid, bvor ban
bar købt sig eII Fami. Ebr. Olsen
Iscsjfer til samme Plads lbvor hanl
bar lejet en ftøucs »arm) begrundetl
Paa, at Mrs. S. Allmck overtager
siII non »Na-miqu
and Vcir Da Vind angaar, da
tror vi, cIt Superior er lige faa gvd"
l H
sum nuaen anden Plad-5, ja man
fliiide nassten tru, at vi liaude lnittet
used det suriasttede Elarassenls.111d
Treuen, fur lier liar Dieser niildt i
Vinterz vi liar uasaa hast en Del
Nenn
Qui lille Latier liar liesldt sit Jnd
tun j Mit ua Meiss. N. P. :«liide1«se11-:«
Hieni: Ui unsler til Mitte
AZilsen til ,.Tanst«erens:-« Tasse-re ua
Nedaftøe Tat· fur Bladst sum Us
niudtaaer tu Nanae ein llaen, ua sum
vi ikke kunde nnduasre sur niean
sasrlia Fredaassminnneret Uenter lii
altid naa med Lkenasel
Korr.
Meister, N. Tak.
Or kliedaktun
Vasr saa aud at uptaae følgende:
Tet kunde sunesJ, at naar isiarszsinødet
ndnasunte en Landkuniite, saa vilde
man nøjere have bekendtgjurt det, um
nagen kunde ønsfet dens Besøax thi
det er ikke alles Lejliahed at komme
til Llarsmøde Vi kunde nrk have mi
stet denin Besøg ved Mercer, men fiki
Underretning for sent. Oa knnde det
have bidraget til, at en Del Danske
bavde søgt l)ertil, da vilde det baue
vieret til geiisidia Gavn sur dem,
srim koni, oa for dem, sum er her.
Tbi med Rette kan det siaes, at af
ulle Steder, der kan henuises til i
Nordvesten, er der intet, der er me
re furdelaatiat end l)er.
,,Homestead«:s« Perioden maa be
tragtes at uære furbi fur Mercers
Vedkummende Dog kan der finde-I
Land, sum maaske, alt betragtet, er
værd at tage. Der findes ogsaa endnu
dem, sum nok vil sælge deres Ret.
Men dermed er ui saa Ved at stride
over i en anden Periode, sum be
staar i, at alle Tid efter anden ,,make
final Pruus«, ug man-ge du ønster at
sælge Landet, enten fordi de aldrig
agtede at blive, eller de bleu ked af
det i de besvrerlige sørste Aar. Som
Følge heraf er der meget godt Land
til Salg. Og det maa her siges, at
just dette Tidspunkt er ikke den rin
gefte Lejlighed fur Landsøgere; thi
Landet til de Priser, det kan faas
nu, med Settlementet faa langt nd
viklet, er billigere end at begynde
paa et ,,homeftead«, naar Landet
fsrst blev aabnets. Thi um end det
Hidegg »He Lands-; faa .vi1 de, irzeste,.
fom prøvede det, shave erfaret, at der
var mange og sture Udgifter de første
Aar, fordi det tog lang Tid at faa
Jorden tilberedt til Sced og Høst,
og desuden maafke Vanskelighed ved
at faa Afgrøden afsat. Alle gamle
Settlementer bar med Nødvendighed
gennemgaaet de samme Perioder, ug
iset knnde let bevises, at mange af
dem, sum i disk-se Settlementer den
Tag i Tag er Velhauende Selvejere
tum ind, efter at »l)umestead« Perio
den var surbi, ua enten købte til de
da berskende lave Priser eller end
cgsaa Iejede en Tid ua siden ved Lei
liglied kølite
Naar saa en eller anden upløfter
et Ramasfrig over Ic. Daf. eller um
liggende Territurium, furdi han har
sat saa meget til eller er kommen saa
meget i Gield, da er det kun en
Gentagelse af, huad der saa ofte er
sket i andre Settlementer. Og um en
sølle Staffel med sit Helbred er kom
men paa toter-J as Naturen-Z Tug,
gentagess atter knn, huad saa oste er
stet andre Steder. Klimaet maa si
aes at viere ypperligtx thi man be
sinder sig overurdentlia Del. Meu
huad de finansielle Forlsuld angaar,
da er de sum andre Steder, ligesaa
ferskellige sum Folk. Land er solgt
fur fra 82000 til s5000x men lie
grundet paa, at der er faa meaet til
Sala er det almindelige sra 82000
til 83000 pr. 160 Aeres ug nu oa
da derunder. Og dersom der ikke
tummer swbere l)ertil, faa vil det
Tid efter anden blive upkølst af dem,
sum er ber, eftersom de euner det.
Men for Almenliedens Velfærd var
det bedre, um ingen kom til at eie
faa store Stt)kker, men Landet blev
furdelt paa flere lSchsndet
De for en ny Egn faa alminde
liae 10X14, eller faa, Hufe» bar be
anndt at blive afløst af rnmmeliae,
anseliae Vollan J. C. Bille lnsaaedes
først paa Vinteren, ua Martin Chri
stensen er i Fierd dermed: andre liar
Planer i den Retnisia. Lia·.-ledes lesen-«
acr man sia staerkt efter Plantnina
as Irren-, sum arur audt ber, blut
de ikfe faar en alt sur stedmuderlia
iBebandlina
! Niels Olsen er bleven Redaktør Af
Was:-spzXææsssassskgkzssssssssssssssssxsssec-FWSHWHHHHMHXMMHHV --5--I.
; IS
N T
T BASMUD JOIIA NSEN
Psc
.leg hat« udvjdet mjn Forretningi dette Foraar med Bygning saavel T
som Maskineri. Mit Lager bestaar ak: the Deering Binden Mowetz »
Hake. Twino, Good Enough Sulky and Gang Plow. Littlo Joker Culti- Z:
vator, als j Molino Live· New century Rjding-Cultivac0r, Litchtjeld -
Wagon Box Manure Spieadelr J. I. Gase Disc and Tongue cultjvator, He
Empire Cream separa10r, Smjth and Burkens Wagom Monjtok DkilL
Capital City and Henny Buggjes. Carriages, spring lvagons and Carts.
Bost- buggy llouse in the Sitz-. l also hanle Kanton Lilie: Planters, sal
kies, Gang and Wallcjng P10ws. and Kanton spreadjng Ilarrows. storc
)- Lager ak alle slags «repairs". Fuldc Oplag af Dem-ins ««repails". stock
II Tanks, Wlieelbarrows, Serapers, and Grindstones. Kum og Se for dig
selv, at kontam Kal) og salg bringet law, men bestemte Prjsen Jeg T
zjs garanterer hvad jeg sælger. ?
Blaik, Nebr.
- »g; z - vg« s-— n Cz v . .-- s p- pp « p- 32 g- J- g, g- O p- g- « g- .s- g- JJW
:- wss DREI-RAE ex u X- ---?H as »- -c us sc sc- -«- as se «- kc sc w- -- si- m -.- ( e
«
OdditodooddssoooddsdoooooesoOddsddoosoooooddtodddso o « Oe
Nebraskssp
OdeoodtddOOOOOsoodosOdO
Dei hetaler sig
O It hol-le Dete
sKO
i gocl Stanclt
VI gsk at Stac
Kenntnis-arbeit
vss S I( 0 .
OOOOHOOOOOOO I is
,,Mercer Telegram«, fom han soz
nylig købtes ’ «
· Korr.
Hvor gammel er du? Det siges, at
ingen er ældre end han føler fig, og
dog trcefser vi ofte Folk, som baade
ser meget celdre ud og føler sig me
aet ældre end de virkelig er. Unber
tiden træfser man paa kraftige Ol
dinae Da raste gatnle Kvinder, som
Tidens Haand er gledet let hen over.
»De lmerer sine Aar sum en Ung
doIn,« siger Inan. De har sorstaaet at
taae Var-e paa sig selv og har sau
trdes bedaret sin Selse oa kan nyde
en bøj Alderdoms rige Frugter.
Der gives ingen god Grund for
Folk at blive gamle sør Tiden eller
at lide as Sygdom i Alderdomnten
Ejbeller gives der nogen Grund
lworfor Livsorganerne ikke kan stor
tesz oa de udslidte Cellevwv genop
lsques naar det rette Lcegemiddel
anvendes. En as de feeregne og Uter
difulde Egenskaber hos Dr. Peters
Kurifo er den-ji Incerkvcerdige fortw
ende og ftyrkende Kraft. Den udren—
ser ikke alenis Syste111et, men bidra
aer til at skabe nyt, sundt, rødt Blod.
Kuriko er derfor medrette anerkendt
sont et Storkningsmiddel for gamle,
svage oa syaeliae Folk.
Mr. T. Torkelson skriver fra New
lserry, Minn.: ,,J«eg er to og ottI
Aar Hammel, og bar ikke besundet
mig saa Vel paa firti Aar som seq
nn aø1·, takket vcere Gud og Deres
Kuriko.«
Mr. Christian Nusser skriver fra
Piketown, ’Ta.: »Siden jeg beayndte
at bruge Kuriko, føler jeg mig som
en Mond paa 40, skønt jeg nu er
75.«
Tusinder af Falk i alle Livsstil
liuger oa Livsaldre bar aflagt Vic
nessbyrd om dette gamle llrtetniddels
suudhedsgivende Egenskaber, og det
fortjener i Sandbed al den Ros, sont
baade unae oa gamle giver det.
Kurier er inan Apoteker Medicin
Wller Handelsartiket Den faaes kun
lmszi Lokalaaenter, der er ansatte as
Eferne Tr. Peter Fahrnev 8z Sons
Co» 112——118 So. Hoyne Ave»
Chicago, Jll.
Altcrtavlcr
.
«
: Faas smukkest og billigst fra det :
: danske Atelier i Racine. Kunst- :
: maler A. H. Andersen, som har :
: forsynet mange danske Kirker i :
: Amerika med Alterbillcder, bar ;
- de bedste Anbcfalinqer fra Pras- :
: ster i den Forcnede Ksirke Skriv :
: til .
Racinc School of Finr Arts, :
Racinc, Wis. «
Alle Kokokdok slaaot
AF UEI SMALL PMUDELIGE
OUMRIJ LlNlE
EIAZLERET Is40.
4 WE, IS WEI.
M no Tis- sMuomAvIEki
Lllslllllls ö- Ihllflklllsll
VII-ums stärkst-, haktlgsts og olsgsntsstc still-.
cARMANlA cARONtA
LUCANIA can-um«
Uns-Um Entom-z
tvrcamA szxomh
III- kahlasobsk tll slls sksaslonlslts es Flut- llsm
so vokc Ast-met sogmndo s geselle tw
kotbodkinsot l Troste lasse
k. G. WlllTlNG- Iler- Wost. Dsp’t.,
s.-k.. come-I arm-on- AID Novum arg-, cis-mec
Nyt Oplag.
» Tot amerikanske Blbelselskabs
’ Udgaver.
Tansk Ny Testament i Shirtingi
bind med rødt Snit og Titel i
Guld.............15
Summe Udgave med Davids Sal
mcr ............ 20.
Engelsk Ny Testament i presfet
Shirtingsbind med rødt Snit .10.
DanskssEngelsk Ny Testa
ment ......... . 60.
lEnaclsk Bibel, Shirtingsbind med
; rødt Snit ............ 30.
revifed, meget klar Tryk .50.
jDa American Standard
l Dauifh Luth. Publ. Hause.
