Fra Ntmkammeret
· »Jfører eder Guds fulde Ruftning.«
(Eff- S- 11).
,,Arvc.«
Tjenestefvindens Epn jfal ingen
lnnde arue nied den frie Winde-J
Sen. wint. -l, ZUJ
Ler —— Fortjeneste Dis-se to
Ord nævner to asrlige Maaden
lknorpaa et Illienneske kan komme i
Besiddelse af Midler da Eiendoui
Der er Eandyeder i For-hold til
Arn og Fortjenefte, vi ønstrr at gøre
Vore Lasset-e opnnerfsuunne paa.
Hvilket er nIest oprindelig — Der
eller FortjenesteP
Her i dette Land trwder Fortjene
ste gansle naturlig i Forgrunden
Folk er kommen her ndcn Midler
as Betydning, nogle helt nbemidlede,
fattige. Men ved flittig Brug af de
res Aamsevner og Legernskrcefter
bar de forskaffet sig, hvad de har. .
De har fortjent det, ikke sandt?
Og dog — hvis Arven ikke var
forud for Fortjenesten, hvud var det
saa blevet til med denne?
Har ikke selv den fattige, der kom
til Verden med Aandsevner, Legems
kræfter, et godt Helbred og en god
Opdragelse oven i Købet, faaet en
rig Arvl
Og Rigdonnnen i Jordcns Skød
som han med sine· Krrefter og sin
Flid ndvandt, var den ikke Arvl
Eaa det gælder selv de jordifke
Goder, at Ler er før oa Forudscet
uingen for Fortjeneste
Fortjeneste er en Beare bsbetekp
nelse, fom kun passer me lem Men
nesker. Oder for Gud ok; de Go
der, Vi modtager fra ha;n, er Fortje
neste ndelnkket.
Det er Tilsældet selv med de for
diske Goder, og det er det ikke min
dre med Guds Riges Goder.
Den Lovkyndige spørger Jesus
sLuk 10, 25): Mester, hvad skal
jeg gøre, at jeg kan arve et evigt
Liv?
Der er Begrebsforvirring i dette
Spørgsmaal —- g ø r e for at a r v e.
Man skal v cer e noget, vcere B a rn
eller Slægtning for at kunne
nrve.
. .- Wen dkt er den OWW Til
bøjelighed til at ville fortjene,
der kommer frem i den Lovkyndige.
Samme Tilbøjelighed viste sig hos
dem, Paulus skriver til i Galatia,
og den viser sig hos altfor mange
endnu.
Det er saa smigrende for den men
nefkelige Stolthed — den Tanke at
kunne gøre noget for at arve det
scvige Liv.
Men laeg nøje Mcerke til Aposte
len Pauli Ord: Tjenestekvindens Søn
skal ingenlunde arve med den frie
Kvindes Søn.
«Jngenlnnde« — stærkere knnde
det ikke siges.
Det er Forlmldet niellem Abra
hams to Sønner, Tienestekvindms
Søn og den frie Kvindes Søn, Pau
lus bruger for at fige Galaterne, at
de ikke kan faa Gnds Rian Goder,
her eller hisset, gennem Fortjeneste
Knn Guds frie Vørn, Sønner og
Døtre, kan faa disse: tbi lun de er
arveberettigede.·
Det samnie acelder til alle Tider.
Vil du Vcere vis paa din Del i Guds
Riqch saa Inaa du have Vis Ehed for
at du er et Gudsbarn.
Er du det, saa kan det aldria fejle
med Dirnen, ingen kan berøve dig
den.
Men er du det ikke, saa kan ingen
skaffe dig Amen den kan.flet ikke
fortjenes.
J skøn Harmnni hermed staar det,
at Gud møder os Mennesker aller
først i Livet (i Dauben) for at gen
føde os on gøre os til sine Børn.
Han under saa hjertelig alle Men
nesker sit Riges Goder for Tid og
Eil is,.il)ed
M en han vil vcere den rig e F a-;
der, der giver sine Børn Arb, ogi
taaler ikke, at vi vil gøre ham til en
Arbejdsherre, hos hvem man søger
Fortjenefte.
Derfor — bliv i din Daabspagt
elle r bliv ved at vcere Guds Barn,
som du i Daaben blev født til.
Eller — om du er traadt ud af
Samfundet med Gud, saa kom til
lsoge til din Daabs Rande
J hvilket Tilfælde —- saa skal du
arve, det kan aldria feile.
———·0-—
Fra det hellige Land.
Ai
.
Es
isii Tiren
Jllt siden, jeg onr en lille Trenn,
vix lwrte eller lieste oni Vilielens
Tllcasnd on Moinder og da iasi li m um
pZinerternecs Illinnd sein-J Kris1u—:»,
linr det unsrer niin Lirnqssl at lie
jtne og oandre paa d Steh-er, lnior
han vandrede. sen snn, da ien for
tesd Indien, at sfnlde dette Lnsfe op
ftjldess nonen Einde saa ni.1atte det
onsre nn, on ieq lieflnttede dn i »Ger
rensi Nnon at drane oo til Jerusalem
Reisen nik op qennein del røde Hain
ioni ilfk er fnn lille et Band sont jeg
efte bar foresiillet Inia. Tet er nein
lirx 1318 Mike frn Adön til Ene.3: i
den nordlixie Ende deler anet sig
i to Arme, rzi tager den oestline og
bar nn Akaypten til venftre on Ara
bien til liøjre for os.
Jeg har ofte hørt Folk klage over
Varmen i det røde Han, men det
led vi ikke af, det Var mesten koldt,
saa man havde Brna for en Oder
frakke. Vi er nn pao bibelhistorisk
Grund, Fjorden blioer sneorere
Vi maa vcere mer det Sted, hvor Her
ren ved sin kraftiae Haand forte sit
Folk Israel igennem Gabel, oq hvor
Faraos Hier druknede. Dis-se takkede
Bierqe har oasaa Jsraels Børn stir
ret paa, her har den Gnds Mand
Moses vogtet sin Soigerfaders Fan
r e,bforde ovre til liøjre lJar vi Bier
net Sinai. lwor Gnd qav L.oven Her
Var det, at Jebova selv stng ned oa
lod Moses se ham gaa sig forbi, oa
lier var det endvidere, at Israel-k
Vørn i 40 Aar maatte oandre om
formedelst deres Vantro.
Efter at have passeret Vyen Suez,
hvilfen ikke er ret stor, kom vi ind i
den bekendte Suez KanaL Viergene
hører op, vi kommer ind i Ørkenen
Jntet andet enr Sand! Sand saa
langt som Øjet kan række Lidt inde
er der langs Kanalens Bred plan
tet Troeer for at standse Sandmas
ferne, der fnger, som det Var Sue,
naar det blossen Kanalen er ikke
mere end en 300 Fod bred, paa vis
se Steder er« den bredere for at Ski
bene kan passere hinanden. Kana-i
len gaar igennem et Pak Søer, og
LZI er s Mile lanck fra cui-z, hvor
røde Hasv endet til den udmunder
ud i Middelhavet ved Port Said
Skibene maa kun gaa med en Farts
af 6 til 8 Mil i Timen; der vaskess
bestandig Sand ud i Kanalen, book
for der stadig maa arbejdeii med
Miidderniaskiner. Der er ingenstedss
højc Butter, men jcevnt Terrain. De
første 10 Fod er Sand, saa kotnnier
deren Zlaqsz leanlee Man ser Be
dninerne med dereiJ sinnieler dragew
de over de siore Ørtener i Harima
ner. erenen er en stor san et vylade,
hvor Sten liager soin stioet hen over,
cnkelte Palmelnnde seiJ onfaa, ellergs
er nlting trist on ødex nien oi troster
oszi nied, at snnrt er vi igennein Ir
kenen, on jeg for niin Tel liar jo Je
rusalem at gan op til. Vi toin forbi
en lille By ved en sføn lille So, Js
nialie hedder den, her gaar Toget til
fra Port Said til Cairo oa Alex-nn
drin. Jed Tagens Frenibrnd er oi i
Port Said, en ny Bo, fotn fkylder
Kanalen sin Tilblioelfe Forend Ka
nalen bleo araoet, var der knn nogle
fna Fiskerhhtter, nn er det en By
paa inrsten 50,000 Jndlmnkiere Den
Side af Vyen, som gaar nd til Kana
len, er behoet af enropæiike Forret
ninasfolk, den v stliqe Dei af Ara
bere; der er bygget en stor Stendaem
ning ncesten 281 liil ud i Søen for
at hindre Sandet i at Vaike ind, og
et Stykke nde paa denne Tcemning
er rejst en stor Broneestatne af
Franffnianden F e r d i n a. n d d e
L e s se p s, Kanalens Fader, født
1805 død 1895. Jnde i Vyen der
ligger paa Sand, er der en skøn lil
le Park, som bærer hans Navn, og
i koilken der paa en høj Sokkel ses
en Marmor Buste af hom. Bronce
statnen,der er i overnaturlig Stor
relse, viser ham med Ansigtet vendt
imod Europa og Haanden udrakt
over Kanalen, fom vilde han fige:
Tom nu, thi Vejen er aaben! Spro
get i Byen er Fransk. En Moengde
Skibe passerer her hver Dag og
Byen er Knlstation tillige. De stør
sre Skibe, der tager 100 Tons af
Kul, bliver fyldte i en 5 eller 6 Ti
mer, henved en 250 Mond er i Gang,
naar et saadant Skib skal forshnes.
Jea var saa beldig, at der afgik et
Dampskib samme Dag til Joppe eller
Jaffn, som det kaldes. En Nat tog
s— H
det at sejle de1«oner, men iea kom tid5
Isot til at tnnne komme nced Toget
til Jerusalem sancnie Tan. Ter blev
sagt Inia i »Dort Eaid, at jea ikke
sit Und til at lande paa tnrtisf Ginnd
nden at viere i Vesiddelfe af et Pass.
El saadant iit jea ndstedti Port
Eaid paa Anmodnina af den ameri
tanste xioninl til den dermerende
tmtiite Tlliundialied Tet Var en nng
Turfetx der nditete det, lian Var
nieaet eenlia on iertaltc min, at det
lselnmedess itfex men det var bedit
et liade det. Lan innteszi it·t«e at viere
if den Stank der var ,,efter Weniges
i miriat iandt jea itte den alminde
line Tlllcninq dm Tut-ferne itade
siet, at de var nliofliae on var knn
siter at slaa den reisende for Pen
ne, imod mia var de meaet venlige.
Da ieq landede i Jaffe, forlangte
de lmerken Pasz eller saa min Ba
aaae eiter um jea liavde Landen eller
toldpliqtiae Barth Jea er aldrig
kommen saa let ind i neget Land,
sent Tilfasldet var ber. Selve Lan
dinaen i Jaffe er ofte meget vanske
lig oa manae Gange nmnlig , der
er nemlig et lanat Klipperev et godt
Ztykke ude i Søen, og iaennem dette
er der kun en meaet snever Aabning,
som de smaa Baade maa iaennem
Jutet Skib kan aaa ind til Byen,
men maa ligae et Stykke udenfor.
Vi kom aodt og vel igennem Brom
dinaen og til Landingsbroenz men
btiilken en Støj og Raaben af Ara
bcrnel De rev og sled i en, saa man
naesten niaatte varrae sig med Magt.
Der gaves ingen Tid eller Lejlig
lsed til dybe Betragtninger, jeg var
altsaa nu i Palestine, idet forjætte
de Land, i det mindeværdige gamle
somit-, hvortil Cedertrceet fra Liba
non til det første og andet Tempel
liled føkt 2 Kreu. 2, 16, Es. 3, 7.
Oerfra var det, at Profeten Jenas
tiltraadte sin ulykkelige Reise, da han
tilde fly fra Herren, og her var det,
«t den flittige og godgørende Kvins
dc Torkas levede, som Peter i Je
fn Natm oprejste fra de Døde, men
stierkest staar Vel nok Mindet. om
Simon Garveren, hvis Hus laa ved
Havet, og hvor Peter boede, og paa
hvis flade Tag Peter havde hint un-.
derlige Syn, som gjorde, at an v ·
Itig gik i;nd til Hedmks » -
iaa dette Sted er saa at sige: Hednini
gemissionens Vugge· Det gamle
Laus staar endnu, det siges at vcere
det samme, i al Fald, de gamle tyk
fe Mnre og de store Sten vidner om
stor LElde Jiu bruges det af Mu
hamedanerne til Vedehus.
Joppe, eller fom det nu kaldes
Jaffa, liager meget højt, og naar
man gaar op paa lLmsenes fladeTag».
da bar man en herlig lldiigt. Ven
iser man sig imod Vesi, da ligger det
l-laa kllkiddelhan foran endet Band,
sein i Bilielen ofte bemetmes fom det
store Hau, set man nd over Landet
da kan man se ltele Vyen, der er byg
net i orientalsf Stil med sine Ba
sarer on iine snevre Gadeex som en
fnldpattet Kamel nassten ltelt kan op
taae. Men man fer ogsaa noget an
det, der er deiliae ftore Frngtl)aver,
sum sender der-s Duft lanat nd i
Hanet iea troer ikt«e, jea noan Steds
liar iet saa store Appelsiner soni her,
rig de koster nceften innenting, de
overaaar langt, bvad jea l)ar set i
California Ser vi nd imod Øst, da
lan vi i der fjerne se Jndkea Vierge,
og imod s) word-ist bar vi den fragt
bme yndige blomsierrige Sarons
Elctte, men der er ikke meget Tid —
Jerusalem førft hen over det yndige
Land af Saron op mellem Frngthw
ver, der bugner af moden Frngt, og
om dei end er i Vintertiden, saa fin
de-« ei dog en rig Blomiterpragt
Den første Statkcsn er Lud. det gam
lcs Ludda en sføn lille Bis-, her er
Rainer af St· George-Kirken. Vi lee
ier i vor Bibel oq findet-, at det Var
her, at Peter helbredte LEneas, og
Vi1k1 ingen derzf var denne, at alle
Iom boede i Lndda og Saron saa
li- m og omvendze fig til Herren —
»He Byer bleve omvendte (Ap. G.
35), hvilken skøn Tid har der været
her den Gang.
(Forts-)
Søten Tovels Minde.
Ved at lasse i »Tanst"eren« af 23.
äFebr oIn Søren Tooelizi Tod kom
Ijeg til at tcente Paa, at jeg maaskc
nok var den eneste her i Amerika,
som personlig kendte ham fra den
Tid, han levede i Tanniart Uned
sllndtaaelse af lianszi to Vorw; og som
sen ineget aod Ven ai liatn er det jeg
jslriver disse Linieiz
i For saa at beannde nced Beamt
jdelsen af dort Bekendtsiab faa aik
kdet saaledesks til: — Jea sknlde liave
et Par Triefo oa han var Trassfw
Inand oa boede Nabo til niine For
asldre Det var i Aaret 18(5("i, maafke
lidt for.
Jeg husfer, at jeg blev indtaaet af
ham liae straks: banss Inilde og ven
ljge Versen og et godt er til en
Dreng paa 10 Aar aiorde, at jeg
"tidt kom i deres Lan-Z — on tilIned
da der var Born af min Alder —
dem vil jeg siden komme til i mit
Minde.
Men det. som paa den Tid lagde
mest Beslag paa niine Tanker, naar
jeg var i Mr. Tovels Hieni, var
særlig den Maade hvorpaa han kun
sde fortælle om sin lange Sørejse,
sont varede i ncesten 3 Aar.
Og faa fremviste han for mig sin
Uniform, han havde baaret, og for
tale oIn de to Torsdage i een Uge,
de havde haft, da de sejlede undert
Sollinien. Alt saadant prcegede fig
dybt i Inin Varnesicel og ajorde, at
jeg kom til at se op til hain som en
stor Helt; og som saadan staar hans
ogsaa for mig endnn, trods det hanl
er død.
Nu vilde Lykken ogsaa, at jeg koml
til at tjene en Vonde, hvis Markers
støtte op til Søren Tadels Has, ogi
der paa disse Marter Voatede iegi
Kvæg om Sommerenx og det er fra!
disk-se Sonne, at oort Vekendtskab ogJ
Venskab blev til Venskab for L.ioet.;
Blot nogle faa Eksempler. Naar
det var Regnvejr, og jeg gik derudej
paa Marken og blev vaad til Skin-.
det, saa bleo der kaldt paa mig fra«
Hufet, og jeg adlød gerne, thi jeg
vidste hvad det mente; det mente
-Tnemlig, at jeg skulde ind og tørres
» Tag EMKopvarm Mcelk (Kaf
« e fyldte men ikke i Born den Gang).
Og naar det var ved den Tid paa
Aaret, at Honning toges fra Bierne,
faa nød jeg den famme Ret som hans
egne Born, jeg slikkede med. Ogl
Mks. Tovel havde samme Sindeä
lag mod mig fom hendes Mand.
« For at gøre en lang Historie kort:
Jeg havde et godt Hjem der hos dis
fe rare Mennesker. Men Aarene gled,
saa vi skrev 1870, og i dette Aar
lJavde vi en Krig fom vistnok de
fceste voksne i Danmark fulgte medi
Spænding, omendskønt Krian rase-·
de mellem Tyskland og Frank1«ig.
Ta fulgte Søren Tooel Kriaens
Gang med Spcrtiding, og det var let
for bain at faa mig til at dele bans
Menina anaaaende disse to Nationen
Men det aik ikke, soin vi ønskede
Saa i nogle Aar kom jea ikke tidt
i Mr. Tovels Hieni, fordi jeg tiente
1 JSlesvixL men jea tror nok, at jeg
kan sige nied fuld Sandhed, at boer
Gang jea besøgte Inine Forældre,
liesøate jea oasaa Tovel"—:4: oa det var
red et af disse Vesøa jeg aflaade
at jeg traf samtnen Ined bans celdste
Dotter-, Anne (som var min Skale
oa Priestekamn1erat), hvor Vi oqsaa
fluttede et Venskab for bele Livet
(b1m er dod for mange Aar siden i
Staten Jll» Amerika), men dette
Venfkab var et Venskab i vor Hei-re
Jesus.
Hvorfor jeg føjer hende indi
mit M inde, skal jeg nu fortirlle
Der kunde jo Vaere dem, der vilde
spørget men var Tovel da ikke et
Guds Bat-n? — du har jo knn for
talt o1n lians Inder helt nienneske
Iig talt? Oq dertil er det, iea vil
ssrsare ved at føie hans Datters Minde
sind »
Omtrent paa sannne Tid som An
ne fandt Fred med Gud i Jesu Blod,
ifik den gode Hyrdemig opsøgt og
Ybaaret ind i sin Faarefold, on som
iaadanne to mødtes vi.
Enhver, soin kender af egen Er
farina til Sorg over sin Snnd og
til Glredei sin Gild, ved, lmad det
Ei iiae at nmdesii ined en, som bar
Dienst »Ja erfaret det Tknnines oa til
med bavde vi qaaet i Stole fammen
i flere Aar on staaet samtnen i Kir
ken vaa vor Konfirniationsdaa oa af
lagt den aode Vekendelse for manae.
Vidner Dette første Mode wire-de
(
(
l
s— 4
nianae Tinier. Lg un konimer det-i
feni iea gerne vilde sige til Søreni
Tadel-:- lecinde Søren Tadel over-i
dir-rede det lange Møde niellein ost
te unae, og lian var saa gilad soni etk
Barn Taarerne trillede ned af den
aanil - M and: Minder-, lian delle dor«
i
Gliede Maaike han ikke til milde!
iariiod det, ncen han g lasdede sia ved
Zangen da vore Zanitali · ,sonI allev
dieikde iia otn det ilaatedc »am.
Lg Ved Afiledui lind lian Inixi
nied Taarer i Linene om at komme
iarn, lmad iexi oaiaa giorde; Anne
lsar newp liieInIne for at taxie Ilfsked
nked iine Forteldre oa Spitende for
nied iin Illiand at reife til Amerika,
ea derior niaatte iea endnn en Gaqu
si lIende da ønsle liende en lykkelig
Reise: det lIlev iaa oqiaa sidste Gang,
iea iaa liende: men iea liaalIer ogiaa
at samlesj nied bende i det ni) Jeru
salem for Jesn Skyld «
. Noale Aar efter Anne var reist,
reiste saa ogiaa Mr. Tnvel og bans
Huftrn med de to ynkiste af deres
Børn til Amerika; de var alle lInsat
i Gilisoih Jll. Jexi liavde af oq til
Breovekslinq med Anne, da da ieg
reiste lIdrt fra aamle Tanmark da
leer til dette Land, var det min Me
ninxi at reife liae til Gib-fon, Jll»
nien inin Kone liavde en Søster bo
iat i VrmIklnn, da lnni siddte ais til
at blive der thad vi faa qiorde.«
J 1802 om Sonnneren, inedens
iea boede iElk Horn. Ja» blev iexi
Inexiet glædelig overraiket ved at faa
i Bei-Ja fra Gibfon Mr. Tadels
Sie-m og ved dette Besøg købte ban en
lille Farm ved Elk Horn, hvorpaa
lian oa hans Huftru ch hans gamle
Fader og M oder tilligemed en ynare
Seiten sdm Var Enke, bosatte fig.
Men san fik jeg Lejlighed til at se
og tale med mine gamle Venner,
nien kun fort, thi isammcs Efteraar
reiste ieg til Wisconsin med min
Familie, og bar ikke set dem siden.
Maatte vi nu mødes en Gang Ved
Lammets Trone, iført de lange hvi
de Kiortler med Seirens Palmegren
i Haand, saa har det heller ikke væ
ret forgceves, at vi har været her.
Og J to efterlevende Børn, J har
haft en Fader og Moder, der med
Kærlighed har vcernet om eder, saa
godt de forftod.
Graedo O kun Kærligheds Taarer
paa deineso Gravhøj, og tag kun Min
derne frem fra eders gamle Hjem i
Danmark. men frem for alt gør fikre
Skridt fermad paa Troens Vei, saa
Haar i Maalet, det salige Hiem hos
v o r Gild.
Velsixmet være gamle Sbren
Tovels Minde.
John G. Dørffler,
Wanpaca, Wis.
R. L. C. Route 6. «
L
er en unden Zug; for num« de tunc
mer ud, er jeg bange for, at de link-—
sem Haar fra uii og dliver harre-.
Er de du ifke glude Ued den-Ei
Weins
AU der Ued jeg nwsten ikke Tut
er ikke san let at swnne, for de Dur
je- utdrig meret nndet Stedszx
Nejx tnen jeg twr dog trof, at Te
1·e—:- Vorn lmr et qodt Hieni, og jeg
lxur laut T).Ii’ce1«fe«til alte Steder, lwor
jeq lmr mrret at Born Taster fnrst
råqtiq nt sfømn pun et indt Biene
num de fomncex nd derfra. Zim
lkenge de er i Hjemuteh tnger de al
tum sont en Eelvfølqe Huorledes
gc.ar det Leise-J NaboerTZ De fleste
er jo keidre end dem og hur vokLJne
Børn, fom jeg har konfirnteret. For
tasl mig lidt om dem. Der er Njels
3ø1·ense115, som Var Deres Naboer
mod Jst Vor de der endnu?
Jn, og Vørnene er hjemme endnu,
saa mer som de to celdfte. Albert
mr pan Højskolen et Par Vintre Det
sidste Aar blev ban forlovet med en
Pige fm en anden Egn, og et Aars
Tid efter giftede de sia og købte en
Form et Par Mil fra Kirken De bar
nok en ftor Gceld: men det ser ud
til, at de klarer fig godL Og de er
alade ved at bo ber, bvor vi kan sam
les lwer Søndagsi Kirken.
Marie tog Eksamen som Lærerins
de og holder Skole den mefte Tid.
; Ferien er bun mest bjemme bos
sit ne Vom-Idee oq Søskende Andreas
er paa Skalen nu. "
War de nn og taler samtnen om
Hæmorrholder kurerede paa
6 til 14 Dage. ;
Pazo Ointment er garanteH
ret at kurere hvert Tilfælde af kløY
ende, usynlige, blødende eller frem
trædende Hæmorrhoidck paa 6 til
14 Dage eller Pengene nfunderedr.
50 Cent.
J Neuenng
Goddag Anders Jensenl
Goddag Hr. Pastdr: Hvor kom
mcr De fra?
Aa, jeg har været til Møde i —
og stiftcde Tog her paa chen hie-m
Dct var heldigt at jeg traf Dem, saa
vi kan tale lidt med hinanden. For
Te Isejser vel ogsaa hieni?
Ju, naturligvi5. Og jeg er ogfaa
glad ved at træffe Dem her. Vi
bar vist ikke talt ordentlig sammen,
siden De var vor Præst, og der kun
uns chen imellem os.
Nei, dct har vi vel ikke. Men
lmurledes bar Tore-Z Familie det?(
Godt vel?
Jo Tak, vi er raske og har det
godt
John og Ellen er jo konfirmcredej
Da er en qod Ojælp for os· Anton
ffal konfirmercs til Forsmret De
andre vokscr godt til og tegner til at
lslive gode Bøm
Min Kone er ika faa stærk nn,
men lnm har jo god szælp af Betr
1:c-ne, san det gam: nogenlmide.
Oa dct er vel ogfaa ganet fremad
i dct timeligePs
Ja, dcst er det sikkert, Sr· Paftor.
Da De var hos os, bavde vi et lille
lJus og en ftor Gæld, nu er det fo
fnart dct IIcodscitte. Men ieg kom
iner vel snart til at se efter lidt mere
Land, hvis vi vil beholde Børnene
hjcmme. Det Værste er, at de ældste
lmr saadan en Lyst til at komme ud
Iq Prøvc noget andet eller lære mere.
Ja, det er jo noget som de fleste
nnge bar vat til. Og det burde vi
io i Grunde-n qlwde os over, især det
Fidfte
Ja Vi var okifan aodt fornøich
kred, at Borstenc var fremmelige oa
wrto uogeti Skolen. Mcsu dct her
Forkølclfe knrcret paa en Dag
Tag Laxative Bromo
Quinine Tablets. Apothekerne refun
derer Pengene, hvis det ikke kurerer.
E. W. G ro v e’s Underfkrift er paa
hver Æske. 25 Cent.
Store Penge i Hans,
dersom De holder Klondtke «Racen.
De er de bedste Æghøns i Verden.
Een Klondike Høne vil lægge 250
Æg i eet Aar. Deres’ Fjer er som
et Uldskind., Min Hønsebog (paa
Tansk) vil fortælle Dem alt angaai
ende disse forunderlige Høns og
Rugeceg. Denne Bog fortceller ogfaa
om menneskelige Sygdomme, hvvrs
ledes man skal opholde Helbreden og
undgaa Sygdom, hvordan De kan
kurere Dem felv i Deres Hjem uden
Medicin, og meget andet. Det et en
meget nyttig og værdifuld Bog.
Denne Bog tilsendes frit.
Skriv efter den straks.
Adresse: Dept. 7, Klondike Paul
try Rauch, Maple Park, Jll
Den bedste Livsassurance
for den billigfte Primie giver Tribe
of
Ben Hut
Fraternal ins. Co· 120,000 Medlem
mer. Reserve fond 81,—-100,000. Hen
vend Dem til Philip E V an s, 926
State St» Racine Wis. Vi vil her
i Racine i Marts optage 100 nye
Medlemmer. En god lokal Agent
cintages, Mund eller Kvinde. God
Fortjeneste. Forhør hos Mr. Evang,
926 State St., Racine, Wis.
Til Vcnncrnc
ide forskelligeSstater.
f
’ Vi henleder Eders Opmcerksom
hed paa vor omstaaende Avertisses
mentisrubrik : ,,Hvor vi handler«.Som
J ser, har vi begyndt at samle For
retningskort for Rucine By og vil
lade disse eftcrfølge af andre Byer.
Tot er vort Maul paa denne Maade
at faa mange- Spalter fyldt med lo
fale smcm ads., og der vil sikkert Ute
re Byer og Settlementer i andre
Ztuter, hoor en af vore Venner kan.
smnle ade fra sin Egn. Foruden at
ganne Bladet og Samfundet, stal
ljan eller hun ikke have gjort det
for intet, idet vi vil yde en Paafkøn
nelfe herfor. Hvor mange danske
bor, er det let at gøre. Prøv det og
gaa frem efter Reglezi: førft til vore
egne, derncest til andre danfke eller
amerikanfke Forretningsmænd, men
tag kun en i hver Brauche fra Der-es
By. Real estate ads er med vor store
Udbredelse over U. S. A. lette at
faa.
Prifen er Pl maanedlig for Tom
men indrykketi hvert Fredagsnums
mer. Hur De Lyst at ftøtte vor Sag
on bfælpe »Danfkcren« frem, da skriv
til
Danish Luth. Publ. Haufe·
Racine, Wis.