«l)ansl(eren"
is the
Only sEML UTZEKLY
l).xxisn Nisus-waie
Publishcd in l". s. Ä.
lt is mvnssd tiy
»Hm txt-Um qutsn Ev.
1·t"r1t. uitskuP
inul is publishetl by
Dan. Luth. Publ. House,
lilnilz Nebr.
REXEUH·
s .
)
M
..l)anslteken"
er det eneste danske Blas
i Amerika, der udgaak
to Sange
« om ugen lv
udgives af
DIE-Fl- UJHL PUB. AMJFEJ
Eil-Ane. Nssceasph
Print-Numre iendes
fm paa Fotlangends.
Nr. 22. »
Bcaik, Nebr» erdag den 19. Makts 1909.
« 18. Aarg.
Fra Ekstrafessionen.
Prresidcnt Tafts Budstab til
siongrcsscn.
Udkastet til Toldrevision.
Hur Præsident Noosevelts Bud
«ifaber til Kongressen udmærket fig
xcd dekeg Længde og Udførlighed,
jaa udmcerker Prcesident Tafts første
Budskab sig ved sin Knrthed, en
Egenskab, der vakte Forbavselfe og
Beundring i begge Kongressens
Hufe.
Her følger Budskabet i sin Hel
bed: »
»Til Senatet og Repræsentanterq
1:e«3 Has: — Jeg har sammenkaldt
nongressen til denne Etstrasession
for at scette den i Stand til .øjeblik
selig at skride til Revision af Ding-l
ien Toldloven. De Fo-l)eld, som
verører Produktionen, Fabrikvirk
somheden og Forretningsvirksomhe
den i Almiudelighed, er undergaaet
in saadan Forandring i de sidste
.te-lv Aar, at de kræver en Revision
af den Jndførselstold, som den nævn
te Lov foreskriver. Og mere end det
te — den nuværende Toldlov, sam
men med Negeringens andre Jud
tcegtsskilder skaffer ikke Jndtægter
nok til at beftride de autoriferede
Udgifter. Den I. Juli førstkommende
tsil Udgifterne for indeværende Bud
getaar have oversteget Jndtcegterne
med 8100,000,000.
Det Parti, som sejrede ved sidfte
Balg, hat forpligtet sig til at revi
dere Toldloven Landet, fæklig dets
Forretnütgslip, penter en saadan Re
vision. Udsigten til en Initint
i Toldsatferne for indførte Vater
feraarfager altid en Jndskrænkning
i Forretningsvirkfomheden paa
Grund af Uvisheden gm de foreftaas
ende Forandringer og deres Birk
ning. Det er derfor af højeste Vigs
tiabed, at den nve Toldlov bliver ded
taaet saa hurtig, som en grundig
eDmftelfe tillader.
J« min Jnauqurationstale frem
boldt iea kortelia de Principper-!
bvorpaa Toldrevisionen efter min»
Menina bnrde foretaqes, oa antvde
de mindst en nv Jndtceqtskilde, som
passende knnde brinan i Anden
delfe for at nndana frerntidine Un
derfknd Det er ikke nødvendigt at
gentaae bvad feq sagde ved den An
lednina.
Jeg vover at fixie, at Landets
rigtiaste Forretningsinteresser krce
Ver, at Kongresfen i denne Session
bovedsaqelia beskwftiaer fiq med
Trøftelsen af den nye Toldlov, og
at jo mindre Tid der anvendes paa
andre Lovgivninasfvørgsmaal i den
ne Session, des beer vil det være
for Landet
William S Taft.
Tet hvide H11s, 16. Marts 1909.«
Nedenfor Ineddeler vi de vigtiqste
Punkter i »Ways and Means« Ko
nnte-eng Udkast til Toldrevision
Noqle Zatser er nedsat, andre er
reist.
Man bar gjort Overflng over,
kiuormeget den nye Lov vil give i
Jndtwqt — 8300,000,000 menek
man.
Der foreflaas Skat lagt paa Efeu
domsoverdragelser, og man beregner
820,000,000’s Jndtaegt fra denne
Kilde En amdneret Arvefkat er heri
indbefattet
Terfom den nye Lovs BestemmeL
ser ikke møder linderbnlancen i
Etntsknstssem foreslaas det at nd
stede PannmasObliaationer til et
Veløb af 840,000,000 til at erftatte
Ztatsjikasfen for, hvad Forarbefder
»k— pna Knnalen kostede.
Tolden pna Dlgerbrnasredskaber
foreslnas uforandret »den van Blo
re. Paa dem tiedswites Tolden
Kaffe uforandret.
Pan Friliftcm
Trasumssser stund pulls).
Bisse sicntiknlien
Jernmalm og jcrnholdig Ertsix
Nun følgende
ncdfkcttes Toldccn
Forsfcllige Slags Jeru.
Enkcltc Klasser Tømtner.
Fersk Kød og Skinker.
Byg og Malt af Byg.
Raffincret Sukker.
Bisse Træsortec
Plovex
Støvler og Sko.
Pan enkelte
forhøjcs Toldcm
Parfumer, Kakao, Ksryderien Ci
twner, AtIanas, Ærter, forskellige
textile Fabrikata, Te.
Saale-des er Udkaftet fra Komi
1een, men bvorduu Toldloven vil
komme til at se ud, før den kommer
jgcnnom Huset og siden gcnnenk Se
1satet, det kan man vanskclig gørc
sig Forcstilling om endnu.
Forudsigelfetnm devom es højst
forskcllige. Vi faar vente med at se
Udfaldet.
Englands Flaadebudget
Premicrmiuistcrens Forklaring paa
hsrt med den stjrste Fotnudring
af Underhuset.
Euorme BevllWorlaugt for at
holde Flaadeu starker-e end
Tyfclauds.
London den 16. Marks. —- Sjcels
dent hat Underhyfet været i- for-I
stærk en Bebægelse som dek blev det
i Aften ved Premierminister As
auiths Meddelelser angaaende de
tyske Flaaderustninger. Hans Udta
lelser angaaende Slagskibene af
Dreadnought-Klasfen vakte et vcel
digt Røre, idet Ministeren udtalte,
at Englands ,,To-Magtsftandard«
for Slagskibeues Vedkominende ikke
eksisterede niere, og at England vil
de behøve alle sine Hjcelpemidler
for at lieholde Overmagten paa Syl
en alene for en enkelt Magts Bed
fonnnende.
TViiUifterenI Lptræden var af
maalt og højtidelia, hans Tale var
velovervejeh og hner Stckvelfe gjor
de sin Virkning. Da han bavde fuld
fnrt den, Var der ingen Støj eller
Tumult. ällkedlenunerne sad saa stille
sont Mus. Jngen havde Aandsnær
isterelse nok til at fortsaette Debat
ten, oa Formanden indsaa straks
Zitnationens Alvor, dersom et For
slaa um nye Bevillinger skulde blive
vedtaaet uden Debat, bvotfor han
ventede to Minutter, og den stærke
Spændina løftes en Smnle ved en
Tale af en Modstander af nye Flaa
deriift11i11ger.
De radikale Økonomifter havde plan
laat en kraftia Protest inmd fur
nyede Marineudaifter: men ikke een
af dem bavde Mod til at forlanae
eret, paa Grund af den trykkcnde
Følelfe, som var blcven frembraat
ved Asauiths Tale. Medlemmerne
;forfvandt nd i Formerelset, lwor de
lsamlede sig i Klnnaer on disknterede
’ir-1·iat otn Sagen. Prinsecx af Wales
passen-de ubemcerket fra sin Loae
; gennem Skaren af de ivriat ontagne
IMedlemmen
—»Økonomerne fnrfikrede huerandre
om det farliae i at stennne incod Re
aerinaen paa Grund af Tuskisjnds
vieldiae Ruftninaer. Jncoerinlikterne
11Ie11te, at det var nforfvarliat af
Neaerinaen knn at forlanae 4 nne
Dreadno11al)ts, oa vilde foreslaa
Vyaninaen af 8 saadanne Kolosser.
Nu skal Prisen betales oa den
er bitter oa tnna —— for al den Mas
aale Soraløsssbed sont bar fnrgiftet
dcn internationale Sainfølelse da
produceret Kavpestriden paa det mi
litaere Oniraade·
s
i Følgen af Aftentalen veiitezs"ined
den største Zeændiag paa Wesen.
Debatten fkal fertsasttes i Wenigen,
Vlrbejderpartiet og det irske Parti
eil eppenere med Flaadevudgetteh !
fcm efter deres Mening er nforHeldsi
niægsig ftert.
Diskussionen blev freinfkym ho
VedkuLs af due første Admir etss
lerd Regenald Mc. Kenna, sont- tals
tc i Favør af en Bevilliag.,spaa
s15,000,000 til Fanden .",
»Wer Flaades Grænfer mais-sinkt
tes efter udenlandske Magters em
skridt«, sagde han. Endvidere Vital
te Mc Kenne, at adfkillige Mngter
fremskyndede Udviklingen af Hei-es
Flaade for Øjeblikket; men Iingen
med en saadan Hurtighed sont Disk
Iland Han fortalte, at bau Vavde
jvalgt T,yskland som et Ekseiiweh
llreinied man faa kunde sammetizlignei
de lnitifke Fexdringer —- deg Imldek
han ikke udtale negen Antipatikzlnod
,Tyskland; tnen kun udtrykke sinka
lelI e as Respekt for Tysklands admi
lniftrative Kraft
! »Den nnværende Vanskeligheå for
’Reqeringen«, fagde han, ,,laa T det
Faktun1, at den ikke kendte den rt,
lhvormed den tyske Flaadebysmng
gik for fig Det er anflaaet, ckt 13
tyske Dreadnoughts og ,,uevetvniide
lige« Skibe knnde blive færdjgesyped
Udgangen af 1910 med 12
neughts eg 4 ,,uovervind --
England kunde have feerdi
1911. Derfoin Tyfkland fr« ,:
de sit Kenftruktionsarbejde, v A
have 17 saadanne Siktbe i «
Macmed 1912.
Cis-W Miss
faadan Risike, eg dcrfeinss « Letnded
vedblivende skulde bibeholde sin
LOverlegenhed, maatte Admiralitetet
were i Stand til at kunne faa yder
ligere 4 Dreadnenghts ved Udgangen
iaf Febr. 1912, hvorved England vil
de have 20 faadanne Skibe imed
Tyfflands 17.«
Mr· Mc. Kenna 1nente, at Oder
ncegten alene laa i Flertallet af
Treadnengl)t5. »Landets Sikkerhed
nIaa staa ever alle Ofre — eg« det
er liaenieaet, lwad det kefter, Landets
Eitkerhed niaa aaranteres!« «
Mr. Valfonr angreb Admiralite
te Program, sein aldeles nferfvar
ligt for Tidensis Kran, og Flaaden
var i en saadan Tilftand, faa den
var en national Fare
Preniierininifter Asanith ndtalte
sjg nied, at Saninienligningen mel
lem England eg Tyfkland maatte
ikke antaaesJ fein Følgen af utilfreds
ftillende dipleniatifke Ferbiiidelfer;
Inen Kur-sen af de internationale Af
feel r bavde Iprcengt alle Vaand Re
geringen bavde Inere end een Gang
piøvet paa at faa en gensidig Neb
fcettelfe af Flaadebudgettet; men
den lIavde altid faaet det Svar fra
Tyfkland, at dette Lands Ruftnin
aer Var nødvendige for dets Koleni
liandel eg slet ikke var anlagt med
Oensnn til Englands Program.
Regeringen havde faaet den be
ftemte Fekkla1«i11g, at det Var Tysk
landsks Agt at fertscette SkibsbyLF
ringen eg del-for faa Regel-ingen sig
ikke i Stand til at fremkemme med
et endet Program. Asaiutb fluttede
med at fige, at det maatte l)ufkes.
at Storbritannien ikke lasngere bew
de den Overvaegt i Skibe, sein det
bidtil liavde troet, eg at denne nmaa
deliae, skrcekkelige og ødelceggende
Udgift til Flaaden var en Absolut
Ziedvendialied for Landets Sikker
lied, lwilket l1an bad Parlainentet ern
at betcenke.s
Fertæl
i Forretningstnanden, der averterer
E 1,,Danfkeren«, at De faa hans Aver
.-tissement her i Vladet. Det stet
"ter es i Arbejdet paa at faa Bladet
Itil at give Samfundet et gedt Over
stud.
Stor Strike i Frankrig.
Ncrstcn afskaaret fta Forbindclse med
Omvcrdcncn.
Bkggc Parter lovcr Kamp til den
bitte Ende.
Eiter at der flere Dage var stre
vet om, baade at der truedes med
Strike, og at der var Udsigt til Fred,.
skrives der under 17. ds. fra Paris-H
»Postbudene hat siuttet iig til Te-!
legrafisterne5, Telefonisternes og de
i Postdepartementet employerede As
sistenters Strike. Ved et Møde i Af
ten stemte de med stort Flertal for
at begynde Strike efter første Lede
ring i Morgen. 800 Bude, som var
beskæftiget med at levere Blade og
Patker, strikede efter sidste Omdeling
i Aften.
Strike Bevægelsen gjorde store
Fremstridt i Dagens Løb. Paris er
væsentlig afskaaret fra det quige
Frankrig og Frankrig fra Omver
denen. 8000 Strikere holdt Møde
i Aften og besluttede at fortsætte
Kampen til dens bitre Ende.
Preimier Clemmenceau erklærer,
at Regeringen er rede for Kampen
og vil ikke vige fra sin Bestemmelse
at scette Strikerne til Vægs. Jmids
lcrtid er Regeringen bleven stillet
over for alvorlige Vanskeligheder,
idet den ikke kan veksle Ord med si
ne udenlandfke Repræfentanter, og
i Aften overskar Strikerne den pri
rate Delefontraad som forbandt
Elyfeum (Præsidentens Bolig) med
HEXE-Ists« F s«
« . »Es Fig ki
de blive alvörlige Demonstrattvner
i Morgen, der er en Helligdag. Der
gaar Rygter i Aften om, at Sekre
tæren for Jernbanearbejdernes Uni
on bar lovct at ordre sine Mænd paa
Synipatistrike.
For en Tid i Aften var Frankrig
san qodt som aldeles afskaaren fra
Forbindelse med den øvrige Verbeu
og Paris var isoleret. Efter nong
Timersjs Forløb gcsmiprettedes Tele
fmtforbindelfen melleui dcnne By
csg London og Berlin. Omkring 150
militasre Teleqrufister arbejder nu i
Ccntmlstationen, oq Telegrafifter
im Flaaden er undervejg bertil fra
Breit.
Prcmicr Clemmencemi nasgtede i
Aftes bestemt at give Strikerne Til
lncd Gan underrettede de Pariser
lsorgem sum Var kommen til ham
for at henstille til Regeringen at gei
re ndqet for at ende den alnorliqe
Situation. at Regerinqen intet dil
de lomy medens Arbejdernc var bor
te fra den-s Poster. Premieren er
klærede videre, at Striken var me
ningsløs og medførte de tungefte
Følqer ikke nlcne for Frankrigs For
ret11i11g, men for felve Lc:ndet, set
fm et internationalt Synspunkt
san paapcqede, at Regerinqen Var
uden bøjst vigtige diplomatiske For
bindelsen oa endte med at sige: ,,De
emplonerede ønsker Kamp: vi mod
tuger den, og jeg er overbcvift am
nt Reqeiinqen vil viude. «
Gmnifdnen i K ersailleI holdes i
Visiedskab til at forstwrke Tropperne
i Paris-, om faadant skulde vise fig
nødvendigt
Dampfkibs-Notitfkr.
,,-8chlig Olov« af skand· am. Linie
lmr furladt Christiansand med 1255l
Pnssaqeror og ventes til New York
den Zik. Mars-. VII ätter Affeflc der
sra den 1. Apr. oq voan da tilx
Christiansmfd den 11. f. Md.
-— Oscnr den Anden ankom til
Clnsistiimssand den H. Mart-T Alt
vol. Vil ufsejlc derfm den 27. Ahn-ts
og Denke-:- til New York den li. Mit-.
Derei- m«l1.,
A. E. Jobnson ä Co.
Jorden rundt.
Den soenste Gesandt i Argentina
bar nu en Gage gf 36,000 Kr» men
»nur ikke nient at kunne komme ud
as det dernied. Regeringen hat« da
foreslaaet Rigsdagen at forhøje Lon
nen til 40,000 Kr.
Fhv. Statsminister Michelsen i
Spidsen for et nyt Parti: ,,Det fri
sindedse Venstre « « OKriftinnia er der
paa et i de sidste Dage afholdt Lands
møde, indkaldt af det liberale Ven
stre med fhv. Statsminister Chr.
Michelsen, Brugsejer Konow og Amt
mnnd Berger i Spidsen, dannet et
knyt politikfk Parti under Navnet
,,Det frisindede Venstre«.
Til Formand for Partiet er valgt
Amtmnnd Bergen da Michelsen ikke
tnrde ooertnge Hvervet nf Helbreds
bensyn Hooedpnnktet i Partiets Pro
nrain er Opløsningsret.
Kong Edward ser Wrigbts Flyve
tur. Pau den 17. Marts. Kong Ed
ward overværedei Dag to Flyvetu
re, som William Wright foretog.
Kongen var lige faa begejstret for
det mærkværdige Syn af at se den
cmerikanske Luftnavigator som alle
de andre Tilskuere.
Mr. Wright foretog den første Op
stigning alene og forblev i Luften i
et Tidsrum af 7 Minutteix Samti
dig udførte han de vanfkeligfteBeH
vægelser med den højefte Nisjagtigsi
hed omkring Kotigen og hans Folge
zog dnlede derpaa ned paa Horden
sager. Aeroplanek gik op i en Vceldisl
Højde og forsvandt i Retning af
Pau: men kom saa tilbage eiter 6
Minutter.
.
Opstand paa Kuba. Havana den
17. Mart-Z. Den første vcebnede Op
stand mod den nye kubanske Repu
blik fandt Sted Mandag Aften, 6
qur efter Priesident Gomej’s Oder
tngelse nf Einbedet lSvor alvorlig
Lpstnnden er, er det for nærværende
innnlint nt fixie. Alt lwnd man Ved,
er, at en Serkiennt af den Vogt
sein var ftationeret i Byen Vueltas
i Snnta Clara Provinsen, tillige
med andre Medlemmer af aniten
on en Folk Bønder drog til Skovs
on at Tropperne er efter dem.
Alle Tegn tyder imidlertid paa,
at Venivenbeden er en- Tel nf en
vidtreekkende Sammensværnelse: on
et Telegrani, som indløb bei-til i
Ganr Eftei«111iddag, meldte, at et
Ckstratoq med en Afdelinn Soldater
under Kanimnndo af en General
ninior i nl Hast var nfsendt til Vuel
tas.
Arreftntioner bar fenere fnndet
Sted Saaledes er en Kapter af
Vagten iPlacetas og en Korporal
cg to civile iVueltas arrFsteret
·
Situationen fomndret? Wien den
17. Mart-T Tet er almindelint an
tanet i øftriqske officielle Kredie, at
i Tilfaelde af en Krig mellem Øftrixp
Ungan imod Zerbien de øvrine
Manier vil lokalieere Konflikten og
vente med Jlrnngementet nf interna
tionnle Spornsmaal til en senere
Dato.
Tenne Antagelse bar gloedet
Fredsvennerne fonI Haabeiy at Ser
bien vil lægge sig dette bnq Øre oq
nfvente Eiiglaiiis,F1-aiikriqs, Rus
lands oq Italiens zxioieftillinnen
Pieinieiminisiei von Vienertli san
di i Ton, nt Situationen Var nlvor
lin: nIe11 nt Innn bnnbede pna Fred
Cettinje, Monteneqro den 17.
Mart-IT s— thrinike Krinirsfkibe lim
foretnqet Lundqannsninnovrer nd for
Epinzn i Serzenovinm koilket bar
sinnst Montenenrinerne nstnrline
fordi Spinza er. saa nær ved Monte
ncgros Grasnsec Regeringen har
maattet foretage Forholdsregler for
at hindre et større Udbrud af Uros
lighcder.
St. Peterborg den 17. Mart5. —- ·
Ten østrig-ungarsfe Gesandt her
steds har modtaget Ruslands Svar
af Udenrigsminister anolfki angaas
eude Annektion af Vosnien og Herze
govina.
Mr. szolfky holder paa, at den
ne Forstaaelse mellem Øftrig og
Rusland ikke forhinder den endelige
Afgørelse af Spørgsmaalet for den
paatoenkte Konference
Den offentlige Mening er en hel
Tel oprørt over Situationen mel
ltsm Østrig og Serbien; men i vel
underrettede Kredse haaber man paa
csn Løsning af Spørgsmaalet mel
lem de to Lande.
Past. Can Evald ded.
Pastor Dr. Carl A· Evald, som i
lfire og tredive Aar har været Præst
for den sVenske ev.-luth. Jmmanuel
Kier Sedgwick og Hobbie Its-»
Chicago, er afgaaet ved Døden i
sii Hiern, 218 Sedgwick St. Han
hat vceret sygelig i over et Aar og
bar ikke prædiket i sin Kirke siden
den 1. Nov.
Dr. Evald var født den 25. Mai
1849 i Sverige. Han var tidligere
Præsident for sin Synodes Illinois
konferance og Direktor for Augustu
1.a Hospitalet og Chicago Lutheran
Seminary.
Gamle Rainer-.
« w
« . « gwsw L«:-7»"
«fra Lang M gjdtk en Osdagekfex ARE
xker vil have verdenshistorisk Juteress ««T
sc. Pan en Vandring oppe i Bier
gene fandt Band Ruinerne fra en
forhistorisk By med fra 700 til 1000
vel bevarede Stenhuse· Der var Tegn,
der tydede paa brolagte Gader, og
Stnkker af mærkeligt Pottemagerar
bejde af forskelligt Slags laa spredt
samt-ring
s Meddelelse orn Fundet er sendt
Jtil Zmitbsonian Institution, der bar
; tissksqucret tilhaqe, at der fra Wash
lington vil blive sendt Mænd til at
foretaqe en qennemgaaende Und-Ir
lsøaelse oq tilliqe anmodcf om at
tzJtedetsZ Veliqgenbed bolors hemme
Iig for at hindre Relikvii.caere fra at
noclwqqc Ruinerne
Den døde By skal ligge ca. 15
gMil fra Jndio oq ikke over fem Mil
fra den gamle Diligencevej mellem
Yuma og Los Angeles.
J Kamp med Moroci«. Manila 17.
’;Finrts. —- En forsinkef Mekding fra
-.'«kc- Lanno sige!.·, .It en Bunde af
fsjendtlige Moroer, anqreb xøitnant
IFurlongs Konstabel-Afdeling vcd
sVordongHen 8. Mart-S- oq efter en
I fkarp Træfning lska 8 Ascoroer oq 2
Konstabler døde paa Marken, 2 Sol
dater oq 1 Moro blev saurer
Skønt over en Ugc er forløbet si
den det berettede Sammenstød fandt
» Sted, bar man inqen Bereining der
som modtaqet i Washington
I lLwad der er kendt under Navnet
Lake Lanao Distrikt paa Øen Min
E danao beboes uf det bcfværligfte Mo
1«o-Element. Trods qentagne Rev
Iselser af KonstabeLAfdelingen kan de
ljkke forbolde siq rolige
EBedste Kur for Hoste.
« En hnlv Ounce af Virain Oil of
sVine, to Ounces of lecerin og en
»Im-so Pint Wbisky, blandet sammen,
« hil knrere enbver Kosten der er bel
brcsdelixL oq fmndse en Forkølelfe i
·21- Timckn Taq en Tefkcfnld bvck
Herde Ihm-.- Forlang af Deres
DruqaisL ren Vlanding, tillavet oa
anranteret af the Leach Chemical
Co» Cincinnati, Ohio.
