Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 16, 1909)
k— H ..IIIankl-keren«. sc halvuapntlia Nicht-ds- va DAM ninqtzbhd km- def dansk Ivsk i N m e r i k n , »s»;s·—0 « UÄYILU k,7"1"". PYYRL HOT"CP. »Es-sk» ums-· , ,Dm!fk»r"« nkmnnr Knnr Tössknq ansssksia Nssä m— Raps-Hm f N· Jmsssmsksp Ssmms MAX-L UNrmsz FUan Pfad-f bempr s IOTWN Wommmk Omjskm ovhssaspchandrism ne! aus«-s »Man-»So Osawa »bs-as-r(-HT Tusan T«7"rn Ums» not-OR Musik« Typh Nod-Pfaff Cl M Nah-»Jen. IM- midma H »Id»nff»m«ä Jndksilst Ifksnnfssinnpr« ,cfn-srpsvnnf«o1v»r km qkrsfkles - us enkmkr Art Reh-S obs-SCHpr N M Nukpvfrn Pfaff Nish Infoer If mmrpmmffkrsp As- Ist-nnd plans III-Hor AAvpvchfng ssgf;: mach known-. mon spvlimfinm J Tssssplbe of Ukeqplwtkäsiqbpbek vpd Modfaaelfsn bedes nmn kikmp M bei sit-Nio Nossvepspm Sknlde det ikke bin-spo, bebe-Z nmn bono-nd- ssq M »J«nvfkk»n«ä tonfon Ncmr Les-ferne bsnvmber sia til Wolk, der qvertneri Bleibet knien for at købe km- dem ellek for M kac- Ovsnsnina nm det tmesteredh Des-es De altid vmtake, at Dis fna Nun-risse menfsf i bitte Bind. TM IN mms til am fidsq Ruft-. s- A« ,,En Præsts Jdeal«. j Frerdinand S. Rockmell, fortwir værende Methodistprasft i El)icago,'·« vlen nolig en licfendt Mand ved affentlia at ert·lasre, at Grunde-n til,l han ikke mere miffede at prasdikej Evangeliet var den, at han ikfe tun-« du forserge sin Familie, sum hanc tin-de, Ined de ,,k11n« EIN-J Dotlarsti aarliae Jndtasat «Iraesrelseslillingen· itidbraate dani. Tette .,«J.!:"wstestate-v niem« vakte almindelig Lpsixit da maasfe sasrliq inden for vor eaen Kirkeh lmordet e1·vitte!«ligt, nt Prie flelonninaerne sont Regel er meaetv licarasnsede da ofte Frnaterne af lan-; ge oa svære Debatter am Prie-i sten un oqsaa bebøver saa ineaet tils Livets Ophold Vi nimmer dette,« ikke som en Anke, men for at lede; Opnnerksombeden hen vaa Forhold,l der eksisterer da kan bade da ofte lpar nbeldiae Fellan Mr. Rockwell sixier ikke, at han ikke kan forsørge sin Familie med fine Prwsteindtæater, men, siger han, ikke som han burde. Dette be lmver innen Komentarer. Mr. Rochwells Statement og Handling viser tilstreekkeligt, at han arbejdede paa et Felt, hvor han bavde større Udfiqt til at befkcemme end at brin ae Velsignelse Derfor fknlder man Mr. Rockwell Anerkendelse for, at han nedlsaade sin Prasftekiernina oag aik over lil Verden fast en større Ge winst »den vi liaadcr samtidiat, at Mr. Roekniell snari vll komme til Erkendels-- af det lidet boldbare i Berdens Bckjageligl)ede:«; vi baaber, a: Mr. Rockwell snart vil indrøm me, at selv om Arbejderen for Her rens Sag maa regne med smaa jor diske Jiidtægter, saa alliaevel er dette intet mod den Gerning, der 11døves, den Fred, der ejes, den Løn, der ven ter den, der trofast stred til det fid ste. Hvis vore Prcefter havde en nar lig Jndtægt af 2500 Dollers, tviv Ier vi om, at en eneste af dem dil de faa den Tanke ikke at kunne for sørge sin Familie, som han burde. Og naayv man i samme Øjemed be tcenker den umaadelige Skare af Arbejdere, der i dette Land maa for sørge og opdrage tit en stor Fami lie med aarlige Jndtægter, der ikke naar 1X3 Del af den Sum, Mr. Rockwell vragede, saa kommer det en nærmere endnu, at det ikke var Priesten Rockwells Jndtægter, der var for fmaa, men lians eller Fami liens Fordrinaer, der var for store. Vi er inde for, at Priestensks Løn skal viere saa riaelia, at bapi sasttess i Stand til at lede den-i Da lede qodt Men vi tnrde ifke ndgaie os- fu«-« Priestelkmni11aer, der i aus-en Dies-Int lia Grad oversteq den, Neuiieinsiiitss niennefket er lienvist til at lede for. La, lieller ikk·e, ved vi, tilde ins-am scxnd Prasft fordre det. For lnkn er det ikke, lmad dette Lin betalen lmad Reuter Arbejdet aider l)ernede. Miin for bam er det farit da frem 111est dette, at Arbejdet licerer Fina ter til de snae. svaae on faktiae dem, for hvem sierlig Evaiiaeliet for-kun des. i Det er oftest et jordisk set daarliati Iønnet Arbeij at Vie sine Krcefter til Tjeueste i Herrenis Vinaaard Og for Mcend af Vordem for lmem det» økonomisfe er Honedfaaem kan eller« Vil aldrig nagen Sinde ten kriftne Kirke knnne betale nok. Saadanne er heller ikke egnede til at prwdike d et· Evangelium, hvoraf et Men ncske først personlig maa vaere be sjcelet, inden det skal lykkes hom, at lede Menncsker til Tro paa dettes afgørende, frelfende Betydnina. Diej, det er oftest et daarligt løns net og meget befvcerligt Arbejde at være Prcest. Ogsaa inden for vor Kirke, vore Menigheder har vi hørtT Talen herum. Men den unge Mand,i der alligevel gaar mod Strømmens og den Vej, Aanden kalder; der. alligevel gaar Selvfornoegtelsens Tie-( nefte i Møde, og opdrager og oplre-: Ier sig til i Lydighed og Trofafthed at fuldkomme Løbet, han fkaL sigerj Herren, vinde Livsens Krone. Det skulde Mr. Rockwell have overtcenkt grundigere, end han mau ske gjorde, og —- ftandfet derved. Saa er det tvivlfomt alligevel, om han havde knurret over de 2,5()0 Dol-« lars og gaaet ,,bort fra Vejen« for at fcelge Automobiler selv med- en garanteret aarlig Jndtægt af 10,000 Dollars. ci. Sktiver du til dinc Forældre? For nngle Tage siden desde en Wg dnnsk Illiand her i Denver i not saa triste Onistasndigliedeix Han ton; l)ei«til Byen fra Deis Meine-J, Ja» eintring den 1. Nov. 19US. Det knels nied at saa Ali-neide; Inea lidt fik nan da en Gang iinellenL Efter Jnl lslen han ing. J et Brev til sine For aeldre, dateret d· 23. Jan» men som itte var lilenet fendt af Zted, stri Ver nan, at hatt var saa fattig, at nun ifte liande Penae til et Flimm 1«-) til et Vren til dein. J et andet Bren, dateret d. Bl. Jan» som hel ler itfe Var Dlevet sendt as Sted, striuer han: »Jeg reiste fra Des Maine-Z nied en anfert fnld af Klæ del-, nogle og trediDe danske Bøkler m. 111., men nu ejer jeg ikke en Stiman og jeg er saa s1)g, at jeg knapt kan sidde op og ffrive, dog haalier jeg snart at blive rask igen.« Kort Tid efter kam han ud til en Ranchmand nogle Mil fra Denverz fcg Ved ikke html-, og derfra blev han d. 11. Febr. kørt ind til Connty Hospitalet paa en Expresnogm syg as· Lunge- og Blindtarmsbetcew delse, hvoraf han døde d. 25. Febr. J bans 0omme var der et Brev fra en Ven i Des Maine-Z. »Undertake ren« fandt hans Adresse og telegra ferede til hinn, at Alfred Sausen var død To Dage efter fik iea Telegram fra Prof. Nordentoft, om jeg vilde sorge for at faa Hansen stedet til Jorde. Det skete. Den Z. Marts blev han begravet. Noglcs Venner af Menigheden var med til Begra velse Hans fidste Dage paa Jorden var mørke og trange: sya paa Lege met, oa saa fattig, at han intet efe de, og saa døde han langt borte fra» sit Barndomshjem fra Fader og Moder, fra Søskende og Venner iblandt fremrnede og ubekendte. Jeg traf harn aldrig her i Denver, faas alt det, jeg ved om ham, er, at han; var 19 Aar gammel, og at hans" Forceldre bor i Danmark i Neerhk! den af Frederiksvcerk. Hatt har visty ingen Familie herovre· Sidste Bin-i ter var him en lille Tid Eletj paa Emnd Vin Correge i Des Moines.1 Hand-e »Undertakeren« ikke fundeti det Brev ihans Lomme fra Venneni i Des Moines, da var han maaske blevet begravet af Countiet, og haus» Forwldre havde aldriq faaet noget at vide om hans Død. Nu kan Sor-» actis Vudsskab Viere tungt for demZ nien saa ved de, at han er død; det er daa bedre, end om Vreve fra ham Var ndeblevne, .-:«g de hele deres in maatte aaa da tcenke paa: mon han sever, eller mon ban er død? og livordan man ban er død? Der dør nianae iinellem Aar oa Dan, Uden at det nagen Jinde konnner til Fami limin Knndskah at de er beide-, aa ma heissen Maade de døde For et Par Tage fide-:- sit ieg Bren fra en Ente i Dai!111art«, som bar en Eint ljer i Zeitver, hnn skri Ver-: »Zum Treng gjorde han mig ist-e andet end Wiede; nien saa fik lian Lust til at reise, og siden den Tid hat han skaffet mig mange Sorge-nd og Sinertens Dirnen Han ligger mig saa tnngt paa Hierte, da han er saa ung: jeg tcenker paa ham un Daqen, han er imine Tanker eni Ratten naar jeg ikke kan sove. J lange Tider vidste ieg ikke bans Adresse: nien da ban saa kom til Tenven skrev han til mig. Tak for d; De opiøate ham.« Ved at taenke paa disse to unge Mennesker konnner de samme Tan ker frem has mig, som jeg saa tidt hat teenkt paa at skrive lidt om, ng nu vil jeg gøre det. Der er mange Bern, som for sømmer at skrive til deres Forældre· Nogle kan lade Aar gaa hen uden at skrive til dem, andre skriver slet ikke. Hvilken Synd, og hvilken Sorg for Forældrene Thi selv om Børnene kan glemme deres gamle Forældre, saa kan Forældrene ikke glemme de res Børn, de ligger dem paa Hierte Dag og Nat, deres Tanker løber hen til dem den ene Gang efter den an den. Hvor som helft du kommer hen i Verden, er du borte fra Hjemmet, da skriv flittig til dine gamle For aeldre, det vil bringe dem langt stør-J re Glcede, end du har. nagen Anelfel em, og du ved ikke, hvor lænae dui bar dem. De faa Cent8, som FriJ iaerkerne koster, kan du let faa, saa? det er knn Ligegvldighed, om du ikke; skriver, men lad ikke Ligegyldigheden flage Lverl)aand. Den Glæde, Vi gør note Forwldre Ved at strivc til dun, er knn en ringe Taf for alt del-, de har ajort for o-:s. Sørg al ltid fur, u: dinc zum-wa- ocd, hour Naar du saa rejscr hen et andet LZtkd da gaa til GndLs Hns ug bliv Ilsefendt med Prassten og Glle Folk, Yiaa faar dn sande og trufafte Ven lnur. »Ban dn sna oa kontinu- To »r;ctk, skm tkslmner dn jkfe at liaae ug da aanfte alenc iblandt fremtnede da nbekcndte og Inaaske hlive lsearauet, nden at noaen ved det, da nden at nagen kan moddele dine Farældre, at du er død Men frem for alt lev dit Lin samtnen med Jesus og lsliu tro iInod hutn indtil Enden, saa det glædeliae Budsfad kan blive bragt dine efterladte, naar du en Gang er død, at du dødei Troen paa din steifen Det er ogsaa veinodigt at tæuke paa, her i dette Land, hvor de unge tjener saa godt, er der mange, som knap kan faa Føden og holde Klæderne paa Kroppen, og kommer de til at gaa uden Arbejde en Maa ned eller to, da har de ikke saa mange Penge, de kan købe et Fri mærke for. Bliver de fyge, da skal de straks ligge andre til Byrde el ler ogsaa paa County-Hospitalet. Der er mange unge og .Vldre med, som nok knnde trcenge til at blive lidt bedre Husholdere over deres Penge· Maatte disk-se faa Tatkkvr anspore en eller anden til mere at tænke paa sine Forældre og til flittigere at skrive til dem, da var Henfigten med dem naaet. « A.C.Weismann. P— us og til, nnar Lejlighed naives-, innilet Vidneistnnsd frn Historien Tet er diIse fpredte TiniL jog gerne i-il fremlasgge sont et satnlet Oele for den retsindede Liefer. Det bliver Log et højst ufnldkoininent Vidneskss ln)rd. Villien er god nol: Inen jeg Inistede Inange Hnndrede Bøqer — dirililnndt ogsaa Autoriteter i den ne Zaq ved den store Brand i Inn seminis-ro i UND-· For H Kritik-km inndlertid itke sknl fna Anledninn til at lieitnlde niiq for nt baue aivet in in«oreitnntist«, on del-for nniliavis en ensidkn Tom i Innen, vil jeki epluie nt ninn for Befriestelsen nf de Efsåenmlerii Enndlied sont her stle f1«e1ndraqes, blot Lseboner at lieimende sin til de eminente katolske Fnrfattere lwiss Navne sen for Ve visførelsens Skyld i mervcerende Ar tikel skal vedføie i Jndklamrinxi Tisse Vierker kan endnu faas i Vog Inarkedet, on im bar endogsaa trus fet enkelte af dem bernde iVesten si den det store Jordfkcelo Jeg har des-Juden for videre Vetrieftelfes og Sikkerbeds Skyld, raadført mig med og benyttet, ikke alene Edgar, som citerer Kilderne men Mut-heim Ne ander, Knrtz og Newton, hvilke alle feiner oa benytter de af mig nie-nn te katolske Forfattere Videre har ieg benvttet Hammericl), Usfing, Schaff’s ,,.Siftory of tbe Vatikan Conncil«: Schaff-Herd on Eicheln Vasdim M’Clintock K Streng Ench clopredia: vg, i enkelte Tilfcelde, Ensebinå Pavernes Liv og Svingninger, san del so1n Pavekirkens Metal, lader ieg hovedfaqeligen Platina belu se. Han blev apoftolisk Akkbreviator under Pius den Anden, undergik Tortnrens Pinsler og Rædsler un der den forbrnderiske Pave Paul den Anden. Han blev af Sextus den Fjerde opbøjet til Asfiftent i Vati fanbiblioteket og skrev vaa dennes Opfordring »Pavernes Liv indtil Paul den Andens Død.« Dette Vcerk, der af hele Kristenheden betragtes som første Kilde og Autoritet, har jeg nøje gennemlceft (Udgaven er 1688) og benyttet. Pavekirken og Pavedømmet frem kom langfomt. Kirken havdeit de førfte Aarhundreder efter Ktistus gede og cerlige Viskopper, hvorfor cgsaa Læren og Livet holdt sig no genlunde. Forfølgelferne var dog næppe ophørt, før Biskopperne grad rsis tabte den oprindelige kristelige Ydmyghed og Fordragelighed af Sigte; og en Kamp om Forrang tog sin Vegyndelse, der endte med, at den romerske Vifpestol fik Overhøjhed Roms Bisfop, der blev den førstei Kristenlieden tilvendte sig ikke alene den aandelige Mant; men Ære — on aneane drev enqu de følgende Puder til at tiltvinqe sig oqsaa den tscrdszliqe Mqu Det gik saa Vidt cit al fonqelig Arnefølge opl)cevedesjs, ezi klienenterne bleu tvnngne til at lude sin krone nf Puls-en, der ogsaa xiidtikert onaqede over Retten til at afscette on landsforvise baade Kon ezer og Kejsere Gregor den Sydeu de bævede Pavens Magt og Anseelse ti! den højefte Tinde i Historien Pa isestolen lilev oingivet af en Luksus og Pragt, hvis Magie aldrig er kendt i Historieie og en Riekke defpotiske, uandelige ceresyge oa hcevngerrige Vaver bragte Kristenbeden ind iind bin-des on blodige Krige, der efter lnd det stakkels vildledte Europa Inere og Inere afhængigt og ander trykt, san at til sidst intet kunde eller nmatte foretages, enten i nan dcliq etlet Verdslig Henseende uden Pariensjs Villie og Tilladelse Kri stenbedens kongelige Hoffer Var der for oasaa stadigt reprcesenterede ved let uforliqneligt glimrende og let fierdiqe Paveliof, hvorfra man munt te indhente Tilladelfe til alt muligt. Denne pavelige Kontrol og Autori-» tet naaede sit Højdepunkt i Jnkvisisj tionen, under hvilken det blev livs-l ,farligt, ogsaa for Jndividet, i detz hele taget at udtale sin Menian lwis denne ikke stemte med Rainer-J kirkens Opfattelse. « i Ved Siden af denne ubegrænsede Autoritet, tilkender Romerkirken ogk saa Paven Ufejlbarlighed. Teore-l tisk byiler denne Ufejlbarlighedslcerel paa de falffe ,,Jsidoriske Dekretaler« —- Skrifter, der løgnagtigen tillag-i« te den tidligere romerske Pavercekke« Udtalelser, som stadfeestede Roms og den romerske Viskovs Overhøjhed vg« absolute Magt. Falskneriet var saai arovt og saa piftorisk selvmodfigende, at selv de bedre katolske Lærde nødes r - Ttik at indromme disso Zkrifterss »limuligl)ed som Kilde s llfcjllmrligl)ed5dogmet lsleo frem sat paa Kirkomødeti Trident, men man tog ingcn endelig Vestommelse Tot var forst Kirkoniødet i Vati 1·i;110t, sont i 1870 fastslog Lwren og asorde den til on af den romcrsfe siirkcs Trosartiflexx Last-en fandt moaen Opposition iblandt Katoliker no Jffe alone hoch katolskcs Laorde, sont Franskmandon Bossikot oa To stcron Wohler uasgtcde Paoensv llsoillmrlialnkd: men oed soloe Vati tanonnodot var der ikko mindre end NR Visikoooon der protesterede Dess iidcsn nasatodes Læren udtmkkeliqt i dm meact ndbredto romcsrsko Kate kEsImI—5, der var saa almindelia ind :il Aaret 1870. — Schaff: Historrs of tlie Vatikan ConnciL Dersom Paven er Usejll1arlig, maa solofolaclia Paoekirkcns Lærc owre 11forar1derlia, da den or dikteret af den, der sidder paa »Bei-Its Stol«. Er Paven ufejlbarlig, da maa Ro merkirkens Lcrre vcere ens i alle den ne Kirkes Lokaliteter geunem alle Tidcr, under alle Omstaendigheder oa Forbold. Dersom Paven bar absolut Magt og Autoritet over Kir-. kemøderne, saa maa denne Leere give sia Vidnesbnrd i Kirkens oq disfe Mødcrs Historie-. Dersom, derimod Historien oiser, at Pave bar staaet imod Paoe, Krkemøde imod Kirke mode, Leere imod Lære: dersom Pa ve og Koncilium gensidiat har for kcstet oq fordømt binanden: saa er Paoens llfeilbarlighed oa Kirkens Uforanderliabed simpelthen en Løgn — saa moget mere skændig oq ufors soarlia, som den er ikIcedt Religio nens Maske. Det er altsaa Romerkirkens egen Historie, der skal afsige Dommen. Det er Pavernes, Kirkemødernes og de enkelte Læresætningers Historie, ker skal afgøre Spørgsmaalet om lifejlbarligheden og Uforanderligs «beden, og give os et Jndblik i den katolske Kirkes Moral gennem Ti deme. Gurts-) . W OF Past. J. Magnussen, Manilla, S. Dakota, har taget imod Kald fra Mah. Ved Dickson, Alberti Kanada og tiltraeder straks. Castro har købt en Billet til Ve neznela,’ hvilket ja ser meget ufkyl digt ud; nien mon der ikke ftikker en Ulv i Faareklæder alligevel? Fra Jens Dixen har vi modtaget et laengere Vrev fra det heilige Land. Af Pladsmangel ser vi os ikke i Stand til at bringe Begyndelsen den ne Gang; men vi haaber paa· Fre dag at kunne skaffe Plads til første Affnit. Vi føler os overbeviste om, at mange var glade ved at lcese Be tetningen fra Missionen i Indien Et amerikansk Blad siger, at Pate sident Taft vilde gøre Amerikanerne i Udlandet en stor Tjeneste, dersom han vilde minde Gesandterne og dis se, som han maatte udnævne, om. at de er Embedsmcend akkurat lige som alle andre U. S·-Embedsinænd, saaledes at de kan farftaa at behand le alle ens, enten man faa er i ,,Kridthuset« hos Gesandten eller ej. En Diplomat, som røgter sit Ern bede paa en saadan Mande, faa han hæver sig oa sine Venner i Kraft as sit Embede, bnrde holde-Z ude fra den Maat oq Ære, som følger med en saadan Z1"illina, indtil ban saar la-rt, at det altsamrnen tillwrer D- Furened Statt-is Amerikansk Furctagfomhed er vel bekendt. For nylig har den ameri kanske Ambassadør i Tyrkiet skrevet til vor Jndenrigsministen at Tiden var ineget heldig iTyrkiet for ame tikanske Fort-etningsmænd til at sen de deres Agenter derover og forsø ge at faa Jndgang paa det tyrkiske Marked. Den tyske Handel, som hidtil har rceret den dominerende paa det tyrs kkske Marked, hat lidt et frygteligt Knæk, fordi Kejser Wilhelm ansaais for Sultanens enefte Ven. Da Sy stemskiftet indtraadte i Tyrkiet, tabte det almene Folk Trer paa Thit land, fordi, som allerede sagt, Kei seren og Sultanen var faa gode Ben ner, mens den gamle Tingenes Til stand varede. Yderligere forøgedes Forbitrelsen imod Tyfkland, fordi dette Land indtog en øftrigsk-venlig Holdning i Annekteringen af Bos nien og Herzegovina, hvad der ind virkede skadelig paa den tyske Han del. Triple Alliancen hat hidtil ført det ftore Ord has Porten; men nu er Scenen stiftet, idet England, Frankrig og Rusland nu kan siges at vcere traadt i Forgrunden. Fal gen deraf hat og kan kun være hel dig for U. S. A., fordi Handelsfor holdene bliver friere. At amerikanfke Forretningsmcend vil forstaa atsbenytte Chancerne, der om tvivler vi ikke. Rocnmerkirken. Deus Leere, Historie og Moral. Belyst ved katolske Forfnttere. AfJohn Larsen. Førfte Affnit —- Jndlcdning. Paa en Passagerbaad mellem San Francisco og Oakland traf jeg for" Æn Tid siden samtnen med en æl-" Heere af fesuitisk Opdragelse·, nxed hvem jeg har været bekendt i mange Aar. J Samtalens Løb spurgte han mig om, hvor naar jeg mente, at Lutheranerne var færdige til at anmode om Optagelfe i den romerske Kirke. Jeg mente, at der i den Retning ikke var nogen Ud srgt og mindede ham om, at medens tsx med alle gode Kriftne inderligt længes efter Enhed i Kristi Kirke, vilde det, før der knnde blive Tale cstn en Forening af den lntherfke pq den pavelige Kil·ke, blioe nød lsendigt for den sidstnasvnte at stille sjg af med en Vnnke falsfe Traditio 13er, knske Last-en oIn Pavenski Meil lnrirliqbed on ?1?otlre1·ki1·ken—5 11forcm: derliqhed over Vord, Ined meqet mete. Gan forsUArODe natnrliqojii inrigt Pavekirfens thflitntkso11er, idet ljsan betragtede Lutheranismen sont it Frafald Vi stiltes sclnfolqelint nden at lslioe enige oIn noqet Dette tilfkeldige Meile linesom lsragte mig til at tcenke paa, lnmr sarlig eqentlig Katolicismen er, on hror nødvendigt det er for os al drig at glennne, bvad den egentliq er og vil, scm at vi til enbver Tid paa en intelligent Maade kan gen drive Katolikkernes falske Paastcmde og historiske Løgne. Den katolske Kirke gaar og venter paa, at ikke alene Lutheranerne, men alle Pro testanter en fkønne Dag fkal komme og banke paa den paveliae Dør og ydmygt bede om at blive indladtl Romerkirken bar blceret sin sna ineget sog san lcenge med sin Ufefl barbed og 11foranderlighed, at den faktisk nu tror sine egne Løgne; derfor møder man ogfaa ærlige Ka trslikker, som tror paa de gamle Fabler. Det er heller ikke disse cerlige, men uvidende Sjcele, vi vil til Livs. Det er Systemet, der op drager dem. Det er Systemet, der skal blottes og banlyfes. Det er Propagandan, der skal unmliggø-· res. J Ligegyldighed og Uviden hed er der ingen Sikkerhed; og hvis ei ikke ogsaa i denne Sag kæmpev, og kæmper iAandens Sandhed og Kraft, faa bar vi ikke ringefte Garan-’ ti for, at ikke vort Folk en nbevogtetl Tag skal lade fig lede ind gennem Romerkirkens aabne Døre og till evig Fortrydelse. Jeg bar i mangse Aar omfattetl denne Sag med Interesse og hat' Zion City euer Dowies By! Bruse Barton aflagde et Veng i denne By for fem Aar siden, dq Dowie levede, og nu har han atter gæstet den for kort Tid siden. Han l,«-ar faa i en Bladartikel givet os en Skildring af Modfcetningen i Byen mellem før og nu. J sin Blomstringstid havde Zion « city ca. 8,000 Jndbyggere, nu har ten ca. 4,50(). Tet store Hotel ,,C«lijul) Hostice« er nu nceften øde on forlndt. J dettc Hotel findes nu sxere celdre Mennesker, der isin Tid Dur eige, men un er fnttiqe, fordi de lod fia bedmge til at overlnde nl de res- Ejendom til den falske Profet Alexander Donne· Det Pullads, som Dowie i sin Tid lcd opføre til sin egen Bolig, og i lmilket ban levede som en Forste oq Piwch er ogsaa til Dels ode og for lcrdt « s Fire forskulige Mænd, der hat Etilling som Ledere, netnlrg Voliva, Bryant Lewis og Taylor paastaar hver for fig, at vedkommende selv er afdøde Dowies retInoessige Eiter følger. Hver af disse har fin Flok c17 Tilhængere Dette minder om en Tid i Kirkens Historie fxzr Lu thers Optrreden, da der var tre for skellige Personer paa een og samme Tid, som hver for sig paastod, at han var den eneste retmcessige Pude. Man har Grund til at glæde sig over, at Folk fnlder fra Dowies fal ske Lcere; men der er Grund til dyb og oprigtig hjertelig Sorg over, at mange blev bedragne ved denne store Forfører, saa de nu er bleven til aandelige Brug, der ingenting mere har Tillid til og er en Del forstyr rede i deres Hoveder over de store Skuffelser, de har lidt i Zion City. For fem Aar siden ejede flere af Towies Tilhængere i Zion City 50,000 og 100,000 Dollars, da de kom der, og nu er de fattige, fortæl let Brufe Barton Aandelig Bel fignelse fik de ikke ved at blive Dowies Tilhængeres De fik Sindss lidelfe og mere utilgængelige Hierter end før for Guds Ords Sandhedss Paavirkning. A. J. D ahm.