L
,.51Iankkeren··.
st balvuaentlia Nubedsxsp oa Volkss
ninasbsad for det dansk Falk
i A m e ri ka ,
udaith as
DAYIRH I«I’Tll. I’I’Rf«. NOPRFL
Plain Nebr
»Dmis·keren« use-am- kmsr Isrskaa oafcredaa
Nriä m. Nara-sum
i be Famwdis Statt-r ALLE-W llblanbet 52110
Vlabst betaleä i ROHR
VesiilliML Netalina Ndreäfefdmndrina da
andet anaaambe Plade abweseka
DANIRR Llspksl PITRL HOFCD
Plain Nebr.
Reoakwn AM Andersem
Alle Nibma M »T»nfk»m«ä Auf-halfst
Afbandlknaeh Kosrcfvvnbancer oa Nrtikler
of enbver Art, bebt-g adressprett
91.M. Anbersm, Plain Nebr.
Interka at mair Poctnfsice as See-nnd
olass matten
Adverfising Rats-s made known upon
spplication.
J Tilsælde af Ureastmekssiqbeder ved
Modtaaelsen bei-es man klaae til det siebliae
Posivæsem Sknlde det ikke bin-spe, bebe-s
man benvenbe sia til ,,T«anskeren«s
Kontor.
Naar Læseme benöenber ssa til Wolk, der
avekteteri Mal-et enten tot at købe boz dem
eller for at faa Ovlnsnina om det unmde
jedes De altib onstale, at Te saa Avektisse
mentet i beste Blab. Tet vii were til am
sidia Rom-.
De, der skriver for ,,Danskeren«,
kan yde os større Hjælp, end de for
modentlig selv trot, ved at skrive
rigtia tydeligt, især Egexmavne
Vi er denne Gang saa heldige
— eller uheldige — at have mcre
Manuskript paa Haandeu, end vi
fan finde Plads for. Men det kom
mer saa senere.
Præsident Taft’s Jnaugurations
take har mødt Anerkendelse unf
hængig af Partihensyn, siger Philo
delphia Press. Jkke sidea Monroe
bar en Præsideut begyndt med en
saa almindelig ,,era of good seel
ing.«
New Jerseys Guvernør ønsker at
paalægge enhver Udlcending, der søs
ger at fortjene sit Livsophold i dette
Land, en Skat af 8100. Hvoitfor
ikke lægge en Skat paa enhver haa
de Udlwnding og Jndfødt, der ikke
ril fortjene sit Livsophold2 spørger
L; B.
I— —
Sprog, og sin Folkeret —- oni en
Magt stulde finde for godt. Hvad
Forsvargsløshed lietyder i Krigstilfasb
de, ser man fra fidste Ztorniagtisp
träg: Japan simpeltljen jingte dia
i·ea, og derued lileu det. Er afvaslk
net Danniarf Uil faa sainuie Stab
ne. Den Ztorniagt, der ji·ji-e1-, faar
Lan til at hel)olde det. Eaa kan
ten tavende Magt neinlig Denke at
ilippe lidt billigere fra sit Roder
lag. Lg det er ja beljageligt at be
tale sit Nederlag nied frenmied Falk-:
Tllcant fremfor at jkulle gride i sin
egen Lamme
Te »1· adifale« Unsrer en viLs
Ting niidt intelleni Afuielining og
et Forsuar, nien dette Parti har
endnu itte tnnnet for-klare nagen
sin MeniUg. Zaa er der dog i ljuert
Fald met-e dlonjefvensz i Zorialis
sierneis Standpunkt -
Tet er imidlertid jandsynligt, at
i gennem den jpnendende ziamp jom
nu vil frenikounne i Danniart, vil
,,de radikale« vinde en Tel tildage
cf deregi gamle Tilhængere TlJi
det er ingeulunde givet, at fordi Re
geringen yar stiftet Standpunkt, det
jamme stulde gælde Vælgernes al
mindelige Stare.
Der har da ogjaa strats lJceVet iig
dsøjteri Brei-jen, jom siger rent ud,
at de, stønt ellerS yørende til Rege
ringspartieh ikke vil yde direS Med
tsirkning paa dette Punlt. Disje
Blade vil da have snarest muligt at
jage sig et nyt Parti, thi —- som
Neergaard udtrykkelig ertlcerede —
jastter Regeringen sine Taburetter
ind paa denne Sag-S Løsning i For
jlagetg Hovedlinier· Hvor mange
af Regeringgpartiets nuværende
Llcænd, der 1aa vil ftøtte den, vil
lljve afgjdrt i Partimøderne, som
l ev afholdt i de følgende Dage. Og,
dersom de støtter Regeringen —
lJvor uiange af dem der da Vil lilive
genualgt ved det foresmaende Ring
taig —- det Inest spændende der er
lwleven afholdt i Danmark siden 1866
— ja det blioer et andet saure nig
tigt SpørgsmaaL
Førft efter den Tid vil man med
Sikkerhed kunne udtale sig om de
nye Forflags Skæbne. Danmarks
deraf afhaengige Frmntidsmulighed
fern selvstcendig Stat.
Har man slet ikke Lov til at være
Profet her? Hvig det er tilladt.
ital vi sont vor Anskuelje udtale:
At Forslageue vil sejre netop efter
here-J Hovedlinier. Vi dømnicr ef
ter den sikre Zag, at der yar oist
fixi, at det danste Vensne af hin-:
Tllkagt Sagen afljasnger, hat« knnnet
gradvig stifte Standpunkt i a n d r e
Spøkgismaal — on dug alliaeuel
trilieholde sin Mast aver Falte-flec
tallet. Er jaa deiie et Tegn paa
Zuagljed eller paa Lunte-? Blot det
bliuer til dort ganile Fkrdrelandsz
Bel, gør det mindre til Zagen.
Men hourfor interesserer nn dette
Epørggniaal agsaa us l)eroore, hour
ui dog lever trygt under Uncle
Zank-J Iliægtige Arm. Jo, Vi vilde
dog nødigst af alt, at Uar gamle
Moder stulde komme i T-rceldum.
Hun er jo netop vor Mor. Lg hvein
stylder itfe sin Mor niest! Saa sfyl
der ogsaa Danik-Amerit·aiieren Dan
xnark niest, selv om det er nok jaa
iart at have en inwgtig og gdd On
kel at jøge Li) heis.
Men fremfdr alt erdsr eet, som
ri herum-e glasder oL ulser — Vi,
fein er langt bot-te fra jelve Stri
den om Danmarks Forsuar, og det
er: At nu er der utvivlsoint i Vente
en Opgangstid i vith gamle
Fcedreland —- en Tid, da Manne
ster tnr sige rent ud, at de har taget
fejl —— -det er ikke den daarligste i
et Folks Historie.
Og der, hvor Mænd faar godt
nioralsk Mod — der vaagner ogsaa
alle andre gode og dygtige Kræfs
ter.
Og det er vel det, Danmark mest
af alt trcengte til netop nu i den
Decadence, der er den førgeligfte
moralfke Frugt af de sidste Aartierst
»Aah, hvad kan det nytte«.
Jntet Folk i Verden kan bestan,
dersom denne ,,hvad kan det nytte«
Aand kommer til at raabe. Hel
lere end denne forsmcedelige De
cadence maa man da ønske at se sit
Fcedreland forblctde sig i Kamp for
sin Eksiftens.
Oa det er Var Tro, a: det Folk,
sein ikke ovqiver sia selv on heller
ikke wider siq selv op i indbvrdes
Kava det vil Kanaernes Konge bel
lei ikke opaive Hos bam er der»
Net at faa — endnn, for han er
,——
l
»den gamle af Tage«, der uldrig
’stifter Standpunkt Fordi han num
1ig altid for ret.
H
V i d f ø r l e.
- ;
Et Pak Preucptud. 2
Tor Var eugang en Mand, jom
chrue »l)uodc Linn-ne mcd sig,« hour
qun kom otIctring.
! En out-m Zonunchag hojede han
us fm den ulfare Bei ad en Aue,
xkcr forte ind til ou cnsomt l)cligge11
imtggendc Maul-d, your han bad
nn-. cu« Trjf wligt mldevand
, Eftcr m ljuue mmt der forfriskens
de Vasguz siger lmn til Vondem
»Don fast-e Te! jeg sur, Te er Ru
15d5filost1f.«
»Hut, nun s— ju, im Ued ikk0,
lmnd lmn Incner med det.«
»Jo, Te synegi at have Gunst- ou
Onner til sindriqt at mmende til
Repuratur :Ukaskindele, sum tun-inde
lig var fremstillet for og bestemt til
xmnsfe forsfellige Ting. Te bagerste
Hjul paa denne Vogn f. Ess. bar
for børt til en Elaammskine Der
cppc i Vindhjulct paa Tores Mølle
ser jeg cn Stimde som ntvivlsoknt
frommer fra en Hestcrive Og her,
lmor Te bar faaet lavet en Jndret
ning, saa de i Stillevejr kan pumpc
Rund med Heftekmfh har De fun
det Auvendelse for Dele af en — el
ler tnqer feq feil? — jo, meget
rigtig: en at de gamle McCormick
»reapers«. Endvidere Hunde jeg
ikke andct end beundre den Snild
bed, hvormed det gamle Buggy
bjul er anbrngt for Svingenden af
Leddet ber ind til Ganrden, saa De
i Siedet for bver Gang selv at munt
te slæbe det tunge Led rundt, hat
fuacst det til at arbefde i et Slags
Knaleleje — Ustridigt: De er Nu
tidsfilofof.«
s—
—
skrøede det ud med gavmild Haand i
andre snnm Zilynger her og der.
En af dem fik nn iniiidlertid det
Imentede Zpømszninnl, i ljvilken Bog
Jbsen sagde snndnn Ja — ja, det
tsidste Ellkeddelelen da selvfølgeligi
ilke . vaeL hrsor lmn da hnvde det
fra? Jo, det lind-de hnn liørt Pa-7
stor Deinen-den nnføre
Mein bebøver jo ikke at sfnnnne
sig ved itke nt vide Rede lsnn en gi-»
Den Tian Tlii lwetn knn Uide alt«
1nnlint. Men nnin link qid Gumd
til at rødtne, nnnr Innn xiiuer det
Udseende af nt man stnm i Miste
lnnndsforliold til den xiivne Tinat
nxi san nlliaeve,l l)vi3 Inin nuenteti
klemmes til Bieng, man pibe
J Tcenkningensks L erden kcin det
xgcm scindnn, at den, del opdnner,2
hvad Digiteren bar sagt, knn vindeF
lige Berøminelse nied Dinteren
si«lV.
Men der er forøvrint endnn en
lille Heile ved ncevnte Citering cif en
undens Citnt.
Pna sin Vnndring over de manqe
Citatorers Tnnger nanede det be
vinqede Ord dmsider til een, der be
f:emte siq til at følge Afledningen
til dens K«ilde. Gan fulgte Sporet
gennem de mange Mellemmcend, til
lsan naaede den« der først havde an
ført det.
Nn lnkkedes det hani virkelig at
fcm Bogens Titel at vide. Ved fin
Hjemkomst anskaffede han sig den
nfortøvet, lceste den og fandt dicke
lig Siedet, san han ligefreni knnde
icette sin Finger paa det, kapitel
fcefte det.
Saa fkrev han da et Stykke, i
bvilket kmn føgte og fandt Anvendelfe
for det bevingede Ord. Men han
nHjedes ikke med at citere det san
dan flot henkastets Nei. Gan med
iede Bogen, det finde-Z i — dens
Navn, der fixier det, og dens, til
lkvem det siqu Oq det er Maa
den at citere par-.
»Na var det ej Inere et flogtigt Citat,
Der intet Steds havde biemme.«
:- II sc
Den talentrige Digter maa finde
ssg i mangt og meget Det er simpel
jhm forbavfende faa meget en durks
iteven Kritiker kan faa Ud af en
csandrig Bog. Maaske liizqer Leis
ningen i Bestemmelsen af Begrebet
,c«andrig« — gives det nemlig en
Gnmmiftrcengs Egenfkab, saa det
kun stkækkes og fnos uden at briste
sg uden at tabe fin Natur-, idet det
efter Anstrcengelsen gaar tilbage til
im oprindelige Stillmg, er der
straks nabnet Vej for manne og
ride Muliqbeder.
Hvis f. Eks. Henrik Jbien og
Apostlen Paulus —- miftyd ikke den
ne Samstilling — virkelig bar haft
alle de Tanker nied det, de skrev,
sum dereZ yortolkere loeqaer dem i
Sinde, ja, da — — Fnldend selv
Zætningen Lasser X.
Its-«
g
Anndens Seins er altsna i Kett
Lxcd et lldtrnk for den furnyede og
ielnsndegjerte Mennesteimtnr, hinsi
Viesen det er, at sanft-, hvcid Guts
Er stort Smelg stiller nltsnn mel
lun Hodels Ennss og Aundensis Sanss.
siedet snnser knn Jeden Annden
L:vet, men Liliet er Krian
Lerseip himd er san din Zank-?
Lunis Bed dette Einne vil vi nn
trietelin dinele isJenlmld til Liter
stx isten.
i. E n l i n b e d J f n n Tenno
Inn-Es Innn itke innnnenlilnndes nied
den Inn-J, der wrer siq selv i Hed
nimnsderdenen, oq fein fnnr sit lld
sing i sedninqernes Gndsdyrkelsex
tlii den ferer ifke til Zalicilied J det
linken-e knn den knn føre til en
Flug-J Gndfrnatiqbeds Niielfer Hvad
Gedninnerne oft-e, det ofrer de che
Veleie
Saliqbedssmis den man Gnd
seln finde i vore Werten derfor sat
tede liiin jin ..,Nnadslntninq« til Men
neskebedens Frelfe. Denne Rand
flntnings Fragt er Krist11s· Der
fer ndførte han sit store Jgenløs
mngsnrerk paa Jorden, blev Offer
lmnmet, der basrer Verdens Synd
Terfor tog Helligaanden Bolig i
:.?ennefkeslcegten for at sksibe og til
freiskistille Salighedssnnsen i vore
Werten Ja, derfor oprettede Gud
In Nundeslnislmldninq pcm Jorden i
Tidernes Fvlde Ded Grundlasggelse
at sin Kirke nied Prcedike- og Leere
embedet med Evangeliets Forkyndelse
en Sakramenternes Forvaltning og
de derfra ndaaaende mceqtige Noa
devirkningen Retfærdiggørelse, Gen
fedelse, Gennembrud, Opvækkelse,
Omvendelse, Tro, Helliggørelse og
HerliEtgørelse Med faa Ord: Gud
elfkede os førft Menneskens Søn
e: kommen at søge og frelse det for
tubte Og Helligaanden vil werbe
vije Ver-den om Synd, Retfærdighed
m Tom.
For Sjcelenes Frelse eller for at
skcsbe og tilfredsftille Salighedssanfen
sparer Gud intet.
Nu, kcere Lceserl har Gud san
naaet fin Henfigt med dig? Er den
fande Salighedsfans virket og til
fredsstillet i dit Hierte?
For nu at tale kort og tydeligt om
denne vigtige Sag, lad mig sige:
den rette Salighedssans omfatter
tre vigtige Stykker: Kendskab til dig
selv, Kendfkab til Kriftus og Fore
ningen mellem dig og Kristus.
Allerede en gammel Hedning har
sagt: »At kende fig felv er den helfe
frc Visdom«. Dette Udsagn rummer i
siq en ftor Visdom men ingenlunde
den bøjeste Visdonr Det kan siges,
et det er Begnndelsen til den sande
Bis-dont — Visdomnien til Snlinbed
At kende sig selv, det er —- for at
tule Ined Børnelærddmmens Ord —
uisjibetydende med at lcegge hele fin
Person ind i O1«dene: ,,Jeg arme,
fortnbte og fordøinte Mennefke·« Arm
pun alle Lmraadeiz fortabt i enhver
Ienseende og fordønit til evig For
talielse
Lesen hvad siger dn l)crtil? Hur
Seuigcmnden fciaet øvet disnne Ger
ning i dit HjerteF Tet er det første
rette Etnkke Saligl)edL-smis.
En af de gamle Profeter siger:
,.Kend Herren din Gud«. Herren er
her i dette lille Ord den imnme som
Ninus-; men Kristus er Frelseren —
Verdenåsfrelseren Spørgsmaalet er
ikte her, om du kender Kriftus af
Nava, Person, Ord, Gerning, Vcerk
og Ritze Dette Kendfkab er ogfaa
gedt, ch af overmaade stor Betyd
ning. Men dette Kendskab kan du
have historisk rigtigt og endda gaci
fortabt. Det brcendende Spørgs
niaal er: Kender du Kristus som
Frelseren — Vejen, Sandheden og
Livet, at uden ham er der kun Død,
Tom, Fortabelse og Heldedel dette
er det andet sande Stykke Salighedss
san-.
Med guddommelig Autoritet siger
en af Herrens Apostle: ,,Uden Tro
er det umuligt at behage Gnd.« Og
Døberen Johannes-: »Hvo, som tror
paa Sønnen, hat et evigt Liv; men
hvo, som ikke tror Sønnen, skal ikke
se Livet, tnen Guds Vrede bliver
tsrer ham.«
Dette er ligefrem Tale —- ikke
iil at tunc fejl af. Et Forsøg paa
at behage Gud, det nasse sia ad«
Ehindsknbens Vei eller Gerningeki
ies Vef, ad Kirkeligbedens ellerl
Piaiideligbedens Vef, det er knn en!
ievidst eller nbevidft Forhaanelfes
if Guds Vej til Saliqhed: Troen
iaa Jesus Kristus —- Troen alene er
»
Frelsesvejen Troen er Foreningss
lsnnndet nietleni Zynderen on Fiel
stren.
Ec, fiel-e Lasset-e, dette er i Kot-ts
lsed den rette Enliahedös(nis.
Zanser dn san, lwad Nin-Z er? »Das
dn san Aandensis Inn-d? XII-ais saa, dn
er« dn en ny Zkalmi11a; det anntle
ek- sorhiaanaeL se, alt er Lileven nat.
In ejer du Lin on Fred, det Lin an
den Fred twori en nn Sans- skabein
ndvikless oa modnes5, den, Vi i Vort
Onme knlder Ellkeniahedssanå
» U. Meninhedssanå Dei
er en KendsaerninxL nt san snart Za
»linheds5snnsen er skabt on tilsredstils
»let i et eller flere Mennesker blandt
Jstssz san fødes der nd af denne Sans:
TMeniAbedssans
) Det er den forste Sans, der bar
Ihn-wirket nt vi nn efter en Menneske
Inlder tasller ca. 170 Søstermeniqhe
sden der for ncerværende ndgør »Den
forenede danske eV.-lnth. Kirke i Ame
rika« (Et forberedende Meninheds
arbeide øves pna ca. 40 Mission-Is
pladser).
—’-(erkttes·kaIE-Sidh «6)"·"
Up from Slavery,
an autobiography by
Booker T. Washington
For en Tid siden læste jeg denne
ch af Booker T Washington om
hnnszs Liviisørelse og Arbejde. Det
er en god Bog, som alle vil have
godt as at leve sig Iidt ind i. Sjæl
isen set: man Jde og Virkelighed saa
gna Haand i Haand som i hans Liv
ca Birke. Unge Mennesker, ja
selv Drenge, der drømmer om store
Maul og energisk gennemførte Pla
1ier, vil friskes og sthrkes ved Ann
den, der gaar gennekn den. Selvi
følgelig vil Proester og Lærere have
Udbytte af at lcese den.
Gode, gennemlevede Ord og Jdeer
nsiyldrer det af i Bogen. Hund
shnes man f. Eks. om saadan en
Udtalelse:
»Jn order to be successfnl in any
kind of undertaking, J think the
main thing is for one to grow to
the point where he completely for
gets himself; that is, sto lose
bimself in a great cause
Jn proportion as one loses himself
in this way, in the same degree
does he get the highest happiness
ont of his work.«
Men køb den, læs den selv, eller
køb den til Børnene· Den maa kunne
saas i enhver amerikansk BoghandeL
-..kaaske oqsaa i Danish Luth. Publ.
House i Blairs
Kr. Anker.
Den bedste Livsassurance
for den billigste Primie giver Tribe
Of
I( s I
seg ved ikke, om Bonden fik fuld
Forstaaelse af vor Vandringsmands
Kompliment Men dennes Taufe
gang var, at Nutidens Filosoffer of
te kan siges at bruge Bondens Frem
aanasmaade Og det vil da sige, at
tet store Flertal iblandt dem synes
at have Evne til netop at opsnuse
Tanker og Jdeer, som de originale
Tænkere havde anvendt Paa helt
fmsf lliat Sted og Maade —- pudse
tjdt op paa Sagerne, fcette dem i
312s1e1n, der ofte viser fig at vcere
hell brngbart
Farstehaandsstcenkere er Ineget
faa —--- oa langt irnelletn nn om
Jaae Det er i det bele taget ikke
first nnaen nem Zaa at fkrive noget,
fnni iffe allerede en anden har skre
net mn for laenae siden. Ganske
Hist fan man saa nok siae, at man
iffe hat« kendt, lmrt um eller anet
Fette Alliaevel — det kan kun an
segs sum fnldt berettiaeL om Kritike
ren traskker naa Sknlderen, løfter
Brannan rnnker Ncese og siger:
»Naa, naa!«
— — J det store btitifke Musceum
i London achrinqes oa opbevares et
kaenmlm af lwcr eneste Bog, der
ndgines i England. Der er da ogsaa
ltqnende Biblieteker her j Landet.
Da der er noget tnngt og trykkende
i den Taufe-, at ber findes Tusinder
cf Vøger ——— vel baade ande, maade
ljae flette « Titel oa Forfat
ternavn ingen, inan bar hørt om.
Forfatteren naaede ikke eller ebne-—
de ikke at faa met-e end den ene
zBoq nd: det viste sia, den kunde
Elsverken flyde eller svømme, den sank,
.«c,ik til VuntsT opførtes i Glemmes
bogens triste Katalog.
Blandt disfe mange ukendte Bis
ner kan man nu daglig se vordende
Forfattere rode omkring, rsm de kun
de slnmpe til at ftøde paa gode
Tanker og brugbare Jdeer. Er da
tjltrækkeligt Materiale for Haanden,
klappes det fammen til et Slags
System udgives, og Ransmanden
faar, bvis Ting denne Gang slaar
iaennem, Æren og Gevinsten.
O I O
Under et ftørre Kirkemøde citere
de en Prcest i en lille Aftenkreds
Henrik Jbsens indholdstunge Ord:
»Im fik Sorgens Gabe, og saa blev
jjeg Digter« —- idet han da betonede.
et sik hver Kriften først ret Sor
HJ en s G ave for vort tubte Folk,
Esknlde der nok anderledes komme
Gang og Skik i Ksirkens Arbeide
J den lille Krebs var der dist
nok inaen andre, der kendte bint
P vinaede Ord eller vidste, hvor det!
skpd s vg dette forbindrede jo ikke
at de hver for sig gik omkring og
Sagførerne i Maines Legislatur
fremlagde et Lovforslag, der limi
tcrede Lcegerneåi Salcer til 325 om
Tagen. Lasaerne gengkeldte Ved a«
fretnkonune med et andet Forslaa
der begrcenser Sagførernes Salcer
its 824 um Tagen Den alminde
läge Bomer beaunstiqer begge For
skaa, bemærker en Kollega.
En Kvinde i Pennsylvania gar
Afkald paa en testatnentarisk Arv
paa 840,000, heitere end hnn gik
iud paa en Bestenunelse i Testamen
tet« der gik ud paa, at hun skulde
skille sig fra sin Mand. Monden
kontmer til herefter at viere skikkelig
og dygtig, hvis han ikke vil ndsrette
sia for en Gang imellem at faa at
here, at han er bleven overvurderet.
Til re forulykkede i Italien har.
Te Forenede Stater iflg. »New
York World« sendt mere end noget
andet Land — Jtalien ikke und
tagen. Fra dette Land er der mod
taget s3,600,000. Listen over Bi
dragene fra de forskellige Lande by
der paa en hel Del Overraskelser.
De sydamerikanste Republikker har
tilsamtnen bidrage mere end Eng
land, Japan mere end Tyfkland,
Tyrkiet mere end Øftrig, Australien
were end Rusland
Dunste Trinken
ForfvarssSagen
Fortsat.
Om de flefte andre Punkteri de ,
riye Forslag, vil der ikke blive nogen
væsentlig MeningsforskeL — naar
da undtages Socialisterne
og det endnu meget lille ,,radi
kale Venftre«. Disse to Par
tier Vil overhovedet ikke have noget
Jorsvar. Socialisterne ønsker en
fuldstcendig A f v ce b n i n g hvad
der jo kan se helt tiltalende ud, for
udsat, at man faa ogfaa er villig
til at blive folgt og k-bt, mifte sit
f————
Sans.
Salighcds- Mcnighch aq
Sattifitndsfans.
»Kødcts Saus or Tøchi,
men Aandens Sau-Z er Lin
oq Fred« (Rom. 8, 6).
Ordet Kød eller Kødet er et
Skriftudtryk for hele den fordmrvede
Menueskenatur ellcr Faldet i Adam.
Saus betcgncr det, oi Mennefker
tilsigtcr eller eftertragtcr af Naturen,
saadan sotn vi er, født af Kød.
Tødcn, hvor urimeligt det end lo
der, er Maalet. Død betyder Ad
sfillelse Faldet førte dcnne Adskillelse
med fig, baade legemligt, aandeligt
og evigt.
Kødet fanser altsaa kun Døden, ja,
er endog Fjendskab mod Gut-. ,,Jeg
ded, at i mig, det er i mit Kød, bor
intet godt«.
Menneskets Hiertes Tankers Paa
fund er ondt fta Ungdommen
af. Kain flygtede bort fra Herrens
Ansigt. J den Grundretning gaar
hele Männefkeslcegten Saa ftor er
Svndsfordærvelfem saa forfærdeligt
er Adamsfaldet og alle vorc Synde
fnld, at det er kun dette ene, vi san
ser: Bort fra Herr-Ins Ansigt eller
Tødm Snnden er gyscslial
Anndcns Saus er liqe det mod
fatte. Anndcsn er ber lSclligaandcsn
i Menncsfcst AMde Sans er
Trom, der Or ensbctydvndc mcd Lin
m Frcd —. Fred med Gnd er det «
Livsgodcs, der er mere vccrd end al
Werden.
Bett Hut
Fraternal ins. Co. 120,000 Medlem
met-. Reserve fond, 31,100,000. Hen
vcsnd Dem til Philip E v ans-, 926
Stute Et» Racine Wi: Vi vil Her
i Racine i Mart-J Uptage 100 nye
Medlemmer. En god lokal Agent
untages, Mund eller Kvinde God
Fortjeneste Forlwr bos Mc. Evansy
O26 Stute St» Racine, Wis
Til chnernc
ide forskelligeötaten
Vi heuleder Eders Opmærksomi
ned paa vor omftaaende Avertissei
mentrubrikl «Hvor vi handler«.Zom
J ser, har vi begyndt at samle For
retningskort for Racine By og vil
lade disse efterfølge af andre Byer.
Det er vort Maul paa denne Maade
at faa mange Spalter fyldt med lo
kale fmaa ads., og der vil sikkert nee
re Byer og Settlementer i andre
Stater, hvor en af vore Venner kan
snmle ads. fra sin Egn. Foruden at
gavne Bladet og Samfundet, skal
lzan eller hun ikke have gjort det
forgcrves, idet vi vil yde en Paaskøns
snelfe herfor. Hvor mange danfke
spor, er det let at gøre Prøv det og
’gaa frem efter Reglen: førft til vore
egne, demcest til andre danfke eller
amerikanske Forretningsmænd, men
tag kun en i hver Brauche fra Deres
By. Real eftate ads er med vor store
Udbredelse over U. S. A. lette at
faa.
Prifen er 81 maanedliq for Tom
men indrnkketi bvert Fredagsnums
met-. Gar De vat at ftøtte Vor Sag
oa bfwlpe »Danskeren frem, da skriv
til
Danifb Lntb.P11bl. Houfe.«
Racine, Wis.