,,Dansl-teren«. !
et halvuaentlig Nybedz- oq Volk-g
" ningsblad for det danlk Fvll
i A m e ri k a ,
tidaivvt as
DANIRU l-l"l’l-l. PFPIL ROITSPL
Maik, Nebr.
»Danskeren« udaant bver Tirslma ogFredag
Pris pr. Animus-.
t be Inn-neb- Stater 81.50. lldlandel 82.00
Vladet betales i Forfknd.
Vesiillinq, Netalina, Adresseforandrinq og
andet nnqaaende Vladet abreslerest
DAYlsll l«l"l’ll· PURI« FAUST-,
Plain Nebr.
Neonktør2 A. M. Anderfem
Alle Vidmg til ,,Danskeren«s Jndboldt
Afbandlinaer, Korrespondancer og Artikler
If enbver Art, bedes adresferett
A. M. Atti-ersah Malt-, Nebr.
Enterect at Blatt Postokficso as second
class matten
Advektising Rates-s made known upon
Ipplioation
J Tilfælde af lltegelmæssigbeder ved
Mobtagelten liebes man kluge til det siedlige
Postvcklem Skulde det ilke bjælpe, bedes
man benvende sig til ,,Danskeren«s
Kontor.
Naat Læfetne henvenbek sig til Falk, der
averteteri Bladeh enten tot at købe bog dem
eller for at faa Oplysning om det averterede,
jedes De altid omtale, at Te faa Amt-risse
mentet i dette Blut-. Det vil være til gen
sibig Nytte.
Jens Dixens Adresse er Vamdrup
Station pr. Kolding, Danmark.
Den nye Prcesident of Kuba øn
sker en staaende Hær pan 10,000
Mand. Han maa sikkert frygte for
Uro i Lejren.
»C. R. H.« bemærker: Vi kan
sige uden Frygt for at blive gendre
det, at dette Land har den mest glim
tende, dygtigfte og mest aktive Ex
Prcesident, som der findes i Verden.
Mr. Bryan hat spaaet, at vi skal
have et demokratisk Repræsentanthus
i 1910. Hvorfor vil, han forftyrre
en saa fredelig Mund som gamle
Cannon ved saadan en Profeti2
spørger en Kollega.
Ex-Senator Foraker af Ohio har
ifølge en Meddelelse omtrent beslut
tet sig til ikke at benytte Vrownsville
Affasren som et Hovedemne mere.
Vi sympatiserer med Mr. Forakeri
denm1 hans Ovofrelse.
Franske ,,Profeter« hat travlt Ined
at spaa baade om det ene og det an
det. Blandt andet fkal ifølge en
fransk Profeti Mr. Roosevelt komme
til Magten igen. Panamakanalen
vil blive Aarsagen til store Vanskes
Iigheder faavel i peknniær som i mo
ralsk Henseendel
Alt det, som tilhørte Mr. Nonse
velt, er blevet taget bort fra Det
lwide Laus undtaaen ,.tbe bia stick«,
Evilken blev Tadt tilbaae i Tilfcelde
af, at Prwsident Taft fkulde faa
Bruq for dette herlige Stykke
MøZeL
De Mennesker, som ventede, at
Taft i sin Jnaugurationstale fkulde
erklcere, at Tiden var kommen for
helt at forlade Roofevelts Politik,
for at vederlægge de mcegtige Jld
gerningsmænd for den Uret, de hat
lidt de fidste 7 Aar, de følet sig ri
meligvis skuffede, efter at de har
læft ncevnte Tale.
Regeringen i Brasilien gør alt
muligt for at faa Japaneserne til at
komme og kolonisere de ftore Streck
ninger af uopdyrket Land, som fin
des der. Landet mangler bare
Skovmandens Økfe, Farmerens Har
ve oq Minearbejdetens Boreapparas
ter for at forvandle hele Amazonda
lcsn til en af Jordens rigeste produ
cerende Egne.
Den lille vaevre Japaner kan«taa
le Klimaet oq udføre Arbesdet, hvori
imod den laannmme Germaner Vil
falde som et Offer for Feberen
Derfor er det, at Brasilien tilbnder
Japan et Fristed for Overbefolknin
gen.
Danske Tankcr.
ZsorsuarssSagetL
l
J Leber af nogle saa Maaneder
ixil tnan sitkert faa Beoiser for, at
der i vdrt Firdreland er sket hetydes
ljge Forstydninger inden sdr de po
litjste Partien
i Og dett Sag, sdni vil hatte dette
til Følge, er den gamle Stridss
Isag i de danske Partien Fu r
· so a r L s a g e n: Tantnark har jo
thidtil nhdt den vel tvivlsonune
lÆre at tut-re det eneste Land, huor
Fetteflertallet har nølet med en For
1vat·I-Ordning
Enten det nu hat« Vreret Querkul
tur, der har devittet det, eller Grun
den stal søgegi dyhere i en Folkeslap
pelse i Almindelighed, er det sikkert,
at den sidste ulytkelige Krig havde
den modsatte Virkning af, hvad den
but-de have haft: Feltraabet blev et
»Hvad kan det nytte« i Stedet for
t:Vi gør vort bedste.
Men man kan ikke andet end øjne
lett ntærkelig Sthrelse i, at Regerings
spartiet paa Grund as Alberti-Bedro
lgeriet Inaatte omkonstruere sit
Ministerium, netop inden Forsvars
sagen blev forelagt.
Ved denne Otnkonstruktion fik det
gamle tnoderate Parti jo den
overvejende Jndflydelse paa Rege
ringens Santtnensætning. Og stønt
de moderate hidtil havde indtaget det
sannne negative Standpunkt i For
sttariisagen sont Qensrre- Resornrpartiet
— Bergs .lrvetagere —— altid har
staaet ved, kunde man dog spore en
begyndende Strømkæntring.
Det stadfæstede sig jo straks efter
Systemstiftet, at det er ikke nær saa
let at holde fast ved sin doktrinære
Politik, naar man selv sidder tned
Ansvaret, som naar man har For
nøjelsen as at være Oppositions- Par
’ti.
Der er vel ingen Mand i hele Kon
geriget Danmark som i den Grad har
maattet sluge sine egne Ord sotn net
op Systemskiftets første Mand J C.
Christensen. Der er bare det
ntærkelige ved det, at man vel heller
ikke har set nogen gøre det med sam
me Lethed som han: Om det saa tie
ner til Mandens Ære eller ej, faar
andre afgtlre
Maaske skulde der altsaa — ef
ter den Herres Raad, der styrer dg
saa Folkeskcebnerne, — Alberti-Ia
gen og dens Følger til, for at Dan
mark kunde faa en Mand i Spid
sen for Regeringen som Or. N cer
gaard
Hatt hat« altid vanet regnet sat
et as Tingeneiz hedste Lweeder Men
httad det hat stattt Vetodning: Gan
hat« tneret Redelighedcn sein Saaligt
tsg uden Janatiszsnte hat hatt kann
pet for sin Lpsattelse Tet« er i det
Stykke en betegnende Forsfel mel
letn ham og J. E. Christensenis Ul
denl)ed. La naar det allerede hat«
tnrret en offentlig Henttneiighed at
en stor Del af Venstre, fiden de ned
Systemskiftet sik Ansvaret, har stif
tet Standpunkt i Forsoarkssaaen, er
det en nbetalelia Lykke at Rein-rin
aens første Mund aabent tndaaar
denne Skisten i Stedet for, sdrn ntan
isin Tid fik dct fra J. C. Christen
sen i LøjtnatitsEønningslovesn: on
og-ned- Snat idr at skinle Duer, «tt
du Var stiftet Standpnntt. Meer
gaatd bar tned sin Tale sat et smnkt
Eistntpel fa- den danste ))kit;—:-daa:
at man kan godt viere betendt at
sfifte Standpunkt, hvis Kendsgernin
gerne tvinger en dertil. Men at man
da tillige skal aabent og uden Om
svøb vedgaa det.
Der er nu flere Punkter i
Forsvarssagen, hvor Venstre
har skiftet. Først i det rent for
melle: Fra den ældre Tids Felt
raab: ,,Nedscettelse af Militærudgif
terne« er man gaaet til : »Den nøds
vendige Forøgelse af dem«.
Om dette Punkt vil der i den kom
mende Valgkampagne ikke blive
talt saa meget som om det ncefte.
Bibeholdelsen af Købew
havn som Faestning.
Det gamle Spøgelse fra Proviso
rietiden rejser sig her igen. Men man
maa indrømme den nye Regering —
og det skyldes sikkert ikke mindst Or.
Neergaard selv: At der i denne kilds
ne Sag er bleven fanden en Udves,
som baade er kloq og tillige hensintss
mcessig.
Jfølge Reaeringsforslaget skal
nemlig den gamle Fcestning —- eller
rettere de gamle Anlcea —- smn pro
visorisk byggedes af Højre — neds
lwgges, men saa til Gengæld vil lade
krpsøre nceget dedre Anlæa, fjærnere
fM Vyen.
Herved opnnaäs der flere fordel
agtige Ting.
Forsl ng frennnest at Venstred for-i
melle Standpunkt: at ,,Ha«jres Fazit
Hing jknlde ned«. bliver hæodet og
det med Zagknndskabensz Bistand
Dernasst, at Fasftningen i den nye
Stiftelse Vil knnne tjene det doblielte
Ljeined lmade in Viere en Fæs111ing,
sont Opjre dnsker det, ag dessnden —
netdp paa lssrnnd af Anlasaaenesi
Fjernhed fra Byen —- ar bline et
lanat bedre Etxsttepnnkt for Heerens
Vemrelse1·, naar denne nil søae at
nfvasrge en Fjendes Landgana
Det er jo neinlia klarst, at der saa
ril dir-re mindre Fare for at sende
amtrent hele den disponible Hast
styrke ud i Sydfjælland lwor Fjen
den maa tcenkes at ville søge Land
Amle
Heeren kan jo meget lmrtigt atter
vaere i Behold inden for Fcestnings
Anlcegene, derfom det ikke fkulde.lnk
fes den at afvcrr rge Landaangen
Der er da ved denne Ordning —
om den bliver gennemført —- naaetl
noget virkeligt godt. Thi med den
større Haerstyrke, der kan sendes ud,
r-il der vcere mere Sandsynlighed for,
at Fjendens Landgang enten afvær-«
ges, eller at den bliver Fjenden me
get kostbar.
Fjenden maa med andre Ord —
for at forføge Landgang —- mødex
med en langt betydeligere Magt —l
bvad der jo nok kan blive lidt vans
steligt.
Thi man maa jo vel huike paa, at
Danmark ikke kan tænke paa at føre
Krig i egentlig Forstand. Der er
ja ogfaa efter hele Forslaget kun»
Tale om, at det skal kunne hævde sinj
Neutralitet. Dette vil jo sige, at man
taenker kun paa det Tilfcrlde, at Dan-l
mark under en Krig mellem andres
Magter skulde se sig trnet af en af
disse.
Der skal en god Styrke til for at4
gøre Landgang selv over for en
mindre Fjende som den danske Hier. l
Og en Magt, der ligger i Krigi
med en Stormagt, vil derfor, da
han har Brug for alle sine Kræfter
over for Hovedfjenden,- betænkefz
to Gange paa at udfcette siq
de unndgaaelige Tab ved en Land
aang. .
Da saa den danske Heer oven i
Kam-: Uaa nogle faa Timer — ef
ter at en tænkt Fjende har forceret
sin Landgang —- kan vaere i Behold
inden for de nye Forter, vil vedkomL
Inende fjende være nødt til at regne
Ined i lwert Fald en Art«Belejring.
Han stnl have sowrt Skytszs ført i
Land og en Detydislig Del af hat-H
Feltsiurfe Vil viere » d u n d e n« der
irran Fkrstningen
En Fjende, der fører Krig med en
Juden Etonnagt, vil i saadant Til
scelde nasppe angrive et Land, der.
dng inden so r sin Fkrstning vil
kunne møde med en kampdygtig Heer
paa up iInod T().()UU Mand
Men endnu et Hovedpunkt er der
vundet ved saaledes at lcegge Beer
lerne langt Dort fra Byen Denne
jcw vil da ikke kunne beskydes, selv
med Nntidens mest langtrækkende
Skyts, førend Forterne er tagne. J
den Mellemtid der vil gaa med til
Forternes Jndtagning man der brin
-ge-:s Danmark Hjielp fra den Magt,
med hvilken Danmarks Modstander
fører den egentlige Krig. «
Ellers er selvfølgelig København
et sikkert Bytte for en mægtig Be
leitet-.
Som man vil se er Forslagenes
Grundtanke da denne at fcette Dan
Hnark i Stand til at forsvare sig over
for en større Magts mindre Heer
asdeling. En Stormagt vil selvføls
gelig ikke sende hele sin Hær mod
Danmark, da Danmark ikke lcenger
vil fremkalde en Stormagts-Krig
som i 1864. Danmark har ikke lcen
gere noget tysk SpørgsmaaL efter
at Sønderjylland er frataget det.
Noget helt andet vilde det blive, der
som Danmark en Gang som Følge
af en Storrnagtskrig fik den danske
Del af Sønderfylland tilbage Da:
kunde der maaske atter blive Tale
om et tysk Spørgsmaal
Men for at vende tilbage til For
lflagets Grundtanket En ftørre Magt;
vil under en Krig med en andenl
Stormagt meget betænke sia paa at(
anaribe selv en mindre Stat, naarl
vel at mærke denne er i Stand til at
kunne bide fra sig — i bvert Fald is
nagen Tid Krig koster Penge, selvs
om man fefrer. Spørg blot det
sejkige Japan. Lg hvor meget
Inerevil en Stat, der er i sirig mod
m jccvnbyrdig, du ika Vidc At dCt
Vil knibe nok cndda.
Endelig er dcr et Sytcspuukt, sum
ikke man glemmeN Eftvr Danmarks
Boliggenhed vil tre Stormagter
Vasre direkte intei rcsserede i, at ingeni
af de andre faar Tag i Danumrk..
Derfor er Landist iimpclt sen n ø dt
til at forsvnre sig ellei rettcie fasttss
sig i Forfvargsstnnd, scia alle dissfc
ire Magter kan forstaa, at Daimmrk
ika lmr i Findi- nt give fixi, nogen nf
dem i Vold ellcr favorifcrc nogen af
dem. (Fort.)
V i d f ø l e.
Professorhukommctse.
Højlærde Professorer lider sont
bekendt oste as den Svagt)ed, at de
-— ingenting fan huske. Dette ty
der ganske vist uritneligt; tyi l)oor
dan kan et glemsomt Menneske lære
noget, endsige da blive sprænglcerdl
J enkelte Fag maa altsaa Profes
soren kunne huske en hel Del.
Blandt Inange usande Historier
om Laerdegs Distraktion sortjener
sølgende sa n d e Plads.
Dr. Borelius, Prof. i Filososi i
Stokholm, vil en Dag gaa i Byen
Jdet han forlader Huset, beder hans
Kone ham tage en Flaske Ean de
Calogue med hjem, hvis han paa
neigen Maade kan huske det. — For
nu at Vise l)en.de, at han dog ikke
Var et helt Faar, gaar han sporen
strengs ind i en Bod og køber Bel
iugtsvandet, idct han nu for en Sit
kerheds Skyld scetter sig for at gaa
med Flasken i Haanden Da ser
han i Forbigang en nylig udkommen
silosofjsk Ashandling i Boghandlei
Nøräns store Vindue, og skønt han
ellers altid handlede hos Bogbandler
Telleen toter-f- over Gaden, gik han
dog ind og besaa Værket Derunder
satte han natnrligvis Flasken paa
Disken, og da ban gik glemte han den
— 11atnrligois:«. Bed Middagsbor
det spørger Fruen efter sit Lugte
vand: ,,Det har du vel, sotn rimeligt
er, glemt!« — ,,Æ’, hm, th, nej, her
— her er det — — tror jeg da«.
Gamlet omkring i alle sine Lom
. «" J- »An det er sandt, det ftaar vist
———"Piger skikkes af
Sted efter det. Og selvfølgelig gik
hun til Telleens som altid. Her paa
stod, man der var ingen Flaske glemt.
Hjem med den Besked. — Prof.
bliver bister og siger: »Du vil bare
holde mig for Nar, din Skidt Tris
du hat slet ikke vier-et hos Boghand
leren.«
Tekla forsikrer bøstideligtt jol —
Prof. vil have den Sag arnndig un
dersøgt, gaar straks hen til Reisean
Nes, der havde ingen Pige Været
»Tænkte jeg nok!« brmnmer han i
Skægget Veltilsreds gaar han bjem
«—— nden Flasken, sorstaar sig. Pigen
blioer trodsig ved sit: hnn Da r
ttsæret der. Saa besaler Prof. ben
de at komme med, og nn aaar de beg
ge derben. Da han nn vil aaa ind
til Roten-T trcrkker Pigen ham i
Frakkem »Det er jo der oore!« —
»Ah, oh, naa, ja saa er du so und
s1·yldt. Saa har du dog olliqcvel Ute
ret der, hie l)1n! Lad oss saa tun
gaa hjem igen, hIn!« — Her aflaeg—
ges da Beret11i1ig. »Na-i og book
lJar du saa Flasken?« fporger Frnen
»E« hin, ja, den hat jeg sindelig
glemt — —- men je g nyder ikke en
Bid Mad, sør jeg har berstet den.«
Saa atter af Sted hen til Roten-T
cg nu faar han virkelig Flasken med
s:g. Sejrsstolt vanker han hjemad,
knugende Flasken tæt i sin lukkede
højre Haand. Ud for sin Husdør
møder han en Student, som aerbødig
hilsetf med Huen Prof. griber høf
lig som altid til Hatten —- og Fla
sken gik i 36 Stykker paa Stenbroen.
—- Men hjem fik han den dog. s
N. N. ’
-—-—.-O-.——
Nyt Oplag.
Det amerikanske Bibelselskabsl
Udgaver.
Dansk Ny Testament i Shirtings
bind med rødt Snit og Titel i
Guld. . . · . . . 15
Samme Udgave med Davids Sal
mer ............ 20.
Engelsk Ny Testament i presset
Shirtingsbind med rødt Snit .10.
Dansk--Eugelsk Ny Testa
ment ......... . 60.
Engelfk Bibel, Shirtingsbind med
rødt Snit ............ 30.
To. American Standard
r e v i se d, meget klar Tryk .50.
Dauish Luth. Publ. Haufe.
Kærc Nicls Kær!
Lug jtøuner af Dere: sids te Bren,
at Te enten har Inisfoiftaaet eller
nke foiftaaet mig.
Qn jeg saa hat forjtaaet Deln rig
ug — det faar Te vel ufgøre
sundlertid er det tedeligl itke at
bliue sei-stauen saa jeg uit gøre mig
kzl nnnigt Flid for at skriue jaalede5,
at jeg man blive forstaaet.
Hund den onlitreune 3 a g angaar,
da Ipr jeg forudjastth at ei er enige.
BE unsrer at je Ilrvejderue leoe un
der runelige Lin-Staat
Men ljvein gør ikke det? lJavde
jeg nær sagt.
Tet er Midlet eller Bejen til
:!Ikaalet, vi grunder paa. Og i den
Heuseende jynes det, vi er uenige.
Hvor laenge det er, siden Arbei
»dernes:s Stitling i Samfundet blev
et ,,Spørgsmaal«, det skal jeg ikke
ufgøre Tet interesjerer mig ikke.
Men jeg ved, at Paulus taler i sin
Tid om, at ,,en Arbejder er sin Løn
Værd.«
Jakob skriver i sit Brev: »Se, Ar
bejderneis Løm jom høstede eders
Marter, ljoilten J have forl)oldt,
st"riger, og Høstfolkenes Raab er
kommen ind for den Herre Zebaoths
Orm«
Og Profeten Esaias: . . . ,,alle
ederQJ Arbejdere plage J.«
«ioget lignende kunde vel med no
gen lllejlighed paavises ned igennem
de mellemliggende Aarhundrer. Men,
jom sagt, det Spørgsmaal interes
serer mig ikke.
Det er praktiske Formaal, der
interesserer mig.
Jeg vil ikke paastaa, at Arbejder
foreninger intet godt har udrettet.
Men jeg saa paa, hvad jeg har
csplevet —- Tvistigheder mellem Ar
bcjdere og Arbejdsgivere baade i
dette Land og andre Lande. Og da
fynes jeg, at Udbyttet af Kampen er
gerne blevet et alvorligt Tab for
Arbejderen.
Te Arbejdere, der ingen Forening
tilhørte, stod fig i Reglen bedft.
Og saa kom jeg til at tcenke Paa
Grunden dertil.
; Efter min Mening ligger den deri,
at der mangler Kristendom —- jeg
kunde ogsaa fige gode og sunde
Grundsætninger —- i Ledelfen.
Ligesaa hos Arbejdsgiverne De
gaar i Reglen ud fra usunde, selsvs
Isfe Grundsætninger.
Lad mig her minde Dem om, kcere
Nielss Konr, hoad De synes at have
overset, at hvor jeg skrev om Gudss
forlioldet og um at lade Kcerligheden
urere raadende, der ncevnede jeg Ax
bejdsgiveren før Arbejderen.
J fatnmanrbindelse lad mig sige,
as hour Arbejderforeningerne bar
udrettet noget, det er, hvor den kri
stelige Aand og Moral er slaaet igen
nein.
Te Forbedringer, der er fket, skyl
iieQJ ni kan gerne sige Civilisa
rinnen meu det er den k1«iit11e Reli
gion der bar skabt en fund og sand
Givilisation
Tet er riatigt nok, at vi ikke skal
ueute med at reformere paa Siedet
ne ell r Forholdene, indtil Omstæn
dighederne passer os. Ti maa tage
disse, fom de er, begynde Vor Ger
uina i Werden fom den ec.
Tette knelder da førsr af alle Ju
rinbeden Lg det er netop et Spørgssi
maal, der er vcerd at ouerueje out
Man-innen i et Land eller en Stat
ikke bør føre saadan Ksontrol med
de ftore Industrien at den kan be
sieunne Arbejderens rette Tel af Ud
kiyttet.
Men naar vi nu indrømmer, at
de Fremskridt, der er gjort, i fin
Grund skyldes den kristelige Morals
Jndflydelse, saa er det, jeg spørger,
um det ikke var bedre for os at ar
bejde paa at faa»Mennesker bragt i
Gudsforhold, medens Regeringen
tumler med de nærværende Forhold.
Det synes mig at være at begyndei
sra Grunde-n af» Det er den mestl
direkte Maade at arbejde paa for at
forbedre Areb jdernes Kaar.
Skal vi arbeide for en god Sag
on kunne aøre det med Haab am
Frekaan saa maa Vi i beert Fald
ana nd fra visse Gr1mdfætninger.
Stiorfnr da ikke aaa nd fra —
ikke alene de bedfte, men —- de ab
solut nnd-s Nruudsietuinqer?
Eis-i - sel» »An-tief fra den kriftne
Was-NO nondesiae ask cui-we Betud—
nina s—- iaa m a a d et in d r 0 m
«-»"—E. et Qrisspeudnsssmen Z:;d«7s-«kdes«
absolut sunde on aode
»F
»
·»Anurdsastningcr for kllkenncssesmw
fundctis Lytta
Tot indrømmer sclv Dann-u Mun
1xcsfcsr nq Fritwnkcre
Der er altsaa langt fra min Me
«nink1, at vi fkal lade Katnpcn mel
lcm Kapital og Arbcjde nirndsct qaa
«sin skænc Gaum indtil vi fuar nllc
rllkenncssfcr fort i Gudszfokbold Mcn
medens der er Emnfundsrcsprwscns
tc.nter — forskclligc Slags — Her
furtrinsjivis tmjcr sig of de cher
rcndr Forbold, san maa Zmufnndet
aldriq mangle Mcnneskcr, der arbei
dcr paa at førc andre i Gndsforlwld
’Mcnncskcr, der ultid basvdcr de rette
Osrundsastninger og faar disse til at
»Hm iqcnncm i de cnkclte Meintesko
Hdcr uer baade den ene og den an
IEIesn Smnfnndsklasse.
Og disse sidste er efter min Me
Eninq dem, der udretter most, selv om
zliet faldcr mindft i Øjnene.
J J Hoch om at være bleven for
»st(mct teqner jeg
Here-Z forbundne
Per Mortenfen.
Missioneng Begyndclse
i Kinn.
Foredrag afholdt paa Dana College
, den ö. Marts af en Student.
!
; Det var ikke alene iblandt de mis
»sionSfjendste, at man igennem den
’største Del af forrige Aarhundrede
ansaa det for Daarskab, at man send
’te Mcend til sKina med det glade
HBudstab om Frelseren; men det var
"ogiaa iblandt saadanne, som forstod
noget af Herrens hellige Missionss
befaling. Tet var den almindelige
Mening i Danmark og til Dels ogs
saa i de andre kristne europæiskes
Lande, at Kineserne Var et i Materia
lisine saa dybt nedsunket Folk, at
det at sna Evangeliets Qrd iblandt
dem var, som Grove Rasmussen
ndtrykker det, lige ,,saa forgæves et
Jlrbefde sotn at Plante Tæer i Havet
cller saa Korn paa en Klippe.«
i Man bebøver dog ikke at kende saa
ret meget til Missionen i Kan for
at skønne, at hvor dybt Kineserne end ·
er sunket, saa er« de dog ingenlunde
nimodtagelige for« Evangeliet, og
hvor besværlig .Missionen i.K«ina ·
end har været, saa er den dog sta
dig gaaet fremad saaledes, at naar
Missionens Herre skal indsamle alle
sine »fra Øfter og Bester«, der da
Yogsaa fkal mode frem en Skare af
jdisse smaa forthaarede med Palmer
li Hiender for at lovsynge Gnd og
Lnnnnet — Evangeliet skal naa nd
til Jordens nderste Grænfer.
OIn det indviklede kinefiske Ge
denskab bar vi hørt i et tidliaere
,Foredrag.
c Mennefkeligt talt, er denne sam
nienblandede Afgudsdyrkelse Unke
1ig i Stand til at tilfredsstille de
man oa Lasngslen der bot i det na
tnrliae Illienneffe Derfor Var Knie
.x-«u onus-. san tilfredse med deres
eget og meiste, at deres var det eneste
riatige At denne deres Selvtilfredss
lied oa Selvtilstrcekkelighed imidlers
stid bar ndartet sia til Had og Fjend
»si·ab jnxod enropceisk Kultur — Kri
sitcndonnnen indbefattet — bevor paa
Jener-.- nolitiske Forbolda
E Tidliaere haode Kineserne levet
« di fsr sin» sen-: Inun ef
«:-:« di ist-re acsoin«afist·e Opdnaelser i
det II Da 1(3. Aarbnndrede oa efte1·.
nt Sinn-sen til Indien Var aalmet
mendte man at handle nied Kina,
lwis anne da stod aabne. Først em
kring Midten af det 17. Rai-hundre
kce fandt Eurapæerne Adgangen no
get vanskeligere. Da man saa i
Kinn horte om de hvides store Ero
bringer idet fydlige Asien, blev For
holdet mere spændt og det cndte med
et kejserligt Forbud, der spærrede
faa Vidt muligt enhver Adgang ind
i Landet. Saaledes fandt Robert
Morrison Tilstanden, da han kom til
Kanton iAaret 1807.
Robert Morrison er Vanebrydes
Ien for den evangeliske Mission i
Kan og har saaledes faaet Navnet
Hinais Apostel. Vi vil derfor scer
liat opholde os ved denne Mands
Lin ozi Gerning·
Den evangelifke »Es-sinds er doa
innenlnnde den førfte Mission iblandt
Einesng on fein onndet er den
«·-’s-’i—k»7.i:.1n Ui intereer vss mka for
siFFek-t nqsaa den; der vil liane
7" ««1·7i t?’i.·tndnina for Kinn-Z Millio
-"«.. san tsiXDe det daa vsere bisiift
« akdefoT at ist«-esse det Ar
lsejde, der har wirket øvet iblandt