E
Hönderjylland
Den tyfkc Forcning.
Alter Jndvlandingi (
danske For-hold
»E« nieget smr Hat-e for T1)st«l)eden«
Den tyste Forening for det nord
lizie Zleisvig afljoldt for nylig sit
jtednanlige siuartalszsiundu lJvor For
inanden Tr. Hahn, sont han plejer,
freunknni nied en Redegørelse for
den sidsie Tidis BegioenlJeder. Zorn
et sinriofum san nævneszs, at han be
gundte nied at fpørge, um alle de
tilfledeinerenke var tyikfindede, og
opfordrede danftsindede, der mutig
viii var til Etede at fursade Loka
let, da han«-:- Tale forleden i Tan
der uar bleoen nrigtigt genaivet i
danske Blade Man vil jo l)11st«e, at
Tit Halm hat den Vane bagefter at
beflaae fig ooer fejlagtige Referater
» sasrtig dog ellerszs i tyfke Blade.
Taleren inevnte derpaa Land
isagssmand Jiirgensenss Vottganq oa
,,det«lagede dndt denne trofaste tyfke
Eisiandszi pludselige Død.«
Med Oenblik paa de politifte For
bold vtrede Tr. Hahn, »n: .det itke
var det danske Partis Hensigt at
Iøsrive Nordslesvig fra Tyskland
med Bald; man strwbte derimod ef
ter at vinde Befolkningen for Dansk
heden ved agitatorisk Arbejdei det
Haan at den Tid vilde komme, da
Tnikland frivilligt vilde give til
liaae til Taninark alt, hvad der tal
te Danft«.« Terfor gjaldt det at give
Landsdelen et dansk Prng saa lanat
mod Syd soin inuligt. »Man stod
dcrfor over for en meget stor Fare
for Tyskheden Danskerne vovede aa
bentlyst at byde Tyskerne Trods.
Tette fremgik tydeligt af de Møder,
der i den sidfte Tid havde fnndet
Sted iog oinkring Flensborg.« »
Tr. Hahn mntalte ogsaa »Nein--l
rinasksprogmmmet fra Rødekro«. sDerI
kunde ikke paastaas, at Regel-ingen
jkfe holdt, twad den bavde Iovet.
Der var sket mangt og meget for
Tnfkbeden Bettenkelige Naturalisa-—
tioner, Ting som den Finnemann’
ske var ikke forekomne mere, Fore
kragsholdere fra Kongeriget holdtess
dorte, Bosættelse og Rentegaardss
dannelse fremmedes, men man vilde
helft se flere følelige Kendsgernin
zier. Den tyske Forening var bver
ken et villigt Redskab for Regeringen
euer en steil Modftander, men gjor
de uden at brnde fig om Myndighe
denke-Z nq Partigruppernes Bewil
lse eller Mut-stand, bvad de tyfke
,,J-nrnødenlied::« krcevede.
Landraadcn beklagcdc ovcrotdent
li.g, nicn —. En Mund fra Skrave
Zoin forespumte for nuliq bog
Liiiitgsforstander Meyer i Zkodborg,
nin lian liavde noget iinod. at Etat-J
koniulent Appel fra Aarhus holdt
et Foredrag um Husdyravl og saa
ridere i EkraUe Zogns Forsamlinqs
Izu-zi. Anitiiforstmmeren turde iniid
iertid ifke tage Pan sin Kappe at be
rilae Ansøgningen og gav Banden
det Raad at gaa ud til Landma
kcn i Hadersleu
Pan Landraadskontoret i Hadezss
lu- blev ban niodtaget meget for-e
k:smmende, men Landraaden erstre
rede ifl. »Hej1ndal«, at han, saa
meget han end beklagede det, ikke
tunde efterkoinme hans Ønske Det
lod lod fig absolut ikke gere. Med
den Besked kuride Monden saa gnn
hjem;
Gn Jndrr-9Jiissions-Højfkole i
Hcrtugdømmerne. J det sidste Num
mer af det af Past. Tonnesen udgiv
ne Blad »Sædekornc-t« findes føls
gende Jndbydelse:
»Alle de, der bar Interesse for
Oprettelsen af en Folkehøjskole i
Lighed med Jndre Missions Haj
fkoler i Danmark, bedes herved ven
ligft at møde ved en Forsamling
JJ DELI
Dei entstc Føksteklasses
Basepulvss. der zalges til
modekat Frist
Totssdag den 11. Febr» Efterinid
dag Kl. III-» i Flenizbom Ilikiszssionszsp
lsoteL
De Jiidlindeiide.«
» - Det er betegnende notI at Jud
tinderne til dette Møde ikke scktter
del-es Nonne under denne Kunde
rcslse
T
Hndcrslco.——«z Bcdrin sArvejdszs
Inand P. Grau her us « yen, sum
for uogle Uger siden bleu sleint kuge
jtet i en Gruisgrav Ued Eis-biol, idetl
tu starre Masse Sand smrtede ncd
Nunm- t)uiii, er nu san vidt i Bedring,
at lsuu er konnnen hsein fra Sche
liuset i siieL Men der vil endnu ben
guu lang Tid, inden hun kan lilive
nrliejdzdygtig
—- Brsviinct. Forli-den our en
Treng nde Pan Tannneii pua Euch-,
Wer hide liun det lllseld nt fatde as
Tisch-n on tiliue lixsqende bevidstløsjs
spim Jst-n. Ester at lian Var limgt
sind i ,,Tmnl)allen«, koin ban fnart
til sig ielu iqen og knnde derpau
Hum til sit Abs-Lin Cster Forludende
band-c liun nok slaaet Bkmkiovedet
i
i
! - 25 Aar-Z Jubilcrnm Raum-r
ineinsr N. klskutliiesen her i Butsu fes
rede for fort Tid siden sit 25 Aar-is
Juliilusnni sont Tienesteinand i
Ztntsbunens Tit-nieste anilkeet blets
icsiset Vcd en Festliqhed i HjeinnieL
Hans Kolleqaer viste hain Ei«kendt
liqlied ved at skcenke Familien et
sinukt Spisebord Tesnden blev der
fm Jernlmnevæsenet overmkt Mu
tbiesen en Sølvinedaille for tro Tie
neste
Rcddct ska at druknc. En Stole
pige Inorede sig for-leben Ined at løbe
Paa Jsen ud for Brundvejen ved
Tolmkssabrikken Her slap hnn gen
nenI og stod i Vandet holt op til
Halsen Efter nogle forgæves For
søa fik en større Treng, Karl Wcts3,
Søn af Gæstgiver Wetsz paa Gra
riene bende op oq bjem livor bnn
koin i Sena. Drengen var med Ret-I
te belt stolt sif fin Dand..
Jnndcvad. —- Et slcntt Uhcld bars
Bønderne haft med Mejeriet her is
Bnen Det er fauledes undertiiineret
as Vand, at Myndighederne bar
set sig foranledigede til at forbyde,
at Mejeriet benyttes. Interessenten
ne bliver derfor tvnngne til at byg
ge et nyt Mejeri paa en fastere
Grund.
Tgndet Omegn. — At Trocn pna
Hckfc endnn ikke er belt sorsvnnden
fra Vestkysten, viser følgende Æres
erkleerinn fm en Landmmids Kone,
bvis ene Arm ifl. tnsk Blad var ble
lten svcekket, hvad bnn tillnqde en
Landmands lschkserh »Im bar i
disse Dnne fortnlt at XII-. D. pnn
Ladelund Mark bavde forbekfet min.
Tet er min nforklarlint, i)110rledes;
jeg er kommen til denne umnlines
Panftnnd Jen beklaqer den meqetj
on tager den tilbnae i fnld Om-:
fang.«
Aabenran. — Tchri. Forledenj
Nat er der blevet forøvet Jndbrnd
bos Jeppe Søi pna Nønechanssee
Tyheriet opdanedes om Moerenen,—
da Høg savnede et Par lange Stein-;
ler, han liqe bavde købt. Tnven dem-I
de fkaffet fiq Adgnng til lSuset gen-!
nem et Vindue.
i
!
i
I
i
20 Aar-s anilænnc teurede
Goodtencplnrlonen »Minder« for nn- ·
liq i Logebngninnen Lcelet Zuer- E
sen fin Bojeni tnlte out Afboldsft1
gen fø1 on nn, on eftei et M nsik- «
dummer sann nogle Medlemmer af
,,E-Jelffabelig Forening«. Ved Ferk
leskaffebordet, bvori der deltog 150
Personer, holdt Journalist P. Møb
ler et Icengere Foredrag oni Maa
1.en. Sangerne on Foredruqssboldep
ne høstede livligt Vifnld
l
i
i
I
»Der deutsche Bauer« At Toffel-.
ne har en Svaghed for at annektere,!
er en kendt Sag. Danske Digtere fom
Baggesen og Oehlenfchlæger kanl
man finde opført som tyske, fordi
de hur skrevet et Par tyske Digte..l
Ogsaa Draclnnann bar man været
nde efter. Thowaldsen er der lige-«
ledes gjort Attentat paa. Den fidste
hslnnektion bar ifl. »Fl. Av.« en·
,Kreiskciletider für den Kreis Ton
dern 1909« gjort sig skyldig i. Den
ne Kalender, der nok san flot stri-f
ver ,,.llle Rechte Vmbebalten« pnn
sit Titelblad, hat« tilladt siq at af
stinkke en Oversasttelse of M nds San
scnsks Digt: »Na er en simnel Bunde
i1cmn« med Overskriften: »Der
deutsche Bauer« Det er et ftift Sink
ke.
Aandelig Atrosi.
Fsoredrag af Mr. John Mott.
llnioersiteter er i vor Tid niere
end andre Zanifnndskredse Sæder
for reliaiose Interessen Men der
rr oed hoert llnioersitet Studenten
der er alisolnte :lliodstande1«e af Kri
stendonc oa Kristan Dog findes der
tanat fler- Studenten-, der er indif
f( l«ente.
Min Erfarina liar lasrt ntia. at
iiixiie sidsteis Ztillina er langt far
liaere end Illiodstkiitderlies.
J Mrfelialnsden er det Inig al
iid en Lpninntrina at trieffe Men
neileix der llar en saa stor Interesse
for dissie EporaInIaaL at de kan
lsliee liestelnte :llcr1dstaicdei-e. Der er
doa tnere Hand sor die-se end for
dein, der leuer i den aeatiste, liae
anldiae Tilsiand
Ja jea enaang rejsle aennein det
nordoestliae Indien, spadscrede jeg
en Taa i en Part oed en stor By.
Jea jaa der en Hindnlielaen der
jnoldt sin Arm op i Vejrct For at
sonfnlde et Løfte eller for at geire
Nod lmnde han i Plareviss holdt sin
sslrin i denne Stillina, og fordi
’den ikke var blenen drunt, var den
elenen atrofisk, den havde Inistet sin
Islraft
llnder Verdensniødet i Tokio op
lwldt jea niig en Daa bos Oknma,
Ju: af Lederne for det nne Japan.
IJea saa der en Samlina Don-ra
traser, noale var 2 Tonnner, andre
Z Fad, noale var-W Aar gatnle an
»dre HO, andre 10(l. Træerne holdes
nede ved en sindria Proces, saa de
l.!iver Zwerge-, Livskrwfterne fikt
tes nd af Funktion.
Juden i Mannnntbslnilen i Ken
lncky finde-J der en Slaasks Tyr, der
tilsmieladende bar fnldt udviklede
Lilie, Inen Simsnerverne er visne
di- oa 111n«naeliae, Øiene er ikke til
noaen Nntte De liar viere nnddraa
ne al Paanirknina af de Ting, der
skulde udvikle disse Oraaner, ,,de
ljnve Lilie on se intet«.
Man har Ekssentpler paa Meinte
ster, der blev efterladte ene paa en
ode Ø De blev ndelnkkede fra al
Berøring nied andre Mennefker, og
lldviklingen af deres Evner skrum
Pede ind
Der er mange førgelige Eksems
. «
pler paa, at de aandelige Evner blevi
forrinaede fordi de ej blev brugte
i længere Tid Ogsaa her tjener
Brna til at øve, Mangel af Brug
til at formindsse Virkekrasten i de
farskelliae Organen Den Lov, som
acelder i den fysiske« Werde-te gælder
oasaa i den moralske og nandelige’
Werden !
Følaerne af at brnge de nioralske;
oa aandeliae Evner, vi bar-, er ligeH
iaa sfkrlnceslmnkne sont at misbrngeJ
diese Eimer. ;
Der give-:- en nioralsk, en ecandelig
klltrofi
Tet er den aradoise Forrinnelse og
iil sidst det fnldstcrndige Tab af de
knoralsfe oa aandeliae Evner og Or
aaner, sont lslioer Følnen af ikke at
l«rnae dissse Eimer og Organen
Efterladelsessnnd er ligjaa stor
sont Ooertriedelsessynd
kliktstiIiester har i Almindelighed
en anden Sllkeninx1. De 1nener, at for
at et Illkenneske skal vasre fortabt,
Inaa ban have beaaaet store Oder
trasdelsessnndee ladet liaant om alt
aodt osv.
Men Følaerne af Efterladelses
sonder el--Iiaesaa dødbrinaende soni
Følaerne af Odertrasdelsessynden
En Folge af ikke at ndvikle sine
moralske oa aandelige Evner er at
disse Eimer bliver upaalidelige.
Jea reiste engang igennem en
Gan i Amerika, bvor en Cyklon var
aaaet hen over Landet. Der var saa
aodt soin intet Spor as Cyklonen at
se paa Prcerien, men der, hvor den
var faret shen over den fkovbevoksede
Tal, var der Spor nok at se. Der
var hele Træer, der Var rykkede op
nied Rode, andre var bøjede ned mod
Jorderp atter andre var kncekkede
midt over.
Da feg nndersøgte disse sidfte ncer
1nere, saa jeg inde i deres Ved Stri
lser af Tut-, der var gaaet i Forraad
nelse.
Saaledes gaar det det Menneske
der forsønnner at ndvikle sine aande
liae Eimer-. Naar det qælder, naar
Kainnen kommen knaskker det Men
neite sa1nmen, lians Kraft er ikke
lil at stole paa.
Naar et Menneske forsommer over
for Flaniniernter at vasre cerlia oa
i —«
sand, taber ban lidt efter lidt Ev
-nen til at viere det da liliuer ester-«
ilsaanden nde af Stand til at vierei
iasrlig i sin Fasrd i
F Hur et kllkeuneste lasnae fursøiuts
lEvnen til at nenke paa og bjcelpixs
andre, lilioer lmn til sidst ude ass
iStnnd til at ferstaa Kraoet lierdtni
En Student forsøinte saa lasnaes
Können til at nente rene Tanker, at
ils-an til sidst ikte kuude liolde de nie-—
iuks horte. Selu naar de lielliaste Tan-l
iter knni til liain, fløi de andre soinj
ilneizline Fnale aennein lianski Sjasll
I Forsonunelse as at ndnikle de Inn-T
l!-alst"e da aandeliae Eimer aør Men-·
nesker til et let Vutte for FristelsenJ
Eu Student liad inia om Rand
ever for en Fristelfe Lan fortalte
I:-.ia, at liau under en S;-1ninerfe1·ie
Unr falden snu Manne for en lie.
istemt Fristelie Sau talte aabent til
Iniin derein. Jet lilev flnsst fur- niia,
ist itnnt deune nnae Mund liaude
·fat siq for ikfe at falde, lslev ban
-i«-di·i ned at falde, lian lsimde nan
Hste fdrfmnt at ndtsifle sine niuralffe
binnen liancs nieralsfe Tllkustler var
seiterlmanden ulenen as et saa dank
liat Stof, at lnin ei knnde flaa inmd
Man kan ofte onleue at se Men
nester, der ellers snnegs fuldtnd lne
del-Halb pludselia snnlile da falde Paa
Besen.
Tet rngtedess i en Vu, at Kasse
reisen for en Bank var flogtet med
80,000 Pund Sterling. Alle Men
1iesker, der kendte l1a1n, slstki Heender
ne fannnen da fande: Tet er ikke
niuligt, at den Mund knude begaa
en- saadan Farbrndelse. t
Man nndrede sia de1·oln-r, da lian
san nd til liidtil at have levet et
fuldt cksemprukisk Liv. l
Det viste sin, at ban vel i sine nn-l
ae Aar bavde strasbt nt udvikle sine-i
tnoralske Enneiy Inen fenere varl
ljnn bleven fortranlet i Forretninaerl
un ·l)avde forsønit dette. Da Fristel-l
sen kont, sank ban sannnen under
den. Cyklonenizs Preis blev for stierk,
det brød sannnen for hatn
Forsønnnelse i at udville de mo
ralske Eimer fører til, at Sainvittia
hedens Røst bliver ntydeliaere.
Mannen en Student bat-de enaang
en klar og vaagen Sanivittighed,
men saa begnndte han at overhøre
Samvittiahedens Røst, oa det endte
Tut-ed at Samvittighedens Røst blev
i««s· og utydelig for hanc, og til
sidst kom han til at se med Lige
iayldighed ja maaske endelig med
Behag paa det, han før asskyede.
Der var Studenten der benqu
sig til Jdeerne om ,,fri Kikrligbed'«
e. limi. Grunde-n til, at de fik dis
fe Tankei·, var det ikke den, at de
ikke forsøgte at udnikle deresss moral
ife da aandeliae Gotter? Der vil
ikke viere noaen Student, der, naar
lmn bar lldnifliuaen af sine nnn·al-·
ste Evner for Lie, nit liengine sia
til denne dnerfladiste Laste.
Heis- nuaen lierinde har noget
at indvende itnod niig paa dette
Punkt, vil jea liede lnnn komme og
tale nied Inia, vi bar ikke Rand til
at missforstaa hinanden.
En stor Del Skepticigime og Ag
nosticiszine Uil uise sig at have sin
Grund i, at man ej udviklede sine
inoralske og aandelige Eimer.
s« nu- Te.-! eneste böonedaav
,.··n til detze nten det er een af Ho
xcdaarsnaerne
Dersain vix-se kllcennefker ikke an
Vender inere Tid da Flid paa at
stiidere forsfelliae store Personer on
Veaivenlieder end de atmender paa
at stndere mistnsi na den Ventrael
e, der er udgaaet fra bam, vilde
-i5se Jersonlialieder oa Beaivenhe
:er esterhaanden forsvinde fra deres
Synsk1·eds, on de Vilde til sidst umg
te deres Tini-Presse
Den alvorligste Følge af ej at bru
ae sine moralske on aandelige Evner
er den, at man mister dem.
Jkke alene mkfter man Frelsen,
men man mister Evnen til at bli
ve frelst.
Da jeg var i Brasilien, læste jeg
ritter Darwins Reisebeskrivelse.
Darwin fortæller deri, at stund
em, naar han stod midt i en brass
liansk Urskovs Trnlleri, kunde Begej
sit-ink! og Tilbedelse fylde bans Sjcel.
Senere skreo lian iinidlertid, at
un var det bleer saadan for ham,
ut ingen as den Slags Følelser mere
knnde opstaa i bans Sjæl: der var
gaaet saa lanae Tiber, bvor de ei
pms bleven ndviklede Lan var nu
lileven sont en farveblind overfor
sliat.
Gan bar et andet Sted skrevet,
,.., —
P
. F s
Markha Washington
Komfort sko
De vji aldrig vidz hvad Isde Lig Pod— «
Isom or-; er -»« - De bruszcr Max-tm W s
««"K-"m«rtc' 1. J. ehjælxsertræ tte «
smer:m.ucz « is- du- Oc- gcir des til en -
Ises sit sp--«L.Ser-. D» passe-: ljg en
. ins-Am c-: Mayer
Don-J jimxdltsxzdc
is i)t:vlsen-1-.-«anvmt km Hi tkazxxlicndktz
: e Ase-gez ·- Masbh a ssfashingmn IL»«.tor«. S ko.
! il H kxcneiu Dom yxmtis ce pormkrjt (- L
· · ·-. nctut , busi
: m- sqa Honorbtlt Sk -..) madmk
me ( ndjxion di u og spe
ciul hie-It- »Die-Sko
F. Maycs BootQ sh e co.
Müssen-»Ach V« isconsiu.
; Bist-, Nehkssks.«
l
Dei vethek Dig
at holde Dere
sis K O ;
W ;
i gocl Stancks
VI gar at stacs f E
Reparationsskveicle Z
pas S R 0 .
..OOOOOOOOOOOI·OOOOOOO0000tfodozr
at hvis han kunde faa Lov til at le
re sit Lin om igen, Vilde han i det
nxindfte een Gang om Ugen læse
et Tigt og høre et Musikftykke.
Evnen til at glædes ved Poesi
og Musik Var ganfke gaaet til Grun
de hos yam, fordi han i 50 Aar
ikte huvde gioet sig Tid til at øve
den.
Tet minder om Kristi Ord: »Im
den, som ikke har, skal endog det
11·utnge5, joln han har.«
Tet hjælper ogsaa til ut forstaa
miin Lignelse om de betroede Ta
Ienter.
Til Tjeneren med de fem Talen
ter, der havde vundet and-re fem,
og Tjeneren med de to Talenter,
der havde vundet andre to, sagdeHers
ren: »Du gode, og trö Tjener!«
Men den ene Tjener brugte ikke
sit Talent. Jesus dsmtner hans Ef
terladenhedssynd med Ordene: »Du
lade Tjener!« Senere kalder han
lmm den unyttige Tjener, en, der
ikke duer til noget. Han kaldes den
onde Tjener: det var liaesaa stor
en Synd ikke nt have brugt Talentet,
san det var at have Inisbrugt det.
»Im Talentet fra l)um!« lød det.
»Da tuster den nnnttige Tjener nd
i !lIk’-.-n«ket ndenfor,« der Zted, hvor
der intet Lys er.
I Videnskab, Historie, personlig Ek
Ifurinq stennner overenszs i denne
sSag, de siger det smnme sonst Kri
Ystnsx Wiin Lov strider ei mod Vi
tsensfabens Linie »
Tenne Loo findet sin Opfyldelsej
lnmde i Naturen-ji og i Mennesketsjsl
Werden saa Di bnrde alle undersø
ne-, otn ikke denne Process nmlig er
tsexmndti vort eget Liv.
»Im føler intet dertil,« er der
Inaaske en, der siger. Ja, efter Sa
gen-Z Natur bliver den Sugdom ikke
ferft opdaget af Offeret selv. Hvis
en Mund først bliver angft og ban
ge derfor, er der mere Hand
Tenne Apati. Ligegyldigbed, Jn
differentisisme kwnd er det andet end
Judean Finger, der sniger sig nedj
ever os.
Paa en Reise fra New Zealand
til Kalifornien rejste jeq samtnen
nred et Medlem af den Ekspedition,
der er kommen Sydpolen nærmeft,
Jackson
Han fortalte, hvorledes de tre
Mænd forlod Skibet for med en
Slcedeekspedition at naa nær ned
mod Sydpolen. Eu Dag var Kul
den scerlig baard. De to, gjorde de
res Kammer-at opmærksom paa, at
Knlden var Ved at overmande hom.
»Det passer ikke,« fvarede han, ,,jeg
bar aldrig befundet mig bedre end
tin.« »Der er ftor Fare paa Fcer
de«, sagde de andre til ham. Men
det var ikke mulig at faa ham til
at røre fig af Stedet. De maatte
formelig banke hom, før de kunde
fan bam nd af den apatiske Tilftand,
faa ban felv kunde begynde’ at an
ftrwnqe sig og bevæge sig for at
ovewinde Kulden.
At man few jktL1 føler det, er ikke
tioget Beoiszs for, at man lkke lider
nf aundelig Alt-usi. Man tun i den
ne Henseende heller ikke stole paa
siue VenuerI Mening
Hos- dem, der er Oer for Tces
ring, ujser der sig ofte nmd det fid
stc, nuar Døden nærmer fig, frist
Furue og Blod i Kinde-me, og er
man ikke øvet iat iagttuge denne
31)qdk1111, bedingeik man meget let
del-af.
Saaledesz gaor det ogsaa med den
usnnligc aandelige Tæring. Her kan
de, der ftuar en uwrmest, let bedro
ges-.
Et af de alvorligste af Kristi Ord
lyder saaledes: »Se derfor til, ·at
det Lys, der er i dig, ikke er Myr
ke!« d. v. s. se selv eftcr, om ikke
det, som du anfer for at være rigtigt
i dit Liv, iden alvidende og hellige
Sind-Z Øjne netop er forkert.
Man kan ber ikke lide paa egen
Følelse, ej heller ftole paa sine urkr
mestes Meninqen
Der er et ufcjlbarligt Kendetegn
pua Zugdommem »Dvrker jeg kun
c-nkelte Organen eller dyrker jeg he
le Omrcmdet nf min moralske og
nundeliae Natur?«
Dvis du ikke dyrker bele din mo
mlsfe og amtdeliqe Natur, kmt du
viere visZ paa, at du paa dette eller
ssiisr Punkt lider nf Handeliq Atrofix
fSlUttes vaa S. 8.)
Ønsltek De god VI
di kot- Dekes Puls-T
X i hat bygget den sturste Piannforret
ningi Yerdeni Lober m« de Sidste 45 Aar.
Lad os senkte Dem trit Beskkjvelske og Pri
sek pas :0 ledetule lustrumenter samt Op
tysning om vor nye Asde
tislingsplim. Vi Sender
Pianoercwer alt og givek
futdstændixx Ciicantifokat
Tonekvaliteten er sf des- l)edste. Alle Pri
ser Særdeles rimeligcd sÆIeLlGT GubTIcøB
pna brugte Zuckume U’el)ers. Lyons E
Isleiijsz ug Fvushburns Pianoer. Disse In
Strumenter er saa godt som nye. Musik
lærere »g- Elever wilde pas-stumme lustnk
merkten-es udsuækkede Egenskaber.
s litt i v i U a g.
LYON se HEALV
20 Adams St» chicago
« s 20 Norfke
Frlt ; Folkemelodict.
Seud os Navnet og Adressen paa 10 eller
flere af Dei-es Venuer, der er interesferet i
ode VI er, og vi skal sende Dem absolut
Zrit en og indeholdende 20 norste Folke
melodier med Musik til samme. Send wag
.l. V. LUCIM C 80I. - Munespclis flink-.
Alle Folco-sele- slaaot
IF Ists CAN-S PMLMSUSS
OWWJ LIle
STAILSIET I W
4 ans-L I5 fwm
W Tsp m staunt-Wiss
ais-WI- si Ists-amtli
Vskdmsstöksxs, hurtlgsts og slgqsntssts still-h
cARMANlA cARONlA
LUcANIA cAnPANIA
UNtstkm Traum-z
IVDRNIA sAonm
stillt komlnsslm tll slis statt-sahn os Flut-o III-os.
so vors Atome- snsmnclo Inst-tolle two
kotbedttnsok i Troste ich-ed
k. G· WllllkINCsp be West. Dsp’t
s.-t. costs-a vesssotis um tust-oth- sIS., cis-cum