«Iklanfl-keren«.
et balvuaentlia Nnbed8- na Lustig
ninqsbsad sm- det hqnsk Fuss
Amerika,
Inst-sit rrsrn pl’1-.I« smva
m i »H. qspisp
»Pnnfk»en« »Hm-var ftp-« « Arm naMeMa
mrfs m. AnsnssssT
i be Ins-mod- TImnsr ZEIT-W UNsinfwf ZLIV
thcf bctnlrä i Jsorspnk
Bessillinm Ihman Hidrssspknrnnbrina on
wde minnt-»Ist Was-O Asspssprksst
VAVTRII T.7"1"".1’l’",7«. IUNNR
Weib-, prr.
Nod-Jka W. M, Und-Ism
Alle midmn M »Tnnfk»pn«.8 Vthmth
Mbnndlsnnm Kmsrefvvntmnrer tm stiklrr
uf enbner Art, bebe-g ndresskkrth
N. M Nah-Hen, Ninir Reh-.
Ente-TM nt Mah- Poetnfmse Ha per-nnd
class mnffmx
Ädvmrfiginzz Rgfpg made- known nprm
skmlimsinm
J Tilszde of Ureaptmasssiabksder ved
Mobtaaelfen bedes man klkme til det siedliqe
Vosivæfem Sknlde det ikke bin-spe, bedcs
man benoende siq til ,,Dnnfkeren«s
konton
Naar Der-ferne benvsnder sia til Wolk, der
avekteteki Vladet. knien for at købe bog dem
eller for at faa Oplvsnhm om bet nvestekede,
hebe-! De altid omtale, at Ti- fna Unwisse
menfef i dstte Wab. Dei vil vrere til am
sidia Num.
»World Herold« kan ika begribe
Roosevclts PopulFitet Bladet er
sialcsdesr · skcer isharmoni med
Folkct, og endda vil det vcrre Tals
nmnd for det Parti, der .- Sommer
indskrev paa sit Banner, et »Folk(-.t
skulde regere.«
Det er temmelig sikkert, at dersom
Diogenes skulde komme til Bitt-Z
burg for at fortscctte fin Søgcn (ef
ter ærligis Borgere), san vilde et
cller andet af Byraadsmedlemmer
ne ftjcele hans Lygte, bemærker en
Kollech
Vi henviser vore Læseres Op
mærksomhed paa Mr. John Motts
Foredrag »Aandelig Atrofi«, som
Mr. Mott for nylig har holdt hjems
me i Danmark. Det kan godt være,
at en og anden maaske vil synes, at
det er for ,,engelsk«; men denne
Synsmaade skulde vel ikke stamme
fra, at der er gaaet Atrofi i vedkom
mende KritikerI
Der er forelagt Jllinoiss Legisla
Iur et Lovforslag, der fordrer, at en
-.?a11d, der ansciaer om Gifternlaals
Tilladelse, ffal svcerge, at han ikke
har været heruset to Gange det sidste
Aar. Hensigten med en faadan Lov
san være rigtiq god, men den naar
ikke Maalet. Hvad kan ikfe den faa
i Sinde at sværge paa, sum er un
der Jndflydelse af Trik og saa
tillige bliver opsat paa at ville
giftesl
At der ingen Krig bliver mellem
Servicn og Øftrig mener man ga
ranteret ved den Omstændighed, at
de to Magter langt fra aleue er in
teresseret i Spillet Russland hat
sine Jnteresfer at iagttage, Italien
sine, ikke at tale om Tyskland
Og det er netop de Omstændigheder,
der gør, at Magterne maa se at
afværge en Krig, der næppe kunde
undgaa at blive en hel europæisk
Krig væsentlig med Germaner paa
den ene Side og Slavrsnere paa
den anden.
En kritisk Bedømmelse er vel
noget, som alle Ting — og for den
Sags Skyld Mennesker med kan
have godt af; men naar man op
dager, at Kritikken er uvenlig, faa
bør alle rettænkende Mennesker doe
re Paa deres Post. Det er jo ikke
1:sædvanlint, at Mennesker, fom kun
har tilbragt en meget kort Tid iDe
Forenede Stater, at de netop er saa
fiks og færdige til at bedømme alt,
fordi det ika er dansk nok.
Saadanne Mennesker giver mani
Regelen Betegnelsen »greenhorns«.
Te hat set saa forholdsvis lidt alli
geveL og man fkal fnart opdage, at
deres Kritik er halt, fordi den ikke
tager de stedlige Forhold i Betragts
I:ing. .
Modsretningen findet man hos de
Mennesker, der forglemmer deres
danfke Sprog, førend de har faaet
Tid til at forstaa, hvad det vil fige at
kkikc Engelsf. Hos disse er Kritik-I
ten temmelig stierkt ndviklet one-H
Jfor alt det, sont kotnIner fra Dan
Jnnnskj og det er nt lmvne i en anden
l .
iIlinddemrmt
——-—-.4—.-————
Forftclligt bcdømt.
Nedenfor gioer oi llddmg af to
LumnaBludeLi og ect Ehicago
Nladis Bedønnnelje af Præsident
iRnUchcltI
I Tet dunolratiske Vlad »World
Ist-mid« strier
»Juki-I leoeiide Menncske uden
Roofeoelt knnde have gjort de al
,Vorljge Fejlgreli, lJan har gjort —
erjlgreli nied Hensyn til Smag, til
Bedointnelse, til Søinmelighed, til
Netfcerdighed og endda have sin
,Popularitet i Bel)old, end ikke del
leis. Jntet andet Menneske kunde
have fremkaldt et saadant Bifald
over en Række bitre Kompe, hvilke
lan skiftenis tabte eller opgav, før
lhan oandt dem, og endda gaa nd
Taf Emhedet med Folkets Tillid. Ju
gen anden amerikansk Statsmand
jder bar vceret gioet Magt og An
Jsvar, har vist en saa afskrcekkende
’Uforboldsmæssighed mellem Luzif
tcr og Udførelse, og ikke desto mindre
bar faa af dem alle sauledes vundet
og bevaret den populcere Anseelse,
endog under Succes, soin Roosevelt
bar vundet og bedaret trods Fejl
grob.
,,L1nal)a Bee« striver: Nntidige og
frenitidige Kritikere vil has-ode, at
Mr. Roosevelt har gjort for megen
Støj under Udførelsen af sine Refor
»mer, men det er tvivlsomt om Offent
»ligheden knnde vasre blevet vakt op
itil at se Nødvendigheden af Kødin
spektionen og Bedarelsen af vore
smtuktige Velsmudskikdek, tiI at se
;Lani- og Skovsvindlerierne, Jeru
)l1anernes Overgreb og andre Onder
)ved Udbredelsen af fredelige Trak
jtater eller Offentliggørelfen af Jn
ttrviews, der paa en spagfcerdig
IMaade paapegede Nødvendigheden
as visse Reformen Det kan trygt
forudsiges, at hvad angaar fund
Morals Anvendelse i det offentlige
Liv og Vcekkelse af moralfk Enthusi
csme for Udøvelse af offentlige
Pligter, da Vil Roosevelt vife fig at
have været den største Prcedikant og
Udøver af politisk Retfærdighed,
som denne Nation bar haft.
.,Chicago Record-Herald« skrive1«:
Præsident Roosevelt trcekker sig
tilbaqe fra Priesidentemlwdet badet
cif faa, elsfet oq l1e11nd!«et af de
nmnqe Grunden til de niodsatte
Felelser er een on den samme. Te
nianae benndrer lmm for den Poli
tik, lmn lmr reinste-senteret oq san
«ln-ldigt fremmet. Te san liader lmm
for fannne Politik. . . . .
J Forbold til denne Politik bar
tc Ting Udlnasrket l)(11n. Det ene
er en fejlfri politisk Riqtinbed Tet
andet er en absolut uplettet person
lig Ærligheds Prcefidentens poli
tika Rigtighed er det sidste Tiaars
1111der. Hans Ærlighed bar veeret
Genitand for de bitresre Auweh
hans Modstanderes mest determi
nerede 1111dersøqelser· Jkke een Plet
bar onst-et fat derpaa, skønt enlwer
Kilde i den Henfiat bar Dreret nd
temt . . . . . "
Det er vor Tro, at der aldrig var
et ØjelilikJ da saa manns- Amerika
nere hiertelia fulgte, benndrede og
elskede Præfidenten, sont følaetz be
undrer og elsker ham nn, Ja ban
nedlcegger sit Embede
Det er Folket i De Forenede
Staters Lykke, at den næste Priest
dent vil blive en, der er i fuld
Sympati med Theodore Roofevelts
esfentlige Arbejde
Dunste Tanker.
Eu Digtets Hundredaar.
Ligesom Februar Maaned 1809
gav baade det amerikanske og det
engelske Folk nogle af deres her-Inte
stc Sønner, kan vi Danske med Ære
nævne, at ogsaa vi har en Februar
Søn fra 1809, der bcerer rige Skat
tc hjem til vort Folk.
Ja, der er næppe Tvivl om, at
dersom Frederik Paludans
M ii l l e r Var bleven født i et Folk
med Verdens-Sproqet, da hilde hans
Nnvn nu have været et of de be
rømfeste Diaternavne
Des stoltcre er vi Dunske af bran.
J bans Digtervwrker ejer vi vog
le af de rigeste, meft formfuldendte
ug dybttænkte litterære Værdier,
fein Verdenszslitteraturen endnu ikte
tan upvije Tilcagen til
Tei er iBiikeligyeden intet W »«,ærlr
du lsenset til baade Foun, sudhold
Un Sandhedisaand ooergaar ,,:’l d a mi
H d in o«. i
:.Ii’an kan jaa i enkelte juage Øje
lrlitte lsenfalde til Beklagel Ie af, ati
Ualndanzdiiiller Var saa ndpreegeti
dHliik i l)ele sin Prddnktiun, at det;
endnn iffc ljai ineiet innligt selv’
iu· niest Degejslrede Tigterliesere at»
oteisastte l)an: «Isiert««er paa fremmed’
Sprdg saalede-:, at de frennnede Na
tioner i·nnde statte l)a1n.
Tet narede endog lcenae, inden
Tuskerne sit »:’ldain sonni« og iinens
Var Tidshisiorieih hvdrnndef dette
niennmentale Værk er skrevet, saa
meinten at Oversiettelsen tun give
de mindre Opsigt.
Jtte at tale oni andre Sprog,
hin-:- Folk er mindre dybtstikkende
end Tanniarks sydlige Nabe
Men lad ost- ikfe tale oni de andre
Folk siden det deivcerie er herris
liat, at den dybeste religiøfe Per
wnliabed sont den dansts uitteratnr
fender, ftadig knn lceses af de færre
indenfor det danske Folk selv.
Dette har sin forneniste Aarsag i,
ais Folkets brede Lag altid lioveds
saaelia spørger om »paneni et cir
ceLTsBrød oa Sknespil«, oasaa naar
det aielder Litteratnr.
Oa man kan ikke nceate, at den
Tigtnina, sotn den fintdannede Prie
stesøn fra Kjerteminde bar foftret,
frcever langt flere Forudsætninger
for at forstaa-5, end Meniamand end
nn fidder inde med» Selv i sin
ftwrkt ndadvendte Periode-, inden·
lian — gennem den langvarige
Sondern i sit tredivte Aar — kom
til et dybt reliaiøst Gennembrud,
tiar bang-« Diatning stærkt ariftokras
tist. Jkke saalcdes, at han ikke for
sxod Menigmand Han dei« har teg
net Alma-Z dejlige Jonifrubillede
ais følt »Danserindens« kran
ke Kcerligheds Kaar, elskede netop
den inidfolkelige Umiddelbarhed.
Men det sainme Fulkelaa laa for
llanat under bans alsidige Opdragelse
ca vidtrwkkeiide Belcestbed til at kun
ice grilie hans Aandsrigdom
Oa i hans senere Produktions
tid, Ha han efter Giftermaalet medl
den 9 Aar ældre Kusine Charizå
Borch blev den tilbagetrukne Lins
i7,1·nliler, taagedes hansSkikelse endnu
mere for Folkets store Mængde.
Des ejendoninieligere er det egents
Lim, at i denne Eneliorfid da han
iiuede lufkelia ined fin Huftru og
endnu lyfkeligere i sit Gndsforhold,
u ja netop ,,Adarn Horne-«
Ziiktelsen italit i sin kraftløse og dog
isireanede Forloietbed — saa lige
ander nd af Virkelialieden, at Vi den
Tag i Tag ser sannne Adam Homo
aaa luss lencnde iblandt os. Ja,
desiiasrre inaa indrønnne, at ligesom
Tinteren Ined sin Jroni kalder ham
ined et Nat-n der tu Gange bein
der ,,«.Vienneit·et«, saaledcs er der i
is-; alle Iner eller mindre af en
,Adani Senio« — Manden, der for
ein ndie Anfeelse nied stadig kølis
zieie No svigter sine Iliiadoriis-Jde
Taler. Tet er Esau-cjælen, der stel
Eaet osørsteiødfelsretten for en Ret
Mind.
Ovor kan dog Paludan-Miiller
l,-11dflette —- oa i den eleganteste
Form. Hvor kan han dog liege ogsaaY
naar Sirt-len, oprevet af Jronien,
speraer om Genrejsning. Den fin
des knn hos Gnd, i den ewig- Krer-»
iahed, der sendte cis en Ferse-neu
og ihvad denne Kærlighed getxføs
der i den menneskelige Simi. for-ded
let gennem Triengslens Kris
i Som Alma synger det i fin føifte
Sonnet: -
At ret jeg lever, sknlder dig ieg kun
As alle Mennesker kun dig alene.
Før i min Tanke boede jeg faa ene’
Som en Delfin paa Havets stille
Bund. «
IDa hørte Jeg din Røst en Afteniiu. id,
Da Still)ed syntes alting at fsiritena
Grund
I
iTin Stemme klana for min i Luf
, ten-J ale
j« or Livet klart i Toner fre m at
, stille
Oa aennem dine Ord blev Verden
i min.
c«,Vedbliv altid saa til miq at tale.
Tu er min Sanger, som jeg bester
i
i
i
i
Paa Vølgefladen op, fra Fideik
fpille. i
Jeg er din Tro, din lyttende Dclfi11.·
Ellcr som oi lJar dct i Almas re
Ligiøsc Eonncttor, de dubcstcy dvt
dmkskc Sprog vier
Lyffaligt cr; sia ausfabt at sometan
Og følc sig i Haabcts PaI«adiL.-·i; I
Mcu saligt er; sit eget Sclv at gletth
· me
Og skabe uogct nyt pm Hande
Vis.
Til dcnuo Tobbeltl)innucl vi os;
soinac
Naar for Tilvasrolson vi takke Gad:
Naar Hier-ten indre Lonfana Vi
« fre:nbrinae,
Mens Livetsks Lust i Toner brydcr
ud.
Dog, hvis vor egcn Røst vi da kuu
horc
Tet gaar os, sont dct fordnm Diam
len gik:
Hans Toncrs Skønhed fængsledo
hans «Øre,
Og Æren af hans Lovsang Gud ej
fik.
Han synger ikkc lwnaer —- rent for
ftemte
Er Glcrdcns Strenge, hvori Klangcn
laa,
Og Hiertets Tekft, han over Sangen
glcmte,
Forawves soger han at komme paa.
Men naar en Gang i Himlen Fuga
synges
Den ftorc Fugu, som er Liocts Lyst,
Hvor alle Stcmmer i hverandre
slynges,
Og hvor dog skcslnes skal hver enkelt
Røst:
Naar Gud, sont fylder alt, sin Lov
skal høre
Som Udbrud af hvert Hiertes Poesi
For Harmonien at fuldstændiggøre:
Mon ikkc Dj Polen da farzt et Par
ti?
Som man heraf vil forstaa, txt-ak
te Alma — ellcr rettere Digteren
fgennem Alma — Virkelig, at de1W
endog kunde hære Muligyed for, at
Djævelen en Gang skulde kunne um
vende fig. Eller maaske det er ret
tere at forstaa bam saalede«s, at han
i Skildringen af denne Kvinde,. der
Her bleven som en Personifikation af
den Kærlighed, der tr r alt og
Wer alt, hat villet give hende saa
ktort et Hierte, at hun skal tcenke
eller haabe, at en Gang til alt ondt
kunde blive overvundet
Alma bavdzi den Hjesttevem der
faa finmmeliax bedroq henke for hele
Livcts Kærlighedslthkc, set chevk
lens Magt. Lg dog haabcr bun.
Saaledcs tænker vi, at hundesj
Spørgsmaal skal forstaas.
Paludan-Müller danner Incd fin
Jirkclighedåisanz Overganacn fra en
usund Ummautif til den Innderuc
Realisme Men han har Romanti
kercns Lasnasel csfter Idensvnndne
Tibers Stordaad alliqewL
Tot fu« man Vol klarest i det stor
flaaede Traum ,,Kalanus«' — Sen
HedetxoldI-Filtdstvf, der i Sorg over
sin Sviatcn af Jdealet frivilligt be
stiaer Vaalet.
Tet sammc finder Vi i dct dcjliae
EpoO3: Abels- Dk1d«, lmor Moder
sorgeu over Zynden og London-Z
Folger bar faaet sit niestcrligej
Sjælebitlede. j
Fonmdcrligt har han haft Evne
til at forene netop Romantih med;
dcnszi Verde115-chk«11k)cd, og Realis-j
me, med den-k- dybe Ærbodighed fori
det fandfærdiga
Det ser man vel bedst af »Bene
dikt af Nurcia« — det Epos, som
maler hin store Munkefaders Ud-I
vikling til Guds-Tjener med faa
dan Farve, at han faar Betydning
for Nutidens Kristen-Dannelse, til
Trods for, at Nutiden er saa uhyre
fjern fra Klosterstilheden og dennes
Opgaver i Kirkens Historie.
Der er de Digtere, der har flot
tere Vers —, der er dem, der har
malet med mere glødende Forder.
— der er dem, der har kunnet spin
ge deres Læfere stoerkere —, der er
dem, der har givet mere efter for
deres Stemninger og naael at sætte
de opbrusende Følelser mere iBe
vcegelse Men der er ingen, der
bar sat sig sit Maal i Digtningen
med klarere Ro og Overbevisnina
mu, at saaledes vilde Gub, at ban
sfulde opfatte sit Livskald.
Det forløjede lslotter han staun
lselslkist, det bombaftiske tmskker l1an
ned fra Piedestalen mcd den skæren
de Ironi. Gan ladet Damit-bran
mærket dinqle paa Mands-Bryftet,
mens ban vifer, at Fyren er hul i
Nonnen Men over alt dette rcekker
lsnn sue-»den fretn til Trøst og Op
niinnriicg, ider hnn viser Slnsgten
lnn til den ene store, den ene Knec
liqlied — Forfoneren, Bindi Sim.
J lmIn er det, at Zjnslene stnl kun
ne lose: nd nf Foiløjetlndensts Zum
Vittinliedssevn on nun Vefrielsen »
i Wink-.
Vidforlxn
Sitcdsyang1.
Ecsnc enlnier Vil have lietneerket,
er der niellem Jordenii tin-stets 1600
kllkilliuner Jndlsyggere Innnge on
sinke Uigljedeix Fremfur alt da san
isnn ndoortecs set.
Der er nu dog ogsaa mange og
sinke Differenceiz Foiskelle Og det
er fornemmelig indndtiL diIse Inaa
INDE
Det nfynlige Kraftcentrum som
vi fnlder Sindet, knn lsosks wende
kllkennester nfvige lige sna meget fom
den lyse, folklare Tag fra den rann
sorte, for Øjet nigennenttrængelige
Nut.
J Ellkenneskets indre Eksistens er
der pan en Munde alt fra Moders
Lin nedlagt et tvingende Princip, en
ledende Bevæggrnnd — et S in d s
b an g: det vil lige san nfgjort ka
rnkterisere Mennesket soni medfødte
Legemslyder eller -d1)der.
Vil nn nogen spørge, hvad Sindet
san ezienliq er, knn der knn svares:
Sind et: tbi det kir-! ikke refolve
rest- til mere fundamentnlt end netop
det selv.
Tette Vort Kraftcentrnm ytrer
sig paa flere M.aader Glieder og
Sorgen med alt det, de tvende Be
greber rnmmer, staar som en Klas
se for sig. Tanker og Jdeeiy Villies
bevægelser oq Volunteerhandlinger
er Eindets Perseus-Werken
Men jeg tænkte ber særlig at dil
le skrive om een af de mangfoldig«
R e t n i n g e r, Sindet kan tage.
Tit og mit Sinds Hang kan be
stemmes as det, som vi mest og ger
ne besatter os med, det, der atter og
citter giver os Glædens Tilfreds
lied i vort Voesens forborgne Dyb.
Der er saaledes een Klasse Men
nesker, som med Rette kan kaldes:
D r o m m e r e. ’«
Og hvad er nu en Drømmers
Særkende2 Ja, han vil for det sørs
sie ikke føle sig tiltalt af ydre Ferm
lied og Travlhed Hastvcerk er ham
en Pest og Plage. Han egner sig
aldelcs ikke til Arbejde, der skal nd
foreszi regelmæssigt, puuktligt. Det
til hau bestandig føle som en dob
ttislt Byrde. Er derfor en Drøtnmer
heimist til for Brodets Skyld at gøre
mastinucassigt Arbejde, Uil Liuut tun
liude ljam faa Uygpuntteu
Blandt Litteraturenis Trommel-e
u« der sasrlig Wende-, jeg her vil
mone.
Forst da Jrvings »Rip Van Iöin
t«iis«. — Rip havdc vel i Grunden
iuter imod at arbcjde, blot der ikte
var fordelagtigt, m):tigt. »Hm hav
dk-, siger Fors» den most unvermu
delige Jlssty for al Flagg- nyttigt
Arbejde Dcrimod Ting, som der in
xnsn Zortjeneste var i, de kunde or
duklig fryde ham· Naar han fik
Rai-sen paa Ratten og tom ud i
thude frie Natur, hvor Solen Var-»
mode lmm, og Fugleues muntre
Sang lod ham chemme huslige Ube
lmaeliabeder, da følte, oplcnede han
more virkelia Zindgslykke og Tilfreds-»
hed end Krøsus teller Rockefeller)»
kunde faa ud af Lin-et — trods de:
manae M illioner. Da har han byg
get Luftslotte og lagt store Planet
Tlii det er Drommetens medfødte
Begavelse Men Rip staat som Type
paa den Klasse Drommete, som ar
bejder sig op til ingen Ting.
Dernæst nævner jeg Dickens’
,,Micawber.« Af Karakter er han jo
vidt forskellig fra Rip. Men væsents
lig var han Drommet. Som
Familieforsørger var han absolut
umuliq. Se ham komme trippende
paa Gaden paa sin sjuskfornemme
Mauer, Hatten paa Snur og Haans
den graciøst stukken iBrystet. Alt,
han tog sig for, gik iVasken. Men
stadig var han besjoelet af den Ovar
bevisning at eet eller andet snart
skulde »vise sia«, saa han blev en
bel Karl, en holden Mand. Der var
doa tre Tin»a, ban til enhver Tid
alad oa gerne afordet brygae en
Bolle Punch oa derefter hjælpe til
at aøre den usnnlia —- holde Taler,
svnlstiae og høfsvankende —- samt
skrive Breve, Masser as Breve.
t
s
i
i
Er nojnntint Eidestylfe til Micams
Der Our visinok aldrin teuer. Men
rnndt unk, i By og pan Land, kan
ei dnnlindngs mode, lwnd fis-, Uil
slnlde ,,Micamlicri«:-1m«, i een eller
unden Form
Men san er der ogsnn en Wiese
Truntnnsrt-, sont i deress ener Lip
tnn the det smaai nok med Ensffl
’L3(·111(er-.-, on sank oste seist findet
dxsnss Anerfenfielsn naar det ex« rinn
i«"«te1«, nanr de er døde, nIen Wic
mnnne Trnnnne betod nagst Un lslen
andre til Wann on lede —- det er
Tinterne Ninus ·"1,e un Lnsinderne
Tot er Hist sandt, at noaet nf del
asdlenC dnnesic ug smnkfeste, der san
ledecs er f1«entln·ant, blev til under
klskesrertanfencs Lock-fernen mens
Trønnnensn levede, Oan var for-sinnt
on sorladt i sin Nod, sin Ensomljed.
Han hnvdc knn sin Drøny sit Sind-Di
l)ang. Tet levede han for, det led
lmn fur. LJ da hanss Drøm var
virkelignjort, Var hnns Daa til En
de
Wolfgang M o z a r t, vistnok
den største Tonedrømnier, vor Jord
bar baareh døde som ung Mand i
dcsn yderste Fattiadom Siden. ja,
siden stnnr der Glanz-i af hanss dej
lige Drømme
Sokrates, der daglig vandres
de oin i thhens Gader og søgte Til
l:ørere, til hvilke han med rig Haand
oste nd as sit Wertes Overflud. var
saa fattig sum en Kirkerotte — og
lnwdc " Tilgist den Ulykke, nt haus
xione da paa ingen Maade forstod
euer paastnnneoe han«-s Dandrømme.
Inn linnde lasrt Billedhnngerknnsten
ein knnde have tjent sit gode lldkotn
me denn-n Men Eindets Hang gik
i en anden Retning.
Don bnade Tid og Plads vil sat
tesii til at nævne alle Navnene·
:ie Il- J
For nærvcerende synes dog det
absoluteGeni bedre at kunne slaa igen
Mem til Anerkendelse og tilsvarende
Velønning. Den væsentlige Grund
hertil er, antagek jeg, en mere al
mindelig udviklet Kunstsans i Oder
og Middelklassen Til Trods derfor
Ieves der dog endnu mangen Tra
gedie paa ensomme Tagkamre med
en ussel Brødskorpe oa en Skaal
Band. Hvis man fik det at Vide:
det hører bist ika egenxigtil Sjæls
denhed, at en Drømnter findes i sin
elendige Vraa, død, enten for egen
Haand eller af Sorg og Mangel
paa Erncering. For kun et halvt
Aar siden forefandt man saaledes
en raakold Vintermorgen en Yngs
ing død og kold paa sit fattige Leie.
Tagen før havdse han forgæves prøs
riet at aslnrnde en Digtsatnling. Han
haode kaldt den: »Synt··ende Sol«.
En Joxirnalist fik fat paa Værket
ug ertendte straks en Mester«l)aand,
der i furthfulchidte, glødende Vers,
af lwilke et. skmlvende, foruentningss
Inldt Eteuniinnsliv straalcde, liavde
ndtrnft Eindetis Sorg on Haalr —
cnxn snmlede en Listen en større Fle
Venner on forelæste dem Vaerket Og
der blcv Bonn-Heisa der randt Tan
rer, der lød Lovprisninger — nu,
da Mesteren var død. Man formt
staltede en Jndsamling til en Minde
-":««·n for Kunstneren — nu, da end
Elle en Werden-J Anerkendselse knnde
gavne yaln det mindste.
Her i Lnndtt hour Ruck-innen sta
dig bliner mere sammensat, kan det
ret betænkr ikke undre, at man kan
finde det sanunensatte Drømmers
sind, hvor Talentet i udpræget Grad
forbinder sig med Forretningssaiis.
Og naar jeg nu Vil nævne et Eksem
pel, kan jeg sige, at jeg ved om in
gen, paa hvem det saa fnldkomment
passer sorn Drøtnmeren, Thomas
Alva Edison.
Han faar da Anerkendelsen i ful
defte Maal — i levende Live. Og
Levebrødet og lidt til.
. x·
Mr. Farmerl —- Glem ikke, at
der kan rejses billigt til Sherman
Co, Texas-. Gaa med os demed og
sc gode Forme til billige Priser.
The World Juvestmeut Co.,
601—4 N.Y.L.Bldg.,Omaha.N-Zb.
W
Konfirmatiouskort
Nyt Oplng af færdeles smnks
kc Kort til Konfirmationcn. Opbæ
vede Blomster i forskelliae Fort-er
on trvkti Guld. Fint dekorerede
Blade indeni med Vers passende til
Anledningen
10 —- 15 —- 20 Cts. Stykket.
Dauish Luth. Publ. Hause.