Fra Nupkammerct
«Jfører eder Guds fuldc Rustning.«
(Efs. G, 11)·
,,Lyscts Vaabcn.«
Lader ois iførc Lysetg Bande-hi
skriver Paulus til den frjsme Me
njglch i Rom.
Lyjctsz Banden — et 111a"1«t«clE-Jt·
lldtryk· Meu dct er nicht betegnetp
de.
Saa snart der talcis om Baa
ben, kommcr man uvilkaarlig til
at tccnke paa F j e n d e r.
Livsfjcnder, som man enten skal1
Vcerge sig imod, eller som skal an
gril1es.
Men kan Lyset da bruges form
Vaaben til Forsvar eller Angreb?"
Ja det kan. Vi skal se.
Aposrclcu fkriver i samme For
bindelse om Fjender, som den en
kelte baade skal værge sig imod og
angribe.
Disse Fjender er Kødets ondc
Gerninger, faafom Fraaseri og Druk
kcnskaly Løsagtighcd og Uteerlighed,
Kiv og Avind
De er chnder, Livsfjender. De
vil ftjcrle Livct fra dem, der kom
mer i deres Vold
L Apostelon kalder disse Fjen
der »Mørkets Gcrningcr«. Derfor
or Lyset det bedste Banden imod
dem.
Gud er et Lys, oq der er aldeles
intet Mørke i ham, skriver Apostelen
Johannes. Og han lasgger til: Der
snm vi sige, at vi have Samfund
med hom, og Vandre i Mørket, da
lyve vi.
Alt, hvad er fra Gud, taaler Ly
set. Guds Børn kaldes cqfaa »Da
gens Børn« og »Lyfets Vørn«.
Læg Mærke til, hvor det unde,
hvor vorc Livsfjcnder hader Ly
set og føger Mørket.
Tæuk blot paa de ncevute Ting:
Fraaseri og Drukkenskab, Løsagtigi
yed og Uteerlighed
Kan man først faa dem frem i
Lyset, saa dømmes de, saa er de ikke
vanskelige at overvinde.
Selve det materielle Lys er et
Vaaben imod mangt et Onde.
For Aar tilbage vilde Skænkevceri
tene have Skærm for deres Vinduer,
og det vilde de vel endnu.
Men Loven forbyder det, fordi man
erkender, at Lyset er et Vaaben mod
Drikkeondet.
Ligesaa imod de andre ucevute
Onder. De kan ikke holde sig i Ly
set. De taaler itke at blive kendt,
Iom de i Saudyed er.
Lyset er et Vaaben. Derfor frem
i Lyjet, du, som har Liv og Zalig
hed fast.
Lyset har tjent til at opdage man
ge Sygdomsbaciller, saa Mennesker
baade kan staa Vagt imod dem og
angribe dem.
Men Kødets Gerninger, Markets
Gerninger, er vcerre, mere dødbrin
gende og udbredte end selv Tuber
kulosesBacillen.
Hvor mange Liv er ikke bleven
dræbt af Drukkenskab og Utugtl
Og hvem kan beregne, hvor Kiv
og Avind, Uretfærdighed og Bedra
geri har taeret paa Menneskers nan
delige Liv!
Frem i Lyset, omgaas i Lyset,
du, som har dit Liv og din Salig
hed kcer.
Og her rcenker vi ikke alene paa
det materielle Lys eller Vcrdens Op
lysning, men paa Guds Ords Los.
Frem i det; vandrei det. Der mø
der du Dødens Lvervinder, Livcts
Fyrfte
Lad Glle Ords Lys beskinne
lwert Skridt, du tager, saa er du
,.if,m·t VaabeM baade til Forsvar og
Llnqred
Tot er et qodt Naad over for al
lc vansxethxe Zpørgsmaal iLivet:
Taaler det Uyseh saa dristig frem
Ad.
»Lader os aflægge Mørkets Ger
ninger« og »vandre skikkelig som om
Tagen.«
Hæmorrholdcr kutctcdc paa
6 til 14 Dage.
Pazo Ointment er gamntes
ret at kurere bvert Tilfcelde af klø-s
ende, usynlige, blødende eller frem
trcedende Hæmorrhoider paa 6 til
14 Dage eller Pengene refunderedr.l
50 Cent.
H
Gcænscn.
Hnad der er Synd og ikte Zynd
er et Spørgsmaal, der nieget oste
lsestasslcger tasntende Mennesker.
En Licissioncen oLs betendt, yndede
altid at gioe selgende St-ar, naar
s. Erz-. et euer andet tvivlraadigt
Menneskeltarn spurgte l)am, om det
da var Hund at dnnse: Har du Lyst
til at danse, ja saa danszs, til du itkes
tun 1nere. Let Var et diplonmtistt
Zum-. Missionæren nidste jo not-(
at naar et zlllenneske tout i rigtigl
inderligt Samsund med Gud, jaai
vilde deth Begier ljæve sig høst over«
saa verdszlige Ling som en DanseL
sulkzs tnivlsonune Unster. ’
At der kunde dansegi udenSynd uden
nogen egenlig Lauljed iljvert Fald,
benægter oi itte Men oi er overdei
vist om, at det Hierte, der sredfyldt
rsg længselsxssuld ljiger mod at følge
i Jesu Fodspor, at det alt-ist vii sele
sig sremmed i de verdslige Sam
mentomster, yvor sont Regel Bnl
eg Soir fremtneder Side om Zwe.
Der er et Problem inden for vor
TidS Kristendonh sont enlnter tren
ltende Kristen maa fordybe sig i
Løisningen as. Det er netop Skellet
mellem godt og ondt. Paulus- iiger,
at alt er os tilladt, nien ikke alt
er os gavnligt. Tet ben)der, at vi
tnaa vaere agtpaagivendxh nt vi af
holder oI fra, hvad er osii skadeligt
Den indre Mission, sont den
taldeis iDannIark, l)ar Ord for at
Være for asketist. Og her kommen
hvad vi ovenfor nævnte —- Proble
met, der skal løses: Stellen der man
være indensor hvert kirteligt Sam
fund, der arbejder i siristendommens
Navn. Det kan synes undertidem
som et Menneske kan blive for pie
tistist, det ka n hænde undertiden,
at et Samfnnd bliver det. Men
(!")rænser maa der være for, hnad et
kristeligt Samsund katnszdh tillade sig;
detss hele Arbejde maa«vcere privget
cif et dybt moralsk Ansvar.
Skriveren as diisse Linier var sor
leden til Stedei en dansk-amerifansk
Fiirke, hvor Ungdomsforeningen hav
de en hyggelig Sammenkomst med
Oplæsning Sang og Kasse. Det
Var altsammen godt og nobelt til
mod Slutningen Haa stod et »ungt,
tcknkeløst Menneske frem og foredrog
en trala’-la’-la’ Revyvise. Der var
ikke nogen egentlig Banden ug
Svaergen eller Jnnnoralitet i San
gen, men alligevel our den en kan
paa. det Sted og Inellem de Mennes
ster, ltlandt hoilke den ,l1len foredrw
get. Den spredte en Handelns For
1-1«rring mellem Tilbørerne bot-riese
de det nnd-le. der ellers bade pras
mel Aftennnderboldnjnnekr
Et kristeligt Zanisnnd man were
ydersr varsotn med, you-) det til
lader sig. Men paa den Juden Side
maa heller ikte de gamle rundt um
i Menighederne glennne. at sont
Tiderne glider. stifter diaur og Til
s1ande, og at der hois dem er en
Ungdom, sont er ung og Vil have
Lov til Glaede ja, de: nytter jo
itte at ncegte det — ogsna jordist
Gltede i Ungdommens Baar.
Det lyder som en absurd Taufe ut
serlange nagen officiel Grcense
idstukket melle1n, lntad er af det go
de og det onde. Forsaadidt det guck
)der det enkelte Menneste. indrøm
ftner vi Tautean Absurdjtet, Inen
iilte nnar det sigter til en lsel Wenig
hed eller et helt Samfund Der kan
der drages et Ekel, som betyder, at
»sc-a meget kan man tillnde sig, saa
lvidt maa nmn gaa med Underhold
hinkt og Selsfabeliglsed i Vestræbeb
serne for at fange Mennefker til at
dele Lyker ;n19l1«l1ejdet i Serrens
Binxmard
En us de ameriknnske Kirker har
nylig besluttet Oprettelsen as Møn
stersulooner Forslellen nun en Ilion
sleesalnon og en almindelig Saloon
sml liline den, at medens sidstncevnte
seger at scelge den enkelte Gæst saa
rigeliqe Kriantnm af Spiritns som
tnnlixiL Uil forstmevnte kun tillade
.bei«1rcenset« Udskænkning for en
Person Tet er et kirkeligt Skridt, vi
ikke smnpatiserer med, og vi tilføser
— et Ineget voveligt kirkeligt Skridtl
Denne Originalitet inden for kiriJ
feligt Arbejde nævner vi kun eks
empelvis for bedre at illnftrere vors
Mening: Grænsen mellem det til-J
ladelige og utilladelige inden fors
Menighedens og hele Samfundetsi
kirkelige Arbejde. I
Det er desvcerre en altfor kendtj
Sag, at der i de større Byer, hvor«
Uore Menjghcder har oprcttet ster
lige Ilnadomforcningcr, er altfor
lädt Tilslutninq i Furbnld til de
manac mcgc Tc111sfc,d01 findes, Qg
lnsad or saa AaksaacnP Lwad er Aar
sazusn til, at do unge sclv danner
selskabclige Forvningcr og gaar meri
cller mindre udcn Um Kirkcns nah-I
ne Tore? Ju, dcst or Grasnscnl Det.
or, fordi de war-;- store Flortal me
nvr oa siac1«, at mer EncchrFCr er
for tauml-, Ulrasnslsn for sucht Og
naturliavis or dctte sandt, forsaa
rsidt del- aasldcsr Mcnncskcts perdss
liacs Begann Tlai bvor der er bygget
til Guiij Ærcs na for Mcnneskets
Frclscs Skvld, chi- cr der kun trangt
Epillcsrnm for Livets flatterende
Vordsliabcd ’
Det wide-S og skal vidcsy bvor man
cndnu ikkc lJar Forstaaelscn deraf,
at lwor der bewies, bygges og ar
bede i fast Navn, der maa fläm
Inclige Kaar made. Vi er med til,
at Vejcn til det ftore Maal gøreåj
saa tiltrwkkcsnde som mnligt, fordi
jvi bed, at Was Riae er Tankens
ldnbcsftc Tiltrasknina Vi er mex til,
lat intet sparcs i Retning af An
sftræugclse oa Hyaac for, at Ung
Idomsarbejdet kan vokse sig ftort og
istasrkt og trofaft mod Kristcndom
Ilion-J helligstc Principper. Men det
maa ogsaa vcrre Maalet og mcIa net
Iop være Traaden genncm hele Ar
ibojdcn Trofaftbed mod Kristendom
monci helligste Princippvr. Det er
«godt og alædeliat, at en Menighed
kan unsre stor og stærk og økonomisk
1mfl)ængig, men bellere en lille, fut
tia i al Beskedcnhed arbejdende Me
niabed mcd maalbevuxg Grændser
cnd en jordisk mægtig Menighed
med elastiske Grasndser, der strækker
sta som Forgodtbefindendet fordrer
det.
chrt Samfund har sit Program,
dort bar sit: Bibelen. Og det gæls
der i Arbcjdct for at vække Meutre
sfct til fand Tro, at al den Agita
tion, der skal til, foregaar indenfor
Grasndsmx som Vibelen kan kendes
1·cd· Her aceldcr noaet af Duens
Frombcd og Slangens Snildhed.
Zaa meacsn lSonnoni maa der vise
ska mellem dem, der samles i Kir
kc og Krpr fælles i Stræb mod
dct store Maal hinsides, at Re
ten for ·Lyfet, - ikke fordijnkless a.
Eknespiller-Verdslighed. Hvor der
er bngavt til Guds Pris fordres
Takt. Tbi der staar skrevett Guds
Fuss or et Vedebus —.
Contridgc, Mont.
Or. Rodaktør
Tut lmr daadc glasdet mig og in
teressiert-r mia meaet at lasse ,,D1.«
tmadc do Dagliac N1)l)eder, om Lan
tsct lnsr i Illkoutana oa Fortcellingen
»Am- Villicr.«. Det, der har været
irrem-r am Landot her i Mont» ban
dis aodt og mindre godt, hat fik
t·u«t ajort Gar-n baade dct ene og
der ander En bar et Syn paa det,
en and-In et andct; «en figer: se jer
Iaodt for og tag- Ilrbcjdc og fæt jer
lind i Forl)olde11e, før J tager
»«-8ZoInrstead«: sen anden stgen kom
Hund« bvis J Vil have godt Land.
ETet sidfte vil vist enhver sige, som
lcsver ber, naar vi ser, hvor mange
Landsøgerne der kommer og tager
Land, og børcsr, at »Great Nor
tbrr11« nvlia har haft Folk ude at
sc- cfter Linie. Her er sikkert godt
Land med godt Lerunderlag endnu.
Tor bar rsæret skrevet en Del om
kicst kolde, barske Klimm det er jo
oasaa koldt af og til, saa bvem der
er bange for Knldcm maa helft blive,
bwr dct or milden-, cller ogsaa blive
Ende oa fnrc i K«akkelavmn. Vi, som
or ber, er rcjst bcrols, fordi vi syn
tc-s, vi bedre knnde kommei Gang
ber. De flefte ved fo nok, bvad det
koster at købe en Landejendom
Sidintil bar Past. Kjøller fra
Taneville baldt Gudsstfencsste ber 1.
csa 2. Søndag i Maancden med Und
taaclse af en Søndaa. Da der er en
(«i——7 Mil til bans Hiern, kan man
da sc, det er frcmkommelig af og til
her oppe.
Oa Nne Vislicr — den er en klar
Fremstillina af Oberamtan fra
Mørfe til Lys, hvorlcdcs Skellet
kommcr af sia fclv, fordi Mennefke
m- aaar paa to forskelliqe Befe, er:
smal, en anden bred oft-er Serrens
cqrt Ord: ,,Gaar ind ad den snevre
Port, tbi den Port er Vid, og dens
Vej er bred, fom fører til- Fordcer-j
helfe-, og de ere mange, fom gaas
ind gennem den. Thi den Port er’
—————
snever, ua den Bei er trang, sont
fører til Lioet, on de ere fau, som
finde den« Mattli 7,153
Liqesaa otn de Illcennesleis Kamp,
sun aaar paa den stnalle Vei, takes
der klart i denne snnde og indholds
riae Fartasllinnf
Med Tak for Lptagelsen
Peter Totncner11p.
-—«0- —--. »...
Brev fra Fcns Dirne
(Fortsat.)
Tiredaa Asten den 29. Dec
sc.rlod jeg Ebenezer. Citei først ati
have Vaeret ude ved Papas Grau;
»ved Vandtyxmnenh sagt zzsarvel til’
Børnene, sinst Astens mad, holdt An
dagt oa taaet en beoeeaet Afsked,
bestea jeg Lksjsevoanen sum Papa
havde kørt saa nianae Mil i, og
hvor fikkert nianae Bønner har ch
ret opfendt til Gnd
Børnene satnlede sia nden for
Skolebhaningen oa raubte deres Af
skeds Hiler »Johar!« idet vi lang
somt droa ud as Beneaaria Naar
vi nceste Gang hilser hverandre med
Fredshilsenen, bliver det nok under
andre For-holde In kørte vi til
Bompur-H nt, hvor jeg ankom tid
lig om Morgenen. Jeg tog Toget
derfra til Calcutta og kom igennern
Serampnr. Jeg dvcelede da iTan
Jkerne Ved den første protestantiske
iMissionær i Jndien Skomageren,
isBanebryderen, den Guds Mand,
«William Carer der levede og arbei
dede her beskyttet af den danste Re
gering. Her findes endnn Levnin
ger af det danske Fort oa et Mindes
mcerke over William Carry. Ellers
er der ikke Inegen Virksomhed her
Efter at have naaet Calcntta om
Middagen, toa ieg først til Sri
mandshjemrnet, hvor man vilde, at
jeg sknlde blive Nytaarsnat over:
Inen jeg havde løst Billet til Salur
og maatte reife samIne Aften Jeg
liesøgte dog Past. Steinthal i Y.
M. C. A. Han har en stor og del
signet Gerning her iblandt Studen
terne, for hvilke han holder Fore
drag. Her er Mødestedet for næsten
alle protestantiske Bekendelser Me
- thodister, Den forenede skotske Kirke,
·ter og Prebyterianer. Seer
ng er det de hinduske Studenter af
» de højere Kasten som Steinhal kom
mer i Berøring med og saar Jud
flydelse over. Her er noget af det
gaaet iOpfyldelse: »Fader, jeg vil,
at de alle skal være eet.« J øvrigt er
Forholdene helt anderledes, naar
man lever i et Land med 300 Mil
lioner Mennesker,«hvor de sleste bøj
er sig for Stok og Sten oa tilbeder
en Ko eller lignende Naar man i
Calcntta ser Kalidyrkelfen eller staar
nede Ved Ganges-, Hindnernes helli
ge Flod, og ser den Tilitrømnina,
hvor Folk styrter sia i Floden for at
faa deres Synd aftvcettet Te kender
io ikke til det Bad, der eng kan ren
se fra Synd, oa vi, der ved det, liar
forsømt at sige dem det. Jea ser
vi har ikke Tid til at standse da
kævles oni forstellige Opfattelser un
forkcetre hinanden. En dansk Mis
sionasr ndtalte sia saaledesrs: »Erns
kanalen er for incrver til at de man
ge forskellige Meninaer fan følae
med.« Lin Aftenen forlod ieg Cal
cutta og kørte hele Natten oa nceste
Tag til Kl. 2 otn Eftermiddagen,
da kom ieg til Wizananaaratn Her
Var en Lkisevoan, der skulde kore
imig nd til Salnr sont er den første
, Station, sont Becflnm Nis fionen
thar Den e136 M il fra Jernbane- j
stationen . Saa det toa oZ sra Kl.1
is Eftermiddaa til Kl. 7 nieste Mor-«
’aen. Tet var N1)taarsnat, Da jea
iljavde aod Tid til at tkrnke over det(
iamnle Aar med detsZ Innnae Om-»
stiftelser da Veliianelser for rnia.I
Jea foni til at tcenke naa Venner i
de fmstelliae Verdensdele, der Var
samlede oa liad Mine Tanker aik
til Amerika til Venner der oa til
den lille ..ci:sion:forenina. som iei
imanae Aar har vieret Medlexn ais
cg som jea vidste var sorsamlede tilj
Bøn da Gnds Ords Vet1«aatnina.«
Jea takkede niin Gnd for modtaanez
Velsianelser, for hans Rande, der
er nn hver Ellkoraen Mine Tanker
gik av til det kolde Nord til Brot
san Seifkole til de unge, der havde
Livet for sia, at noale doa i deres
Ilnadom Vilde siaet Ser er iea send
mia Oafaa i Indien til Saiten men
Akbeiderne er faa. Det var widers
liat at køre i den tilhnllede Voan
der lanasomt bevcegede sia fremad
Da jeg var Dreng, plejede ieg at
J
Unsre iiied iiiin Inder, soin ogfniii
liriiiite Die-um on dii jeq oi leiiede, citll
ir e iiied de sniiiine Tyr, beugte deti
L««iiiidiiiiger og M iiidei ficin Tienk
edei eii Vogn iiied to teiiinielig liøjei
Hjiils Den ei« ovei«diekket iiied enl
Eiiiskiiicitte Der ei« noiiei Hiiliii i
Viiiineii on et Tasiiiie »Oui« fiin dn
gøre diii det fiiii beweint ioni iiiiiligtsp
Fiiiffen sidder liiiliiejs iide iiiin Einn
xzeii iiii oiiiiiiiiitrer Tiiieiiie til iiti
iiiiii iied Tilriiiili iiii ved ii stiide deiii
« Zideiiie ined Liideii nf Pisfeskiiftetj
csii iiride dein i Linien eGeiiiiiiodv
U’idiiiit liliiier liiin iiiiiiiiq Tet inieri
fei Okskerne not« on iiiiiii derfor end-»
iiii iiiere lnniiieiiit Nii nii dii iiiinii i
iier limi, on de fiiiir eii LiiiiiiiiitriiiiL
on inci qniir det rnikere: iiieii innrt
siilder biiiide Kiiiken on Dnreiie lieii
i deii siiniiiie døfiiie Tilstniid Hele!
Tiden koniiner der noxile frii den
iiiiidfcitte Side. Siin kninmer iniin
ikke nok cif Veien Sau skieldes der
iid· Tet ei· nntiirlinvis Okseriies
Skiild, on dein einiir det ud over li
iiesoiii i Amerika Mennesket er sig
selv iille Veiine Don eiidelixi er vii
dein Altinq fiicir en Ende-, ogsciii den
liinae Vei, selv om den køres medl
Stude. i
Jeq einfin til Saliir Nytaars-1
Morgen lkIW og blev biidi Velkom
»ii:eii nf den venlige Missionær
iSchiiltze, sniii er Leder piia Statiu
Yiien her· Det er Etedet, linor Vierf
Elinii liegnndte kliiisssinnen i 1881 ved
sto lldseiidiiige Batliniaani og Publ.
Teii føifie iiibejder her her eiidnn
Tisiiii Stationen Pcirviitipur 28 Mili
ssin Ziiliir Palil er hjeninie oq ei;
Lierer pnii Mis sioiisskolen i Vreck
liim Missioiien er grundliint af den!
Ii vide Kiedse bekeiidte Past. Jensen
iBieckliiiii, soiii var deiis Leder til
ssiii Død Tet er særlig i Slesvig cig
EdZolsieiL at den bar siii Arneplads,
jbvorfm den ndqiiiir ng bliver under
biildt. Tie cif Missioncererne er frii
l;en By i Ditiiiarsken Der arbejdes
Eixciii 9 Statioiier. Der er 21 iiiiindli
liie Missioiiieren 4 kvindelige (Ze
Damm Akocjdei 115 indfødte Med
kiijkkipeke ou over 12,000 dxibte Med
«leininer. As dens Missioneerer er der
s, som taler det danske Sprog,
zBrecklum Missionen er vistnok den,
der faar den største Understøttelse
i -
i
i
fm de troendesJ diredse i Nordsles
«-ig. lHerren har velsignet den eige
ligt. Puu den-ji størsteZtution zie
men-V ljvor des- er over Uqu deute,
er der tillige et Seminarium til
llddunnelse as indfødte Medhjælpe
re. J Salur, Parvatipur og flere
Eteder pna Laolandet taietz Tem
Hopruger nIen oppe i-Bjerglandet
Jenpnr rules- et Sprug, der kaldesii
denuswoqet, eks her er det, Missio
nen lmr sin HovedvirksuInhed Jeg
keIn itle lkengere end til Sulntc
Pan Eclntlt»3e, sont er en meget Ind
lkrr un duntig Mand, lsar her et
szorr ou velsiqnet Virkefeldt. Lad osks
folge lmm en Tag i Arbejdet.
seg kom, sum for sagt, til Salur
ein klltorgenen N1)taarsdag. Kl. s
Var der Gndsstjeneste i seit-kein sum
ligger omtrent midt i B1)en, der har
en Befolkning af 14,000. Kirken
er ikke stor, men hyggelig og var
til-l des-Hat Efter Prædiken paa Tem
gusproget, var der Altergang. Guds
tjenesten var forbi Kl. 101X2. Deref
ter tog vi ud til et Asyl for spedal
ske, som hedder Philadelphia. Det
ljgger et Par Mil fra Kirken Vi.
sumledes ude c det frie under Træers
nes Skygge. De spedulske er her —
sum alle Vegne de elendigste af de
elendiqe Tet var et tungt Syn og
dan qlcedeligt at se de Stakler sidde
der san opmcerksomme oq deltagen
de 1ned Interesse Jeg tror, det er
den mest opmærksomme Forsamli1n1,
jeq bar set. Gamle og unge alle an
grebne af den skrækkelige Sygdom,
lkvor det ene Lem efter det andet
fnlder af. Efter Prædiken blev 5
Mænd og en Kvinde med 2 Børn
Iebte, oq derefter var der Altergang.
Jea sknl sent glemme den Stund·
Der var omtrent 60 af dem, der
rsverneerede Gudstjenesten Vi gik
sna ned for at bese Boligerne. De var
indrettede saaledes, at der kun var
Z sime i hvert Hug, bvilket er meget
bedre end de store Rum, hvor der
kan viere 50 i hvert, som jeg har
set andre Steder, desuden har hver
Patient et lille Stykke Havejord at
dyrke, som er til ftor Velsignelse
for dem ved at give Legemet Beskæfs
tigelse, og som sætter Tankerne i
Bevcegelse. Her i Hufene laa der
nogle, som ikke Var i Stand til at
waxv «
LEDARÆAPJDS
zsco »Wo
rwo F-« px
Zofe-« zs
Æossz d-« OWE
www Ex
ÆOSS .
IIL 4 »P, XVIB .
SM
Charles Ross
Box 71, IB1air7 Nebr
Breeder
slNGLE cOMB R. l. REDS
Egg circular free.
l
l
l
l
l
l
I
GMIEOIIOOOOOOIROVWWICOOOOOOOW
« Bøger for Konfirmationen.
Under Fadethaand· As Vastdk MPsteksm 130 Sider sim iudhundeu.
Trykt paa Færdcles sint Pnpir meo latinske Typer. Pkig 40c.
Til Kon rmandcn. As Jndkemissionæk C. B. ster. Et Ord med ad i Liset.
72 Si er i godt Shirtinggbind soe.
zum Tuxem Ttl Konsirmakiden med Form as Pastok J. Stem. As For
ordet folgende: Bogens Jndhold er iundt «g sandt, byder et varmt og ind
mengende Formaningsord ou mangt et godt Raad fra en as de stille i Limber
Gid mange der hat sagt ja til Jesus, der-es Frevel-, maatte lægge sig De Paa
Iinbelser pua Hiertet,fon:1 her gives dem, da vilde det blive nl Assslsignelse
ist dem. — Bogen et paa 66 Siver, indbunben i kompoueket Shi«.tiugsbind
os kostet 40c.
Ttsens Betydmng for den, der vtl freut 1 Bude-u As C. Sksvgaakd
Petetses. Jude.«olde1«Betragminger over Troens Hijv DER-Alte ,-«:c-:s Ve
tydning, Baknxbjertighedeng Beine-Hing, Afholdgnlledg Bemduing ogflere
Iudrr. Bogen er paa 148 store Stdek, godt umbunden I komponeret Shir
tiugibisd. Peis 60e.
Den Ungc PMB-Z hcllmc TEMCL Bet1·ngttiiiiger ved Koissirsnationen og ud
Oper Livetg B s:.e. Den-sie Bmx b Not-r inne-! Alt-Je allqu da den hat flamst
sit Prpvei en Armuth 157 cjideu Ystideholdcr 14 :uiimlige, tkistellqe
Betragtninger. Erim-. er zuc
Stckk og sci. En Bos; for unzxsk Wasnd af Pnftor Geor-: Eisemrd As III-:
pkdek Folgende Woge-. Uil El e den unge 1 Zmud til a( nxfulse .«-;p.:-1"tel:sk»—; H
Jud ,,Baage , staat san i L1«-.n, nær nu :1.i).», mir s 1:»«« H Mk zzl z-?
CmindiSv nilvefk be-: kim fiizsotse Hund« rl 021 Les-em- f«..s. Zyndks »r. O
mxkkxz Den uil p.—.-:,1-.s zodr f.1«:.i(:1tfi:s:s.i."iue!s.« »we. Inn-holder 23 Sinkt « « ckP
IOEIRROIIIOOI SCHOOIIOOOOIOOOOOIW
136 Sideri net Shict 1Izrcl)1n). Pis öuc us
Lys Ug Sksit En Bog-01«1!1(gk:.xiinn«er. Taro-! af Prsknr Wem-g NO-· :-.«d IV
If Forordet einsam-R Te: gik in inkg wrd lg.lc1)I-.s.desi«i«ede5 szd He lex-s ·:1 U
as P;1stpk Eveszg Unze in hinelsegtnsdte uc bede. Aal-et sue-« Nrev i) I) J
tilForfattetenog talkcde og velnanjde zum fol, inmd kmn Wvde MMH H
hende i hin Bog. Bogen er paa li: cidJs og mdehower 10 Stykker. Pnjen Z
et 50e. C
Jer Billede. DigtafA.Mx-nch· soSzdeL Fixik inso. 25c. F
Draaber fra Livets Mod- Csu tkue Skakkisie «1e;,-Vibkiskag og » Veka kix ;
hvek Tag i Aaret. Af Bengta Hamen Med swmid as WsIOr Blut Beet »Y»
sg I. Levinsen. 40tl smaa Stder, paa godt Var-ir, net indl). —l()c. I
Ungdlmlmclls Skflfklstc Bibelsnog ng Sommers til hver Tag 1 Aas-m IT
Samlet af en Wen of de nirge. Emukk nnls 3sic, »
Do. Smultmdkkog gekneuxtrslken »sed Z-. kcsc Kleide til sit ««·9-,:1else as
Itindeværdige Veinoe11l)ederv«s1 de fmfkelljkxe Hex-He il1-.-i.« Apne . sxuc --
En passende Gave til Konsismanoer euer til de steure Sw u,.«:.1»:.slkbo—.n.
Besiil nogle af disk-fis Vsjjer for Konfinnanonem
DAleH LUTH. PUBL. HoUsE, Besitz Neb-. «
OIOIOIOSIOOOOWPFWMÆslscsfcslscPOOOMWWMWOOOOIOIOIOÆÆEO
st
o
is
o
st·
o
is
o
?
st
o
si
(
sk
c
st
o
?
Z wer-speise -«