Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 19, 1909)
«.-..-.J »" sk- » v Proestens Stue samler sig Forpagterens og Klokkeren ——« HØjfjældS-Præst. -,- As . Jngeborg Maria Sirt Mortsntl Kinn sit note .Lnit«11miii11111 fik Priesten ined —- ikke nden Inange L anst liqlnde«. Men lian Innatte nel baue en at undei holde sig 1ned. ane iicsziet ein sig, der knnde soette Luften i de ede Einer itonende Bediegelse Onn snnaer ofte ved det, inen spiller mer. sinelleni til lnngt nd vaa Nun-en Loemioer vel da Jnftrnmentet nogen, og lader det tnle deni nd i Harmonien — — —- Morgenen efter vor innliqe Anfoinft til Prie steganrden indledeizi for osJ ved Illokketoner —- svingende Fllotketdner — — soni mnmer en op og ned — i en livsalig, lialdlievidft Treinmetilsnnid, hvornnder man nden besinnt Forestillinq otn Tid og Sied, her som en undsigelig Fernennnelse af, at ,,Hinnne1«iges Klokkeiz de gange for mig« ...... —— Sau liankeszi der paa Deren. Forpagterkonen tmsder ind ,oq Tilncrreljen antager fastere Formen Hiin har ladet ost- soue nieget nenne-, men Vil nu melde, nt Frokoftliordet Denker, ut ziirkefolket lJur vist sig paa Søen oxi at der er rinqetfers1e()")an,1. Stein liun fixier, ni man stundk o—: at komme op, bli ver hnn dog snmende en Etund cg fortæller os oni Ste det oa mn Pmssten det nieste af, hnad her er nieddelt Vi fonnner i Tnjet i flyvende Fait Jnnr spist i sannne Tempo. Sau nd. . . . Osaardszsplndsen er dred oq rnnnnelig, indmnnnet af fire Lautner Den, der Vender nkod Seen er Oovedbygs ningen Jst-a Gmmen fornn Spifestnen fører en Der — med ftnre Renkdyrliorn over —- nd til Gaarden. lldenfor sirnter den grønne Brink sig ned imod Søen og stiger bag Prcesiegaarden — stejlt og l)øjt. Men en Jmnling snma niørke Trcehnse nIed Guns tørvtag, som vi itke saa i Aste-Z — da de i natlig Desw ring ikke skiller sig ud fra Fjældsiden — klynger sig sam tnen tcet ved PrceftegaaLden Altsaa dog en Ocinds by i det smaa — med meinte skelig Afbrydelse af den store Ensomhed? « iej — ikke beboede Hjem Kun Søndagshuse, rei ste af Kirkefolket Thi Kirkefolket komnier lanxwejs fra. De flestei det mindste. Ned nd Fjæld — over Myr —- over Vandet. Fem——seks om Morgenen maa adskillige af dem forlade Hjemmet for at naa frem til Kirke i rette Tid til Hei messen Klokken eleve. Falder nu to Helligdage E Træk, bliver det ondt Vejr, eller er det i den mørke Vintertid, da overnattes i Smaahusene. Der er Bænke langs Vceggeue, og der ligger Skind til at dække sig med. . J den lyse Sommertid tilbringes blot hele Sendu gen der. »Pe1.s« —"- aabent Jldsted — er i hvert af Smahusene Der geres Jld paa, keges Kasse og Kar tofler og den medbragte Mad spises· Man afleegger Be søg hos hinanden, Moendene staat op og ned .uden for Hufene og samtaler om Ugens Begiveuhedec ..... Hele Dagen idennem er der forholdsvis befolket og livligt. Hennd Akten drager de alle bort igen, for at søge hjemad i den lyse Nat —« og den lille Landsby staar som uddød hele Ugen igennem. Undertiden hindrer Vejret eller Aarstiden aldeles Kirkefolkets Komme. Scerlig i den merke stormfulde Heft tid — inden de hvide Vinterveje letter Forbindelsen — og under Tøbruddet om Foraaret kun det ske en Rcekke as Søudage i Trcek. Da tier Klokkerne og Kirkedøren gaar ilke op. J l og derinde holdes Gudstjeneste Men opdager et spejdende Blik fra et af Vinduerne de første sorte Fnug af V ennester paa den frosne, sue hvide Flade, eller den første Band paa Vandet. da anb ner Stolelæreren sisirtedørem Forpagterem som tillige er Ringer, gaar op i Taarnet at trække i Klokkerebet, og Præsten ifører sig sit Ornat. —- — — Caaledes er der ogfaa gaaet for sig i Dag. Denj høje, sorte Skiktelse staat allerede uden for Præstegaar den, for at tage imod Kirkefolket, som samler sig og nd veksler Hilfe-net nede ved Vandet, lfor derefter i Flek at stige op ad Brinken. Præsten trykker dem i Haanden hver og en. De siger »Du« og »Præft« til hom. — Saa stiger han vi-« dere foran dem, med Vibelbogen i Haanden op ad den tejle, men korte Sti Inod Kirkehuset Vi slutter os til Staren Kirken er ikke stor. Men saa lys, at den gør et festligt Jndtryk. Og over Alter bordet ftraaler blot et kænipemcessigt glat Guldkors — i Siedet for de fredsforstyrrende Altertavler, vi minds sra de sidste Kirker, oi har set. Skolelæreren synger for, men Præstens orgeldybe Stemme bierer hele Sangem ««.. « »Den signende sag, o, Frelser blid, Da du opstod af Døde, Da lysned de1 al Vesden Vid En ni) Tag-Z M otqenrøde Den sannne Tag du hilste Fred Til dem, der sad i Sorgen; — Og Helligaanden sendte ned i Den signed’ Zøndagmorgen.« Hvordan der proedilses herum-ei2 Stærkt, men saa enkelt som muligt. Med Billeder hentede fra det Liv, de alle kender. Han har sagt, Præften: »Jeg kom herop, for at hjælpe om blot en enefte Sjcel til et Gudsforhold Jkke saa meget til en Gut-. Hain har dog de flefte. Men til det levende, det ubetingede Forhold til ham.« Den Tanke er Grundtonen i al hans Fotkyndelse. Vi hører ham flere Gange —- i Kirken og ved Meder i —1 hnns Eine men Mindet oni det, hcm har sagt, sam ler sig som i det ene: ’« » »Ti- lmr dog en (83nd, de fleskks znkmncskck« — ; Somme lmr hnm vlot i Naturen. Der hnr de seit ilmm til at lede en inne Ermes- vel, lmn gnr det daarligt snok iblandt Men de liar nn innen nnden, hvem de kan Zuvor-give Stnret. Og san holder de ham Dog uden for iTøren . . . . Andre — de flefte knnsle bar hani i Kirken. aneI lmm erm om Sondnnen med Zalmebonem svø ver lmm med den i Klædet — som en nded —- vg giver lmm lidt tnnne Lren og lidt snvnig Sang . . . Hur ellers knn lidet med ham at staffe bele llgen inennem . . Andre ljar ham i del-es Sorg, i del-es Neid og Fare. Ja er det limit, som trner. Han faar nogle Klager, op jtræmte Raub on Vonneir Oq liden — eller innen — Tak, naar det er overstWet —- Det mener dn vel ogsaa, at det var lmm, som tog ,,’n Ola, Solsiraalen din« eller inmi, sont lod Zneskredet gaa Uden om Hufet, den Nat i Vnnr da dn rnnbte til ham . i kllken enten dn tror, det var hom, eller du mener, iket nit af jin ser, altfnmmen — det gør ikke san stor TForstel For i alt dette er der ikke zxorhold — Guds for hold. For-holder til lm1n, dn — det er dette, som det koni Iilck Ali DAA ..... Forlmldet er der. Tn knn flet ikke komme uden om det. Tn er fodt til det. Du er døbt ind i det ...... Men du man tax-se det op. Ellers blioer der til intet for idixi Jo, til det, som er vcerre — til Dom ’ («indsjsfos.·l)old time-s op pna samme Mande, som alle perionline Livsforljold: Du giver dig hen i det. Knn gaar des dnbere end det dnoeste menneskelige Forhold, du staar i. Ln meaet fnldere maa du give dig hen i det . . . . . Et lmlvt Gndsforhold kan du ikke staa I. For Gud Herren selv bar givet sig helt og gansk. ind i Forholdet til dig. Der var en, som lod sig føde hernede, klcede i siød og Vlod som du, for at du maatte gribe ham, for at han knnde viive din. »Zum døde, for at fuldkomme sit For-hold til dig ...... Og helt vil han have dig. For han elsker dig . . . . Var han ikke Kcerlighed — ogsaa til dig —- da kunde han vel nøjes med mindre, med en Tel af dig. Men nu vil han ikke nndveere et Fnug af dig felv — for han elsker dig helt — oil frelse dig helt . . . Dig selv — hvad er da det? Ja, det er ikke blot din Overbevisning, som mange mener. Jka blot dine Tanker, dine Ord, din Bein, som kræver. Tet er ikke dine Synder — skønt du visfelig faar give ham den Byrde at bære. Hvem kunde, hvem vilde cllers tage den! Det er ikke heller blot din Knar lighed — skønt hvem skulde du vel give den til som til ham . . Nej — det er dybest din Villie det gælder. For i Villien sidder du selv. Ved du det? Ja, du ved det. Derfor er du saa sen til at faa det Forhold t Stand. Fort sin Villie vil en raade selv. « Nei, den fkal du bringe overgive helt og grinst-« nden Foebehold, nden Betingelser. s Da er du ser givet ind i Forholdet. Og kan til-; egne dig det helt. ’ Thi den, der helt sig selv har givet, I Annammer først i Fylde Livetl - — Gudstjenesten er lang. Jkke fordi Talen er deh Men der er flere Bern, der skal døbeå Derefter gaar Prcesten ned at spise til «Middag., medens Kirkegcengerne tyr jnd i Hufene, fra hvis Skor stene wade, blaalige Røgsøjler begynder at ftige op. —- Mellem to og tre kommer Børnene over i Pete stegaarden Baade de smaa, som har boret Hovedet ind mde Moderens Skulder eller i hendes Skød til tryg Stunqu under hele Gudstjeneften, og de starre, som i Vevidstlkeden om, at have naaet et bøjere Udviklingstrin, bar siddet med stive, runde, uforstaaende Øjne. Præften synger førft med dem — Salmevers som de kau forstaa, eller oftere endnu Smaasange, han felv har· skrevet til kendte Melodier. Han passer nøje paa, at de synger rigtigt. Smaa trohjertet klangløse, men taktfaste og ganske rene Ztemnrer synger indei Præftens Stue: Der laa en liden Pige ded, Med Lagen dcekket over. Men Jesu milde Stemme lød: »Hun er ej død — hun sover«. Der laa en liden Pige død J fjerne Jøderige. Men Jesus traadte til og bød: »Staa op, du liden Pige!« Da braft de stramme Dødens Baand . . Hnn rejste sig i Sengen — Stod op og gik ved Jesu Haand, Saa frisk som Blomst paa Engen. —- O, Herre, naar jeg ligger død Som denne liden Pige, Da kald mig op af Grabens Skød Til Liv. i Himmerigel Da brister alle Dødens Baand . . . Og under Englesange Da gaar jeJ frem med dig ved Haand Paa Paradisets Vangel ! — caa fortceller han dem om den liden Pige, der var tolv Aar gammel — som Aslaug og Karen — og sprang om i Solen som de selv. Men blev syg og døde. Det kan de alle tcenke fig. En har set Guri, en ,,’n Per« ligge med lukkede Øjne ogs blege, stramme An sigter, som blev mer gule og indfaldne for hver Dag zTørklædet blev løftet for dem i Kisten, til de kunde blive «bragt ned til Begravelfe . . . . i De kender bedre end nogen til dette, at have Lig! i Huset ——— diszsse Bein sm di ensunnne,fse1uc sode I Ox] dc fmsmm Oissim Alle lmur man munkte hold» cis en, suin uilde foniine lielt ou ad den lange Limttc Mk · sum knnde siaai Tinen,,1ned in isli11m«« Nu »Im-F net er ika dudt —- det feine l j Suni tnnde i1iia lnn til den suka iin , two den: !klamine., sniulle Oiiand i sin·, iiildi iiet iode Biud tilliaqes i de vuk-O pgnl e xiinder oii rejse den lille indfiildie Skiktel lseI gen — feist oii leuei ide I I Sau Aal uis Pius i le iliilde griede nier, hueigmikI Tørklædet lileu lustit ..... s Burnene furstaar det gudt, lnmk »Hu kund» Mai l l .Armene um Halsen paa den ene · . . . falder dein saa nntni·liiit. · Og hernieder det første Stridt gjort ind i det Fiiiliold, sont siden stiil eje bele; deres Liv« Børnene licenxser irlle oed l)iiin, er ,ilude Ved denI Søndugstinie l)o-:- hinn. lLinn er san mild iinod denJ JTer er Vel lilandt de uutcine dein, der finder hcin sti·eng,I blandt Børiiene ingen Bliver de soge, unstet de liestundig iit san liain til sig. Det var saa nied Onii ugsiiu. Gnri, der uin saa ninnt ei· og spmna onikiing i Fjiel det sum en Nat -— nien uai saa keed for at du, da hun blev syg — —- laa og stirrede niod Dur-w ined IIer sture ug blanke as Angst og Felie1·, iuni uni des var dei·si«a, det skulde fonnne — — hnn lileu gunske rolig, blut liiinl kom ind i Stnen « Naar hun sin ned Zeugen og stng lzendes Haar og spurgte l)ende e, unt hnn t«nnde tiu at den me der holdt allertnest us liende — Incsr end Uiir ug Mut -- vilde tage hende til siq, sna lienge lnn uiii saisi kiieint ued det —- da. ifølte hunI sig sciii tum. Vegieb ikke, iit hnn knnde viere irwd . . . Hun nur da unsiia lsos lJende i liendes sidste Stnnd Kumi et Veji·, saa man maiitte kurse sig uner, at hun vuved den Furt, sur at holde um hendes kulde snma Hemden til de stivnede i hans . . . — Naar Vørnene er gimede, bliver Priesten fid dende i sin Stue hele Efteriniddagen, sur ut tage imud saa en, saa en anden as Søndagsgcesterne, der vil melde hum, hvuxdan alt staat til hjeinme hus denk, bede ham komme en Dag, hvis det er hiim inuligt, for at se til en syg, en gummeh en unsuegtet Sjcel —- eller blut tule niedl ham um deres egne Tvivl ug Sorgen Om Aftenen —- ved seks——syv Tidcn —- sumles saa alle de,-der endnn ikke er tugne butt, til Mode i Prie stegaurdens Spisestne. Der tuler Præsten utter til dein, beder ug synger med dein, niedens Børnene yur Luv til at lege ude paa den sture Guardspludå - ; Dierefter fimr de Kasse, sum Kaki har kugt, ug Kager — Basler, ,,gude Rand« og »Fattigmand« — sum hnn har bagt i Løbet af Ugen. « E-. Saaledes har Præftien villet det, skønr Kari mener, er at strcekke sig vidt at beværte saa mange. Men siger, at den Udgift kan han bære, han, sum kun - ’ selv at sørge fur. Han gaar rundt og paaser, at Bin-neue sum kaldses ind fra Gaatdspladsen, alle faar M Del as Kagerne. « Sua druger Kirkegængerne ned imud Søen. Og Præsten maa vcere træt. Men hun siger, at Gerning teuetter iklIe. Den holder i Live. l Han scetter sig ved Hakmimiet i sin Sm, hvis Vin duer er aabne ud imud Søen. Og medens Baadene gli ’der ud, anslaar han den Sulme, sum Kirkefulket istemmed dernede. Stemmerne stiger up i Kur ug blander sig med M: ; Dei er ugsiiu dette, Priesten uil have dein til »Der I I I I l I i l »Den storc hvide Flok oi se Som tnfind Bjcrgc, fnld af Snc « Med Skov omkring nf Palmesoing For Tronrn. Hvo er de?«« Baade glider nd cftcr Band Over den blanke, fkinnende Vandfladc toncr diet kraftigt gcnnem den stille Aftem »Det er den Hellesknrry som Af hin den ftode Tromgsel kom. Og har sig to·t i Lmnmets Vlod Til Himlcns Helligdon1«. —-Stem1nernse tabcr sig cfterhaanden mellem Anre slagene i det fjernc. Svageve og fvagsere — hendjsende til sidfte Oder det op itnod os: »Der holde de nn Kjrkegang Med uophørlig Jubelklang, J høje Kur — hvor Gud han bot Blmtdt alle Engles Sang!« Stort more Ro under Præften sig heller ika om Hverdagen. Snarcre er den ham paa en Vis Munde mer an strengende. Thi bcm fccrdcsss viden om. Hans Heft traver mcd bnrn over Fjæld og Myr. Mangen Gang vender kmn ikkc tilbage før langt ud ad Ratten. Sin fjcrne, sprcdte Mcnighed maa han opsøgc. Pan disse afsides Stcdcr, hvor Distrjktslægen kun viser sig en Gang om Aaret — i Følge med Søren skriver og Foged, som konnncr op at holde Ting tre Dage ved Højfommertid — for derefter at forfvinde langt uden for Bebdernes Rækkevidde, nma den, Tom b l i v e r, være at faa for dem alle, siger han. Og helft vide Raad til baade Sjæl og Legcme. Thi de tyr til ham i alle mulige Tilfælde. Og de siger, at han bar nok lcest flere Toktorbøgcr, ban, end man bar nødig for at kunnse p1·aktifere, o gnt ban med sin Medicinkasfe og Forbindtaske bar binlpet dem adfkillig mer, end nogen Doktor kunde. , Selv i den barske Aarstid er det nbegribeliqt, hvad Vejr og hvad Vej han kan trodse, for at komme rundt til Mennesker. Mangen Gang bar lian faaet velniente Advatjlstx itnod at notie sig nd —— nied den Vearnndelie, ma plejer at finde saa afaorende, at lian knnde icette Li iset til . -«-««-vot·til lian lilot Tat-er: »Ja, det it; si so Vpkkp ej nf skendeiszginsnc pag M rette Onrde citii Jioei eni flinaende Vicelde«. En Priest, soni fnn var Priedikant og Terenz-insbe rette1·, lilev efter liansJ Tlllening ,,et ludende Maltn exi» est ilingende«. Nerningen spiender langt videre, siger bar-» Z-· fad leso r gen er dcnd rigtiaste Del. Sjielene sta- Up PUCK AZoert Meinieske lJar dog sin. Ogsaa heropne Timgts lmrtgenit kan den voere —— og iinellem paa de Eixiests Etedeix Cn kan lxarie den i sin gainle, fedtede Einth pnng —— eni Flasken. Og selv inange af dein, bei-at nlokterne kalder til Kirte inneszs at have en nnderlig Loelfe i at holde deresis Sjasl liorte under Gndstjenefw Men et Eted ei den. Lg den, soni hat sin Ding i vnsene Aal nd og Aar ind, stal nok finde den frien til sidst. IIan at sporgc. Tlii aldrig skal man svorgs fig frein til en Eitel. Ten, der sporger, drivess saa let af des Isnsgasrrialied elleI« Tønnnesnge soin man ganile natur ligt lnfker til for. Den, ljoeni virkelia Ktrrlighed driver, vil vide of inle sig frein til den Ejkel — som altid dyvest inde lieu geski efter, at lilive fundcn. Sau sidder da Prwsten hinsidesis Siden, lzos Peter Fe—:«segaarde11 — hvis Evin er hatt-S Stolthed — og et gansle klar over, at aldrig sinager en Skinke han«-« sow der. Eller han klatrer op til Jens Bakken, fom skæret « Trie, og vil have rigtig Rede paa, hvordan han dir-T sig ad. the for at leere hani Knnften af—1nen for at knnne forstaa og vcerdscette Arbejdet. Eller han fid der hosis Karen, sont hager Fladbrød i Prcestegaarden ts Oiange otn Aaret, og vil se paa Bagningen — eller hat ganile Gnnl)ild, soni er halv blind, men endnn stricet lianis Sekten og siger til l)ende, at der er ikke Tale m andet, bnn maa blive hunder Aar mindst, thi aldrig vä nogen knnne strikke til liam fom hun . . . Han niener det, han siger. Han hat nienneskelis Interesse for al menneskelig Gerning istort og stnaaL Men samtidig søger lian efter det Sted, hvor der et Adgang til Sjælen, hvor den slaar sine sky og tidt saa hjeelpeløse Øjne op imod bam ——— for at knnne tage ou den med en varm og fast Vennehaand . . . —— J den strengeste Aarstid er der en Periode, hvot Præsten nndes til at holde sig i Ro. Den lange, lange snehvide Vinter -—— hverdan faar han den til at gar-! Naar Lampen tceniies Kl. to—tre og i mørkt Vejr brass der næsten hele Tagen — hvormed fylder han da ak de natlige Titners EnsomhedP Ja, da spiller han, las ser —- eller tænker . . Alle siwe Bøger har han med derop og sine Breve og Aviser heuter han hvser ottende Dag, naar Vejret til lader det, i den lille Poftgaard over Søen —- skjult bat Odden mod Best. Fulde tolv Tage ser Posten om at naa herop fra Trondhjem — saa mange Sidefpring hist den at gøre. Sine Anneksrejser foretager han ogsaa om Vinters saa regelmcessigt som muligt. En Gang om Mann-ds til Sørli og tre Gange rtn Aaret til Tunsjø Kapel . . . Over cheld og Sø og Myr — som han bedst kan kommt frem — thi der fører ikke Vej til nogen af Stedemr. Tet hænder, at han maa viende om paa Halvvejen eilst paa Forhaand opgivc Tut-en — men da skal der gn haardt til. JTiden fra Jnl til Paafke læser han med Konsito wander. De nnge kommer til Prcestegaarden —- ikke for to Timer, men for it Uger ad Gangen, og han lief dc nied dem hver Morgen. De flefteT indkvarteres hvs Kari, og de, som Forpagterloengen ikke kan tumme, over Iiatter i Klokkerboligen —- hvorfra de ikke altid gennm Snemasserne kan naa over til Prcestegaarden. Saadan gaar Livet Vinter efter Vinter —— i den Eis dende Ensformighed, der kan viere saa endeløs at Oele-i —- men bliver saa nnderlig kort at se tilbage paa, fordi Aarene glider nd i hinanden — lydløse og uden Form som lutter Timer i en eneste Nattevagt . . . Et endnn har han at fylde de lange-«msomme«Dase med. Han s kriv er. Det begyndte han ikke paa straks. Bilde først leve sig helt ind i Kaldet heroppc Det skulde have ham udelt. Men i det andet Femaar — da han ligesom KIND taget dem alle ind i sine Tanker, i sit Hierve k- begyndte han paa at skrive de Bis-ger, som har gjort ,,Højfjcele præsten« — det Pse1.idonum, han har valgt — til es velkendt Gcest i mange Hjem Saa fremstod ogsaa bans største Arbejde, de »Brot til den ene Sjæl«, som udkom i Hæfter, der stadig fass øgedes, indtil der var et Brev for hver Dag j Aaret Længere eller ganske kort. Altid med et Skriftosrb til Udgangspunkt. Alle med et eneste Maal: at dragr. Tokke — nøde, knnde man gerne sige — den ene Siasj ind i et Gndsforbold, frein ad Vejen mod Fuldendelse . . . . hZan bar ligesoin lyttet til alle denne Sjeelss Bett-ente ligheder og Jndvendinger, gasttet dens Tova dens Mod stand og følt, hvilke Strenge vilde give Genklang del-I i den. lJan afskærer Sidevejene, spcerrer Tilbagetoget, me standser imellem i en ganske stilfcerdig Betragtning, soac for at give Sjcelen Hvile — Pusterum. Det er som Føreren i et Biergland, der ftiger med s. anden ved Haanden og ikke kan slaa af paa Heiden, der skal naas, men søger at lette — iscer at overvinde Stip ningens Vanskeligheder. Det er Tonen fra hans Forkyndelse, fom gaar isgeuf 4 men ligesom mere personlig. (Fortscettes.)