t
,.Tllanl·kteren".
st halvnaentlia Nnheds- og DAM
ninasblad for det danik Falk
i Amerika,
ndaispt as
OAYISII 1,1"m 1-I’m«. nmsslsx
cspaiL Nein-.
« Politik-ren« Its-Mut lmer Tit-Zwist tmfo edaa
Triff- nr.’)la«:1«s!-a.
ide femmeds Stam- Slkisu 1ldlandeikks21W
Pladet bemer i fest-find
Besiillina. -"etali11«.1» Illdresleforandritm oa
andet anaaamde Vlabet adresiere81
DAXlRll I«l"l’ll. PURI« UNDER
Plain Nein-.
slieoaktøn A. M. Vlnderseik
Alle Vidraa til ,,Tanfkeren«si Jndlmld:
Aibandlineer, Korresponbaucer oa Jlrtikler
af enhver Att, liebes adresserett
A. M. 9lnderfen, Plain Nebr
lcnterecl at lilair Postofliee as see-ankl
class matten
Advertising Rates made-known upon
spplicatinm
J Tilfrelde af llreaelmæssigbeder ved
Modtaaelfen bedes man klaae til det ftedliae
Ppsivcklen. Sknlde det ikke hin-lee, bedes
man henvende sig til ,.Tanskeren«s
Kontor.
Naak Lin-ferne henoender ssg til eKoll, der
averieteri Vladet. enten tot at lobe bog dem
ellet for at faa Oplysning om det averterede,
bedes De altid omtale, at Te iaa Avertisse
mentet i dette Mad. Tet vil viere til gen
sidig Rotte.
Elutningen af Paslor Vigss Min
dest-d am Past. S. Hillerup Its-r
gensen findes paa Side 2 i dette
Nummer-.
J Elticago udtaler man i eeu
Henseende sin Gliede over det sidste
store Suefald — det gav Beskæf
tigelse og Fortjeneste til en hel Del
arbejdslyftne Mennesker.
Guvernør Shallenbergcr siges,
ifølae »Omaha Bee«, at have 15
»Oberster« fra Omaha alene i sin
Stab. Som man vil mindes, er
vor Landsmand Hr. Sophus Neble
een af dem
Mr. Bryan vil holde en Tale i
Pittsburg den 4. Marts. Oprindelig
tænkte han at tale i Washington den
Dag, men en Komite af amerikanske
Vælgere valgte en anden til at tale
der. O. B.
Neprcesentanthuset i Washington
har afslaaet at udnrevne en Kommiss
sion til at samle Oplysninger an
gaaende Likørtrafikken Rimelig
tsis mener Hufets Ellledlemmer, at
der er intet nyt for dem at leere
angaaende Likørforretnlngen.
Fra Hotelbranden i Anwalt-J
Mex., fortcelles bl. a. en sørgelig
Modsætning til Forl)oldet, Vi lasste
om forleden i Forbindelse med
Søulykken ved ,,Republic«s Forlis.
Der gav de brave Mrend Kvinder
og Børn første Chance til Redning.
Her trampede Mcendene Kvinder
og Børn under Fod for selv at re d
d e Livet.
Under 16. ds. skriver Past. N.
C. Brun til os:
Bønskriftet til Legislaturen i Jo
wa angaaende Langfredag er
i Aften naaet op til 7000 Unber
skrifter. Der er Grund til at tro,
at en Del, især fra den katolske
Kirke, er indsendt direkte til Legiss
laturmedlemmer. Forslaget bliver
sandsynligvis fremlagt i Løbet as
denne Uge, men tages ixke under Be
handling før første Maus-. Vejr og
Føre har lagt store Hindringer i
Vejen.
Tør jeg venligst anmode de 9
Priester af Den for. dan. Kirke
Jowa, der endnu ikke har ladet høre
tm fig, um at iudsende til mig snas
rest 111uligt, i alt Fald inden Maa
nedens Udgang. —- Ærbødigst N.
C. Brun, Lake Millsz Jowa.
»Danskeren« giver wenomhands
lede Bestræbelse sin hjerteligste An
befaling og bedfte Støtte Men stet
te Sagen kan vi jo ikke paa anden
Maade end ved at anmode alle vore
Lasset-e i Staten Jowa om at scette
deres Navne under Bønskriftet, hvis
dc ikke alle-rede hat« ajort det. Det
vil sikkert findes hos alle vore saa
vel som hos andre lutherske Prax
»er.
Udcnrigske Trinken E
Tot er en betendl Zag, at Inst-kl
ne itte er :’lfnold-:s11ia"11d. Man hat
tiaetiat af daade and Bin og gudky
It i der aesnzanste Riae Var det
dirfksr HIIDOHML At du Jung Ed-!
spat-d i »Ja-dani- var det Berlinffej
«!!11:·.nid-:s Nasid lod Voraniesteren
»fr. non Hirsclmer den afldsle fine
«L’in. sont inonne likme i den aamlcs
melde blive isfasnfet bancs not-drit
titte kltsafestast i
Sen kostbare Trit liten drnkket
as er Hmldliasany oa Bdrannssterness
nnne Latier tredensede Tritten.
Zliat falder Inan en JCresiikaat
Naar Tnsteren denne Wann er
saa ontaane as Kona Ednnnst Be
soa oa istasnker liain Ærcsdrikke er
de festliae Lmstanidiaeder doa ikke
det Inest fornnderliae
Vil man ikke as aanske Sjerte
beedre en nneatia Mand, sont for
fort Tid fiden bled drillet as ens
eaen Kejser.
s Det var jo i Virtelialteden Kei
Jspk Winusrms Istsiudiqe Simksomnsd
Iam de« enaelthnske For-hold, der
tblevAnledninam til, at det tnskeFolk
Jaav sin Keiser Mnndknrn paa. Saa
jinan bande ikke knnnet fornndre fin
Hnn Kona Edward liande saat ,,nei«
stil en Visit i Berlin
Jen den brittiske Fnrste bar 1naa
fske baade Villet vise Gøjsind oa on
lsket at overbevise sin ned Selnsnn
onl, at lJansii keifi!1«li«fae Nevø tager
sia aodt nd ined Mundknw paa.
Ellers bar Kona Edinard jo Aar
cfter Aar paa sine talriae Reiser
til Østria aanske demonstrativt reift
liae forbi den tyske Honedstad og la
det, som oin han ikke havde nogen
Slceatnina der.
Jnaen kan endnn sige med Ve
stenttbed, hvilket politisk Øjemed,
der er forbnnden med dette hof
sindede Besøa i Berlin Men at der
er bleven forhandlet om vigtige
SpørasmaaL kan man Vide de1·af,
at Aftenstunden efter, at den fine
Drik var bleven Kong deard
iskænket, holdtes der en lænaere
Konserence inellein Maskansler v.
Viilow og deps engen-te under
statssekretær Sir Charles Hat-»
dinge. (
Hvad disse to Mænd har talt omJ
skal nok senere sive ud. Men Sand!
synligheden er, at deres Emne ikke
bar vwret noget direkte enaelsk-tm·f
Illielleniveerende
Det er netnlia en af de man-ke
Iige»politiske Lnistamdigbeder, at,
skønt der stadia tales oIn d e n f o r e
f t a a e n d e Kria Inelletn England
da Ttiskland finde-S der knn indirek
te SpielraOInaaL sont tan bidføre et
Brnd inelleni de tu Manten
Den meaen Kriasstate bidborer
mest af alt fra en lasnae opfparet
national Mistmdelse, der atter hat«
sin Grund i, at Toskland i Lobet af
den fidste Menneskealder er blenen
en endoa meaet staer Etnnaat oa
satntidig bar boret sia ind Paa nec
sten alle Hjørner af Verdensmarw
det.
Den tyske Politik bar med en be
nndrinasvcerdia Enerai boldt sia
det Maal for Øje at blive en H a n
delstnaat af Rang. Det bar
vceret dyrt at naa saa vidt, og det
tyske Folk —- NikfeL som han
popnlcert kaldes — snkker under
enorme Skattebyrder. Men samtidig
liar de tyske Handelsvarer erobret
sig en Verdensstilling. Der er der
sor nu ingen Bro for Tilbagetog.
Man vil da ogsaa erindre, at
det var særlig Tyskland, som spaa
inaen Maade vilde gaa med til
en fredelig Afrustning el
ler en mellem Mantel-ne indbyrdes
aftalt og fastsat Formindskel
se af Mlitcerudgifterne
Saa loenge de evropæifke Magter
ikke kan blive eniae om en fælles
1Inderstøttelses-Politik overfor ikke
evropæiske Magter, kan der egent
lig heller ikke være Mening i Afrust
ningsforslagenef De asiatiske Magter
kqn ikke nden videre kaldes paalide
lige, og da alle evropceiske Stor
magter er interesserede i Østasien,
maa de hver isoer være stærke nok
til at kunne optage en Kamp med
de i Magt hver Dag voksende Asso
ter.
Det er rimeligt, at denne Sag,
som maa ligge tungt paa de evropæi
ske Politikeres Sinde, bar dannet
et vigtigt Afsnit af Samtalen mel
lem den tyske og den engelske Udenk
rigsiRepræsentant.
Saa er der jo det snart gamle
» H
:-.».« s: k- o r t« 03 p ø r g m un l- der
fleise einmgc hat« beugt nieget teilen
de aner paa den evrlwasiske Stor-—
I1mk1tis-.x)i1ntnel. Men den s r a n s l« -
u « g c 1 ff c Fasthed i denne Eag
inn« nuerede Vist Tyjkland tilslrwtkes
lng at her taalegs ingen Afvigelse
fra Ldftet til den Rep11l11if, der i
nannte Tage var det engelsfe Folks
VlrnefjendL
Innrere knnde der Viere en Del
at tnle onI Ved B a l· k a n-K r i s e n.
Men nasaa den sunecs nt sfnlle kom
me i Lade nn, efter at Russland —
nnd-J sin unsldige Pengetrang —
hat« efrerajnet Tyrtiet en gam
n:el Weld paa Betingelse af, at
Enltnnen ikfe oil Uasre for yaard
ued den bnlgnrsle selvndncevnte
wa
For-einein i lwert Fald er der
junledeszs iffe nugen nnnddelbar Fa
re for Forviklinner Paa den Kunt
l)eller.
Lg det tin-fiskjo Rjne vil sand
jnnlixwisks nn, efter at Ilnatyrkerne
Ved den store parlamentmisfe Mid
dna har fnaet Anlednina til at spi
se samtnen nIed deres Leerhoved
in enden knsfet bans Hannd — aaa
roline og Inanfke endog ndviflingss
rige Dnge i Møde
Lnt den kristne Verden faa kan
viere sasrliq alad ved de inanae Op
nnuitrinqer til Sultanen om at sei
ne en Genrejssninq af det gamle
Nalifat over alle Allal)’«5 Till)cenge
re, er en nnden Sag.
Men dette Spornanka liager ikke
fra- endnn. Enltanen vil foreløbig
lmne Oasnderne fnlde med at skctf
se ordnede Tilfmnde i det dankt-gie
de Rige
Men selv mn de to Statsmænd
itke lmr haft noaen Grund til at af
Vasrge trnende Kriasforbold, har de
linft Stuf not i Forsikringen om,
at den engelske og den tyka Nation
ikke vil hinanden til Livs. England
lider under en gr nfeløs Nød jin
denrigsk Arbede øshed og Thskland
trasnaer til at vcere i Ro for at kun
ne se lldvej til at afvikle sine Pyr
der.
Nu ved man jo nok nf dyrekøbt
Erfaring, at gcnsidige Fredsforsiks
ringer ikke betyder saa meget. Men
de er da nltid det Bieger Bitt-Mk
Det er jo et gannnelt vg vistnok
nodt Middel paa Venfkabets Vej:
cT snise samtnen og sige binanden
noale Ord. Der har man sikkert Ho
Vedlnstndninaen af den enaelske Kon
nes Vesøa i det tyske Riges Hoved
stad.
Vidførle.
—-.-0-.-—
Trendc Statuen
(Af Beta)
l
I
« For km Tid sidcu dingte Brode
iie Evkeddelelse oIn en Mand, som
as sind Nadoer Var instævnet for
Rette-i i en nie-act ufædvanlig Sag
dZan hande l)o—3 en Billedhugger
ttcsjilt en Marmorstatue — Deri
dar der jo intet nalmindeligt Den
blev fnldført, og han var vel til
freds Ined den« Saa opftillede han
den da i fin lHaue Ved Alfarvej.
Tet usædvanlige laa nu i Kunst
vasrketh Subjekt Det Var nemlig
innen mindre end Satanas, der var
fnreviact i den hvide Sten.
Mennesket maa Vel have haften
Zkrne las-: ellcr ban maa have vak
ret en meget overbevist og trddsig
Fritasnker: eller muligt hat han
gjort det i amerikansk Overmods
Nybedsaalskab, saa det simpelthen
knnde karakteriseres som en »Bau
fec-trick«.
!
Liae 1neget1 Egnens Beboere
steilede for Figuren Dette var dem
lidt for meget af det g. . . . — nei
ikke af det gode, men netop af det
ande, den Onde. Monden maat
te møde for Domstolen, hvor Sagen
underkaftedes en Prøvelse Han førk
te selv sit Forsvar og hcevdede deri,
at det maatte anses som andre al
deles uvedkommende, hvem han rei
ste Statue for. Og til Punktet om
F o r a r g else genmcelede han« at
det at rejse Satan et fynligt Min
desmærke afgjort ikke knnde siges at
være mere forargeligt end den ide
lige og aabenlyse Banden og Svcer-—
gen ved Satans Navn, sum ja Ga
der og Stræder ftadig genlvder af,
og som inaen drømmer am at straf
fe. Stiis nagen, saade han, finden
sig stødt over, at det stoke Fleka
uafladeligt raaber paa Satan, ban
dc i Forbon til betydelige og til
Den Ich Forftaudcrbolig.
Ooenstuuende er o: Wurde af den
nye«Forsmndewolizr vcd our Efoch
der blev iudnisct du« LI. Januar-.
Husetszs Grundme er 10 du IIU
Fod Tot er to Etuqur lij ug in:
desholdcr føl qcudc T) Lärrclscu Førfto
Etagct M udtuquscis Brkr ist-, Pur
lor, Dugligsrn.s, Sovcvcrrclsc og Ruf
ken. Andcn Grimm T? Ismeuærclscr
rig Vadcvasrclsix
Under Ortsct er der Kældcr ntcd
Varmcupmmt ou Pfad-Ei til Knl oq
Brændc m. m.
Outh er i dot hole tacht Iliodernc
indrcnct mod Henjun til Lpnunn
nim. fuldt ndstnnst «I’sadcm1s1«clsc,
Jule uf Band oq oloftrist Lus.
Tot er oufmt af Bnmnestcr Ftcd
Eiort,Vlai1·, JMIL Arvcjdct Pan
dct begmtdtc den tx. Sept. 1908 og
den 1(). Jan. 1909 Var der fast-Nat
Onsot hunde, som disk stnd fast-s
diqt til J11d11iclscs, kostet ca. 83100
Zum bekcndt er dtst Bandwani
!icn, Pottawmtmnie Co» Ja» der
smr ladet Afmth opføro oq skwnkct
dct til Ton for. dun. cv.-l11t11· Kirke
For deut, sum cr urientcrct Um
krinq Stola-m stul Uj nævmh at
Forsmnderlmligcn lixmer til l)øjx«e,
num- nmn kommer fri! Buen og
Dreier Inod Syd for at gaa ov til
Stolen, ou unm· man kommer fra
Efolcsu og dreier mod Nord, bar
man den liac for sig·
Wud nim-, den sumkke Gave
nma blive til fand Volfiqnelse for
Skolesaacn i vor Kirke og blandt
vort Folk.
singe Ting, da bin-de man vel tin-I
saa fol«anledig«.- Evasrgen 1·et«:ilia!
paatalt. E
Dommeren indrpnnnede det logiske!
i sdenne Tanfegam1, nIen maattex
dog finde, at :I.)konnnennst svændtel
Ven for den lmrgerliae og kristeliae
Moral, hvorfor Ejeren tilholdtes ins«
den Tag og Time at fjcnce Dünn-TL
mentet for Almenvellets Zkyld —j
Altsaa maatte ban mod sin Villie
firyge Flag og tage iin ande Ven
inden Døre
Il· Il
Omkring ved den Tid, da forrige
zAarhundrede var lidt over huld
Jgangen, tildrog del sig, at en rus
sisk Fyrste mistede et elsket og elske
krigt Bam
Eier de hyppige Meddelelser
J « - . ncer sagt — dagligt
bringet om umenneskelig Grusom-—
somhed blandt den russiske Befolk
ning, vilde det slet ikke være saa
urimeligt, om man dannede sig den
Forestilling, at de Mennesker man
da være nogle rigtig hjerieløse Bød
ler i Sind og Tanke.
Og nogen Ret maa der Vcere i
en saadan Antagelse paa Afstand,
navnlig da betræffende Zoldnter
g Revolutionsmænd, Anakkister og
Nihilister (d.e. Tilintetgørere). Men
läge saa selvfølgelig m a n der hos
den menige Mund gives Holze-mind
ltagelserr derfra. For ellers havde
ZRiget dog vel forlængft sortæret sie-.
selb
Hin Fyrfte — han var forøvriat
Landetss Regent -—— heil-te nu til
Undtngelsernc for saa vidt, at det
smertede hom, hver Gang han munt
te underskrive For-viisninger, Tor:
Infordrer o. lign. Haardbedeu
tiavnlig da iFørstningen —
Ja, Vi hnsker jo nok Historåens Med
delelse om en romersk Kejser, som
da han første Gang sknlde underteg
ne en Dødsdom brast i Graad og
ønfkede, han aldrig havde leert at
jkrive Siden, ak, siden fik han san
dan Smag for andre-Z Pinsler (soIn
Ordsproget fige1«, at Appetiten kom
men idet man spise1-), at han icevns
ligt foranftnltede Henrettelser og
Hndflettelser for sin eaen Form-fel
ses Skyld — Hin Furste elskede in
derligt den lille Pige, som saa tid
ligt toges frn kunn. Elfkende hende
som«Lutber sin lilIe Letta, hucm Her
ren tog biem til sig J ijer og i
Tage kunde Fyrsten vanke frem og
tilbage i Slottets Sale, sanseløs for
alt uden Barnet, hans lille, døde
Marjanka. Aa, der gik han hin
mægtige Hersker, der holdt faa man
ges Skæbne i sin bule Haand —- der
»gik han, bøjet i Sorg, i Hiertesorg,
som er saa tung at friste.
Der gik han og talte med sig selv
—- og med hende: »O, mit Born
min lille, bvide Tite, bvorfor fløi
du bott, hvorfor kommer du flet
»ikke mere tilbcige2 Hører du ikke
jdin Faders Kalben, mit søde En
Jgrebarn —- Maksanka, Makjankqx
Hvad hat jeg giort dig, at du tier?
Mk, mit Hoved smerter, mit Hierte
rsil briste —- fvr dig, nnn rene,
txt-ide- Tue, for via-«
Lustige-, lasnge tog det Oant at kun
ne veherste sin Sorg. Da nieldte man
Dazu en Tag: .,En Kunstacr er her
ug tiegasrer ydmygt, at du vilde se
es VasrtJ han hat udført.«
Finssten fulgte sine Tjenere til et
fjærnttiggende Vierelse, hvnr Kunst
neren, en dejlig, lyslokket Yngling,
tiasdt i en fid, folderig Tunika, git
lIanI taUsJ i Mode, bøjende sig paa
Knce og scenkede sit Blit, sine klare,
straalende Øjne. i
»Hvad hedder du, Inin Dreng?«
,,Czernowitz, Majestæt.«
»Czernowit·3«, mælede Fyrstenl
cftertcenksotnt ,,Kender du MilhaH
(«Jzernomitz, som for fjre Aar si-!
den ..... «?- :
»Han er min Broder, Majestcet.«"
Da traadte een af Følget hen til
et stort Egeskab og flog Daten vidt
nahen. Der inde stod en henrivende
Marmorstatue.
Fyrsten blegnede og sank ned paa
en Stol ved dette Syn. Parme
sfinnende Taarer perlede over hans
Kinder-. Han bøjede sit Hoved mod
sine Heeder nq brød nd ilydelig
Onlken
»Marjant·a, min helliae, hvide
Due! Mit dejlige Barn!«
Aa. der ftod hans føde, lille Pi
ae med det lange Haar hængende
løst ned over Skuldrene -—— knugen
»de en Dukke mod sit Bryjt i horn
tia (Tslcrde: den Dukke, hun fik as
sin Fader til den sidste Fødselsdaa,
fem Manneder før hun -—— — —
Te lioldt sig stille alle samtnen
stille i dyb Bevægelse Omsider ref
sie Fyrsten sig, aik hen til Statuen
on kastteanede de blcendende hvide
Kinder.
,,.83vad sfnlder jeg digä min
Treng?« spurgte han med skælvende
Røft.
»O, Majestætl aiv mia min Bro
de1«, min Brodetx tilbaae!«, bønfaldt
Ynalinaen paa sine Knæ »Hast li
der nforskyldt.«
Fnrsten fortanate Pen og Papir
af en Tjener, skrev tmrtiat et Par
Linier med sit Navn under oa rakte
Ynalinaen det. Denne Bilde kysse
hans Haand, usen Fyrsten reiste ham
np med de Ord: ,,Det er mig, der
bin- takke Sci- er Benge. Reis selv
Ined Zuldaterne til Siberien Da heut
din Broder —- oa Gud velfigne jer
begge·«
. . i
Vi var nogle Ztykker paa Reise
i.en af vort Lands Mellemstater.
Det gjaldt en Køretur paa omkring
halvtreds Mit mediHeste og Vogn.
Derunder kom vi gennem flere smaa
Vver og Flækker, hvis Navne dog
er gangne mig af Minde.
Vi ncermede os nu en By, der
ester Optcellingen sknlde huse 1500
Jndbyggere Vejen førte os tværs
ever et bredt Dalføre, oa ret foran
oss bcevede Terrcenet sig til en jævn
.x?-øfslette. Denne Slette fandt liges
som et natnrliat Fodsæste i en min
dre, voldformig Aas, der i en halv
Mils Lcengde strakte sig paralelt
Ined Zienfningeih idet den forneden
k,radui—:s fortanede sig i Tal og Flet
te, idrdven derincod (d. v. s. mod
Idol-d) heayndte nied en Palisades
Brathed Paa denne Austng øjnede
ni allerede i lang Frasiand en Kir
kcgaard Der Var foretaget Plaut
ninger baade af Naale- og Løvtræer,
da den hele Pians Anbringelse Did
1!ede for det inudtagelige Sind oIn,
at en kyndig Haand havde forestaaet
Arl1ejet.
Bnen laa meget snIukt paa Flet
tcskrænten, Husrækkerne terrassei
formigt anlagte, faadan join man
saa ofte fer det i de østlige af dybe,
srugtbare Tale gennemskaarne Eta
ters Bierglandsfaber.
Hvad skulde nu vcere naturligere,
end at vi ja, som vi naermede os
Kirkegaarden og saa de skinnende
Monumenters lanke og slanke Toppe «
tjtte frem mellemPrydskovens Trceer,
kem i Samtale om Stedets Skøns
bed. Der behøvedes derfor alde
leFZ ingen« Parlamentering, da een»
foreslag, at vi hellere maatte holde
Rast her nogle Minutter og tage det
Undelige Anlceg i nøjere Øjesyn.
Naar Inan er opvokset i gamle
Dantnark, har man en temmelig god
Jde onl» hvordan en Ksirkegaard bør
Viere holdt i Stand. Ganske vist
har der ogsaa fordum kunnet paa
Visesi stor Skødesløshed i Fcedre
landet paa det Omraade. Derom
danner Redtegnelser i Biskop Palla
dius’ Visitatsbog de mest afgjorte
Beviser. Men Inaaske hans kraf
tige og myndige Tilrettevisninger
i.c-top har gioet Ztødetti1, at det
blev bedre beisendt med den T-ing.
Haus Taler har under alle Omstænss
digheder vceret af en saadan Beskaf
fenhed, at end ikke den meft uviden«
de Bande knne tage fejl deraf, eller
niistnde Bispens Mening.
Naa — her til Lands hører det
ikke absolut til Sjældenhed at finde
Kirkegaarde der har en betænkelig
Lighed med dem, den gamle Biskop
ankede over, idet de ligger hen nskøt
jede, nden Hean og Lauge, over
rendt og overtrampet af Heste
Svin og Knieg, overgroet med den
tilde Praeries Symbol. —« Viftnokl
de døde sover Iige trykt ng sikkert:
men de levende burde sfamnie sig
noget.
Men her betraadte vi en Kitte
gaard, der vilde have frydet Bisp
Peders Øje En velgørende Fre
dens Harmoni laa der Overalt til
Syneh Taette Rækker af nydelige
Graner og Cedre, disse ofte holdt i
stank Urnefigur eller Hierteform en
felte endog i Kurs-form unge Lim
træer, lyfe Birke og Morbærtræer
med fyldige Kroner, det hele ind
rammet i tre Rcekker Aste, der lige
som dannede en haardfør Politi
tagtx dertil lavtklippede Rabatter
af ædle, mørke Buskvækster og man
ge sjceldne Løgblomfter og Rosen
træer: det hele dannede en vcerdig
GudssAger.
Men nu maa feq til det, der
eaenlia fknlde fortælles.
(Sluttes paa S. 8.)
