Kristcndommeus
Uforlignelige Saudycd, Magt og «
Majestcrt.
Af Joljn Larsen
(Zlntlet.)
Men nniafte Kronen pnn lnsle
sirisiendoninienis Viert pna Kunslenis
Onirnnde er den-I Undere i Musik
kens Ver-desi. Li«x1isti":, net xtiesi fnldi
tonnnne nf alle snnnsinnenten nan
(de sin lmjefie lldrsillinn nnder mi
stuidonnnen, on da isasr efter Neon
inntionen Let Unr z«iristendonnnenszs
positine stund der nnd oLs Mastid soni
Antli, SondeL vxssandn og :I.Iko;art.
Bach, soni nf Beethoven bleo kaldt
Harnioniens Inder-; og Händel og
Sandin to af Verdensts ftorste Kom
ponisten lniigs kristeline Lrntorier vel
er enefiaaende i det bibelife-ninfikal-»
ffe Dmnnix og SUZo3art, lniis Weiter
lige Velnindlinxi af Linelet oq Kom
positioner for saninie stiller himin i
Ratte Ined Historiens bedste. Des
nden liar ni Mendeliifolni, Gonnod
og inange flere ivdle Toneknnstnere,
livisJ Jnspirationer har bidraaet til
den kristeliqe on kirkeliqe Musik-I
liøje Udnikling. Ved Salniedigtnin
Hen kan vi ikke lier dveele: den for
drer en liel Artikel for jin felv.
Kristendonnnen er den Grnndvold,
lniorpaa selve de civiliserede Stater
boiler —-det eneste, lniorved de be
tryaqes. Det Viser ikke alene den
franske Plleoolntion on dliædselsperi
ode: nien Folgerne af de gudsfor
ncegtende Strønniinqer, der liaade
fra England on Fi«ankria, soni en
Fordrervelsens og Opløsningens Taa
ge, Dreltede sig ind over den bele
tysfe Nation og blen følt oqsna i vore
nordiffe Lande, Vidner klar-t, at
Kriftendornnien er den eneste altbce
rende -.i’agt. Lad Kristendommen
forsvinde, og Staten maa qaa under.
Kristendomtnen har l)ceoet Koinden
til hendes sande Stilling on helliget
Ægteskabet Den bar løft de bnndne
· Samfundet, og med ntvetydig Røst
forkyndt Arbejderens Ret til at leve.
Den har bygget Barmhiertighedsin
stitutioner over den vide Verden,
brsor de trængende og lidende kan
finde Lindring og Hjælp. Den har;
lophævet Slaveriet og forkyndt en
evig Frelse for dem, der under He
.».. -- . denfkabeLblev ibehandlet lige med
Miit er ved Kristendommens
Magt, at Nordeuropas Folk hat un
derlagt fig hele Besten, befolket Ame-l
rikas store Vidder og nd af de nee-»
ften uudtømmelige Rigdomskilder,2
der her fandtes, har sat sig i Besid-j
kelse af Midler til Hedningernes.
Omvendelse i de fjerneste — de umr
keste Kroge. :
Men Kriftendommens meft ejen-’
dommelige Magt bestaar i, at denj
henvender sig til Jndividet. Medens
Verdensaanderne og de andre Ver
densreligioner søger Jndividet for
Jdeens Virkeliggørelse: saa feiger
i
l
l
J«d1«iste1td0111nien Jndinidex for Indi
iidetis exien Einw, idet den ønsfer
kkt iiddiinne Mennesfet on not-e der
ililket til at nnde den liniesle Unfkkc
Tut er denne Anerfendelse as Indivi
Neics wie Vetndning under Gut-J
Nun-Nin der nor Kristendonnnens
risinininsp dengs Vierk og Jnstitntioner
sein inerke — saa uoinstødeline gen
neni Tidensz nmnge Brydninxieix Kri
siendoinnien onfutter Judividet soni
et i Nndc ’-"illede findt Viefen, til
lniiszs enine Linie nn, Eulinlied ins-E
Nnd un under sinilint on sfkibt er
klkkiddeL Ten Einenker Judinidet Ve
frielse ved Jesus- Kriftnci fm Zun
denszs Binde nq Sknld virkende i det
et versonlint Lin i Sind Inn-:- Jud
lnsld i Treen er Fred Gliede og
Ztnrfe til en fortsiit Oelligørelse
Den skiiher i Ejaslen en Lienkisel ef
ter Gild, der kan ist-inves, nien ikke
kseskriises. Jndioiders entge Lin oq
Enlinlied two-J Nnd ei· den kristeligie
Idee-I- endeliqe og bøje Fonnaal.
Nam- Vi sua til Elntninq skal be
Imgte zisrisrendoinniens Majestæt,
dean nforlignelige Højhed, saa sø
ger vorr Blik først h a in, der er
zirislendonnnengs Jndhold — Jesus
sirisrus, Gnds Zøn og Berdens Stel
ser. Kristi ziarakter er Historiens
sterste moralske Under. Hans Sond
srihed og fnldkoinne Helligl)ed; den
fnldstwndige Forening af Tyd, Ynde
og Fronihed, der lysie ud af hans
Personlighed og Rasse-n; hansz hele
ksffentlige Lin, 1)nn: Videlse og Død
ss alt literer Pia-get uf den højeste
Værdiqbed Lg hang- Lpfmndelse og
Dinnnelfurt Iiaesom kroner Vidnes
rund t oni han-: s hinnnelske N ajeftæt.
Og det er ikke alene de heilige Op
tegnelser og Tidens hellige Jidnexy
der giver ham Vidnesbyrd: Histori
ins stme Personligheder og selv hans
Fjender —- lige fra Pilatus, der
sugde ,,Jer er nskyldig i denne Ret
iærdigecs Vlud« (Mattb. 27, 21),
tied til Nun-Essean Ztranz, :)ienmi, og
liele Ncekken.icf Kristi og Kristendom
mens Fjender i den nyere Tid —
nor alle banret CI idnesbyrd til Kik
sti uforlignelige Højhed -—— til haus
majestætiske Personlighed Oan staat
som den høje, den rene, den fuldkoms
ne; hans Lærdomme er de mest op
liøjede, hans Moral den reneste,
hans Undere det mcegtxgibkjst Wer-.
den har kendt og" set. Kristendoms
mens Begynder — den historiske
Kristus — tilfredsstiller Moralens
lnesfeste Fordringer, Religienens høje
ste Aspimtioner. J ham er Bis-dom
niens Fylde, Tilgivelsens og Fre
dxns Kilder, Tidens og Eviqbedens
sZcmb og Trøst. De inspirerede Ve
retninqer om bans Liv oq Vcerk bar
lanqt bøiere V:T!«di on Betydnimi for
Skwgten end bele den klassiske Ad
tids oitteratnr og Mesterinerker. Gan
ex« Historiens Midtpnnkt on hver en
kelt Sjcels Lns og Lin Gan holder
zxoitidensä .?11tidens oq zzstemtidens
sKO FOR HERRER
Disse udmærkede sko repræsenterer der
bedste som finde-s ak Skolar-den Ethvert Stricke Ma
terials er ak udsøgt Garvning. Arbejdet er perfekt seg
Moden ak Dags Dato. Med Hensyn til slid findes c’-.-:
intet, som uaar op til dem i Var-Thad
«I-IONORBILT" sKO
er, alt hvad Namet angiver, Wie or byggei peti-«
Ligegyldjgt hvor De søger og hvor wegst« De bei-«
aldkig finde nagen bedre end dem i Henseende til
Holdbarhed, Mode og Komkort.
ijs Deres Handlendejkke har dem, da s!:-i--· ti!
os. Se ekter il Jazjey Pärsma Mozwlce paa saalen
Fkit — sen-l os Namejc paa- en III-millenle som Hilfe
sagt-er Meyer Honor Dil; Sko og vi sender Dem krit. por- L
Ä
toben-im et Smulct Bill-Eile at George KLEMM-« .
ton, stottelde l-J.;20. M
Vi fabrilceter ogma Dis-Link- Lndy slc0’. JEAN-gi
tha Wasxi - uFtun ( fort-fort S k0’. Yes-as cushjon
Sko' og speci:xld1ericskoleslco’.
. XX ( ON
— E F. Mayer Boot G shoe co.
( Pf U!LwAUKEE-. wlscoNslN.
Dei-Leistu- tig
at holde Dei-u
sKO
i goes Stanst
VI gar at statt
Repamtionsskheitle
sitt-, Nebraska. p«« S IT 0 .
»
Finster; ljan er den ene dLerdige —
Begyndeljen og Unden. «
Saaledeis Lea-der zlrjsiendonnnen
Liz. i Mde- Tesiis Historie er en Hi
storie din nnegtige Zeite. MCD NOT-«
1e Dar- en dann zdrjauer kaldt diri
nLndLmnnenizi Historie ,,O"·Uangeliets
Sejrisgang nd oder Jurden«. En
Heiligung dil det dedbliue at vcere,
indtil det glade Budstad skal have
lisdt til alle; indtil stiftend-Im
Inisns Majesnet dg Hellighed skal
helle sit Pia-g paa alt det, der kan«
TL·L"le’O.
Historien dijcr ois paa alle Punk
IeL dirisiendunimend ljpje Værdighed
Bi Dliue greuan af den, itte alene
j zirijii Lin og dani- Oprræden, da
han siod for :)iaade1, der døuite l)am;
nnn i PinjefLsLeni llnderprædiken,
i Siefani sidste V idneisdyrd dg hans
End ng i Bauli Forjoarstale for
Felix og ngrippa er der en umstri
delig Amor ug Majefnet, der alene
Exilljører ziristendonnnen De ophøje
Irr-, alt unifattended dg betydningisfuk
de ljistorisle 31)ner, der oprulles for
» —.s i suljannei:’liil1e11l1ari11g, har if
åtL noget Zidesinkte i TlIce.1neskeslceg
th: litteriere Frembringelfer og
nudser Lille Zur-sog paa Eiter igning.
Den Jid og Jiesignatioth hvormed
XULartyrerne gik i Døden, baade un
ider Zorfølgelserne i :)Lo1n og under
Id)idnie1t·irfen—: jrygtelige Jnkvisitim
Ener, aanelmer selu Ziristendonnnens
leitresie Fjender. Lg hvilken Stif
telse dg Persxnilighed var ikke Lu
tlnrs En Stauden-:- diaenipe paa Tro
Ienszi Grund — et Evighedsvidne i
TidenI Merke Kristendommens
»Wart« er det hellige Ilnders Vcerk, og
dean Vidner er UnderetJ IV Lænd —
sejrende dg til Sejr. Her en Johan
Orts-J, døende paa Baalet, og der
en Gustav Adolf, ufurfærdet oftende
sit Lin paa Valpladsen ved Liitzen,
i Fursvar for den evangeliske Sand
l)ed. Den samnie Frimodighed,
Standhaftighed og Værdighed —- i
Rom under Nero i Spanien under
Jntvisitionem i Worms, i Norden —
alle Vegne.
Med Eekternes Gang udvides Kri
stendommens Domæne Jndivider,
Nationer og he le Folkeslag føres ind
i Kristi høje og værdige Jkærværelfe,
hvor en Afgørelse er uundgaa
!
l
)
)
·«al l«e, og her bliver kun Balg«
lem Sympati og Antipati. Heri er
den forskellig fra alle andre Verdiens
forniaal. Det kan ikke fordres, at alle
Mennesker skal vasre Digtcre eller
Kunstnere eller Filofoser, eller
Etntsnnend eller begavede Talere;
men det fordres af alle nden Und
taaelse, at de skal være Kriftne Og
nennem nlt det tvetydige, det unf
xiiortiy der nklare i Verdenslivet og
!·Tiden —- trods Mddstand, Hann,
lForaat Da Spot, fortscetter Kristen
deinmcn fin Lnerdige Seirsgang, sin
Lililnsjedis Frelseraerning Dens Sand
!-(-d. klikaat on Alkafestast er fra Eing
lied til Eviqbed — ,,-Selvedes Por
te sknlle ikke faa Overbnand over
min Menigl)ed.« (Matth. 16, 18).
-————- -——--.O—.s-———-s—s
Bsllcdcr fra Orientbauen.
Efter ,,lleber Land und Meer«. !
(Sluttet.)
Saa husker man med eet, at den
ne moderne By, denne bulgarske
Forstad til Budapest indtil for nogle
Aartier siden var Hovedstaden i en
ftor tyrkisk Provins. Og det havde
den været i et balvt Aartnsindl Men
ljvor er da Tyrkerbyen? Og hvor
er Tyrkerne2 Paa ens Vandringer
nennem Byen skal man forgceves
søge dem. Af de 80,000 Jndbyg
gere er nu knn 500 Tyrter.
De EV Lærker, som Tyrkerne havde
sat, har de nye Herrer fjernet saa
lnirtigt, som man bytter en Teater
dekoration.
Da Brilqariens Befrier, Felt
mnrsclial GLirko, i Spidsen for de
fejrende Russere den 4. Januar 1878
drog ind i Sofia, var den endnu en
Tyrkerby.
Men straks gik man i Gang med
at skrubbe Tyrkermærket af. Tu
sinder af Hnse blev revne ned, .lige
saa de fleste af Moskeerne, eller de
blev ombyggede til praktiske For
maal. Andre Moskeer, sum før den
tyrkiske Tid havde vceret Kirker,
blev givne tilbage til Kriftendom
men. J Tufindvis rejfte Tyrkerne
nu bort.
Da Alexander af Bnlgarien som
nyvalgt Fyrstei 1879 holdt sit fest
lige Jndtog iSosia, fandt han kun
—
en Mil lit« ilejI csg nukile LeinIiiIkieri
ni en Vo.
Med unIeIikkiIIil JlnIrdiqussd aik
lkun til der Anlede ni- fliin Inn nuel
BU. Allen Emn spinnzi niindii ers
Zlnrlinndrede freut fumn dii dumm-!
ile FoliI III-J lustig-:- iiil der Wicht
sør Folfet bar lenet sixi ind i den mie, «
moderne NmiiIiiI·.
Heer Fredng er der Eilinrked ii
iEosiiL Tet er lwift interes:i«.mt. O- it
zda lnr man den liediie LEiqulnsd tili
ni se, lnmr nfdmndret anmnemei
er twdsz Jernlsane oq lind-J llafsl
ilnrnaiqlied J TusindviJ funimer de
da ind fm del que on frngtlnire
Land. Seid i Juni Musaned er de
fiædte i deresjs Innreskindipelå De
licerer den med Haarene ind. Inn
liar de lmide Venklkeder uf gront
Filt, smnmensnesredkI Ved Ilnklerniy
oqpcm Joddeine Zanduler nf Offe
lmd Lin Liliet link de ilnniiet et
lsroqet Tintlwde J imrint Beir lIaI
di kunsfe i Etedct for Ranreitinktsq
sielsen en fs11t, Inin Ti sie med brid i
get Pynt. i
Nam· man en Fredaq Morgen seii
del brnsende Markedslin sua koni
nier man til at tænke pnn en rbinfk
Etorbn i Karnelmlstidein san freien
ne nq farneprwxitige er Kostninerne
Men lier Inmiqler Venægelie, LIJstiqi
lied, Luan
anacirerne er ikke lette on livlige
i Onigang: de nmngler aandeliq
Clasticitet nq Fantasi Tette Folk,
smn for lmlvnndet Aartnsind siden
indvnndrede im solan, lim- endnn
meqet af den gamle Tnnqbed on
Plunipbed
Tette viier sig endoq i Kvinder
nes Klædedmnt Kette, brogede
Skørter, cermeløse lmme Treffen oni
Livet brede, broderede Vielter eller
plumpe, tunae . ketalbcelter, paa
Fødderne Eandaler nf raa Lind.
Tertil hvide Strøniper.
Men ejendminneliqst er deres
Hovedbeklcedning. Mellem de forte
Hanrpiske dingler deres største Itali
ljed, deres Rfkidoin deres Vrndend
styr ned til Jorden Man kcm se
unge Piger, som har hcengende ned
over Ryggen et Dusin meterlange
Strenge; i hver Streng er der bald
tredsindstyve til hundrede Mynter
- « alle Størrelser, tilsammen en
- MO
« er maa ave stive Nakker fdr
at kunne bcere en slig Byrde hele
Dagen igennetn Tilmed har desligs
nende Møntftrenge foran paa Bry
stet, og desuden vældige, tnnge Arm-J
baand og tykke Ringe paa Fingrene.l
J Vrimmelen blander fig iaa vg
saa mange malerifk klædte Albanere,
Serbere, Rumoenere, Grcekere, Tyr
ker, men ifcer Jøder og Zigeunere
Jøderne udgør en Tiendedel af So-·
fias Befolkningx de stammer fra de
Jøder fom for flere Aarb11ndreder
Hiden blev fordrevne fra Spanien,
Ein de taler endnn imellem sig en
HSlags spansk Mundart.
Te har revet til fig største Telen
ich den stedline Handel og bar nanet
en tryg og indflydelsesriq Stillinx1.
Men de tre Tnsind Zigeunere er la
vest nede i Vefolkningen, de ndfø
rer det grnveste og mest rinueaqtede
Arbejde De ar innret nv Salo
parten af Byen, og de vadsfer Galo
parten af al Vadst Nu er det Kvin—
derne, som innrer Hirs, og Mændene,
som Vasker.
J de fornetnme Vi)dele, oinfriix«i
de maleriske Rainer af den ældgamle
Sofiakirke, ser man ikke dette L- )
gede Folkeliv. s er liggex den smuk
ke fyrstelige Residens, indrettet a
Alexander af Battenberg. Før var
den Palæ for den tyrkifke Vali. Her
ligger ogsaa det pragtfnlde nne No
tionalteater, Posthnset, det ele-,1,-Jnte
Officerskasino, forskellige Gesandt
jkabsz og Departementsbygninger og
dessnden Sobranjen, det lmlgarske
Parlament Tvcers over for dette
lIæver sig paa en bred, aalien Plads
det imponerende Mindesniærke over
Alexander TI nf Rusland, Befrieren,
han som Bnlgarien bar at takke for
sIn Uafhængigbed
Hvis Vulgarerne ftillede fig mere
imødekommende over for Fremmede,
lzvis bl. a. alle Opslag i hele Byen,
i Jernbanervogne, Postkontorer etc.
ikke alene var paa Bulgarsk, saa
vilde her blive et meget livligere
aniftliv.
T Bulgarien er der meqet ferner
digt uden for Sofia. Den celdgamle
By Tirnovo kappes med Edinburgh
i malerisk Beliggenhed og gamle in
teressante Bygninaer. Og har man
derfra overfkredet det historisk saa be
« n
»
«Fra Utnlsmisvouctn
Inn unr im inuii un (.«»inuclis!c, der brinqu Jndsnnilkinncn missi
Vr nyt Hundrch srcmnd. Znn vi fan 11nt1n«linvis fun Unsre nlndc
on tnkncsmlinc for al den Lif-3111illinlied. der uisosis Enaen herum-.
Jca linr tillinc un lillc lobt-tin Notaliminctnwrkninn demn
Gnna J chumdclsm nf dctte Llnr lilsen den liksrvnsrcsudc Entwin
tcndvnt for Il. Eis Bch Lttidclinn iBUcn ni«1·estt"1«ct, for-di linn link
tnth Nonne nd nf Blum-, Adreikseredc til Folf licr i Bisen. Ton Mc
todt-, lmn lictiyttcde, vnr nt nnlsinlI Titeln-, blmri l1nn knnde tnsnklh
nt der unl- indlnnt Pcnncsicdlely lmoreflcr lsnn tiliutctniorde VI«(-lime.
Onn lsnndc sortsnt tucd dlsnnc Furbrisdolsc hole Eftcraarct, tilstod
l·snn, Invn link ikfc kunnlst minile til lwiem Vrevenc vnr ndresscrcdc.
Da sen so nctop nennt-m Estcranrct lsnr snact san Inanac Vidrnn til
s1"1idt, us del nmlint, at dct er nnnet nd over nonlie as mine ogsnn.
Qui-Z der nltsnn skuldc vaer Vemicxz som bnr sendt P e n g e i B r c V
tiI Inig og ika set noncn miitterinn del-sor, bedcr jcg dem snarcst
scnde Inin Lplysning del-nnd samt snn uøjngtin Mcddelclse sum mu
liat nnnanrndc Tid on Affendlslsessth on Munde. Jan er dct
mutigen nt vi knn fnn E1«stntninn. Jkkie for dist, at icn bar modtanct
noncn Klage over-, at Pcuaa susdt til min, ikkc er blevcn kvitterct.
Mcn dcsr knn jo millian vasrc en cllcr andeu, som siddier og Deutu
pnn Marteran
fSermsed snn lijcrtclin Tnk on Knittcrinn for de sidst tilsendtc
Gnvch ·
Plain Nebr. A. Mørk SI, Rev. A. M. Anderscn ST, Thomas
Lund Pö, Professor C. X lHausen Sö.
Ellsa, Nebr.: N. C. Larsen PL,
leJkosl), Wis.: Knindcforcninnen ns den dcknske luthcrskc Kirke sm.
Col-dona, Neln«.: Tlseodor C. Petcrscn Pl. "
West Branch, Jn.: Lucrsknd fra de unnes Juletrcr WAR, Rev. A.
Husnanrd Pl. ·
Elk Horn, Jn.: W. Rotteulmrn stä Anna V. Jverscn Ess, Hans Boc
SFL Niels Llseu s1,M. Grenerscn 50c, Mnds Tetersen PL, Ole
Olsen Sö, J. N. Eliristensen PL, Jens Carlscn PL.
Hutchinsom Min11.: .in11d klinsnntsscn Pö.
Stigma Ort-UT Kviudcsorcningcn 85.50.
Elliendale, Minn.: Aus-gar Kvindeforening 810.
Oleander, Cal.: P. A. Pilcgaard 810.
Portland, Ore.: Miss Sørinc Jensrn 85.
Cednr Falls, Ja.: Peter Hausen PL.
Pncatcllo, Jda.: Tiss B. Wrenstcd 82.50.
J alt 8101.85. — Med dct tidligere indkomne (8131632.25) i
alt 81734.10.
Med Hilsen i Herren·
Eders Udsending
Harald Jensen.
61 E Street, Salt Lake City, Utab.
renne Zhipkapas, saa breder der sig
neden for Balkankæden en stor,
umaadelig frngtbar Slette, Kuzun
Iik, med Rosenmarker i Milevis. Mel
lem dem staar Hegn af gamle Ka
stanjer og Nøddetrceer, hele Bjerge
af Grene og Løv, ogi Skyggerne
ÆLstore Flokke af Bøfler og
; aar."· « F , "
Moltke havde Ret, da han kaldte
denne Dal det sande ,,forjættede
Land«.
ngaa mod Syd, forbi det dekl
dige 2300 Meter høje Witoscha, kan
man gøre interessante Udflngter.
Ved Grænsen mod Makedonien leis
ter fia det vilde Rilabjerg, og i en
Viergdal liaaer Rilakloftret, ,,det
bnlaarfke Falk-Z Hierte«.
Men oasaa Jernbanerefsen fra
Eofia videre over der 828 Meter
bøie Vakaralpas er ria Paa skønne
Lchsralandskaben Her neermer Orient
banen sig de skovrige, vilde Rhodope
bieme
Lin-kalt ved Stationerne ser man
Jcrnbauens heldige Pirkninger. O
veralt nye Dyrkninger, nne Hufe,
Im Foretaasomhed
Ved Sarambey skiftede før den
lmlaarske Vanetjeneste med den thr
kiske; for her kommer Banen ind i
Jstrnmeliem som skønt det blev sw
ret af Bulaarerne, tilhørte Tyrkiet.
fSer liaqer oasaa et Mastinværkfted
Da en Impræanerinasanstalt for
Jernbanesveller; Bulgarerne bar nn
bemceatiget sia begae Dele liaesom
alle andre Jndretninger ved denne
øfterriask-franfke Baue.
Nu breder sia den vide, fleugt
bare Maritsadal for XØjet Det
varme Zuan kommer en her i Mei
de. OveraltsVinbjerge og Rismar
ker. .
J denne tidligere tyrkiske Provins
har Bnlaarerne aiort fia det hiern
liat. Det gamle Konaki Filippopel
har de revet ned og anlagt en fyrste
lia Habe. Nye, flotte Gader og
moderne Hufe skinner overalt. »
ngaa her er Tyrkerne trcengte.
tilbage af Bulgarerne; der er næpvej
mere end 7000 tilbage af dem. De«
bar 26 Moskeer. Nu er der ogsaai
over et Dusin Kirker, tilhørende de
forfkelliaste Trosbekendelsen thi af
Filippopels 45,000 Jndbyggere er
6000 Grækere, dernæft Armeniere,
Vallakker osv. Byen er Sædet for
tre Vifkopper. en katolfk, en bulgarsk
Ia en graefk. Naturligvis er her som
overalt i Tyrkiet en Mængde Jøder
Ig Zigeunere Men de ftørfte For
retninger er i Hænderne paa Oster
rigere og Tyskere; der er endog to
Forkølclfc kurcrct pna en Dag
Tag Laxative Bromo
Quinine Tablets. Apothekerne refun
derer Pengene, hvis det ikke kurerer.
E. W. G ro v e’s Underskrift er paa
hver Æske. 25 Cent.
tyske Ølbryggexier mev hyggelige
Haven
Fra Filippopel til den tyrkiske
Grænse er Landet lidet interessant·
Saa kommer man til den gamle
Hovedstad i det europæiske Tyrki,
AdrianopeL nu kun Hovedstad i
Vilajetet af samme Navn.
Jndtil den Dag i Dag hat den be
boldt sin Karakter af en turkotartai
risk Teltby, som den engang var.
Endnu bedre end i Konstantinopel
kan man her studere Ejendommei
lighederne Ved den tyrkiske Kultur,
skønt Adrianopels Befolkning for en
Asalvpnrt beftaar af Grækere og Vul
gareiy Armeniere og Jøder.
Med sin Labyrint af krumme, skid
1ie, slet brolagte Gader og sine for
faldne Træhufe vilde Adrianopel bee
re lidet Værd at besøge, hvis den ik
ke i Sultan Selini 11’s Moskee hav
de et Knnstvcerk af første Rang.
Mange kalder den den skønneste Mo
skce i hele det tyrkiske Erobrerfolks
Berdensmagt. Herfra drog Osmani
dernes ftore Sultnner ud for at un
derkafte sig hele Balkanhalvøen Her
udrustede de deres Hære, som over
svømniede Ungarn og mengte frem
til Wiens Parte.
For laznge siden er Tyrkervceldets
Flom ftandset Og som den reffende
tin paa tre Tage iler fra Wien til
ankerriaets fordnms .(3ot1edftad, faa
Weder oqsaa den enropcviske, kriftne
Kultur fig nimodstaaelig mod th.
Etnkke for Stvkke brækker den af det
fmre Niae, fom Osmannerne engang
lsvaaede op paa kristen Jord
..... ——-.-c----— .-.. sp
Sørcn Hillerup Jørgenfcn.
Af P. Z. Vig.
(Sluttet.)
Il. Om ham fclv.
Sen-en Hillernp Jørgensen var
født den 22. Mai 1848, altsaa i et
for Danmark, og Europa i det hele
saare betydningsfuldt Aar. Han er
Vift nok født i Skalbjerg paa Fyen,
men fin meste Tid i Danmark har
lian levet isBaansig, Afperup Sogn,
lrvor bans Fader i manae Aar var
Zkolelasret Han er altsaa kommen
fra en Egn, hvis Vefolkning er
stærkt reprcesenteret med en for
