Kristcndommeus Uforlignelige Saudycd, Magt og « Majestcrt. Af Joljn Larsen (Zlntlet.) Men nniafte Kronen pnn lnsle sirisiendoninienis Viert pna Kunslenis Onirnnde er den-I Undere i Musik kens Ver-desi. Li«x1isti":, net xtiesi fnldi tonnnne nf alle snnnsinnenten nan (de sin lmjefie lldrsillinn nnder mi stuidonnnen, on da isasr efter Neon inntionen Let Unr z«iristendonnnenszs positine stund der nnd oLs Mastid soni Antli, SondeL vxssandn og :I.Iko;art. Bach, soni nf Beethoven bleo kaldt Harnioniens Inder-; og Händel og Sandin to af Verdensts ftorste Kom ponisten lniigs kristeline Lrntorier vel er enefiaaende i det bibelife-ninfikal-» ffe Dmnnix og SUZo3art, lniis Weiter lige Velnindlinxi af Linelet oq Kom positioner for saninie stiller himin i Ratte Ined Historiens bedste. Des nden liar ni Mendeliifolni, Gonnod og inange flere ivdle Toneknnstnere, livisJ Jnspirationer har bidraaet til den kristeliqe on kirkeliqe Musik-I liøje Udnikling. Ved Salniedigtnin Hen kan vi ikke lier dveele: den for drer en liel Artikel for jin felv. Kristendonnnen er den Grnndvold, lniorpaa selve de civiliserede Stater boiler —-det eneste, lniorved de be tryaqes. Det Viser ikke alene den franske Plleoolntion on dliædselsperi ode: nien Folgerne af de gudsfor ncegtende Strønniinqer, der liaade fra England on Fi«ankria, soni en Fordrervelsens og Opløsningens Taa ge, Dreltede sig ind over den bele tysfe Nation og blen følt oqsna i vore nordiffe Lande, Vidner klar-t, at Kriftendornnien er den eneste altbce rende -.i’agt. Lad Kristendommen forsvinde, og Staten maa qaa under. Kristendomtnen har l)ceoet Koinden til hendes sande Stilling on helliget Ægteskabet Den bar løft de bnndne · Samfundet, og med ntvetydig Røst forkyndt Arbejderens Ret til at leve. Den har bygget Barmhiertighedsin stitutioner over den vide Verden, brsor de trængende og lidende kan finde Lindring og Hjælp. Den har; lophævet Slaveriet og forkyndt en evig Frelse for dem, der under He .».. -- . denfkabeLblev ibehandlet lige med Miit er ved Kristendommens Magt, at Nordeuropas Folk hat un derlagt fig hele Besten, befolket Ame-l rikas store Vidder og nd af de nee-» ften uudtømmelige Rigdomskilder,2 der her fandtes, har sat sig i Besid-j kelse af Midler til Hedningernes. Omvendelse i de fjerneste — de umr keste Kroge. : Men Kriftendommens meft ejen-’ dommelige Magt bestaar i, at denj henvender sig til Jndividet. Medens Verdensaanderne og de andre Ver densreligioner søger Jndividet for Jdeens Virkeliggørelse: saa feiger i l l J«d1«iste1td0111nien Jndinidex for Indi iidetis exien Einw, idet den ønsfer kkt iiddiinne Mennesfet on not-e der ililket til at nnde den liniesle Unfkkc Tut er denne Anerfendelse as Indivi Neics wie Vetndning under Gut-J Nun-Nin der nor Kristendonnnens risinininsp dengs Vierk og Jnstitntioner sein inerke — saa uoinstødeline gen neni Tidensz nmnge Brydninxieix Kri siendoinnien onfutter Judividet soni et i Nndc ’-"illede findt Viefen, til lniiszs enine Linie nn, Eulinlied ins-E Nnd un under sinilint on sfkibt er klkkiddeL Ten Einenker Judinidet Ve frielse ved Jesus- Kriftnci fm Zun denszs Binde nq Sknld virkende i det et versonlint Lin i Sind Inn-:- Jud lnsld i Treen er Fred Gliede og Ztnrfe til en fortsiit Oelligørelse Den skiiher i Ejaslen en Lienkisel ef ter Gild, der kan ist-inves, nien ikke kseskriises. Jndioiders entge Lin oq Enlinlied two-J Nnd ei· den kristeligie Idee-I- endeliqe og bøje Fonnaal. Nam- Vi sua til Elntninq skal be Imgte zisrisrendoinniens Majestæt, dean nforlignelige Højhed, saa sø ger vorr Blik først h a in, der er zirislendonnnengs Jndhold — Jesus sirisrus, Gnds Zøn og Berdens Stel ser. Kristi ziarakter er Historiens sterste moralske Under. Hans Sond srihed og fnldkoinne Helligl)ed; den fnldstwndige Forening af Tyd, Ynde og Fronihed, der lysie ud af hans Personlighed og Rasse-n; hansz hele ksffentlige Lin, 1)nn: Videlse og Død ss alt literer Pia-get uf den højeste Værdiqbed Lg hang- Lpfmndelse og Dinnnelfurt Iiaesom kroner Vidnes rund t oni han-: s hinnnelske N ajeftæt. Og det er ikke alene de heilige Op tegnelser og Tidens hellige Jidnexy der giver ham Vidnesbyrd: Histori ins stme Personligheder og selv hans Fjender —- lige fra Pilatus, der sugde ,,Jer er nskyldig i denne Ret iærdigecs Vlud« (Mattb. 27, 21), tied til Nun-Essean Ztranz, :)ienmi, og liele Ncekken.icf Kristi og Kristendom mens Fjender i den nyere Tid — nor alle banret CI idnesbyrd til Kik sti uforlignelige Højhed -—— til haus majestætiske Personlighed Oan staat som den høje, den rene, den fuldkoms ne; hans Lærdomme er de mest op liøjede, hans Moral den reneste, hans Undere det mcegtxgibkjst Wer-. den har kendt og" set. Kristendoms mens Begynder — den historiske Kristus — tilfredsstiller Moralens lnesfeste Fordringer, Religienens høje ste Aspimtioner. J ham er Bis-dom niens Fylde, Tilgivelsens og Fre dxns Kilder, Tidens og Eviqbedens sZcmb og Trøst. De inspirerede Ve retninqer om bans Liv oq Vcerk bar lanqt bøiere V:T!«di on Betydnimi for Skwgten end bele den klassiske Ad tids oitteratnr og Mesterinerker. Gan ex« Historiens Midtpnnkt on hver en kelt Sjcels Lns og Lin Gan holder zxoitidensä .?11tidens oq zzstemtidens sKO FOR HERRER Disse udmærkede sko repræsenterer der bedste som finde-s ak Skolar-den Ethvert Stricke Ma terials er ak udsøgt Garvning. Arbejdet er perfekt seg Moden ak Dags Dato. Med Hensyn til slid findes c’-.-: intet, som uaar op til dem i Var-Thad «I-IONORBILT" sKO er, alt hvad Namet angiver, Wie or byggei peti-« Ligegyldjgt hvor De søger og hvor wegst« De bei-« aldkig finde nagen bedre end dem i Henseende til Holdbarhed, Mode og Komkort. ijs Deres Handlendejkke har dem, da s!:-i--· ti! os. Se ekter il Jazjey Pärsma Mozwlce paa saalen Fkit — sen-l os Namejc paa- en III-millenle som Hilfe sagt-er Meyer Honor Dil; Sko og vi sender Dem krit. por- L Ä toben-im et Smulct Bill-Eile at George KLEMM-« . ton, stottelde l-J.;20. M Vi fabrilceter ogma Dis-Link- Lndy slc0’. JEAN-gi tha Wasxi - uFtun ( fort-fort S k0’. Yes-as cushjon Sko' og speci:xld1ericskoleslco’. . XX ( ON — E F. Mayer Boot G shoe co. ( Pf U!LwAUKEE-. wlscoNslN. Dei-Leistu- tig at holde Dei-u sKO i goes Stanst VI gar at statt Repamtionsskheitle sitt-, Nebraska. p«« S IT 0 . » Finster; ljan er den ene dLerdige — Begyndeljen og Unden. « Saaledeis Lea-der zlrjsiendonnnen Liz. i Mde- Tesiis Historie er en Hi storie din nnegtige Zeite. MCD NOT-« 1e Dar- en dann zdrjauer kaldt diri nLndLmnnenizi Historie ,,O"·Uangeliets Sejrisgang nd oder Jurden«. En Heiligung dil det dedbliue at vcere, indtil det glade Budstad skal have lisdt til alle; indtil stiftend-Im Inisns Majesnet dg Hellighed skal helle sit Pia-g paa alt det, der kan« TL·L"le’O. Historien dijcr ois paa alle Punk IeL dirisiendunimend ljpje Værdighed Bi Dliue greuan af den, itte alene j zirijii Lin og dani- Oprræden, da han siod for :)iaade1, der døuite l)am; nnn i PinjefLsLeni llnderprædiken, i Siefani sidste V idneisdyrd dg hans End ng i Bauli Forjoarstale for Felix og ngrippa er der en umstri delig Amor ug Majefnet, der alene Exilljører ziristendonnnen De ophøje Irr-, alt unifattended dg betydningisfuk de ljistorisle 31)ner, der oprulles for » —.s i suljannei:’liil1e11l1ari11g, har if åtL noget Zidesinkte i TlIce.1neskeslceg th: litteriere Frembringelfer og nudser Lille Zur-sog paa Eiter igning. Den Jid og Jiesignatioth hvormed XULartyrerne gik i Døden, baade un ider Zorfølgelserne i :)Lo1n og under Id)idnie1t·irfen—: jrygtelige Jnkvisitim Ener, aanelmer selu Ziristendonnnens leitresie Fjender. Lg hvilken Stif telse dg Persxnilighed var ikke Lu tlnrs En Stauden-:- diaenipe paa Tro Ienszi Grund — et Evighedsvidne i TidenI Merke Kristendommens »Wart« er det hellige Ilnders Vcerk, og dean Vidner er UnderetJ IV Lænd — sejrende dg til Sejr. Her en Johan Orts-J, døende paa Baalet, og der en Gustav Adolf, ufurfærdet oftende sit Lin paa Valpladsen ved Liitzen, i Fursvar for den evangeliske Sand l)ed. Den samnie Frimodighed, Standhaftighed og Værdighed —- i Rom under Nero i Spanien under Jntvisitionem i Worms, i Norden — alle Vegne. Med Eekternes Gang udvides Kri stendommens Domæne Jndivider, Nationer og he le Folkeslag føres ind i Kristi høje og værdige Jkærværelfe, hvor en Afgørelse er uundgaa ! l ) ) ·«al l«e, og her bliver kun Balg« lem Sympati og Antipati. Heri er den forskellig fra alle andre Verdiens forniaal. Det kan ikke fordres, at alle Mennesker skal vasre Digtcre eller Kunstnere eller Filofoser, eller Etntsnnend eller begavede Talere; men det fordres af alle nden Und taaelse, at de skal være Kriftne Og nennem nlt det tvetydige, det unf xiiortiy der nklare i Verdenslivet og !·Tiden —- trods Mddstand, Hann, lForaat Da Spot, fortscetter Kristen deinmcn fin Lnerdige Seirsgang, sin Lililnsjedis Frelseraerning Dens Sand !-(-d. klikaat on Alkafestast er fra Eing lied til Eviqbed — ,,-Selvedes Por te sknlle ikke faa Overbnand over min Menigl)ed.« (Matth. 16, 18). -————- -——--.O—.s-———-s—s Bsllcdcr fra Orientbauen. Efter ,,lleber Land und Meer«. ! (Sluttet.) Saa husker man med eet, at den ne moderne By, denne bulgarske Forstad til Budapest indtil for nogle Aartier siden var Hovedstaden i en ftor tyrkisk Provins. Og det havde den været i et balvt Aartnsindl Men ljvor er da Tyrkerbyen? Og hvor er Tyrkerne2 Paa ens Vandringer nennem Byen skal man forgceves søge dem. Af de 80,000 Jndbyg gere er nu knn 500 Tyrter. De EV Lærker, som Tyrkerne havde sat, har de nye Herrer fjernet saa lnirtigt, som man bytter en Teater dekoration. Da Brilqariens Befrier, Felt mnrsclial GLirko, i Spidsen for de fejrende Russere den 4. Januar 1878 drog ind i Sofia, var den endnu en Tyrkerby. Men straks gik man i Gang med at skrubbe Tyrkermærket af. Tu sinder af Hnse blev revne ned, .lige saa de fleste af Moskeerne, eller de blev ombyggede til praktiske For maal. Andre Moskeer, sum før den tyrkiske Tid havde vceret Kirker, blev givne tilbage til Kriftendom men. J Tufindvis rejfte Tyrkerne nu bort. Da Alexander af Bnlgarien som nyvalgt Fyrstei 1879 holdt sit fest lige Jndtog iSosia, fandt han kun — en Mil lit« ilejI csg nukile LeinIiiIkieri ni en Vo. Med unIeIikkiIIil JlnIrdiqussd aik lkun til der Anlede ni- fliin Inn nuel BU. Allen Emn spinnzi niindii ers Zlnrlinndrede freut fumn dii dumm-! ile FoliI III-J lustig-:- iiil der Wicht sør Folfet bar lenet sixi ind i den mie, « moderne NmiiIiiI·. Heer Fredng er der Eilinrked ii iEosiiL Tet er lwift interes:i«.mt. O- it zda lnr man den liediie LEiqulnsd tili ni se, lnmr nfdmndret anmnemei er twdsz Jernlsane oq lind-J llafsl ilnrnaiqlied J TusindviJ funimer de da ind fm del que on frngtlnire Land. Seid i Juni Musaned er de fiædte i deresjs Innreskindipelå De licerer den med Haarene ind. Inn liar de lmide Venklkeder uf gront Filt, smnmensnesredkI Ved Ilnklerniy oqpcm Joddeine Zanduler nf Offe lmd Lin Liliet link de ilnniiet et lsroqet Tintlwde J imrint Beir lIaI di kunsfe i Etedct for Ranreitinktsq sielsen en fs11t, Inin Ti sie med brid i get Pynt. i Nam· man en Fredaq Morgen seii del brnsende Markedslin sua koni nier man til at tænke pnn en rbinfk Etorbn i Karnelmlstidein san freien ne nq farneprwxitige er Kostninerne Men lier Inmiqler Venægelie, LIJstiqi lied, Luan anacirerne er ikke lette on livlige i Onigang: de nmngler aandeliq Clasticitet nq Fantasi Tette Folk, smn for lmlvnndet Aartnsind siden indvnndrede im solan, lim- endnn meqet af den gamle Tnnqbed on Plunipbed Tette viier sig endoq i Kvinder nes Klædedmnt Kette, brogede Skørter, cermeløse lmme Treffen oni Livet brede, broderede Vielter eller plumpe, tunae . ketalbcelter, paa Fødderne Eandaler nf raa Lind. Tertil hvide Strøniper. Men ejendminneliqst er deres Hovedbeklcedning. Mellem de forte Hanrpiske dingler deres største Itali ljed, deres Rfkidoin deres Vrndend styr ned til Jorden Man kcm se unge Piger, som har hcengende ned over Ryggen et Dusin meterlange Strenge; i hver Streng er der bald tredsindstyve til hundrede Mynter - « alle Størrelser, tilsammen en - MO « er maa ave stive Nakker fdr at kunne bcere en slig Byrde hele Dagen igennetn Tilmed har desligs nende Møntftrenge foran paa Bry stet, og desuden vældige, tnnge Arm-J baand og tykke Ringe paa Fingrene.l J Vrimmelen blander fig iaa vg saa mange malerifk klædte Albanere, Serbere, Rumoenere, Grcekere, Tyr ker, men ifcer Jøder og Zigeunere Jøderne udgør en Tiendedel af So-· fias Befolkningx de stammer fra de Jøder fom for flere Aarb11ndreder Hiden blev fordrevne fra Spanien, Ein de taler endnn imellem sig en HSlags spansk Mundart. Te har revet til fig største Telen ich den stedline Handel og bar nanet en tryg og indflydelsesriq Stillinx1. Men de tre Tnsind Zigeunere er la vest nede i Vefolkningen, de ndfø rer det grnveste og mest rinueaqtede Arbejde De ar innret nv Salo parten af Byen, og de vadsfer Galo parten af al Vadst Nu er det Kvin— derne, som innrer Hirs, og Mændene, som Vasker. J de fornetnme Vi)dele, oinfriix«i de maleriske Rainer af den ældgamle Sofiakirke, ser man ikke dette L- ) gede Folkeliv. s er liggex den smuk ke fyrstelige Residens, indrettet a Alexander af Battenberg. Før var den Palæ for den tyrkifke Vali. Her ligger ogsaa det pragtfnlde nne No tionalteater, Posthnset, det ele-,1,-Jnte Officerskasino, forskellige Gesandt jkabsz og Departementsbygninger og dessnden Sobranjen, det lmlgarske Parlament Tvcers over for dette lIæver sig paa en bred, aalien Plads det imponerende Mindesniærke over Alexander TI nf Rusland, Befrieren, han som Bnlgarien bar at takke for sIn Uafhængigbed Hvis Vulgarerne ftillede fig mere imødekommende over for Fremmede, lzvis bl. a. alle Opslag i hele Byen, i Jernbanervogne, Postkontorer etc. ikke alene var paa Bulgarsk, saa vilde her blive et meget livligere aniftliv. T Bulgarien er der meqet ferner digt uden for Sofia. Den celdgamle By Tirnovo kappes med Edinburgh i malerisk Beliggenhed og gamle in teressante Bygninaer. Og har man derfra overfkredet det historisk saa be « n » «Fra Utnlsmisvouctn Inn unr im inuii un (.«»inuclis!c, der brinqu Jndsnnilkinncn missi Vr nyt Hundrch srcmnd. Znn vi fan 11nt1n«linvis fun Unsre nlndc on tnkncsmlinc for al den Lif-3111illinlied. der uisosis Enaen herum-. Jca linr tillinc un lillc lobt-tin Notaliminctnwrkninn demn Gnna J chumdclsm nf dctte Llnr lilsen den liksrvnsrcsudc Entwin tcndvnt for Il. Eis Bch Lttidclinn iBUcn ni«1·estt"1«ct, for-di linn link tnth Nonne nd nf Blum-, Adreikseredc til Folf licr i Bisen. Ton Mc todt-, lmn lictiyttcde, vnr nt nnlsinlI Titeln-, blmri l1nn knnde tnsnklh nt der unl- indlnnt Pcnncsicdlely lmoreflcr lsnn tiliutctniorde VI«(-lime. Onn lsnndc sortsnt tucd dlsnnc Furbrisdolsc hole Eftcraarct, tilstod l·snn, Invn link ikfc kunnlst minile til lwiem Vrevenc vnr ndresscrcdc. Da sen so nctop nennt-m Estcranrct lsnr snact san Inanac Vidrnn til s1"1idt, us del nmlint, at dct er nnnet nd over nonlie as mine ogsnn. Qui-Z der nltsnn skuldc vaer Vemicxz som bnr sendt P e n g e i B r c V tiI Inig og ika set noncn miitterinn del-sor, bedcr jcg dem snarcst scnde Inin Lplysning del-nnd samt snn uøjngtin Mcddelclse sum mu liat nnnanrndc Tid on Affendlslsessth on Munde. Jan er dct mutigen nt vi knn fnn E1«stntninn. Jkkie for dist, at icn bar modtanct noncn Klage over-, at Pcuaa susdt til min, ikkc er blevcn kvitterct. Mcn dcsr knn jo millian vasrc en cllcr andeu, som siddier og Deutu pnn Marteran fSermsed snn lijcrtclin Tnk on Knittcrinn for de sidst tilsendtc Gnvch · Plain Nebr. A. Mørk SI, Rev. A. M. Anderscn ST, Thomas Lund Pö, Professor C. X lHausen Sö. Ellsa, Nebr.: N. C. Larsen PL, leJkosl), Wis.: Knindcforcninnen ns den dcknske luthcrskc Kirke sm. Col-dona, Neln«.: Tlseodor C. Petcrscn Pl. " West Branch, Jn.: Lucrsknd fra de unnes Juletrcr WAR, Rev. A. Husnanrd Pl. · Elk Horn, Jn.: W. Rotteulmrn stä Anna V. Jverscn Ess, Hans Boc SFL Niels Llseu s1,M. Grenerscn 50c, Mnds Tetersen PL, Ole Olsen Sö, J. N. Eliristensen PL, Jens Carlscn PL. Hutchinsom Min11.: .in11d klinsnntsscn Pö. Stigma Ort-UT Kviudcsorcningcn 85.50. Elliendale, Minn.: Aus-gar Kvindeforening 810. Oleander, Cal.: P. A. Pilcgaard 810. Portland, Ore.: Miss Sørinc Jensrn 85. Cednr Falls, Ja.: Peter Hausen PL. Pncatcllo, Jda.: Tiss B. Wrenstcd 82.50. J alt 8101.85. — Med dct tidligere indkomne (8131632.25) i alt 81734.10. Med Hilsen i Herren· Eders Udsending Harald Jensen. 61 E Street, Salt Lake City, Utab. renne Zhipkapas, saa breder der sig neden for Balkankæden en stor, umaadelig frngtbar Slette, Kuzun Iik, med Rosenmarker i Milevis. Mel lem dem staar Hegn af gamle Ka stanjer og Nøddetrceer, hele Bjerge af Grene og Løv, ogi Skyggerne ÆLstore Flokke af Bøfler og ; aar."· « F , " Moltke havde Ret, da han kaldte denne Dal det sande ,,forjættede Land«. ngaa mod Syd, forbi det dekl dige 2300 Meter høje Witoscha, kan man gøre interessante Udflngter. Ved Grænsen mod Makedonien leis ter fia det vilde Rilabjerg, og i en Viergdal liaaer Rilakloftret, ,,det bnlaarfke Falk-Z Hierte«. Men oasaa Jernbanerefsen fra Eofia videre over der 828 Meter bøie Vakaralpas er ria Paa skønne Lchsralandskaben Her neermer Orient banen sig de skovrige, vilde Rhodope bieme Lin-kalt ved Stationerne ser man Jcrnbauens heldige Pirkninger. O veralt nye Dyrkninger, nne Hufe, Im Foretaasomhed Ved Sarambey skiftede før den lmlaarske Vanetjeneste med den thr kiske; for her kommer Banen ind i Jstrnmeliem som skønt det blev sw ret af Bulaarerne, tilhørte Tyrkiet. fSer liaqer oasaa et Mastinværkfted Da en Impræanerinasanstalt for Jernbanesveller; Bulgarerne bar nn bemceatiget sia begae Dele liaesom alle andre Jndretninger ved denne øfterriask-franfke Baue. Nu breder sia den vide, fleugt bare Maritsadal for XØjet Det varme Zuan kommer en her i Mei de. OveraltsVinbjerge og Rismar ker. . J denne tidligere tyrkiske Provins har Bnlaarerne aiort fia det hiern liat. Det gamle Konaki Filippopel har de revet ned og anlagt en fyrste lia Habe. Nye, flotte Gader og moderne Hufe skinner overalt. » ngaa her er Tyrkerne trcengte. tilbage af Bulgarerne; der er næpvej mere end 7000 tilbage af dem. De« bar 26 Moskeer. Nu er der ogsaai over et Dusin Kirker, tilhørende de forfkelliaste Trosbekendelsen thi af Filippopels 45,000 Jndbyggere er 6000 Grækere, dernæft Armeniere, Vallakker osv. Byen er Sædet for tre Vifkopper. en katolfk, en bulgarsk Ia en graefk. Naturligvis er her som overalt i Tyrkiet en Mængde Jøder Ig Zigeunere Men de ftørfte For retninger er i Hænderne paa Oster rigere og Tyskere; der er endog to Forkølclfc kurcrct pna en Dag Tag Laxative Bromo Quinine Tablets. Apothekerne refun derer Pengene, hvis det ikke kurerer. E. W. G ro v e’s Underskrift er paa hver Æske. 25 Cent. tyske Ølbryggexier mev hyggelige Haven Fra Filippopel til den tyrkiske Grænse er Landet lidet interessant· Saa kommer man til den gamle Hovedstad i det europæiske Tyrki, AdrianopeL nu kun Hovedstad i Vilajetet af samme Navn. Jndtil den Dag i Dag hat den be boldt sin Karakter af en turkotartai risk Teltby, som den engang var. Endnu bedre end i Konstantinopel kan man her studere Ejendommei lighederne Ved den tyrkiske Kultur, skønt Adrianopels Befolkning for en Asalvpnrt beftaar af Grækere og Vul gareiy Armeniere og Jøder. Med sin Labyrint af krumme, skid 1ie, slet brolagte Gader og sine for faldne Træhufe vilde Adrianopel bee re lidet Værd at besøge, hvis den ik ke i Sultan Selini 11’s Moskee hav de et Knnstvcerk af første Rang. Mange kalder den den skønneste Mo skce i hele det tyrkiske Erobrerfolks Berdensmagt. Herfra drog Osmani dernes ftore Sultnner ud for at un derkafte sig hele Balkanhalvøen Her udrustede de deres Hære, som over svømniede Ungarn og mengte frem til Wiens Parte. For laznge siden er Tyrkervceldets Flom ftandset Og som den reffende tin paa tre Tage iler fra Wien til ankerriaets fordnms .(3ot1edftad, faa Weder oqsaa den enropcviske, kriftne Kultur fig nimodstaaelig mod th. Etnkke for Stvkke brækker den af det fmre Niae, fom Osmannerne engang lsvaaede op paa kristen Jord ..... ——-.-c----— .-.. sp Sørcn Hillerup Jørgenfcn. Af P. Z. Vig. (Sluttet.) Il. Om ham fclv. Sen-en Hillernp Jørgensen var født den 22. Mai 1848, altsaa i et for Danmark, og Europa i det hele saare betydningsfuldt Aar. Han er Vift nok født i Skalbjerg paa Fyen, men fin meste Tid i Danmark har lian levet isBaansig, Afperup Sogn, lrvor bans Fader i manae Aar var Zkolelasret Han er altsaa kommen fra en Egn, hvis Vefolkning er stærkt reprcesenteret med en for