Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 12, 1909)
—-·«-------M--s -«—-.——————-.—— Hönderjylland Du tyskc Gudstjcncstc maa ophøtc If Mangel paa Dcltagclse. —- Fra; Hernp paa Als skrives til ,,Dybbøl Posten«: Den IT. Jan. sorkyndtes det ved Onidetjenesten fra Prædikestolen, at uaa Grund as Mangel paa Delta geler ljavde Konsistoriet i Kiel be ilnttet soreløbig at standse Asl)ol delsen as tnsk Gndstjeneste Man 1ninde-:-, at for ndgle Aar iiden satte-J en Adresse i Gang fra eere Fortnsfninasjsnnend deri Zog net, am at der lier i Zognet var over Z« Familien der iike timde følae Ined ied en dansk Otudz tienesle. T ed en .x)envendelse ai en af imre kir keieldsle til zimnninnefarstanderen i Hei-un der aasaa var med blandt IIi:derst«ri1n-rne, indronnnech denne, m derte Tal var en friert« Lverdri. Ve15e, da at det nInliapiJ var en Jes!:-.s.,1else. Irr er nel iffe 1()Pe1« faner lier i Inanet der ikfe kan be dre Tansf end Tusk. Cster at den tnfke Gndiistieneste Enn liar vieret besagt as et saare leesfedent Antal, tidt fornden Priest Da Denn en «.)——3 Personen da ef ter at slet inaen bavde meldt sia til mit Alte1«aana, bar man vel indset det nieninaslnse i at vedblive Ined at frataae de danske Belmere der-eif s«siids5stslsiieste. Hader-steti. — Jugen Pengc til Bis-ens- Forstptmelse. — Tet kan ikte ander end inette Zarnndring, at deI herumrende Forstønnelsekudtnilg sum for lJar saaet DUU Mark af Byenszs Eparekassecs Luerstnd, i Aar intet sit. At Furstønnelsesndnalgeh i hvilket soin liefendt Bargerreprws ientationenizs Nasstformand Or- Was ger, sidder, iffe fik en Sk1lling, kan ndllrggeszs soni en Mistillidsztilkens degiuelse til Udvalgetsz Arbejde Tet inaa unsesz for unyttigt at give Pen ge til Vyensz Zorskønnelse. — Grov Uordcn. Ratten til den edst Jan» er der paa Smaalianen til Rristiansselt blevet hensat en Vanencestewogn, en anden Vogn og flere Redskaben som heldigvis op daqedesz af en Smaabanetje1ieste Inand dg fjert.11e Plan bar fundet Spor, der sørte nd til Nesterris Der tyske Wad, der meddeler dette, Baader-, at man uil faa opdaget Ger Jinzsennniden — chrfaldct ved Sturm-. Det ln—1«lne1·e11de Fortnskningslrlad sein ilaar i Forliindelse Ined Politiet, tnsinaer den Ill. f. M. en lcenaere H for Politimmidialieden rosende Artikel oni Anlmldelsen as Enedker wend Anansl Judit, lnmraf det frem zaar, at Ualitiet i lasnaere Tid l)ar hast hani uns-rauft sur det Revol cerattentat, sotn sorøvedegs paa Vei eii ved Etarnp Hede Indd tre Vogne, der sidst i Esteraaret kørte hjem fra ex Fødselsdagsgilde i Lnnding sooft nægter, men man hat i ljaniik Heiliahed under Tunet fnndet en rn sten Revolner og Patronl)1)ls1re,der er liks dem, der fandteszi i Acker-he den ni Lversaldisstedet Tesnden hat nxan iundet Tom-festen llidrørende irg Taderieti Etat-up Prassreaaard Lsan liar paasmaet nt lian har faaet Txmekosteriie lms en Arbejszsnmnd Mdljnsti. der var sorsnnnden fra; Irren nien soin den ts. Jan. ankoncZ med Toaet lier til ag lilev arresteret. iömlinski. der tidliaere lJar vceret tned til at ffine paa Folk ester et Tyverii «lI-’astriip,1neater at kende noaet til Tiweriet og klievolveroverfaldet Foreløliig sidder de to knistænkte iz Arresten, da alt tyder paa, at Joostl ei Oserningsmanden til dette og slere Forbrndelser, men niener ogsaa, att Guslinski bar været med ved Atten-« latet. i — Slcmmc Drcngc. —- Et Par ftørre Drenge satte forleden Jld vaa et Træsknr, der stod ien Habe baa del Slaateraade ind til den Vei, der Haar baa ved Haderne fra Moltrup Bei Sknret var for nylig blevet købt af Arbesdsmand M. Holm af Gartner Senninasen den aeldre. Sel diavis var der inaentina as Vierdi i Skuret Grambv. —- Et Harmoninm til .Jndieu. Gennem Paftor Petersen i Skodbora er der af Missionsvenner i Nordslesvig blevet indsamlet til Ei Harmoninm der som en Brude gave vil blive sendt til Missidncer Poort og antrn i Tirnpati i Jn dien. Or. Poort, der sont hetendt er her fra Sognet og nn har unsrer i Indien i halvandet Aar, lilev i Efteraaret gift nIEd Frøken Johan ne Nørgaard her af Byer kort ef ter hendes Ankomst til Indien. Jn "str1nnentet, der er købt i Sonder l:ora, vil blive affendt fra Hambdra sidst i den Maaned, men vil feist efter henved et Par Maaneders For løh knnne være paa Vestennnelseiis siedet. sinstvram — Den fotfvnndnc start -—— Jkkc Bedragcti. Forleden tneddel reis, at en Rai-l, der førte rundt Ined Ookervarer for zwlnnand Johannes Jensen, Var forfunnden forleden Nat, og at hanss dliegnstalier itke rar i Orden. Tet hele dreier sig tnn neit« oni II :I.Ix’art·. sont niaaske kan tilskrioesis en fejlaijtia Vei«ealiilia el ler en Foralennnelse deriinod nieneirs der itt(-, at der foreliaaer Bedras Heri. Anbenran. En frcrk Fur. Den III Jan kom en ,,fattia« refsende ind i en Butik her i Biien og had oin en Efasrn Lan«liiiaeii oilde ikke aive ltsain noaet, fordi han var hernset Ihren hlev da vred da tildelte Lin inaen et Par Ins-singen Paa Tren: aenszs Raali kom Gaardijskarlen til da fil· den fraskke Person, der talte Tnsk, iat ndenfnr. »Der fdr141empede han flere Veifarende indtil han til sidst fil· en ordentlia Liiiaa1n1, boorpaa hcin forsoandt. Bismant. l. Hois »Gyldendalske BoghandeL Not-disk Forlaa« hat« Histori teren Tr. Llage Friisz udgioet den tidligere hehudede Vng oIn Bis mareth Ungdoingitid 1815——1848. »Den, der heftasftiger sig nied Bis 1naref. tilfredszstiller direkte en dali lielt Trang« —— sfrioer Forsatteren i Jndledningen —, »han vinder paa een Gang historifke Erkendelse og po litist Forstaaelse og Belcering. Laufen oin dette dobbelt Jndhold i Bismareks Historie paedrager sig »ift«e ntiudft den danfke Historiker, der vil aive en Skildring af Bismarckg Liv og politiske Betydning. Thi alle Tanske har jo først Inødt Bisniarck i han«-:- Forhold til Daninark, lmor han fremkaldte den afnørende Kata strofe i den dansfe Etat-J og det danske Fole Historie, salntidia Ined at han grundlaade det moderne scannperiau hoiszs Vielde over en af gørende Jndflhdelje paa Tantnarkss Tillne1«else.« Af·indledni1n1en og felne Bogen flal oi gengiue et Par Brndsmfker: Jnaen politisk Vegioenhed i der nittende Aarhnndrede siden Rand-. leoncs Fald har øvet den Jndflhdelse paa de enroineiste Tlllagtferhold fom det nh thske Riges Dannelse. Begi nenhederne i Aarcsne fra 1864 til lBTl asndrede Illielletnenropas Etat-J sixisteni og flyttede Ligeocegtcip1nikter ne i Europa. Verdenspolitikten hleu afgørende herørt deraf, oa iøkono niisk da handelgpolitisk Henjeende liled det thsfe Folf i oidnnderlia tdrt Tid en Faktor, hoisz Jndflhdel se spare-J i alle Verdsnsxsdele La dic se Beaivenheder fik ikke en forbiaaa cnde eller kortvaria Vethdniiig. Tet thile Rige hal- nn ftaaet fast oa nroks feliat i einer en kllkenneilealden og sanitidia er det tnike Folk trodszs alle indre Illiodfastninaer lilenen en poli tist og øtonomisk Enhed, hviss Opløst nina inne-J ntasnkelia sinn de nhore Lnnnrltnikiaer, der er sfahte Ved Folgen af de itore tetniske Opfindel ser, og fnn d- Zanifnndsasndrinaer, der findet Sted gennem de·materil le Freinstridt, oa de deraf flydende soeiale Nndannelser kan i Vetydnina for det niederne Europa sidestilles med det tyske Riges Dannelse. — — Otto von Bismarck Schønl)ansen, den brandenborask pornmerske Land innter, hlev Skaberen af det moder ne Prenssens Storhed, blev Grund leenaeren af det nh tnske Riae og gav tilliae det nv tnske Folka offentliae Lin nndsletteliae Makrfer af sin Per ;sonliabed. l Vicmareks itore Lioslsedrifter fal Hder inden for et kort Tiaarss Numme: ;i Den-einher 186.-l, i 1866 oa i 1870 « Treitikalder han tre seiriae Kriae: den its. Januarle71 lader han Vil ihelni den For-sie ndkaabe til thsk Versailles. ) Med overmennefkelige Krafttag lsragte han sit Folks Liv ind i nyel »L’anet; dette havde været nok til at sitte yain Verdenszsry og evigt Minde c Tysklandsz Historie. Men hanI Per sonlighed trasngte sig endnu dybere ned i det tyste Falk-J Bevidsthed end aennem djiise enkelte Handlinger. vLsan apnaaede det, som itfe er ble uen nagen anden af Verdenshistori ensJ ndøvente politiske Genick til Tel: fra Illkinisterbcenken i to Par lanienter fot«l1et«edte, forsvarede og fortlarede lian sine Handlinger i Ta ler, der en Illkenneskealder iaennein lsartesk as lsele Fnlket; lser ndsoldede lian sur Inflland ug l)eie Werden Taa efter Tan, Aar efter Aal liele lin Dalitiffe ea niennesteliae Person lialied J foitroliae Vietn i nahen lijertiae ’L’orii·damtale aislotede ban iisiinidia sit inderite Wiesen« Eiter lin Tod fast-de lian der-til et i Ver Denk-litteratnren enestaaende Politisk Testainenre nted en Redeaerelse for fis-i NerninzL en politisk Leeeniszdant der Var sliktet til at fasnasle det ty fte Fett-J Tanfer aenneni lanae Ti der. Bissniarekii Nernina var 1nægtig, Inen lsanss Persanliahed rnnnncde eg faa de stasrteste primitive Zjaslststrwi Iet: en nfurlistielia Evne til sitter Jagttaaelse as ’Lkirt«elis;lieden, en lnnsnat wittialsed til »Lseslut11itig, en ntnelig ’L«illies1i)rt·e, et litasndende zllkaatliegasr da en altid flannnende Lidenflan Oertil niaa føjeis dybe sjæs lelige kllkadscettiitiger, der uafbrudt asaaede BeidenJ OpxnasrtsambeM een ltlpeesny Inest selvopofrende surr liayed over set dein, der stod l)am na«1«tni"s1, det arnnnneste da Undsluts liaste Oad niod Fjender og Mod siandere, Etorslaaetlsed oa Ridderlig lsed i Luni-munter Da Handlinaen tnninterlia Sinnalialied og ussel Vt«edaatial)ed, en niedfødt ICrlighed en Tranks til nfurnelmlden og brysk -Ln-nhed, en forslagen Listighed, for lmilten inaen Veje Var freninied, in tet Middel for lielliat Det er Karat te1«tt·iet«, usannnensatte oa simple lwer for sia nien basi- Bismaer saa tmldsontt f1«e1nln«ndende og i deres Sanunenspil saa ulwaaeliat ariben de sont liosjs den aamle Tragediesl store Skikkelset«. Med disse Egenskaber stod Bis inarck i tredive Aar som Midtpunks tet for Tysklandss offentlige Liv d·g« for Parlament og Presse, for dag lig Tale og al offentlig Deliatz hans Rast lød nophørlig sont Kampsig nal, naflirudt rejste lJan Strid om Zanifnndets størsle Probleme-L Han Lande slabt nne Fotudsætninger for det tyste Foltss Fi«enitid.«tueti hau trasuede derefter oasaa at eille forme Fultets nts offentliae Liv efter sin Villie Først lsaiide han kiempet mod alle Tnstlandszs Fiender for at skabe klianunerne for sit Falk-J Statsliu dereiter kannpede lian efterlsaandcii nxed all-; Tostlandsk politiste Partier for at tninae dein ind nnder sine Er sarinaer ua øjelilitkeliae Formaal. Ter lileu aldrig No oni l)ain, enlJVer politist Inmidia tust Mand maatte taas Standpunkt til l)an—:s siaetnpesfib teljex innen toin nden otn l1am, som rn Pslcalntstrøni dqu lian alle ind i fin Ttnllefted:, inatt Ved Beundrina snatt ved Had. J ,alle3 Sind satt-. Mødet Ined bant dnbe erker: Li berale ng Konservative, Centrum-Z nnend on Sorialdeniokrater, Kriftne oa Hedninaen for dem alle blev Bis inarcks Tid evokeaørende J Jndledninaen til Bogen out Biginiaret lJedder det endoidere: Leu-alt paa tyst Grund, paa By erneizs Tut-Ue, paa Landsbnertxes Pladser, paa Hofeneis Toppe oa Lliasiaeiiegs Tinder resser der sig Hun dreder af kllkonutnenter i Jern oa Gtanit med bans N avn eller med bang-i Skikelse i overmenneskelig Starrelses paa de stare nationaleFest daqe lyser Bannerne fra Bis-ruch taarne og Bismarckshøje over helc det tyske Riae J alt tysk Liv møder man hans Skikkclse og ban Tanker; hans Ta ler oa Breve som bans Love og An ordninger, bans »Gedanken und Erinnerungen« er Prøveftene for alt nyt. Nye politiske Tanker og Idea ler, nye udenrigspolitiske FormaaL nn social Lovaivnitia, nti national Forsvars- oa Anakebspolitik, alt for svares eller angribes endnn med Vismarcks Ord. J bans Livsførelse npledes de Mennefkeidealer, der skal stenmles smn æate tvike Og af bang Breite til Huftrnen stiaer den cegte tyske Brudaom og Husbond i Bre vene til Søfteren Maloine fes den ideelle Bruder, i Brenene til diej ser Wilhelm den nrgernianske tro Vasal og Væbnen Kristelig ng news lIg tysk Filosofi yar greoet hang Ekifkelse og sat den i System, joni Var han en Verddensfilosof eller Re: ligionzstiftet Tyst Lsidenslab har i Aartier vceiet paaoirket af hanii Tand og Ord. J den Hymne til dllkaaten sont Livetcs Lon, til den stier te Etat soin Zainfnndetss ypperste SkabninkL lJoori den nioderne tnske Historieskritniing klinaer nd, liører vi Klanaen af Bisniarcksz Steninie, Zlaaet af hast-is Einerd Man ovewærer ikke et Miit-e i den tisske Rigcsdag euer den preniisisket Landdag, nden at hanc- Naon luderi op til en, endnn er lian (»)ensiand! for Benndrina og lLmd, for rlliodsi » gelse oa lesliittiiiig, sont niedensJ lian leoede. Toden liar ikte siernet nani fra den tyste Jord. — —— — — Den overordentlia ringe Innres-E se for en saa nnegtig Ztiftelfe soinI Bi—:—1narct", der er Centrum for lld-·; oitlingen idet Land, der niiller en« nljyre Rolle for Tanniarts Eksisten-:-, l stnldeszi oel for en stor Tel tilfældige ! Lnistiendiglseden ol . at danske ni-« denftalieliae Aniftorikeie indtil de sid I ste Aar aldeles itke har behandlet ; den nneste Tidszs alntindelige enropiei-«« ste Historie; niodjietningsoiszi er det! for Eksenipel en franst zorfatter,s joni har strenet den liedste start-es Bisniareksoiogi«afi, der indtil dettei Ljelilik er frenikonnnen Mcn denne Ligegnldiglsed licenger ntviolsonit on-. saa fannnen nied en liestenit national Illnst til at nnderkaste den danske Lpfattelse af Viisniaretss Personlixp lJed og Politik en nn Prooelse nd fra alniindelige, ikke snasoert danske Synstspnnktet Selvfølgelig har den begrænsede siteds cif sierlig liistoriik og politisk knndiae altid Adaana til at danne sia en Meninq oin frennned Tndistorie og «Etilitit«. Men for de sten rc medse i Tanniarf ei· dette ifke Tilsasldet: en folkelia Liifattelse af et l)istorisk-politist Fienonien soni Bissniarck oa det nioderne tnste Ri ae 1naa, lmisJ den dannesrs paa egen Haand oa efter de foreløliiae mind dellaare Tilskyndelser, blioe ooerfla disk dg. ensidig. Her i Danmark har Opfattelsen af Yismarck saavel medens han levede sont efter hans Tød, alene været be stemt af. Begivenhederne i 1864. Bi Danske forstod saa lidt som andre før dette Aar, hvad Bismarck ruin niede i fig; i det afgørende Øjeblik sfød tman Kretnpeffikkelse nied en forfcerdelia Plndselialied op foran os, lianLJ Politik ooldte met-e end no get andet nor Ulnkke. Gan bleo en Pei·sonlinqøt«else af oort FolTks onde Skcebne, al nor klikodaana sanilede sig til sidst i Inmi, saaledesJ sont man ae lcenae trnende Ekner saniIer sia i en knlsort Sknlnnike, lmorfra Lu net endelia farer nd. Datidenss Yaninark lsavde ifte Be artle oni, hoad Prensifen eller Visi ntarck bar i sin, nien Bisziniarck sor ftod bedre end nagen anden de hi storiste besteinte Zoaaliederi den danske Politik, oa han bennttede sia koldt bereMende og ulnirnibiertigt deras Bisniarck traf oort Folk i en nan delig og national Opgangsiitid; i Fyrrerne og Halotredserne var det oaagnet til national Venidftlsed og havde erhoeroet politisk Frihed Na tionen Var i Aarhnndreder stadig bleoen trcenat tilliage inden for sinni i«ere Graenser: nn var den begmidt at oinde freni paa nn niod Zy. Det Var Tage, lnior det atter inntesks Vcerd at leve i Danniark. Haali bloinftrede frein.,Da knnste Bismarek med eet Slag et Slcegtle s Odealer og For baabninger oa fastflog for ftedse den danske Stats og den danske Nations ndenrigspolitiske Magtes løshed Han tvartg os for stedse ind i Resianationen Baggrnnden soc den danske Feld liedønimelscn jom den havde udviklet sig under Grtindtvigss og N ational liberaliszmens Tegn før 1864, var Trer paa det danske Falk-s og den danske Politiks Uskyldrenl)ed, vor ube tingede Reti alt og over for alle Vi var, sont bekendt, denaanq »Vor betres ekiet Hieltefolk«. Hauch MW det Udtryk i Ordene: »O, Danmark, paa Raniker dn aldria dia forstod, det liar dn tit betalt nie-d dit saure fte Blod!« Dette blev den Grund ftemnina, over hvilken vaattelsen af Bismarck fæstnede fig. Gan blev Legetnliggørelsen af alt« ondt; hans Rig ved Bagnmgen, der er det,Calumet Bak ing Puwder vix-er Hin For-tritt liglied, sin underlige Nagt til at lofte, sin al(1rig«—svig tende. Evne til at pruducere den nydcsligste Bagning——og dets Økonomi. Ved Bagnin gen-—- det er den entsste Mande, hvurpkm De med Held kim pnzve dcst ug sinnmcnljgne det med de d) n- stugs De kan ikkc mjstru dissel dtale lsk r fur De h: u pmxet OÅLUMF I« di d e liess-U send-« l(l ;t«.s· .- Uuu I n-« -. du HIILCP for entn()di«1·;sl Pris. »An-w ndisww ·- .i isnLWL desi· Und-T mitsdsits kåjsol ikf l"1.s:-ln«d 1 skiszskijigmy fnrirkrsiget Ved (’.--dunu«t. Fpørg Dei-es Kolonialhandlsk og sc. Dc fsar calumet Tikkendr hojeste Præmle paa Wor1d’s Pure Food Exposition, chicago, I9o7. Billede ncnledeszs tnn i nun-te Toner: der til-ev innen Anoendelse for Mel lenisni«Iier. Fund der fein efier lstit iendrede iifed inne Lpfattelse. Visnmrct for lmlede soinefnldt § I Jlfstenininqen i de nordtine Tistrifter as Elesoixi im Lim- til Aal-, endeliq i 1878 men tede lmn Lpfnldelsen Tertil foni Preusseng Adniinistrutioii i Nord sleskvin nied den stigende tnsntale TVnnqcsfoi«tnst"iiiin1. (Foi«t.«d —«-0 «-- - --- « - Spøtzscr cj — ljvorfor Ui wenng Forsntteren Hermann Henrichsem soin fornylig hat« bereist Slcsvig. har nnder sit Dphold der streoet sølqen dcs sinnkfe Sang: Eporger ej, hoorfor vi lustiges Lq sorblioer Dantnark tro, Vi, som knnges, snaresy trænnesz Dis ej snlde knn til Ro Er da L,nndet soin os linder, Jkke stoit og skønt som faa — Ak, men intet det betyder: Bare Tonika omend smaal Det er Danmarks Sprog det blide, Soin en Sangfugls rent og ømt, Ord som de ved Sommertide Far og Mor en Gang har drømt; Det er disse Mindets Toner, Zorn slaar i Dort Hiertc Takt: Tet er dem, sont nlt forioner Lxs os- finder tio pan Vogt Dette SprokL Imrt føi«ste, kecke Ziden vort soin Mund on Mø, Vore Vom Vi vil det here, Det stnl nldi«ig, oldrig do. Det skcil leoe i vor Tnnkcy Ottoi det end ej non Vor IV nnd: Sødt til det Dort lSieite banke anl end mutigen Astenftnnd. Derfor lcenges Vi og lider, Ser uiod Dunnmrk grebet ben. Terfor rnnber vi oq ft1«ider: Nin vort Sproch bvis Inilde Binsen Klinqer ømt i Danmnrfs Vani, Oq bvis dmsebare Snsen Ls nn knn som Ekko mai-· -——»—--——-- -·»—--- » - Eu billig Lcrgic Mr. Sohn Ernst 7on skriver srn Warten, Pa.: »Ja-g sinsker at udtrnkte Inin Tiitiieiiiiiielin Lied for den helsebrinncnde Medicin, Peteiz Kiniko Det er nn ben Ield ottc Am siden ieq først kJørte sini on Drinne- denne Medicin, on den Jan Inig san qodt sont not Liv. Siden den Tid hnr jeg nltid hast Knrifu Jed Hnandem da vi nødiq vil viere nden den· Jeg anbefaler den, hvor ieg kommen Den er saavist en bil lig Doktor.« Der gives nieppe nogen Medicin, iom er san nøje knnttet til Hjcstnmet iom Dr. Peters Kuriko Den er et negte HusmiddeL En Dosis eller to if dette LægeiniddeL taget i rette Tid, disiver etbvert almindeligt Jlde Zefindende paa Fliiqt, lcenge før Doktoren kan indfinde fig, om han kilkaldeå Dr. Peters Knriko er ingen Apo Jeker vore, men et sirnpelt Urtemid )el, sorn bnr vceret i Brng i over lt bundrede Ani. Den faaes kun Jed at benvende sig til en Lokal ment dei« er anfnt af Eserne, Dr. Ueter Fabrnen s- Sons Co» 112——— 118 Zo. Sonne Ave» Chirago, Jll. 5350 C ssm Eskkxjtsts 5350 Jul- skinmsor supxirzstur ir itogxt aldc.e-:s im ok; vazlidcti.w ug Priken er ioa !ao, at nihvxriim wu— Ixt cis rui. ist at .maiif·crk-, m d n er den lwdsirMsffine ni sit i-:-. der indiut u« it«-iislsri1qt, V! gnmsitsrer den m —- Aznss stafii V in m 's re: til sitmcr Tir allk Tot fest til CI sei-. Dis Jr bststss ira PET- til III« ir-! sn Levis-nor med is t-1kaviicgiiinrimclig «13.i-:—,n.i«n-Tck-.Iki.1a vxm ., i mqiv«rlusd1«i-I)ix«iitlta m e i«l de ii Cis Maskinkr til lnsjc1·cP1iiei-, for z .50. Un Ur« cir ch eix N p, bindc knot- rn nf dizsp Ma flink-z Vi bin Myst- tiiii«n, sordi vi c-: fri ior at brtnle Hi insiinclizi » giii txl cpiindcrrik Den isr nemlig » lnsli1idvui«c91k.i, og di n tsukjiunen er faa likjciienh Im der NOT - iikv Etsccmliskr til at iiilsstikerc den. ? Vi sendet Maikixsn sfiutisclt vers Modtnqclitsuaf l V:«iicn, ssg lwiis den im n- ati, void den 11rgivk»—:«sor at tin-« mais- Te einst In T ais-: Fgriob fisnbis den til b.q pa: vol »k- koitninq oq im TM Pengctilbaqeu , Womit c- ikie Zins-sur otiik«:. L The Skimmek separafok co. .. I ji« XV. llsirrisnn st. L111(-);,0. lll Trn » san b rancisc0. Ønsker De god VI di for Dei-es PcngeT i x i halt- Aggetbz den stosste Pia-informi I Ding if knien i loliet M de- sichre J-) Ast k l-ad os Sen-le- ne In irit lkeskrix els « 02 Pri ser pa a At) Redende Instrumente- samt Op Ilzsning nn- xorisvy Asde tisljngspkan Sendu IPianoekovek alt og givek fnlcistænkii g C-i-anti for-it Tonekviilitcten er af de he(1ste.Äll(-Pki— l set sænleles rimelist s ERLIGT G DTKØB III-km bmgte Stein«-Un kaers. Lyons ä eaizs »z; V- is—lil)ums Piaimer Disse la I staunend-rei- sak- godt som nye. Musik— l lærere og F- lever xiide Dass-kenne lustw mksnterness udmækkecle Egenskaben f sk t i v i D a g LYON Or HEALY 20 Adams st» clsi enge 20 N Frit! F————·olkem:k:k:ier. Send os Nimmt-—- og Adresfen paa 10 eller Here af Deregs Vennetz der er interesseret i gode Bøgey og vi skal sende Dem absolut frit en Bog indelioldende 20 norske zsolle mecpdier med Musik til Iamme Send idag· .l. V. UEAchiW F- 50N,- Masse-Felix Mitm i I Alle Keim-der slaaot sk« VEN GAMLS PAAUUEUSE cllMlili LliilE STAZLSRET 1840. 4 oÄ"iZE"i5"iIMEa. kam no Tis. skAIiointEii tllsllllils sc Mitgift-ist Vskdsns stät-sto, hurtig-is og elegantesto sichs. cARMANlA HARONIA Lucan-A can-sama unt-am Braun-A tvcnum sAonm Wölo Fqthiniioissk ill sllo sksnsinsvlcke as Fltnlis ihm so vors Ase-not ais-Monds Spec-solle dy - Fokbedtingot i Troste Klasse. k. G- WHlTlNG, Dlgtn West-. Dcp’t. s. -.s umka vsuisosus Un iusootæusxs ., wimm Paa Tørtastfkclcw As Paftor Jcns P. Heede. Ho ev Eil m) Bog indeboldende 8 : Forcdrag over Anbenbaringens : . stw Mcniqlicdcr betraatdt i Ly- : : set af Kirke — oq Verdenshis : : stnriciL Bogen indeholder 89 : : Zidcr i fmukt Omfing og kostet : : 25 Cc1its. : : Den faan i : - Danifh Luth. Publ. Haufe, : Blair, Nebr. : . cller hos Forfatteren Past. Jens : P. soebe, 25 NR 9th Street, : · Conncil Bluffs, Iowa »O DAM!ARKSKORT. stsnselse 23128 Tommer. Tkykt i kotskellige Perser-. visek Hatt Jakob-merk Zwei-, Købsteder og Flaslcken samt alle betydolige Lands byek, større Gent-de og Kirker. Tilgt-titles i en Papruile portofkit kot- 450. i Pfimækketn Enhvek dgnslc Mund but-de eje et Kost If Dau mark. DANISH LUTE PUBL. IIOUSE, Bis-its, Nebr ·
