Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 12, 1909)
Kristendommenz l l Uforligncligc Saudhcd, Magt og Majcstcrt. Af Johu Larselt dirisrcudommens Jndtrædclsc. i Verden og idllicuneskelivet var en« umsrkclig Vegivenhed. Tot var ikch som en Ovcrguug fra en hcdousk Op-i fattelfe til en andcn euer fra He-i densskabct til sødedonmka Vol var; FOR-donations Linkmiskuclsc og densi Opfattelsc af Gud og Tilværelsen« ljøjere end og grundforfkellig fra; Hedenskalwts; Inen selv Jødedommenk rsar fremmed for det, der er CeuT tralpunktot i Kristcndmnmcn og den-z nes Kærne og Judhold. Kristcndotwl men og dcnnes Kærne og Jndholdsp Kristcndommen kom som en hel( Ver-den af nye Tanker, der gennem gribendc skulde forandre vor Tan ke- oq Betraqtninqsmaade, onldunuc vurt lule Smufundsliv og forny vorti indre Liv. Kristendommeu var Bud fm on forsonet Gud, Bud om Fräse frn Lunens Forlmndclse —- Bud oms en evig Frwrligbedsvillies Værk, som sclv den gamle Pagts Folk ikke kunde fette-. Den kom med Svaret til dct ofte gentagnc Spømsmaal: and er SandbedP Jch Krifti. Guds Søns Ord: »Im er Vejen oq Sand hcsdcn og Livct,« tilkondeqivcr den nye Husboldninqs — Kriftcndomi mcns — Jndbold. Og dct var ikkc-111ed Kriftendonp men sum mcd de gacnle Verdienst-eli gionch der højst naacde lokal Be t1)dning.» Kriftcndommen henvcndtc sig til alle — Jøde, Grcefcr, Træl og Fri. Den kom med Lin til helc Ellkennoskeslasgt011, oq i deikg himmel baarnc Højbed liragte den Velfig nelse og Frihed ogsaa til dem, sum enten ikke kunde se dens evige Ud spring og Sanleed, eller fornægtede og modstod den. Tusinder har nydt Frugten af Kristendommens Jud flydelse, uchn sclv personligt at have tilegnet sig dens Lys og Kraft. Klart lød dcns Evighedstøft i Ti dens Mørkc, Forvirring og Fortviv lelfe; de gamle Religioner formaa cde nemlig ikke mere at fyldestgøre Folkenes Krav og Tarv. Den kom tVal, der i Tidens Nat forgcepez for at gøre Ende paa d e r es Sjæls-l lnmde søgt en Klippe, hvorpaa de tunde hvile hoorpan de knnde innige Aldrig lmvde Beiden hort Tlliaqez zlllt af Rande, uforstyldt. Tet, sont Oldtideus Vismænd, dens» Tjgkmi Ug Filosofer aldrig haode drømt om, og som Jøderne kuu dnutelt anede, felv i de tlareste Profetier, stod med eet som Birke lighed i den ene —— Jesus Ninus-. Det var itke mere eu dunkel Anelse, en Hanbets Drøm —- Kristeudonuuen var en Virteligl)ed, en KendszsgerJ num. Den gjt ikte paa Akkord med nogen som helft af Smntidensz Op-» futtelser, stottede sig ikke til nogenJ elszsisterende filosofisk Skole. Den varl original, ejeudommelig —- forsfellig fra alt, hoc-d den sauselige Tanke havde dooelet bed. Ved Jldtuuger meddelte den sine herlige, himmelske Gnuer til Sandhedeuås Vidner; den tog siu Fulde fra det evige Link Kilden stinlt i Gnd og aalienbaret i Jesus Kristukx stristendoinmeu kom sont et Rige, der ikte var af denne Verden — et Rige, der ftal omfatte alle Ritzen fordi det er Renhedens Rige, Hellighedens Rige — Guds Rige. ,,Hinnneriges Rige er nær«. Hvad Kriftendommen vil er dettez ai- bringe den hele faldne Slægt til liage til Gud ved Midleren Jesus Kriftus. Og Kristendommen kam som en Im Stabelse,ikteso1n en Farbe d ring af det allerede keudte. Den toIn sont en Dom over alt det Sud løfe i Verdenskulturen Kristendom chn og den sande Kultur udelukker itte hinanden. Tvcertimodl Kristew dommen er al fand Kulturi- Kilde fotdi den selv er den absolute Sand ljed. Ei Folks Kultur bunder i dets Gudsdyrkelse; derfor var de store hedenske Rigers Kultur heller ikke i Stand til at bære Slægten Det var førfti Grækenland og Rom, da man begyndte at opfatte Guddommen som en fri Personlighed, at Oldtidens Kultur tog et Opsving, som — skønt den ikke stod paa Hojde med Kristendommens —- dog stillede den højt over LEgyptens Babyloniens, af de almindclig forckommende Sygdomme hidrører fra urent Blut-, der svækker de crdle Organen Et Middel, der vil rense Blodet, vil helbrede Sygdummcn. Dr. peter’5 uriko bar ika sin Liqe i at rcnse Vlodct og bligge op SystemcL Den hat vccret i Brug i over hundrede Aar— længc nok at bevisc dcns Værdi atter og attcr. Ton indelwldcr intct, som ikke vil gjøke dig godt. Spørg ikke Apothekeren derefter. Alene specielle Agentcr forhandler den. Skriv til DR. PETER FAHRNEY F- sONs cO., 112—118 so. Hoyve Ave» cmcixcq 11.1·· III O sss O sls O Ol O ? II O sls O Il O III O ; « Bøger for Konfirmationen. Undet Faderhaand. As Pasiok M. Psteksekk 130 Sidek siat indhundm Ttykt paa lærdelesz sint Papir mev latinne Zyper. Pris« 4uc. Til Kon nuanden. As Jndremissiomkr C. B. ster. Er Okd med ad i Livet. 72 Si er i godt Shirtingsbind Boc. Fun- Tuxem Tcl Konfirmanden med Form as Pasiok J. Stem. As For orbet splgende: Bogens anhold et sundt rg sandt, byder et varmt og ind tkcngende Forinaningsord oq mangt et godt Rand fka en af de stille i Landen Sid inange der dar sagt ja til Jesus-, deres erliek, maatte lcegge sig de Paa Iindelset pua Hierm, som her gives dem, da vilde det blive nl Velsjgnelfe for dem. —- Bogeu et paa 66 Sider, mdbnnben i komponeiet Shiitingsbind sg kostet 40r. Trseas Betydnmg for den, der vil frem 1 Ver-den. As C. St vgaakd Pause-. Jndemlder Betragtningek over Troeng ijklp Ærlighcoks.-H Be tydning, Barmhjertighedens Betydning, Afholdenhedg Besydning og flere Indu- Vdgm et PCC 148 state Stdn-, godt umbunden i kompiueret Shir tisgibind. Pris soc. Den Ungc Plgcs hklltgc Tlmck. Betragtninger ved Konsinnationen og ud svek Livets Binne. Tenne Boq bebøvet ingesi Anbe aling da den hat« itaaet Prsvei en Aanwfke. 157 Sidet. Jndeholdek 14 uoføtlige, kristelige etragtninger. Ptnen er 4uc. Stckk pg fri. En Bog for unge Mit-nd as Pastor Georg Enemrd. Af For stdet følgendu Boge:. uil sætse den unge i Stand til a: susfnlde Apostel-eng End »Baagec, staat fast i chen, vær niaitdiq, vcser nuit«, ng den vil wie am indi Scndlch der kan frigøre Jland, Sjcel og Leqetne fra Syndens senken Den vil passe godt jmn Konsitmationsgavr. Jndholber 13 Styls-»r, 136 Sider i net Shiitingsbind. Prig 50c. Lys og Stin. En Bog for unge Kvinden Ogiaa af Passors Georg Everard. If Forotdet anføies: Der gik en nng verdsl g Kvinde laaledes ved at lasse en af Pastor Everarde Geigen-, at hun begyndte at bede. Rai-et efter ssrev hnn til Fokfatteken og takkede og velsignede bam for, boad han havde skæntet hende i hin Bog. Bogen et paa 112 Silber og indeholoer 10 Stykkec. Prisen et soe. Jeiu Billet-e. DigtasAManckx soSidek. Fiutinstr. Dtaaber fra Livets Flod. En nae Skatkiste med Vibekspkog dg et Veks til Ivet Dag i Anker Af Vengta Hausen. Med Form-d qf Pastok leh« Veck ig J. Levinfen. 400 smaa Sidet, paa godt Papa, net indb. 40c. Ungdllmmcns Stütklstd Bibelfpiog og Salmcvets til hver Dag i Amen Samt-! af en Ven of de unge. Smnkt indb 3s)c. Do. Smult mdb. og genuemtkntken med h- ide Lilode til Nebr-gnelse of Itiudevætdige Begivenheder paa de forskellige Tage i ljcle Am·ei. Zur En passende Gave til Konstrmander euer til de sløire Søntaggskolebsm Bestil nogle af disfe Byget for Konstrmationem · DAleH LUTH. PUBL. HoUsE, III-sitz Neb IIOWOOOOQOOO OWWIIIOIIIOHOOO COW sssOIOOOOOOWHOOOHOIIIOOOOOOIOOOOWIIOIIOWIIOOOQOGOOIOOOOIOHO ORTHOIMHOIOOOOM ONMOIIOOOIOOGOIIOHMOIIN MOOMOOIIOPOHOO Mist-MUS M -—— A« Assyrieus og den niedo-persiske Kul tur. Tet Var i straft af diser kla rere Osudszslieqrebeiy at en Hotner,«» e11.xchiod, en Piudar, en Herodot eleo 1nulig. Men felv denne Old tidencs hejeste lKultur var vlaudet Iued Barbari. Den kan, strengt ta get, kuu lustragteis sont et nebelt For-sog hen iniod den saude Kultum Dette gav sig lldtryk baade i SædeLs Poesi eg Kunst; der manglede Sand-. Ded, :)keul)ed, Enl)ed, Ztyrke ogt Fulde De kolossale Tesnpelruinerl umnaler det eimdstrcebeude Udtryks ea man favner over alt den Frihed,3 der er den kristelige Kunstts Eim dennuelialied « Ligesoni den saude Kultur bunder i et sandt Gudszsdegreli —- eu saud Okudszsdurtelse —--: saaledeszs bestaar den saude Kultur i Tllcenuesketsö na turlige Eimer-J grnudige og har unuuske lldvitling, saa at det bli Ver i Stand til at spare til sin Ska lJelseii Heusigt TUkeunesfet Var skabt 1 Gudszs Villede, da det er fra dets dyde Fald i Hunden at Kristeudotm Inen Vil rejse Illkenuesket, uaar den fixier: «Vorder fuldkoiune, Iigesotn edel-L- Fader i lxZi.111111ele11 er fuld teuiuieu.« Dette er Kristi store Vaerk: Illieunesfetis Ferløssning til en hel lig Frihed Blomften oa Kronen af denne Frihed bliver en fand og hel lig Kultur —s en Vcekst henimod Evighedsidealet —— Jesus Kristus. Tette er Kristendoinmens uforlig nelige Sandhed Derfor inaa ogsaa Resultaterne af al fand Kritik blive »ei: Ztadfasstelse af Kristendommens THovedsandhedeU derfor maa hvert eueer Fund i Orientens Mindes uuerfer oa Ruiuer blive et nyt Vid uegbyrd oin Zandheden af de hellige Lptegnelser i det aabenbarede Ord; sderfor har Kristendonunen intet at ffrhgte fra den nedbrydende — den fc·1«11wgte11de Kritik, lige Ineget hvor Inegen Lcerdont og Dygtighed denne sit-der iude med. »Gut-E Rige bestaar ikke i Ord, Iuen istraftf 1 Kor. 4, 20. sit-istendominen henvender sig til hele Memieskelivet. Den fordrer Anerkendelse paa alle Livets Feltetj J Ordene ,,Jngeu kan tjene to Her 1er« forkynder den« sit altovervin v de Formaal —- sirp FordrinD hele Mennesket, hele Samfunch Den vil ind i alle menneskelige For held og hellige dem nied sin høje Næwcerelse, sin livgioende og alt fornyende Math. Den vil løse alle Jordliveth Problenier, løfte alle Vorder ——- viere alt i alle. Indivi det, Familien, Staten, Politiken, Hi storien, Kunsten, Litteraturen, Poe sjen — alt vil den forny, hellige og fuldstasndiaaøre Derfor findes vg saa Familielivet i dets renefte Form i de Lande, hvor Kristendommen har trasngt iaennem og er blauen Folke inftitutionernes Grundvold og Prin cip. Derfor er Kunftens herligfte Værker Kristendommens Inspiratio ner, nq lanat niere i den protestan tifte sit-iftenl)ed, hvor Kuuften bar uaaet sin højefte, sin reneste Glans. Ten liedenske Oldtid har ingen Me iftre der kan Inaale sig nied Michael Anat-la Conova, oa vor egen Thor valdsen - J Filesofieus Verden er det det samtne. Under Kristendomtnens kla re Sandhedsstraaler har den men nestelige Tcenkning naaet en over crdentlig Højde Blandt Inspi ratiouens direkte Frugter maa jeg uvilkaarligt nævne Apojtelen Paulij Skrifter. Aldrig har jeg læst nogetl Værk af den menneskelige Aand, der taaler at sammenlignes med hans Hyrdebreve Og hvilke Aaudsværker har ikke de kristne Nationer frem braat. Illene den kristue Skole i Tysfland har fkrevet mere end hele Oldtiden Og det er Produktioner saa vægtige, saa aegte protestantiske, at endogsaa de engelfktalende Natio ner foretrækker dein i Oversættelse for deres egen Vcerker. Det var Luther, der her førte an. Hans Oversættelse af Vibelen blev Be gyndelfen til det tyske Folks Natio nallitteratur. Det Sprog, hvori ikke alene Klopftocks, men Goethes og Schillers herlige Værker er fkrevne, hviler paa den tyske Bibel eVersættelfe. J Italien har Kri stendommen sat sit Stempel paa Poesiens Acmdsretning i Dantes Divine Comedia — eneftaaendei Formens Skønhed og Høfbed ogi plastisk Styrke; i England vidner Shakespeare, den store FolkeiDigter Filosof, og fremfor alle Milton, hvis Tal-le Puiudi:« er et Elnsrssisk Tigt soin hngget i Marmor. Kristendoniinen er dleven en Magt i alle krislne Nationen-» Fi losofi —- l)ar lJelliget Tienkningem klarer Begreberne. llden dean Lys ei Filosofien udygtig til at finde Sand heden. Kristendoininen foin for at hellige Videnskalierne Der er ikfe de usikre Resultater af dødelige og nfuldkornne Menneskerszs Grunfkning og Eksperinienteren, at den ln)der en søgende qieiden Soni Anbenbare ren nf al Sandhed, ndgaaet fra Gndszz .T1«one, indeliolder den Tiden«:-, Hi storiensJ alle Tilværelsensz Proble ineris Løsning; den taler Ined abso lut Autoritet — »Hm leerte dem sum den, der lsmvde Mundighed«. lMattl). li, 29). Derfor er det ogsaa siristendonimen, der sfnl fdrløse vore lærde Zkoler fru den ucdlnrydende Rationalisine og gndszsfornægtende TVsnterinli91ne, sont i den indderne Tid hnr unvendt alle Midler for her at gøre sig knistdende Og Kristendommen er den enesle Magi, ved hoilken Slnegtens Historie er bleven Innlig. Borttag den hel lige Historie, borttng de guddoinme ljge Virkende Heiisigter i Menneskk livet, dg Historien vil mangle baade Begyndelse og Afslutning —- vil blive en Rcekke Sagn og Eventyv nden ethisk Ben)dning. Fisriftendonk men helliger Hist-orien, idet den acc benbarer et helligt Forfyns Jilliex og Formaal itTidens og Mennefke livets meegtige Strøm —— nabenba rer en hellig Begyndelse og en hellig Afslutning. J denne hellige Villies Birkeliggørelse er Kristendommen selv den virkende Sandhedskraft og den hellige Afslutning er derfor det Lgodeå det fand s Seit. F Det ophøjede i de kristelige Idea Jler gav Arkitekturen og Ellkalerkmk ften en ny og før ukendt Jnipuls. « Derfor blev den gotifke den meft fnld Esstilx oq de skønneste lSkatte, Malerkunsten ejer, er disse, I hvilke det kriftelige og kirkelige er Grundinspirationen. Kriftenhedens, og da især den proteftantiske Kri stenheds Kirker og Malerisamlin geti er mægtige Vidner om de kri Jdealers uforlignelige Mulig e er eng Højhed (Sluttes.) —-.——-— Der er Hul i hans Træsko. (»København«) Tet pisker med Such og der blæser en Vind Sau bidcnde haard· . En otte AarLi Purk mcd en blaafrosscu Kind Forau mig ·i Suesjappet gnar Der er Hul ihaus Trwska Tot ikkolde Vand Einer ind om hnns Find. Han stumper i Suecn, saa godt som l)ank«a11, For at ildne det synkende Mod. Men Knldcn er baard nu ved Midvinterstid Jsasr for scm lille en Fyr. O Tøjct er stumpet og tyndet as Slid, Og Føde og Brændsel er dyr. Nu staat han og rydder sin Trccsko for Sne Med den rødvalne Haand. Mens han løster sin Fod faar jeg Strømpen at se. Der er Laser, der er rimpcst mcd Baand. Han skutter sig sammcn og krummer sin Ryg Mod den bidende Bind. Jeg hører, han mumler: Hvor Vintren er stygl Lq jeq ser uoqet raadt paa han Kind. Saa faar han sin Skilling og fløjter sig glad Som ved Midsommertid. Hvad gør det, naar først han bar Træsko og Mad, Om saa Jorden er aldrig s aa hv i d. Jørgen Hausen. Forkølelsc kuretct paa en Dag Tag Laxative Bromo« Ouinine Tablets. Apothekerne refun- « derer Pengene, hvis det ikke kurerer. E. W. G ro v e’s Underskrift er paa hver Æske. 25 Cent. P— Billeder fta Okientbanen. Ester »Uel-er Land und Meer«. Da angarerne satte saa Ineaet ind paa at saa Tag i den Del af Lrientbanen, soin sører nennenl de-; regi Land,11ar det Vel førsi oa frem-E inesi ·politist«e MaaL de bin-de i Fig-E te. For Tyrkernes sudtrasnaen var, de itfe alene ndestridte Oerrer over? dereii nunmrende Konaeriae mein over den største Del as Balkanl)alv-« seien Tet lnilaarske Czarskiae strnktel sig im disk sum Sau tit Adkiix Des-! les-J store Czar Samuel lmode sin! kiiesidens i .ijertet as det nnvasrende Albanien Endnn den Tag i Tag kan man se Rninerne as lianski Elot Pan en L i den roInantiske P1«espasø.? Nu da Bnlanrerne lsar faaet sia Ieoet løLJ sra Osinannerneg lHerre dmnnie, arbejder de ikke alene paa at firftne deresz egentliqe steinland men oasnn paa at ndoide det, kanske i den Hensigt at genoprette det gam le Ezarriae. llden et Sowedbna lmr de tidlige re bragt Lstrnnieliem en as Tyrkiets største oq frngtbareste Provinser ind under deres Herredønnne Tet er ogsaa bekendt, at den lsnlqarske Aaitationszskomitee genneni en Aarriekke bar ndstrakt sin Birk sonilied over bele Alkakedonien Og de straskkeliqe Tilstande i dette umk keliqe Land nma for en ocesentlig Tel tilskrives de bnlgarske Koniitad sang-, som l)ar huseret barbarisk. Nu har llnatyrkerne grebet ind, on de makedosiske Bnlgarer aander lettere. De har lidt langt mere un der die-se Komitadschis end under Tyrkerne Men det er næppe at Vente, at der længe skal viere Ro og Fred De to Folk er for grundfor st"ellige. Og Aarhnndreders blodige Kamp kan ikke paa en Dag for vandlesz til Venskad Balkanhalvøen vil nok blive Europas urolige Hjør ne indtil en fjern Fremtid. Et af de vigtigste Midler til at naa Maalet var for Bulgarerne at faa Herredømme over Orientbanen, som forbinder Konstantinopel med Europa, og som berører deres Ho vedstceder Sofia og FilippopeL Jem banen er nu for et Land, hvad Sowe det før Var for en Soldat. Den Gang Orientbanen blev byg get, var Bulgarerne endnu ikke kom ne løs as det tyrkiske Aag. Siden den Tid har des-— ikke mindst ved Stormagternes Velvillie og den kloge Regering af to tyskfødte Fyr fter — fundet deres Selvfølelse igen. Det har de nu vist bl. a. ved dil kaarlig at beslagloegge Orientbanen. For Enropæerne er denne Sam fasrdselslinie vigtig, ikke alene i Po litikten og for Handelem Inen oasaa fra et anistsynspunkt. Den fører qennem den interessanteste og skøn Isefte Del af Valkanbalvøen I If s Naar den rejsende kommer til Bel grad, Serbiens Hovedstad, har han betraadt Orientenszs Tærskel Rig tignok har Zerberne i de sidfte Aar tier søgt at give Byen et europceisk P1«n-g: Inen Orienten skinner gen neIn den tnnde Feriiis. Quer de talrige Nybygninger og de vakre Partanlceg rager den gam le Tyrkerfæstning endnu truende op, synlig langt inden for den laster riaske Graense Og ved Siden af Korset paa de nye, kristne Kirker pranger endnu Mosfeernes Halb maaner. « « Lasngere Inod Syd, i Ztalatsch ok; T«lterjnntz, tappes :Vci11desi11ie1·ker— ne frn den ganinielserbifke, ført1)r fisfe Tid ined Tyrfernes anvasrkeix Men i Tscl)uprija, en gammelromersk Koloni. er det serbiske Prceg frem herskende Ter i Ncerheden ligger det dereimte Kloster Reoanitza, sont blev arnndet as en af de største Ser berfyrster, Lazar, i det sjortende Jlarlmndrede Herfra drog han nd uaa det nlykkelige Felttog mod Tyr Ferne, som kostede ham selv Livet og Sanss- Folk dets Uafbænaigbed - dIinsLdeLi de blaanende Biergr1)g—s Je i det fjerne, paa makedonsk Jord, idkcempedes den 15. Juni 1389 det tore Folkeslag, hvor Sultan Murad ejrede over de forbundne Serber, Kroaten Bosniakker, Bulgarer, Val akep Albaner. Bel« saldt han selv; nen bans Søn, Bajafid 1., var ef fer Sejren Herre over Balkanbalv Jen. Paa de talrige Borge og Fæstninsi Irr kan man endnu se, hvor Tyrker 3 i ;" l Hcemorrholdet kuretede paa 6 til 14 Dage. Pnzo O i ntment er summte ret at kurere hvert Tilfeelde af klei ende, nf1)nlige, blødende eiler frem trcedende Hiernorrhoider paa 6 til lt Tage eller Pengene refunderede. 50 Cent. ne flog sig ned. sscer i den nmleriske :l·coravadal er der Inange af deres Befiestningeiz Thi denne Tal har altid rneret Landetg store Puls uare, og her gaur ogsna Lrientvu nen. Ten tyrkiske Fieslning er det nig tigste Bygoasrk ogsua i den By, Inan Axt konnner til, Nisch. Her komnier to nf Mornvaszs Bifloder ned. Og genneni dereLi Tale ganr Færdjelgs oejene til Bulgurien og Makedo Hien Oett siden Romerneszs Tage har der vieret kiempet l1lodige Zlag oni Nisch. Gang paa Gang er Byen ble oen odelagt. Da Freflningen for net or et lHundrede Aar siden vlev be lexret nf Tyrkerne, sprkengte de ser ltiite Forsvarere den i Susten Ziden Orientvanen olev bi)gget, nur Nifcly forvnndlet sig til en moder ne Ferneran Ined beede, lige Waden Den turkijte Befoltning er triengt Innnnen i en lille Bydel onitring TVIofkeerne Nu begynder den sinnfkeste Del ;nf Orientdanen. Her kotnmer vi ind li den trunge og vilde Nischaoadal nied nmnge ftønne Udsyn til Rai lner nf Slotte og Vorge, Klostre og zeupetlein Te ligger der som Minder efter de vlodige Krige mel leni Balkanfolkene. Den nieste stor re Station, Pirot, har endnn sit Iniddelalderlige Rufteh flankeret af fein Tuarne Midt i den nialeriske Lytteroo lnever sig et nicegtigt Tanne Onikring denne Bydel liq ger nmnge Nyln)gninger. Pirot led meget nnder den fidste feroiik hul gurfte hirig i 1885. Her sejrede Fyrst Alexander med sine tyst discipline rede Tropper over den sei-biske Ar mee. . . Pirot var den serbiske Grcensw station. Czaribrod hedder den buls garske. Den har vilde, romantiske Omgivelser. Dalen stiger til det 700 Meter høje Dragomanpas. Herfra er der en henrivende Udsigt over Bal kans vceldige Bjergland, som i en vid Krans omgiver Sofias Højslette. Paa alle Sider hcever jig Bierge indtil en Højde af 2000——3000 Meter. Til langt ud paa Vaaren er de dækkede af Sue. Lcengere nede er Biergsiderne klaedte af mørke Skove. Ret i Syd rager det 3000 Meter lJøje Rilabjerg over alle an dre, og fra det strækker sig Rhodopes lsjergenes lange Kæde, hvor der end nu huserer Reverbander, de vilde Goncakfer.«De er Bulgarer, men kllcuhmnedanere af Tro. Hocrken den tin-kika eller bulgarske Regiering hnr knnnet faa Bugt med dem. Alt for hurtigt iler Toget gen nem disfe Alpelandskaber og flyver til Sofia, Bulgariens Hovedftad, som ligger midt paa den ftore Højflette. Ad denne Vej drog engang Kei se« Trajan til Sofia, og Kejser Kon stantin den Store valgte endog iByen til sin Residens. Jngen,.sotn nu ibesøger Sofia, kan se paa denne mo derne Storby, at dens Historie gaar tilbage til Kristi Tid Naerinest ligner den Byerne i det amerikanske Besten, de joni er dlevne til paa en Nat, f. Eks. Omaha eller Tenver, med de brede Gader, flun fende nye Lejegaarde, skyggefulde Vonlevarder, vide Pladser. Men kilkennefkene pag-set ikke ind i dette storartede Anlæg, som Alexander af Battenberg gav Planen til. J de skønne Gader med elektrisk Lyk» Vandledning og gode Fortov sknlde man vente at se elegnnte Ekvi pager. Men i Stedet for ramler der Bondekeerrer lastede med Ho« eller Brænde, der trækkes af Okser eller forte, Ianghornede Beflen Under Trceerne foran de moderne Kafeer a la Boulevard des Italiens i Paris staar fmaa Borde og Stole, og Gcesterne er fede Jøder og Val laker med Bukferne ftoppedei Støvs lefkafterne og med Skindhuer over ders- lange, stride Haar. J de fordringsfulde tre- og fires Etages Hase i Forretningskvarterer ne fknlde man vente Butikker med skinnende Spejlglasruder, og bag Ruderne Udftillinger af alle de dnre vesteuropeeiske Kultursager. Men i