Vanikerewx
et basmmpntiia Nnbeds- oa IMM
ninqsblad im- det danik Falk
i A m e ri k a ,
iitmivs«t M
OAYIQII Ussrn pssnL »mqu
Wah- sie-w
,,T«nnfi’»en« nssmpr km 1 : ji«-M MJ »Um
Post-. ni- «’is7s«-"k·«.
ibp Form-sb- Stnthss MAX »Um-TM MAX
Glas-et bomsps i Ist-NR
Nesiillinm Notnlina splds«csäspissmndrina tm
findet unmian Was-i obspösprisät
NAYTRR T«s"l"’". I’I’"-T«. UOPRR
Mai-, Nishi-.
Moos-Hort A M Andesfeih
Alle Nidma til ,,T-mfkmsn«3 Ridbolht
Afbanisxinaen Kostespnndnnrer pq Aktikler
af enkmer As«t, two-M »Arie«-wir
A M Andern-n Weis Neh
Pnfprpd at RI-«1r1’ricmffi(sp as soc-nnd
’ola.qs matten
Arivprfisines Rot-N nnsisip known npnn
spniiesgiiom
J Tifkaside as Urmpimæsfmbsder veb
Modmaelim bebt-G man klam- til det sit-Him
Pofivkkfem Skiilde det ikke bin-ide, bebt-Z
man benuenbe ssa til » T n n ihren « s
Kontor.
Nam« Lasseme bmnsnber ssa tii Fall-, der
qvertereri Bleibet mit-n tm at købe bos dem
eller for at san Dvlnsnina om det Werts-rede,
beides De altid omtaie, atD e san Ave-niste
ncentet i dstte Bind. Dei vil være til gen
sibig Nytte.
Det japauste Hpørgsmaal
Meertvcerdigt —- hvor dette
Spørgisniaal gaar igen. Man bespa
rer det med de trhggeste Frediifor
sikringer og begraver det, men knapt
er man faerdig med det, før det at
ter staat paa Taggordenen
Hvilke Udtalelser om det ji«-Inne
ste Forl)old, om det Varnieste Ven
skab metlem vort Ltnd og Japan ice
ste man ikke, da vor Krigsziflaade
fornylig bcsøgte Japan.
Men hvis man skal tro en Del
af Presse-m saa er Forholdet atter
saa truende som nogeu Hinde. Hvad
mon der i Virteligheden ligger til
Grund for, at dette Spørgsmaal
blicer ved at spøge i vor Udenrigss
politike , »
--«Ing..kan mak- trygt sigeå at dersotft
Japan ikke var en folkerig Nation,
der nylig har vist, at den sidder in
de med underlige Kræfter, saa vilde
der intet japansk Spørgsmaal vcere.
Men lige saa sandt kan det vistnok
siges, at dersom de smaa gule Ja
panere, der kommer til United
States, vilde forholde fig, soni de
indvandrede Europcere gør, saa var
der heller intet japaust SpørgsmaaL
United States har vift sig under-»
lig liberalt i Forhold til Jndvan
drerne. Saa snart disse selv vil, kan
de i alt væsentligt blive ligeftillet
med Landets egue Børn.
Hvorfor har vi ikke ligc saa vel et
tyst, fransk eller engelsk som et ja
pansk SpørgsmaalP Sitnpelthen for
di Jndvandrerne fra de europæiske
Lande forholder sig anderledes her i
Landet, end Japanerne gør. (
Europceiske Jndvandrere kommer
her i den Henfigt, at de vil blive
amerikanske Borgere. De vil nok be
dre deres egne Knar, Inen paa sam
me Tid vil de skaenke Amerika Ar
bejdskraft og forøvrigt hvad de er
og har, de vil staa Last og Braft
med Laudets Børn.
Anderledes med Japanere og Ki
ncssere. De søger Fortjenejte her for
saa at rejse hjern med, hvad de for-«
tjener. - »
For Reiten er det vanskeligt for
os, som ikke har daglig Omgang med
Japanere, at scette as riqtig ind i,
med hvilken Ret Arnerikanerne der
ude paa Pacifikkysten modsætter figå
Japanerne Der maa vcere Grundl
for, naar der foreslaas, at Japaner
nc skal afsondres baade i Skolerne og
ellerci i Eainfundslivet
Jmidlertid — hvad Udfaldet af
det antijapanske Lovforslag derude i
California end bliver, saa behøver
vi slet ikke at tvivle om Japans
Fredsvenlighed overfor U. S. —
foreløbig i det mindste. z
Japans Udenrigsminifter Komus
ra» hat den 2. ds. i Parlament-It
udtalt de ftærkeste Forsikringer om;
Japans Fredsvenlighed i Forhold
til vort Land on dets fast-J Tro paa»
Unrle Samcs Retfcerdsfølelse. »
Lad es tro dein paa dekes Ordl
uden dog at være godtroende over
for dem·
Men naar de netop bei-ander sig
Zpaa vor Retfierdighedsziføleise, saa
man de ogsau finde sig i, at der
stilleö dem retfærdige Fordringer.
ITet er ikke for meqet at forlange ai
- dem, at del-sont de uil have lige Ret
med Europasre her i Landet, jaa maa
· de underfnsie sig lige War nied dis
se. Vil de holde Ejeudom, tilhøre
Hilowurationeh drive Forretuing o.
j. V. under dort Lands Besfyttelse,
Find dem sum lilivc Borgere og aflæg
ch Trostnvised mod vor Regering.
! Tet er overliovedet tuivlsomt, om
Ifi ennnede hin-de have dir-et til at hol
sde Ejendom ug drive Forretniug uden
Eseistilt V "iilliiig. Men lier knmmer
ialter det i Vetraqtiiitig, at for cum
spæiske Jndvandreieö Vedkommcnde
i "1 der t:l-’eqlen, at de blivssi Polacke
Ha Vemittelj en of zssremrnedret er
1111dtugelse. For Jaimnernes Bed
kommende vilde dct hlive omvendt.
z Der liqger, saa vidt vi forstaar,
Grunden til-, at vi nmn stille os- an
iscsrledesi Forhold til Kinejere og
jJapanere end til Europcere.
i --—.-....———
i Erindrct
Ulf XJ
Den, der var kendt i Fredericia
Ei Begundelseu af Firserne, vil min
«des, at ved den Tid skifxede Regi
Ementthnusikeu Tirigent. Den gamle,
der faldt for Aldersgrceusem havde
lsaadan et Par dejlige, milde Øjne,
Ei lmilfen man ligesom kuude liefe, at
iher Var et Illkennesfe der hade Fred
med Ziele Bei-den. Taktftokfen saa jeg
aldria i hans Haand Terämod havde
han gerne en lille Cornet, som han
imellem Stunder spillede med paai
Meu hnis der i det hele var noget1
ved Musifken, var det øjensynlig if
ke bans Skyld Oder hans Ziele Bresen
laa der liaesom det Zpørgstam
Hvorfor skulde vi vel skynde os sac
forskrcekkeligt, lille Børn?
Men saa kam Afløseren. Og det
kan ellers nok viere, at uu blev der
dirigeret, saa det kunde forslaa.
Larsen hed han. En slank, skarp
skaaren Figur, Iyst Haar og Tipskceg,
Soldat og Musikker helt ud til Neg
lenes Yderspidse. Et Par itore, star
pe blaa Øjne, der kuikde slaa Gniftex
dsom et FyrstaaL Naar han optraad
te med sine Spillemcend, hande han
alle sine Nerver hos fig, hver enefte
cen under høj Spcending. Energi og
Appel lyste ud fra denne elektrise
rende Skifkelse Friluftstoncerterne
dreves nu med Fynd og Klem·
Larsens Taktstok skrev de vidunder
ligste Figurer i LufteIL Jeg kunde
blive hel soimmei ned at følqe den
med Øjtieue Det stois aste for mig,
at det i Grunden var den, der udfør
tcs det hele.
Og naar det saa traf, at en Seil
lemand sfulde udføre et sasrligt Nar
ti, sendte Mefteren ham et faa ro
sende Blik, at jea uvilkaarlia saa
efler, om da ikke Staklen blev stam
rød i Ansigtet. Havde det vceret mig,
jeg var sunket i Stenbroen. Men de
spillende pas-jede ganfke flegmatiff
deres Noder og lod Mesteren tumle
sig — og dog hande han dem under
sin Tonnnelfinger.
— — Jeg skrjner om Fredericia,
lad mig da med det samme sige, at
naar der i dette Blad i et Rejsebrev
stod, at Landsoldaten holder en Pal
megren i sin oprakte højrc Haandx
da stemmer dette ikke Det er en
B ø g e g r en. —- Danmark bar Bøs
ge, men ingen Palmer. »Vi ta’r
hvad Huset formaar,« sagde Bande
konen, saa kom hun Kantøfler i Sødiz
suppen i Stedet for Svedsker og Ro-·
siner.
Gamle Elias.
J min Fødeby boede en Husmand
red Navn Elias. Han var vide be
kendt for sine styrtende Krcefter. Af
Sind var han afgjort det fredeligfte
Menneske i hele Byen. Men enhverE
ferurettet paakaldte gerne hans
Hjaelp, og han havde fin egen ge
svindte Maade at bilægge en Stridi
paa. Vi havde langt til By og Poli-!
ti, men Elias var saa god som enj
bel Batallion Betjente, ja bedre. Thi
ban var altid Ved Haanden, og han
skamslog aldria tmqu end ikke dem-i
der cerliat bavde fortient det. Altids
prøvede ban at faa de neniqe for
sonet ad fredeliq Vei. Lnkkedes det
da ikke, var der altid noaet andet
der hinw. Elias mente ftadim at
nackt man toa den svaaercs Parti,
»
Jrilde man i de sleste Tilsælde trief
"s·e der rette.
Ganile Elias stprste Gliede var
at sidde i munter Zanltale og skcemte
.nied sine Venner. Naar yan da mite
de til, ljaude yan den Baue at siette
ists-Kunden i x"-31illing, der uil sige:
jpre llnderlasden up niod Ovarien
denn-, sum naar Inan siger V. Den
natnrlige Folge Neu, at ljansz Sam
tytte blev til »Via« og haan Nieg
telse til ,,Vnej«. s— Lg det tan del
itke sdrnnd1«e, at vi Slnbberter til
Trenge kaldte lJain »Vja« — naar
drin ikke ydrte det.
Han endte sine Tage paa Fattig
aaardeth Etattell Nonen dødex en
Søn snød ham slere Hundrede dier
1-.er fra da Inistede fort ester Livet
ised LodsttørseL En anden Søn Var
as Faderen lsjnlpet til Amerika. Han
Hsif kliejsepengene paa den Betingelse
iat ljan sknlde detale dem tiwaae i
pret as et Aar euer tu. Lg twnl·,
ilian lud aldrig børe fra i"ig, lltnsfe
ist-in lmn Var. Oa doa var det gaaet
ibani godt; for han sendte Fribillet
Fljjem til Kæresien, og lJnn skrev til
Hin Eøster om den-»t- Omstwndigheder.
;3fnlde disse Linier komme en eller
i · - ·
ianden for Inn-, sont behandler fine
gamle Forældre paa liancnde Maa
de, bnrde en saadan skanigne sig nn
get oa rcekke de gamle en hjælpende
Haand Enfmer Venlighedgsbevisning
paaskønnes af saadanne ganile, træn
aende Mennesker, Inen dobbelt da,
naar den kominer sra deres egne
Bern, soni derved viser, at de ikke
er Kukmandsunger. Du husker jo
not, lwordan disse Unaer plejede at
Vise deres Takneininelighed
Jeg havde Tjeneste nogle Mil fra
Fedebyen Saa hørte jeg engang,
jea var hjennne i Beføg- at gamle
Elias vari Færd nied, som de nd
trykte det, at synge paa det sidste
Vers. — Jeg gik da ud til Fattig
mai-den for at se til min gamle
Ven.
Aa, hvor hade han skasmmet sig-,«
aamlie Skind Han kendte mig ftraks
da rakte sin rnnkne, rystende Haand
nd over Sengekanten mod mig. Nu»
var Kæmpekrwfterne som bortblceste
»Det er nok skidt med dig nu,
Elias.« «
lHan prøvede til med at sjgznspgg l
men kunde kun fremføre en lall
Mumlen. Bestyreren, der vist var en
ineget flink Mand, fortalte mig, at
den ganile havde unstet Mælet for
to ,llger sidei1, og at noget af det.
fädste sorstaaelige, han havde sagt,
rar, at det s111ertede hain saa meget,
iit der aldrig kom noaen for at se;
til bank. —— Da Bestyreren havde sagt;
dette, saa jea ned paa gamle Elias,j
da da perlede der store, klare Tau-J
Ier ned over de indfaldne, furedel
Rinden O, hvor gjorde det mig ondt
ior den gamle, ensonnne Sjæl
Han led vist ingen Nød, hvad
Plejen angik. Ak, Inen ban savnede
Hasrlighed, Vennefind, MedsølelseJ
TlJi Bestyrereng Vcesen var noget
fdrretninggiinæssigt, afmaalt ogj
stramt Tot kunde vel ikke vcere anY
derledes. Det er jo saadan sin Sag
med det officielle.
Da vi var ene, søgte jeg at pege
for ham paa det Guds Rige, der
findes hinsides, saa godt jeg kund-.
—tl)i en 16-aars Dreng kan jo ikke
ventes at vcere synderlig skiktet til
saadan Gerning. Og gamle Elias
lallede ivrig noget frem, men da
jeg slet intet kunde forstaa deraf,
brast han i Graad, tnykkede min
Haand og saa paa mig. som vilde
hans Sjcel trænge sig ud gennem
Øsnene — Jeg spurgte, om Prog
ften havde været der. Han rystede
sørgmodig paa Hovedet.
Præstenl nej, da seg tcenkte mile
c-1n, kunde jeg godt forstaa, at han
ikke kom af sig selv. Det højeste,
hans Sygebesøg ftrakte sig til, var;
nok kun, naar Folk kom kørende ef-s’
ter ham for at faa en syg ,,berettet«,
da at tage med. Men naar det der
imod gjaldt om at fpille Violin til
Bryllupsdans, da var Præsten i sit
Es. Og feg ved om et Bryllup, bvor
han greb Jnstrumentet fra Spille
manden og ftrøa en knaldende Vi
enervals op. Falk følte sia vel noaet
bknauet ved at beaynde. Da ovmnn
trede ban dem med Tilraabett »Don-Z
nu for S—!« i
i
Oa ved den aarlia ...Seftefnninn«
ved Kroen der var Prasffen ifasr hed
-c«sitmør, fornemmefia da offer at di
verse Genftmide var ftnkket under
Neffen Jea bar set bmn ftaa van
Laiidcvchu udcu for Kroen med
Pist« iHuunduL sluu Xieicild cstcrl
en traoeudc chit, mimstrc deuLi Jud-I
siistc med zicsndemijnc oq si«1e: »Den?
Hkssl lplicl 0——— g-- «1Udt!« J
Bette tun qunjte nist ich utroligt i
Zog er det yvextisn Loan ciler Latin ·»
Inui tiøjagtig, histoiisk Sunlecd. »
As den Prmst er jcg dpbt Huin
ljar længc uasrct død. ForbaulienligY
tun der itfc findes- cn siindun Or ;
dict: Tit-nur i Dunumrt 1111 Men sur
ZO Am sidcn lod det sixs giørc i
—- —- Nod dct und-Ich miq site »
itfe, at kliccnialiodonj Guido iktc hav
de hisfoqt bin «1«111Ile,foil«idtc Sirt-I(
Zi sin Ensumlicd. —— O, set nma al- i
iligcvcl vier tungt at Arm Dødcni
1«—-«g:suu«ti Mødix wuchs-s stilist. j
Med vissc kllkellcumun saa Be
,
stnrercn ind til bam, um ban lau
ordculig —- ellcrszs var gamle Elias
uns, ene. Wenn us alle, seln sino
wie.
Tilmed nur lmns Forsmaelsc as
de evige Ting vist mexict uklnr.
Hvordan kimdc dct vol ogsaa mer
auderledcizs. Den III-kund, der skuldc
gmi formt og disk-is de øvsise Vcsen,
ja, se ban Var Vol egenlig den aller
bagerstc-·
Ak, dobbclt tungt at Være faule
des ene, nuar man ikke licvidst oq
iiærtiærende kan lwgge siq i Falsc
rcns Favu sum Barneti Moders
Skød.
Fra Pastor Jørgensens
Begravelse.
,,Zorrig og Glædc de vandre til
Idgobe «
! Søndag Eftermiddag blcv vor
IVen og sorhenværcnde Præst, Past
Hillcrup Jøigensen, lagt til Hvile
til Opstandclscns Morgen. Det
var svært at sige Farvel til Mond
cig Fader, ja, det var ogsaa haardt
for os, som havde delt saa meget
godt sammt-n med ha1n.
Der Var sørgeligt, da der er saa
mange as vore danske Præster i
Nebr. at ikke en encste af dem var
til Stede ved hans Begravelse. Men
saa siger Vi Tak for de engelske. Og
saa vil vi sige Kand. C. M. Hausen«
Tak fqr hans Tale. Hansoreholdt
Wghcdem hvad dens gamle Præst
havde været for den, og hvad han
havde maatte gennemgaa.
Een Ting glædede mig i Sor
gen, og det var, at der var et meget
stort Ligfølge. Der var mødt Dan
skc fra 3 Couutier, dels til Vogns
og dels med Jernbane. Desuden
var der Venncrne fra Mason. Mod
tag Inin hjcrteligste Tak, sordi J
kdm herned, og for den Tid, sog var
iblandt eder den 23. Sept. Da Var
det Glædessest, nu Sørgcsest..
,,Alting tjencr dem til Gode, som
i Sandhed elske (8311d.«
De næonte Vcnner medbragtc en
Momng Blomster, baade Imturliqe
og kunstige. Ogsaa disse oidnedie on1,
at vor asdøde Von var agtet og chet
af det danske Folk· ,.Creighton
News« gav Past. Jørgenicn en me
get smuk Omtale.
P. Nygaard.
.———--q-.
Kære Pcr Mortenfcu!
Det glædcr mig, at De er bcgyndt
at skrive til-mig angaaeude Arbcj
dicrforl)oldene, og jeg skal saa saa
godt, det staar i min Magt, udtale
nogle af de Tanker, som rører sig
i mig angaaende Arbcjderne og de
tes Vilkaar.
Det er slet ikke saa mærkværdigt,
at dctte Spørgsmaal har staact paa
Dagsordenen i saa manch Aar, da:
det jo hat eret —- slct ikke saa lidt»
af et Brødspørgsmaal Jeg
scr, at De sigcr, at dette Spørgs-,
maal har værct drøftct i ,,Aarhun-J
dreder«, men det er vist en lille
Unøjagtigbed, da Arbejdcrne og Abs
bejdsforholdenc ikke blev unget.
»Spørgsmaal« førcsnd ved Jndføtel-g
sen af de nye Maskiner, sum Opfin
delsernes Tid frembragte·
Deres Tvivl angaacnde Arbejder
organisationernes Nytte, som Den-D
ufuldendte Scetning »Op( astigevelj
—- ——« !·umm(-r, kunde De have spa
rct dem, da det io er en almindeligs
K(-11dsaerning, at disse Fi.)rk-ningcr"
notop skabte csn mercs taalolix Til
fI.-.Iid for Ihbcidcrna Sud-: ofte
:r dst ika, at de asldre ibhndt os fi
acrt »Ref, saa sknlde J se, Mut im
nmatte arbejde og slide, da feg var
Wg —— og even isiøbet fei- --n nie
Sei lilte Lan. sen maalle arbeide
lscsade jcsan en lsellia«.-«
Tel er en Meinst-, fan man liesrei
naslen lnger anden Tag da ital
Inan lsane det Paa den Elskaade sna
blinkr der inan Tid — lnnlflauelia
talr —— til at konnne i N n d L- f o r
ll U 1 d, .l)vuroni de san-tin st·riuer.
A1"dejd—.·-fdi·l)dldene nn Iil Tag-J ljar
niere da tnere iarandret sia sanledeåy
at Uksdpuz du: for et lnith Aarljmp
drede siden var et BwdiintrasniaaL
Er det nn nasten stiftet nxn til et pu
litist Euesraksniaal, oa deri liaaer
Wrnnden for Inanae af de mere eller
mindre lieldiae Foreteelseiz som Vi
bl. a. bar set denk.
Jea tilfiaar, at jeg niaa tvivle
paa, at det Vilde have aavnet Ar
beider-ne: materielle Etilli11a,derfmn
than i AilusiderbevasaelsenJ T aagnen
lsaude sagt til dein: Zeig Jir at kom
Inei Obndcsforbold saa skal J se,
san Vil Arbejdsaiveren nak aiue eder
en starre Wn og en mindre Arke-ibi
tid. Nei, det vilde vift ikke Vcere
dllcaaden at gaa frem paa. Fejlen
ligger i, at hele den forasldede Ar
liejdömetode var nden Fnua af Kri
s1endmn, fordi Arbejdsksherren haude
tilbundet Munden paa »den tret
stende Okse«, og da saa Tilbagesla
aet kam tned hele sin indeklemte
Kraft af Fornrettelse, ja saa fik vi
en Akbejderlmfolkiiina, sein knn i
Kristendamrnen saa en Haben fagre
Ord —.
Dette er vor Tids Ulykke, og det
er vor Tidks Kriftendoms Opqave at
Liise — ikfe alene med Ord, men ag
saa med q’irt·en —- at Arbejdersagen
Og Kristendommen godt kan forliges,
og at den enie uden den anden er
en Ulykke for det Land, hvor det
findet Sted og en evig Ulykke for
dem, sum Vil mene, at man kan have
n ok alene i Arbejdets Herden.
Tet er det kløvsende, stærke Ord:
Nok og noki sig felv, der,
somi) Rotte for faa mange Arbejdere
slaar dem med Blindhed, naar Tan
ken skal føres hen paa at leve et
Menneskeliv af Guds Naade og til
hcsns Ære.
,,Arbejdsgiverne eller Kapitali
sterne bliver langt lettere enige end
Arbejderne.« Det skal De have Ret i,
thi der kommer Pengsespørgsmaalet
paa Banc. Naar en Kapitalist har
anbragt sine Penge paa en eller an
den Maade, og de faa giver det Oder
skud, soin han med Rimelighed kan
farlange, saa skal han nok lade dem
Llive staaende i Foretagiendset Men
totnmer der nu en anden Kapitalist,
soni har ftørre Kapital, og som øn
ster at blivc ene om Profitten, ja
saa forlanger han bar-e — til at be
gynde nied —- saa lille en Procent
af sine Penge, saa den første af Ka
pitalisterne enten maa søgie at blive
.s"lc-11nsagnan eller fortrcekke, hvoref
ter Nr. 2 kan begynde og forlange
er. klcrkkelig Rente. Derfar kan de
lettere blive eilige. Penge er Magt,
og jo flere Pengse des mere Magt,
det kan da for Resten de store
Trnsts som vi har i dette Land,
liidst give Eksempler paa.
Naar De fcerlig har inemdraget
Gudsforholdet, saa er det
sandt, at det er det eneste Grundlag
sotn er vcerd at bygge paa —- men
det er ja netop det Grundlag, som
Arbejdsgivernes store Flertal mang-l
le1·, saavel som det kan siges med Ret-!
te om Arbejdsern-e. Hverken De eller
iea kan give disse det Grundlag, da
det fnn er Gild, som kan virke en
Sindsforandring.
Der-for Inener jeg, at det kan ikke
biaslpie at liegynde et Arbejde paa et
Simndlaa sum ikke er til Stede
Nei, vil man gøre noget godt, saa
maa man begynde et Reformarbejde,
ukiurat som man sinder Forbolde1:«.
at være.
Arbejderbevægelsen har ligesoni
enhver god Sidg sine Børnefygdom
me, og det er mit Haab, at disse maa
blive fcerre og færve, sallledes M
Organisationerne kan arbejde maal-,
bevidst fremad.
Foretnngernes ftore BItydnina
ligger tikr i, at de ,,ved Eniqlnd kun
de gøre Strike og derved tviiszie de
res Fordrinaer iaenne1n:« nien
Eniabeden fknlde vcere der nseralfke
diyastød hvilken de knn i Nadstilfcelde
brnaeix naar Uretfærdiabeden er
lsleven for stor.
(Fortfcettes paa Side 8.·)
Or .. : » i . . . . .
ma Ini- knicken-rei.
,,(’«forei« edel· Und-J fnlde E)i11sctting.«
(Efs. U, 11).
Jakob.
J b. a r M a r i u L- H a n s e n.
»Deinen fendlegs ved Jakobs«
Zesn Zirakszs Visd 4-l, ;3().
Patriarken Jakob var slet ikke
noget Englebarn Hatt boldt jin
Bruder i Hin-ten ued deresz Fodseh
oa ban ljaode senere i Lioet en nolen
dig Hang til at gaa paa Ræoeklør.
Ja, Jakob baode Inange Brøst oa
Brief; han var siet ikte komman til
Bei-den med en Helgennainr. Kødets
Semester var baade staerke og haarde
has-—- Jakob; Inen de var ikke eneheri
stunden Moder begaerede mod Aanden,
og Aanden Inod Rodet has han!, og
der ndfasmpedes mangen lxaard
Kainp i denne ndorceaede, Villieftær
ke Personligl)ed: oa de goikie Krkefter
sejrede itfe huer Gang. Log gik det
sitferi Inci Jakobs Solv, som med
en af de fenere stasrke Zsraelitten
der knnde sige: »Jeg døde« (Ro1n·
T, 10). Det gamle Menneske hos
Uanlnsts bleo mere og more afskrcef
tet og døde lidt efter lidt, Tonmte
for Tonnne, og det samme Var Til
fwldet med Jakob. Og under de
ooldsonnne Vrydninger iJakobs Liv
kunde han fige soni Afof: ,,Hvetn har
jegi HimleneP og lige med dig
ljar jeg ikke Lyst til noget paa Jor
den. Forsinaegter mit Kød og mit
Hierte, saa er Gud mit Hjertes
Klippe oa min Del evindelia« (Sal.
73, 25—2(’)).
Trods jin Synd og Soaghed, saa
hang Jakobs Hjerte trofast ved Her
-1·en, der i Naade forbarmede sig
sover sin kæmpende Tjener og lod
sin Kraft fuldkommes i bans Skrøs
belighed. Jakob hed ogsaa Jsraeh
zhvilket Navn betyder: »En, der kcem
Yper med Gud.« Og alt, hvad Ja
kob blev for sin Samtid og Efter
tid, det bliv han i Kraft af sin Stil
ling som JsraeL det hentede han
det tilegnede han sig i sin Kamp
med Barmhjertighedens Gud. Og
netop derfor kan det hedde: ,«,Herren
kendtes ved Jakob«: Gud flog ikke
Haanden af sin kæmpende Tjener,
men kaldte fig ,,Jakobs Gud« og del
signede ham storligt.
Tet hedder i Salmen: ,,Hvor sa
lig er den lilIe Flok, som Jesus ken
des ved«. Det er »Jsraels Born« i
den nye Pagt. Denne Flok Menne
fker bestaar ikke af en hel Del skylds
fxie oa englerene Skabninger, nej,
men af Syndere, ofte ftore og grobe
Snndere, mange af dem var før
deres Omvendelse udvandrede til ,,et
Land langt borte« fra Gud men de
er kommen tilbage til lerahams,
Jsaks oa Jakobs Gud, til den him
melske Faders Samfund, hvor de
er bleven lykkelige og salige i Troen
paa Krisths.
Men i denne deres lykkelige Stil
ling er de ikke fri for Kamp. O
nei! Kødets Krcefter kan røre sig
i dem med Vælde, Satan kan friste
og Ver-den true og lokke; men fom
Jakob ,,grc·ed og bad om Naade«
(Hos.12, 5), faa gør og de, og sorn
han »i sin Manddomskraft kærnpede
med Gud«, saa gør og de. Forme
delst deres egen Svaghed sejrer de
maaske ikke i alle deres Kanipe, men
Herren er deres Lys og deres Galig
l)ed, og til ham er deres Haab og
Fortrøstning alene sat, og han ken
des i Naade ved dem. »Den-en ken
der sine og kendes af fine«. Og paa
hin ftore Dag, fkal mange, der mau
ske har levet ærbart og retskaffent
men uden Samfund med Gud, faa
de rcedsomme Ord atlhøre af Her
ren: »Jeg kender eder ikke!« medens
»den lille Flok« skal indaaa til Livet,
fordi Herren kender sig Ved den.
Læserl mon Herren kan kendes
ved dies-?
Giv, at dia vi følger efter,
Nær de smaa, de fvage Krcefter,
Voi vor Vilje, smelt vor Trodsl
Lad dit Navn i Hiertet brasndes,
Saa ved dia vi ber maa kendes.
At dn bist maa kende os.
