Abtaham Lincolu.
Jndsendt uf Julius Jergenseih
Neenal), Wiss.
Ta nassiin alle Vlude i den sidste
Tid indelJolder Befkrivelser af For
bercdelser til :lIcin»defesten i Autod
ninxi nf Abruljunt LincoanJ 100
anrige Fodseiismni san lim- jeg tasnkt
mig, at nniliguiszs en tin-- tsiogmfisk
Stildring Af denn-c Dei-innre Illiandsz
Lin Vilde interesse-re »Mir in »L-«
Izu-He sog Unz- derisxsr sein«-l oxi ein-r
sat noglc Trwts
Abrcnilmm Since-m lvleo fodt d.
12. Februar Ist-Es i dsardin Co»
Kentnetn huortil lmns Bedstefader
var flytteti 1781. Da den fremtidi
ge Priesident Var otte Aar qannnei.
flyttede hans Forældre til Spencer
Co» Indiana og her nmatte han
samtnen med sine Forældre døje
en Pioneers haarde Knar. Paa
dn Tid var der knap Tid paa
Skoleundervisning, og som Regel
betjente Skolen, naar saadan fand
tes, nf ontrejfende Lærere, der ofte .
selv tiængte til at sidde pcm Skole- E
berufen J en saadan Skole modtog
Lincoln til forskellige Tider Unders
visning, i alt kun 10 eller 12 Maa
neder. At lasse og skrive havde han
lært af sin M oder, der var en dyc1- f
tig oq kamkterfast Kvinde, som vedl
sin dnbe Relliqiøfitet oq N oderkær-J
lighed lmvde i den nnge Lincolifs
Sind sat Spor, som aldrig udslet
tedes. Tre Tinxi havde bun scerlig
inprentet l)am, nenilig nldrig at ban
de, aldrig at drikke berufende Drikke
og nldrig at lyve, og i sit senere Liv
gav Lincoln sin Moder det gode
SkndsmnaL at det, hnad lmn var
eller baabede at blive, fknldte han
fin Moder. Hun dødei 1818. J 1830
flyttede han med sin Fader til Jlls.,
og efter at have naaet sin Mondin
heds Alder byggede han en fladlmn
det ftørre Band for en Forretnings
mond, Mr. Offatt, og sejlede den til
New Orleanip for denne. Efter sin
Tildugekomst arbejdede han i Mr.
Lffattszi Butih og nn var det, at han
rigtjg begyndte at studere i sin Fri
1id. sZidtil hcwde V11m)an’s«»le
winkdeDrin-geti«, Washingtons
Biografi. Burifsi Digte og Bibelen
excl-et l)an-:s Lie«i-11ing, nu tog han
mt nun engelsthsmnmatic Frankin’s
Bjoqui osu., indtil Block Ouwk
Judianerkrigen lnsød ud i 1832, da
lfsan Ineldte siq som frivillig. Hnn
blev stritt-J valgt til Kaptajn af et
Ronwnqni of Omegnenss frivillige,
og sum saadnn tjente han sit Land
need Wie skont han dog ikke deltoq
i noget Slag. Hnn var Ineget popu
lcer blandt Soldaterne ikke alene
for sin umaadelige Sty1«ke, men vg
san for fin Færdighed til at for
tcelle flere og bedre Anekdoter og Hi
storie end nogen nnden Mund i Hee
ren. Denne Ernte vedblev han at be
sidde, oq nmngfoldige .er de Histo
rier, som fortælles om hom, hoc-r
ledes ban altid hnvde en træffende
Anekdote at fortcelle til rette Tid.
Summe Aar var han oqsaa Kan
didat for et Scede i Jlls. Legislatur,
men tabte Kort Tid efter blev han
udnævnt til Postmester i West Sa-!
lem og tog sanktidig mod en Opfer-I
dring fra Countiets Laudmaaler,
der var overlassset med Arbejde, om
at opmaale et større Stykke Land»
skønt han aldrig havde leert Prof-«
fessionen, men thn anskaffcsde fig en
Forklaring over den, ftuderede den
ng opmaalte Landet til bedste Til
fredsftillelse. «
Ved denne Tid laante han nogle
Lovbøger, da han var for fattig til
at købe dem, og begyndte at studere
i sin Fritid. Der siges, at han hock
ken da eller senere læfte en Roman,
ferdi hnns Interesse i lsevende Bee
sener var saa meget større end Jn
tcressen for Hjernespind. J 1836
nanede hnn at blive Sagfører og
Vandt hurtig en fr-.:nmgende Stil
I—
FOR DRENGE
og PlGER
Äi - «- »sc«
« el.,, —- D d
sOMFiUpsE sKOLE-sx0
HER er en skole sko wie-n sømmo — tænk bar-S
en san-los slmldslcol De et- stærko og
boldhsre. bar somlose Ovarien-. W risse saaler og
dobbelr Læders Tas. De stætkestze ogs varigsste
Sko. man lzkm Esa
·specik:l »Musik« Sømløse skole Slco est- Umriss
som Jektkc De vil vure to Gange sag længc sum
almindeslixkc Slio mpd Somme.
Las-setze i sillu Poet-net og Still-leiser for Bvets
dags ocsr Sondags Brug. Dei-es Hand
lencle.: vii Iursyne Dem: hvis ikke. sicriv
til os. se. om Max-er Trade Mark ev
paa sei-Klein
Frit. llvis Do ni sende 05 Name-r pas
ksn Handlrsnsie. Rom lklce huntllck merl «
speciul die-kit- oI(--Sko. —- il vi sie-de
Dem Crit og Doz- -ctalr Ist sm ukt Bille
de af Georgu (·l’.c:· Marthe-. Washing
to.1. Steh-reist- 15x20. Opgiv, hvilket
Billede De end-kein
vi las-er ogsaa «Leadimx Ludy
simes". Ilonorbilt Sboes’. «Mar
tha Washinkxton Comfort shoes’«
og «Yem1i1 Cushioxt Shoes".
F. Mayek Boot sc shoe co.
Milwsalcce. Wisconsin
c .
RWOVIOIOOOPMMWOOSOIOQOOW
og kosier 40c.
andre
ttsgsbind. Ptis 60c.
over LivetH B .e.
Bettagtninger.
Statt og f. i.
Ib »V21age , staat fast
Læiiket.
og J. Leomsen
Ungd mutet-s Skqtkiste.
OddssdsfdssscslscOcslscsfcslscslscslsctlsdskcOOOOOOHOOWWOOOOOOGOIOÆ "-l-0
’ Bøger for Konfirmationen.
Under Felsenwand As Paswk M. Pistekseu. 130 Sidek sim iudoundeu.
Tkykt paa tcerdeles fint Vapir mec- latimte Typer·
Tit Konfitniandein As Jndkemissionker C. B. stec. Ek Okd med ad i einst.
72 Sidet i qodt Shirtmggbind Kuc.
Faun- Tuxem Ttl Ko-»sirmanden mkd Fokokd as Pasiok J. Stem. Af For—
stdet folgende: Bogens Jndhold er iundt sg sandt, byder et vannt og Ind
tmugende Formauingsord o . mangt et godt Rand fka en af de stille i Landst.
Gib mange der hat sagt ja til Jesus, dekes erlter, maatte lægge fig de Paa
sindelfek p-.xa Hierm, fom her gioes dem, da vilde det blive til Lsetjignelie
ist dem. — Bogen et paa 66 Sivet, indbunben i komponeret Shixtingsbind
Trieus Betydmug for den, der vtl freut 1 Vetden.
Berufe-. Jnde oldei Betragtnmger over Troens Hjtelp Ærlighuseng Be
ndning, Barmhje tighedens Bemdning, Afholdenheds Beiydning ogfleke
Bogen er tiaa 143 siore Sidek, godt umbunden i koniponetet Shir
Den uuae Ptaes helltae Timer.
Tetspe Boq hol-over inge-- Anbe aling da den hat ftaaet
f- Ptsvei en Arnald-.
Pkiien er 40c.
« En Boq sorlunge Mænb af Pastok Georg Everard. Af For
Itdet tølgendu Boge vil iæt e ben nnge i Stand til at nofnlbe Apostelens
ham indiS nehm, tret- kinnfrigøre Amid, Sjæl og Leqetne fra Syndens
Den otl passe ktodt 1 m Konsinnanonsgavr. Jnvholder 13 Stutter,
136 Sider i net Shistsngsbino.
Lys ch SIIIL En Nog sor nnge Kvinber.
If Fototdet a-«sp es: Tet gtk en nng verdsl g K«v·"tibe jaaledesz ved at lasse en
us P siok Evera hg »Amt« nt hun begundte at bede
til zerfatteten og tnkkede og velsigneve ham for. livad lmn havde sciencet
hende i hin Bog. Bogen et paa 112 Sidek og indcholver 10 Stykker. Prier
tk
Jer Billet-e. oigtasUMunQ soc-Even stimmtqu-.
Dtaabcr fra Livets Flut-. Eis tiue Skakkiste meo Bibenpkpg og et Vekg tii
hvet - ag i Aaret. As Vengta Hausen
400 smaa Stder, paa godt «l3apir, net indb. loc.
Saum as en Wen af de insge.
Do. Smnlt indb. og geitnetntmtten med h. ide Flade til Nebtegnclse af
Itindevcecdige Begivenheder p -.a de forskellige Tage i hele Aar-en 50c
Cn pastende Gave til Konsirtnandek euer til de støtre Søntagsfkolebstn
Besiil nogle at digf Boter for Konsirmationen.
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt-, Nebe
Pfi: Pic
Af C. Sk vganrd
Betmgtninger veb Konsirmationen og ud
157 Sider. Jndeholdet 14 unfstslige, kristelige
i »in-en, vcer mantig, vær wit«, og den vil vøte
Pkig 50c.
Ogtaa af Pasior Geotg Evemrd.
Aaret eftet tlrev hnn
Med Form-d as Pastor Bill-. Beck
Bibelsnog og Sohne-vers til hver TagiAareL
Smnkt intb Zuc,
OOOIIOOOOOGOQOOM MROOOSIOOOOCOWOIINN OOPNOOOOOIOQOOMGOMM
WOOOOOOOOOWWQOPOPVPOHW
s— «
ling soni saadan. Han Valgtes i»
188--l, ’36, ’88, og «.l() til Medlein i!
Legisjslatnreih nien nasatede at kund-s
tagc klioniinationen i Pcltlfølllelldeä
Aar-. Der Var som Legislatnrncedsi
leni i digse Aar, aI han toni i Ver-zi-l
ring Ined Ztephen Douglc15. Begge.
var Ledere af derei; respektive poli
tiske Partier, og lier begnndte deres
Flaume-, sont fnlminerede i deres
berønite Teliatter slere Aar senere
Liaeledeizs dar dei sont Loogiver i
digse Aar, at lJan sørst viste sin
uviuic mod Siaperiet. I
Jmidlertid var Lincoln slyttet til;
Springfield, sont siden var hans
Hjeni, og lJersra oalgtesz han i 1846«
til siongreisniedleni nted stor Majori
tet, Inen led Nederlag sont Kandidatg
sor Senateti de folgende Aar, ogE
slønt han i 1858 haode Majoritetx
as Foltseth Stennner, saa genvalgtes
dog Mr. Tonglas as Legislatnreirl
Det var under denne Valgkampague»
aI ouennasonte Debatter sandt Steds
og disse, nied andre Taler, vandt sorZ
Lincoln en national Berømmelsie, ogj
lian blev derefier anset som Lederenk
hinudt Sravekicts Fjeudr. s
Du 16. Maj 1860 nmdtes den re
i
i
Cliieago og noniinerede Lincoln tils
Publikanske -Nationalsorsmnling I
s
Priesident Han lileo ogsaa valth
den følgende November og bleo ind-l
sat som Lande Præsideiit 4. Marti
1861. Saa snart som Landet haudel
ViShed om, at Lincoln dar valgH
l-egnndte Zlaverietsz Tilhcengere it
Syden at organisere sig og leeggel
Planer for Oprør. Syd Carolina-i
var den sørste Stat, som gjorde For-»
beoedelser til at trække sig ud as sitj
Underdaniahedssorholld som en afi
Te Forenede Statt-r og blev snartJ
fnlgt as de andre Slavestater: Geor-:
aka, Alabama Florida, Mississippi,
Louisiana og Texas. Dis-se Stater
sammensluttede sig saa som ,,Tl)e
Eonsederate States of America« og
Valgte Jefserson Davis til Præsident
oa bemasgtigede sig enten med List
eller Magt alle de indenfor detes
Graenser beliggende Arsenaler og
anden Eiendom, tilhørende De For
csnede Stater.
i Da Lincoln altsaa var in set-,
zklærede han Sydens ZH »so .
LMMMRGTrinMBUs e
Bestemmelse om at vise sin«Autokite«t,
men gjorde det klart paa samme Tid,
at Norden vilde ikke begynde Borgers
trigen med at rykke ind i Sydeu.
s Skulde Krigen komme, inaatteSyden
ibegnnde hvilket den ogsaa giopdey
Jidet den bombarderede Fort Sum
!ter, som overgav sig den 13. April
18(;1. Dette var altsaa Begyndelfen
til den Kriti, som kostede saa mange
Tnsinde Menneskeliv, og om hvil
ten vel alle Læferne Ved mer eller;
mindre, oa jea vil dersor ikke dveele
ried den, men kun sige, at igennem
de fire Aar, sire as de vanskeligste
Aar, denne Nation har gennemle
det, ledte Lincoln med stor Visdom,
nied kierlig inen dog sast Haand,Na-E
tionen gennem Krigen, indtil Sy
dcns øversrkommanderende, Gene
ral Lee, overgav sig. ,
Jmidlertid var Lincoln bleven
genvalgt til Præsident, men kort
Tid derefter Var ogsaa hans Lins
løb fuldendt, idet han under en
Teatersorestillingj som han, i Fore
ning Mrs. Lineoln og to Ven
ner overværede den 14. April 1865,
lileo skudt as en politisk Fjende, Le
derne as en Morderbande, som
liavde til Hensigt at snigmyrde haa
de Lineoln og alle hans Departe
1nentcheser. Lineoln døde den fal
aende Dag, og Ved hans Død tabte
Nationen en af de største Mænd,
som dette Land har sostret, og
iwis Liv og Levuet artid biivek stil-!
let til Skue som et Eksenipel Joan
han stort og godt eri dette Liv.!
Jeg ok- i Besiddeise af en Newl
York Avis, trykt paa Lincolns Døds
dag, og helt igennem aander den af—
den Forbitrelse og Sorg, som Lan
det maa have følt over dets store
Tab.
Saa «kun nogle saa Ord til om
Lincolns personlige Udseende. Han
Var omtrent seks Fod fire Tommerv
liøi. tynd oa knoklet, smalbrystet og,
naar ban stod op, Iidt sorooerbøjssl
et. Dog besad han, som sør nimmt
nmaadelig Sturke: i sin Manddomså
alder knnde ban løste med Letbed
ira fire til ieks Hundrede Pund
Sans- Ansiats Udseende, som vel
de flefte er bekendt med, var lanat
ira smnkd men dog brsad bans
Ansigtszs Triet der ædle Udtryk, som.
tiltrak alle. j
En patriotisk Forening bar købt
den Farin, paa lwilfen Lincoln dleol
født, og ljer Vil der paa HundredL
nartzdagen dlioe afl)oldt en Fest,
med Jndvielse af Pladsen til en
national Helligdoni. i
l
l
—.. ».— .——«.- — —-..«sp
Ovcrgreb as Videnskabcn.
Lin dette Einne skriuer den tie
fendte danste Forsatter Johannes
Jørgensen udforligt ien Artikel i
,,Gad«:s danske Magasin«. Det sel
gende er et Vrndstykke af Aflsand
lingen:
Jeg hnsker sra min egen første
Etudentertid, hoiltet Jndtryk det
gjorde paa mig, da den tyske For
ster Stranss i sin Bog » Den aainle
og den ny Tro« angreb Tier paa
Jesn Hinnnelfart med en Heimw
ning til Verdenåunnmets11e11delig-I
l)ed. »Hinnnelfa1ten« strev den store
t1)st«e Forncegter, ,,inaa for et nie-»
derne Mennesfe fnn lilioe en ende-’
losz» Evas-sen op aenneni den astrono-:
niiste llendelialied.« Denne Tankel
liidrog sit til at nedbryde min Hei-i
stentro — tlji at Verdenszärunimetl
var nendeliat, det knnde man da
itke tvinle om.
Nu er detJiatnrligvis ikke niini
Tilcening at bencegte, at di erlude1
as Stand til at tcenke os Verdens
rnmmet anderledes end som nende
liat Dette beror paa en Egenhed
Lied vor Aand — vi formaar ikke
at tænke os det absolut begrcensede.
Nummet kan for vor Jndbildnings
kraft ingen Ende have. Der kan ikke
ude bag de yderste Stiernebilleder
findes et Plankeværk, hinsides hvil
ket der ingenting er, og bvor felve
Rummet holder op.
Vi er ude as Stand til et sligt
Tankeeksperiment Men deraf fol
ger ingenlunde, at det, Vi ikke kan
tcenke, ikke kan eksistere. En Forsker
af Lord Kelvinsjs Rang anser uden
videre Verdensrummet for endeligt.
En Astronom som Secchi gjorde
det samme. Og nu nylig har Fransk
manden Alfred Russel Wallaae, Dar
wins Medbejler til Æren af at have
Hat-Knien ein Kvalitetsvalget ind i
Werden strevet en Bog om Menne
stets Stilling i Universet, hvori han
kommer til’højst mærkelige Slut
ninger.
Alle moderne Astronomer — siger
han —- er enige om folgende tre
Punkten
1) Stjerne-Universet danner et
velordnet Hele, og skønt det er af
iihyre Udstriekning, er det dog en
deligt, og det er innligt at bestemme
dets Grcenser;
2) vort Solsystem Iiggeri Mkel
kevejens Plan og er ikke langt fra
Midtpunktet i dette Plan. Jorden er
altsaa ncer ved at staa i Midtpunk
tet as Stierne-Universet;
s) dette Univers bestaar overalt
af en og sainine Slags Stof, der
er underkastet de samrne sysiske og
kemiske Love.
Disse tre Sætninger anser Wal
lade for uangribelige. Som højst
sandsynlige betragter han endvidere
følgende Hypoteser:
4) Jngen anden Planet end Jor
den er beboet i vort Solsystem eller
er til at bebe;
5)ingen anden Sol besidder bebo
ede Planeter;
6) Vor Sols næsten centrale Stil
ling i Universet er rimeliavis fast
og har vceret scerlig gunitig, maaske
endog absolut vcefenlig for Udvik
lingen af Lin paa Jorden
Tet fes let, hvilken Resolution de
tre sidste Sætningee er i Stand til;
at wide i gccngsc Nutids-Vegkebek!l
Hvor har man ikke overfor Kristen
dummen gjort Nar ad den hovmodi-:
ge Tanke, at vor lille Jord, dettei
Sandkorn i en Krog af det uendeligek
Univers-, skulde Viere Genstand fori
Guds fcerlige Omhu og ch.-rliglk)ed,l
saa at han endog selv skulde stige
ned til Jorden, lide og dø for at feel
se det Menneskekryb, som kravlede
rundt dernede! Hvor hat man ikke
talt overlegent om Middelalderens
kendte Verdensbillede med Jorden i
Midtpunktet af de syv kredsende
Himle som den eneste as Fornnfts
17wse11er beboede Klodel Oq nn —
ja, nn lader det til, at den mest
moderne Videnskab vender tildaae til
Tantes Opfattelse
Men ier om deite ikke lssiver Til
fceldet seln oin lslot de tre feist-c
H
Punktcr blchsr staacsttde uf dem, Wal-:
luce ljar frcmsnt — Rot er dogI
Nnnkd nka for nss mistne til nts
satte qudt Mod med Hensun til Udss
Zungen nf Lumpen mollscik Trn osq
VichL ch iudrommcr gerne, at
dct mange Gange kmt se nd, som-i
om un var Staget tobt — un kam
ler hole den gamle Bnaning for
Videnskabens Grundfkud. Mcn san
Or det, det gaslder ika at lade sig im
pcsncm »Mod Ztrønuncu« or et
godt Løscn. Da der stam« skrcvet:
»Bordcr ifkc TIIkcnncskers T1·ællo«.
De knn ju nvmliq ikke uyttcs nt
sfjulc dct « den Inoderne Vidcsnskab
er snu forundcrlig og Uknskiftclig,
nt man fristes til ligefrem at talc
um vidcsnskubclige Moder.
--—— ——-O-——— —
Pcr og Ane Mari’.
Af Jørgcn Falk Rønnc.
11.
Alligevel kan det jo l)ætne, at Per
faar unget. Naar blot Lyret Vil
være stille, lnens han sigter, styder
l,-an rigtig gddt. Og hænder det, at
lsan saaledeS faar Butte, kender hans
Ztulthed og Glaede og Bobs For
bavselse innen Gar-user; saa møder
de Ane Marie helt paa den anden
Side as Musen og vinker med Bot
ret, og naar hnn totnmer ned til
dun, høster de rigelig Anerkendelse
Men stal jeg vaere ganske aerlig,
saa tror jeg knap, at Aarets Jagt
udbytte betaler Krndt og HagL
Om Vinteren og i daarligt Vejr
sfal Per fes i sit Vcerksted
Der er han størft.
Der tnmler hans Fantasi med
incrgtige Arbejder. Han konstruerer
Møller og tørlægger Mosen, han
omdanner sit Fartøj til Hjulbaad,
der drives naesten uden Møje, han
opfinder Hønsereder med bevcegelig
Bund. Dog! kun den sidste Opfin
delse er praktiseret idet virkelige
Liv. Til de to første har hverken Ane
Maries Flid eller Pers Fantasi kun
net skaffe Udvej. Men det har ikke
gjort ham bitter. Værre er det, at
han, medens de store Planet bræn
der paa, er nødt til at gøre Svine
trug til Hans Jensen og reparere
Pei: Perseus Hjulbørz det kan nage·
lidt; men saa synger Per, og alle
ende Magter flygter for hans Sang,
Duerne banker paa Vinduesruden
og nikker til ham, og Bob — saa
gammel den er —- tager en Pind i
Munde-n og opfordrer til Leg i
Spannerne
Det er værst i Høsttiden Per er
af flere Grunde nødt til at tage
Høsthyre Han er elskvcerdig og flink,
der er heller ikke noget at klage paa
hans Arbejde, men Humøret er ikke
som der hjemme. Han kan ikke lade
Være at tcenke paa, at han er bun
den —- bnnden for 2 Kr. om Dagen
og saa Kosten. Der er ikke noget at
klage paa Dagløm1en,«det er ikkes
det, Inen hnad kunde han ikke have
faaet nd af sin Frihedl Aldrig har
han det rigere med Jdeer, og aldrig
sinder han bedre Udveje end netop
i Høstdagene, da han ikke kan udføreE
dem. Han kan ikke lade være at aegreb
siq den Dag, han faar Høsthyrenzs
ndbetalt, skønt han det hele Aar1
igennem ikke tjener saa mange Pen
ge, som han her faar paa et Bræt.
Det hjcelper, at Ane Marie har
Odstarbejde paa den samme Gaardl
Der er dog Plaser, naar de arbejder«
paa samme Mark eller i samme
Gnlv, og det er dem begge en mage
løei Glæde at kunne holde Middags
hvil sa1n1nen. Det minder Ane Ma
rie ham ogsaa mn hvert Aar, naar
han skal lage Bestemmelse om Mist
arl1ejde, og det slaar hvert Aar Ho
Vedet paa Zønnnet. ,
Ja! saadan er Per og Ane Ma
rie.
En November-day kom Per til mig
og furtalte, at Ane Marie var ble
aen »skidt tilpas«, og det Efteraar
fik jeg da meget med dem at kwre
under hendes Syadom Men ster
lig en Aften vil jeg aldrig glemme.
Per og jeg sad ved Verdet: Vi
mente, at Ane Mai-je var falden i
Vlnnd bag Sengeforhcenget· Ver
snkkede en Gang i1nelle1n, tnen in
nen af as talte. Perpendiklen sknre- »
de mod den ene Eide nf llrkasssen
»Ja Viseren flnttede siq med et lille
Onkel-, det Var al den Lud. der
hortes. lldensor var det blikstille
nun da taaqet November-isten
dsm tm naer dia en and Korn-,
Htrtnorrholder kntercde paa
6 til 14 Dage.
P a ; o L i n t In e n t er nat-ante
t«et at knrere lntert Lilfieide af flie
ende,"nsnnlige, ltlødende eller freut
tmsdende ssstentorrhoider pna t; til
1 l- Tnge eller Pengene tscfnnderede
It) Cent.
Pelz« Ingde jeg folgende tnin egen
Lantegnng «
Her-H gute lølt fulde· Hatt jnød
stn Masse og terede jurigt tned Bngen
as Haandem tnen der nian hant it
1e; Luurerne tritlede ned ooer hung
oixt Ug satte Pletler paa Bot-det.
,,t din l)ende yaude du vansteligt
ilnret dig,« fortjatte jeg uden at atte
Uitetteoidden af tnine Ord.
Da lostede Per Hooedet og saa
pna tnig nced store Eine, i Ovilke
den asrligste zorltauselse spejlede sig:
,,sztt"e tlaret ungl«
»Me- klaret ungl« ncnnilede lsnn
igui, idet ijnene begnndte at flafke
un i Ernen, indtil Blittet til sidst
litt-o htengende ved Zengeforljænget
Ter ltleo igen ganste stille i Stu
en, snn stillesnt nntn not-te Lampen
txt-tende. Jtnelletn turrede en Tne
derinde lidt i Søune, Pet; sad og
stirrede, tørede kitn af og til sin
Pnnde med Skjortecertnet, sad og
stirrede og san dog ingetiting.
Jo! han sna dog sikkert noget tned
sit indre Lie, noget, han nldrig hav
de set sør. Hatt saa Ane Marie. Saa
hende rejse sig iden tidlige Morgen
og tænde Lampen, saa ltende gaa
san stille omkring i Underskørt og gei
re rent og «koge Kasse.
Inn hende sont hun smilende kom
hen til Sengen med den dampende
Trit, sont de nød samtnen, han i
Sengen, hun paa Sengekanten, mens
de talte lidt oni Degen Og han saa
sikkert hendes milde Ansigt, staat
hun henne fra Døren nikkede Far
Vel, hørte hendes Trin langs Has
væggen, nnar hun iMørkethastede
ud mod en travl og slidsom Dag.
Og hatt saa vel for sig, sont han
aldrig havde set det fer, hendes Ho
ved, som det dukkede fretn mellem
Rørene om Aftenen, saa bvor træt
og tung Gangen var, saa hende slaa
Regnen af sit Kasteklæde, medens hun
helt bekymret spurgte, hvorledes han -
havde haft det.
Det og meget mere sad han og
saa paa, det slutter jeg deraf, at da
Aue Marie lidt efter rørte sig, bøjs
ede han sig over hende og sagde
grædende: »
»Du var go’, An’ Mari’«.
Da svarede Ane Marie, og paa
den ftcerke Tone fdrstod jeg, at det
ogsaa var sagt til mig:
»Du Var glad ved din Band og
din Bøsx og din Frihed, Per! —
Men jeg Var glad ved dig.«
Jn! det var sagt til mig, og jeg
forstod det, det blev en Brand, sotn
pinte. Hvad havde jeg dog gjort i
tnin Uforstand ved at aabne Pers
Øjnel
Thi hvem as de to havde egentlig
givet den anden mest2 Hun bragte
ved sit trofaste Slid Brød tilhuse,
men han bragte fra Fjorden, Mosen
eller Værkstedet den Optagethed,
Friskhed og Glæde, som for hende
var Livets Solskin.
Banden og Bøssen og det andet
var maaske nok Luksus, Per selv
var Luksns, som en fattig Kone
mnnske ikke havde Lov til, men hun
betalte den jo ærligt ved sit Arbei
de
Oq jeg sna de to for mig, som de
Tagen igennem liettntes mod Ästen
sinnden, san dem, nnar Lumpen var
lsleven tændt, og Ane Marie thde
fnaet Sytøset frem, mens Ver røg
Tcendstikter nf »den tned Hjortehoi
redet« og fortnlte og bakkede og for
tnlte, lngde Planet- og tnnlede store
Inner.
Da lyser Ane Maries stille, glnde
Psnsigst snnledes for min, at jeg vist
nldriq knn glenmte, lnmd sen for
prod.
"-" Ern.
(,,Købenbavn«.)
Gnmle Træer —- iieer Tanmnrks
dankte, belliqe Trak. Linden — tnler
l
Forkølelse knreret pnn en Tag
Tna Larniive Vromo
Finnine Tnhletski As.1sttheki"«ne reimt
«et«e!· Vennene ltstis det ikke kniete-c
T M. M m It e’s Underskrift er paa
inter Mike 25 Cent.
- —.- Mo
