H
Bibelen ck.Bøgernes Bog.
Af John Larsen
Blundt Bøger smnr Vibelen
l)øjest. Af nur Buner man den Inw
neii først. Den er Bøqisrneszi Von
og staat- ovcr ul Scnntnenligning,
lume i ætdre og noere Tid. De
jmcndnc Tider hat ikte tnanglct
Masnd — dygtigc Mastd —-, der uted
Flid søgte at nudemraoe Vibelenåi
Autoritet og ødehrgge den-J Jud
fl1)delse· Tot tør nmasfe sitze-T at
nogcst af det lærdefte, der har twret
skrcvct, bar værot reitet mod den
helligc Skrift. Og dissc Forsøa
pna at omstødc Aabcnbaringens
Sandhed har langt frcc alone været
personlige, enkelte eller tilfældige
Hcle Tidsnldre og last-de Skoler —
som for Ekscmpel i Tyskland — bar
indviet sig til den videnskabelige og
fornæqtende Kritik og Prøvet paa,
ved smnlcsdc og velrcttede Angrel1,
med eet Slag og for ftedse at til
intetgørc Bibelens Højbed og Anse
else. Man bar benyttcst sig af det
1nr-st sprudlende Vid, den meft bi
dcnde Sarkasme oc( den mest kunst
lede Spidsfindigbed for at rydde den
Von af Vejen, der var bleven saa
meqet for saa mange.«
Udfaldet af de lange og haarde
Kampe er alle-rede optegnet i Hi
smriens Bøgcr. De lcerde Skalen
ntcd deres glimrendc Talente-r er for
svundet fra Historiens Kanmplad8:
Viddets, Sarkasmens og Spidsfin
dighedens Repræscntantcr hviler
forlckngft under Mulde: de filoso
fiske og historiske Angreb imod Bi
belen Iiggcr vel forvaredc i ginan
støvede Tomer pna Verdensmarke
dets Boghylder; Voltair-e, Roussean
Thomas Paine, Schenkel, Stranz,
Renan og den lange Roska af engel
ske Fritænkere bar veggt Pladsen
for en Slægt af Fornægtelsens Re
præsentanter, hvis Betænkninger
tun er svage Efterdønninger af de
fcsrrige Aarhundreders Aktivitet. Aa
benbaringen kunde ikke rokkes. Jkke
en Bog i Bibelen kunde stilles i
TvivL ikke en Tøddeli nogen af dens
Boger forandres. Efter Stormsens
Hede og Fjendskabets Raseri-— der
.- «
endogsaa til Tider optraadte under
Venskabeth Maske —- sendte Guds
order sine ujocekkede Straaler ud
wer de vidtstrakte Rainer, addre
dende Los-, Liv og Glasde over de
1nørke, døde Un sOkgCUgC FOUCIJ
Alter end nagen Sinde vinder Bibe
len i llddredelse og Jndflydelse Re
snlIaterue af de lcerde llndersogel
sur i Vihelens Lande forøger huert
War Beviserne for Bibelensii histo
,:·ist«e Sandbed og der fordresz nu en
«stdr Forsigtighed i de kritifke An
arely lwiis Inan ikke vil løbe Fare
for at miste videnskabeliat Renome
I La sum det gik den fornæatende
Filosofi. fauledes er det gaaet den
,firkefjendtliae Humanisme Med
den-I dybe Granskning oa over-Ir
dentliqe Praktiskhed har den ikke
anret i Stand til at bevise, at det
chsdstei Kristendotnmem Kærlighe
Dens, Jnderlighedens og Renhedens
IJdealeL Vil knnne bedares og tages
Zmed af den Livsretning, der ad Hu
manitetens Vej strceber bort fra det
»fri.fteline Trdesindlmld — stræber
Ilsort fra Aabenbaringens Ord.
j Franfrig staar som et gribende
»Es-Tempel paa, hvad et Folk kan
Ilcnnne til at lid:e, naar det forkaster
Gnd, Bibel og Kirke Her blev For
)ni«egtelsen af Glle Tilværelse, den
Lkristne Tidsregnings og Søndagens
Afskaffelse i 1793, og Jndførelsen
jaf Fornuftdyrkielsen — sumboliseret
Ti en letfcerdig Kvinde, fiddende paa
en romerifk Stol med Korset under
fine Fødder —- Begyndelfen til den
Fordærvelfe og Elendighed, som den
faakaldte Rcedselsperiode bragte over
Frankrig. Det gik saa vidt, at seln
,Napoleon — som en Gang skal have
ytret: ,,J Ægypten var jeg Mubam
medaner, i Frankrig er jeg Kata
lik for Folkets Skyld, i Grunden er
jeg ingenting« —, til sidst mente,
at det var nødvendigt for Ordenens
m Scedeliqhedens Skyld at genind
fette Bibelen og den kristelige Reli
gion i Frankrig. Og først da Kon
kordatet i 1801 kom i Stand, knnde
Napoleon udbryde: »Na er den fran
ske Revolution endt.«
Nejl Bibeben er ikke simpelt hen
en tilfceldig Opdegnelfe af ligegyl
Yaab
for den sygeste ved betimelig vrug af
D r . p e t e r’5
Kuriko
Jntet Tilfcclde har været saa ondartet, ingen Sygdom saa herab
løs at ikke dctte gamle, vclprøvede Urtemiddcl har virkct gavnligt.
Der«jx-r" « «
og mange andre Ondcr forfvinder hurtigt, naar Kuriko benytterx
Den er tillavct paa en asrlig Maade af nagte sundhedsbrinacnde
Rødder og Urtcr. Den faacs ikkc paa Apothckct, men kun hos Spe
cial-Agenter ansatte af Ene-Eierne,
Dr. Peter Fahmey öc Soas co.s.3.«säi-TTI.. chicago
Gigt, Levcrfngdom, Koldfcbcr, dantlig Fordøiclfe, Tijsorstoppclfe .
EOOHOEOSOOHOÆOOQIOE OEZIOILOODQIOOEOOHOJHOM
Folgende Sttiftet qf P. S. MI:
De trc økumenifke Symbolen
drres Oprkndklfe, Jndhold og Vctydninsxx
30 Sidet. I Omslag 10 Centö.
Bibelen, Guds Bog og hans Børus Bog;
16 Stdn-. J Omflag 5 Cents.
Om Tkoeus Vishch
23 Sider. J Omstag 5 Senkt
Sand og falfk Luthckdom
J Omflag 5 Semi
Tamkc t Amerika.
s.kk,gle Vlnbe af den dansse Udvandrin S Historie, sætlig km i’·—
samt en Oversmt over Danskemes Anml og Udbredklie i
de fokenkde Stam. 109 .ider. Pri-.- 25 Centd
Den lufhcrskc Kikkes Mission i Amerika
h Foxedkag veo mmius Memgheds 50 qakige Jubihrum i Ruck
Wts., den 27. August 1901. 24 Sider. J Omaag 10 Ce1115.
Den rem Vrug af den hellige Nadvrrc.
85 Sider. J Dmstag 10 statt
Om og imod Advcntismcn.
48 Stdn, i Omilag Isc.
DAleH LUTHERAN PUBLlslIlNO UOUSE
»Am net-K
d SOL- Osss O WEOHOO Osst ROD- 0 L— O HsOskOMOOMOOLOOEO sk. EOOSOOOZOO
WHOHOHOHOHOHMOHOHOHOHOHO
H
i. « »sic- 04040444 wie-»s- 0 s- »Es stwa sog-ownsko —k- »Es-»
dige Tildragelser. Ten er en til
fcsrladelig Beretniiig oin Sl)lldefal
dclss strirtkeliae Finan om Menne
flets- ZFdrdirrvetlied dg den Højestes
Bitten til Meinieitetszs Zrelfe Bi
lseleii er ilte siniiielt lieu en Moral
lmk1, sanilet fra fpredte FelteL FOYk
ca Tider, af tiiiulsmnnie Fukftikkekcs
Teii er Guts lielliqe an til Men
nesteslwaten da den-S evige Zandhe
ier er Frelsessandheder, der fører
itil evia Lyksaligljed
Et af de stæiskesie Beviser for det
lStamle Testameutesd historiste Zaud
hed er den Keiidsgerning, at Jødeks
,ne med smre Trostab har oplievaret
idiese Bager og fdrsnaret dein med
Jderes Liv, am det gjordetz nødven
idigr Og dctte til Trods for, at
det qamle Testanieiites Briger bis-«
skylder dein for Utakuemliahed mod
Gud, Ulydighed imod hans Bud,
csa omtaler dem som et genstridigt
eg haardhjertet Folk, hvklket Gud
vil adsiirede iblandt J atianerne, nie
dens han vil udelge siq et zyolk af
Oedninaerne til at viere hans Nlie
Pagts Falk. Selv efter at Span
idnmmen er aaaet i Lpfyldelse, hol
der Jøderne liae fast ved det Gamle
s Testamentes Æatlied oa Trovcerdig
!l)ed
»Bil)elen er, og niaa Vedblive at
ji«-irre den væsentligite Faktor i Na
Htionerss og Judividerss lldvikling og
foJlte llden Gud kan intet trives.
kBilielen aalienbarer Historiens sande
sog ctiskc Dienst — Fkihedeus frem
Eadftridende Selvudfoldelse baadei
sPersnuligheds og Samfundslivet,
islyret af en levende og opdragende
iGud Dette Maal skal og maa rea
iliseres genuem de stiftend-e Tider.
IJntet kan ftandse det Verdensløbet
sei- shverken en evig nødvendig Tankes
iprocesä hvar der intet Steds er
zRum sor et bankende, elfkende Men
!
l
nrefkehjerte og ikke heller er det ei
stoit Vilderede. Verdensløliet er en
Lins proces, ledet af Gud, alle Per
sonligheders Personlighed, ledet ved
Luni-, som Gad, der selv er Lode
1ie—:; Herre, har gidet Ja mere vi
granfker disk-se Love (den aabenbare
de Ord), desto klarere Vil Verdiens
løbet og dets Maal blive for Vor!
Blit, og desto stærkere vil vi nier
me os dets eliggørelfH «
»Du Slaegt, der som en Storm i
Høsd
Henover Jorden haster,
Men aldrig i dit eget Bryst
Til Banden Loddet kaster;
Tu, sont vil granste Livet ud,,
Men aleinmer Livets Kilde,
Zeig dde en Gang dia selv og Gud —
Vin stille.« — C. R. F. Molbeck.
Naar jeg har sagt, at Bibelen
staat over al Sammenligning, baas
de i mldre da nyere Tid, saa gceldei
det overfar alle Vøger uden Und1
taaelse Vel hat Menneskeaanden
frenibragt mauge herlige Værkei
da vundet mange skønne Sejre pac
alle Litteraturens Omraader, og vi
har her meget at takke for og at glce
de os ved. Ji maa vel vagte os for
at ringeagte Mennefkeaandens Ge
nius, saalsedes som den har givet sig
til Kende — endogfaa iHedenska
bet. Men hverken Poesien eller
Romanen — selv i der-es cedleste
Form — indeholder d et, som Men
neskehjertet først af alt trænger til
for at naa Livets Maal og den hie-j
seste Lykke. Bibelen, derimod, heu
zvender fig til Mennesket med , Bud
ifra den Evige; taler midt ind i Ver
denslarmen og blandt Verdenslivets
mange Røfter; taler Gudsordet ind
i det enkelte Mennefkehjerte —- for
knnder en hellig Historie, en hellig
Udvikling henimod det fande, det
evige. Ogsaa her lyder Poesiens
helliqe Ri)tme, ogfaa her luder Zuk
ket fra Menneskehjertets Dybder med
klar, usvigelig Klang; oasaa her
lyder den vises Raad, og Videnska
ben findet her sit højefteJdeal-sin
heldigste Løsning. Medeas Ver
denslitteraturens Heroer ofte er dia
tede Personligheder uden moralsk
Vcerd, og opftillede kun for at un
dserbolde, faa hcever den hellige Hi
storie sig til sit Niveau med Virkelige
Personligheder, der saa at fige dan
drer paa Renhedens, paa Evighedens
Højder, i en Morgenrødes Glans,
som aldrig blegner. Og medens Ver
— Ist-es- s- I I I see
PAW Ols Un et stritten-L et
ten hved Tut-Ue If kl- sie de sey-allse
blotlende ellet kkemtksetjende Äeekaokkhot
set pag Stil 14 Dis-e elle- Pemcene keim
üekeds. soc
denslitteratuien fdiflygtiger sit For
Imaal das sin Cuerzii ved nt pwdukcui
ankkeviLs on uden snnilet Maul, sum
er Bibelen alt dsst stimniy alt det r-e
inc, alle Ly:s11anlerne i disu Uhu-liq
cilcllgcullc.X,)jstl11«lscllö zzoinmqlop
nyldende Centmlpersonligljed Jesus
Fölristuszy llusz ljvem selu Odndssorniekp
:teren og Epotteren itke knn finde nu
ngl Llid9- Hund der l)nr Unsrer sagt
om den prdfnne Beiden-J Hintern
at de var Seere, Gelder tneqet nie-;
re og i fnldeste dlIknnl okn den del-i
lige sistoriesji Tinteriy der qennem
Bibelens Begier luder ois skne Frem
tideiis masknizie Eimer — oprnller
Billeder for nss af, bund der endnu
skal komme —- Billeder as Siregtensz
Forløsning til sit Jdealx Billeder ni
Tider, der indeholde det godes Sejr
csq den fnldkornne kietfwrdiqlieds
Forvaltniiig.
Og Vibelens Moral er ikke nugeik
tretydig Moral Med Tordenstetn
nie rauhe-J her et srort Be over Sou
den, og i stierke Ord furkyndes Regu
skalisdagensts Komme Men det er
ikfe Fortvinlelsens Tale, der her fei
res. Synderen kan her liere at
kende den Flilde hvorfra hnn er nd
sprnngen, den Gnd,f1a hvem lnm ei
falden, og Tejen tilbage lil Inder
den stcrrke
Kærlighed hvormed Gud oinfatter
nlle sine Sknbninger, og ljvor gerne
hnn nil frelse det faldne Menneske
Alle Litterntnrens Forsøki ftrander,
nanr de i nlsidikx Sandhed og Fnlds
kommenhed sammenlignes med Vi
belen: for ikke at tale om den Jn
spirationens Aand, som Bibelen
alene besidder.
Og intet Vcerk har gennein Tider
ne nydt en saadan Anseelse, som Bi
lieIeIL Lige fra Apostleneg og Kir
kefædrenes Dage har man tillagt
Skriften en afgjort Avtcsritet og
formanet Folket til at læse den. Selu
Traditionen, som i Bestens Kirke fik
en ikke ringe Betydning, naaede al
drig —- selv ikke i Rmnerkirkens
siørste Velmagtsdage — en Ligestil
ling med Bibelen og dens Jndhold
--— i hvert Fald ikke i Tecrien
Reformationen vifte mnaske tobe
ligere end noget andet, at Bibelen i
Myndighed og Autoritet staar over
; alle Ting pag Jorden Til Bibe
Wurm ty, da man for Al
its-or vikde den Fordækvelse til Livg,
fom var udgaaet fra die falske kirke
lige Traditioner. Bestemt og klart
hævdede Luther Skriftens udeiuk
kende Avtoritet i alle Sp- rgsmaaL
sorn angcmr den kristelige Tro og
det kristelige Liv.« Dei enestaaende
og oinfattende Skriftfoi·tolknings
’ arbejde, » som Reformationskirken
bar præsteret og den deraj følgende
aandelige Velsignelse i hele den pro
testantiske Kristenhed, er et Bevis
for Bibielens Overhøjhed, Tilstrcekke
lighed og Anseelse, som intet Argu
ment formaar at knldkoste Pan
Bibelens Sandheder har Aabenba
ringens Forsnarere start-et, og ved
dem alene overvundet Kirkens man
ge og ofte dygtige Modstandere.
Skriften alen e indeholder det sikre
Vidnesbyrd om Jesus Kristus san
Vel som det sidste afgørende Svar
pua alle Spørgsmaal om Frelsen
og Vejen til Frelsen.
Pack Skriften hviler den enkelte
Kristens Liv. Paa den hviler den
kristelige Fainilies Liv. Paa den
man Statens, Kulturens og Aandens
Liv hvile, skal de blivie til Velsigne!
se og Lykke. Bibelen trceder os i
Møde nied en Religionens Styrke
og Rsenhed, der er ukendt i Hedenfka
bet. Reformationen var en Tile
gevenden til den sande Religions
Kilder — til de hellige Skrifter;
ligesom ogfaa en lignende Tilbage
renden til Gudsordet gav fig Udtryk
i den alinindelige Opvaagneu efter
Rationalismens forfærdelige Van
tro og Mørke. Det er kun ved at
ransage Skriften og i dens Tileg
nelse ved Hellig Aanden, at den re
ligiøse Tro og det religiøfe Liv kan
naa den rette Selvstændigbed og
M odenhed J Skriften finder vi Je
sus Kriftus, Frelsens Princip og
dens Jndhold, — Begyndelsen,
IMidten og Enden. Han er Kret
nen, selve Ordet — udgaaet fra
Gud. Hvorledes skulde han kunne
overvindes eller flaan as Marken2
Derfor er Bibelen højt anset i al
le civiliserede Lande. Hos ethvert
c’(re1nskridsfolk er den anerkendt
Den behøver ingen fpeciel Skole til
sit Forsvnr. Selv, en gnddomme
lig Aabenbaring, trodser den Tiber,
Lærdomme og Skoler, Verdensfilos
,—
A«
sc;fie1«» og System«-L Jllt Inun høje
siq for den-J heil-, heilige og evige
Jäluor un Enndhed, eller vgsua gau
til Grunde skdeligt migrehet us
kllkurketso Tjenere on SInidenLJ Sta
vei·, nd1n·edei:-, itte desto mindre, den-:
Glanz til sjerne Egne, indtil den—3
livsuliqe Ztrunler til fidst skal nun
de Heuleer mone, nq de dnbesl fald
ne Etannneiy og Folt skul bade siq i
Wird-:- Fsrelseci Lust»
Biheleii er Bogerness Bist
« - —«.—0-———— s ————
Et Fotfvar.
zllf vor jidste swrreipvndance Ei
Tnnsteren Nr. S,).’), illus) tvg Past.
O. M. Henriksen, Præst for St.
Pauli Menighed her ved Drum
»Anledning til at rette nong Udfald
wund »Den sorenede duner zeitle«
ng iscer Inud den nn dunst· lnth. Me
lnighed her paa StedeL
l DansterenI Redaktør hur i Nr.
sum —— Uns tagct til Gewinn
Hund de- lldfuld, der gialdt Zank
Hundek her skal vi der-for kun svare
Hur us sein
l l. Pastor Oenriksen fortæller i
Hin ,,Redegørelse«, at erholdet mel
jlem de to kllkenigheder kunde viere
Unngt bedre, end det er.
l Tertil kan vi snare, at vi merer
"l;r-erken Fjendskab eller llvillie inod
den anden Meniahed, og oi hnr ifke
heller mærket sliqt fra den anden
Side.
2. Endvidere fkriner Past. Hen
riksen: ,,De bedre tcenkendc i »Den
forenede Kirke« vilde sknmme fig
ever den Menighed her ved Orum,
fom de af Mangel paa Information
var med til at optage ved sidste
Ellarstnøde.«
Her staat nu ikke noget om, hvor
for ,,de bedre teenkende« i vort Kir
kesnmfund vilde ffamme fig over os.
Vi maa vel antage, set er Past.
Henriksens Mening at de Folk, l)vor
nf vor Menighed bestaar, er for rin
ge for daarlige til deraf at danne
en Menighed, fom ,,de bedre tcen
kende« kunde være bekendt. Dersom
det skulde være Past. Henrikfens Me
ning om os, hvilket nok kunde sy
nes at stemme med Pastorens Om
tale af R. Andreasen i »D. D.
Pioneer« af 21. Jan. 1909, og end
videre zsynes iat ftemme der-med, atl
flere a·f vore Medlemmer tidligereI
forgceves har føgt Optagelfe i Past.
Henriksens Menighed, ja, saa synes
vi, Paftoren burde vide, at det jo
er de syge, der har Leegen behov.
Vi bar nu ondt ved at tro, at vi
skulde bringe Skam over nogen i
vort Kirkesamfund, bare fordi vier
til sotn Menighed, og vi tror dog
at kende Stemningen inden for Sam-;
fnndet bedre end Past· Henriksen !
Det var ,,af Mangel paa JnforY
mation«, at ,,de bedre tcenkende« varj
med at optage os, siges der. Det kan
jo kun betyde, at om man hande!
kendt os bedre, saa var vor McenigO
hed slet ikke bleven optagen Hvad
ved Past. Henriksen vel om det? Og
knvn Pastoren virkelig tror, det er
sandt? Det var jo vel Samfundets
Sag at fkaffe sig Oplysninger, og
de var lette at faa. thi Forholdene i
Ornm er vel kendte i Den forenede
Kirke
Saa fkriver Past. Henriksiem
»Om alle Helvedmagter end trod
se oq modstaa, det vi for intet agter,
ril ej tilbage gaa.«
Vi haaber dog, at Pastoren ikke
Tmenen at vi er en af disse Magter.
4. Endelig hedder det inævnte
Redegørelfe, at, »Den nne Kirke
her ved Drum staar der sein en
Forargelfe for de Kriftne og fom
en Befkcemmelse for Danfkerne.«
En Forargelse, det er jo noget,
der bringer Mennesker til Fald i
Svnd eller til Fald fra Troen. Men
Kirken er indviet til Gudstjeneste.
og dertil vil den blive brugt, li·qe
fom den kun har været brngt dertil
siden Jndvielsen Men det bedste
kan bringe Mennesker til Fnld; tbi
det hedder om den bedste, vor
Herre Jesus Kriftus, at han fkulde
Elivie mange til Fald.
Og enhver Dansk man kunne
indse, at den Kirke kan ikke staa som
en Veskcemmelse for Danskerne. Vi
maatte have ets Sted at samlses paa
danfk lutherfk Kirkegrund,
og hos Pastor Henriksen kunde det
ikke ske. Thi for det førfte har Pa
stnr Henriksen ikke kunnset samle os. »
Der har i 3 Aar været al den Lej
liqhed, nogen kunde ønske sitt- MSU
Resultatet har ikke fvaret til Lei
ligheden. Og Befolkningen her kom
53 50 cream sepkxslpis ss»50
Ver Skjmnur St Immtnr Er nan nldelests nnt
UZ lsaalide1i.11. og Pxijen er ina mis, at enlnscr san
rns at m tut.
Ten erletatl1amidtens, on den es· d.«n lsisdsxe«)ll1sliite
ls sit Einst der rndnn vrirk«1:(l11·.gt. V: quazcterer
Den moc- n«-:sftad:ngu,1oa leucrer til « Unser Tit
Ille Tile fest !i1 Eli-ten Dom-sur heran Ernst-i til
Füll for u: Zepuator used r: flot Natur cg en nnmelig
Dis Haar Te tnn saa sung-, sum giv. r lssdns Resulta«
ser end de slrste Masliisei til l)ejs1·e»B-2ise1·· for Disti.-'y0·
Fnhvcix der qcr en Kes, burde have en af bissiis Ma
stinkt
Vi tm steige den lilli zi, sordi vieri:iior«nlic1.1le
In irrimclm Xllsaisr trl Loiindcnsik Ton er neinqu
hglt nd vor met , Da .I1«-1mutltiunc:l er sna liixiixenh
It der wrong- itkc Specialisnsr ti: at ialmkerss den.
Vi iisnder Mnssimn i1«aqis:u ned Mtha Wien af
Priseih cg hvixi den :fkc- er ast, lxv xd den mail-ei for
It viere-, man Te ein-r Im Taiep Rot-lud sent-e den til
bage ihn vis1·:IH-!osrning ng san Ton-c- Penae tin-age
Paalide"ige Agcicter Unsre-:
The skimmek separator co..
197 XV. llarrison st.. clticagm lll.
san Franciscsk
godt not· »Hast-or Henrifsen i Mode,
da l)nn tonl. For det andet er en
af Grunde-ne Vel den, at Pastor Hen
riter ika er danslsindet. Paftoren
sirinen »Ji spann-r ikfe ester Tanfh
Norsk, eller Soensk«. Tet er sikkert
1«iatigt; thi Pastoren sont-Li- at spor
ge efter Tusk. Vi spørger netop ef
ter Dansk, og Vi fpøraer efter dunst
lntliersk Kriftendoin Lg den Ting
er saa viin som noget, at bavde Pa
stor H. M. Henriksen spurgt efter
det samme, faa haode der ikke nu
staaet to Kirker Side oIn Side ved
Orum
Paa M enighedens Vegne.
H. J. Hansen,
Cl)as.Hansen,
Rudolf Andreasen.
Trustees for Den danske ev.-luth.
Mile ved Ornm, Neb.
Pcr og Ane Mari’.
Af Jørgcn Falk Renne.
I.
En Aften længe efter Sengetid
horte jeg det pusle i Gaardeik Jeg
gik derud og saa da, at en havde sat
Stige til Loftlugen og nu’var inde
i Dueslaget, hvorfra der hørtes Tum
mel og Basken
Med min Røst raabte jeg: ,,Hvem
der?«
Da kom Pers Ansigt frem i Lage
karmen, og i Lyset fra hans Lygte
saa jeg for første Gang dette lange,
smalle Ansigt med det tyndt tot
tede Skæg og den fmilende, skæve
Mund.
,,Det er mig,« sagde han stille af
gørende og genoptog sit Arbejde.
Lidt efter kom han med en Due
i Haanden.
«Jeg troede, det var Tyve«, sag
de jeg og saa uforstaaende paa Man
den og Duen.
Per smilede tilgivende for at vi
se, at han ikke følte sig fornærmeh
,,Hoad havde De at bestille i mit
Dueslag?« blev jeg ved·
»Je’ sku’ hent’ min araa Han«.
Tet kom roligt, selvfølgeligt.
»Ja! men hvorfor kommer De
her midt om Natten uden at sige
det til nogen?« Da saa han ganske
forbavfet paa mig, at jeg dog kunde
blive ded, og svarede: ,,-c)vifor sku"
je’ de’? je’ vidft’ hvor de’ var«,
Saadan var vort første Mede.
Næste Dag gik jeg ud for at besøge
min natlige Gcestz der var noget der
indbød til nærmere Bekendtskab.
Den an var som en bel Opda
gelsesrejse
Stien snoer sig ned gennsem Mo
sen. Den dejligste Mose, hvor Men
nesker sjældent eller aldrig kommer,
med Dunhamre og store Rørskove,
med aalme Pletter røde af Pragt
stjerner, med Kcer og gamle Tørves
grade, hvor Andetno’r ligger i Fred
med sine Ællinger, og Brushøns
leger om Vredderne.
Ad et Gangbrcet over Aan kom
mer man ind i Pers og Ane Ma
ries lille Verden.
Her ligger lanet paa en lille For
højning omflydt af Auen, der dan
ner Hegn om Kartoflerne, Laden
lerne, Pastinakkerne og hvad ans
det, Ane Marie bar i Havepletten
Der staar en bred Hyld for den
eftre Gavl med en Vcenk under. Der
fra bar man den videste Udsigt over
Long og Strand, over Fiorden der
nde, fom skærer sig ind mellem bru
ne Vanker og høfe Lerfkrcenter, der
lyfer gule i det fjerne.
Der er ensomt hernede oa stille,
men her er henrivende finnkt. Hu
fet selv er hvidmalet, Vindnesrami
meme er blaa, Karmene rede. De
giekslebe III-sent pu en DIE
DI- UIATIVE BRUNO Qui-ins Tib
lets. Apotheke-ne refundetek Pen sue
hvis set net-- linke-» s« GKU Isd
Rucken-Inn » m-- -. k-- Ins-.- Lic.