Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 29, 1909, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »s--.
f
»Den-leeren»
s er et halvugentligt Nyhedgs
og Oplysningsblad for
og koste-.- om Aaret I Forstud
81.50 i de Forenede Statet
og 82.00 i leanden
tm can-ne Felle
l Amerika, (
is- 1
Idgaak (
Tirsdag og Jud-g
»Da-winken»
er det eneste danste Blad
i Amerika, der udgaar
to Sange
« om llgen l«
udgives af
(
« stills« Als-C PUB. »Als-Z
III-Aus NEBRASU.
PtsvesNumre iendeg
frjt vna Verlangens-.
)
NL d. II
Blair, Nebr., Frcdags den 29 Januar 1909
« Iz. Aarg.
Krigsskibet «UI-aine«.
Guvcrnnr Magonu nnbefalcr dcts
Lptagning.
Tct cr cn Stank for Nationen at
lade dct liggc paa Hauctszi Bund.
Knbad provisorisie Guyet-nein
Charlegs »Amt«me tmnleder i sin
Ac11«51·apport til dirigedepartementet
i Washington, der bleo nfientliggjort
forfi i denne Ugo, Tlllinisterens Op
mærlsotnhed paa Vraaet ai Te Fore
nede Jtuters Kriaszsstib Maine i Ha
rsana Dann og anbesaler, at Rege
ringcn strakss tagcr Zkridt til dets
Fjernelse Entom-nisten siger:
»Vraaet af Maine ligger fremde
lcks i Oannna Halm-Z Mudder og
Band-. Tot snnfne Kriassfkib er en
akmsrlia Mem-Je for Zkilisltrafikken i
bannen da dct ontnaer en as de lied
ste Ihrrerpladseix lllempen er stadig
blenen større i Lnlxet af de smmdne
ti Aal-, da der bar sanilcst sia en
Enndlianke nm VraaeL Bette be
rixsker endoqsaa,« at der ins-«
helc Havnen, saa det snart vil blive
nødvendigt at faa den opmndret oa
nddnhet sur at tnnne skaffe ordentlig
Anterpladsz for densSkibgtrasiL sum
søger Hunnen
Endnn vigtigere end Obstrnftio
nen for Skibstrafikken er det Fak
tum, at dette Vrag, uagtet det gem
mer Ligene af 63 amerikanske Sis
mænd, eller hvad der er tilbage af
dem, synes sorladt og forglemt as
lsaade De Forenede Staters Rege
ring og Folk. Tusinder as Amerika
nesre sog andre Tnsinder af andre Na
tionaliteter besøger aarlig Hann
nas Hann, og ingen undlader at ud
trykke sin Bedrøvelse og Censur over
det beklagelige Son. Det er blevet
en national Forsmædelse og en in
tu·1-.ational Skandale Forsømmel
sen af Vragetss O tagning skyldes
mange Omstændiaheder, særlig den
stcsre spanske Befolkning i Kuba, idet
man srygter for, at Jkibets Optim
ning skal aabenbare det fejlagtige i
dcn almindelige Antagelse, at Sti
tset blev sprcengt as en Torpedo el
ler Mino i Stedet for ved en ind
vcndig Eksplosion. Saa alinindeliq
er denne Antagelse, at jeq tror, den
her afboldt Knbais Regering fra at
licfaite sig med Braget som en Ob
skrnktion for Skibssatten paa dets
Knswande og ødelasgae det. Jniidler
tid bør det tilføje5, at de kubanske
Antoriteter ogsaa bar lsoldt sig til
liaae i den Tro, at Te Forenede
Ztater enaang i Tiden Vildc ønske og
Tinte et Forsøg paa at sjerne Bra
get og bevare det sont et lSele i Ste-«
det for at sprcenge det i Stykket
Jorrespondancen den Sag angaa
ende, sum opbevares i Stats- og
Krikisdepartementerne i Washington,
Viser, at man i disse Departementer
n!ener, at det er nødvendigt for De
Forenede Statersjs Regieruin paa no
acn Maade at sikre sig Repnblik
ken Kuh-as Tilstaaelse til at gaa ind
i Havana Havn og foretage et san
dant Arbesde. En saadan Tilladel
se, oin nødvendia, er let at opnaa,
Da den kubanske Reaering vil gla
«delig yde al den Bistand, den er E
Stand til, for at opnaa det ønske
de Resultat, ikke alene for den
Skade Vraget gør, men ogsaa for
at fremme Patriotisme og god For
staaelse. Jeg anbefaler oprigtigt,
at De Forenede Staters Regeking
øjeblikkelig tager Skridt til at gen
nemføre Vragets Fsernelse uden vi
dere Opsættelse
,,Præsident Krügers
Guld.«'
Fra Capetown, Afrika, telegrafei
res- til »Dann Mail« ananaende den
Ztaten Transvaal tilhørende Guld
lseboldning, som lige før Krigen bler
lsragt Dort fra TransvauL Man
fortalte, at Præsident Krieger hav
lns ragst Oiuldet med fig, da han flog
tcde. Tonne Historie vakte den
Waqu stor Opsigt, mcn den er ab
fclut usauR («stldctl1lcvbmgt ud
us Land-et af et 31)ndit·ar. Det be
ioii sig til mellcm ti(,)(),()()0 og
J,()OU,00(I Pd. Ettl· Tct bIcV i
Januar Manne-d 1809 bragt om
Bord paa Scjlsfibet »Dowtl)ea«.
Zfibet lcsd imidlcrtid Skibbrud i
:’-k’a-rhedcn af Cap-: Vidal i Santa
Luziu Vuxxtcn vcd anulcmch Ski
M knustcs fuldstirndig og senkt-c
dunnedcs i Jolmnnislmrg et S1)ndi
stut-, som af Negeringcn erholdt Ret
tcn til at optage Sfatten. Tisse
Forsøg fortscettes endnn ftadig, og
man nasrer nn grundet Haab um at
imme bicrge Guldetx
»New lZork World«
Sagen.
New York, 27. Jan. —- Distrikts
cdookat Jerome figer i et Brev til
Je Forenede Staters Tisiriktsad
teknt Hean L. Stimson, at hoiJ
flieget-innen vil trcede til Side i sin
milagte Sag mod »Ner York
World« for ærerørige Beskyldnin
der i Anledning Pnnamakanal-Kø
bet, og Douglas Robinson, Prcefi
deuten-:- Zvoger, er villig til at op
træde sotn anklagende Vidne, saa
u- hnn rede til at tage Sagen op
paa Staten New Yorks og New
York Countys Vegne.
Det vilde være til ingen Nytte
for hom. at anlæggesSagenk siizotY
han, hvis hans Undersøgelse bliver
gioet Fortrinsret for den, der er
lvegyndt for den føderale Jury, da
Frifindelse eller Doin i den ene Ret
tilde rscere tilstrcekkeligt Forsvari
den anden.
»Im bar givet den Sag· der blev
offentliqqiorti »New York World«
for 5. Okt. 19()8, oinbngelig Oder
rsejeIse,« siner ban i Brevet, »og er
ui den Oi1erl1eoisning, at den er in
jnrierende niod Charles P. Taft og
Tonnlas Robinson, hoisJ det er
Ufandhed hvad der siges oni det
nieonte Syndikat og der-es Forbins
delse derined Under denne Stats
Love er Offenrliqqørelsen nf Artik
lcsn en ftrafbar Sag, og da det skete
iNew York Connty, er det Inin
Pligt under visse Omstændigheder
retLJlig at forfølge de ansvarlige.
»Sagen er of større Betydning end
de fleste Jninrifaqer. J Virkeliqbe
den besknldes der for, at De Fore
nede Etaterski Zkatkmnmer ved kor
rnpte esq nlnederlige, om ikke straf
Dnre Midler, bleo tappet for et Ve
1«le- nf 3486500000 ved at bøjere
Entbedstncrnd lukkede Øjnene for
ikfe at brnae et Vasrre 11dtryk, og
denne Sinn bleo delt mellem poli
tiske og andre Venner af Regel-in
qen.«
»Ein Jerome fremloeaner derpna
fme Grunde, bvorfor Staten New
York sknlde overtage den retsliae
Forfølgelse i Siedet for Reaeringen
»Mninc« Nr. 2 i Havana Hann.
Hamm, 26. Jan. —«— Pna Elleve
narsdagen efter at det gamle Slag
skib »Maine« ankom hertil paa sin
sfasbnefvangre Mission til cubanske
Bande, dompede det nye ,,Maine«,
ledfaget af det endda skønnere ,,Mis
sissippi« i Gaar ind i Havnen for
at Være til Stede ved Jnangaratio
nen af Prcesident Gomez og den nye
cubanske Regerina førstkommende
Toispsdaxi
De to Slngskibe, som blev mod
toget med stor Ztads, oil forblive i
Kannen til den 28. Jan» da de vil
ledsage Krndferen »Zalen1«, med
bvilken Gnvernør Magoon reffer til
bcige til De Forenede Stater.
Sven Hedins Hjeinkomst
Eu fcftlig Modtagelse.
Stockholm, 17. Januar»
Dr. Even Hedin ankam sil. US
lnrtil nin Bord paa Lodsdamperen
Jena« og ljilstes nted Begejstring
af en nonerstnelig Tllcennefkeimsse,
Der yavde taget PladsJ lang-Z de fest
fninttede sdajet
Da Taniperen lagde til, gik Oder
staxholder Dicstn om Bord og lnzld
Oedin Velkommen Terpaa traadte
sinngens Adjudant, Major Anfor
crone freni og bød Hedin Velkommen
i Jungens- Namr Hedin ndvekleede
lsjertelige Oflsener Ined sin Faden
illsoder og Søskende.
« Kultusrninister Hammarfkiøld Jn
jdun·i15«nii1iifrer, Grev Samilton og
» iriqziminister M alni bød Kedin Bel
klommen i Dienerinnen-Z Name Der
jpna bød Vyraadets eriørerz Dr.
H Friesen i Zpidsen for Byisaadet
; Oedin Velkomnien i Bnraadets Navn
ca lnkønskede banI til dek storslaae
de Resultat, lmn baude opnaaet
san slnttede med et firefoldigt Leve
for .0edin, der derpaa 11dtalte:
Det eri det Øjeblik, jeg efter
flere Aars Fravæielse atter betrceder
min Fædrenebys Jord og modtages
paa denne storslaaede, hjertelige
Maade af dens Jndbnggere, næsten
"umuligt at finde Ord for de Fia
lcslser, der liefjceler mig· Det er nu
Jet kvart SekeL siden jeg for første
Gang forlod Fædrelandet for at gaa
ukendte Egne i Møde. Nu da niin
sidste Opdagelsesrene ,« -
saa ltjkkelig dick resxijtati - - .
jeg atter betræder min Fædreby.
Jord, er det med Hiertet opfyldt
af den dybeste Takneniligljed og den
største Glasde, at jeg ser mig mod
tegen paa denne hiertelige Maade af
den-Ei Jndbyggere
Derpaa l)ilste-3·Hedin Velkommen
af Rigsksdagens Fornnend samt af
Antropologisk Selsfabs Medlemmer
Da en stor Del Repræsentanter for
andre indenlandske Da ndenlandfke
rsidenskalieliae Zelskalieix -sedi11
traadte dernaa hen til Ztockliolms
!Studenterforeninq, der nied Futter
Hljavde taget Lpsti lliI a ved skationab
jinnseet Formanden lioldt en Tale,
llmori lnm paa Etudenternesz Veaiie
Taste Hedin der-es Holdest Hedin
klakkede med noale faa Ord. Før
da efter Talen sang Studentersang
fi reninqekL .
Summen nied Llierstathnlderen
da Koriaens Adindant kørte Hedin
derpaa i en firsuændia kal. Gallu
eknipage gennein de flagfmykkede
Gader til Slottet, hvor han straks
lslev modtaget iAndiens af Kotigen.
Andiensen overoceredes af samtlige
illkedlemmer af Kongefamilliem
Etatsniinifter Lindman, 11denrigs
niinister Trolle og Rigsmarfkal
Friberre v. Essen. Kongen ndtalte:
»Im ønsker Dig liiestteligt og
inderligt Velkomnien Den varme
Tlliodtagelie, somi Tag ved Din
.ijemkomst er bleven Dia til Del,
bør Viere Dig et kcert Vevis paa
den store Interesse og Deltagelse,
bvormed Dine Landsmcend bar fnlqt
Tig paa Din lange og farlige Ov
isagelsesfærd i bidtil, i det mindfte
delvis ukendte Egne af.Jorden. Af
ganske Hierte lykønsker ieg Dig i
mit eget og i Sverrigs Navn til det
store, straalende Resultat i Viden
slabens Tjeneste, Du derunder hat
opnaaet.
Jeg ønsker at udtale vor store
Gliede og dybtfølte Taknemlighed.
frrdi Du ved Din Energi, Dit Ar
bejde liar bidraaet til yderliqere at
aøre det svenske Navn agtet og
asreti Verden. Hæder oa Tak der
fcrl Sinn innligt Bevis Vaa Inin
Taknemliqlied overrcekker iea Dia nn
Jtorkorfet af 9 ordftierneordenenA
Efter Andiensen hos Kengen blev
Hedin modtaget i Audiens af Enke
"J« dromiingen.
Y« J Aften asholdes under Forsasde
Hi seronprinsen end Bmgket paa
fix-rund Hinei, hvor Hedän vil faii
«-«oei«i·akt Tiplon sum Æreksmedlem
ais TZeisllalIet for Eiintwpnlogi og
? («.·eograsi.
« «- » —.——-.—-—-——-———
i Minister Root redder
F f Rudovitz.
Lin den for omtalte rithsiske po
titisfe Flyqtning Christian Rudouitz,
som den rnsxs siske Regerinfs sordrede
Eudleveret Derettes under 27. ds.
. fra Clsicagm
ZU »Es en Afgørelse, der sastholder
; S s Ret til at Vcere et Tilflugts
sted og etablerer en Prcecedens i
äRetning af at nwgte at udlevere
jpulitiske Forbrydere, afslog Uden
Zrigsminister Elibu Root i Gaar den
iriissiske Regerings Fordring om at
jfaa Christian Rudovitz, dcn lettiske
IRevolutionist, hvis Arrest og For
hør i Chicago vakte en Sturm as
Protest over bele Landet, udleveret.
Da Beretningen om denne Asgøreb
se i Gaar ncmede Cl)icago, medtoges
den med stor Glcedesdemnnstration
jaf Rudovitz’s Venner, snm havde
jorganiseret siq for at gøie sig gæl
dende i hans og andre politiskej
Flygtninges Interesse J
Minister Roots Afgørelse var?
grundet paa Vidnesbyrd, som Kom
Histka Fokbrydek, der IsølgeTkakta
ten ikke kan sordres udleveret.
Truet med Hungersnød. l
vEau Elaire, Wis» 26. Jan-—
cn sioloni af Jøder, socn bærer Nav
Hnet ,,Eolony of JOraelM , et Set
jtlement ncer Hawkins i Rusk Conn-»
at
søder og
Jty, er i Fare for
- Velstaaende
suite ihjeij
Jlgisociated .
i
i
kCharities i Ean Claire har allerede
ljjulpet en Gang; inen nn er Biolo
nien atter i Nød Den bestaar as
otte Mir-nd tre swinder og 15 Børn,
soin flyttede til Hajnkins sra Ehe
boygun for et Aar siden Te nedsat
te sig paa godt Land; nusn de øde
lceggende Skovbrande, sont gik over
det nordre Wisconsin i Esteraaret,
satte dem paa bar Baka. De bar
scsm Mil fra Hamkins og forstaar
sig knn lidt paa Farmarbejde De
ryddede et anseliqt Stykke Land og
sxua W is os.erne En Del Hø havde
de tcenkt at scelge Men det brændte
alt samtnen. Te brænder nu Trækul;
men der er lidet Salg for denne
Vate.
Sncskrcd i Colorado.
Tellnride, Colu., 26. Jan. — En
Teligcnce, sont blev ført ned i Stief
fleLs Canyon under et Stiefkred er
bleoet udgravet, og 86000, som den
hat«-de med sig, er snndet. Der chres
Frygt for, at B. F Munqer er onl
kommet as Hunger i sin Hvxte paa
Boornerang HilL Han blev afskaa
rot fra Udenverdenen ved et uhyre
Sueskred, og hans Beholdning af
Levnetsmidler vides at have været
knap. Beholdninger af Knl og Fei
devarer ·i Silverton er nie-act smaa,
og hvis ikke Jernbaneforbindelse
fnart bliver genoprettet, er der Fa
re for Hungersnød
Salida, Colo» 26 Jan. Tre
63r11bearbejdere, som var indesneet
Pan Handies Peak, blev roddet i
Guar. Tores Forsyning af Finde
inidler var slnppet op, da Hiælp
nanedc dem. Paa Besen tilbaqe und
ask Redninasmændene med Nød fle
o Sneskred
s Jorden rundt.
i
Hooedstaden Einen-II rlires havde
den t. Leeunuer 1,1TU,()«73 Ind
ingqere
I il
i Jerndanentykte Bien, 27. Jan.
IJD Mennefker ineldesj at euere ereDt
i Tin i et Cernbane Smnmenstød
itde Bieltz instrigst Silesia
) -
! Nye diriggsrygten London, 27.
Isnn —— En kltielding fra Sofin i
Tag uit vide, at det dnlgariste sings
Idepartenient hnr overtage Kontrnl
Leider Jernlninerne fra de eivile Au
toriteter for at lette Mobiliseringen
nf den bnlgariske Krigssstyrke Krisis
nnnden har atter besat Eerbien
.
Coqnelin dor. Paris ten 27. Jan.
Den ftore fmnfke Sknespiller Conne
lin dødei Aftes i Pont-Aux-Da1nes,
Seine- et- Max-ne.
Dette Dødsfald betragtes fom et
Uerstatteligt Tab for den franske
Scene Den franfke Forfatter EdJ
Inond Rost-and skal viere meget be-I
drøvet over Tabet nf sin Ven. Mut
qunelin var den Skuespiller, som
spillede sZovedrollen i Rostands«
»Enmno de Bergernc«, hvorved Ro
fmnd bleo Verdensberømt
.
( En fydamerikanfk Luther? Pa-l
ter Gdnzalo, som i sin Tid havde etls
stort Tilløb til sine Prædikener i
Buenos Aires’ Kirker, dg· enere
prøvede at danne en Slags refer
Matdrxsk Osisrimemghed sindenfor d
skab fik forpurret, har iflj ,,Sy·d
Nord« for nylig brudt med sit
Munkcløftc og giftet sig for at Izu-I
l
I
Ve ,,en Hjemmets Mand og Sand
hedens Tjener.«
— l
Not-ges celdste Liege. Den bess!
kendte Ennitetsmajor Christen Srnith f
i Bergen inldte nnlig sit 90de Arn-di
Gan er endnu rask og rørig og dick-i
sent. J den sidfte Tid bar han, somj
lsekendt indlngt sin Fortfmester afj
Seehesnnens Frennne Pan sit egetj
fiel rtiqe anmntnade bar ch Smith
indlagt sig store Fortjenester af
Anordninger til Transport af san-(
irde, bande pna Begne on Jernlnme t
Onsna nden for sit an bar Major]
Smith f1111det9l111ed11ing til at due-s
ke mange og omfattende Jnteressei«:j
lnin bar sit-Eilet Ineget nied Syrinx-I
stndier da Litteratur, iseer den Gmel-i
ste, soIn lnm bar et indgaunede
Kendskab til Den gamle velkendte
en Venliqe M ajor er den celdste nn
levende Laufe i Notae
O
Arbeiderpnrtieti England Port-I
niontb, Eng» —7. Jan. — Det bri
tifke Arbejderparti. en politifk Orga
nisation nIed erklcerede socinliftiske
Tendenser, begyndte sin niende anr
lige Konserence her i Dag. Philip
Sndwden, Europas dyntiqste Socins
1ist, kaldte Medet til Orden og tiil
nriesidere under hele Konferencen
Partiet stiller følgende Fordrin
leer: Regerinqen sknl sknffe de ar
,l1ejdsløse Arbejde: den fkal vedtage
en Efterskat som Tillceg til den be
«staaende Jndkomstskat paa alle Unl
imindelig store Jndkomster; Besknt
ning af Landvcerdier i den Udstræk
ninq, at uproduktive større Ejendom
me konfiskeres; Beskatning af usw«
tiente Rindomsforøgelser for at hin
dre vidre Forøgelse, om ikke Bibe
holdelsen af vældige Formner paa
private Hcenden
Partiet paastaar, at Takseringer
som de· foreslnar let vil tilvejebringe
Midler til Pension for ganile og til
Isicelv for de nrbeidsløse
’ i
Kejser Wilhelms 50 Acrs Fød
selsdnn. Berlin den 27. Jan. —
Keiser Wilhelms 50 Aars Fødsels
ldag vleo i Tag sejret lJer paa en
igansfe nsiedvanlig Maade Alle de
Etronede Honeder as de tyske Kotige
-" riger og szrslendønnner ljavde givet
Itllmde personlig sur at gratulere
ssiejseren Den gainle Kur-g Leopold
ns Vajern Unl- den enes1e, som ier
rcxr til Stede
Byen er festlig stnyttet nIed Flag,
og der er gjurt Ilnslalfer til al il
lnxninere Vyen efter en større Maa
lcslot.
s ledende Llrtitler onttaler de ber
linsze Oloiser hiesserens Juliilasum og
fnsier et Blit« tilliage paa slejset«ens
Regering. Alle Artiklerne er
Incre eller mindre ladede med Be
mcerkningr angaaende det bekendte
·lejser Jnterviem Tendensen has- de
mere liberale Blade er dog denne at
lade forbigangent være forbigangent
.-:g saa baabe nun en bedre Fremtid.
Tet bekmerkes ogsaa, at Kejseren
holder sig det Leer esterretlig, sum
ljsan gav til Rigskanssler Von Biilon.
Da den anierikanste Asnbassadør
Hill gratulerede Kesseren, meddelte
lpun denne, at en A. Busch hat-de for
ljøset sit Bidrag fra 850,000 til
81()(),000 til Oprettelsen as et tysk
Illtnsenni ved Harvard llniversitet,
lsuilket syntes at glcede Keiseren
meget
I
illdenelic som sagde sig felv at
stumme fra Kong Salomon og Drow
ningen af Sahn, rapporteres at vie
re død for «nylig.
J Afrikas Historie for det sidste
Kvart-Aarhundred·e er der vel mep
pe ungen, som» har indtaget en stqrs «
’ «
spFIMMN « »M- « «’-«-’i ; « s. «
Iik" fokbavsede Verdeu vedi ats over
vinde Jtalien i en Krig; men Me- «
nelik forstod ogsaa at bygge sit Ri
ge op indadtil Saaledes lod han
anlægge Jernveje, Telegraf og Te
lefon i sit gainle ucivilcerede Rige
Hvad Peter den Store var for Rus
lnnd, det har Menelik til fnlde vie
ret for Abyssinien «
Han var umandelig videbegE
lin, bl. a. furtælles der Inange pud
sine Ter otn, hnorledes han skilte
llre ad. Da hnn første Gang fik fat
pna et, skilte han det ad og forsøg
te paa ny at scette det stimmen
bis-owed Uret selvfølgelig spoleredes:
men ban lselmede ikke, førend han
var blevet i Stand til at gøre det
med Letbed
Den franste Regering sendte ham
sn Gang et Mastingevær, som var
blevet sendt i forskellige Stykker for
dliemljeds Skyld Vaabenet naaede
Menelik adskillige Dage, førend den
franske Mustinist indfandt sig; men
til Franskmandens Forundring hav
de Menelik selo sammensat Gewe
ret, saa at det var suerdigt til Brug.
J Krigen nied England 1868 var
Alnsszisinierne lsevcebnet nied Flinte
stensbøsiiseiz saa Cngelskmcendene
Vnndt en let Sejer over Meneliks
Fell-: Inen ved 1«n«:"ssisk Himlp fik Me
nelik senere en bel Del qodeSkyde
vaaben — doq ingen Krndt. Saa
anlagde Menelik Krndtmøller, og
paa denne Maade var han nn i
Stand til bedre at knnne udbolde
det nieste Angreb. Dette lod heller
ikke vente paa sig: tbi Jtalienerne
bande iMellertttiden bildt sia ind, at
de kunde fratage Menelik noget af
Almssinien, da det gik England saa
; nodt før. J Slaget Ved Adowya den
-1. Mart-Z 1896 fik Jtalienerne sig
ler: saadan Omgang af Meneliks tap
re Abyssiniere saa en Fred kom i
Stand i en Fakt.
Menelik var en rigtiq »knlsort«
Negerspmen imponerede ikke ved sin
Størrelse i fvsifk Henseende Da han
Iikke knnde tale neiget af Verdenss
sprogene, betiente han ssig af en
Toll, som var af nrcest eFesdseL og
zsom talte Fransk, Jtaliensk, Spansk
iog Engelsk flydende.