Gang: ,,Hærjt"arernegs Konger f1y,
de fl1); og hun, jom bor i Hufet,
uddeler Bytte.«
Tot bliuer til sidst ·:1.Icemgljede11,
der vinder Bytte oed Bibelkritikeusz
Angreb.«
Det blev f. Eka ikke Menigheden,
der kaute vcd der Angreb, Tybingek
skulen gjorde paa der nye Testamen
1e. «
Angrevene Magre kun Menigl)e
den Butte, Dragte den til at trwnge
dyberc ind iden mje Pagtgi Strifs
ter og til pun adstitlige Punkte-r at
torrigere sin Opfattelse med Hensyn
til Efriflerneszs mennejfelige og hi
stcrijfe Side.
Der smnnce Udantte Vil sikkert Bi
beltroen faa af de hidsige Angreb,
der i Nntiden føreLs lmade mod Ny
og wann-l-Testamente «
Zum en sejrsjssikker Hase er Well
haujenci Tillnengere rykket frem, har
jiaaet det ene Punkt fast efter det
endet sont »fit«re Resultater af den
nyere Tidii Videnskabelige Forst
ning.«
Der begynder jinidlertid at kom
me adskiuige farlige Rebeller frem
indenfor Herren, og man ser den
ene efter den anden bmde ud af
Raskkerne
En af disse er Professor Cerd
man frn Lenden, en Discipel af
diritjkeren ziuenen
ABan ljar børt til Likelhnnfens si
tre FoItJ men befkylder nu denne
for at have ødelagt den gode Sam
menhceng, der i Virkeligheden fin
desz mellem Beretningerne i Mose
bøgerne, ved at dele slørre eller min
dre Dele mellem de mystiske J, E
eg P.
Gerdman er ser Bibelkritiker om
en Hals-. J Stedet for de gamle
Wellhausenske Hypoteser opstiller
han nye, der er »sikre Resultater af
den videnskabelige Forskning«.
Første Mosebog bestaar efter hans
Mening af en hel Del »Urtidssagn«
ksm Adam o.s.v. Dertil er jenere
føjet en Samling »Abrahamssagn«.
Denne Samling, som yan kalder
»Jakobs-Recensionen«, er fremkomi
men tidligere end Aar 700 før Kri
stus, men er efterhaanden bleven
udvidet med adskillige gamle Sagn,
»Jsraels-Recenfionen«. Han vil dog
ikke med Sikkerhed kunne sige, hvor
ofte Samlingen er bleven udvidet,
men det meste er, efter hans Me
ning, føjet til før Eksilet.
Som man ser, er Eerdman selv
ikke saa ganske lidt ude paa Hypo
tefernes vide Mark.
Han gaar endogsaa saa vidt, at
han erklcvrer, at Patriarkernes Re
ligion oprindelig var Flerguderi.
Naar Abraham planter ensLund i
Beerfhaba, er det kun for der at
tilbede en hcl Række Guder, der
skulde have deres Boliger iTrceer
ne! (Kap. 21). ,,Elohin« skal be
tyde mange Guder, og Jahve
sfal vcere en af disse. Vers 33 ma a
derfor være ucegte, thi der kaldes
uheldigvis for Hypotesen Gud med
Jahve-Navnet. Gennem forskellige
Udviklingstrin skal saa Israel være
gaaet over fra at dyrke de mange
Guder til at dyrke den ene, og al
le de Fortællinger, der oprindelig
drejede sig om mange Guder, opfat
tede man tilsidst som kun dreiende
sig om een Gud, ,,fordi man ikke
mere hørte den polyteistiske Klang i
Navnet Elohim«l
Eerdman nægter selv en guddom
melig Aabenbaring, men netop, for
di han ikke selv ncegter sig noget i
Retning as Hypoteser, er hans An
greb paa Wellhausens Hypoteser saa
menet mere interessante
Lg hans Angreb lader ikke noget
tilbage at ønfke i Tydelighed.
Wellhausens Tilhængere har, si
ger hun, forsømt Eksegesen for den
lritiste Analyses Skyld, og denne
Analyfe er bleven faa indviklet, at
den kræver meget mere Tro, end
.xi1-isie11donnnen selv gør. Men de
lasrde var jo faa enige, og det bragte
endenan ham til i lange Tider at
tro blindt paa deres Hypotesers
kliigtighed
Nu er imidlertid hans ,,blinde
Tro« forbi.
Han kritiserer særlig bl. a. Troen
paa »Prcestekodeksen«.
Wellbausen siger om denne, a1
»den er ftrengt monoteiftisk, velord
net, juridisk tør, elsker Lovbestems
melser og er udførlig i Kronolo
qieII.«
Eerdman figer, at der i »Præftes
kodeksen« ,,sindes Levninger as
F
TPolyteismY ingen Orden, ingen nøjs
agtige Uovdestemmelser o.j.v.«l
Medean Wellhausen vix Devise,
at ,,Præstekodekisen« er skrevet efter
Eksjleh anier Eerdnmn del for me
get voneligt at grunde jin Beut-sw
relse paa Sprogvrngei ien Littera
tur, hvoraf der finde-J levnet sna lidt
jun nf den urt)ehraijke.
Hele Teorien unt Zahne-Mohnk
Delene i :l’scosevøgerne unser Eerd
Innn for højst nsifker. Forskellene er
rene Hypotesely grnnder sig ingen
lunde paa Fakto.
Hnn ndtuler sig Ined største Haan
csnc ,,:)iednftør«-protesem til hvil
ten Rildesondringen gerne tager sin
Tilflngt, nanr det knjber for den.
Slkkan fnn jkt«e fra Brngen nf Jahve
on Elohint dmne Elntninger med
Heusyn til Kilderne iførste Mose
bog.
J det svenfte Tiddskrift ,,Fuct«lnn«
findes der en ndførligere lldvikling
nf Cerdnmnsis Anmelr
Men Episoden »Cerd1nnn kontm
Welllmnsen« er et nyt Bevis par-,
lmorledes inden for Bibelkritikernes
Heer »den enes Svcerd fwites mod
ken Unden«
Menigbeden behøver derfor ikke at
lade sig dnpere af den store Heer,
der drager intod den.
Det ender med, at den ene Kri
tiker slaar den anden jhjceL mensz
det bliver den bibeltroende Wenig
lzed, der kommer til at ,,uddele Byt
s
K o r fes zie- n le a n c et
Westbrook, Maine.
Da det er lang Tid siden, der har
Været noget i ,,"Dsk«. herfra, saa faar
ieq Lyst til at strive et Par Linier.
Westbrook er jo en By med en ca.
d a 10 Tusinde Jndbyggere, og jeg
cn.tager, at der er op imod en 250
Fauste her. Westbrook er en lille
J sprifsby og mellem alle de Ftbrik
ter her, findes en forholdsvis ftor
Fabriksby og mellem alle de Fabrik
fie Aars Tid ikkevceret faa godt paa
Gr: nd af de daarlige Tiber. Papirs
fahrikken har kun gaaet en 4 a 5
Dage om Ugen indtil nu, og da de
fleste af vore Folk arbejder der, hat
det jo været lidt trykket.
Vi har haft en temmelig mild Vin
ter saavidt, men nu er det Ved at bli
rie kolder-e, Temperaturen er nede paa
Zero i disfe Dage. Dog har vi haft
Sne her i Vinter, hvilket gav os et
godt Slcedeføre; men Reqnen, som
man gerne faar i Jan. Maaned her
i Øften, tog det hele bort iqen Et
nyt Lag Sne nu for nylig ved Jud
lrcedelsen af det kolde Vejr har sat
Fort i Slcedekørslen igen.
Vor Menighed bestaar af 37 stem
117eberettige mandlige Medlemmer,
det er jo ikke saa mange, men vor
Von er, at Antollet maa forøges
af disse, sont lader fig frelse. Guds
Hus fyldes dog saa nogenlundef Vi
har en blomstrende Ungdomsfore
ning paa 60 Medlemmer og der er
ikke saa faa troende unge iblandt
dem.
Den 27. Dec. havde vi Børnenes
Juletroe, som var smukt pyntet af
de unge til siur Oslasde for den store
Børnefkure. Det Var en Glæde at
se og høre Børnene synge om Vor
Herre Jesus-. Børnenes tindrende
Ler var fæstet paa Juletrceet, og
man kunde fe, de var glade.
Past. Chr. Christensen mindede
saa Børnene om, at de skulde lcere
af Trceet altid at se op, naar de kom
i Fristelse og Fore, de skulde se op,
lwor Skaberen bor, da det var fra
ham Hjcelpen skulde komme.
Vor Søndagsskole er forholdsvis
stor, der er omkring 65 Børn for
delte i 8 Klassen hvoraf de 2 er
engelske 8 Leerere og Lasrerinder og
en Forftander leder Arbejdet, som
gaar godt, da der hersker en god
Forstaaelse mellem Lærere og Ele
Vet.
Den 17. Jan. havde Menigheden
sit Aarsmøde, og jeg vil meddele
lidt om det svundne Aars Resul
tatest-. Af frivillige Bidrag til Me
niqheden var der indkommen 1291
«Dollars og 72 Cents. Udgifterne
jbeløb sig til 1291 Dollars og 35
.Cents.
Til Missionen indkom 372 Dol.
oa 26 Cents. Vi er meaet glade ded.
at vi bar fnaet Naade til at give
et lille Jndskud til Giveren, da det
in er l)ani, lsveni alt Gnldet og Spl
Uet Iilnpreu
Med Lat« til «Lansteren« for det
Aar, sdni suandt, nnjler jcg Redan
tot-en og alle Binden- Lassere et godt
dg Vetsignet Minnen-,
zionrad stellen
Enting, Wis
Aaret, det nye Aar-, er jo allere
de gddr begyndh og for dort Bed
kcsniniende hewppe er der ikke noget
sasrdelesti at nieddele. Eulen kom og
git stille og frcdelig. Bndskavet oni
Zrelserens kdnnne yar 1ydt og ly
der fremden-F saiigt da ljuert Hier
lte, sum sendet sig derved i Sandhed
Sinn Barn niindeLJ jeg, hvor ura
lige Ui Born knnde viere sasrlig op
inidd J1ileaften, nien Ued den Tid,
da diirfeklotkerne finiede Jnlen ind,
lilev di stille-, da gjaldt det oni at
lniriy san at ikte et enesie Flug nnd
qit o«:s, alle niiinite nd at 11)tte til
den dejliqe Klange Naar Di saa kom
,ind, ou Lampen blev tændt, saa
lwd de: cftek fukkiq Ew: »Der ki
Inier nn til Jnlefest, det fimer for
den høje Girst«. Ja, nmatte det
Inn Viere saadan for os alle, at vi
Thade andet at leve paa i Dag end
ijdde Slikindeiz lnmr velsignede de
ssua end knnde være Dette Vil vi saa
slade vasre vor Jnle- og Nytaarshil
Hen berfm.
» Ved Menighedens Aarsmøde den
1« Jan· blev det bestemt at bygge
til Stalden og saa tillige at købe
lidt mer-e Jord til Kirken. Styrel
sen gsenvalgtes·
Den 18. Oct. blev Soend Mal
kolnis Huftru begravet, hun var
Tatter af Mr. Theodor Christen
sen ng endnn ganske nng — kun
29 Aar, men hun havde vceret syg
i lcengerie Tid Begravelsen foregik
Under meget stor Deltagelse fra den
danske Kirke, Pastor Olsen forret
tede. '
Erik Malkolms har ogsaa haft
den Sorg at miste deres Iille fire
Maaneder gamle Dritter, hun blev
begravet den 22. Dec., ja, Herren
gov, Herren tog, og Herrens Navn
vuere lovet!
i
Miss Ella Hausen, som opholder
sig paa Normal Skolen i Oshkofh,
var hjemme i Julen.
Thomas Hougaard fik første Prax
mie ·i Countiet for Sukkerroet i
Aar Erik Malkolm anden, Niels
Skovgaard første grand Prcemie for
samme F. D. Klyver anden Prak
miie for Rug paa National Corn
Exposition iOmaha, sig saa ikke,
at de danske Famere i Maple Val
ley er saa helt uefne.
Der opføress en ny Bankbygning
iSuring, som snart er færdig til
at tagesi i Brug; den er baade net
sog pyntelig. John Hougaard har
Eopført den.
tVi har en Del Sue, og koldt har
der ogsaa været indtil 30 Grader
under Zern. Skovmcendene har
travlt, der skal scelges en Del mere
i Aar end sædvanligt, da Jlden jo
gjorde en Del Skade, hvor den gik
igennein den. Priserne er ikke saa
gode som sædvanlig, da Tummer
Kompagnierne jo selv hngger mere,
end de plejer.
Mrs. J. Johnson fra Kelly Brook,
soin var i Danmark i Efteraaret, er
atter tilbage meget tilfreds med
Reisen. Mes. Hilda Hausen nu
Johnsen er i Besøg hos sine For
sældve i Suring, hendes Hjem er i
Montana
Walter Johnsen, næstceldste Søn
Iaf afdøde Henry Johnson og Enke
Mrs. Minnie Johnsen, døde den
17. Januar af Tæring 22 Aar gam
mel; han vendte sig i Tro til Gud
paa det sidste og fik en lykkelig Ub
gang herfra Det er den bedste Trøst
i Savnet over Søn og Broder. Han
vil blive begravet Torsdag fra den
snorsk-danske Kirke
Venlig Hiler til »Danskeren« og
dens Læsere.
Denver Colv.
Det er vist snart paa Tibe, at der
bliver skrevet lidt fra dette Sted
Saa vil jeg da sige, vi hat det rig
;ti,q godt Herren har gsort sinke
Tina imod os, oq derfor er vi Akade
. Det er fo lidt sent at ssge noget
om Julen, dog blot dette: Herren
var med os, der-for blev den for
underlia san baade for kmmle og
unge. Bedenan var i Sandbed Noa
dedaae fra Herren, den liae som fik
noget af den rette Hierieklang frem
Ii os. Lsi har hafttnangc Iiaadc
stiuider sra sjcrren. Nogle as dc
listigste Tjuær, vi har tübragt sank
1ncn, er Vcd LRøder, der ashuldci
to tsange our LUaancdui ouI Zan
dagestcrmiddug. Vor Prwst op
lasscr et Und-:- er og holder Bmu
saa lasset hau en lillc FortællitixL
derester er Lidct frit for alle, sont
bar et Vidnchyrd at asdrggc TL
den bruqu furøvrigt til Zamtale oa
Sang.
Im sortccller our disse Mødcr,
scrdi de bar vaTct ttl stur (Hkvde da
Velsignelse for os. Det bar sikkcrt
cgsaa qjmt meqct til, at NIUZ Volk
i noaen L)kaadc bar lmrt at staa
cndnrgtiamisaunncn. «Jchjs ndrab
te sin stærke Frclserarm og droa
sich ind paa Hinnnelvechi
EZatnfundssøFcndc ——— dpt er dct
som Vi skulde lærc rigtig at staa en
drægtigen sannnen: En bar saah
,»ldssll Juagaras Bande i særFUte
ag enkdtc Diaabcu og de vllde ckke
være Inerc end den ncdfaldcnde
9iegn, nirn alle forened v til eet
vilde de kunne flukke Vesuvs Jld
og vllde bavc unget tssovers for de
andre Vulkancr. Vi ser, hvilkcn
Vclsignelse dct bragte mvd fig, at
-Tistipünw var cndrægtigen sannnen
paa Pinsefcstcns Dag. Hvilken
Hjælp og Glcede det vilde være for
vore Sjælcsøgcre ja os selv og andre
med, om vi rigtig fik det leert. Je
sus alene kan lcerc os rigtig at elske
hverandre. Lad os bede hanI at op
wmgeos wt. Fædmw Hllspn tH
4,Danskerun«5 Læsere.
P. W. Rasmusseir.
Skiftende Emner.
Et genialt Bedragcri.
Den danjte Grosjerer
med Værdipapjrer11,e.
En celdre Herre traadte Juleafs
tens Eftermiddag ved 2-;Liden ind
paa et Sagførerkontor i Christia
nia jog bad om at faa Sagføreren
i Täle. Efter nogle Øjeblikkes Ven
ten blev han vist ind i Sagførerens
Privatkontor. Herren, der antageliq
vat? «i 60 Aarsalderen, havde graat
W Zg Skæg, bar Guldlorgnet
og faa ud til at vcere vel situeret,
præsenterede fig iflg. norfl »Aften
posten« som Grosserer A. fra Kø
benhavn.
Han Ærinde galdt en Pakke, han
havde under Armen. Det var, om
Sagføreren kunde opbevare en Del
Værdipapirer. Han skulde nemlig
rejse til Nordland og vilde derfor
Vide fine Papirer i Sikkerhed. Gros
sereren tog et Aoisomslag bort, og
der kom til Sync en Pakke iForm
af en Kasse. Den var forseglet med
5 Segl Udenpaa stod angivet Kas
scsns Jndhold; der var Værdipapi
rer for henved 285,000 Kr» III-jag
tigt specificeret. Rassen havde væ
ret opbevarset hos et Advokatfirma
i København,hvilket saas af Firma
ets Stempel. Sagføreren Lemærkede,
at Banktiden var forbi, faa han
ikke kund-e faa anbragt Kassen i
sin Boks, hvorfor den maatte bero i
hans Jernskab Juledagene over.
Grossereren mente, det var bedft,
Ihan besigtigedse Skabet, hvor hans
JVærdier skulde gemmes. Resultat-et
sderaf blev, at Pakken fkulde bero
Ei Skabet. Grosseren skulde komme
E tilbage i Begyndelsen af Febr. Sag
føreren udftedte Kvittering for Kas
;sen. Grossereren tog Lommebogen
sop for at lcegge Kvitteringen deri;
fda opdagede han til fin ftore Akt
Zgrelse, at han ikke havde Penge nok
jhos sig til Reisen. Han bad dierfor
TSagføreren om et Laan paa 300
Kr» hvilket Sagføreren uden Ve
tænkning gov. Grossereren skrev un
—der paa Kvitteringen og qik.
i Efter en halv Times Forløb for
jlod Sagføreren Kontoret, cengftelig
Yover sit ftore Ansvar overfor sin
·Klient, om Papirerne fkulde brcende
ellcr blive bortftjaalne.
Da han kom hjem, laa der paa
Bordet en Æske fra en Ekviperings
Eforretning, som han ftraks aabnede.
FHan studsede ved Jndholdet, der be
«stod af en graa Paryk, Skceg oq en
kLorgnet Han undredes over, bvad
det var for en Spøaefngl fom bavde
sendt hatn bette, da en Tanke flog
hom. Han bnfkede paa den danko
Gerte med Værdivapirierne Hurtiqt
iler ban til Kontoret, aabner Ska
bet og river hastigt Pakken op. Gans
bange Anelser var ikke ubegmndedet
·- 1
llthi Rassen viste sig at indeholde ung
le fnnnnenfoldede Amsel-. Let var
idet l)ele.
Nur Lplysuiugcr om Gapou.
Priesten Unpouii Lin og Tdd ljar
fladig Unsrer jndl)1)llet i stor Mystik
Man var studig sat Giev Wittes
Nndu i Forvindelje med dcnne
Priest, der soin liefendt niieredeö i
en Villa ved den finske bjrasnse
J Linledning nf en Ytruig i Du
ncaen er delte spvrgszsmaul atter
tuget UP i den 1·11s:—siske Presse-.
En nf de sandjynligste Beretni11
ger, der imidlertid itke er helt til
si«edisslillcnde, lijder sanledeS:
Eli viii FUrst Manuiloff var at
tncheret Greo Witte, niedeus denne
var Qlkinisterprwsident
Ellkuuniloff meddelte en Tag Wit
te, nt anon var kommen til St.
Pete1·—:«bdrg, og at Arbejderne hnvde
i Linde at fuu ljmn til at organisere
in tredie Genemlstrejke
Witte vilde straks have Gapon ar
1«esteret, Inen Fyrsten gjorde ham
epinærksoni paa, nt Gapuns Arre
smtion vilde kuune faa skæbnesvangre
Feln(-1«, da lmn var Arbejdernes
Yndlinx1.
Witte gav Fyrften Ret, men bren
dede sattitidiq, at en slig Forbryder
ej kunde gaa paa fri Fod, og at
hnn i hvert Fnld mantte rejse fra
Russland
Finsten begav sig til Gapon og
kxiorde hmn begrilieligL at han dil
de blive arresteret, og at den eneste
Udvej for hanc var at reife til Ud
lmidet on derfra sende sit Vønskrift
Un Benandning.
»Jeg er nødvendig for at forwa
re Arbejdernes Interessen svarede
anon, ,,og derfor tror jeg, at De
res Rand er godt. Orn en Time skal
ieg viere pna Warscl)mi-Bmtegaar
den«
anon holdt Ord. Fulgt af en
Flok Arbejdere indfandt han sig paa
Statinnen Gan bad Fyrsten orn ung
lc Hundrede Rubler, som han til
bød at betale tilbage om en Maaned,
eg denne rakte ham 500 Rubler,
som Witte havde givet ham i dette
Øjemed
Nogle Dage efter var Gapon i
Paris-. - .
Men efter 2 Manneders Forløb
ventedes han tilbage til Finland·
Der blev, efter Fyrstens Frem
stilling, af Handelsminifteren paa
Wittes Anmodning uddeit 30,000
Rubler til Arbejderorganisationerne
fom Erftatning for de Tab, de havde
lidt ved Januar-Blodbadet. Af disfe
30,000 Rubler skal Gapon ikke have
modtaget en eneste Kopek, men dis
se Penge kom Arbejderne til gode
med Undtagelse af nogle Tusind, der
blev ftjaalne of den Mand, der var
lMellemmand Ved Uddelingen.
Det mystiske Slør, der hviler over
Gapons fidste Levetid, er imidlertid
endnu ikke hævet, og Witie har hid
til ikke givet nogen tilfredsstillende
Forklaring af den fkjulte Forbindel·
se, der i hvert Fald en Tid har doe
ret mellem bam og Gapon.
,,Femdræbereu«.
Et indiskEventyr.
Der var engang en Bewer, som
Var bleven vidt og bredt berømt,
fordi han altid pralede med, at han
havde ,,drcebt fern paa een Gang«.
Onn undgik omhyggelig at tilføje
den lille Oplysning, at de fern dræb
te var Fluer og ikke Mennesker. Der
for fik lian Tilnnvnet ,,Fe1ndrcebe
rcn«, on alle troede, at han var en
vieldig Kcempe
Sna hændte det, at en Skare Fjen
der rykkede mod den By, hvor »Fem
drceberen« boede. Kommandanten
lod da udgnn Befaling til alle vari
benføre Mcend, at de den følgende
Morgen fkulde holde sig fcerdige til
at anfalde Fienden. Særlig opfor
dredes »Femdrceberen« til at vise
sjn ufcedvanlige Tapperhed ved By
·ens Forfvar.
Men Vceveren havde aldrig haft
et Vaaben iHaandem og hans Skrcek
ved dette Budfkab var ubeskrivelig.
For at komme fra det, sadlede han
·"i Nattens Mulm og Merke sit LEseL
lasssede pnn det to smna Mølleftene,
scm var bang fornemste Ejendom,
on flyttede derpaa ud af Byen Hans
Vef førte bnm over en Bakke, ved
lwis Fod Ffenden havde slnaet Leit.
—
a han var kommen øverst pas
oppen, Degyndlc ÆSlet at skryde
jog slaa bag ud, saa Stenene med et
jpkudigt Butder ruuedc ned i Fjens
Idens Leit.
I zjenderne troede, at en qsucrmægks
ijg Hast at Butsu-J Falk wng dem.
.dg flygtedc i vild Horden, eftcrladens
de dcrcis divswarheder og en Mcengs
dk ddde og saarede, sont Heftene han«
dc trampct paa.
i ,,3-cmdra-Dercn« vendte tilbage tik
sit Has, og da man den følgende
Morgen kom for at heute yam til
wmp Inod Fjenden, sagde han, at
der Var aldeleS doerflødigt. Han han«
de om Ratten ganske alene jaget dem
paa Flngt og dræbt en Tel.
Forundret drog Mcendene af Sted
til Pladjen, hVor Fjenden hade
jlaaet Leit, og hvad de der jaa, be
krmftcde tilfnlde den tapre Vævers
lldsagn.
Da Kdnnnandanten hørte dette,
Mønnedc ban ham rigelig for det
tu ny Bevigs paa hans Tapperhed
En Tid derefter kom der Unders
retninsg oIn, at en stdr Tiger op
twldt sig i Næryeden af Byen og
anrettede stnr Ødelæggelse dlandt
Buskadsets Tyr. Vasverem som Var
Byens tapreste Mand, fik den Op
gave at dræbe den.
vaeren fandt det imidlertid at
ter raadeligere at forsvinde fra Byen
i al Stilhed, og da det var blevet
111ø1«ki-, gik ban ud paa Engen, hvok
LEsslet gik og arm-Liede Det var kun
lfgc til, han kunde skelne Dyret mod
den mørke NathimmeL Han tdg det
i det ene Øre og«ledede det indi
Stalden, hvor han bandt det.
Efter at have foretaget flere For
beredelser til Reisen, gik han attek
Find i Stalden for at sadle Æslet
Tenne. Gang havde han en Lygte
»nxed. Men til sin umaadelige For
llsavselfe ovdagede han, at det slet
ikske var LEslset, sont ban havde bun
det i Baasen, men en umaadelig stot
Tiger, sandsynligvis den, fom alle
frygtede Tigeren var blevet saa for
bløffet over Mandens Mod, da has
areb den i Øret, at den ikke havdt
gjort Modftand. «
»Femdrceberen« blev efter denne
Bedrift endnu mere berømt for sit
Heltemod, og hans Ry gik viden out.
Men saa hcendte det en Dag, U
han ude paa Landevejen njødte en
Ncev. Da blev han faa forsktækket,
at ban faldt død om.
L
I
I
«
T .
«
x
I
N
Beder oS om at trykke det
Simpcl Recept for Hjemmekur tk
Gigt og Nyrcfvaghcd.
For at lindre den værfte Form as
Gigt tag en Teskefuld af følgende
Mixtur efter hvert Maaltid og ved
Sengetid:
Fluid Extract Dandelion, out
half ounce; Compound Kargom
onc ounce; Compound Syrup Sar
-saparilla three ounces.
Disse uskadelige Bestandele kmx
faan paa Hjemtncnpoteker, og blan
des let ved at ryste dem sammae
i en Flaske Der rncerkes gerne Lin
dring, efter at man har taget noglt
fua Dosen
Dennc Vlanding tvinger de op
stoppede og uvirksomme Nyrer tii
at filtrere og udrense af Blodet det
giftige Spild og Urinsyre, fom for
cmrsnger Gigt.
Da Gigten ikke alene er den mefi
fmertefulde Sygdom, men tillige et
farlig for Livet, vil mange lidende
chen Tvivl sætte Pris paa dette
simple Middel. De burde ftrakt
staffe Dem Mixturen og faa Lin
dring.
Man siger, at et Menneske, sm«
vilde benytte denne Forfkrift regel
mæsig, een eller to Doser om Dagen,
eller endog kun nogle faa Gangk
Erim Ugen, vilde aldrig faa Nyresygi
ldom. Urinbefvær eller Gigt.
Klip dette ud og opbevar det. Go
«de Gigtrecepter er sjceldne, og naax
IDe behøver en faa ønfker De des
straks.
Tre Fortælliwget af W
Womsatt Jndehoner »Wedren
cren«, »Rollso« osg »Norbaggen«. W
indbuwdeim paska M Gabe str
Bm i Søndasgsstolem Prier er
25 Cent.
Dau. Luth. Publ. Haufe,
De blide Bamdomsdagr.
l Blase, Nebr.