»Danll-keren«.
et balvnaentliq Nnbeds- oa Ovle
ninqsblad for det danlk Fall
i A m e ri kn ,
Himipsk of
DANlRll l l"l’ll Pl’Rl-. NOTICE
Was-. Reh-.
»D(mfleren« nisannr lmsr THIS-m onFredaa .
Vris m. Ams- ni
i de Konnt-do- Smms 81 »Ist UHlmidet SLPO
Plaski bcmchä i RIGHT
Bestimmt, metalinrif Adreäfrfssrmcdrina oq
mit-ei aiment-»be- Vlnspf ndveslgres:
DANRU Ll"l’ll. PITHL PRINT
Plain Nein-.
Newkiørt A. M. Dis-dessen
Alle Nil-dran til TrinfkermÆ Wiidbolht
Ufbanblinner, Kosrelvomämirer oa Llrfiller
af enbver Art, bebt-e ndrpäfmstk
A. M Andeilen, Plain Nebr.
Icande Ab Mair anisiflipe as soc-anri
clasg msiffmc
Advmstiqing Prain chlp knan upon
Ipplioati0n.
J Tiliwlde of llrmislwnssssqbsder vpd
Moquelfen bebe-s man klaae til det siehliqe
Possvælem Sknlde det ikks bin-spe, bebe-Z
man benvende sig til »Tanskeren«s
Kontor
Mmr Wsieme bpnvsnder iia til Full-, der
averteteri Vladet knien im at købe bos dem
sller for at fein Ovlnsnina om det avestsrede,
heb-Z De altib onitale, at Te fna Ave-Risse
meniet i bette Mal-. Tet vil Ver-re til gen
sidiq Nym.
Den· nyc Forstaudcrboligs
Jnovjelfe.
J Gaar Eftcrmiddnqs ouergauee
og indviedes den flere Gan-ge um
talte nye Forstandcrbolig vcd Dana
College og Trinitatis Seminarium
Højtideligheden begyndte med, at
de forsamlede sang Salmem »Un
der dine Vingers Sängng Herre!
lad mig bo og bygge.«
Saa bød Snmfundets Formand
paa Samfundets Vegnc de tilftede
vcerendc velkommen ng oplyfte, at
ingen havde faaet særlig Jndbndel
se uden Menighcdens Præst, sum
var indbudt af Hensyn til Forholdet
mellem Skalen og Menjgheden
Efter denne Jndbydelfe oplceste
XII-Mk «Schultz Davids Salme 103"
og Bad fornemmelig om, at Gud dil
de gøre vore Hierter skikkede til ret«
at kunne takke for de Gover, han
giver os.
Derefter gaves Ordet til Mr. Pe-j
ter Vonde som paa Familien L.
C. Bondos Vegne overgav Forstan-»
derboligen til »Den forenede danske
evangelisk-lutherske Kitte« som et
Minde om deres afdøde Fader og
deres endnn Ievende Moder.
Samfundets Formand modtog i
Kirkens .davn den skønne Gave med
hjertelig Tak, idet han oplceste en
Modtagelfes-Skrivelse, undertegnet
af ham felv og Samfundets Sekte
tær, og erklcerede, at Gaven vilde
blive benyttet i Overensstemmelse
med Givernes Ønske
Et Brev fra Past. Henry Bondo
oplæstes. Han beklagede, at hat-i ikke
kunde være til Stede. Men Kalds
forpligtelser gjorde det umuligt for
ham at naa frem til den for Jndviel
sen fastsatte Tid, saa han maatte
opgive Tanken om at vcere med.
Han omtalte scerlig Prof. J. P.
Jensen fom den, der inderekte havde
givet Anledning til, at Tanken om
at opføre og give Samfundet en sem
dan Bygning var kommen frem.
Han havde ved Lejlighed omtalt
nogle Vanfkeligheder ved fin Stil
ling og san bl. a. sagt, at ,,Vanske——
ligheder bliver vi aldrig færdig med«.
Han udtalte ogsaa fin Tilfredshed
med, at Hufet var taget i Brug af
ham (Forstanderen for Dana Col
lege, Prof. C. X. Hansen), fom »al
tid i de mange Aar bavde staaet
Last og Brust med Skolen.«
Efterat pi videre havde afsunget
Salmen «Lover Herren, han er
mer« talte Formanden ud fra 1
Mosb. 13, 18: »Saa opflog Abram
Telt, og kom og boedei Mamre
Lund, som er i Hebron, og byggede
der Herren et Alter-« Det var de
fidste Ord, de om at bygge Herren!
et Alter, han gjorde Anvendelse af.
Tet er ikke alene i vore Kirker, der
Fal rejfes Altre. Ogsaa i vore Hu
se skal der reises Altre for Herren
ved Læsning og Betragtning of
Guds Ord, Ben, Sang og Bari-sam
taler om det, som er godt og Gud
velbebageligt. — Saadanne Husals
tre vil tjene til at udbrede ,,Kkisti
Vellugt«, først blandt Familien-:
:1.)ced1ennner, siden ogsaa i videre
medic-.
Fdrnianden slnttede Incd at over
give Dust-It i Gile Vatetasgt saa
licn ncnatte velsjgne det.
Este-r Olfjnngelfen af »Gut-I Ord,
der er dort Arnegods« talte Past.
S. Nielsen, Oiiuernesis Præft, onI den
rette Brng af Gatten Den sfal bru
aegs flialedes, at Guts Folk siger,
at den lilioer bennttet vel.
? Pladsen tillader osZ ikke at med
Hdele tnere denne Gang. Maasfe Vi
faar lidt niere at sige senere i For
lliindelse nIed et Billede af Huset
.———.O.-—-—-·
Tilbagrblit
I De sidste Ugersjs rnsxende Vegiven
lheder i Italien bringer ganske na
lturligt Taner den paa tidligere Ka
stnstrdfer i dette Land. s
l Og man kan jo not jpøkge, lJVad
iFolk ogsaa tcenker paa, naar de byg
ger deres Huse op ad Vierge, der
har den Uuane en Gang intellsem at
spytte Jld Hvorfor holder de sig ikke
i tilliørlig Afstand fra den Zlags
Rolaer
Jordfkælvet sidftleden er jo af lidt
forskellig Art. For den Zlags er vi
nceppe fuldkounnen sikre noaet Steds.
Men gamle Mester Besnviuei har
gennem Tiderne indkassseret mange
kllkennestedfre fordi man Var ham
for ncer.
Pompeji, de dødesi By, ligger nu,
delvisi udgraoet, alter i Solens Lin-Z·
Og hvor har denne By fortalt mangt
og meget om lcengst forfvundne Ti
.der. Det maa vcere furtryllende for
iMcend nied historisk Sans- at vandre
Its-m melletn disse gamle Mnre og
iSøjlet »
! Den nyere Forskning har godt
Jgjort, at denne By ikke kan stille-J i
’8I’lagfe med almindelige Ztæder i
Romertiden. Det var saa at sige ade
lukkende levelysten, fornøjelsessyge
Mennefker,- der søgte til Pompeji,
og overvejende var det en græsk Stad
paa romersk Grund, et Slags Bade
fted med allehaande Adsnredelser i
rig Forsyning. J arkitektonisk lSen
seende fattes Vtien det gr1mdsolide,
der kendemcerker den rene romerske
Byggekunft. Hufene var opførte af
et lettere og mer-e forgaengeligt Ma
teriale end hin Stil forefkren Og
det skyldes alene den Vulkanfke Affe,
at de ikke ier smulrede hen og for
svundne.
Nede i Norafrika, derimod, hat de
Franske under deres Fremtrcengen
fundet en liel Rastfe af regte romerske
Vyer, hoiszs øverfle Ilkester stak freni
af Fanden Gennern Ilerlmndreder
hat disse Ztæder vierej ganske glan
tc, unget, der Viesenligst niaa tiljtri
des de vilde, fjendtliae Verlierftank
mers Modstand mod Forskeres Frem
trængen. Og blandt disse forskelliae
HByrester nma frernfor alt neevness
lThamugadi. det nnvcerende Tingad,
hamt Lamboefis. Begge ligger et Par
Fimers Vej Øst for Batna, den fran
fke Militeerstation vedJernbanen mel
»Ien1 Constantine og Biskra. Naar man
jman første Gang ser Byen ligge der
jfor Øjet ved Auresbjergene, trur
Jman at skne en Luftfpejling. Med
Wrefrnat oa Veinod mindrer man
Jmn mellem de manae Rastker Sesse
)refter oa benndrer bele den arkitikto
lniske Stnrslaaetbed, den midefnlde
"Massivitet, der endnn efter de manae
Aar-Z Forli-b on Forfald overalt been
der de gamle Mestres Aand og Kraft.
Den bistoriske Sammenbæna med,
at denne By reift-es der med det ene
»Ist-me i Sabaras -Ørken, faa at fiae,
kan ikke eftervises her for Vladfens
Skyld Men uvilkaarliat vil man
spørae fiq selb, bvorfor den ikke sun
rere lagdes ved Gavet fom en Han
dels- og Havnestad
J det sjette Hundredaar gjorde
Byzantinerne et Forsøg med at op
rette de herlige, allerede den Gang af
Verberne ramponerede,Byaningsværs
ker. Man-opførte kristne Kirkek og
Kloftre, byggede Forter og Stadens
Ro var siktet, indtil, i det fyvende
Hundredamy de vilde Sarasceners
Rytterfkarer som en Stormvind bru-;
ste ind over Byen, feiede Byzanti-;
neme bott, udrydede KristendommenY
og omvendte Berberne til Jälamtros
en.
Da opaaves Staden ganste Vierg
strømmene førte Dnnd og Ørkenstors
mene Sand til Byens Begravelfe og
Glemsel
I
s
Den franskc Regering har bekostet
lldgrcwning og Jstandsættclse af
Limgndszp Gader og Plndsur. Styls-Ir
Ine rcjstcis atter og forjynech Incd
den-I diupnoch Brotægningens Væls
digc Sicnplndcr lagdeii til Rette,
ngtliygningers manglcnde Dele
indjuttcsz pua den-I uprindelige Sted,
og Bycn frcuivyder i Tag et langt
twerc Biued af mgte gammclromersk
Buggckunft end PompejL jkønt tre
chi«dcdclc endnu ligger nnder Sand
og Muld.
Mein her kan sclv i Dore Dage en
Arkitekt heute Lplyzninqer on1,huor
dnn en By 1ncd Kloaker, Markeds
plndser, Bade og Ornndplau bør an
læggeks og Gader og Parkc sorskøn
III-ZU
Vinkelrcttc er alle Gadcr11e, og to
smrre Omjedguder danner et Kors
nennt-m Platten-T- Midtch For dercs
fire Ender Isejfer sig mægtige Por
tuler, der dmmer Ildgang nenne-m
Ringmnren. Den vestliqe Portal for
tner sig sont dct lnsdstbevnrcde Port
monnment, idet den dnnner Trajan
lmen til Winde om Byens Grund
Immer Tet, bnor de tvende sont-d
gadcr krydser l)incmden, altsna i By
cns Centr1un, findes det vasldige
Torv, hvis Eøjler og Statner few
følgelig ikke skaanedes af Vandaler
ne, men hvis Sales Icher nKVader
stene og hvis Arenas vældige Fliser
de ifke havde Lyst til at besværse sig
med. Paa Arenaens Plader ser man
tydcligt Boldspilfeltcrne indmejflede.
Og paa et Stenbord fes indhuggem
»Jagt, Badning, Latter — det er
Livet«. I ærved, Forum, kun skilt
dcrfra vcd en Gade, ligger Teatret.
Formen er den kendte amfiteatralske
hulvcirkelformige. Scenen er ved to
Eidetrappcr forbundet med Orkestret.
Paa sin Vandring i denne de dri
des By findcr man Biblioteker, prun
kende Privathuse med dejlige Mo
saikcr, Handelsboder med Stenbrikse
til Vater-Z- 1Idstilling, lange Rækker
nf yndefulde Marmorsøjler, hvide
som Sile — og det store Tempel med
sinc- Forhallers dobbelte Søjlerækken
Hvad har de gatnlse Romere været
for Kæmper! Og at tcenke sig, at
ins-ad der nu er tilbage af dem er
nogle Millioner skidne, lurvede, fpags
hctti- og løgædende smaa Rotter af
CMITMCM «
X.
W
Nogle Amelighedsforhold
has Mennefket.
Ved Københavns Naturhistorisk
Forenings første offeutlige Møde i
desttc Vinterhalvaar holdt Profes
sor W. Johannscn et populær-vi
deufkalusliqt Foredrag over dette
Emai-, her gengivct efter »Verl.
Tid.« og »Natt.«:
Foredragsholderon betone-de først
do Vansfelial)edei«, man havde ved
Definitionen af Begrebet »Arv«.
Rent sproglig set kunde Arve betde
alt muligt. Man ,,arver« sine For
ældre, men man kan ogsaa arve af
døde Venner og Bekendte, ja, man
san endog arve sinc egne Bøm
Eudvidvre kan man arve Eg-enska
lxcr (sin Fadch blaa Øjnc) og Ting
(sin Oukcls Penge). Navnlig paa
dctte Omraade har Begrebsforvir
ringen værct meget uheldig. Naar
man isamme Aandedræt taler om,
at en eller anden har arvet sin Mo
ders lyfe Haar og hendes Bryft
syge, tceuker ingcn paa, at dct lyse
Haar er en »Egenskab«, medens
Brystsygen er en »Ting«. fom Bar
net efter Fødslen bar faaet som
Smitte fra Moderen.
Ved ægte Arvelighed forstaas de
IEgcnskaben som Afkommet faar, for
Idi de Celler, hvoraf det opstaar,
Lqu »An!æg« for disse qunskaber.
) Det spiller her aldeles ingen Rol
,le, om Fofteret udvikles i eller uden
for Moden-n. Hovedsagen er, at
hvert enkelt Jndivids arvclige Præg
’afaøres af de ,,Anlæg«, der er til
Stede bos de to Kønsceller, ved hvis
Sammensmeltning og videre Ub
vikling Jndividet et opstaaet. Er dis
sis Anlceg ensartede, bliver Jndividet
,,rarerent«. Er Anlceqene forfkellig
artede, fremkommer der en Ba
ftard«.
Det bar længe været kendt, at.
Bastarderne oa ifær disfcss AfkomT
fremvifte yderft broaede Arveliabes
for-hold Førsti 1865 beavndte man
at skimte den røde Traad, der aik
iaennem af denne tilfyneladende
Forvirrina.
Vort føkfte Kendskab til Arvelig·.
;l)edeuLi Looe stolder vi den osrrigsz
sgejstlig :I.Icendel, der ikte alene sm
derede di-:«se Forl)old, idet Don holdt
ljnert Slrrkitled for sin, nie-n soin til
lige nndersogte de forstelljne Erzen
ftalserszs Llroelizshed og ------ Iner dkk
Var det nne og danevrydcnde — nd
nnmlte Aroeligheden tulntæifiat, idet
han holdt Regnstab ooer Resulta
terne af sine linderføgelier . Da
Planteriget er det Felt, lnsor man
hurtigst naar til et Resultat an
gnnende diskse EporgstnaaL nennt
tede Mendel forslelljge Planter ti!
sine Forsøg. Hatt foreton Skrydszbes
støoning Inellein en lJoid og en rod
kliiiraliiliszs Jalappa, og Jliesnltatet
vor en lyserød Mellentforni mellem
Forceldrene. Tenne er altsaa op
staaet deroed, at den lwide Formg
»Anlceg til hoide Bloiniter« er ble
vet blandet med den rode Forin
»Anleeg til rode Blomster«. Af
lonnnet af denne loserøde Melleni
frnn Vistes siq imidlertid at spalte
sig i en hoid Form, en rod Form okt,
to Gange san nianqe lyserode Mel
len1for111er. N ellemformen for-Hort
tes altsaa, nien saIntidig ndspaltes de
r-prindelige Former. Herefter op
stitlede Mendel den Lon, nt neu-Zar
tede Anng atter spalteks i fenere
Generationen
Denne Mendel’ske Epjltningsloo
møder os saa at sige over-alt. Det
bar vift sig, at naar to forskellige
Egenskaber krydses, opstaar der for
det nieste ikke en Mellemfor1n, men
en eller anden af Egenskaberne op
træder som ,,berskende« euer »dæk
kende«, niedens den anden Egenskab
er ,,Vigende«. Kort sagt: Afkonimet
faar nldeles den ene af F-,1«celdrenes
Karakter. Men i de derefter fol
gende Generationer udspaltes atter
de oprindelige Forældres Egenska
lser has nogle af Jndividerne, ine
dens hos andre den »herskende« el
ler »dækkende« Egenskab bliver den
rvervejende. "
Professoren demonstrerede derpaa,
bvorledes en bestemt Egenskab hos
Mennesket (en Misdannelse, hvors
ried Fingrene kun faar to Led i Ste
det for som normalt tre Led) er en
udpræget arvelig Egenskab. J den
ene Generation efter den anden op
træder de to-leddede «Fingre, dog
ig med, at et vist Antal af
FJndivider i hver Generation ,,spal
tes nd« og vender tilbage ril det nor
vmale Antal af tre-leddede Fingre.
H Ligueude Ametighedsfokholo er
baaviste overfor Natteblindhed og
Farveblindhed, dog maa det bemcer
kes, at Farveblindhed har Vist sig
at være ti Gange saa altnindelig
blandt Mcend som blandt stinder.
J denne Samnrenhæng kan bemerk
..kes, at det ogsaa iDyreriget bar
kunnet konstateres, at de forskellige
Køn er forskelligt ,,ftemt« over for
visse Anlaeg
For de senere Aars Vedtonnnende
er navnlig Englænderen Hursts
Undersøgelser af Vigtighed J- Mod
scetniug til tidligere, hvor det ho
vedfagelig var Abnorniiteter, der
studeredes, har Hurst taget de nor
male Egenskaber op til nøjere linder
søgelse Saaledes havde Hurst iagt
taget, at der for Øjefarvernes Bed
krmmende kunde skelneg mellem to
ret skarpt adskilte Grupper, enkelts
form-de og dobbeltfarvede Øjne De
enkeltfarvede Øjne har ikke Spor
af gult eller brunt Farvestof, kun
det fort-e Lag paa Regnbnehinden,
der bevirker, at Øjet synes blaat el
-ler· graablaat. Dobbeltforvede Øj
ne har derimod et gnlt eller brunt
Fnrvestof, der snurt er jrevnt for
delt, snart samlet i en Ring om
Pupillen, snart gruppevis eller klat
Vis spredt over Regnbuehinden.
Hurst bar nu paavist, at blaas (el-I
ler graa-) øjede Forieldre faar blau-F
(eller Srna-) øjede Børn. To brunsj
øjede Forceldre kan faa »alle Slaas«i
Børm det afhænger af, bvilke Hin-i
læg der er til Stede hos dem feln J
Hvis Forældrene er ,,rarerene«
l:runøjede, bliver Børnene ligeledes
brunøjede Er den ene af For-cel
drene raceren brunøfet, bliver Re
fultatet ligeledes brunøjede Børn
idet Brunøfetbed er en »berfkende«
(dcekkende) Egenskab. Er Forceldrene
bastardbrnnøiede, bliver Forholdet
3 brunøiede Børn mod 1 blaaøietx"
og endelig en bastardbrunøiet med
en blaaøiet giver Halvdelen bruns
pjet og Salvdelen blaaøiede Born
Der er her den stimme Lamms
sinbed som kendes baade fra Dvr
og Manier.
Durst fandt ogsaa, at ildrødt Haar-,
lmvde den samme Evne til at arves
tftcr gansfe Vestcmte Regier, men
l·-.«1« er Ezwnthheu »nik1ende«. Er eu!
of Forældrene sorthaaret, Inedeucs
dcn unden er rødyuuret, blioer Børs
tiene ikke wde, Ineu mcrkbaarede
Men deres Vorn igen kan blive rødi
1mm«edc.
Just sundunne Fe«1·t)old peger ljexg
Um lmordan ni jkal forstim »Zuwid
mcu«, Arn fm leefomsldre eller
cudnu Iængere tilbage i Elægten.
Zeit-e tilsyneladende saa meerkclige
Forhold opstcmr, ncmr Anlan til
ViLsfe Egeuskaber, Her paa Grund nf
Epoltning ikke har Insel-et forenede
i nogle Generationen nu atter nnd
kes igen, eller der er bidtil dækkede
(viqe11de) qunsfaber, som nu ende
lig faar Lejlighed til at gøre sig
gældende
Der er snaledes intet mærkeligt
i, at Vedstkforwldrenes blaa Øjne
txt-ves- af Børnebømene, selv om
A
Vorceldrene er Drum-jede
—
4
De lærde.
Et Blad af Bibclkritikcus Historie.
»du-. Dgli.« skrcv for nagen Tid
siden følgcude:
Bitmlfritiken Udviklingsshistoric er
itke udcn en vis- swmitI ,
Tot er Bivelfritikens Mæud, der
i Vol-c Tage førcr det ftore Ord —
de bjbcltrocnchs Flok er kun lille in
dcn for Vidcnskabsuurndenes Kreds.
Der stod cngang 300 Isracliter
overfor 135,000 Midiainter. Isra
elitcrncI Sag syntcsz haabløsjs. Men
Gud var mcd dem, paa satnme Tid
scIn han styrkcdc sit Falk, bragte
han Forvirring i chndcrues Ræk
fer, han ,,satte den encs Sværd
imod den andcn.«
Den samme Kampmaade har Her
ren atter og attcsr brnat overfor
Bibelkritikernes store, scjrssikre Heer.
Han scrtter den Ums Imer imod
den andeu, ladet den gamle Psal
nie-J Ord gcntage sig Gang paa
Utah-Missioncn.
«
Her er kommen en stcerk Forøgclse i Gabe-Raskkerne i den sidste
Tid — og da en stor Del deraf er fra en enkelt Menighed, kan det
Vcl se ud, sont der maa Ventes paa lignende »Storm« ogsaa fra an
dre Menjgheder,« der ikke tjdligcre har meldt sig til de frivilliges
Rcekker i lfKlumpen om at faa rejst Kirken herudse i Saltsøstaden.
Da der nu tilmed er Haab om, at Foraaret snart kan oprinde
herude og dermed Tiden for Paabegyndelse af Bygg-earbejdet, beder
jeg de Venuer, som har tænkt at give, men ikke naaet at faa det
sendi, om nu at skride til Vcerks.
Hertned da hjertelig Tak for efterfølgcnde lange Række af Ga
Elk Horn,
ver, hvoraf de 588525 kom paa een Tag fra Vennerne i
Ja. —- 5 eller 6 saadanne Dage til, og Maalet var naaet.
Clk Horn Menighed, Elk Horn, Ja.:
Jcns P. Sørensen . . . ...................... 82.00
Poul Petersen . . · ........................ 2.0(’
Christian Jørgcnscn . . . .................... 1.00
Lars Petersen . . . . ........................ 1.00
Peter Kroman . . ......................... 3.(’,i)
Thomas Christensen . . . .................... 2.00
Hans Petersen . . . ....................... 2.00
Peter Rasmussen . . . . .................... 4.00
Alfred Rasmussen . . ....................... 1.00
Laurine Petersen . . . . ..................... 1.00
Ole Larfen . . . . ........................ 2.00
Jesus Rasmussen . . ....................... 5.00
Lars P. Pedersen . . . . .................... 3.00
Lars Larsen . . . ........................... 1.00
Chris P· Larsen . . . ......................... 5.00
Svend Larsen . . . .......................... 3.00
Jakob Hansen . . . ......................... 1.00
Christ Petersen . ...................... 1.00
Jeppe Tadel . . . . ........................ 1.00
Marie Tovel . . . .......................... 1.00
Christian M. Hausen . .................. 2.00
Poul Dahl . . . ............................ 2.00
S. K. Ahrenkiel . . . . ...................... 1.00
Krist K. Jensen . . . ........................ 1.00
Jensen Bros. . . . ......................... 1.00
J. R. LI. Myrthu. . . ....................... 1.00
Niels Nielsen . . . . ........................ 4.00
Mads Nielsen . . . . ........................ .25
C. Johnson . . . . .......................... .50
Walter Gregersen . . ....................... .50
J. P. Jørgensen . . . . . .................... .50
S. J. Friis . . . . .......................... 1.00
R. C. Rasmussen . . . ...................... .50
Carl Laursen . . . . ........................ 1.00
J. A. Petersen . . . ........................ .50
Jes Lange . . . . .......................... 1.00
Jørgen Møller . . . · ...................... . 1.00
Johannes Lange . . . . ...................... 2.00
Hans Jensen . . . . ........................ 2.00
Ole Madsen . . . . .......................... 2.00
Peter Winff . . . . ........................ 1.00
Jens M. C. Rasmussen . · . ................ 2.00
Jørgen Jensen . , . . ...................... 5.00
Joe James . . . . ........................ 5.00
A. Aagaard. . .......................... 2.50
Jes Bengtfon . · . . ...................... 1.00
Hans Carstenfen . . . ...................... 2.00
Westbrook, Maine:
Søndaasskolen . . . . ........................ 5.00
Hampton Nebr.:
Jens Madsen . . . .......................... 5.00
Kbindeforeningen . . . · . .................... 5.00
Rev. C. C. Kloth. . . . ...................... 1.00
..krs. Paftor Kloth. . . . 1.00
Pny Sippi, Wis.:
Kvindeforeningen . . . . .................... 5.00
Mrs. Carl Christensen . . . .................. 1.00
Shennington og Warten-Z, Wis.:
Missionskollekt fra Søndagsskolen . . .......... 4.32
Vowbells, N. Dak.:
Mrs. H. Petersen . . . . .................... 1.50
Blair, Nebr.:
Lars Hausen . . . ........................ 5.00
Mr. og Mrs. Louis Munk . .................. 5.00
J alt .............. s 119.07
Med det tidligere indkomne . . ------------ 1513-18
J alt .............. 8163225
Med Hiler i Herren.
Eders Udsending
Harald Jenseit