..Danskeren«. Z
It balvnaentlia vaed6- oa Ovluk
ninasblad for det danik Falk
i A m e ri ka .
»Mva as
OANISII l PTH PFRL FOPRTOL !
NIair Nebr.
i
»On!iik-ren« iikaaar list-r : irädaa anredaa.
Rriä or. Wams-im
i de Form-di- Stnser NKC Uhlnndei 82110
Vladei betaleä i Isarspnd
Vessillina metalinm 0Inst-Zinseriiiiriiia oa
andei Maria«-de Plain-i adreäierest
DAVIRH Ll "l’ll Pll"l«· Hof-OR
Man-, Nein-.
Reinheit-: Il. M Vliiderien
Alle Ridraa til ,,T«»nfkeren«s Kndlmldt ’
Affsandlinaer, Knsreivnndancer km Ariikler
If enbver »Tri, lieb-Z adreslerett »
S’l M Mai-eilen, Wair Nebr. i
Knien-d at BleiirPMMfstsIP AS SCHOTT-!
claqs mnftmc s
i
Advprfisinglintnq made-known upon i
Iwnlimtion l
J Tiliaslde ai llreaelmasssiqbeder ved ’
Modtaaelikn bebe-s man klaae til det siedliae l
Nation-fein Sliilde det ikke bin-le bebt-Hi
man benvende ssa til »Don ikeren«sl
Kontos- !
Paar Oasierne bsnnenber fia til Falk deri
avertereri Vladei knien im at købe lmä dem ;
Ill» im- ai iaa Ovlosnina am bei avesterebe, »
lieb-R De altid amtale. aiT e iaa Anertisfec i
meniei i dvtte Mai-. Dei vil viere til neu-I
sidia »Zum-. !
i
i
i
i
En tlolega fpørger »Ovad mon
Mr. Bryan tcrnfer nu, da Priest
dentenks Løn er bleven forhøjet til
81()·),()n()?«
Castro har hetendtgjort, at han
har i Sinde at reife til Venezuech
saa snart sum lian bliner rask. »Jeg
vil leve sin en Privatmand og Vil·
ikke tænke paa Revolution.« dog
Menueskene er nu ikke saa gode, fom
de liurde viere; men maafke Castrol
bar forbedret sia siden Operationen
ikanada bar vceret saa beldig at
dipigis ikfe mindre end en 50,000 a
(«-(),()(l« amerikanske Borgere over
til fig. Ali disse vil,« siaer C. L
,,eu itoKPart tidlig eller senere re
turnere til U.·S. A; men Tufinder
vil fo-rblive, hvdr de førft har faaet
Eiendorn.«
Te her i Bladet før omtalte lu
tlierske Protester imod Præsident
Roosevelts Udtalelse am Katolikker
i For-bald til Præiidenteinbedet fere
Iigger nu i Painpletform, og et
Eksemplar er as tilsendt. Det lille
Skrift paa 32 Sider er vel værd at
eje. Det giver auteusiske Udtalel
ser fra Romerkirken, og det oply
fer om andre protestantiike Kirkers
Tilslutning til Proteften. 10 Eks.
faas for 25e, 100 for PL» naar man
skriver til Wm. Schoenfeld, 1294
Lerington Ave., N. Y City derom
En Professor og Orientalift De
Jassn søgeri denne Tid at gøre sig
limage ined at bevise, at mange af
de bilielsfe Skikkelser stammer fra en
gnniinel Mythologi.
Paa sanime«T.id som det jo er
sørgeligt, at Mennesket kan vcere saa
forblindet, saa er der ogsaa en vis
Komif i at se, hvorledes den ene Bi
belkritiker — netop i denne Tid —
overlieviser den anden om Fejl i
Granskninaen og fejlaqtige Slntnin
ger. Saadan er det jo netop, at
Herren flaar sine Fiender haa Mun
den: tlii »Skriften kan ikke rokkeZ «
Præsidenten foretog et 98 Miles
Ridt forleden Dag for at demon
strere imod en Protest af Oberster,
fordi der var blevet befalet dem at
foretaae en saadan Tur engang imel-I
lem for derved at «bevise, at de var i·E
Stand til at udholde aktiv Tjenefte.
Præsidentens Kommando bestod.»
deri, at Officererne skulde ride 90
Mil itre Dage: men Roosevelt red?
de 98 Mil i 17 Timer og var sam
me Tag til Selskab i Washington.
Mon det er Officerernes Mening,
at Regeringen ikke skal blnnde sigl
ind i deres AnliggenderP Det var
dog vist mere paa sin Plads, om
Officererne kunde bevise, at de be
fad Evnen til at udføre Øvelsen i
Stedet for at fpille Tinfoldat hele
Tiden.
l
I
i
Hvor mangc griber festk- - —
(Af xJ
I
0 Zlaget oed Asperm Anker
IdW, mellenl de zransie og Ost
rjgcrne, oleo Marle « n n n L —«
tndelig sum-eh idet en dinnonkugle
tnusie vegge ljnnszi Ven.
Tn man dar hani vix-f srn mun
pens Tunnnel, raubte hnn i Vildelse
efter Napoleon Tenne san Brenn
dererne komme Ined Bauten og
IspurgtLy lsvein det Unr. Iliceddelt
Nnoneh ilede l)nn Baarcsni Mode,
knslede sig ned ooer den beoidstlose
Helt og sagde Ined næppe ljørlig
Rest: ,,Lnnnes:s, min Ven, kender du
inig ifke·.- Der er hiejsexeih det er
Bonnparte, din Ben!«
Men den modng berønite mi
gerLi sidsth Stridonr for Hannden
Yidt senere koIn kldapoleon tilbage
for nt se til sin stakkelss Ven. »Mi«
adle Marsfnl«, sngde l)nn, »der er
snnrt forvi«. ,,.Ooa-.!« rnahte den
deende Helt i Federoildelse, »t«an du
ikke redde Inig?«
siejseren sornioaede oinnof ineget.
Linn gennemsørte bande før og si
den Ting, soni var lsnrtnd ntrolige.
Onn knnde vesnle sine Legioner at
gnn i Die-den, det gjorde de ined
Glæde og Begejstring for l)cnn.
Men holde lilot eet Mennesfe, han«
liedste Ven. i Eine: san taugt strnkte
lzansz TlIkngt sig ifke.
Denan Incentige Fettneer Innnske
Werden-:- størs1e, oilde i Illinrsknk
tean Sted have met-et liae sna hjnsls
peløI on redninqz løsz socn denne
Fot en Del Am siden Var der en
rig nineriknnsk Divicsejeu sont nnd
snngede den nscedvanlige Jde at ad
spørge bekendte on fretnranende
Mcend i de forskeuige Religion-:
sncnfnnd om Grunden til. nt de hol
dede den-on-den Ansknelse. Der kom
sna en Artikel sra hvert Samfund
Ogsna fra den lutbersfe Kirke, idet
en engelsftnlende Inthersf Prwst is
New York besvnrede Zpørgsninnlet:
»Hvorfor er jeg Lntbernner7«
Det hele blev siden ndgivet i Bog
form og saaledetz reddet srn Døgni
litteraturengs triste Skæbne Og det
var da sikkert i mere end een Hen
seende vcerd at redde
Nu, bl. a. fremstillede en jødisk
Rabbi. Hvorfor han hyldede Jødes
troen. Hufker jeg ret, var det Dr.
Hirsch i Chicago. Gid jen, nu hav
de Bogen for nqu. M csn liqe me
get — jeg Winde-T Uns Udtnlelse
om Jesus oq Forsoninnen nik nd
paa, at ban foretrnf nt viere fin
egen Forsonerx nt lnwde han« qjort
nnnet forkert on sundint, dn var
kmn felo dog vel nnsrmest til at qøre
godt det, hnn havde gjort ilde. Gan
indsan ikke, der var nonen Meninq
i, at en anden skulde lide i bans
Sted on ndtalte det stympemgtiqe on
forkastelige i snaledes nt prositere
ved en andens nforskyldte Pinsler.
Hviss denne Ansknelse gennejngmi
ende passer for det nwsniske Zum
fu11d, er der vismok lannt fra at nas
re nogen Messinisforoentning nassen
lig forskellig frn den, dei« sporedeis
hos dem i Jesu Kødszsdage En Meis
sias, der eonede at oprette den fald
ne Magst og ydre Herligbed var dem
saure velkonnnen den Gang — og
u« det vel endnu. Mcsni den dybesle
Grund, den inderlinste Klunni Kri
stusstanken on Messiiszsideen er io
netop Forsoningen, intet nndet. En
Fresser-, en Redninqsmnnd een, der
er villig til at oprette, hnad jeg
bar forbrudt og ikke selv evner at
cum- godt igen
Men ganske vist maa der, skal nie-n
nun til Forstnuelse nf en saadan
Kristnszitanke ganesz lidt dybere i vor
Eksistens end nævnte Rabbi snnesii
at kunne. Kristi Forsoninn Lager
ikke I1Lesentlig Siqte pan dette ydre
menneskelige, om jeg bar snydt Inin
Nabo et Par Dollars fra. Thi det
evnede jeg vel at oprette — ja, det
knnde jeg endog oprette, uden at
den indre, aandelige Bevæggrund,
der egenlig foraarsagede Handlin
gen, fjeriiedes, tilintetgjordes. Det
er just paa denne indre Drivkraft,«
denne usynlige Aarsag til en ond)
ndvortes Gerning, at Messinstanken
tager Sigte.
Og da bliver det selvindlysende,
at til en saadnn Gerning forslnar
et Mennefke intet, var det end den
renefte, menneskeliat frommeste Skik
kelse, Jorden bar beim-et.
Til en saadan Gerninq krceves der
een, som anderledes fuldkomment
mit TlIsemIesket forslnnlh hUOk stol
sttdjntsen egenlig er.
Ln det er store Ting, der ifle
Hinupkcjtknz —-— insieiierui man Die
re ftp-ne
sk »s- V
Attei tnsnfer jeg pnn den flAkaIH
Linn-es d rvel i slnc Taufe-r hav
de int N npnleon san Wit, saa højt
H nt lInn un i Feheroildelse antog,
Meist-ren, lIUiLs innen nnden, tunntte
finuie redde lInIn Lioet.
Ln jen nenker pan lIin unge Pi
inb sum ui vel nlle hnr lasst om, der
lnn pnn sit sidsle Leje l)erneden.
Tet eneste, lIendeszs Einst foszlede
med, vnr nlle de fine, fosthnre Trag
te1·, dem lind lmn nin nt fna ndhred
te for sine Øjne: det var det l)øjeste,
ist-nies- Fnrnsldre lInvde lasrt liende,
anleix Adspredelser, fine Kjoleix
Hund linder inn, nt lnm ferlnnnte at
se diTse Tinn nn. Nnnr innn ftanr i
Venieb nt leise ind i det nbekendte
Lnnd, spejder mnn Vel efte1. det
lJ-.oies1e, det ftørfte mnn kender, til
Ledsngelfe pnn Reisen.
On jen Reuter Pan bin Rinmand,
der for et Pnr Anr siden døde i en
af Lnndetirs Etorbner. Gennem et
lnnnt Lin linvde, snnvidt Mennesfer
funne afaøre lInnLi eneer Tnnke Dre
ret nt tjene Penne Hans Tnnke
llnkkedess efter en større Mnalestok
Lg det knn da aldelesz ifke nndre, nt
Vanii sidste Taste før Sjælen tak
fede af, Vnr nt efterse, om nn ogsan
de store Obligationer Vnr fuldkdm
nien rigtig udførte·
Lg jeg tienker pnn en nf de mod
bydeligste Tildrngelser, jeg vist no
gen Sinde har lJørt om. Det til
drog sig for en 30 Aar siden Pan
min Hieniegn En Boelsmand,
der var vide bekendt for sin Ugude
liglIed og Drukfensknb, var kommen
til der Tidispnnfn dn hnn forstod,
Enden var nær. Den ulykkelige Hu
ftrn tdm med Snlmebogeu og vilde
lasse en Salme og en Bøn for ham.
Hnn forlangte nt faa Bogen, og hun
gnv hnm den. Af al Magt flyngede
lian den i hendeszs Tlnsigt »Tror du,
vi sknl l)a’ Flæberi nu, san tror du
fejl,« hvæsede han under rystende
Fnrbnndelsen ,,Tag mig den gule
derlIenne,« pegende pan Dunken, ,,det
er min Frelser, den har hle
pet mig sn a vidt, og den ,
hnn med en . " ,.",,..-’
det endnu. « Saa tyllede han Brom
devin ned, til han ganske bogstaveligt
tanteI i det.
Meng- l)nn lna Lig, nfbrændte et
Uns-s i I ærljeden Jlden brød ud Kl
Aste-In og ved Midnnt var Vi fær-»
dige med Slnkningen Terefter gik
Jenas-X gaInle Soirebrødre hen i
sit-dem lwor der først ret hlev tagetI
fnt Pnn ,,Elnkninn« — Ved tidligs
Morgenstund fnttede de, da de for- li
lod Krisen, det nffindine Forsaet at
nna ind on flinke med Jenas for fid-J
fte Gang Mnd knn jo tænke sig denI
sinkkeliz swindesz Bønner pg Feste-i
stillinner mod dette nfffnelige Fore-;
linuende —— nlt til innen U Lytte De«
ftillede den døde up i siddende Stil- (
trug, gnv lInm en Flaske i Haandens
on istemte dereH Yndlinnssvise medi:
lallende, svnlne Tunger. l
l
For nn nt nfværge Misforstnnelse
lnd mig fixie, at dette er nøjngtig
Sandhed Jeg kunde godt nævne
Personer og Steder, snn ntvivlsomt
ndskillige nf dette Blndsis Lcefere vilde
fende og huske, hvnd da skete.
Men line fnn qyseliqt, som et sligtl
Tødk leje jo man væle i anftændige
Menneskers Tankegang, lige snnj
tung er, kriftelig tnlt, en Sicels Ud-i
nnng, nanr den intet nndet hnr til1
Trøftegrund og Frelseshnnb end.
Ekikkeligbed, et ordenlint Levnet,j
uplettet for Menneskers Vlik at se,
nien uden zisendskab til den Anker-·
grund, Kriin Forsoning give1·.Det
førfte nfskrcekker ved sin Sjceldenhed
Der nndet forfløver ved sin Almin
delighed. . l
Trods al den Oplysning og Kund-I
sknli, der fiden Luther-Si Enge er ud-f
bredt og dnglig udbredes om Fiel-I
jenes sande Sammenhceng, ak! hvor
er der endnu mange, som bar deres
enen private, falfke Frelfer og Be
frier. Sna det ene og snn det an
det.
Det enefte paalidelige, kre
re Lreserl du on ieg kan Vide om
det store ubekendte binfides og om
Veer derind, findet vi i Ist-aben
bnrinnsordet. Alt nndet er blot
Gnnnenrnnd Vinesnnd
Hvis dn kom alvorlint i Tnnker
derom, var disk-se Linier io ier anyt
tige.
- ,-, cjf ---.
Professor Paul Ia Cour.
Noglef Vers i
Afdøde Profeszor PouI Ia Cour
gau i jin Tid jin Euigerfader, Hi
norikeren Frederit But-fod, e1 Erz-—
euiplar of ,,«ioinqstone:s sunitlige
Reiser i AfrifaO i hoilket han hau
de skreuet folgende Linie1·, der gi
ver et sinukt lldtmk for, himd der
inderst inde hoede l)o—:« hum:
J syvti Aar du talte ene
Og sang oui Norden-J Mir-nd ou Nor
« den-is winder
Qui Norden: Vmide og out EI orden:
Bänder .
»Sei Worum soin af Etamnienszi
trende Greue«
Blev banker, Dur for diq den liele
Berdeii
oq sei diq nd lsl midi Bildmieniii
.- fiele zyierden
J Rokuszslnnde Under Enkean Glod
Hvor Bier og Friiqter er sont dagligt
T
«
I Brod
szor ultid levegs kun i Ztrid og
J Sie-Id
»Foi«di bog hoer en Hqu en Fjende
! lurerl
;— Kom, følg den lmide Mund pna
I · nidkier «(·73mig
soite »ustlcind. —- Tufiuder skiil
, triede
J samme Spor, om de skal trwde
E Sti
"Og baue Vej for Julebudetsz Gür
I de,
»At den kau sorteis l)oide »Ier oæde
iMed stille Taarersz uiilde Himmel
« x
I
I
l
i
I
i
I « dug.
Jstor Bei-den dog er stor, on oi er
; finaal
Tet ser maaske vi bedsr, nanr vi er
grau,
»Og vi saa tmller op, boad vi fik
øvet —
Men hu n, som roiider Vindens Pnst
» iLøoet, »
Som vifer Lynet Bej oq' Kloder
beerer I
Jgennem Rummetks store Himmel
I ffærer
J— Han er Vor» F,ader — tænk!
Kan vi end lidet magte —- lct ban
i magter alt:
ikke blot kan Vej i Ursksov finde
. »Minde; i
Men— fom han her aa Jord
bar bundløft Virke
For dem, fom samles ind i Saume-us
Kirke —
Saa vil ban e v i gt i sin Palmebave
Os, Sønner, Døtre, skasnke som en
Gabe
Ai virke i bans eqen Gerisinq ftor
— Selv mer’ end Vore Fcedre dreim
te om iNord
——-—-—-—---,—..
I
l
vor Fadcr kcere d
I
I
) .
Højvtlæsning
Det er forbnusende, hvor lidt vi i
note Hjeni liegger Vind «paa Heir
lceaning. Der er Vel intet, sum knist
ter Menneskene san nasr samtnen sum
Oplevelsen nf fcelles indre Zyner on
Sindsbevægelselx Jntet ndruster
for den almindelige Biernepligt over
for slliodersmualet smn tidlig Op
øvelse i Højtlæsningens Kunst skri
ver Chr. Collin i det norske Blnd
»Verden:«s Gang« bl. andet
At viere med at lasse en Vog højt
er sum at gøre en Reer faixnnenz
Og Reisen knn gnn gennem Rnni el-?
ler Tid, —- nennetn alle Tider ogi
Lande. De største Annder træffer
man bjemme, i der-es lnkkeligste,
sjældneste Stunden Vi gnar gen
nem lnkkede Døre, derind, lsvor
Menneskene sidder i Entan Vi ser
ind i deress inderste Denken
Dette gælder al Lcesniiig. Men
ved Højtlcesning er der et Tillceg
i Lplevelse Alle Reffeindtryk for
stasrkes. Den menneskelige Stem
me er som en ideal Voonierang. Jo
kraftigere den ndslynnesjs i Rnnnnet,
desto stcerkere vender den tilbnge til
Affenderen. Den koinmer tilbage,
ogsaa naar den rannner, og jo dy
bere den rannnen desto riqere er det
Bytte, hvorkned den vender hjem.
Det er, som oIn Stemmen kommer
tilbage med et Ekko f·ra bver af Til
børerne, — en Genklanq, som for
stcerker Affenderens egen Stemning.
Allerede Lyden i fig selv er en
Forstærkninq af Stemninqen, selv
om man lceser bøit i Enrnm Men
derjil kommer en Art af Resonnans
sm dem, fom bører paa.
Af alt det, som Børnene lceser
for Skolen eller for Morskab, er der
Unget, som de gerne vil lasse bøft for
at iiia Forasldreszs og Søskendess
(.«’)enlyd. Und deIII lasse for you-an
dre, og san lwre de links-ne lasse lIøjt
Tag dein Ined IIaa de store Rejseisl
N-od Lplasszsning dpøver i at bru
ae Stennnen —« klar on lIILs og
laInIrraskkende Hunrpaa bekor det,
Indngtrkn nt stdre Talere ug Zkuu
ipillere kan naa saa lannt nied de
resz Rost nden ut duernnfirenge den,
nden at stinei sin lIasLP Tet lIedder,
at nian iffe Inaa tale dubt ned i
Halsein eller lanat baa i MIIndlIni
len, Inen lasnast Innliat ernIIne.
Jeg IIed ikfe, otn HeInmeliglIeden ved
den rette Vrna af Ztennnen —- i
Tale on Sang — kanfke er den, at
IIcan Inindst umligt man anspiende
den nedre eller baaesteT el af Tale
roret Halsens Mnsfler Inaa viere
lediae og uanspasndte, oIntrent sont
den, der spiller Piano, inaa holde
Hnandleddene løse da letbeveeaelige
Nod OpchisninkL for Eksenipel
as et Tint, kriever ifke akene en rig
tig Brng af SteIIIIIIeI1, Inen oasaa
det rette levende oq natnrsande nd
tr11k. Li knn ikfe nenne-n Oplassjs
niqu give en stor eyorfattercs inder
sic- Tanke, Følelse oJ Li11inillie til
andre. uden at Vi selv føift ejer dem
Der skcil ofte en stoi KIuciftanspasn
delse, en nlIyre levende Interesse til,
for at Vi knn aøre en stor Digters
inderfte Oplevelse til vor men, ncere
den Ined Unt» Lin af vort Liv, udaan
de den med Dort Aandedxeeh lex-Jem
lfaaøre den i Lod, bvori der er med
klingende Toner fra vor eqen inder
sie Natur. Oasaa denne vokser og
kommer til Udfoldelse genuem Op
leesninqens Kunst. i
Dct lukkede Land.
l
l
Svcn Hcdin om Tiber !
l
Overfor en japansk Journalist har
Even Hedin ndtnlt, at Tidet ester
lmnsxs Mening sitkert oil oedblioe at
viere lnftet for freminede. »Befolk-«»
ningen hnr intet sum helft Ønskel
oni at aabne fig for fremmede; InedV
Hensyn til det Epørggsmaal er de alleI
enige.« l
Han mener heller ikfe, at Tibets
vil aabne sig for Handelen (
,,Tibetanerne er meget sagtmodiget
og aldeles ikke uvenlige. De er et l
konservatin Folk. Der sindes blandtI
dem ikke Spor af nokjet Parti; des-·
skulde vønste Forandring eller Udk
vikling. — De kender ingen Forskel
paa en Englænder, en Tyfker eller
en Soensker, for dem er de allesam
men eet. De kender aldeles intet
til Lmverdenen Ruslnnd bar al
drig, som man bar villet paastaa,
lmft nogen Forbindelse nied Tibet,
oq Tiber bar ingen Værdi for Rus
lund, ikke engang med Hensnn til
en nntlig Erobring of Indien«
Mnnske oil doq den sveuske reisen-l
dess Spnadomme orn »det lnkkede
Land« ikfe gaa i Opfyldelse. Hans
enen Inodjqe Reise vil rimeligvis
Unsre en Breschei Mnren, l)vorigen
nein Illiissionæren vil draxke ind.
Zorn Stnnlens Reise blev det for
KokIgo-9.Jiissione11. Forhnabentlig vil
Tibetss Skæbne da blive bedre, end
Konqos blen, da Handel og Erd-«
bring fnlqte efter.
Jfølge et fastfnt Program skalf
Even Hedin i Dag holde sit første
Forequ i det nntropoloaisk-geogra
fiske Selskab iStockboIm
....4«..-.»
Fra Millionær til Gadefcjct.
For fort Tid siden henvendte en
Mand, der hed Vladimir Niedochim,
sig pan Borgmesterkontoret i St.
Peterslsorg og nnniodede om en
Pladszs soni Gadefejer. Da Borgme
steten erfurede Ansøgerens Navn,
lslen han Ineget forundret, thi en af
lmns Betendte hed saaledes. Aus-I
gereu viste sig virtelig at voere den
ne Mand.
Niedochim havde arvet en betyde
lig Fortune, men levede yderst flot,
og efterhnnnden gik Formnen tabt.
For ikfe ret længe siden hnvde liun
ginet en stor Bank-et om Bord i en
sagt, han ejede, og ingen anede. sit
lfsan var pha Afgrnndens Rand.
Hans Grundsætning var: Menet
tin eller ganfke fattig, og ikLDrers
ensstemmelse hermed Vilde han ikke
sælqe Jagtin og en Stund leve stif
feliqt for den Sum, lsan knnde san
for den, n:en han lod Fartøjet scenke
Gan ojl nn leoe af sinzs Heeuders
Gewinn, on det er derfot, han ben
1—e11dte f:» til sin qatnle Vekendt um
at blioe Gadefejer.
J l . s
osta Lin-« tammcret
»Hier-er eder Sind-S fulde s)instning.»
(Ess. u, 11).
l l l.
Abtayam.
»F Fristelsen lileu Abmlmni fun
dcn trd.«
Jer Zimkszs Wie-d -ll, 2l.
Illimlmtn lnwde inunge Fristelser.
Ten største uf dein alle lnir Worin
fristelien. Oder Inua det lmoe rinnt
den gamle Fuder dybt i Hiertewden68
du den Alma-the død bunt at gua
iil de fjerne Bjeme og ofre Jfak,
Forjiettelsens Zen· Men Anman
lteimd Proven. ,,Ved Tro ofrede
Illmilnnn Muts da lmn feil-ledequ ju,
den enlmurne efrede lmn«. Abra
lmm lilev tro i Frisielseiu tro imod
Sind, tro iniod Forjwttelsenx lmn blev
itnrketi det qode i alle PrøvelsernU
lmn dlev velsiqnet nennem alle sine
Kompe: san lmn »de troendegs sendet-«
stimr «fmn et lnsende Eksempel fdr
Guts Vorn alle Tage on siqer ined
sit Lin oq sin Seit: følq mit Spor!
O Maria, Morinl Hvilken Kamp
plndcs fin- Aliralmnt Knn et Sted
Ved Historien at fortælle om et end
nn ftørre Lffer end AbmlnnnT
neinlig din Offerlmndlingen paa
Golgntm da den eviqe Gud ofrede
sin enbaarne Søn Jesus Kriftns for
o .
Er vi Aliralmmsis Børn, det vil
fige: troende, lienaadede Krisine, saa
vil Fristelserne melde fig. De kan
kommefra Djævelen, der Vil bringe
osJ til Fuld nied fine Anløbx de kan
komme fm Ver-den, som liager i det
ende, og fm vort egeti fordoervede
Kød Dette Helvedes »Trekeiserfor
bund« frifter Guds Børn paa mange
Monden Maaske Vil der komme
svcere Fristelser for os iDag, eller
i Morgen; maaske vil Fristelsen an
falde os med en aldeles overvcelden
d( Voldsombed, og Kampen kan kom
me til at ligne den, »Kriften« blinde
med ,,Apollyon« i ,,Ydmygelfens
Dal«.
Hvad det gcelder om for Guds
Et
Børn er at være kampberedt bestem-.
digt og Hyaere iført Gudgfxilde Rgstk
ning. «J den barnlige Tro«pa«a den
slevende Gud ligger Kraften, hvor- «
ved vi kan sejre.s »Abraham thivle
de ikkei Vantro paa Guds Forjcet
telse; men styrket i Trer gav han
Gud LEren.« Ja, i Trer faar vi
Kraft til at Vcere tro i Fristelsen.
»Trer ftaar, lwor Tvivlen faldt.«
Stol ikke paa din egen Kraft: thi
da maa du lide Nederlag i din
Kamp; grib « Tro din Frelfers
Haand, og han vil ftyrke dig iStri
den og aøre baade Fristelfen og den-Z
Udgang sauledes, at dn kan taale det,
maufke stod dn ikkel Du blev friftet,
og du faldt, fordi du glemte at
bange og bede, og nu bløder din
Sjæl under de Saur, Synd og Sa
tan flog dig. Grced kun! græd din
Smerte nd ved Frelserens Fod; men
fortvivl ikke. - Der er overflødig
Naade for overflødig Synd Ve
kend din Synd og bed om Naade, og
Rande skal du faci, om du er oprig
tig. Jesus vil ikke støde dig fra
sin Fad, ban Vil bøje sig ned til dig
for at draae dig op af dit Fald og
scette dine Fødder paa Klippen. Da
fknl der blive lagt en ny Lovfang til
vor Gud ·i dit Hist-te og din Sims,
fkal peise Herren paany. —
Saa prøved’ Gud i Himmerig
Sin Ven, den fcert udkaarnex
For selv ban vilde virkelig
Opofre sin enlmarne,
J- Støvets Dragt, af Jsaks Aft,
For nmnge smaa til Barneret,
Til Ler i Himmerige.
...—-.——-.-..-———-—
Dann eller Krcenkelse —- hvad thes
fer haardeft?
Den sidste trænger dybt i Morden
ind,
Den anden pirrer Hnden Haanens
Pil
Tilbage slyngeijs let mod den, der
troer
At saure: Sværdet, fvunget vel, for
maar
At stille andres Mening let til
Taals.
Et krænket Hierte heles ej saa let.
Goethe.