v-.----k A
hold i Orden, og andre maatte kom
me i Gudsforholds
Og er det itte det allerliebste, vi
san gøre for at øve resorniereude
Jndflydelse i de forstelligeZamfuud5
sfasrerZ
TereS forhundne Ver-.
Per Mortensen.
—-———O-O--——————
Husaudagt.
Der vor holde-:- Husandagt iet
lJVert krislent Hjem minde een Gang
daglig. Tet er godt at Familiens
entelre Liliedlemuier yoer for sig
lasser i sin Bibel og Order i sit Lein
kannner; men det er ikte not Det
ene lnar got-ei-, dset ander ikte for
sømme5s. Ilndagt i Lysji og Lon l1ør
finde-Es i lJvert Hieni, hour Hquade
rrn tan gøre Josua-J Ord til sine:
»Jetzt og mit Hug-, Vi ville tjene Her
1·en.«
Tet er den troende Huszfaders
Pligt at lede Hinz-undanker naar
Familien er samlet ligesom det er
den troende Qui-modan Pligt at
lirre Børnene at liede og — bede med
dein enkeltviT Denne Pligt er en
af Herren-J Flag, som er gavnlig og
en af Herrens Vorder, som er let.
Tet skal det Menneske faa at erfa1·e,
som i Tro og Fortrøstning iJesu
Kann Vil gaa ind under dette Aag
oa denne Vorde. Der kan vcere
mange Hindringer for Dusandags
teu; men Hindringer er til for at
overvindes, og de overvindes, hvor
den Tro, der overvinder Verden er
til Stede. Der er f. Eks. den Vin
ding, at Familiens enkelte Med
lemmer vanskelig kan samles om
Morgenen, fordi Husfaderen skal
tidlig af Sted til Arbejdet, og Betr
nene er endnu ikke kommen op —
og de skulde jo ogsaa være med for
at det kan være en virkelig Has
andagt. Saa maa Husandagten
holdes om Aftenen efter Aftensbor
det eller før Vørnene skal i Seng.
Husandagtcn skulde vaere en
lille Gudstjeneste i Hjemrnet til
Hverdags, der kunde vcere
et lille Afbillede af Gudstje
nesten iHerrens Hus om Søndagen.
Gør dit Hjem til en Kirke, siger
Krysostoitius. Ja, en lille Kirke
Fulde det kristne Hjem være — li
gesom ogsaa Kirken skulde være et
· aandeligt Hjem for de sande Krist-«
ne· Husandagten skal ledes paa
den rette Maade, dersom den skal
blive til Velsignelse Den skal paa
den ene Side ikke bære Stundesløs
hedens Præg, paa den anden Side
heller ikke bcere Kedsomhedens Præg,
ikke hastes igennem med Jltogsfart
—- og heller ifke slæbes igennem med
Snegleskridt. Herrens Aand ,kan
alene lære os den rette Maade at
holde Husandagt paa; men vi maa
søge at gøre det med et Sind der
er samlet og er stille for Herren
Ter kan f. Eks. lceses et lille Af
snit af Bibelen — eller et Stykke af
en Andagtsbog —- bedes en kort fri
Bøn — sluttes med Fadervor —
synges et Vers eller to —- elleroen
kort Salme. Børnene leerer hur
tig saadanne smaa gode Vers irden
ad og synger dem gerne med, lige
som de ogsaa bør bede Fadervor højt
med. Den bedste Tid for fælles
Husandagt er sikkert om Morgenen
— hvor det kan lade fig gøre Der
takker man for Nattens Søvn og
Hvile og beder om Herrens Bel
signelse over Gerningen i den nye
Tag — og hans Beskærrnelfe mod
alle Farer — og — ja der er jo
saa meget at takke for osgz bede om
——— saa lcegger man alt i Guds
Haand og qaar til sin Gerning med
et alad og frejdigt Sind — som Dig
teren synger: ,,Gaa da frit, enhver
til sit og stole paa Guds Rande, da
faar vi Lyft og Lykke til at gøre
Gavn, som Gnd det vil, Vaa aller
bedste Maade.«
Men ogsaa Aftenstunden naar
Tagen-Z Larm og Støj er til Ende,
oq alt er blevet stille — er en del
signet Tid til fcelles Husandaat —
da takker man for chelpen gennem
Daaens Løb — beder om Tilgivel
se for Synder og Feiltagelser, som
rm Beskærmelfe i den mørke Nat —
ja der bliver atter nok at takke for
og bede om ved Dagens Slutning —
og vi bar aodt af at fynge eller bede
det lille Vers;
»Hm- iDaq jeg, kære Gud,
Syndet imod dine Bud,
Vier mia naadia, vier miq and,
Slet det nd for Jesu Mod« —
Gar du saa Snsandaat i dit SiemP
Har du det ikke, faa skulde du begon
4
de derpaa i Tro til Herren. Oder
Viiid alle Hindringer, ogsaa de Hin
diiiiger, der hedder llndseelfe, Willko
gelighed Der er en ftor Velsigiielfc
i .s;su-:«andagteu, og du vii blioe glcid
ised ogsaa pcia denMaade, at faaLov
at tjeiie Herren, gøre din Pligt
iuiod diiie kirre, og saa den gode
»Ja-d i dit cget og i deresjs Hiertet
Stil dit Hjein ind under Giidsz
Belsiguelse og Beskærmelse og lad
dcth Vindiier veiide nd mod det him
iiielsle si"i-iisi11e11i, at de klare og
warme Ztmuler fra Jesus-Solc« kais
Ifim Leu at skiiine deriiid og gøre
stsjeumiet lust, vurint tig MARTHle
«De stille Tiiiier oinkrinq Fmiiilie
Alter-et, skal viere nogle af de Ti
mer, soni diue Børn skkil hiiske
lieuqsh da soin fkaL iianr ellers
.Iliida·(1teii holdes paa den rette Maa
sd i-,e blive nnqle af de skøimefte Mom
jsei i· i deres Mindekrans fia der-es
Varndnnisbiem ——— og noqet af det
som de Vil velsigne deres Forceldre
for, ncmr de ikke bar dem mere
biiuede, nam- de ei« atmet bjem til
Iden store Hiismidimt i Himlen i
zmderbjemmet med de mnnqe Vo
liqer. Kunde disse Linier bidrage
lidt til snsmidaatens Fremiiie on
Veiicirelfe i dort kcere Scimfund, da
er Hensiaten med dem mai-L
J. S ø e.
Uro i Momen.
Slet Fordøjclse ophørcr paa 5 Mi
nuttcx, og De vil føle Dem vel
Hvorfor ikke begynde nu — i
Tag og for bestandig fri Dem selv
fra Maveonde og slet Fordøjelse. En
fersømt Mave bliver tung og gør
Uro. Giv den god Spise og tag saa
Pape’s Diapepsin for at scette For
døjelsesvcedskerne i Arbejde. Der vil
jngen slet Fordøjelse, ingen Opstig
ning af Gas, ingen Ræben fra user
døjet Føde vare mere; ingen Følelse,
som om der var en Blyklump i Ma
sken eller Hjertebrynde, Hovedpine
selber Svimmelhed, og Føden vil
sikke gære eller forpeste Deres Aande
Jmed styg Lugt.
Pape’s Diapepsin koster kun 50
Cents for en stor Æske paa Apotei
ket, den vil lindre det mest haards
nakkede Tilfcelde af slet Fordøjelse
og ordne Maven i 5 Minutter.
Der er intet bedre til at fri Ma
jven fra Gas og rense denne og Jud
voldene. En Dosis vil desuden for
døjse og tilberede Føden for Opta
gelse i Blodet, ligesaa godt som en
fund Mave vilde gøre det..
Nackt Diapepsin arbejder, saa hvi
Ier Maven — kommer iOrden
og udrenses —- og da føler De Ap
petit til at spise, naar De kommer
til Bordet, og hvad De spiser, gør
Dem godt.
Befrielse fra al Maveuro venter
Dem, saa snart De bestemmer Dem
til at tage Diapepsin. Sig til Deres
JDrnqgist, at De ønsker Pape’s Dia
jpepsin, fordi De ønsker at blive
lgrundig kureret for slet Fordøjelse.
»Miu gamle toære,
gnavue Fa’r.««
i Eaadan sagde den unge, livlige
Mand. Det vor just ikke pcent sagt;
men det var sandt, dezværre Gam
mel var han, ogf han var ogsaa tvær
og gnaven.
Hur du aldrig set hom? Han gam
altid der hjemme paa Faxmen ——i
»Overalls«, sysler lidt med alt mu
lIgt, skcender lidt paa Drengene, suk
ker over Pigerne og smaatrættes as
og til med Mutter. Og det ender
næsten altid med, at hun siger med
Taareri sØjnene: Ja, men Fa’r,
det er jo dog din egen Skyldl
Han gaar scm ud igen lidt mere
uskegraa, og lidt mere nedslaaet.
Stiordan hoenger det samtnen? Jo
jeg talte med ham i Guar. »Ja-;
bliver saa ene nu. Mutter og jeq
kan ikke enes om Børnene. De er
bleven saa store og selvraadige, og
Mutter holder altid med dem.«
Saadan fukkede den gamle Mand.
Han følte sig forladt midt isit eget
Hieni, midt i en stor Familie.
Der havde altid vceret et skønt
Forhold mellem Monden og Hu
struen, og de er hinanden hengivne
den Dag i Dag. Børnene, bvoraf
de eeldite beqnnder at komme i go
de Stillinaer, er velovdraane De er
livsalade oa virkelnstne Fckr oq
Mo’r fulates ad til Amerika Hun:
tiente lidt Penae i Byen, og hem
s— H
Wg paa Landen Sau lejede han en
Zunic, og de hleu gifle. De begyndte
paa bar Bund; de yjalp yiuanden
s1adigt, og juart saa de derei- eget
Hjem grundlagt. Zum Familien
eleu swamp delteg Arbeit-et: han
irde, hun inde. Huu vleu en anset
og oelfmuende Landmand, ug yuu
bleu —- ja, yvad bleu hun? —
Børueneis føde Mo«r og —- Fa’r.
Der er Aurjugen.
Hun saa der for Aar tilhuge Meu
han yavde aldrig Tid til at vcere
»Fader« for Bot-neue Jo, han sat
te dem islrbejde og de: gik godt;
men hatt blev aldrig dereik fortrolige.
Hau Voldt dem pæne iLøjey men
ljan delte ikke del-es dagljge Glceder
og Sorgen Han fortangte meget Ar
bejde; men lJan gav dem ingen »vir
kelige« Opmuntringer. Hau havde
sine Planet out Børuenes Fre111tid:
men dem kendte Børnene kun lidt
til. Disse huvde deres egne Ønsker.
sog de faldt san forunderligt samtnen
med Moder-ens,
»He 1«ejser, og de kommexz og de
gøiz bund de Vil, og du holder med
dem. Mig hat de ingeu Brug for.
lJeg er kun som en THE-se. Alt,
»l)vad jeg bar gjort, hat jeg gjort
for jer, og nn er der ingeu af jer,
der Vil rette sig efter mig i nogen
Ti11g.« Det er Remsen. Hun bar saa
tidt forsøgt at forklare: men san bli
Per han mere Vred, og det ender som
l
L
s
!
!
i
)
I
scedvanlig med: Ja, men Fa’r det
er jo dog din egen Skyld.
Som ,,Livet er mere end Maden,
og Legemet mere end chederne«,
fanledes er Familielivets Opbvggels
sc mere end »Hu-I og Hjem, Mark,
Fee, Penge, Gods.«
En ung Fader høres sukke: Ja,
imen l)vorledes«.2
Aa, svar, hvem der kan!
— Aspern.
Jul i Grønland
Minder fta »Danmark«
Ekspcditionen.
AfP. Freuchen.
Ill.
Vi gik til den ene Side. Snakt
»vor vi ved en brat· Kljppzlidhgg
naär vi følte as for metd Hændeme
eller Benene, mærkede vi kun det
tomme Rum og trak os derfor
straks væk derfra.
Til den anden Side var Vejen
ufremkommelig, vi klatrede om mel
lem løse Sten.
Et Par Gange raslede det bort
under Gundahl, jeg stod saa stille og
lyttede, spcendt og bangw »Gan
dahl!« —- »Ja, jeg holdt mig -fast;
komm-er du frem?«
Saaledes gik det frem og tilbage
og stadig forgæves. Vi defandt os
paa en Afsats paa Klippcsiden, en
Hylde mcd den stejlc Vceg foran og
l!agved.
Vi vidfte, der var en Vej at slip
pe ned, men den var ikke til at fin
de.
! Saa blev vi troette. Kulden sløver.
sTaagen blev tcettere, og Sulten be
gyndte at tale ftærkere og stærkere.
Situationen var ikke behagelig.
« Saa fandt vi os fiddende paa en
Sten, og Hans Jørgen sad ved Si
den og saa spørgende paa os: ,,Jamen
skal vi dog ikke videre2« Vi lod,
scm vi ikke forftod den.
»Hvis Vi havde været hjemme i
Tamnark nu, nu tænder de Jule
træerne rundt om.«
Og saa talte vi om Julen hjem
me, om vor Mor og Far og Søsken
de fra Julen, da vi var smaa der
hjemmc vi talte, saa vi glemte, at
vi sad«i den evige Sne og havde
mest Udsigt til at fryse ihjel eller
styrte ned inden en Time-.
Vi taltc begge og hørte kun efter
os felV. Men vi var nu ikke hjemme,
saa maatte di da snart springe og
slaa med Arme og Ben for at fcm
Folclscn tilbage i Lemmerne l
Vi forscsqte at komme videre, men
atter forgæves, alle Veje var luk
kede. l
Vi satte os atter. »Fortcel unget
faa vi glemmer dette her, fortæl
bare!« i
spss Munchhl fortalte om en Jul,·
han havde vceret paa Vallekilde Käf-«
skole om Forstanderen og alle Men
nefker der, saa jeg befluttede engcmg
ot» beføqe dem, feg boldt alle-rede nu
af dem alle. l
Men Kulden blev bed, det lod?
sig ikke gøre at vente, til Taagen gik
lJort, den tnnde let oære srærtere
lend vi.
i Vi tadte Taalntodighedexn »Na
Itgaar jeg ned.« — ,,Huor-« — »Li
Tge ned oder; oil du nnd-« —- ,,H,a,«
! Der var en stejl zjeldside nied Zne
Bpaa, saa langt di tnnde se.
i Huad der dar nedenunder, uisle
ingen. Sten, sont vt vilde knnses
iniod i ZaldetZ eller vilde Stran
ningen lilioe jæunere, saa·1)i tnnde
’stoppe Farren og gaa Viderexs
i Vi maatte prøue det, der var ikke
lander for
I Saa tog oi Hunden, Haan ser
igen, oor tros.is1e Ven, og snied den
’ud over zianten Den strittede iinod
Zog l)1)lede, nien saa forjoandt den.
Vi stod aundeløse og lyttede ned
zmod det sorte Zweig ljoor den var
Ylileoen dorte. sinnde den klare sig,
kunde oi vel ogsaa.
Nu hørte Vi et Hyl langt nede,
ivi synteI saa fjernt, saa fjernt. Men
den var altsna tonnnen ned.
D
e
«g saa gik di andre Det var,
kscni oi stod i nsten. Zneen stod som
en Tanip oIn niig, det var umuligp
,ifke at faa Øre, Rasse, Klæder og
YLomnIeiz alt snlde. i
! Hvorlcenge det var-ede, ved jeg ikke,!
YFarten Var rasende, ljnlter til bulter,s
snart op, snart ned med Honedet, ii
.en halvbevidst Tilsrand so’r jeg as
Sted. !
Saa nicerkede jeg, at Farten tog
«af, jeg snnsede Orngivelserne, det
var ikke saa stejlt 1nere, Sneen var.
) blødek·e, og saa blev jeg siddende ligeH
smed eet, der laa en Snedrive tvcersJ
for.
Den var blød som en Dyne, det!
rar dejligt at ligge, fortnmlet soms
jeg Var, ganske stille og stirre nd il
Mørtet uden at tcenke eller sanse.
Saa hørte jeg et Damp, en un
derlig blød Lyd.
Det var Gundahl, som kom tut
schende og blev siddende som jeg.
Vi laa lidt, Stieen var som Dun.
og vi var dødsenstrætte
»«,,Gundahl, Freuchen, flog du dig,
er du hel?«
.Vi mærkede intet, vi følte paa!
os selv; nej, vi fejlede ingenting.
»Skal vi saa gaa videre?«
kSaa stod vi op og børstede Sneen
afk os-. Vi kunde ikke se tilbage, hvor
mjkom fra; det laa oppe i Merket
s käm-di Zangen Weg
sae bare fremad og hjem, ikke tcenke
pai! det overstaaede.
»Hans Jørgen- hof- hof, hoj!"
kaldte vi, og saa kom den lidt efter
humpende og gned sig op ad os»
Der var ikke Spor af HævnfølelseJ
hos den, fordi den brev kostet uds
over Skrænten som Prøveballon for«
os. Den var kun glad over, at viJ
alle Var reddede Saadan er Dyrene !
Tre Dage efter laa den paa Vagt
udenfor vort Hus, og scka tog Ulve
ne den og aad den.
Men nn flog Vi en Rein om den
og lod den gaa foran, og saaledes
førte den os let hjem.
Saa korn Vi til Hytten og kravlede
ind nenne-m Hnsgangen
Jnlepakken havde vi gemt til den
ne Aften, Gaver fra Mennesker, som
vilde gloede os her under det store
Werke Dem lod vi ligge til nceste
Tag.
Breve havde man givet o,s med
hjemmefra til at læse Juleaften; vi
aabnede dem og saa, hvern de var
fra — og gemte dem til i Morgen
Mine smaa Søstre havde lavet
« sulepynt til at gøre det festligt med,
ieg lukkede LEsken op og saa paa det,!
det kom aldrig op.
» Slnstrengelserne og Spændingenf
zpaa Fieldet var forbi I
J Gundahl kogte Mad, og vi delte
den med Hans Jørgen.
Vi spidste i Tnvsl)ed, og jeg tcenk
te paa, bvor ieg som Born havde
glcedet Inig til spsnlen seg bavde alre
det mig til denne leten ogsaa, bavde
gjort mange sman Forbeiedelser af
den Slaqsx fom det er en Fest at
gøre i sig selv.
Mine Kammemter paa Skibet
havde vel en hngqelig Jul, men vi
—- vi var bare trcette f
Og en halv Time efter laa der1
bare to store Skindbylter paa Prits
en, og Hans Jørgen laa neden for.
Den var ogsaa træt, men den var
alligevel vagtsom, og bver Rcev eller
Ulv, der nærmede fig, pussede den
paa. Den bavde sit 9lrbejde, enten
det var Helg eller Søgn.
Vi derimod var langt, lanat
korte Jea alemte Knlden oq Thet
heden, gletnte, at jeg var en skæqs
get Vildmand, der brugte min ene
,
ste Hund sum Prøw ka W chstjgsf
ninxL glemte det bele, fVa Var jOY
kjtsmme lmis dem alle med Jul og
Feststemninq, Juletræ ciq -Lns,
Mirfeklfukker og Mor.
L44444444444444444444444
Brkcndtxxørclfen
vvvvvvsvvvsvvvvvvvvvvw
25 Arn-s anilcrum 22. Jan. i
Vlair Mcnighcd.
Muder holdes fm Torsjsdag d. 21.
Aften Kl. 7,30 til Søndag Aften.
Te Prcefter, der med Kuld har
tjent Meuigheden har lovet at kom
me· Menighedens gamle og nye
Veimer indbydess til Fest. Tilrejsende
bedes melde sig til Past. A. Th.
Sclmltz
Til Salg.
Ilrnmgerfurretning i en trivelig
mindre By i California Behageligt
Klinm Udimerket Anledning for en
dygtig Urmager til nt trcende ind i
en allerede etableret og lønnende
Forretning. Den nuvoerende Eer
maa opgive den Paa Grund af Ven
svagbed. Om ncermere Oplysning
og Salgsvilkaar bedes tilskrevet
Carl T. Johnson,
Selma, Cal.
-
ter til at dyrke Jorden er Aarsak
til Salget.
Erik Knudscn,
Havclokkz Nebr
Mark!
Mcddclclfc er netop modtaget
fm Dmmmrk onl, at Almanakken
»Bei nyc Aar« var fuldftændig udi
folgt, iuchn vor Bestilling ankom
Vi scr cis sanlcdcss Ude af Stand til
at sknffe Bogen, og vil paa Festlan
gcnde tillmgcsende de modtagne Bo
lølr Vi bar imidlertid bestilt et
mindre »Er-Hi af Dinkonissestiftels
sens Almanak for 1909, som, naat
den kommen vil blive sendt til dem
der ønfkcr det.
Danifh Luth. Publ. Hauf-,
Blaik, Nc-br.
Ungdomsliv.
As Olfert Ricard, Generalsekretæt
for siristelig Forening for ung
Mæntx Bogen indeholder Tanket
og Meninger, vmidet und-er 14
Aar-s llngdomsurbejde, fremfat for
unge, danske Mænd fra 14—15 Aar
og derover.
J n d h o l d:
Tit Land,
Tit Hjcm,
Din Fritid,
Tin Kamp,
Din Gctning,
Dinc Ord og dine Tanker,
Din Karakter og dit Ydtr.
Din Herre og din Ftelser.
Om Nadveren,
Om Hedningemisfionen,
Om Bibelen,
Om Bøn,
Tanker til sidft, et Syn.
Bogen er varmt anbefalet af
vcsrt Samfunds Præster og hat Vas
ret anmeldt i »Danskeren« of Pastot
Kr. Anker. Køb den og udbred deu
blandt de unge.
180 Sider godt indb. Prig soc
Dau. Luth. Publ. Haufe.
Blatt. Nebr.
Danish Like in Town
and country-.
Opmævksourhadm heult-des I
dmnses «yptpevl«ige Bog for vor W
Ungdotw
lDet vil væte en passewde Gase
for Forældre ast give detes Bitt-.
om Børnene ønsier ai lese om der-c
Forævdres Fødeliand paa Engelf
ngm er paa 266 Sider, sint nd
styret med many-e Jllustrabisonet es
eleganst iwdbunden. Priisen et nett
81,30 frit tilfendt.
Danifh Luth. Publ. Haus-,
Blair, Nebr.
Skolcdirektionsmødc
afholdes Onsdag den 20. Januar
1909 Kl. 10 Fmd. paa Trinitatis
Seminarium Alle Medlemmer be
des give Møde.
Pan Direktionens Vegne.
C. C. Kloth, Fmd.
Missionsmødc
ufholdes, om Gud vil, i Ebenezer
Menighed, Audubon, Ja., i Dagene
28. — 31 Jan.
Præsterne A. M. Nielsen, F. An
dersen, H. Nelsen og P. Rasmussen
har lovet at prædike.
Møderne begynder Kl. 71Xz den
28· om Aftenen.
Alle er hjertelig velkommen!
Paa Menighedens Vegne
G.B.Christiansen
x
Wu.
Den 27. Jan. 1909 agtet jeg
ved offentlig Auktion at fælge min
Form beliggende 2 Mil Øft for Ray
mond, og 4 Mil Veft for Davey,
Nebr» i Section 34, Little Salt
Precinct, Lancafter Co.
Landet bestaar væsentligst af
gammel Græsgang, og vil blive rigt
Farmland.
Alderdom og Mangel paa Kurs
! MMWMWWP chxkj«·i’·’ «
Ssstor Häng-Tretet
Dansk FåmikieBåbeL
Pragtudgave med Thorvaldsens Billeder.
Its-T- - — »
UMMWMLWMWWMWWMWMMWMIMMMMWCMWWEMWWWWMWTWMWWYM s " HMWW
ssA 's
s
M
« F. ’. j".""-""·L"-«.". T- « - JJTTUITL TLWJ
«"T-s, D. Amerikansk Marotko med »
. Guldsnit, forgytdte Sider og ,
Ryg .......... . ...... Its-äu
10, D. Amer. Marokko. 889 O.
12, D. Jndbunden i ameritmxct
Mart-km med Guldfnit. Den
indcholder Konsordants til
det gamle og n-.1e«Testament;
vor Herres Ligneljcr Austre
tede; de hemmte Villeder af
misqu og yans Apostle, fra
Ta Vmcis,,RadVeren«; et ele
9121111 YEgtskstubsbeth oxx Fa
miltcreqch de lj Bud og
Judex-Joc- jmukt iotorc:·ede;
file jorrrxuugc tromausfe
Pladcr stuzsrcnsic Tod«-ruck
lek, kodin Oscrcmouier o.s.u.:
helsidcsz dian I Fawcr ; Pladszs
tu Fa11115-efos.p,zrafier o.s.o.:
rigt udstyrex nicd mange yet
fides Gravetiugkt If Gustav Doke vg andre hemmte Rimstncre. Dciine og alle
fslgende indehoxder Holmboes illustrekede Bibelordbog ................. Wo
13,1). Ametitansi Morokto, med forgyldte Zwei-, Ryg og »Es-nie For »den ovens
ftaaende indehsldec denne en illustreret Vejlednmg ved Lccszznmgcn of vaeienz
Bsgerz Hofmans Galleki og originale Jllustrationer til det uye Testamqu
Billet-er fta Fotograsier, nylig tagne i det hellng Land: jetsten tjgt jarvede
Tegninger. fremftillende de vigtigste Begivenyedett vor Frclsers Liv; en Rcetfe
as bibelste Jllustratiouer af mærkelige gammeltestamemlige Begivculgcder, bi
belfte Oldjager, bibelft Natukhistoric, gammel Skik og Brug o. s. v.; en eFor
cringgplade og mange flete helsides Dore-Gravetinger end den forcgaaendr.
En f«.-rtrjnlig Bibel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................. 11.50
14, . Nsdt Ruslæder med fuld Fokgylduing. Rig og tunstuerist Jnovcnding.
Jndhold iom Nr. 13 ..... . . . ...... . . ............................... 12.-;:u
15, I). Tyfl Marokta Fuld Forgyldnjng paa Sider, Nyg oz Snit. Nu
iymbolfke Udjmykninger. Endnu flere Tore-JE!11;:rats.onc1-; talrige, ringt-te
Sidek med inbelste Jllustratwnerz en Pro·i.scsid-.s uj bis-! our mte Tod« Us
gentjnn issvarhclem fra de: 4de Aarnunxrcde Tci vorige thdhold sum
- ovcnstaaeude. Ei særdetes pragtiuldt Vært 14.00
Dani..,h Luth. Publ. Hause
’ ,. JI . .
Bad-. .·..L-k.
" I 7 TTU THE-UNBEHIka