n
..Vankkeren".
It bnsmmpnfsia Nnbeds- oa DAM
ninasbsnd km- M dansk Zoll
i A m eri kn,
ndssiws If
nAXIsn r sssrn Isrsnn anCTsT
Pfad-, Akt-Inn
»q,«mvss»csn« Ich-»m- Rmr THE-dass naFnsbitsw
Nrfä Dr, Ihr-»Nun
i dv Ists-Ist EIN-sp- ELW UNMM ZLAN
Vlndet bctnlesä f III-End
Vesiillivm, Neman Adwäfisfsrnnbsinn Vq
ande nnnnnpvdp Pfad-f nd«e?5s-i«-Ek
DAYICU LI’T"· PUBL. IIOTNFL
Plain Ahn-«
Nmsskmrt A. M Rade-sind
Am- Tidma m ,,-«»»sk»»s«s Ins-W
Nfbm1b13noer· Knsresvvndesnrer on VII-»New
as enbver WH, heb-E rsdTOELsprptk
Cl. M. Indes-Mk »Hast van
Empde nf Rlsiir Pncfnfsicscs AS See-nnd
elacg mnttmx
Ailvprfiqina Rnfpc made known nvnn
avplimiiom ·
J Tsffwfde n« Urmplspassssabssder nisd
Mobmnplspn brdpä man Ham- fil det sssbliae
Vossnasspn Sknsdp der ikke bswlve, bebe-s»
man benvende sig til ,.Tankkeren«s»
Kontor.
Naar Ort-ferne bsnvsnber ssa til Wolk, der
uvekteteri Vlndef sntm for at købp boä dem !
eller for at fcm Dvlnänina om def Weste-ede,
bsdpä De nltid nmmle, at TO san Arn-Mäsk
mentes i brtte anu Ost vil vix-re til gen
sidig NUM.
Præfidcnt Roosovelt er bleven
valgt til Æresprassidcnt for den ame
rikanske Bisou-Klub. Mon ikke en
Bisonokse vil vccre et forholdsvis
tamt Dyr for Præsidcnten, naar
han kommer tillmge fra siu Afri
katur? ».W H« 1
Der skrives til os fra California,
at flere Eountier derudc skal holde
Fcellesmøde for at overveje, hvad
der kan gøres for at forbedre Folke
skolen, saa den ikke skal opdragr
Ungdommen til at blive daarligc og»
uærlige Mennefker. Man har Øjei
for god Moral men desoærre ikkeY
for den eneste Kilde for fund Moral.
Vi heuleder vore Læsercs Opmærk
somhed paa den Sag, som Forman
den skriver om: ,,Langfredag som
lovhjemlet Helligdag.« Der er mep
pe sntigen Kirkeafdeling, der fom den
lutherske er skikket til. at virke for
denne Sags Gennem ørelse. Jesus
Kristus skal altid førft og fremmest
forkyndes jom ,,Frelfer og Farin
ner.«
Tilskuerne i Senatet har været
Udmærket fornøjet over Begivenhe
dernes Gang i de sidste Dage· Se
nator Tillman har da ogsaa affyret
saa drabelige Salver basde mod»
Præfidenten og ban: Kabinet, san
man skulde tro, Prwsidenren og Mi
uiftre var fcerdig for lang Tid sidem
men her — som altid Viser det fig,
at grove Ord ikke er nok: thi de
flefte er faare fkeptiske over for Till
man
Hvor Begrebet Ære dog er rela-!
tivtl J sidste Nummer af »Danske-I
ren« meddelte vi om Uenigheden mel
lem Italiens Regering og PavenT
angaaende Hjælpen fra Udlandet.
,,Æren fordrer«, siger Regerin
gen, ,,at vi skal klare as selv. Vi
kan ikke være bekendt at tage mod
Penge fra Udlandet.«
Paven synes, det er idiotisk, og
deri giver vi ham Ret. Hvad vil
de Vcere naturligere end at rkekkecjaaw
den ud til en Broder i Nød; men den
diplomatiske forlorne Ære forbyder
at tage mod en saadan Haandl
Mon Miraklernes Tid er forbi?
Nejl hør blotl En lille femaars
Dreng var den Morgen, det frygte
lige Jordskcelv stete, blevcn begrasi
Vet under Ruinerne iByen Reggio.
Da Trenqens Fader faa sit Hus lig
ge i Rainer, troede han bestemt, at:
Sønnen var drcebt, og ajorde fig;
derfor inaen Umage for at føge ef
ter den lille.
En Kone, som passerede forbi
Hulet troede, at hun hørte et fvagt
Skrig, men da dette snart forftum-i
wede, tænkte bun ·ikke videre derosj
ver. Eiter at Konen bavde foretaaets
en Reife til Neapel, reiste hun til-Z
baae til Reaaio, oa da knm harte
om manae mcerkeliae RedningerJ «
meddelte bun en Oberst, hvad hun
bavde hätt. , Z
Obersten begab sig fix-als til Ste
det og kaldte Ined l)øjR,os1, og da
lJan innre-L-, han horte en suag Lyd,
gad lJan Ordrer til at degnnde Red
ninnkarliejdet Resultate-l Dur, at den
liile Gefiel fixni for T.1·11e11—:s«»«1)—r»,
lkiddrpan ljan dragleszs til sZospitaleH
lnsor lnn nn er alle-J siceledasnge
Ta’llt·, us den ljlle levede eftel i 1«l
TUe at lmoe merkt levende begra
Vet!
. -..·-1-- ---.--—— -—-——
churigne Dunkel-.
Cn Revolution og to gumle Bcnncr.
C en tidligere Artikel har vi
gjort opnnerksdni paa den Fute, der
truer Verdenszifreden fra Forboldene
i Persien ·
De sidste Efterretninger liekræfter
denne Anlagelxe
Sagen er je den, at Persien
eerr jin Beliggenhed let kan llliue
en Tunileliold melleIn de :llchgter,
der er frei-link interessierede i Quer
l,··erredønnnet ved den persiste Han
bngt og det indiske HAV. Fra E ng
la n d holder Inan del-for et vangent
JZje Ined Pe1«sien, og Russland er ——
sierlig efter at detsz Forsoa paa at
staffe sig en ist-sei Havn i Lsrssisien
miolyfkedeii i Reigen Ined Japan —
« til at fe sig om efter en andeu.
Hund kunde da vlive lJeldigere for
denne Ztormagt, end onI den tnnde
faa en varig Jndflndelse paa de
persisle Fordele
Vltter og atter har de russiske
Stormaznd forsøgt under evaiske
Forviklinger at faa fat for Alvor i
Persien. Lg under den forrige per
siske Ehah var det Rusland fom
spillede første Violin i Teheran.
Senere gjorde England faa stier
ke Jndvendinger, at Russland blen
mere forsigtig, og siden Ruslands
Optaqethed i Krigen Ined Japan
Vandt den engelske Jndflydelse at
ter Rande. Tyskland er nn vg
saa fremtraadt paa denneSkneplads,
hvad der hienger samtnen med Kei
ser Vilbelms Jndflydelfe hos Kri
stenhedens gamle Arvefjende —
T n r k e n i KonstantinopeL
Paa Grund af de tyske Krav paa
Jndflydelse iLille-Asien fandt Eng
land og Rusland hinanden og slut-—
liede en Overenskomft om deres For
hold til Persiem at ingen af dem
vilde foretage sig noget afgørende
uden fælles Aftale
Dette er,« hvad man i det diplo
matiske Sproq, kalder »Anerkendel
se af faelles Jnteresse-Sfcere«.
En af de første vigtige diploma
tiskie Meldinger i det nye Aar, gaar
netop nd paa, at det ser trnende
ud ined dette Forl)old mellern Rus
land og England·
Som bekendt har Persien i det
sidste Aal-Süd været leeinsøgt af
fvaere indenrigske Uroligheder. Re
volutionens røde Fane har oæret
l)ejft, og den svage Shah har snart
søgt at strannneDøjlkrne snart at MS
ne dem. Følgen heraf har knn vie
ret, at Revolutionien fik endnn Insere
Vind iSejlene. Sligt er jo det bed
ste Etof for Jndblandning frn de
interesserede Magters Side. Te
rusfiske Diplomater i Teheran har
da ogsaa bennttet den gunftige Lei
lighed J en Henvendelsse til de
britiske Agenter i Persien foreslaar
Russerne, at begge Lande skal gøre
Forestillinger hos den persifke Re-.
gering — hvad deri Virkelighedens
vil sige det samme som, at disfes
Mather skal søge at faa den udøven-j
de Kontrol over Persien ——- i hvertF
Fald indtil de revolutioncere Kræf-»
ter er tøjlede
E
— ·- — !
Det gælder navnlig de store,·
ganile Byer Tebris eg Jspa-;
han. J denne fidfle er de revolu-I
tionære nu Herr-er, saa de persiske
Autoriteter hat niaattet føge L-)
i de derværende britiske og rusfiske
Konsnlater. Og Konsulerne har at
ter sendt Bnd tilTeberan om Hjælp,
da Situationen er farefuld.
J Tebris har Jnsurgenterne jo
lcenge været Herren De hat gjort
fig rigtig hfemme der, har opkastet
Forskansninger og mener, at de faa
ledes skal kunne holde de perfiske
Soldater, der er nndervejs, Stan
gen. .
Dette fer fo nd til at kunne blive.
til alle Haande «
Men nn kommer det mærkelige:
De ennelfke Divlomater nceater —
i bvert Fald foreløbig — at bfcelpe
,—— H
thnnw nnd dUionnwim Juwk
vention Tot er atter den indbykdes
LUisnttid, der staat Dug VVD
Lingland Inener, at Viusland kun
vil hanc dete deanx) tU at UDUIUAC
Perjiexh san der kun bliDe Lejlkxihsed
til at gpre Persien en ,,Tje119ste«
— selvfplgelig paa jannne Bis«, sum
Russland isin Tid gjorde Oslrig-Un
garn den state Tjenestetned at un
dertrykte LDprøret der. ;3niod en pas
1ende LHodjgnreUe, naturügois QRen
Zet er anhenbart—3agen Ined denne
inudtaareuej der er (anland saa
niiItceIikelig.
Jkte furdi England plejer at get
rC noget sont heut nden en passende
(HndtgøreUe. 'Tertil er «Briuen for
Itieaet af en KrwmmerSjæL
Ikcii hnn øknfer ikke» at Hinsland
stal aaa og faa (HodtgnreUer Paa en
Egn spntdmi pasisse nm nær dd
Iwosige Jndnn.
Der-for teuer England Ined at gi
Ve sin Tilslntning til de ,.uegennyt
tige« russisse Forestllünger on1 at
nn er det Tiden for dem i Fcelles
stab at interoenere i Persien i
Og hvad Vll st Tysiland enddaä
sigeP Der er ikkse for ønit et For-l
hold mellem Tysken og Briten i
Forvejen.
Det faat dog vcete med Englands
Cwundesonidetkan. Snkwrte
at «sersien umnligt kan Vedblive at!
ekssstete, hvis det saaledes vil ligge;
i Splid med sig selv. Der Inaa do«
lslive Vytte for en eller anden. Ogl
det hat jo ikke,— som her i Ameri
ka —- en Onkel Sam til at sitze:l
»J« man gerne gøre Persien noget
gndt Inen J Inaa ikke tage noget
Land-Omraade fra l)ende«.
Saadan en Onkel findes ikke i
hele Asien Og derfor er England»
bange for at lade Rusland faa enl
Anledning til at sende Tropper ind
i Persien
Der skal ofte en hel Krig til at
faa dem ud igen. Det ved England
ja meget godt fra Russland-Z For
l)old til Kan og Mansjuriet.
Med tidligere Erfaringer for Øje
skal man ikke vaere forbavset, om
Verden ien Dag vaagner og findet,
at Russerne — trods alt — er godti
inde i Tkrsien, og endda sendet
lcengselsfulde Blikke ned til den per-(
fifke Havbugt, hvor de gllerede «
Aar tilbage, da de hokdt me4 E« -
den afdøde Shah, har opmaalt en
bel passende Krigs-Havn. Og den
fryser aldrig til
Vidførle
Langfrcdag som lovlig
Helligdag
zur Tiedlikkiet er der en Bevægel
se oppe blandt Lutheranerne i Sta
ren Iowa for at faa Langfredagi
fastslauet af Vor Legislatuy som enL
suerlig Helligdag.
th en suadan Bevcegelse, om denz
ellers kan opnaa det forønskedse Re
sultat, Vil glcede alle danske Luther
(!11e1«e, det føler jeg mig paa For
lmand forvisset om.
Lmigfrednq, sum en speciel Hel
ligdagl Kan det vcere muligt, at en.
saadan Begivenhed ikke skulde glas
de vore Hje1·ter, Hjetn oq Menighe
der, nei, det er utoenkeligt for en
fand Lutheranerl
Langfredag, denne Stordag, med
det verdensomfattende Fuldbragts
Evangelium — den Dag da Verdens
Skcebne blev afgjort, den Dag dar
det uu skulde begynde at lydie med
inalmstcerke, men dog med lifligc.
Klokketonen i
»Alti11g er rede —- kommer til J
Vryllup« og ,,se jeg har stillet fors
dig en actben Dør!« Sulde en san-I
dan Dag, fastsat sum en scerlig Hel-;
ligdng ikke glcede os? Bis-selig! :
Past. N. C.Br1m af Den fort-ne
de norske Kikke hak titsendt mig eni
Skrivelse om denne Sag og med-.
deler at ligncnde Skrivelser er um
sendt til alle lntherske Zamfunds
Formænd her i Staten Jowa om et
kraftigt Samarbejde for Sagens lyk-»
kelige Gennemførelse.
Endvidere meddeler Past. Brun,«
at der til ham er indløben ,,begei
strede Svar« fra mange, fordi Sa-·
gen er taget op til et Forføg ogZ
efter hans Formening er der Ub
sigt til at det skal lnkkcss. i
Et dyqtiqt Leqislatur- Medlem
Prof L H Bos, bar lovet at frem-.:
freqae Saqu for Leaislahiren z
iaar den er bleven qrundig forbe-;
kedt
i
H—
Til en saadan Forlieredelse heiter-.
at faa san man-ge llnderslrifter seinl
Muligt fra alle lutlJeIske Profe:farer «
Priester oa :).1i’eniglied: niedlennuers
af Staten Iowa. :
J dette JZjeIned Vil· der liline um«-!
sendt i en ner Freunid Lister tili
Underskrift rundt i allc lntlieeskes
Menialieder. (
Artiejder Inaa udføresj lmrtigst
mnliat on Listerne sendes tillniae til
Past. N. C. Brim, Laie :Ulill—:«, Ja.
Tet er mit Haaly at vor-c lntliersfe
Priester Da kllkenialieder i Etaten
Jowa med stor Interesse oq Gliede
til stille fix-« i Zeidsen for Tilibejdetski
hurtiae Genneinførelse
J broderlig Dctbodiqlied,
G. B. Christianfen
Naai Pkæftcn fald r
igeuncm.
Oversat fra »Lit Tig.« af
Mer J. P. Nielsen
Redaktøren af Chicago Bladet
.,,Jnterior« skriver saaledes om den
ne Sag:
Naar Prassten faldcr igennem, er
det scedvanligt, at Menigheden stil
ler sig af med hani og faar en an
deu. Og da han kun er et Menne
ske med et Arbejde for et halvt Du
sin Overmennesker, er det ungen
lunde sikkert, at han før eller se
nere falder igennem paa et eller
andet Punkt.« Redaktørens Akt-in
de er ikke til P1·crsten, der falder
igennem men til Menighcden, der
straks giver haIn hans lesked Til
den siger han bl. a.
»Det kunde licere i sin Orden,
hvis Præstens Arbejde faldt i en
enkselt, ganske besteint Retning, og
han saa der viste sig uskikket, saa
kunde man have lovlig Grund til
at sige, at han havde taget fejl af
sit Kalb.
Hvis en Snedker ikke kan fwtte
Breedder sammen, maa han hellere
gaa og skovle Kul. At scette Brced
der ordentlig samtnen er en Sned
kers særlige Gebet. Og saadan er
det med dse fleste Stillinger; de fal
der indenfor sncevre, vel definerede
Linien
Mut ikke saaledes med Prcesten.
Hans Arbejde findes langs Hut-dre
for stellige Linien og det er nd
vxer al Rimelighed at deute-, at han
skal gaa frem med flyvende Fane
paa dem alle.
Tænk for et Øjeblik grundigt og
cerligt over, hvad en Præst bør
gøre og vcere.
Han bør være en god Taler. Jk
ke blot klingende Ord men ogsaa
vægtige Tanker. Han maa abso
lut viere en Tænker. Han maa væ
re i Besiddelse af en Mængde bog
lig Kundskab: Teologi, Filosofi.
Historie, og lignende: men det gaar
aldrig an, at han læser hele Ti
den. Folk vil ikke taale det, om
han ikke er ligefrem — paa lige
Fod med enhver af dem.
Og Nutidens Prcest skal selb
·følgelig være en Organisation for
ftaa at sætte Hjulene i Bevcegelse,
faa de dertil bedst skikkede Folk fat
i Gang i det mangesidige kirkeliae
Arbejdex han man vcere iBesiddelfe
af en Generals Overblik, men ikke
drister han fig til at bruge en Gene
rals Kommandostemme han maa
stnre gennem sin Odertalelseskunft,
cg det tager en urimelig Mienng
Overtcklelse
Priesten skal ogsaa have et sknret
laugtskuende Foretningstateut for
ct holde Kirkens Pengesager i Or
den; men fremfor alt maa han viere
en Llckndens Mand, skønt han paa
ingen Maade niaa befindes at iiakre
for meget af en J.dealist Folk Vils
ika høIe paa ham, hvis han ikke cr;
praktisk. :
Se san, hvilken Vnnke af Einen-·
skaber vi har. Vi kunde faa en Tag
fører, en Politiker, en Forretningsi
mand, en Lærer, en Foredragsliob
der, en Forfatter, en Filosof, ens,
General ud af den Sammenscetsiinc5"
og endda have Egenskaber tilouerstis
til at dele nd til en hel Del Ellen
nesker lige fra Huslcegen til Kisse
tjeneren .
Og dog tror en Menighed, at den:
her ,,leiet« hele denne Mnanoldiq-I
bed iPrtesten og venter at bøste Vor-i
del of alle disie qunskciber, alt
sammen fra een Mand.
Men det aaar ikke. Paa et eller
andet Punkt i denne Sammenieet
ning venter Skuffelfen Er Præ- I
F P
sten en god Præditant, er det mere
end sandsnnligt, at han inangler
noget i Ilietning af at mer-.- en Leder.
Lr lIan en mild, kærlig Person«-g
l;ed, gaar det sum Regel ud over
l)an—:- Ernte sank Taler. Er han en
ivrig Student, saa er ljan ncaajte til
Gengasld kejtet og uvelerrlpsoIn over-I
for Falk. Er han en liviig og nn-:
derlnsldende ,,xiaunnerat,« giver han
Inaafte d t Jndzrntp at l)an ikte stif
ter Iet dnvt hverken aandeligt eller ;
intellektuelt Man stal not Updaqu
en svaq Zide anLs l)aIn. l
Zaa ei Spøigzntaalet: Hvad Dil
illieniglJeden gpre ved Ledagelsenh
Oa den nne Priesr vil jo ogsaa hanel
sin Evagyed Redaftøren formt-t
ter: ;
Lq J gjorde storllret 1nod9jkanden,l.
J dren hart. Jngen Priest sknldH
vijeis Døren af sin Menighed paa:
Grund af en eller anden Inang
lende Egenskav Der er fiie qude
Wunde foi en saadan Freniqang:
1naad-: hujsz l;an er doven, letjindig,
egenkaerlig eller 11rnoralsf.
Manalei en Prcefr Hiederlighed,(
Zelvopofrelse Flid eller almindeligå
fund Menneskeforstand, er han ikkex
skabt til at vcere Prcest. «
Men alle andre Manaler kan aInÄ
dress. Mange kan Præften selv
crndre; men de Mangler, som han
enten ikfe kan æ11d1·e eller ikke faar
asndret, dein niaa sllkenigheden tage
jin Af
Hver Menighed skulde, naar den
faar en ny Priest, nøje iagttnge
l)cnn for at opdage, hvor han vil
falde igennem, ikke for at faa noget
at klage over — Gnd forbyde det
— men for, naar Praesten falder, at
den da akkurat ved, hvor den skal
tage fat vg hjcelpe ham.
Hvis Prcesten viser sig upraktisk
i at organisere, er det Tid for dein
af Menighedenk der har scerlige
Evner i den Retning at træde til
og tage fat.
Er Prcesten en Dumrian, hvad
Penqesager angaar, saa lad de
Mcend komme frem, der daglig har
med Dollars og Cents at gøre, og
løfte Pengebyrden af Prcestens
Skuldre.
Er Præsten kejtet og tilbagehol
dende, hvor det gælderat tage sig af
fremmede, saa tiltrænges de Folk,
der af Naturen blev begavet med
Frimodighed og Takt. «
Hvis Sendagsskolen slceber i det,
eller Bønnemøderne er tørre, og
Prcesten ikke synes at vide sit le
vende Raad, lad saa Menigheden
selv tage fat i de Grene af Ar
bejdet
Hvis Præsten er en daarlig Taler
—- ja, det er vanskeligere for en Me
niglyed at ndfylde den Mangel, af
den Grund burde ogsaa Præsten
sasttc al Kraft ind paa ikk e at faldej
iaennem paa det Omraade; men selvj
der kan en levende Meninghed gøre
noqet for at cendre Mangelen J
De kan lytte nøje efter, det op-!
Innntter Præsteti De kan rose hansj
mere fremtrædende gode Egenfkaber:;
det anfporer ham til ydesligere An-«l
strængelser. Te kan hjælpe ham i(
andre Dele af Arbejdet og saalede sl
qive bam mere Tid til at studerH
De kan give ham Penge til Bis-ger-l
og til at rejse til Weder: det vil
give ham nye Jndtryk. Qg de kan
bede for l)am; Gud alene ded, hvor
meqet det vil hjælpe. ;
Til Slut en Regel for bver vacH
gen, Virksom Menighed: Negn medj
Præstens Evner som hans Jndsats. i
l
l
l
i
Rean med hans Mangel paa Evner
fom din Jndsats.
Kære Niels Kær!
Der er noget, jeg har gaaet ogZ
tænkt paa i lamgerc Tid, nochtx
jeg gerne lede have andre til at
tasuke paa, Innligt til at drøftc.
Derfor vil jeg her komme frem
med Tanken til Dem, min fortro
lige.
Det er fortrinsvis angaaende Ar
bejderforholdene. .
Hvor mærkværdigt, at man kan
blive ved over hele den civiliserede
Verden oa i Aarhundredek at drøfte
dette Spørgsmaal uden tilsyneladen
de at komme dets Løsnina nærmere.
Lad mig ftraks siae, at min Som
oati er afajort paa Arbeiderncs Si
de. De burde have det liaesaa godt
E Livet som andre Mennsfkcst
Jkke at alle absolut fkulde bave
Tige meaet. Alle kan ikke udrette
"iae meget eller fylde liae betydelige
»
Stillingeix Felgelig heller ikke for
ijeue lige Junge-L
Men ent)ver, der uil awejde og
brugc de Untier ug mit-Heis, Eta
Urren hat udruiiet hanc med, lmrde
liaue sit ,,daglige Brpd« Enden Be
tyluriug, syneszs jeg.
sa, jeg nackter unk, .1: yet sup
Pcr en Lel Melleuitauker iud, meu
jeg stal not komme til Haue-drau
ten.
Man Bei-den er paa rct Spur til
Ueistiitig af Spdrgisniaalet out det
rette For-hold mellem Kapital ug Ulr
lnjdeZ sog er lige ved at toiule
un det. ·
Ter er un Llrliejderfareningcri
ne. Hur de gamiet Arbejdernes
Zag; sog tvioler itte onl, at manae
jo Vil svare befrasfrende paa dette
Spprgcsmaah Lg alligevel — —
Maalet er de da langt fra at have
naaet.
Arnejderforeningernes ftore Be
t1;dning sfulde jo viere, at Arlsejders
ne Ved EiliglJed kunde gøre Strike
og derned toinge deresz Fordringer
igenne1n. -Men hidtil er det sjcrls
den lykkedes at føre en Strike til
et for Arbejderne gunstiget Udfald.
Arbejdsgiverne eller Kapitali
sterne bliver langt lettere enige end
Arbejderne.
Saa sættes Lockont imod Stri
kc, og det ender gerne med, at For
ljoldene hellere bliver værre end be
dre for Arbejderne
Det bar jea tidt trenkt over ng
arimdet paa, og faa er det, jea er
kommen paa en ny Tanke, eller vg
saa jeg skulde siae, at jea bar taget
en meget gammel Tanke op.
Er det Umagen vcerd med alle de
mange Reformbeftræbelser2 paa —
det gamle Grundlag, vel at mcerke.
Stødet fik jeg forleden ved at lasse
en Bog. Da kom det til at ftaa for
mig, at det enefte vcerdige for os
Kriftne at arbejde paa, det er, at
det enkelte Menneske kan komme i
Gudsforhold
Sker det, saa rettes alt det andet
ud derfra.
Langtfra har jeg nrget imod, at
de styrende retter paa Forholdet, det
bedste de kan. Det er deres Pligt.
Ligesom med Ægtesk skilsmiss
se. Her maa de styrende c vor Tid,
ligesom Moses i sin Tid, tillade
meget for Hjekternes Haardhedg
lSkyId
s Men vi Kriftne for vor Del maa
bestemt hcevde, at det derimod gcel
der om de haarde Hierters Synderi
knuselse og Blødgørelse
Lignende i Arbejderspørgsmaalet.
Vi maa tage Sigte paa Hiertet,
hvorfra Livet Udgaar.
Lad den verdslige Magt tumle
med de noervcerende Forhold, som
den kan.
Lad kloge Hoveder arbede med
deres Teorier, saa lcenge de har Tro
til dem.
Vi bar andre Teorier, andre
Lrerdomme, som er hævet over Al
Verdens Læresætninger.
Vi bekender Tro paa Gnds Ord,
og til denne vor Tro bør vore Be
strrebelser spare.
Det gamle Gudsord: »Du skal
elske din Nceste som dig selv«, vilde
med eet Slag rette paa alle For
hold Mennesker imellem, am det blev
efterlevet
Lad Arbejdsherren begynde med at
elske sine Arbejdere som sig selv, og
lad faa Arbejderne følge hans EB
empeL Der er ingen Tvinl om Uds
faldet.
Men naar jeg faa ncevner G u d s
fo rbo l d et, saa gør sea det, fordi
jeg ved, at det nytter intet med det
blotte Kristennavn
Skal et Mennefke Virkelia komme
til at elske, faa maa ban komme i
personligt Forbold til Kasrliabedens
Kilde —- til Gild, som er Kaki-lia
bed.
Oa skyldes ikke netop de Frem
skridt, der er gjort paa de forfkelliae
Omraadeh at det ene Menneske ef
1er det andet er kommet i Gudss
ferhold. ·
Paa modfatte Side: Skvldes den
Fordcervelse, der paa de forskelliqe
Omraader griber om fig, ikke just
den søraeliae Virkeligbed, at Men
ncsket har forladt sin Gude
Det er jeg kommen til for Alvor
at tcenke paa, oa det skal altede mig,
om De ved Leflighed vil udtale Dem
bekom.
Er det ikke netop det, vi Kriitne
fkulde stette bele vor Kraft ind paa,
at vi selv maa have vort Gudsfors