IndTijuatfd
Hadcrslcv — Paa ulovligr chc.
Ølhandler ljer i Byen savnede
fokleden Morgen, da hun vilde til
at køre ud i Byen, 2 Flasker Soda
vand, sum havde staaet i Vognen
im den soregaaende Dag. Han fort
Wurgte hos sin Familie-, om de var
Lileven folgte, hvilket de imidlertid
Jfke dar. Ølhandleren tasnktc saa, at
der kunde Inaaske vacre en af hatt-J
Vekendte sum havde taaet Flasferne,
Ja faa blev det udk dpklm«et: nein
de var og dlev dorte. For noale Ta
gi- siden sdrsvandt der saa 2 Flasfer
Jsjersk It k) n beaundte lsan at spc
Euere oder, lmmdan det fnnde bmnae
Trumnen En Akten da ban dar tids
Lin fwkdia med sit :’-·:«!1--;de i Kuck
ice-!- kixs Vilde ana ind, lsørte lmn
cualc pn le Ved Portenx ban traf
Pia nn tillmae fnt mn nmliat at hin
Z« ixvdaae den an.1des11lde Forssunu
:i:: as ddennasonte Flaifctx (8«—smis·te
Isaria, der kenn en Drena lissektde ou
ch« Naardem her staar neu-ZU fle:«e
Zikaskser Ined totnme Ilslsskedx Inen
s:;’dte var der inaen af. Pisa Tillus-—
gedcnn sknlde ban til at er ersc- Isde
ienx so der Nr flere Jupiter da
Inn lnmde alt-IT «e saaet to Baker on
(-.s« Hasen, min i det sannne kdm
E bandleren frsm fra sit ZEjnlefied
Ig tun-« rennen i Kraven N n mont
te ban med ind da fdtestilleis for »a
njilien Gan tilstdd da oasan at bade
Mart de andre. men var blenen for
Tedt dertil as andre Trenae Adam
kren ldd hanc denne Gang slippe
ned en Advarsel og snrmanede ham
ri: ikfe at gaa paa disse ulovlige
Veje
—?)icvolverumuden fanget? Der
Fit· er Nimm at den Person, der ved
git et Nygte at den Person, der for
Eeden Midnat havde olietsfaldet flere
Banne Paa Ilarøfimd Landevej nied
Revoluerskud og senere foretaget Jud
krndstyveri iStarup Prcesteaaard,
dar bleven arreftereti Vamdrup.
—- Bcdragcri. Hos en hervcerende
Handlende indfandt sig for nylig en
Mand, som købte adfkillige ched
ningsstykker med merk-. Han fik saa
den sædvanlige Seddel til at betale
Teløbet ved Kassen. J den herskende
Trceugsel saa han imidlertid sit Snir
Stil at aaa ndenom Kasse-n, oa i Ste
Kien for Betaling efterlod han kun
wenuasvnte Seddel. Ta Bedraaeriet
«pdagedes, var Monden ikke Inere til
at finde. ;
Tuguheld vcd Olufskcrr. — Ger-!
aingsmanden arrcftcrct. Forledenj
Ists -ZItIaab-.111etuaet fra Ilarøfnnd af:
Spore-: ved Llufiskasr, fordi Spur-IIl
gar stiller galt ok Laasen var brudh
pp·. Oserninassmanden er bleven ar-"
resieret af Politiet. Tet er en Eine
deivend fra Hejsagw Sau er, sann
sc.miodet, gaaet lang-k- med Baneus
ira Eimder Vilstrnp til sit Hieni, vgl
Jette førte til haan Opdaaelse, idetl
sang Ztøvler passede neijagtigt til«
Te Fodspor, Gendarmen bavde fur
det og han tilsiod derefter Das-an
straks.
Hoptrup. F Vcd Fifkcri i Mist
Ded Hoptrup fanaedes en Gang i
Tec. Maaned i et eneste Dræt um
i1«ent 6000 Pund Fisk. Tagen efter
Este-des igen; men da aav det ika
Eint mange. Fiskene er for fiørfie De
Een Brasen, som alle fendtes med
Bauen til Hamburg hvor de folgte-Z
Jed Anktion Te kostede 28 Pg. Pun
Däet Fiskeriet foretages af Bagerme
Tier Freund i Hoptrup.
En daarlig Sen. (Fl. Av.) En
Fing Mand ber i Byen, 19 Aar gam
mel, er paa Forældrenes Forlangen
de bleven arrefteret. Han var meget
sorfalden til Drik og bestjal fine
gamle Forældre,» da de ikke vilde gi
Ie ham Penge til Drikkeriet. Time
kvsterne omsatte han og fortarrede
sqa Pengene fammen med sine Sof
ishr-dre.
Gu anfelig Dampfkibsflaade ligger
ifslge ,,Flensborgs Avis« i Winter
kåje her i Havnen Tredive flensborck
Je Dampere bar afmønstret deres
Randfkab for at overvintre i Hiern
fiedshavnem oa flere ventes, faa
Flensborg vil kunne opvise en San
ielsflaade, som aldrig før — men
nden Fragt. J andre lEsavne ligqer
Dr flere flensborgske Skibe. De af
I- j
’111øustrede Søfolk beløber sig til nag
»lc Hundreder og udgør en stor Pro
fcentdel af de mange arbejdsløse her
ji Byen. l
I
I Skkydstkap —- Et ubchagktigt"
«szcblik. Da Landbolsmand Christian
Schmidt forleden lJenimod Aften
tout kørende fra Styding ad Hiern
«1net til, hørte han, i det han mer-J
imede sig Vojcnsgaards Granplanta-E
ge, et ualmindeligt ftærkt Trav fra«
et si·øretøj, som fra Vojens nærmedes
sig meget l)n1·tigt. Da det var ved"
:I.I«’ørt«et—:- Frcmbrud, kørte han hur
ltjg over til højre Side og holdt der;
« for at forebygqe en Ulyka fra de for
, mentlig lohske Heftcx De tog imidle1«—-l
Iid Fnrten til smnnle Eide, lmor«
Erlnnidt l)oldt,:1kord oIn lmne dein-s
1eloj, Inen resolut i sidste chblif
sit· lmn Gesten oendt op paa Uande ;
Vesiqnidten Voanen fm den lebst-eI
chst wrnede da mod chnnidts Tonn, i
sulintrede hmn bexme Enstrnderith
txt-r ou sonderrev til Oel-J Seletøjet
lnmrimod lmnizs Both der nur lwsJ
»Hei med en Egestannr1e, und-ais Ska
-, ken.
« Tisnlen pna det løbske Zweig-L de
still vorm en Wumdejer i Studiums lap
stt derfm Voqncng buqeste Toll
Htkk silvtes Vde Eunnnenstedet
!
l
l
l
» Ebva —- Jndbtndstnvcri. For
.leden Nat er der hos Gasstqiver on
Hwbnmnd Clniftiansen her i Byen
kforonet et Jndbrndskstyveri. Eftcr
JForlydende bar Tnven cller Tuoenc
fnn fauet noqle Vekikielpenae Tone
lriet er meldt til Gendarmen. Odem
Gerninqsmwndene er, vidcs ifer
l
—-—--———(0-—-————
F Hjcmme igeu.
i As Makic sijctdskM
l
l
diaren og Kriftian sad i Toget, der
ftnlde fore dem over til Kristians
. Fedegaard paa FUIL Here-J lille Dat
itcip Tllne Ulcargrete, fad helt stille,
HlnnL sum ellergs lud Munden lølie
Jlnile Tagen Toge s Rumlen forvir
Irede hende i Begyndelsen, og det
Etlare Genskin fra Sueen paa Mar
ker og Enge, de kørte forbi, blænde
de de smaa Øjne, som var Vante til
en Kcelderlejliabeds og en Bag
gaards Halvmørke.
lsendes Forældre sad ogsaa san
stille; de taenkte paa saa meget,. . .
paa det, der var sket siden deres Bryl
lup, da de isungdommelig Tro paa
at tjene mange Penge, naar de bare
korn til Hovedstaden haltivejs havde
brudt med Kristians Forceldre. De
tkenkte pack de tre lange Aar, hvor
den lille Spiefhdkerforretnina, fom
de bavde begnndt for deress Spare
penge, ftadig var gaaet tilbaae, til
de til sidft stod paa bar Bund . . .
J Stedet for den store, flotte BU
tik, soin de vilde have oparliejdet
Forretniugen til, og fom altid skulde
Viere fnld af Kunden saa at de munt
te have et Par Ekszspeditricer til Hinle
. . . san var det endt mei) den litte,
nmrke Kaslder i en af Vesterbros
Eidegader med Vyens Viel-me til
minder-. Og de Folk hold: ikke af at.
lsetale .
Nøden lcerte efterlmanden Kann
at lave de mcerkeligfte Retter af de
mcerkeligste Ting, thi bendes gode
Madlcwnina satte ingen Pris paa i
dette Knarter, og det vilde nok dg
saa blive for dyrt for disse Kunden
sont foretrak flydende Vater for god
Kost.
— Hvordan tror du, dine Ferkel
dre Vil tage imod os, Kriftiam spurg
te Karen forsagt.
—- Jeg tænker godt, lød Svaret;
cllersis havde de vel ikke skrevet til o:
— Det var faa kønt af din Mo
der at skrive de venlige Ord til mig
i Slutningen af Brevet; jeg havde
1o ikke fortjent det, lød det sagte
—- Havde du ikke, Karenl Du bar
da været den flinkeste Kone, man kan
tcenke fig, og var vi bare blevne paa
Guarden . . .
— Der fer du, du tænker ogsaa
paa det. Det var mig, der var Skyld
i det bele. Havde jeg ikkelprceket for
dia evig og altid, at vi skulde taae
ind til Byen lige efter Brylluppet
— — og tjene mange Penge, lød
det bittert, faa sad vi nu paa din
Faders Gaard og havde ikke ødt alle
de Penae for at komme som Tiggere
tilbage til dine Forældre Hovmod
siaar for Fald, det er et sandt Ord.
— Saa, saa, lille Knien, nn er
det in overftaaet, og Gndfkelovl Han
stng blødt fin Haand ben over ben
des Kind.
Æ H
Lige straksii fik Karen Taarer i
Jjnene, — hnn havde saa let til
Vandet i Dag. Under de sidste Aars
Hamp for Vrødet var Kiertegn blev
ne fremmede inellem dem; hun syn
teszi ncesten, det var, sont um de var
m)gifte igen; saa glad var hun ble
ven. z
— Hund tror du, din Fader hatl
i Binde med os, Kristian?- i
—--— Ja, mn jeg vidste det! Hand
strev jo lslut i det sidste Brev, at vit
flnlde saslge alt, lwad vi hande, ogj
fonnne liewver i Tag til Juleaftenzl
lwis vi knnde naa det. Ovor det,
stal lilive dejligt at holde Jnl paa;
Maul-den iaen. Far bar altid holdt
Af dia Karen Men hvor i al Ver
den fik dn Mod til at strive over till
de nannte lwnr aalt det Var fat medl
ci-:«?
— -- Eer dn — og Mark-n sna incd
szne klare Ljne paa sin Mand —
ni yavde jo liele Tiden sljnlt for dein,
lximr flenit det efterhaanden blen.
TUten nn san jeg, at det aldrig i Li
Uet kunde gaa lienger paa den Man
de. La da det var Inin, der hade
faaet diiJ til at reise, og da det alt
san Var inin Sknld at der herskede
Vitterhed Inellem dine Forwldre og
os, saa thikte jeg: nej, min Pilze-,
un Inaa dn bøie Nonnen Zaa skrev
jeg til din Faden akkurat sont det
var, oa lige to Tage efter havde Vi
Zvaret, og der var hverken Naa el
ler Vrede i det; det fkal jea aldrig
alemine lmm, saade Knien med fle
Ict Stemme
Lille :Ilne :llcargrete Var faldet i
Einm, ng inedenss klaren vnrsomt tog
liende paa sit Stud, for at hnn still
de sidde liedriy tilføjede hun: de
ninnle bliver nok glade for liende der.
. Da atter fnldt beaae i Tan
ler . . . Te flnlde tin-e en lille Zier
dingvej fra Ztationen til Faderens
Osaard — nmn ban selv Vilde hente
dem? . . . Lamon Mckr var raska
. . . Gad vidst, unt den skikkelige,
ksanile Stine tjente der endnu . . .
«(Tkainle Trofaft skulde det lilive rart
at se igenl . . . Og brnne Lotte,
som endoa kendte Kristians Trin og
altid drejede Hovedet ben til ham,
for at han skulde klappe den — den
lune Stald med Køerne, Laden med
Komet, hans gamlngmxner M
hyggelige, lavloftede Stner . . . . «.
Kristian snegsp sia til i Smua at tør
re sine Øjne: han blev faa Varm om
Hiertet ved alle de gamle Minder,
der dnkkede ov oa bilste bam velkom
men igen·
En Tasse havde han Vceret, at han
Var taget fra alt det, souc han hørte
til og holdt af. en Bunde var han,
ea lian lilev aldrig i Livet andet.
Te stoxe Sllkarker med det nide Udfyn,
de blanke, oellmldte Tyr, det sunde
Jlrbejdei den frifke Luft . . . det
Var noget andet end at staa paa Pin-.
de for alle disse inere eller mindre
lnkvarerede Ekcsistenser i Hovedstaden
—— .siai·en, furtsatte han siue Tau
lei- l)alvl)øjt, nenker dn ogsaa paa
Gnarden ?
— Ja, jen, aør, Krislialh scle om
jcg flm sknlde Viere Pige del-, saa
vilde jeg Viere glad, bare ieg maatte
Olive.
. . . Nu vilde Toget snart holde
Ued den lille Station De blev saa
nnderligt benuvede begge tu, det Dar,
liqesom der sad en Klnmp i Halsem
niedens de samlede deres Tøj sam
men.
Firistian stak Hovedet ud ad Vin
dnet: —- Karen, Karm, det er Fa’r
seln, sorn heuter os, og det er Lotte,
sein er for Vognen.
. De første Hilfener var over
stanede. Fluren havde sendt Kristians
Inder et bønligt Blik fra sine klare
Øjne og hnn fil« et kort, venligt
Nik igen . . det lettede fvært. Og
Ane Margrete var bleven præsenteret
for sin Bedstefader og havde slet
ikfe været sky, men straks set smi
lende paa ham, medens hun ftak fin
lille Haand op i haus. Det var Bed
stefaderen, der tog hende paa Ar
men for at bære hende til Vognen, «
medens Karen og Kriftian sendte
liianden et lille, trøstigt Nik.
Det var en stille Fryd for de to
nnge at se de gamle, kendte Vefe
igen. Aldrig havde de tænkt før, at
et snedcekt Landstab kunde være faa
kønt, men da de sik Gaasden at se, «
lwor Dannebrog var hejft, begyndte
Karen aanfke stille at græde, og det
lslev bun ved med, lige til de var
komne af Voanen og hen til Døren,«
bvor Kriftians Moder stod i sin Hilf
tidsdragt Der faldt Karen hende om
-
s —
Halsen og udbrød i Smil og Graad:
Gud velsigne Jer, Mo’r, for den
Gliede J har gjort Kristian og mig«
gid vi kunde gøre noget til Gengæld
for at vije Jer, hvor taknemlige, vi
chr!
—- Saa, faa, min Pige, det skal
vi nok finde ud af. Faa nu Tøjetl
viklet af Jer og kom ind til Kaffen,l
før Vi gaar i Rirke . . Lad mig"
tage Var-net, det var kønt af Jer at
epkalde hende efter mig. .jeg"
stal nok tage mig af l)ende, Karm,l
ji«-g hnr da haft med Børn at gøre
før . . . oa i bedstemoderlig Vier
digbed tun lnm den lille ep pna sit
Skød . . .
J Stnen var der rigtint dækfet
op- med Hiennnetcs gode Sagen og
sur førsle Nnnq i lnnne Tider spiste
Wien on suiirinn n.ed bete-: gmnle,
sunde Appetit, Inedensz de tnlte mu.
ljuorledeså de tre lange Aar var ana
ede inde i den smre By — det nur
ollerede, som nrn det laa san lanat
lsorie Til sidft fnnde Kriitian stille:
— Lg faa, Hat og Mor, Uil
Waren ng jeg gerne have You at bli
ee l)ernde. Lad or- tjene sum Piae ozx
Karl: Inen her ljxsrer Vi til Der Isar
io ikke Uæret een Tag i de tre Flur,
»den at vi bar lkengteg hieni, nie-:
liqe til det sidfle haabede Vi, at vi
skulde klare os og komme lijem igen·
,1ned Posen fnld k1f"«-«ige«:1lten«
Fluren gik til Vekendelse for Jer, ok;
det tnkker jeq bende for. J kan irr-»
lsiun dar tnppert lmnret sit dcrnde.«
. . . . Morkz Jine liinide san
mange Ærinder til Fa’r—js, wedeon
lKristian talte —— on til sidst sagdeH
Fc’r smanleendet Z
— Ja, ja, Mo’1·, du er nuk lich-«
som de snma Verm der ikke fan
denke, nanr der er noget godt. SerZ
J, Karen og 51·ristiati, vi har tienktj
paa ——- lmnks Ztennne bleu dle on»
alvorliq —- at J to sknl blive beni
Vi to qainle ttwtmer til Jer . .j
og til lille Aue Mmqrete Nu skali
J pcere her ,.pan Prøue« i to Aurxs
gaar faa alt, som det skaL og som;
jeq trot, det vil gnu, sua holder Mo’r
og ieg op til den Tid; Vi knn mikr
)i begynder at blive gamle, og
er Garn-den . . .Jeres. Holdt,
min Dreng, afværgede han
Ord-« -..Vi goas ikke paa
-Aftægt, helt aflægs e1; vi ikke, men
vi Vil leve fammen sotn een Familie,
kun at det faa bliver dig der staat
for Styreti Stedet for mig, oa
Karem som reaerer i Køkkcnet. Hvad
siger J til det?
— J sknl aldria faa Grund til at
fortryde det, lød Kristiars alvorliqe
Stemme, nicdens Karen trnkkede siq
ind til »Mo’1·«.Vi skal bestaa »Prø
den«, san J kan viere tjente med
-os. Bønder er vi, og Vønder Vil vi
blive ved at Vcere. Der var dyb Al
vor over hans Ansigt, da han rakte
Fadereu Haanden
— Nu ganr J i Mitte-, Børn, sam
tnen med Fa’r. Jeg bliver hjemme
hos Aue Margrete, sagde Kriftians
Moder, faa fejrer Vi Jnl samtnen
lingeftey som vi plejer.
Lg hcnad den snedaskkede Vej mod
den oplyste lille Kirke, niedens Klok
ferne ringede dæmpet og højtideligt
i den stille Luft, gik Kote-n og Kri
stian i tryg Følelse: nu var de hiern
me igenl
(,,Modcr-3m.«)
Skifteudc Emner. «
Lcnsbnron og Blikkcnslagcr.
J »Politikcn« fandtesz forledeu
In Skildrinq af den mærkclige Leus
buron Løvenskjold, hvis Skæbne for .
In Rmkko Aar siden Vaktc en Dcl Op
sigt, da han blev stillet under Admi- J
icistration. Af Levncdstegningen af- »
trykkes følgende:
Tet hænder dog, at for enkelte er
denne bedrøvelige Tilftand kun en
Overgang. Efter nogle Aars For
løb er Sagerne igen bmgte paa Fo- ·
de, og Lensherren vender atter til
bage til sine Fædres Trunk-. Andre
oplevcr det ikke, men de bar til Gen
msld haft Magtens og Herlighedens
Zødnth faa lcenge det varede. Der- «
imod hører det til Undtaqelserne, at
.-n Lcnsbefiddcr aldriq nnar ind i
sit forfættede Land, men man von
Dre i Ørkemn til finc Dages Ende. «
En saadan sjcclden Undtagelse dan-« «
nor Lensbnron Løvcnskjold Allwo-E
de medens hans Fader lcvede, nur«
Baroniers økonomiske Forbold des-U
F—
,,Kvindens Magafin«
Redigvfct as H. A. Fuss-, Forsattvrcn as ,,-Hitsmk111dsk111ttrn«.
Dct bedste Btad for Fannltclæsmng, kuu 50c Aarct
· Er thr Maaned fyldt Incd m)ttige, belærende og underholdende For
kællmgen Skitser og illustrerede Nybedsartikler fra alle Ver-dens« Lande,
samt Asdelinger om Kjolesøm, Haandarbcjde, Hussteh Madstel, m. m. af
Wkegen Interesse for Kviuder. Jndlsoldet as Kvindens Magasin interes
serer alles Smag og enhver Aldcr, Moder sanvclsom Dattel-, Fader sont
Stdn. Alle IæscrswindensMagasin i de mungfoldigcTnsinOst-m, dct besøgen
of Kvindens Magasins store Almanak « V
u for 1909 med humoristifk Forml- II
linger og motsomme Billcder
Alle nye Abonnentcr, som smij klipper nd og sonder dette Avertisses
mont chr nænncr distte Bind) med 50 Gent-J sor mrindcns Elskuksasin for
Ct Aar suur srit Rujndcnss Magusin ncorsonmcc illustrcrcdc Almmmk, som
or pua 128 Eidcr og iudeholch«, vcd Ejdcn nf Halstuch-un sur NUSL nmuge
lnintm·is1jstcFol·twlljtmc1«, for-re Nunmnuy Erim-U Alnckdnthz Ekæmt og
knmistfcl Bindde
Vcd Eidcn as de nmnzus sur-tra-ssuliqc Fortwilinxsor indolmlder Alnmnub
fu« allclnmndc nnttjksc Vinkj Mode Rand mud allelmnudc Ansald. chrs
Spaadommr for lsclc Anat-it cstcr gamlc Bondrrcglck. Rand til den nnge
Mund, som sum-r sig cu .8511str1t. Runstcn at klcrdc sin. Vink om Brcvskkivs
kling. Trn kluge Mone. Tosfrlhcltrnc. Heu-ei sit Hnsk Evigxcnnodrcncs
Pi1rndis. Hunrfor Eva ikkc help-Joch uogcn Tscnrstcpigr. Hvorsor jrg gif
tcdr mig og Anrsimcrnc til ittiislukkcdc Æxstssskabm In. m. m.
Ovid To almnncrcr stI·nks:-, vil To iffc alone erlmldc mündenii Maga
sinii Prasstiqc Nman1««:—111mnnc1«, fuku sum-holder nmnkus ndnursrfcdcs originale
nq Inursonnnu Mast-liqlwdiilsiswrior sm (8"w11iclu11dksl, mcn Te vil ogsnn vmre
sikfcr nun at san srit vor storc Jllmmmk
Altsan send 50 Ccntis for Almmmkcn samt Kvindcns Mnksusin et holt
q o s - . « .. . . .
Jan ’[«r·’ Wundan Mngnkxu, Drpt T» anrapoch Minn.
iangerede, dg det dar derer uistndt
um sparsdnune Understøttelsec, yan
sit l)senuuesra, saa ineget ncere sont
tsan ruin ganste paa diam Ined sin
icciienune Familie dewed, at yan
Uaade tedcetiIt dg praktist Var nati
itotrari1L Han dar en ajgjdrt Lit
yænger as den Lpsattetse, at Adelen
mengte til nyt Bind, sei-di den ester
hatt-J Mening suæktedeö ved sur-Isar
ie Qistecuiaat nkeuexn name »Hm-gl
hingen Prattist udtrytte yan dette
ved at gute sig under sin Stand; det
siulde viere en Winde us zottet, jra
der-J laueste og urtrastigste Lag, der
stulde euere Moder til den tiltommen
de Stamherre til Løvenvdrg Fami
lien Inente iuiidtertid, at Baronen
irre yavde dceret rigtig yeldig isit
Balg, og kam derfor paa staut med«
yam. Dersor maatte ljan se at klare
sig igeune1n, saa godt yan kunde,.la
riede Goeld, kom i Aagertarlekløek,
og da Faderen døde, var hans øko-.
nomiske Forhold saa forwivlede, at
Administrationen var ham sikker for
lange Tider.
Uøvendorg var og blev luttet. Hau
Var at betragte sont en tandstygtig
:l)iouart·. s lwert zatd følte Baronen
sig fururettet, blev i ljøj Grad bitter
i sind og rystede det sjætlandste Støo
af sine Fødder. Heu dosatte sig i
Beste — ag tøsre der Borgerskad sont
Blitkenslageu En UenSdaroth der
iiedscetter sig sont Blittenslager, er
unægtelig et saa mærteligt Fæiionien,
er saa ganste pua tin-erg- af den Ber
dengsordning, sum er sastsat for det!
adelige Plauetsystem at itke alene
haus- Slægt, uien mauge an
dre ansaa Manden for gal. Føjeö
san dektil, at samme Lenz-daran er
tloerede sig for Socialist dg yndede
at gaa tlmdti en almindelig Ar
dejdsmandsblusa saa kunde der ikke
rcereTviVl anhat Manden Var strap
gall Det var han dog ikke. Han føl
te sig forurettet og forulempet, san
del af sin Slægt som af Administra
tionen, og l)ævnede sig paa en ret
lsarnaatig Maade ved at indrette
sit Levesaet paa tværs af alle adeliqe
Begreben han 1ne11te, at det maatte
Mai-e og drille hans Elasgtninge
ljvad det vel dgsaa nok gsurde, nien
dette var ogfaa alt, hvad ban op
naaede, thi Løvenlmm var og blev
It tabt Pai·adis. Hund Blikfensla
Ierprofessicsnen angik, var denne i
Birkeligheden kun et Paafund No
1en Realitet fik bans Borgerskab som
Blikkenslaaer aldrig: ban blev ikke
Konkurrent til de andre Mestre i
Befle. Derimod udaav ban nogle
Bjeser og Brochurer, der skulde klar
"cegge, hvilken Uret der var over
1aaet hom, men denne Skribentvirk
dmhed blev kun et Slag i Luften.
Pldministrationen fortsattes, og LU
Jenborgs Gasen naaede han ikke.
Og alt imens gik Aarene; han blev
nere og mere scer og indesluttet, og
m er han en gammel Mand
J de senere Aar har ban boet i
)ioskilde, kun nogle faa Mil fra sit
Mute Herresaede Administrationen
erstraskker bam nn riaeliaere med
Benae —- ban er ankildes største
Fkattevder — men i den Grad bar
)an i Tidernes Lob væiinet sig til et
Ønskcr De god VO
di for Dei-es Pein-d
x i lsur hyggrt tlcn storste Plain-korrek
ninkxi Yes-den i Los-Jst as de Sidsteilö Aar·
1.:1(1 ns Syst-tit- litsm lkit BeskcivelsO ng Pri
sksk pa« 20 ledcmle lnstrnmksnter samt Op
1 snjng m-« v()rnys-Afbe
.«1jngsplxm Vi send-di
Pianoerswet alt og giver
kulclstxtsndig Grumntikokat
Tsmekvnlitetcn er as de Imdste. Alle Pri
ser Sasrdkoles rimeligeR s.-Elc1«t(i1’ G( WITH-IV
pnn Isrugte Brennus-M Ekel-ers Lymls G
Heiilys ug U ushhnms Pimmen Dis-si- lo
stmmentesrer san gude Snm Its-e. Musik
lkUrere oL Elever x ilde Uns-konne- los-tru
snenternes udmikrlsiede Egcndkuber.
Skriv i Ung.
LYON se HEALY
20 Adams St« chicago
spnrjknmnetigt Lenefæh at hau ikke
uasr bruger sine J11dtægter. Han bor
i et Penfiuuat — for hoilket han ven
telig er et godt »Beu« —- og har kun
en gummel Tjener hos fig. Løvew
Drrg fonnner hun meppe til, før han
engung bliver bisut i Familie-grav
stedet.
Jntet fmagct godt. »Jeg har in
gen Madlyst, og intet syues at sma
ge godt,« er en Vemærkning, man
ofte hører. Denne Tilstand er næsten«
altid Følgen af Leverens Sløvhed
og Uvirksomhed. Naarsomhelst dette
Organ forsømmer at udføre sin Pligt
tilfulde, bliver hele Systemet bogstas
Veligt forgiftet af udnyttede Emner,
der smnler sig og tilswpper Livskas
naleme. Følgen bliver legeknlig
Zvcekkelse Hovedpine Mcheonder,
IIkuxtgel paa Appetit og andre
Evmptmner. Der finde-Z Trøft iBe
vidstbeden om, at disse Onder let
knn fjernes ved at bruge det decker
esede UrtemiddeL Dr. Peters Kuriko.
Mes. ann Lindgren skriver fra
Negaunee, Mickn »Det glceder mig
at kmme nnderrette Dem om, at
Kurika bar kureret nqu for Svcekkeb
se oq Maveplage Den har givet mig
en storartet Madlnft og gjort mig
stccrk igen, saa at jeg føler mig fom
et unt Me11neske.«
Kuriko faaes ikke, som andre Me
diciner, paa Apotheket. Man kan
erbolde den bos Lokalagenter, eller
direkte fra Gerne-, Dr. Peter Fahr
ncn Li- Sous Co., 112—118 So.
Sonne Ave» Cbicaao, Jll.
It 20 Norskc
rl . L—Holkemclodicr.
Send us Nimmt-—- og ldresfen paa 10 eller
flere af Deres Benuer, der er intereszsscrct i
gode Bøgcr, og vi stal sende Dem absolut
frit en Bog irkdeboldcude 20 norjke dokte
melpdier mcd Musik til samme. Scnd Wink
.l. V. LEACHMAN F- 80N. - Masse-poliz. Minn
Alle Rokorder slaaet
IF UEN SAMQE PMUUELICE
OWWJ LINE
STASLERET Ists-C
4 nat-E, IS Time-i
MT TlD TlL sMWlMVlEN
Lllslllsls s- Isllflkllsls
Vorn-as störsts, hnrilgsts og slsgantssto stät-h
cARMANlA DERon
Lucan-A cAmdAmA
Umsatz Draus-A
lVDRNIÄ sAXONIA
Ilsls komintlilssr tll slls sinnst-miss- os Rialt- llsvom
So voto Ase-tief zugesagt-do spat-tolle nys
Pathos-lagst- l Troste Klasse.
k. G. WlllTlNG, lag-. Wo t. Dsp t»
LI. coaxm ucslisolis Arm tax-wu- sTs., entomo
Wtslts — — tot th
most Uhu-l offer
ever mode for oh«
minnt-: patevts sit-O
ask soc me « stENTons cum-» the bei-i
book publish d for ins-- ntots. Pest reis
rcaces. Ssk aus-Ec- 20 v-«.s· Adres
Wsh N- MOOAL WASMIOYDM s. C