XII
..!!Innkkeren«.
Ii balhnnenilin Nicht-dä- km Ohms
Ufnqäblnd fnr des dkmss Falk
i Ninerikm
TM WO» 7 7’»"n prsnr imiscp
»Im-, www
.,««I’-mff-ms« »Hm« s»«--,- THAT-» «»J.s--h»a
ins-is nvs «V-i«-n»"»
s km Fo-«»Hskw IUHks El In nklsinfspk So Pn
Pfad-i bot-risse I Ins-Uns
Vesiillisvm msfnlinn Ulds-eäs"ei-sr«nispsvm na
aus«-O onsisiqosvkks Ins-»Sei Aftstsprss -
Tuvscn I,T"NT DRIT« ROTNR
»Hm-sich Nah-.
Nesasskmrk 0l M Milde-sein
Alle Gibt-km iil «,T’»nsf»en«8 Endlmlkk
Asknnislinaeh Knswlnrsvdmwr sin instit-les
qf knbksps WH« fisKIR »drnäcnfofs
nl, M. 9lssdps-D«HI, Plain Weh-»
Knien-M gf »Mir Pncinfslpe M est-nnd
clgsg music-r
Anpmsfspings Rast-«- mnrlp known Imon
Twnlimiinm s
O( THIS-pfli- »f Ursmsslmassssnfwder ved !
Modinnelspn liess-E nmn kleine fil bei sie-Nim-l
Pnssmsiem Sknth her Zkke Unsle bebesJ
man Kennende sin til ,, I« n nske » n « s;
Kontor. ;
Eva-» gis-few was-des si» cis swk dpkE
stvertensri Pfad-f »in-n Onr nf knbp kmg dem l
Ill» for m im Pvlnänina nm des »nesterede, I
sit-des De nliid nmmle at IN san ANDRER-: s
nimm s deite Vl»d. O» vil mer-.- til ans-I
Hdio Rotte
Mr. Carnegie gav det halve af sinE
,,Steel Trus « Jndkomst og hele sin
Steel Trust Hemmelighed bort sidstes
Aar.
f
I
Kongressen tror aabenbart, at det,
vil vcere lettere« for den at bevare
sin Vcerdighed og Selvagtelse. naar;
den engang faar dem etableret, be
mærker ».O B.«
Prcesidenten kunde passende ende
den ncervcerende Strid i Kongressen
nd at indrømme, at dens Medlem
mer er overordentlig følsomme og
mærkvcerdigt højmodige
En Aftenskole er bleven aabnet
for Fangernei New Jerseys Bodss
fcengseL Det er rinieligt, at den vil
faa fuld Søgning uden at anvende
Tvangsmidler, og at den vil blive
til stor Nytte.
Georgia foreslaar en Lon, som
fordrer, at enhver Person, der bæ
rer skjult Vaaben, skal bære et
,,badge««. Hvorfor ikke fordre, at de
skal bære det skjulte Vaaben til
SyneP spørger en Kollega.
Vi hat fra enkelte modtaget Kla
ge over," at de ikke saar alle Numre
af Bladet. J den Anledning skal vi
bemcerke, at hvis andre, der fcmi
Post fra samme Posthus, faak Bla
det, saa er dette saa godt som abso
lut Vevis for, at Skylden ligger hos
den lokale Posttjeneste, da Bladene
til samme Posthus sendes herfra i
Pakke og saaledes følges ad til det
Posthus, hvorsra de skal uddeles.
Den nye religiøse Bevægelse i
Ohio synes at gribe om sig. Den lig
net i det vcesentlige den, der for
faa Aar siden rejstes hernede i
Kansas ved Rev. Sheldon. Man vil
derfra mindes Bogen: ,,Jn His
Steps, or What would Jesus do?«
Ligesaa samme Præsts Forsøg paa
at udgive et Dagblad, som Jesus
Vilde gøre det· Denne Bevcegelse har
forlcengst lagt si·q. —- Det er godt
nok med den Bestrcebelse at ville have
Jesus til Forbillede. Men det der
er ikke til at begynde med. Han maa
først modtnaes som Frelser. Ellersl
ex Bestrebersen udsat for at lsbel
ud i Unitarisme eller ende i Vantro.
San Francisco burde ikke være
den, der var mindst glad ved, at
Advokaten Heney slap fra det uhyg
geligeMordforsøg. Da Heney i Urs
dags ankam til Sau Francisco
stod flere Hundrede Mennesker foran
og i selve Fcergestationen for at
bvde ham velkommentilbckge efter
hans Francerelse i Østen.
Heney maa vcrre en brillant
Mand, oq i en lille Tale sagde han,
nt ban var kommen for at sremskyn
di: Pssnskeäisen imod Snnderne, oa
lmn vilde ikke holde ov, seit-end dis
sp »Im-» var einbqu bvor de hist
te hfemme.
—
Kampcn iWaihington.
Dagcspreiisen hnr i den sidste Uges
tid leueket lætcgere Meddelelser fra
sWnshington ont en nnertelig og no
Jnsct nlnnigetig hintnp nieueni Prie
Jsidenten og hinngreizisen
Den direk
’tc- Anledning til denne Zimpr er et
lille Ilfjnit i Priesidentenszs Aar-S
hndstnb as S. December. Vi stal
ljer meddele dette Afsnit i tro Oder
scettelse
Eiter at thsidetitexi hat- omtalt
en Lots, sum säonnresdfeik Vedtog i
Fior, on sont fowyder Anvendelsen
af hemmelint Politi ooerfor Med
lennner cif Kongressen, siger han:
»Huttedergmnentet til Gunst for
Vedtasgten var, at Kongresniasndene
ikke selv ønfkede at faa deres For
lJDId undersøgt af hennneligt Politi.
Meget lidt af sandan Undersøgelse
har hidtil Været foretaget Men
sandt er det, at det delois sfyldes den
hemnielige Polititjenestesjs Agenters
III-beide, at en Senator og en Kon
gresmand blev tiltnlt og fundet skyl
diqei Landsvindel i Oregon. Jeg
mener ikke, at det er i Offentlighe
dens Interesse at besfytte Forbry
derei nagen af den offentliae Tie
Ieftes Brancl)er, og linefotn vi
Gang paa Gang i de svundne 7 Aar
har forfulgt og overbevist flige
Forbrydere i Regeringenis ndøven
de Branche, saa bør vi efter inin Me
ning gives Midleri Hirnde til at
fcrfølge dem, hvis de finde-Z i den
lovgivende Branche. . ten otn dette
ikke anses for ønskeligt, saa kunde
det ved en scerlig Undtngelse i Lo
ven forbydes at gøre Brng nf hem
meligt Politi ved Underføgelse af
Kongresmedlemmers Forhold.«
Denne Del af Præfidentens Bud
skab bed Kongresniedlemmerne
straks Mærke i. En Korrespondent
fm Washington skrev under samme
Tnto derein: »J det mindste een
as hans (Præsidentens) Henstilliw
ner bar vakt Røre i Hvepseredenu
Mr. Roosevelt beder Kongressen om
at forandre den Lov, som den ved
tog sidste Aar, og som forbyder Med
delelser og Detailler fra hemmeligt
Politi.«
Under 17. Dec. henvendte Hufet
sig saa til Præsidenten og bad on!
Oplysninger, som kunde berettige
Præsidenten til at bruge det Sprog,’
han gjorde, eller bistaa Hufet i detgs
Pligt — at rense sig felv for Kur-l
ruption.
Derpaa svarede Prcesidenten den
4· Jan. Hans Svar er et Forsvnr
for, hvad han har ndtalt. Hnn hat«
ika nient at stille Kongressens Hie
derlighed i Tvivl og pnastanr, at
hnn heller ikke lmr ajort det. »
Dette Svar fra Præsidenten var
Reprcesentanthnfet meget misfornøjz
et med og besluttede du den s. ds:·-.
med overvceldende Majoritet at Ren-»
ne det pna Bordet tilligetned anførtF
Afsnit af hans Anrsbudskalx i
Ogsna i Zenatet tnger ninn Tan?
med Prcesidenten. Tet er Tillmnns
fra South Carolina og Foraker frai
Ohio, dek her er i Vcklten. Det si-!
ges saa galt, at de skal forføge nti
»b1«yde Prcesidentens Nakke« (politiskj
talt).
Senator Tillman, fom ftedfe harl
gjort et ftort Nummer af sig felv,
oq fom endog er bleoen kaldt »Møg
greb« fom Vetegnelse fur, at han!
vilde renfe Senatet, er nn felv kam-s
men i Fedtfndet. T
Prcefidenten har beskyldt ham for!
at benytte sin officielle Jndflydelse
som Senator til sin egen Fordel, tili
at faa Søgsmaal anlagt imod Jeru-«
baner i Nordveften i den Hensigh at
han selv kunde faa Anledning til at
købe Land, fom nn holdes af
»Southern Oregon Company«. Og
til Bevis bar Prcefidenten fremlagt
Breve fra Tillman.
J Mandags forsøgte Tillrnan saa
at fkulle forsvare sig, men det kom
han rigtig daarlig fra. Dei Jndtrvk,
han efterlod, var, at han havde løjet
for Senatet, idet han tidligere i en
Tale havde erklæret, at han ikke hav
de ,,undertaken« at købe Land i Orte-J
gon, og det viste sig, at han sum-J
tidig hnvde ligget i Underhandling"
om at faa ,,9 Quarters« reserveret
for sig selv og Medlemmer af fin!
Familie. Det var det ulvkkelige is
Tillmans Forng Pan Fest-spar, at;
han anvendte fm Flid paa at svcerte
Prresidenten on glemte at rense sig
felv.
Sau i Tirsdags lagde Senat-or
Fomker for med en kras Tale an-As
gaaende den gamle BrownsvilleiAF
u-""i
,—
sære Bl. a. liestyldte ljan da Pren-·
sidenten for-, at han lsunde gjort uloo
lig Brng as :)kegeriugsncidler. Han
udtalte direkte, at lsuu haulvedo det
slnlde lot-leis lsmn i den korte .Tid,
lmu lmode tillnige j Jena«-L or saa
Hasun over Prassidenten —— Till
man lover et nth Forsog pun zor
sour.
Hvordun un denne Raum i Proz
sidenteuiz sidste Tage i Tet Hoide
Huis oil spasnde af, sua er der to
Titus, som nma lade-J ndisputeret.
Prcesidenten hnr i sit Vndskab lugt
an paa at faa noget gjort til For
del for Landet. stongreszssen lader
Loogioningsziurvejdet ligge for at kri
tisere Prcesidenten og hasvde sin Beer
diglsed Videre vil Prwsidenten, at
Zonen stal Viere lige for alle. For
brydere stal opdagesji og strafer, en
ten de saa findes i Kongressen eller
-nde lilandt det almindelige Folk.
Nnar Folket hnr faaet Tid til at fert
te sig ind i de Engel-, lyoorom der
"ta"111pes:s, og tasnke over dem, saa
"Vil det stille sig paa Praesident Nonse
tselts Side som l)idtil. Roosevelt er
Folkets Ven og vil, at det hele Folk,
høj fom lav og lav som bøj, skAk
ivederfnres Ret.
-.—---..
Udentigste Tauken
Tct nyc Stormccutcr.
Da det gamle Aar randt ud, var
der ikke uogen paafaldende Uro over
den udenrigsk-politiske Himmel. Der
laa de samme tunge Skyer ude i
Horizonten —- fra Balkan-Halyøen
og Gieringeni Indien. Ellers var
der roligt — paa Overfladen i hvert
Fald. Hele Verdens OpmcerksomO
hed var heuledt paa det ulykkelige
Syd-Jtalien. Den grufnlde Jordsj
skielvs-Katastrofe var jo i SandhedI
ogsaa al Opmærksomheden Værd.
Er det ikke Herren den almcegtige,
som derigennem vil tale et manende
Ord til alle Folk og Tungemaal onl;
denne Verdens Elendighed og For-?
krcenkelighed (
Der er oel sjceldent oprundet et
Aar under større Jammer. Trøstes
løst maa det hele se ud for de stak
kels- Mennesker, som s.kYn»»sætte-r. LE—
til dette Liv og ikke ved Jesiis Kri
stus har faaet indpodet Haabet om
det tilkommende
For hvad er vel denne Jord, som
de tilbeder i deres blinde Hengiveni
hed for, hvad som Kødets er.
J Tag et Paradis for de køds
trngge Sjkele —- i Morgen en Ruin
hob, nIod lwis Stendynger de sorgte
ves slaar de fortvivlede IHjerter til
Blods. ·
Tet er Rama-Skriget, der atter
lyder dissharmonisk mod Julesalmens
festlige Jubel.
Vi maa bøje vore Hoveder i Stil
lied for den Alnnegtige, sont bar vil
let det. At vi dog kunde lære at
leoe Dort Liv som i Udloendighed og
løfte Øjet mod han1, der kommer i
sin egen Time.
Ved en Lejlighed som denne bli
oer man uvilkaarligt mindet om.
at eudog al ndenrigsk Politik, der
dog ellers er den stcerkeste Faktor i
vor Klodes Trivsel eller Vantriv
sel, er undergivet de menneskelige
Stemninger.
For der er ikke· Tvivl om, at sel
ve Udenrigs-Politiken virkeligt har
ljvilet — uden at dens Udøvere
egentlig vilde det —i denne Sor
gens Ugr.
Der var Stof nok, hvis det var
bleven benyttet.
Men snaledes gik det da til, at
Nytanret gled ganske nmærkeligt
ind. Jngen tænkte paa Politik. Al
le tænkte paa at faa bragt hurtigst
Inuligt Hjcelp til de ulykkelige i
Italien.
Men næppe var det nye Aar inde
før der atter blev travlt i de uden
rigske Kontorer·
Som vi allerede har gjort opmærk
som paa i en tidligere Artikel, maa
man være beredt paa, at Keiser
skiftet iKina, vil komme til at øve
en meget foruroligende Jndflydelse
paa Verdenspolitikken
Og det blev jo saa Kinn, der gav
Anledning til Nytnarets førfte For
viklinger. Den af alle Ver-dens
maaterne saa ansete Overgeneral
over den Kinesiske Gier — YuanH
Sbi Kai — blev affkediqet i III-ist«
Unaade. Det keiserliae Edikt fra
tsget bam førft alle hans Embeder
Og slutter i den fødeste ani faule
ch; ««Pk1a disnne Maade tiltendegi-·
ver vi vor Rande iniud dig.« «
hiinesere var altsaa en ganske
scerlig ondstavcifnld :I.«iaude at sige
zzogkt unehageligt paa. H
En saadan :’lfskcdigelse paa graut
Papir plejer nu eltersz at viere et«
indenrigst Auliggende, sotn ifke stut
de have Plade i ,,udenrinst"e Tan
’ker«.
Der er da ogsaa helt ,,indenrigst"e«
Grunde-A der anføreszs til kllcandencs
Fjernelse fra en Post, hour han har
gjort udincerfet szldest Ynan Shi
diaj hat nenilig iLødet af en for-T
holdsvis kort Tid oniskabt den knie
siske Hin til en virkelig moderne«
Styrke. I
Naar han er bleven afskedigeti
uden officielle Grunde, knn det kein-F
me as to For-hold: i
lHan er vleven vesfnldt for at have
fvrgivet den nyLi asdøde Kejser og
EIIke-Kejseri11de. .
J saa Fald knnde de andre Magi
ter intet have at indvende mod, ati
han lider Straf, himr ngerne de end;
etlerJ ser, at han netop nn afske-s
1.iges.
Men der er ogsaa dem, der Inener
at han slet ikke er skyldig i den um
talte Forbmdelse, og at den virkeligei
Grund til hans Afsked maa søges i,!
at han er fremskridtsvenlig, — vg«
da i særlig Grad fremmedY
v e n l i g. s
Alle Magrer — med Undtagelse;
af maaske Tyskland ei enige oIn
at se Yuans Afskedigelse i et rent
politisk Lys saa der nu atter kan
ventes en stcerk reaktioncer og frem
med-fjendtlig Strømning i Kinn.
Det er dette, sum er foruroli
gende Jngenlunde dog sordi det
skulde vaere Magterne scerlig wagt
paaliggende at faa en dyatia Orga
nisation af de mandstalrige kine
siske Hasrkrwfter Men de ved, at
under en kinesisk Reaktion vil der
blive tnsinde Lejligheder for de lyst
see til at indblande sig i Kinas For
3·.ld, da der stadig vil ske Trusler
sski Overlast over for de hvide, og
«'.B«.enrigshandelen bliver hemmet paa
« Ver optcenkelig Vis. Og da Kan
Dr paa Grund af sin Størrelse og
Mägden-: er det Land, fom i
Fremtiden vil blive det størfte Ver
densmarked er alle Magters Øjne i
Særdeleshed rettet paa det. Enhver
vil have Plads for sine Produkter
i Kinn. Og Handels-Konkurrenten
er det jo som bekendt, der nu til
Tags afføder de fleste Magtsforvik-«
linger. .
Naar da Magternes Repræsen
tanter i Kan straks har taget Storm
variel as den uye kiuesiske'Situatiou
og holdt Konferencer og søgt Op
lysuing hoS den kinesiske Regering
angaaende dennes Grund til Yuan’s
Fjernelse, maa Fielles-Optræden ikkeT
fes i Lyset af broderlig og skøn Eing
hed. Det er tvertimod Frygt og
indbyrdes Misundelse, der er Drin
fjederchZ Den ene Magt vil ikke
taale at se den anden beenlet ved det
store kinesifke Fad, vil derfor hel
ler ikke lade nogen handle paa egen
Haand med at give den kinesiske Re
gering velmente Rand.
Enhver, der har fulgt lidt med
den udenrigske Politiks Udvikling i
det fidste Ti-Aar, vil have lagtz
Mcerke til, hvorledes Skuepladsen
for F01·viklinger af virkelig alvorlig
Art er bleven forlaat fra det extent-i
lige gamle Stortncenter: »Europa««
til Stormagternes Besiddelser i an
dre Verdensdele
Derfor er Kinn bleven et Land,
hvorom Storpolitikken samler fig.
Og en Situation sont den mer
værende kan da give Anledning til
alvorlig Bek1)1nring. s
Vel er der Traktater og Overens-Z
komster, sum knude fynes at fjerne
umiddelbar Fare for internationale
Strids-Spørgsmaal. Men Verdensz
historien viser til fulde, at naar det;
melden bryder ingen Magt fig om
sine Traktater. Der bliver da altidk
hundrede og een Grunde til at gaa
uden om Overenskomsterne.
Og saa har man Krigen med det
samme.
Lad os anføre et EksempeL
Man ved, at alligevel bar De
Forenede Stater netop i den sidfte
Tid overført en meaet betydelig Del
af sin Guldbeholdning fra Sau
Francisco til Denk-et
Hvorfor?
Fordi Guldet i Tilfcelde af Krig
PL
ved Jtillehavet kunde blive beslaa
laat as en fsendilin Mast
Ovil len ?
Der san i det Tilfaslde fnn vierel
Tale om Japan ;
Jene er lnn et enfelt Efcsetnpel
paa, at Tllkisdtiiliden liaaer dooere
uid alle Trattate1«. Man kan derfor
ferstaa, at Illkaxstssrnez Heonfereneer
i den nne kinfiske Situation er dik«
teret mere af indbordestk Mit tillid
end af lmjmodia Interesse foI der
store kinefisfe Rian Velsaerd
Og Ilkistilliden bar alle Jan-)
vasret en af de viqtiqste Aal-sauer til
Voldsmnlieder baade i Felks og i
Folfenes Historie
V i d i o r l e.
Ved Amen-ft«
strioer ,,.m«isteligt Tagvlad« fol
gende nlooretnnqe oa rammende
Ord:
Der Aar, der nu hat naaet jin
sidsie Tag, vil aldrig blive glemt
i vort Folks Historie. »
Ekasvnesvangre Begivenheder har
kastet sine Efygger over det, lige
fra Aarets første Maaneder, Stim
ger, der vil falde langt ind over de
kommende Aar.
J Anledning af Guld-T"yveriet i
Roskilde Domkirke skrev et køben
havnfk Blad:
»Denne Skandale er da endelig
saa stor, saa 11hmlia, at man skulde
tro, det danske Falk nu vilde rejse
sta som een Mand og slaa i Bordet
og sige, at den ogsaa skal være d en
sidste.«
Store Ord —! «
Nei, det er ikke gjort med at slaa
i Verdet.
s et sonndne Aar maa have givet
Tseviser nok for, at der er Kræft
skader i Dort Folkeliv, der ej kan:
leequ ved store Ord og Slag il
Bordet. i
Det er ikke blot noget Guldx
der er ftjaalet bort Det er Guts,j
der er stfaalet bort fra ftore Masser
af det danske Folk, høje og lave.
Det er ikke blot det y dr e Vcern,i
der er forfømt. Det er det indrej
Vcern, der er sunket i Rainer. Forl
mange, mange er Værdierne san
dan bleven omvurderedq at ondt er
bleven godt, Lyg bleven Mjrke
Det et Kræftskaden i vort Folkli
Her er der kun een Lcege, der kan«
hjælpe: Gud — kun eet lcegende;
Middel: Kristi Evangelium;
Men denne Gud har før vist, at
han kunde rejse et Falk, som han
kan rejfe det enkelte Menneske, naar;
han faar Lov til at gribe ind. I
Dette Evangelium har endnu sins
gamle Evne til at lyfe op og« rensez
ud i Folkeliv som i Menneskeliv. .
Med manende Røst glider AaretsH
sidste Tage bort, en Røft, der børess
videsud over den hele Jord, et Skrig
af Tusinderi Dodens Smerte.
Med bange Anelser og dybt Mis
mod drager mange over i det nyex
Aar.
Men Gud kan hjælpe.
La nied den gamle Trossang vil
de. der bar fundet Kristus som de-F
res Klippe, gaa ud af det gamle.3
ind i det nye:
,,Gud er vor Tillid og Styrke, en
Hjcelp», i Angester, prøvet til
fulde!«
Maatte mange blandt det danskc
Folk i det kommende Aar komme til
at prøve Gud og erfare hans Magt
til at rejse det, der faldt.
-.-.-——-——
Redaktørcrue af »New York I
Americau« dømt I
New York den 13. Jan. — S.
S. Carvalto, Bradford Merrill og
Edmard Z. Cla1·k, der erklcerede sig
ansvarlige Udgivere as William R.
Hearst Blad »New York American«
lilev i Gaar fundet skyldige i.at have
publiceret cererørige Beskyldninger
mod John D. Rockefeller, Jr., og
sendt til Tombs.
—De blev senere løsladt paa ,,-Ha
beas Corpus Writ«, og deres For
svar vil blive hørt Torsdag Mor
gen.
Den Forseelse, hvorfor de blev
fundet skyldige, var Offentliggørelse
af en Artikel, hvori Rockefeller be
skyldtes for at have oprettet et Ska
veri System ved et Fabrikanlæg ncer
Shicago Den unge Rockfeller bil
de ikke lade Sagen mod dem falde
trods det, at de i Bladet har tilba
gekaldt Beskyldningerne.
»—
c «
Fsra Rii takes umsi.
»Nimm edkr Wird-:- fnlde «Iins1ning.«
tbjfs ti, ll«).
H.
Noa.
Bis suer Marius Hausen.
,,:)k’oal11ev fanden fuldtoms
Inen retfærdig.«
Jein Sirakg Visd 44, 19.
Noa levede paa en und .Tid. Der
var srwmper paa Jorden i de Dage;
Inede Var ogfaa diæmper i Lind
stnl), san det hedder oIn denne stet
teslasnt, at den-J Lndskals var stor,
rig al den-Z Hjertes Digteu oq Trag
ten var und hver III Man aad,
drak, tog til Æqte og bortgiftede
sin: Inen under det altsamtnen glem
te man Stud, niodstod lmns Aand
on gik frem fra ondt til vcerre til
Znndflodens Bande skyllede de
uaudeliae hort
..?en i en saadan Tid, blandt en
saadnn Slceat ,,blev Noa funden
suldkommen retsrerdig for Gud«, et
lldtryk, der bar sin tilsvarende For
klaring i de bekendte Ord: »Noa
sandt Naade for Herrens Øjne««.
Ved Trer paa Guts Naade var
Lea et retscerdigt Menneske, og ved
Naadens Kraft vandrede ban et
rent oq belliat Liv iblandt den for
dcervede Slæat, og ved Tro beredte
han Arken til sit Huses Frelse og
blev Arvina til Forjcettelsen.
Mon vor Slcrat staar under Slcegs
ten i Noas Dage i Sond, Skam og
Skændfel? Næppel Ni ncermer os
med raka Skridt Enden paa denne
Tidsold Og ,,Menneskens Søns
Dage« skal ved hans Tilkommelse
ligne Noas Dage· Men hvad det
gcelder omi vor fordcervede, blød
agtige, verdslige og ugudelige Slcegt
er, at Herrens Folk ligner Noa,
saa det vandrer helligt og retfærdigt
for ham, forsagende Ugudelighed
og de verdslige Begæringer. Mon
vi gør det, kcere Guds Børnl Der
staar om de gamle Præstefolk, Saka
rias og Jlisabet, at de var begge
retsaerdige for Gud og vandrede
ustraffeligt for Gud i alle Herr
Bud oa Anordninger W
Kristne behøver vor Tid, hvis Liv
er et Kristi Brev, kendeligt og lcesei
ligt for alle Mennesker. Et helligt,
uangribeligt Liv i Kristi Eftekføls
gelse er en mægtig Praediken for
Verden.
Et Gile Barn ejer Retfcerdighed
i Troen paa sin Frelser. Men hvor
denne Tro er, der kommer Gernins
gerne, det hellige Liv, som Luther
sigert »Trer spørger ikke, om go
de Gerninger skal gøres; men før·
end man spørger, har den gjort
dem og er altid i Færd dermed.«
Hoor dejligt at ligne Noa. Det
hedder videre om ham: »Han blev
en Forsoning i Vredens Tid«. Je
sus er den eneste Forsoner; men i
Trer paa ham kan et Guds Barn
ved sit fromme Liv, ved sit Vidnesi
byrd og Bøn have en forsonende
Jndflydelse, staa som Aron med Ro
nelseskarret mellem de lebende og
de døde og dcemme op for Vredens
Bølger.
O, hvor rigtig,
O, hvot vigtig
Er de Kristnes Rigdom,
Naar os Brand og Bølqer true,
Ja, al Verden staar iLue,
Da skal man vor Rigdom skue.
Kritikkens Vaagnen er et Led i
Dame-J Udvikling fra Barn til
vnksen. Tet er ikke en slet Varie,
sum vaaguer med Lømmelalderen,
men en Begyndelse til at underkaste «
Ting, Personer og Tilftande en Prie
velse. Varnet har hidtil ladet ssig
made: 1111 vil det selv begynde at
fpise, eller Ined andre Ord: Person
ligheden er ved at udvikle sig. —
Overfor dette skal Lcerere- og For
celdre viere varsomme og nænsom
me og søge at gøre sig klart, bvad
der stammer fra løinmclagtig Lyst til
at opponere, og hvad der er Trang
til dybere Erkendelse og fornuftig
Vragen mellem det, der bydes det.
Leereren og Hjemmet selv har godt
as denne vaagnende Kritik. De bli
ver derved mere kritiske overfor sig
sclv. Hos Leereren Vil det vcere en
aavnlig Bremse paa manae as hans
slette Vaner oq en udmærket Kur
mod al Selvbehageliabed Den dan
skeliq Tid—den saakaldte Lømmel
alder —- er ofte en ret leererig Tid
sor Læreren Edv. Egeberg.
