l
—
t
Saa er Højtidsdagene forbi. J de
amerikanske Kirker var der slet ikke
Møde hverken Jul eller Nytaar.
De samledes dog Juleaften til Jule
trce, hvor Santa Clans frenitraadte.
Vor Korrespondent, C. W. Chri
ftiansen rejser med Familie om nogle
faa Dage til Cedar Falls-, Ja» hvor
han har forpagtet en Farin. Vi
vilde gerne have beholdt dem iblandt
os, fordi de har virket trolig i vor
Søndagsskole oa taget Del i Me
nigbedens Arbejde. men oasaa fordi
de er iblandt den lille Flok, som Her
ren kendes ded. h.
Lcl Ren, Cal.
Vinteren, sont vi l)ar den lier i
Califdrnia, har nn lnildt sit Jndtoa
igen, ikke nied Ene, saa Ui kan køre
i Slasde, Inen nied Gaumen-; di
l)ar ogjaai den sidste Tid for Jnl
lnift ndget Iliean da fdnnne Tider"
lkdt Frost on! Narren. Tenne Tid
er eiler diorrespondentens Menan
ille saa delmaelig sont de andre Il«
—li) Illcaaneder af Aaret. Tenne;
Aar-:—tid benyttess saa til at faa Tals-I
er da Vinranfer deskaaren, og sfali
man Mante, saa faa Jerden tilde-;
rcdt: man kan sont bekendt arbejde il
Jorden ber, paa hvad Tid af Aaret,s
man ønsker det. E
Hos- Mr. Henry Jensens boldt ens
Piae, forleden sit J11dtox1: vi ønskerl
til Lnkkel z
:l)l1«—:s. kliasdniussen fra St, Lunis
(cn Bester til Mr. Henry Jensenl
er der paa Beføg i denne Tid, lige
saa er Mr. Bule fra Alberta, Cana-!
da, l)erude; han har lejet sin Fartni
nd i Albertax lJan tænker nok paa«
at bofcette sig hos os. Mr. Christ
Jensen bar lejet sin Farm ud till
Mr. Niels Madsen; Mr. Jensen nied«
Familie awster inaafke Fiedrelandetf
til Sommer.
Siden vi fidst lod børe fra os»
har Mr. Marius Petersen købt Lands
her twt ved og liaesom de tre fore
gaaende købt af en Anierikaner. Der
er heller ikke saa faa af disse, som
vil scelae og Danskerne er glade Ved
at faa deres Farme ; vi, som alle
rede er her, ønsker felvfølgelig at
se iaa stort et danfk Settlement som
MIithkMWskerne og Anfe
kanerne ikke saa godt kan være Na
boer, men vi elfker alligevel vore
Landsmænd mest, og nu bar vi dg
saa vor Kirke lige i vor Midte.
Vi bar nu Vand i nogle af vore!
store Vandgrøfter, saa nogle af as
kan overrisle Joran allen-de Det.
ser ikke nd til, at man vil komme til
at mangle Vand i 1909x der er
meget Zne paa Viergene dZvorledes
Aaret saa vil bline, er sfjnlt for os,
Priferne er fmaa liae for Tiden:
Frugten er 4 Gent-Z, oq Rosinerne
er 2 og 21,-z Cents for Pnndet.
Hvad Naturskønheder angaar, da,
saa vi i »Danst«eren« af vor Ven!
Mr. Miller, at her i Californiai
rar der fun Sand mz Trieer. Meds
disse Ting er det forskellig, med hvadj
Briller man ser paa det. Der var-l
en Prceft fra Oregon her for noaenl
Tid fide-n- som, da han stdd da saal
paa den mean Sne, der laa i des
dybe Kløfter paa Vieraene, ndbrød;
af Beaejitrinatl »O, bvor skønt berl
er«. Der er ikke saa faa af os, som.
har Vreret her 2 Aar oa lmnaerell
som ikke kan blive træt af at fes
paa disse Nat1irskønheder. l
Meget af dette Land vilde ikke;
Vcere af megen Værdi. var det ikke
til at vande: men oafaa denne Tina
har Sind ordnet vifelig, saa vi bar
Bjeraene i Vaaarunden til at famle
Sneen, fom saa senere, naar Jorden
bliver varm og tør, kan benyttes
til at vande den.
Kor
s H
I Kaki cu Lufthwc fcyve til
England?
Følgende Artikel er ooersat fra
IEngelsL hvor den findes i Beerket
i»Aerial Warfare«, som nylig er
judiendt af kli. R. Hearne:
i Det er blevet til en faststaaende
HJdee, at vi som boende paa en Ø
’kun kan blive angrebne fra Søsiden
Saalcenge vor Flaade derfor bar
betydelig Størrelse, vilde ingen kun-!
ne gøre os noget. Det enaelske Folk
lasaaer endnu ingen Veegt paa Luft
skibsfarten. Det er derfor intet Un
der, at alle de Millinbeder, der i den
Henseende liager for Hær og Flim-i
de, forsommeå i
J Zeppelinsijen eier leslilaiidj
allerede et Luftsfil1, der tun lnere lIY
’4e1«i011e1« oq et riaeliat Ferraad af
Epmsnasioffer og Mnniti011. Jntetj
er til Kinder for, at det kan forinneisz
used traadless Telmraf, Lufttorpednsp
er da passende Zklnij Tet fan il
Pirkelialwden not-es til et Kriqss l
slib i Luften on lselnrffe sit Element
JepnelinsTnpen kan aaa stik intod
en Bind, der bar en Slnrke af M
Mil i Tilnen, oa nied en annftia
Vind kan den fllwe 50——60 Mil i
Time. De nur Skibe vil desnden
rimeligvis viere i Stand til at flnve
ialt 800 Mil, 400 Mil frem oa 400
Mil lilbaae. Maaske de endoa kan
naa en Strcekning ai 1000 Mil
med en Genuemfnitsbastigbed af R
Mil i Timen
Ser vi Kortet, vil det vise sin,
at det fra Friedrichshafen, hour det
tust-c Luftskiii hak Statiou, til dksu
eigtigste engelfke Krigshavn Ihrer
nefs er 380 Mil, en Strcekning, son!
altsaa kan tilbagelcegges i neepoe
13 Timer. Bilde man anaribe os ad
denne Vej,, vilde vi ikke viere i
Stand til at veerge os imod det.
Uden mindste Fare for at blive
opdaget vilde Zeppelin i -.Iatten-Z
Mulm og Mørke knnne gaa op i
Tuskland ng sejle hen over Frank
ria oa Kanalen til England Ski
l«et bilde, boaftavelia talt, knnne slaa
ned i England sonI et Lyn fra klar
Hnnmel Vore Frestninger og Mias
jfilns er ikke ixidrettede med et Angreb
fra Luften for Øie J Virkeliaheden
kan·-vi-«ikke paaznogen Maade gøre
Modstand, da vi ikke ejer noget der
til scerligt indrettet Skyts Oa selv
om det end lnkkedes at ødelægge et
af Luftikibene, Vilde det i Forveien
bade anrettet stor Skade.
Dei moderne Luftstib er en usnn
lig Fjende, det sejler l)1n«tigere end et
migsskib, det kan bevcege sig fra
Sted til Sted, baade ovr Vand oa
Land, hurtigere end noget ander«
militcert Bevægelseszsmiddel J de øna
re Luftlag er der fri Passage for
aile, og er tyft Luftstib kunde der-,
for sejle hen over FrankrixL uden at
dette Land kunde protestere. Man
vilde ikke engang lcegge Ellkærke til
det. Paa Grund af den plndseliae
Fremfomst er et Luftskib et saa for
fierdeligt Kriasredfkad
Beute-Es der en Krig, kon en fjendt
lig Luftflaade begive sin af Eted
mod vort Land og stoppe op. et Par
Mil fra Vor Grcense. Naar Kriaen
el· l11«ndt nd, Vilde den iLøbet af to
Tinier Vcere i Stand til at flaa ned,
ljnrtigere end baade Heer og Flaade
Des mere man faaledes sysfelsætter
sia Ined Luftskibene, des farligere
Zinses de at vcere
Forfatteren gaar derpaa over til
en Omtale ai Luftsfibenes Betyd
tiina’i Form af Understøttelse til en
tysk Hær oa Flaade under Angreb
paa England Gan paaviier. at man
Ved Hjælp af Luftflaader oilde være
i Stand til at ødelceaae en stor Del
as Krigsfkibene og saaledes blotte
Landet for alt Forsvar til Ses. Til
fyvende og sidst vilde Nester-ne af
Englands glimrende Flaade bevogte
en pdelagt og hensygnende Nation,
der Vilie være tvnngen til at bede
onc Fied, før et Krigsskib havde kun
»net Les-ne et Skud. Saa hjcelpelos
oilde England være under den Regn
jaf —Zprcengftoffer, der styrtede ned
;fm Lnjten
» Bogen bar særlig Betndning, for
Jdi den i et Forord anbefales af den
verdensberømte Hiram Maxim
len for øvrigt vidner ein et grun
Jdixw geendet-ab tik Liistskixssfartikutz
Historie
Jul c Grønland. I
Minder fra ,,Danmark«
Ekspcditioncn.
A f P. Fre uch en. i »M. Tng
11 1
Det gjorde ondt, og Feststemnin-·
gen var aucrede ved yelt at forsvindeH
Men som jeg dedst stod og orduedej
mine Sage-r og tæntte paa, hvorl
dejligt der var ved Skibet, mærkedel
jeg noget komme bag ved Inig vg»
gnide sig op ad mig som for at trøJ
fte mig.
Tot our Hang sørgm Haus Jørs
gen var nu ikke mere den, han hav
de været, han var bare et Vrag, der
gik her og sit« Sulteføde for at være
uagtsmn mod lllvene og MERMIS-!
Oan maatte ligge udeom Ratten
sum Um Daaem bar-e en Gang imelsl
lmI Var han inde i Hnset for at be-;
scige 05 og faa note Le1111i11aer, detH
var itte store Enger: meft lettede han»
eaentlia af »3uppe«, d. v. s. detl
Band Di vasfede vere Nrnth VA All-I
kre Spijegrejer up i, det Var jo!
dog altid lvedre end det rene ingen
ting, men Ineget 3111 gao det itke
paa Kroppen
Gan saa forfa-1«delia ud. Drene —
I)a11 havde tun halvandet — Var
lnfede, idet ban i de manae Mags
maal for Føden ofte Var bleuen
unppet og bidt af andre, der var lige
saa snltne som ban. Oalen var det
lmlve borte af, oa Pelsen var altid
sjnsket oa 1101·dentlia, der Var aldrig
Tid eller Lejliabed til at pynte sin.
Men vcerst var det dog med Benet,
det Venftre Farben. Tet var det, der
bavde gjort bam ukampdygtig i
Slaasmaalene, uskikket til de store
Slcederejser og nbrnaelia til Bier
nejagterne
Den sidste, ban deltog i, havde
kostet bam Poten. Den havde Bis-r
tien faaet Taa i og med eet Bid klip
pet den fuldftændig af, saa han nu
humpede trebenet rundt efter den
Tid. ,
Saadan saa Hans Jørgen ud,
som han kom og aned fig op ad
mig for at forsøge, om der dog ika
skulde veere bare et lille, bitte Styks
ke til hom.
Og i Dag var der. natuxxi.
Stykke, for det var jo Jul.
Saa kom han da med ind, og
jeg stampede og bankede Hienderne
gued Naesen og gjorde mig det saa
behageligt som mnliat, men stille,
for Gundabl fkulle ikke Vcekkes, før
Julearøden var kont.
Tet var nu Havregrød, og det
bører sig so ikke riqtia til, men vi
havde nu ikke andet, og det var vi
glade for, og saa bavde Vi tilmed
gemt Sukker til deni lana Tid, faa
den smagte storartet og narmede godt
op i os.
Hans Jørgen fik Veskøjter, lige
saa mange han knnde spise. Og ef
ter Grøden fik vi Ksaffe oa Cigarer,
faa det tegnede til at blive en hel
lmgqelia oq bebaaelia Dag.
Men faa var det, at jeg kom Ud
for at se efter Vejret oq Dpdaaede i
Mørket, at der laa en smal Skystri
b«e over hele Kløften et Par Handw
de Meter oppe i Luften.
Den var ganste tynd og fin, og
man knnde tun se den langs Eida
ne paa de stejle Fielde, hvor den dan
nede en vandret, lnfende Stribe
lang-Z hele Kløften, Fieldene var jo
mørke, da Eneen føa Vask fra de
ftejle Vaegge.
Et saadant Skylaa adfkiller ofte
furskelliqe Luftftrømninaer, saa at
det kan vcere meaet forsfellige Tem
peraturer oa Vindrethimer, ·m«an
bar over og under Skyen, noget,
som man ellers maaler ved Luft
balloner, men her kunde man jo
nøfes med at kravle op paa Fieldet
med Termometrene og faa læse af
paa de forskellige Steder.
Det var da oafaa mit sædvanlige
Arbefde, naar Vefret var til det.
Nu er en Fieldtur jo underti
»den en herlig Maade at faa rørt
Fig pull vg set sig om- men her gier
»de nogle ekstra Forhold sig dog gæl
Ydende
! Dels var Fieldene her ikke særlia
lgode at kravle op oa ned ad, man
Imaatte beuge baade Sænder oa Feld
lder, oa flere Steder var det faa
smaa Fremfprina i Klippen, man
»fkulde holde fast i, at man maatte
Ibave Vanterne af oa taae fat med
de bare Hemden Oa det er koldt i
over 30 Graders Knldel
Dertil kom fo faa Mørket, den
Eis-ZU
k
heller ikke gjorde det lettere eller
liehageligere
Og nu var det Juleaftensdag.
Hunde man ikke tage sig en Fridag
paa den og blive inden Døre28
Vi talte frem og tilbage otn det,
der var ingen Tvivl om, hvad vi
havde mest Lyst til, men alligevel
sejrede Pligtfølelsen dag, og Gun
dahl besluttede sig til at gaa med,
saa vi gav os til at sorberede os
til Turen med det samme.
Det er slet ikke saa lige en Saa
at tage Overtøf paa, sont det er
herhjemme at stikke i en Frakke oq
et Par Støvler, det tager sin Tid.
Først er der Fodtøjet, der er stin
frosset, det skal bøjes on bankes for
at blive saa blødt, at man kan stif
ke i det. Saa er der Overtrwkstøi
der skal nden pan Skindtcsiet, for
ikke nt blive belt fnldt med Ene.
Tet er en stnr sanimenfwsssen
Klump, fmn først ved erbejdelfe
Viser sia at viere et Par VntIJer da
en Hasttetrdje Det er koldf oq dann-·
meligt at ftikfe i, altina neuerer da
anaver til en Veayndetse, 1nan frn
sre i Vanterne, Fndderne svider da
Ncesen da Kinderne, men snart bar
man aaaet sia let og darin; det er
bare en Riemann
Saa gik Vi af Zted, Gnndalil da
jea, sont to nfonneliae Stiftelser, da
Hans Jerqen lnnnpede baa efter
paa sine tre Ven.
Føret Var riatia aodt, da vi nan
ede den forste Station nden 11l1e1d.
Det var en stor sort Sten, der
var bleven liagende paa en Afsatiå
pzn Fieldsidem enaana da Jsen han
Zie ført den 1ned paa. sin Vej ned
gennem Talen. Den nar let kendelig
pna den bvide Fieldnwa, lnior den
oft-e for vor Fantafi. der fo i oder
vceldende Grad drejede sig om Mad,
bog sig ud sont en kcenipennessia
Æbleskine Den fine Ene, der laa
derpaa, var det dejliaste Entfer, no
qet man lasnaes meaet efter, naar
nan i lang Tid maa undvære det.
" Her svinaede jeg mit Termome
er da afloeste det Ved Hiaslp af en
lektrisk Lygte Elementet bar jeg
1de·paa Maven, for at det ikke
.Ilde fryse, og Ledningen var ført
d igennem Tøjet.
M . oftg shesnrerxigt sank-des at
v reiLhEEnlceg, navnlig naar man
skal kravle om paa Klipperne, men
saa har man da prøvet det med.
Gundahl sad og lieste Uret af og
skrev op med vceldige Tal: det gaar
ikke at skrive smaat med frosne Fin
gre, naar man vil kunne lcese det
iam bagefter.
Men her blev vi da færdia, da saa
gik det videre til den nceste Station.
Det var det besværligste Stykke
Vei, Fieldet Var paa sine Steder
aanske stejlt Da glat, der var knn
een Ves, hvor man knnde saa fati
nogle Redner til at stikke Fødderne
i og gribe i med Hienderne Den var
ikke god at finde i Mørke
Dertil kom, at det nn kort Tid
i Fornejen havde oæret JsslaxL saa
Fjeldet var glat da ikke til at stna
pun.
Det gik us —som Soldaten, der
srnlde op ad Krostalbjerget for at
rinde Prinsessen i Eventnret. Oder
Gang vi kmn et aodt Stykke op da
1ncnte, at vi nn kunde naa lidt
chevnheder at saa fast Fæste i.
rntscbede vi begge ned, hvor Vi be
gnndte, netop som vi var ved at
nac. op.
Hans Jørgen derimod, den tre
benede Invalid, forsvandt i Mnrket
ea viste sia lidt efter ovenover os
ban Var konnnen op ad en Ves, Vi
ikfe kendte eller knnde ln-uge, og
snd nu og saa medlidende paa u-:.
Vi arbejdede og arbejdede, støttede
os upad paa Maven for at gøre saa
stor Modstand mod at glide ned som
und-Bat og endelig naaede Gnndabl
at faa fat med den ene Haandi en
fiiftsiddende Sten, jeg fik Tag i bank
ssne Ben, og saa halede han os beg
ge ep.
Saa gik det til den næste steile
Flade,. over Sten, over Sneskraa
ninger til næste Station og til den
Livekste høit oppe pcm Fieldet
sObservationerne gav interessante
Resultaten det anstrengende Ar
bejde, der nn Var kronet med Held,
gav Humor-, oa vi stod nn paa Top
pen af Fieldet og følte Livsalceden
strønnne aennem os ved Følelsen af
at vcere unge og raske og i Resid
dpsfe af Enerai oa Kræfter til at
qøre noaet.
Tor var saa dejliat. Der var
ganske stille, og Fieldene laa under
..«-l)ana comme
smukt beljggende IEURSU8. .
Gode St d t » l COLLEGb: Klasstsk - V1—
U en en ære Sek denskabelig Afdeling.
Lyse Skolestuer PRO-sENlNARY: Fordere
der til Trinitatis sem
Opvarmnmg ved Damp NORMÄL (County sz state
Elektrisk Belysning cektjücates)«
Gymkmstjksal ACÄI)EMIC: Forberedelse
G d B l. til UniversiteL
0 Ogsam mg BUsINEss: shokthand s
sangsogLitterærforeninger Typewriting.
For-Ajng ML"81K: Vj()lin. Orgel og
ij1().
slö for Hre Ugers Ophold og Undervisning.
»F kslcritss offer Katalngl
C. -Y. l·I«-«I.V.SE«Y, For-standen
an HSL Ile1ir. Nebr.
S
W
H
Eu uy yoldlmr qg klcgant Bibel.
WI: » »-If
Vi har netop modtagct en ny, fin og ftærkt indbunden
Bibel, panndia Papir i Lommeformat med Guldsnit, Overfalds
bind, runde Hjørner. Det er en speciel Jndbinding som vi har
faaet lavet efter Bestjllin«q, den cr meget solidt indbunden og
vilsikkerttilfredstille»e11hver, sum ønfker en smuk og holdbar
Bibel. Prisen er fat til di-'3.20.
l).-1.YJS« Ll.-7». PUBL. «()L’.8E,
Blaiiz Nebraska
I
s
!
!
l
I
i
I
H3.50 chm sepskstoks s3»56
Vor skimmek Senat-atm- et noqet aldeles nyt
og vaalideliqt, og Prisen er soa lap, at enhvet kan
evne at efe den
Den er let at bannt-fere, og den er den bvdsieMaftine
af sit Slag5. der endnu erfrembragt. Vi garnnterer
den knod 2 Aal-s ftadig Bkaa on leverer til enhvek Tiv
alle Dele frii til Einem book-for betqte fra 825 til
850 for en Separator med et flot Navn cg en urimelig
Pris, naar De kan faa von-s, fotn giver bcdke Resulta
ter end de flefte Mastinek til hsjete Beim-. for Js. 50.
Eahver. ver ejet en Ko, but-de have en of dizse Ma
stiner.
Vi kan sælge den billiqd fort-i vi er fri for at betale
en nkitnelig Nfgift til Opfindeken. Den er nemlig
helf ad vor men, og Konfmtktionen er saa liqefrem,
at der form-es im Specialisset til at fabrikere den.
Vi set-der Massinen fraqtfrit ved Modtaaelfcn af
Prisen, vg ist-is den lkkks er alt, hvnd den uvqines for
at være, nraa Te einst-zu Danks For-lob fende den til
bage vsn vor sPekoftning og faa Dei-es Pengcs ritt-age
Paalidelige Agenter anstegL
The skimmess separate-« co.,
197 IV- Hakrison st.. Cl1icag0. llL
Sen Francisco.
Hod-IsoooodooosdstbstdpocdsOOOoOOO
H
net bemes- Ug
It holde Dere
sKO
i gock Stanåt
Vi gar al stack
Repakstionsarbeiåe
sitt-, Nebraska. pas S IT 0 .
OWOEOEOEOOLIOOLSOEZOOOIHODZOOSQIOOLOOMOOLIO
»M0d strømmen" · ,
» At nyhg atdade Btskop
og pjsvar s-— l. c· EEUCE
DENNE kortrinligs Zog-, der med enestaaondc Grundighotx
Klakhed og Alvor behandlor vor Tjds mesc brændsndc kit
koligo sporgsmaal, Nyrationalismen, ud kra et sagt-e luthetsk
standpunkt, bot abosolut læses at enhvek troencio Hand os
vanrls.
Fokkattercn aktiver selv i sit Form-C: J cg hat sksvet tot
sonnen-:me skks for Theologeme alle-t- retteko for Theo
logerne kun. korsnaviclt ogsaa de her-er meet til Meujghedon«.
»Mot! Stromsnen" or delr i kglgendo Aksnih Religion o
Krjstendom; Moral og Ljv i Gad; Den nys Forkyudolssz
Korsets Ord; Jesus at Nazaret; Troon og Bibcllckitjkkenz
spredt Fægtning.
Den toreljggends nye Udgavo or trykt pas solicit Psptr
med smukke og tydeljge, danske Typer, 246 og 183 sicht.
sælges i eet smagkuldr Bind til en Per ak 81.50.
»svar" sælges særskjlt, godt indbunden, til Zoo
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
BLA1R, NEBR.
DIE-JOH-OskEOEZEOEFOHOOEIEOHIOOFOOGOW
sogssoskioskoskiosksdsxsosksossiosksosks
. THOESDODZFO »Z- O säkOdäsOsLsOsZsO sä« . DOHRN-VOL
OGOXOO
ljgt Inystisk i Mørket, svngt belystc
of Nordlysene, vore dejlige Jule
kerter.
Der var Fred, Julefred over Na-;
tut-en. Stille, ganske stille laa altl
ben. - !
Ulvene holdt sig borte, og Vi stodx
saa trygge og rolige i Julestcm
ning her oppe paa Fieldet, manqu
mange Mil fra alle andre Maine-I
sker. l
Vi tænkte paa de mange, der
sutdte os en Tanke i Aften, hvordan
de end havde det, bedre Feststem
ning end vor var de nceppe opfvldt
af.
Og vi var dog bare to Menne
ster, der stod hver for sig uden at
tale sammen. Julen var over os
Men saa var det med et, at Gun
dabl greb mig i Armen og pegede
uedefter mod Dalen for vore Fød
der. ,,Se,« sagde han, »der er
Taagen!«
Og jeq forstod deti det sammt-,
det var Taagm der var vceltet ind
i Kløften, som den faa oftc gest-, oq
fnldt Bunden af den.
Vi ftod ovenover den og bavde
ikke mcerket den komme. !
Den blev ftadig tcettere og Rette-!
re, og vi skulde ned of det vanskeis
lige Field, en anden Vej end den,?
M
vi kom op ad, den lod sig ikke pas
jere for Nedadgaaende, og Nedgan
gen kunde man omvendt ikke stige
op ad, da Nedturen beftod mest i
at man lod sig glide ned ad Sue
fkraaningerne og ftyrede med Bøsses
kolben eller Benene.
Men den Vej var ikke god at fin
de i Taagen og Mørket i Forening.
Jeg busker, at jeq pludselig mærkede.
at jeg frøs over hele Kroppem nu
da Stemningen forsvandt med eet
Slag.
Tilbage stod nu kun Gundahl og
jeg paa det enfomme Fjeld
Men vi saa ingen Vej ned over.
Mørke og Taage fkjulte de Sten oq
Klipperevner, der viste os, hvor vi
kunde komme frem. Udsigterne var
ikke Annftige for os.
DANMARKSKORL
størkelse 23128 Dommeln Tkykt
i forskellige Fedka vissk klett
Jernbnnek, Byety Ksbotædek og
III-Dicken samt alle betydeligo Lands
byek, Størke Gast-de og Kirker.
Tilgt-mie- i en Pay-rollte poktokrjt
for 450. i Fkimækker. Enhvet duask
Man-l but-de eje et Kokt as Dan
mark.
DAleFl LUTFL PUBL. ROTHE
Blait, Naht-.