—
Hvad jeg frygter for af
Socialismcn.
—
Naar jea laIsur Eurialifimnss Lit
teratur, kan jea irre frigarc ntig for
Jndtruk af, at der neuncnnmaendc er
kirkcfjendsk, og jun farslaatx at man
ge af Sucialifusrne mein-tu at der
som der tabes naaet ded, at Kirkenci
Arbejde tilbagetmsngeis, san kan det
aadt optettcik ved en andre borgerlia
Lovgionina Nej,111nnliat. Borger
lig Uovaivnina kan lwerken fortm
Llltcnneskets Sind eller danne aode
. kennest-en Ja, der er ogsaa nogle
i de demokratiffe og repnblikanske
Lejre her i Landet, som mener det
scunme og spat-er ika at drive lidt
Laer med Kirkens Sag, naar de der
med tænker at gavnc deres eigen
Jeg bar engang iinelleia, naar jeg
bar hørt eller liest fligt, følt det som
en Krasnkelsc Man det er nu meget
almiudeligt, at noaet, sum et Parti
slaar ind paa i dets Tilblivelse an
Vcekst, vil den i sin Manddom final
den Endre. Vel ophørcr Kirkens
Arbejde ikke, saa laenae der er Men
nesker, fom kan anng Synd og
laenges efter Fred med Gud. Men
ethvert Falk raader dog selv noget
for, hvorvidt det vil befordre Ksirkens
Sag eller ikke ved at give Kirken
lsaade Plads og Ret i Samfnndets
Lovgivning, og den Plads og Ret
er jeg bange for, det vil blive strængt
at hævde, hvis Socialismen engang
bliver en herskende Mant.
Allegevel stifter Socialisterne me
aet godt med deres Agitation og nye
Kulturlcere Fcrlleseje og Fælles
skab under Regeringskontrol med
Afskaffelsen af al privat Ejendom
tror jeg ikke paa, fordi det saa ofte
har vcrret piøvet i smaa Forhold,
men aldrig har kunnet kakes ellet
trives; de mener ogsaa, at de kan
afskaffe Brødspørgsmaalet som der
tumles saa meget med nu. Ja, kan
de afskaffe Sygdom, Uvejr, Jord
skcelv og andre Onder, saa kan mu
ligt ogsaa Brødspørgsmaalet affkaf
fes. Jeg beder Læseren om at lieg
ge Mærke til, naar jeg nu gaar over
til noget af det bedste i Socialismens
Kulturlære, at det ikke dreier sig om
Fattigdom og Rigdom, fordi disse
forfkellige Tilstande kan hav
·» - I» , f -,.
den Uret, fpm øves imod de under
trykte paa Lønmarkedet i vort
Kulturlin
Socialismens Kulturlære føger
at afskasse to Onder i vort borgerliae
Samfundsliv. Det første er at til
bagetrænge Krigsaanden med dens
Mordvaaben, saa Folkeflagene faar
Saus for fredelige Tilftande, og de
vil viftnok ikke arbejde forgas es. De
har jo andre Medhjælpere, som vg
saa tager den Sag op. Det andet
Onde er Løntrceldom Arbefdet
skal ophøre med at Være Handels
»w
:
vare, idet Løn - Arbejderen blivcr
:lIledarl1ejder, altsau enten Selvejer
eller :I.lledejer. Alt Vlrlsejdet er Hau
delszivare, det er en Plagt-. Det kun
dc were anderledesxs, nceu det er nu
sanledeci mange Fleder, ljvor det
medferelz at Mel-M Floinder og
Born ved der lslioer tidlig enten
sxinge eller Krodlingch nogle sind-Isch
ge og derefter ouerludesö til Barm
hjertiglleden eller Kaum med For
tviolelse, udestænget fra alle Kilder
til Lioetszs Lpbold At dette ogfaa
san have andre Aarsager, ncegter
jeg ikt-e, uien nlene Wutrældom ska
lier Iueget ondt og medfører mange
Lidelser, fordi Snmfundet i Almin
deliqhed er grufom haard pan dette
Ommade Det er Plagen Dagene
inennem at faa Arbejdet giort bil
ligt. Vi køber Vor Arbejdskmft og
er uden Anfvar for Følgerne. Ja,
Tilsmndene i Forbiudelse med Lod
aivninqeu medfører jo, sit Arbejds
gioerne betmqres som universer
Alt der er nogle, som taler og hand
ler Ande1«lede«5-, fkal ikke næates, men
de er kun fou. Vi lmrde som krifte
liabbomerliqt Samftmd non ben til,
at alle Mennesfen som vil arbefde
oc, leoe et ordentliat Menneskeliv,
nldria but-de udestcenqes fm det.
Ter er jo endnu, særlig i dette Land.
meget, sont henligger ubrngt og abe
1thtet: meu det knn ikke blive an
derledes saa lcenge Arbejdet er Han
dels-vore. Arbeidskmften opdynges
paa enkelte Steder i Ztedet for as
spredes ud over Lundet, oa de faa
som bar Kontrol over Lønmarkedet
muder til Dels over det ubrnqte
Ilrbejdernes Sammenslutning i For
eninger er ogsaa, iscer for de under
trykte, en Plage. Striker medfø
let meget ondt og sjcelden noge
godt Arbejderne bebøver ikke a1
tmnke paa at faa den Kontrol ove1
Lønmarkedet, som de færre nu bar
Det kan ikke fke i vort Kulturliv
Og dersom de opnaaede en saadar
Kontrol, manka ogfaa de vilde tyra
nisere i Forholdene paa en ander
Monde. Der kan tumles med dettl
Spørgsmaali Aartusinder. Ender
paa dets Løsning bliver det sammt
som med Mennefkehandlent fuld
slændig Afskaffelfe.
Peter Terkelsen.
Man der cksislkter Slaveri
i Danmark?
J «Dats1sl"ereu« nf 15. Tec. stri
lser Ho Johan Jørgensen en lasngere
Artikel med ovenncevute Overskrift.
Hr. J. J. føler sig formermet
over en Artikeli Pioneeren, der onl
talte de uske Forhold, de til Dan
kriclie, glacte Böm
og von-ne Falk findet man i de Use-m hvor
Dr. peter’5
Kurikok
benyttes som HusmiddeL Den driver de urene Stoffer nd af Sy
stemet og danner nyt, kraftigt, rødt Blod og strecke Ben og Muskler.
Den er tillavet af ægte sundhedsgivende Nødder og Urter og egner
sig i Særdelcshed for Børn og svage Falk J Brug i over et Hun
drede Aar, er den ei længere et Experiment
Ulig andre Mediciner kan den ikke faan paa Apotheket, men
kun ved at henvende sig direkte til Ene-Eierne,
DR. PETER FAHRNEY 84 sONs co.,
112s118 so. Hoyne Ave-, cHIcAGQ ILL.
ORWRRNRRRROXOOWMOORO WEBER RGO-old
Ol
WW Msfcslsctlscslscskcs ÆÆÆÆ
sc
Om Kristi
Efterfölgelse.
Af Thomas a Kunz-is Jllusrreret
Ptagtudgave. Overfat paa Dunst
ped Pastor H. B.Klæboe. Med
Fotsatterens Levnedsbeskrivelje og
Tegninget af Hoffmann, Schirokk,
von Carolsfeld, von Fuhr-ich samt
andre fremragende Kunstnere.
Denne siere Aarhundrede gamle
Bog kappes med Bunyaus »Vin
gkimmens Vandring« om at være
Vetdens mest udbtedte Bog næst
efter Vibelejh og ingen Bog knftet
iom den Lys over et fromt Gut-Z
Varus fkimodige og glade Liv for
Guds Ansigt. 328 Sider i fineste
Pragtbind. Pcis 82.50.
Danish Luth. Publ. Ilouse,
Blajr, Nebr. ’
MWROIIOEOOHOQOXOIIIONOHMOPOETHOSE-RAE
ÆMW OWWWWM
l
»
nmrk induaudrcdc Polakkek og Aus-l
jere teuer under. z
Or. s. J. striver selts: »Nnars
km full-r mig vefpjet til at bei-me
den Em, er der as den Grund,· at
Piuneeren lmr fremflillet Arbeidszw
Mut-knei- Fsvkllvld GUTka DE UN
Unndrende Ilrlvejdcre i fuu Itløkkt et
Lus, sont del tcrnfeszs knn.«
Or. J. J. judwnuner, at han ktke
Ruder til noget af det, lmn skriver
Unt, da lmn bar Vasret her i Lundet
i 25 Am-. Haus- cncsxc Vevis inne-S
us merk-, ut Pioneeren bar sine Be
retninger frn socialiftiske Blade, der,
sont Ein-. J. J. bemasrkeu ser vel
merkt pau alt, der ikke knmmer ind
under derei- Iynsmnade
Man jeg spørqet bar den Artikel
gjort Tun Uret? eller kworfor fei
le De Dem beføjet til at tale Ar
lwidsqinernes Sag i dette Tilfælde2
Jeq kan nemliq forsikre Dem om,
a: bvert et Lt·d, sont De citerede ef
tcr Pioneeren, passen felv um des vg
snn er tnqet efter socialiftifke BLIN
Jeg bar arbejdet pan Ga del
Tonnmrk, lwur der boldtes olaki
ter, on Ved sankedes Vesked om For
lwldene Jeg knndc fortwlle Dem
Tinq desanaaaende, sotn oVerHaaL
lnmd Te san i næVnte Artikel i
Pioneeren. »
and Tvendeloven anganr, da bar
.feq ikke Andet at siqe om den, end at
dcn er en ftor Skmn oq Skændsel
for det oplyste Danmark.
De fleste af os berovre bar været
under dens Jndflydelse, og der er
lsist ikke manqe af os, der ønsker
Vcskyttelfe af den igen.
Fordi vi ikke hører ind under den
nu, bebe-ver vi ikke at synes, den er
god nok for dem, der er tilbage.
Socialistiske Blade ser saa xnørkt
« paa alt, der ikke kommer md under
der-es Synsmaade, skriver De.«Ja,
de bar nu enqang paataget sig at se
paa den mørke Side: hvem kan- vel
Dgfllu se lvft pan de Forbolde her
- er Tale om? Jeg kan ikke, o "
. tcenker heller ikke, De kunde, hvi
« prøvede paa at se’ upartisk d
» t Konstanttnopel.«—s «
Samtidlg med at det danske Krigsi
skib ,,Hej1ndal« har gcestet Konstan
tmopel, har Redaktør Franz. v. Jes
sen under sin Balkanrejse opholdt
fix-, der i Byen Han fkriver i denne
F·csrls-i.-delse til »Nationaltidende«:
Den dauske Orlogsmand har Glie
dl af sit Besøg i Tyrkiets Hoveds
stud. Zorn allerede omtalt modtog
Sulmn Alwdul Hatnid i Gaar Ef
tmnidagg i ,,Yildz Mosk« den dan
ske Puns Aer i en særliz Audiens,
l)vorved desnden Kaptajn Schnltz
on den suenske Gesandt samt Stor
1seziren og Udemsigsministeren var
til Stede.
Sultanen nnderholdt sin i lcen
» qere Tid —- gennem 11denrigsmini
ster Tevfik Pasja som Tolk — Ined
Prinsen og udtalte blandt nndet fin
Glcede over, at hnn fik Lejlighed til
at kende Prins Valdemars og Prin
sesfe Maries Søn, idet han endnu
med stor Tilfredsstillelse mindedes
det Besøg, Prins Valdemar for 25
Aar fiden havde aflagt hos hatn
Sultanen, der var livlig og oprømt,
omtalte blandt andet med Anerken
delse de Fortfenefter, den danske
Flandes Officerer havde indlagt sig
pack den arktiske Forsknings Omraade,
on nrevnte Ved denne Lejligbed, at
han var en stor Ynder of Reisebe
Ifkrivelferz Lassninqen demf var en
af bang kkkkeste Adspkedelser. j
Eftek den scekrigc Drudicns rod Suqu
tan Abdnl Hnmid sig samtligej
,,Sefmdnl«s Officerer foreftflle, liaes
som lmn pan sin Side foreftillede sit
Følne for Prinfen
Oele Selfkabet beaav fiq dervaa
til Bords: Priner fad Ved Sulta
nens bøsre Side, Kaptafn Schnltz
ked Siden nf Udenriqsminifteren
Det ftore Antal Retter fernere-des
udelukkende part Guld. Borddæknins
aens Pragt var i Sandhed øfters
landfk
Strnks efter Taflet dekorerede
Sultnnen Prkns Nrel med Storkok
.fet nf Osmnnfe-Ordenen i Brillan
txetr Desnden er »sefmdnl«s Chef
Knvtnfn Sckmltz Flehen Kommnn
dør nf Osmnnfe Ordenen medens
fnmtlfae de weine Officin-er on lice
ftfllede bar faaet Ofsicerstegnet of
l)enl)oldL-niis: Leinanjei og ANDRde
erenen.
Sultunen ndriilte nndek Tufikk
Lustet oin at san Lejlixibed til in tin
re ,,«83ejindnl«is :l!ciisit·t"orns:s, og det
te Ziiste dlen opsnldt
En Tag lod antunen sin Exm
Abdiil-:)inl)i1n —---- en Amtske niig
Mund, der Iiddunneis til T’ii·tilleri
Lsficer — gengielden Prinii Tllijelsz
Besøg oni Bord nun .,.85ejindul«»
Eultuniden, der anlin i en nie-get
elegant Daiiipelmliip, var ledsngetJ
bl. nndet as Feltinnrstnl ankin
««kusja, der un er Clief for Zudem-is
JnensJ Ildsndnntsliib oq soin tidliqere«
Jl)ar1n11·tet.,«."uli« ((83enernlgnue1niM
Ii Ast-nd ikllcufeddnien oq Beinen i
iAmbien I
. Bed M ldreliet lilen den imqe siej «
Esei lnini moquer nf Kaptniliiz
c·clinlt3 Un non Dasttet nf Lrinsti I
sAxkcL wandstuoct swd ppskiuct tiiZ
Itknrndcp oq Illknsitfen spillede denk
,ti1,rkist"e Nationenlnnnne. Eiter et fort
UOplioldi Cliesensrs Knlsinet liesim
vSultnniden Skibet fra For til Aa
tei oq lod sig qenneln Siakiv Pusjn
;blandt nndet Torpedo Ildskmiingss
Apparaterne, den tmudløse Te
«legrnfi og Agterkanonens Sig
tr-Jndretninger for-klare. Efter en(
lille Tinies Vesøg forlod Prinle
Alml-Ral)ini Kindseren nnder dej
smnnce Æresbevisninger soin ved!
Ankonisten. — — —
J et senere Vrev bedder det:
Om Bord i »Hej1ndcil« bavde
ckliefen og Officererne indlmdt til
en Middag, sont fik et ineqet stil
fuldt og festligt Forløb.
Jndbudte var Prins Arels at
tacherede Kavaller, Admiral Said
Pasja, den svenske Gesandt Anckar
sliärd oq hans Draaommn den Sti
liet attacherede Osficer, zZavneprck
fetten, Chefen for den tniskiske Or
loqstnand, der ligqer sont Stations
stib «i Vospor115, samt deres Korre
spondent.
Chefein Kaptajn J. Scliult3, nd
brngte Skaalen for Kotigen as Dan
mnrk, Sultanen as Tyrkiet og Kon
gen af Sverrig. Havneprcefekten sva
rede straks herpaa med en Skaal for
,,Hejmdal«, Prinsen samt Skibets
Chef, Osficerer og Mandskab.· J en
legant Form-et Tale drak den ven
MMEW kk nskek
Flaade.
Under Middagen spillede Skibets
flinke Musikkorps en Række danske
Melodier; navnlig »Aarhus Tappen
streg« og ,,Holmens faste Stok«
morde stor Lykke hos de fremmede
Gcester.
Samvceret forlængedes til sent
nd paa Aftenen. De tyrkiske ser
rer var sanglade ved Opboldet oin
Bord, at en af dem erkloerede at
han vilde skildre sine Oplevelser on»
Jagttagelser i en Artikel i et as de
nye demokratiske Blade.
l LUILL
uc uka dumm«-, uc uc Yatklyoorveo des-uer Kaptajn Schultzi
——·k-—————.—.
Eugcnc, Ore.
.X
O
D
,,»anjt'eren« af 30. Dec. 1908
er et Stykke med Overskrift ,,Hvorfor
ikke hele Sandheden’.8« Da hele
Stykket er et skarpt Augreb paa mig.
saa bliocr jeg nødt til at svccre der
paa.
Hvad der saurer mig mest er, at
det er skrevet af en, som jeg en
gang har anset som min bedste Ven.
Mr. Sørcnjen har bevist haade i
Ord og Gerning, at han virkelig var
min Ven. Hvorved jeg saa har
gjort mig fortjent til at blive hans
Fjende, det er mig ubekendt Jeg
red mig ikke skyldig i andet, end at
jeg lever i Oregon og er godt til
freds i Oregon. Men da Mr.
Sørensen er den, som først overtalte
mig til at rcjse her til (Mr. Somit-.
sen havde uemlig Været her paa Ky
sien før og kente Forholdene), san
sunes jeg, denne Synd kunde tilgi
ves.
Mr. Sørensen spørger, hvad jeq
vilde have vceret Eer af i Dag,
dersom jeg ikke først var kommen til
N. Dak. Ja, det ved jeq virkelig
ikke, men medens jeg farmede i N.
Dak» fik jeg samlet omtrent 81000
Gæld, hvilket er Mr. Sørensen
rel bekendt, og fom jeg endnu har
Beviser for. Men misforfiaa mig nu
ikke. Jeg skriver ,,medens jeg far
mede«. Om andre saa er bleven
riae i N. Dak. ved Farmina, jeg
blev det ikke.
l
Fort-lebe konnt ps- ea Das
III WATlVIZ BROMO Qgigjne T.d, l
let-. Apotheke-tue refund-Stet- Pen
bri- tot like kukeker. Z. W. GRUCIje I
Umsonst-Oft et ps- hvet Eckc. Isc. s:
H
Mr. Z. striuer freindechs, at nie-ff
iscnii jea inn- i N. Tak» gik jeg ndn
Lin arbeidude dtn Vinterem liae ine
net linor knldt det nar, nden til "
jirkrftcsiia Paaflasdning. Ju, jeiJ ar
i:k·jdede, naar iea var i Etand der
til. sen nar aldria nirrct af dein»
du« lau pna den lade Eide. Men·
san funnncr Mr. E. isten den Pan-:
stund, at im iife Var Iilsti«n-t«t"eiia"
Paaklasdt da falder ane Nahm-r til
Vidner der-paa. TlIcaa im faa Lenz
at anri- er Epidragstnauh Hund for-«
staats-J ved ntilslraskkelia Paaflwd
hina? Und des enaana se. 3 nldnes
Skjoktcxp :; Pai- Vuks(-1s, 1 Vesi, IF
faareitfind—:--sfodtet Frat«ke, l Oder-·
fratte og unden paa dctte en saure-;
itindcifodrct Pelz-» Deisfornden 2»
Par Strømper, Sto da Oberst-II
Hne ned over Treue ulden El)al·
for Rasse og Mund samt to Par:
Vanter. Tersmn detle er, bund dei;
imstaan Incd en ntilstraskfelig Pan-J
tlasdninm saa sigei jea —— Ja, det et «
dcsn Oele fnide Sandlicd Jeg nur«-.
ntilsiraskfelig paatlædt. i
Sna cndnn eet. Mr. 3 spmge1, ]
lnmrfor jeg iktc fortalte, at L-asgerne
lier i Cngene for it Um J«la1 sidenl
hade opgivet mig og sagt, at II
Manne-der var det lwngste, jeg bin-;
de leuc. Ja, Mr. Søre11sen, ing
havde god Grund, lwnrfor jeg ikke
fortalte noget saadant, nemlia fordi
der erOpdiatelser fraEnde til
andeu. Jeg vidste intet dero1n, fer
cnd det blev skrevet her til fra N.
Dak. Jeg beroligede dem den
Gang med, at jeg Var levende og i
bedste qselgaaende Hvem der den
Gang havde lavet Historiem ved jeg
ikfe, men der er Muligbed for, at
jeg var bleven forvekslet med gamle
Peter Johnsen, da det netop faldt
sammen med hans Sygdom og Død,
invilket jeg ogfaa den Gang hentydede
til 1 mit Brev til N. Dak. Jeg tem
iker saa, at det er Oplysning nok,
da Resten af Artiklen svarer temme
lig godt hertil.
Dette er saa mit sidste Jndlæg i
denne Sag.
Søren Jenfen,
345 Lawrence St., Eugene, Ore.
Nu faar det vcere nok om denne
Sag. Det hele «
ICM m
bo paa. Det fvrnøjer os, at enhver
er bedft tilfreds med den Egn, hvor
han borJ Det er, som det helft bør
være Og ,,Dsk« er til Tjeneste.
naar nogen vil anbefale det Sted,
hvor han bor. Men lad andre nan
taftet gøre ligesaa. Enhver maa jo
alligevel se med egne Øjne og fer
trceffe sit Valg. Det er godt, at
alle ikke vil bo paa samme Sted.
Vi skal jo spredes ud over Jorden
sDet modsatte vilde være et nyt
!Babelsværk, der vilde ende i For
Virrina , Red
hKorrespoudancer
Luck, Wis.
Miss- Carrie Petra Brockmand og
Andre-w M. Pedersen havde Bryl
lup den 19. December, Mrs. Brock
uauds Uødselsdag og blev viet i
Kirkea af Pastor Vig i Overværelse
cis mange Vidncr. Samme Dag blev
en Sønnesøn af Mr. og Mrs. Brocksi
mand indlemmet i Menigheden ved
den heilige Daab. Derefter samledests
Vel henved 100 Menncsker i Bru
deus Hjem til ,,Dinner« og skiltes
nd Paa Aftenen, sikkert alle med den
Følelfe, at vi havde haft en skøn og
hyggelig Tid tilsammen. Dagen ef
ter var Brudefnendene og Brude
pigerne samt alle de Unge, som del
toa i LpuartninC indbudt til Tin
ner. Bi ønsker de uygifte og den
lillc Samfundsboraer til Lykke
Mr. og Mrs. Pedersen har Ren
tet A. Brockmands Form, som de
skal overtage til Foraaret.
Vi havde i Aar sorn scedvanlig
Julctræ i Kirken imellem Jul og
Nytaaxx Det er Børnenes Høftids
dag. Søndagsskolebørnene bliver i
Forvejen øvet i Sang og Bibelsprog
og faar Lekticr, saa vel de smaa
Tom de store, som de maa leere uden
Id og fremsige for Menigheden sey-— «
m Juletrreet. De klarede fig sterbe
es godt fra det. Pasjor Pia holdt -
m kort Tale nærmeft til Vorm-ne
Derefter blev saa uddelt forikelliae ·
piseliae Sager til alle Bis-merke tm
sed famme Leiliabed faldf der et
Bar Æbler af til de unge og de«i
1amle. l
Vi san UeslandikL naar Vejret er
xzodh anede oizs over et talrigt Kir
lelsejoa Zelv llngdotmnen ber
gksr Hirten ganjte flink-g· d!k’eee.izsa"s:-i
fix-i Uar Ui un indtjl for-in- Januar
haft Wudszstjenesie Ire Gang-.- om
Illkaunedem nten un herefter Jil M
fua Osndszsljeneste fire Gut-ge om
ziicaanedem da Nahm-· Leut-sen L
Bnen Lin-f dar Werth-»Ist Iliaslor
Vjais kllkenialnsd i Clmshing
Unqdomisnmde holder Paiixr Vig
to Wange otn kllikxaneden keinen-Js
stole lyar di fire Wange snk Maue
den. For Tiden bar oi lt ist-Inn i
Eundaasziiolen
Jakob Clnsiftenseth er »Ja-te cel
dre Meniabedismedlett-met, Tot-e
Mandagen den 21. December mer
henved et Uar Aar-J Ein-du« - en
Alder af onIkrina til-) Aal-. et balot
klar efter hatt-is Huftrns Bor!·«1x11th.
Hm efterlader fire Stint-es- Den
asldste bar Forceld1-e11ests« Biene de tre
teuer nde i de nestliae Stute-.- og
Var it·t"e til Stede Ued Falk-reitst
Jordefterd Hatt blev jordet Paa
kltkeniabedens Ki1«keaaard.
Jenes C. Christensem en af Mill
tomn Meniaheks eeldre Medlenuner,
dede den 28· December efter lieu
aere Tids Sogdom i en Alder af 62
Pfar. Afdøde var født i Elved
Vissom Sogn, Damnark. Han efters
lader Hustrn samt en Søn oa to
Tom-. Han bleo under stor Del
taaelje stedet til Hoile paa Menig
hedens Kirkegaard.
Jens Tvetsvend og Huftru i Mill
tewn seit-ede deres Gnldbryllnp den
W. December.
Vi har hidtil haft en ganfke med
lidende Vinter, lidt Sne, men fimpelt
Elcedeføm bvad ikke er saa beldigt
»for: dem, som fkal køre Trce til Sav
;møllerne og Brcende til Stationerne
iGodt Slcedeføre er nu, hvad vi belst
øtisker i Vintertiden.
Et glcedeligt og velsignet Nvtaar
øuskes alle Bladets Læferc
West Branch, Ja.
Sorrig og Glæde de vandre til
Hohe, Lykke, Ulykke de gange paa
Rad·
Saaledes skriver Kingo i en af
jine Salmer, o "aaledes at vi er-·
.«fEW-dsaa Zeitm- Eäwh PDÆTM
Dec. døde Mrs. Johanne Fuglsang.
Hun døde meget pludselig, idet hun
om Morgenen var oppe og gjorde
den sædvanlige SysfeL ncen lidt se
nere befandt sig mindre vel og lagde
sig og faldt i Søvn, fra hvilken
Hhun aldrig vaagnede. Hun døde sam
me Aften. Hun blev begravet fra
den danske Kirke Onsdag den 9.
Dec» hvor Paftor A. Hofgaard talte.
paa Engelsk over Rom. 6, 23 og paa
Tansk over Matth. 11, 28.
Summe Aften var der Bryllup.
Martin Christensen, Søn af Jens
Ehriftensen, og Lillie Jenfen, Dotter
af Lars Jensen, viedes iBrndens
Hjem Kun Familien og enkelte
Venner Var til Stede. ,
Her var atter et Bryllup, hvor Al
fred Sendergaard og Lisfa Peda
fen, Dotter af Anton Pedersen, vie
des i Brudens Hiern. Begge de
unge Par tilhørte vor Ungdomss
forening.
Julehøjtiden begyndtes med Ju
letræ for Børnene den 24. Dec. om
Formiddagen Omtrent 40 Børn del
tog i Programmet, og Koret gav
nogle Sange til bedste.
Jnledag samledes vi til Højtidsi
gudstjenefte om det glade Budskab.
om den ,,ftore Glcede, som fkal ve
derfares alt Folket«.
Et lille Barn blev indlemmet i
Guds Riae Ved den helliae Daab,
og en lille Skare gæstede Herrens
Bord, saa det var iSandhed en
Haftidsdaa
Anden Juledaas Aften havde de
unge deres J1Iletræ. Det var me
aet fmukt pyntet og oplyst ved elek
trifk Lys. Programm-et bestokz af
Sang og Tale af Paftor A. Hof
ganrd, hvorefter der var Afveksling
If Sang og Oplæsning af de unae.
En af dem —havde fkrevet et Stykke
Im Julens Betvdning, bvori han
iremhævede Forfkellen imellem det
bøftidelige i Julen hfemme i Dan
nark og saa her-oben
Det nye Aar begvndtes med Gudss
Efenefte, bvor vi famledes om Nyt
jarssEvanaeliet
M Ist-Is- II c I It Ist
PAW Olskssllf et Jst-stored It
esse Insekt Tuscle It Iloes de Isynltks,
ils-elende cllek itemttædcnde komd-thos
.ek pas 6 til 14 Dace euer Pengene keimt
eteds. 50c.