Es- «—’
»Zan1ke»ren··.
et hakhuaeptrig Ruhms-Da Only-z- «
·zninnglad fpr detdanlk Falk ’
i Amerika,
»Nein-f As
DAVIRII TITTF PT’RT«. ROTTSE
Rlnir Nebr.
- »Dmifkereu« abstam- kmer Tit-ödem anredag
. Nriä vr. Anmnnm
l de Form-be SOoOef 8150 Udlnndef 82.00
Plade betales i Nin-Inn
Vesiillina, Nemlsnm Kldreäfefssmndrina og
nnbel nnaaasnbe Vladef ndskäspresc
DANIRN I«I"l"ll. PUBL. HOTTKFL
Plain Nein-,
Reookløn A. M» Andern-m
Alle Widma sil .,Dnnfkeren«ä Penlele
Afbanblsnneh Knsrefvonbnncer og Atlikler
of enbver »M, bebt-S ndrpäleretx
A. M. Anders-n, Plain Nebr.
Ente-TM at Maik- Pogfnfsim as gerand
class matten
Aclvprtigjng Rates made known npcm
valimfion
J Tilkeklde nf Ureaslmæssiabpder ned
Modmaelfen bebes man klnae til det siebliae
Posivcefem Sknlde det ikk e bin-lot, bedes
nmn benvende sig til » T an s kere n « s
kontor.
Noat Levis-ne benvsnder sia til Wolk. der
nvertereri Vladsi. enten vor at habe bog dem
ellek for at fem Ovlngnina om det Westen-de,
del-es De altid ommle, at Te san AnertiZM
mentet i dptte Blut-. Dei vil være til gen
stdiq NUM.
» Ogsaa denne Gang bar vi flerel.
Korrespondancer og Jndsendelser.s
end Vi kan afse Plads til. Haabetyi
der bliver Plads for dem i næfte
Nummer-.
Adskillige »Vikinget«, som har so,
vet i Telte, er i den senere Tid bit
vgyndt at blive en Smule skeptisk
angaaende Fordelene ved en saa
dan Fremgangsmaade
En Videnskabsmand panstaar, at
"en velopdragen Myre Vil loegge
50,·000 Æg om Dagen. an til
Myxew du Hinte, smder Idenå EB
Imtpel og blet3»vns.».» O, BE s
.,
A
Den bekendte Epangelift Gipsy
Smikh er rejst til»Pitt,sburg for at
»holde Vækkelsesmøder. Pittsburg er
jo .een af de amerikanfke Storbyer,
hvor Embedsmcendene i Byens
Styrelse ikke har haft det bedfte
Lov for Hæderlighed
J Rusland er 41 Mennesker, fom
deltog -i en Jernbanestrike, bleven
dgdsdømt, 12 til livsvarigt Zwangs
arbejde og 48 andre-til en kortere
Teimins Landsforvisnmg. — Det
er en Lykke, at der er kun eet Rus
land, bemærker en Kollega.
Det rapporteres "til et Blad, at
Czaren af Rusland flet ikke kan
forftaa, hvorfor Sultanen af Tyr
kiet har tilladt sit Falk at beholde
Konstitutionen saa lang -Tid. Det
fan vist være rigtig not, men mvn
Shahen af Persienkan forftaa det?
Eller maaske han hylder Mottoet:
Fomndring fryder.
»Sophus F. Neblek— Redaktø
ten af »Den danske Pioner« i Orm
ha —- har ifølge amerikanske Blade
nydt en for Udlcendinge meget sjæli
den Ære. Nebraska-s Guvernør har
. nemlig tildelt ham Oberst-Rang. Ub
mcerkelfen er motiveret som en An
erkendelse af hans energiske »Bro
bygnings«« Arbejde mellem Lands
Mcend i Besten og Moderlandet."
Saaledes strives i «,,Kr. -ngl.«.
Der burde fikkerk i«Stedet «for
,-,Moderland«et« have ftaaet det d e
mokratifke Parti.h Jngen
bildet os ind, at den nye demokra
tiske Guvernør havde fkænket en slig
Udmærkelse til den bedste republii
kanske »Bwbygger.«
Reifeligning og vor Kikkes
Generalforfamliug.
Da Trøfteljen as dettc Sei-ras
Inaal nn enganq ensvieYU liegiziidh
faa lad oO fortjasttå nied det engKid
Det kan vi jo gøtze i in Broderligs
lied og nied ngtegse fox OoeraudreZ
:U·’e11inger, hvor dtkje ikkjs falder sam
men.
Vort Aarsmøde som or kalder det,
stulde jo viere en Generalforsam—
ling eller en almindelig skirkedag
Og Bestennnelferne desangaaende i
vor Zamfnndgiforfatning forndscet
ter ogsaa, at Reprcesentationen ved
vor skirkeg lovgivende Forsamling
stulde vasre almiudelig. Alle Proc
s1er, som betjner Menigheder, tillige
med teologiske Professorer har Tale
og Stemmeret, og hver Menighed
kan jende een Delegnt, de støxre to,
og de har alle Tale- og Sternum
ret. Dette er godt og vel.
Efter denne Bestemsnelse skulde
sidfte Aarsmøde have talt 108 Prie
ster og ca. 200 Delegater. Men der
var knn 67 Priester og 53 Delegater.
En Konstitutionsbeflemmelse alene
skaber ikke en almindeltg Reproesew
tation. Qui Konstitutionen aiver
Frihed til at komme, derfor er det
ikke sikkert, at alle Hindringer er
ryddet af Vejen, faa Menighederne
har Frihed til at fende Deleqat, og
Præfterne har Frihed til at rejse
til Aarsmøde
Er der overhovedet Rimelighed
"for, at en Kirke, der treller sine
Medlemmer fra New Praxis-min Ca
nada, til Los Aitgeles, Cal. og fra
Alberta til St. Louis, Mo» skal
knnne holde en almindelig reprcesen
teret Kirkedag hvert Aar? Det har
i hvert Fald aldrigtunnet lade sig
gøre endnu.
Og det var netop den Tanke, der
blev begyndt med, at ogfim de paa
Grcenserne burde med, at de burde
stilles- «saaledes, at de lige faa let
fom de, der bor ncermcreSamfun
dets Centrum, kunde komme med.
- Lad os faa først vende Tanken i
den Retning, at bi skal se at faa
dein alle med hvert Aar. Sig 100
Præfter og 200 ’Delegater". 820
fom Gennemsnitsprisen for Reisen
bil- ikhe blive Imin uv nfåVejen
Dei bist-ek- jqevniskssaooaoos sDet
kunde«fna71«t«bliveslige faa meget, sin
der i sidfte Samfundsaar indkom til
Jndrjemis sinnen, Japan
wiss-sinnen Jndianermis
sionen og Utahmissionen
tilsammeki. Tanken om at faa et
almindeligt velreproesenteret Møde
cif Kirken hvert Aar mna efter min
Overlievisnina med Nødvendikjhed
opgives. Asstandcne er fo·i· stoie —
Udgifterne er for from
Og’ nanr faa de paa rinfterne er
nøth til at nøjes ined ckt komme
nied omtrent l)vert«tred1e Aal-, hvor
for kan vi and-re det fein ikke lige
faa godt? «
Var det ikke langt bedre ·· fo1d.
det svarer bedre til vore Forhold,
at nøjes med at holde almindelig
Kirkedag hvert tredie AarTZsp Heg ved
nok, at en saadan Fokandring vil
medføre flete Konstitntionsforpw
dringet-, menfdet er vel ikke far
ligt. JGrundbestemmelserne behø
ves der ingen Forandring, og f.
Eks Formand og Viceformand viel
ges jo for 3 Aar, faa deri behøvedes
heller« ingen« Forandring.
Siden vi har faaet Kredszmissiom
er der ingen Nødvendighed for en
aarlig Kirkedag. Andre lutherske
Samfund her til Lands, som har
Kredsmission eller Statskonferew
cer, der røgter den indre Mis
sionsgerning, holder ikke Aarsmøde,
faa vidt jeg ded, ikke et eneste. Der
er endogsaa dem, der slet ikke hol
der Geiieralforsamling i den For
stand, at alle Menigheder og Pice
Tteru har Tale- og Stemmeret. De
nøjes med at sende Reprcefentanter
fra Konferencerne til Fcellesrnødet
for det hele Samfund.
Det aarlige delegerede Kreds
møde har sikkert ftørre Betydning
som Arnested for« Livets. Viekkelfe
og Bestyrkelse vogv for Proderskabets
Vedligeholdelfe, end Aarsmødet no
gen Sinde kan-» faa uden for den
snævre Krebs, hvor det holdes.,Thi
ved Kredsmøder kan »den da blive
nogen Sandhed i almindelig Reprirs
sentation Der kan ogsaa komme
flere end de delegerede med.
Dette fom et lille Jndlceg til bro
derlig Overvejelfe -
A. M. Ruder-sen
Pakochiat-Rappott.
Da Past. V. Johuson as Hel
bichs hensyn har resigneret sum Se
fietæi for »Den forenede Fiirkezz
Dg Rixkctavdit l)ui:"-««udnæimt Isiig !
hunz Steh iI1dtik-:Aasriniødek-,udsij
sendet jcgii vix-sc Tage Par ialxj
Efisinuchl alle IciiÅfoienedk Kir
Pi·«kei;er. De Fedes hervåh o «
itIt udfyldc dissc Skeumer og ind
scnde dem til mig. Min Adresse
«indtili. Mart: ei Coulter, Ja. Ef
tcr den Tid vil den vccrc Minden,
IIOIUI
Ærbødigst
A. S. Stielsen
l
-9!.fP.Freuchen. i»—8ik- TIng
l
i
s
.i det nordligste Hjørne hnorljen al-"
Idrig noget Menneske kommen
zdesks ddroppe, og en- Gang imellem
« Rummet var indrettet som et a
· brikss «- den ene Halt-del af
!
Jul i Gtønland.
Minder fra »Danniark«
Ekspeditionen
Der nat i Grønland
Jkke i det Grønland, som vi alle
lear hørt saa Ineget om, yvor Grøns
liendernei Kolonierne fein-r Julen
i siirken oq Hjenimet, som Vi gør
det her i Dann-mik, nien langt oppe
Tcr er koldt og mørkt soin om Nat
ten hele Døgnet rnndt, knn Stier
nerne blinker ned til dem, der ster
skyder Nordlysene sig op over Him
melen som lange fantastiske Gewand- l
ter, der af en usynlig Haand bliver
svungne srem og tilbage og uophørs
lig skifter i alle Regnbuens Farver.
Vi boede i en lille Stenhytte ved
Vunden af en dyb Fjordtcet ved
den vældige Jndlandsis, der dcekker
hele Grønlands Juda
»Pustervig« kaldte vi Stedet, og
Hytten havde vi felv bygget.
Nu knnde man intet se til den
uden en Skorstenspibe, der ragede
op geunein en stor Snedrive, men
under Sueen var en forsvarlig Mut
af Kampesten fra Fjeldet, som·var
stablet sammen, saaledes at de as
gau et lille Rum indvendig, dei: vak »
stor nok for to Mennesker, naar m
da ikke stillede for store Fordring ·« »
Tindeligt grønlandsk Hus nied ; «
c
og alt Husgeraad og Brugsgens .s««
de, cheder, Proviant oft-. i "
nnden. « « «
Man kom ind gennem en lan"
Bueaang, der var faa lav, atm
maatte krybe aennem den, for at
det ikfe skulde tracka for flemt ind.
For Resten var der ikke for varmt
i« siq selv derinde, fdr udenfok ftøs
det godt 30 Gr., og Vi havde ikske
maet at nat-me op med i Alminde
ligbed, san Væggene og Loftet var
altid beklædt med Js, Tom altid
maatte bunan bori med sØkser,«soj-I
at der ikke sknlde blive saa meget, at
det tog for megen Plads ov. Det
Vanvor Aande oq Dampen fra,
bvad vi kogte, der satte sig der soin
O«
Men vi lJavde jo varme Skindpel
se paa og Heetten op over Hovedet
ogsaa inden Døre, saa vi tunde nok
holde Bannen, og tit var vore So
teposer om Morgenen frassen fast
til Vriksen, uden at vi, der laa ne
de i dem lunt og godt, havde mæri
ket det mindste til Kulden.
Men nu var det Jul.
Der er altid anderledes hos en,
der er borte fra sit·HIem, ander-leis
des i Julen end de andre Dage.
Stadig kommer man ved at tcens
ke paa dem derhjemme til at drage
Sammenligninger, og her gik det
lige saadan, og alt blev derfor saa
smaat og koldt og mørkt.
Vi talte om vore kaere, og saa
saa vi paa hinanden, med det lange, i
vilde Skæg og Haar, vi havde jo
ikke Vceret redt eller vasket i lange
Tider. XII
Vi talte om Jnlemaden l)jemme,««
og saa vendte Pemmicanen sig i
Munden paa os, naar vi skulde syn
ke den; den var jo ikke tillavet med
ftor Kunst og suld as Renhaar fra
Soveposerne vg· Pelsene; de fløi
altid rnndt i Lusten, naar man blot
kørte Paa sig
Og vi saa paa PHUset vaa Rum
met, paa alt, og det gik rigtig nu -
ved Juletid op for os, at der vari
saa deiligt hjemme som ingen andre
Siedet
Men. saa hylede Rævene oa Ulve-·«
ne udenfor, og Frosten bed i Ncefen,
I s .
naar vi var ude, og vi var Io raske
: 1
bezge —to, og vor Hund, Hans Jør
ge , laa paa Ojulvet og kuurrede saa
oeläbehageligh saa lidt efter kom Hu
cszlret op i 05 igeu.
«· IVi havde der i Grundeu ikke saa
slethkr var dug alxisdTaick over vaes
det.og«;glogtzt at jpijxe og jaa besluv
tede is at-vi dog Hjlde rvife ogs selb,
at vigzLogsaLL selixjvm vi kuu svar
to Mpr og Fu Händ, her i Odem
heden klindefejre Jul. «
Med den Beslutning gik vi saa
til No og anede ikfe, at hvad vi
glgsdede us til nu, kun skulde blive
en førgelig Sk1«1ffelse.
Den næste. Morgen kern, og det!
isar altfaa Juleaftensdag. Alleredel
da jeg vaagnede, var jea klar over,
at del var Vejret, der vilde komme
til at afgøm um vi skulde ftaa 11de«
og kafte Sne for at holde Indng
gen til Hufet fri, eller om vi kundei
biete inde, og jea laa i Posen og lut
lede.
Udenfor var det saa stille og ro
Hgt —- ikke M Lyd var at høre irden.
Gundabls Aandedrag ved Siden af
mig. Han laa sont en stor Pakke i»
sin Sovepose, belt beklædt med detj
Rimlag, som dannede sig over altj
km Ratten. J
Saa stod jeg op og kravlede udi
for at observere, oa Himmelen Var«
ganfke klar med Undtaaelfe af enl
smal Skystribe inde over Jndlands-I
isen. l
s Jkke en Vind rørte fig. Stiernc-r-l
ne «hrcendte saa klart paa den forte(
Himmel, og Nordlysene flakkede out-H
kring fra Horisout til Horisont med;
deres underlige spørgelsesagtigej
Straalebundter, der paa en sælfoml
Maade gav Sneen et svagt uigeni
hemfigtigt Genfkær csg bibragte en(
Forestilkingen om L1)«s, Tom alligess
vel ikke var derj
«« Det er de dødes Sjæle, der dan-i
ser, siger Eskimoerne. Og man for-I
ftaar, at deres Tanket drages her
hen. «
’ Men jea skulde jo observere, oa
set viste fig, at Tagen begyndte med
Ninus 35 Graden
sDet er noget køligere, end det er 4
kehageligt og da Fingrene jo maaH
smgessudejt Vanterlil at tage paa»l
He Were-Instrumente «med, eydth
set mEdpiakjsdett ·H11,d,»fosm var «lev-«
Mk ftTi de 7forrige Dage« nu-. blev
Fixngendeffast.» » ’ s
(
Bottrytkelset.
Denne Overskrift og folgende
Tanker var langt fra mig, om ikkel
jeg ved en Drøm havde faaet dem
indskudtx
Der er jo— ellers Mennesker, som
vil paastaa, at man spekulerer for
meget, men dette saa vel som faul
meget audet staar ganske klart udeu
nogen Spekulation. Ellers lad mig
frge, at toenke dybt er paa sin Plad5,
naar bare vi kan faa skudt David
foran os som- vor Læremester, ham,
der beskriver de gudfryatige som
dem, der hat Lyst til at grunde paa
Herrens Lov Nat og Dag w al 1,
L) Og denne Lov var bleven hmk
fød, sødere end Honningkage Ja,
hvor kunde det saa være skadeligt at
tcenke derpaa, søge derefter og gribc
det «
Den samme David siaer Sal. 127
at Gud giver sin Ven deti Søvnev
Saadan kan han give os Tanker
i Søvne eller Aarsag til Tanker.
Han kan ogsaa give os Vort
rykkelser i Søvne Og nu lige til.
J saadan en Tilstand-fyntes jeg,
jeg befandt mig ved Danmarks
Kyster. Paa en Maade syntes det
mia ude over Vesterhavet eller Lim
fjorden. Det ..var, som jeg frit
Eunde vælge at komme Sydøst pan
til Sjælland eller ogfaa styre til
Venftre hen til Mars-L ch valgte
det sidste først. Som tcenkt, saa var
ieg henne over Øen, og de første,
jeg traf paa, var tre Mænd, som
Jik og flog Grees. med Le'er. Den
ene gav jeg migi Samtale med og
fcrtalte hom, at" jea ogsaa kendte
noglze i Amerika fxa Mars Han diffe
rnig længere frem over Øen, som
feg fandt var. ftørre end jeg havde
icenkt mig, og efterhaanden blev
Terrainet mere fladt-; det varkellers
zølgeformigt til at begsvndez med.
fingle enkelte ftørre Hexregaarde og
en Del Trcevcekjt eller Skov var der
Jgsaa
Det var faa ellers omtrent bele
Ziftoriem hvilken i og for sia ikke
zur saa mcerkelig. Men Tanken gik
iraks i Retning af, at det var en
Jis Slags Bortrykkelse.
Og nu er det langt fra, at jegl
isilde samtnenligne niig hoerten med
Paulus» Philime euer Habakukz
dein igkde jeg tage Hatten af for
ukangeIf Gange-;tb nIen jeg maatte al
genel nnndeiii Pauli Vottrytkelser
euer Henryttelser, jom hat ineddeler
oni i 2 sink. 12 Kap» og hvor han
kligeu -,,seg«,-t’eiider et Menneske i
strisiiis»(e11,IoitI tilhører minqu
hnad heller han var i Legeniet, ved
jcg ikte, Gud ved det, bleu henrykt
indtil den tredie Himmet ..... «
csg jeg kender et iaadant Licenneske
at han hlev henrykt ind i Paradis
og hørte undsigelige Ord, hVilket
det itke er et Menneske tiladt at nd
tate«
Nu, intet er umuligt for Gud,
og derfor fan vi godt tro, at Jesus,
sein Uilde bytte med os og lide Straf
fen for vor Skyld og smage den
grufnlde Forbandelfe i Gethscinane
dg senere paa Kot-setz Trce, at han
for en fort Tid knnde føre en »Bau
lus, der var fyldt med den Hellig
aand og bestemt til en saa stor Mis
sionsgerning, ind til den tredie Him
mel for at høre og sIncige«Saligl)e
den for en kort Tib.
Lg derfor kan den sannne Apo
stel saa klippefast og as saa grundig
Erfaring sige: »Jeg holder for, at
den ncervcerende Tids Lidelser er
ikke at agte mod den Herlighed, som
sfal aabenbares paa os.«
J deune Furbindelse sum jeg vg
saa til at tænke paa Ap. Gi. 8,
39—4t), hvor der fortælles, at Phi
lippus efter at have døbt Kammer
srenden fra sciitiopiem blev bortrykt
af Oerrens Rand·
Det har Virret baade en aandelig
og en legetnlig Bortrykkelse; thi der
staar, at han blev funden i Astd
ldenved T Mil Nord for Gaza. Der
har vel ingen Jembane merkt i de
Dage, tnen Herren kunde hurtig be
fordre sin Evangelist alligevel.
Endelig kom jeg til at tænke paa
en tredie Bortrykkelse, hvor det
ngaldt legemlige Fornødenheder.
Der fiaar i Tillæg til Daniel-s
Vog, at dengang Daniel var i Lei
bchen i Babylon, var Profeten
Habatuki Jndæa og havde brudt
Brodet og Tkogt en Ret i en Skaal
for at bringe det ud til Høstfolkene
Men som han Var paa Bei tned Mad
saa Tom Herrens Engel og sagde til
(;i1ba?uk: Beet den Mad, som du
der har, til Babylon nk Taniel i
Lisvekulen Og Habaknk sagd-:: »Her
rel jeg harikke set Babylon-, og vjeg
ved ikke, hvor Kulen er.
Da tog Herrens Engel fat ved
hans Hat-ed og førte ham ved hans
Hovedhaar og satte ham ned i Ba
bylon overfor Kulen ved sin Aandes
susende Fart.«
«Og Habakuk raubte og jagde:
»Dann-L tag denne Matt-Tom Gud
hat« sendt dig. Og Daniel sagde: O
End, du har kommet mig ihu og
ika forladt dem, som søge dig og
elske dtg «
Og Daniel stod op og aad. Men
Guds Engel satte straks Habakuk
paa hans Sted igen.
En Nutidsbegivenhed: Entrer
de Kvinde i Danmark havde (og har)
nogle Vørn her iAmerikix Og da,
som naturligt er, at hun elskede sine
Børn, saa var hendes Hier-te man
ske ligesaa meget her som« i Dan
mark. En Nat saa hun dai Drømsj
me hendes Søns Hjem her i List
Iowa sun skrev herover til Stdn-»
nen og fortalte ham alt, hvad hun(
havde set baade i og udenfor Huset l
Og han skrev da tilbage igen, at detl
inssede altsammen.
»Kvindelil — —- —di;i ske, ssom
du vil« kan Herren ogsaa sige nu oml
Dage, oa
Vej har han alle Siedet
Ham Midler fattes ej.
Fra det største d. Settlement.
Mærk!
Meddelelse er netop modtagetj
fra Danmark om, at Almanakkets
»Ist nye Aar«. var fuldstæydig nd
folgt, inden vor B-eftilling- ankom.
Vi set os,.faaledes ude af Stand til
at skaffe Bogen, og vil paa Forlan
gende tilbagefende de modtagne Be
lpb. Vi bar iniidlertid böftilt et
mindre Parti af Diakonisfestiftebs
fens Almanak for 1909,, som, naar"
den kommer, vil blive sendt til dem
der ønfker det. «
Danifh Luth. Publ. Haufe,
Blair, Nebr.
Vorteils-outief-irrer
Mr- " « « .
Brustp Colo.
Ester I ligerstenunelig haard
Winter, der eudte med to Dages
staer Blacst og T(«r1no111et1ct visen
de under Nul, er det nu atter Vle
un mildere oq Stieen tør rast hort.
X Løbet af de sidste llger er Tempe
Iaturen flere Gange gaaet ned til
It) Gr. under Nul. Saadant Vejr
er minnt i Eolomdo og foleg haardt,
one-n haardesi er det vel følt af de
Fartnere, sont ikke fik deres Sukkers
roersAvl l)østet, før Vinteren satte
ind. J Distriktet omkrinaBrush
sidder flere Hundrede Acres af Roer
i Jorden
Men Vinteren har jo oqsaa sine
.lyfe Sider: Tet fine Slcedeføre Uger
igennem bliver der sat Pris paa,
og ved samme bringes en Opfinders
ers-ne lsosis vore Former-e for Tagen,
.som faar Udflag i Fabrikatioaien af
iSlceder i alle Slags Former — ung
jle helt elegante, andre mindre. Stor
!stedelen ndmærker sig isoer ved Vil
lighed
Et større Antal af vore unge
Land-sinnend end noqet tidligere Aar
søger i Aar Skolerne. Adskillige er
paa ,,Colorado Stute Agricultnral
College« i Fort Eollins, Eolo., En
Jesus Cliristensen er paa den danske
Høfskolei Nysted, Nebr» og Paa
Dana Colle-ge er nu fem, idet foru
den de to, som rejste til Skolens
Aalmiug, tre mere Andreas Johan
sen, Frederik Henriksen og Hjalmar
Sørensen reiste til Nytaa1·. Vi on
«ste eder alle Velsignelse af eders
Stolegang, unge Venner.
Vi fik en ,,hvid Jul'«. Dog tror
«jeg ikke, at Sneen bidrog stort til, at
Julen hos os blev saa hyggelig og
glædclig, som den bleo. Sondagskp
stolenholdt sit Juletræ og Program
Juledagsaften Trods Kulde og·
Mørke og en lang Vej til Kirken kom
mange, baade Børn og voksne
Landsmcend frg hele Settlementet
mødte op og fyldte Kirken til fidfte
Pladåv Programmet,, som bestod ji
Læsestykker, Reeitationer og Sange
udførtes godt og .fulgte.-Z paa«en
faadan Maadep at man mærkede, at «
der var Jnteresse paa begge Sider
Paa Eben- —Ezer tilbragtes nogle
skønne Højtidsdage, og paa een Und
tagelse nær kunde de 24 syge være
oppe og deltage. (2 Patienter til
bragte Julen ideres Hjemi Oran
ha). Juleaften samledes. vi til
Gudstjeneste i den Stue i »Bethes
da«, som.er bleven omdannet til det
hyggeligste lille Kapel, pq som var
smykket med en lysende Transpo
rents paa Alteret og iet smukt Jules
trce paa hver Side, og der· lyttede
vi til de inange Forjcettelsers om Freb
feren, der skulde komme, og deres
underlige Opfyldelse.
Eiter Aftensrnaden famledes alle
— gamle, syge, sunde —- t »Bethe.-3·.
du«-Z byggelige Dagligstue og der
nød en Times Seiva omkring
thrcletrceet og dets Goder — ikke
»Godter. Her et Par Prøver af,
hvad de enkelte plukkede af de grøns
ne Greue: ,,Han er.saaret for vore
Overtrædelser og knust for vore
Misgerninger«, »Han glver den
trætte Kraft og cformerer Styrke
hos den, som ingen Krasfter hat«
»Den nærvcerende Tids Lidelser er
ikke at agte mod den«Herlighed, som
skal aabenbares paa os." »Vcelt din
Vej paa Herren og forlad dig Bau
l)am, han skal gøre de ,« o.s.v. Er
det ikke Julegoder, som burde skabe
Højtid i Hierternel Dog glemtes
heller ikkesGodterne; af dem servei
redes Pebernødder, Nødder og Fragt
Julemorgen fortsattes Festen først
med Salmen »Dei- kimer nu til
Julefest« i Kapellet, derncest en
Salme for de gamle i Nazareth, en
for Mr. Christensen, som var den
enestelPatienh der maatte holde Jul
i Telthuset, hvor 6 Mcend bor, og
endnu samlekdes- vi ;om Herrens,
Bord,.. føk Dagvæuket fliegyndte .
Een Ting, som ogfaa bidrog me
get til at- skabe Højtidsstemning ved
Jnlegnkdstjenesterne er etisOrgeL zpi
sit-til Jul, en Gave fra EbensEzers
Venneisil ;O. N- Jordeem en ung
svensk .,Mand ,fra Chicago, spillede..
Mr. Jordeen er eng dygttg Musiker
oq. bar spillet i den« svenske Kirke
i Chicago,-indtil Sygdotnmen tvang
bam til at reife til Coloradm Un
der bang Anflaq faar Oraelets To
ner en rørende Klang, som ftemmer
Hiertet til Stilhed og Andagt.