Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 5, 1909)
- · ( ,,«Danskeren··. l It halvuaentlia Nnbeds- oa OWN ninqsblad for dei danik Falk I i Amerika, ! Itdqivsst ins ! DAMin n TII Ist m« Ums-»Ist Plain chin ,,Tansk»en« ich-mai biw Tiiöima oaJrrimm clkiiiä tm »Na-aim. i di Famide Sins» N TM. IINnndssk 8200 VIII-ei biskakisäi Tun-fan Wefiilsimi Neialinm »’ldI«es’-fefnrnndrina da ander anaaamde Mai-» nirspssprssst VAYRH LFTU PUBL. IIOPSII Mast Mist Nmsktast N. M Rade-sein Alle Nidma til .,Tanshsmi«ä findbnlbk Afbandliimer, Kosrefvmidanrpr na. Aksikler ai enbver Am heb-E ndkpäsmsh N. M. Anders-In Plair prr Knien-d M- M Hir Posmfsimd Its set-nnd klass- m- Iiipr Advprficiiiss Rats-§ m- idp known upon spplIcIIi ion J Tiliaslde ai Ureaslnsassfiabsder visd Modiaaelspn fis-des man kleine t« det firdliae Posivasinn Sinde disk ikke Naiv-, bebe-Z man beimende fia til »Taiiske»11«s Kontor. Naak Dis-ferne b:nn-iibet ssa til Falk der avertmri Pfad-f Inn-n ini at købe bos dem eller ioi at iaa Pvlvänina om det ones-triebe, bebt-g De aliid nmtale. at Ti- saa Arn-Hish memek i dem Bind. Tet vil værc til am sidia Nntie. »T«k.« har for Tidcn ikke saa faa flore Korrespondauch og Ind sendelser paa Haandcsm end vi kan give Plads for i dcttc Nr. De vil alle blivc optagct snarost umliat Gamle Th. Lund er Imlia ankom men her til Vlair da onliolder sig hos sin Søn Prof. It T. Lund. Han sonder gennem »ka« Hilsen til sine andre Børn og til sinc man ge Venner. Pastor. G· Grill har modtaget Kald fra Bctbesda danske, evang luth. Menighed, Des Moines, Jowa, og vil holde sin Tiltrædelsesprædi W iO.- Januar Kl 11 Fmd. Alle, som forftaar det danske Sprog, bydcr Menigheden hjertelig Velkommen til sine Matten -—.-..——— Et Ord til vore Venner. " Ved Begyndelsen af det nye Aar føler vi Trang til at sige et særligt Ord til vore Venner. Og som Bla-J detS Venner vil vi helft regne alle dets Holdere » Det l)ænder, at en og anden ud-’ taler sin Sympati med :)iedaktøren.! Og nasgtes skal det heller ikke, at ders følger Ubehageligheder med at vie-« re Redaktør. Men de har sin godex Modvægt. ! Det er optnuntrende at staa i For hold til flere Tusinde Læfere —- enl herlig Anledning til at gøre Gavn, .om man ellers ducr dertiL Og de mange Læfere er jo paal en Maade Medarbejdere allesam men. Enhver af eder gør sit til, at Bladet kan udgives. Naar Bladet fanledes i det svund Aar har fanet Lov til at aflcegge sine balvugentlige Besøa i de tusinde Hjem, san er det eders Medarbejdei der har gjort det muligt. ! Og vi ønsker, at Forboldet melJ lem Holderne og Reduktionen man» blive stedse inderligere, sont UgerL ne i det nye Aar svinder, og at Medarbejdet med det samme maas Wes- . Vi ønsker paa Grund af ncevnte Medarbejde at udthle vor l Tak ( til alle Bladets Holdere ved AarsJl skistet Og sceklig vil vi da takke’ alle dem, der har leveret Bidrag til Bladets Jndhold. J er jo i scerlig Forstand Medatbejdere. Ogsaa særlig Tat til dem, der hat arbejdet for Bladets videre Ud bredelse. Handel-, J har gjort det nd fra den Overbevisning, som flere bät udtalt, at Bladet fortjener det. Ligesaa Tak for hvert et opmuntrens de og anerkendende Ord. Det skal fremdeles være vor Beftræbelse at levere fund og god Læsning til Oplysning og Belærelse for Læsers ne· Nyhederne søger vi at bringe faa frifke fom muligt, og Dagens rigtige Spørgsmaal vil vi give den bedft mulige redaktionelleBehandlng. A« Lg andre nyttige Emner vix srcutdeleO, særlig vcd Maul-beij rch Hjælp, vlive behandlet i »Dan slcren«5 Spalten Alt Blach frundchs vil neu-c aahcnt for kenrrcspoudancer og Illkkddclclscr fra firkelige Illløden det rcsgncr Hi for selvsagt. Zaa en praktisk Henstilling. Ton er egentljg ikkc fra Redak nancn. Tot var ljcr forlcdcu Dag, at en af Vol-c Vcnncr frcmkom mcd kicu Talikcz Huad am enhver af Zamfundc »z- Allem-Weder skaffcde »Tauficrieu« Z nyc Holdcrcl Taufe-u flog straf-: an, oa ni nd -scudcr den sum en praktisk chstils lIng til Vladctiz Wonnen Tut var da vist it·?·c saa 1kavcrkotn kiccliat. Mariae Mcniahcdcr maatte let hunku jfaffe IU ellcr flier nye Hulden-, sclu am ilkc alle lau-staf fc ö, saa Womit-mfnitszstallct alligcvel kundc dlirw 5. Vi tan mcd dot sammc mcddele, a: cufclte Etuder har man allch de taqct fat Da skafset flercs end dctte AntaL J dcnno Forbinchlsc Vil dot Værc i sin Orden at miudc om, at ,,Dsk.« er Samfnndsblad De flefte af Læscrne vcd far1nadentlig, at der »forud for sidslc Aarsmødc Var twnkl paa at: faa Bladct under privat Le ltsklse for et uifr Tidsnnn for des bedre at funnc arbcjde for dets vi dusc llodrcdelsc. Mut Aarsmødet brsthnte andct«ledcs.s. Mut dcraf falchr saa, at det ag saa er Zamfundet, der maa arbejde for lldl1rcdclscn. Lg da er den frem ljaldte Taufe vist rigtig praktisk. Samfundet bestaar ja af Mcuiabæ der, saa der or holt vraktift, at disse tager fat paa den nasvntc Opgave. Vi sfal trolia ftaa oder bi i det ns Arbcjda saa Vi Knaben del skal blivc til Gavn og Vclsianclsc for alle, som taacr fat Uaa Opgavm Religion i Folkefkolen. . Et Stutniugsord. Afsohu Lotsen At dømme eftec de fritiske Be mærfninger, der er fremkommet j ,,Danskeren«, siden Lffentliggøre1 sen af Artiklen ,,Religjon i Futte: skolen«, saa er tristelig Religion-J undewiisning i Etatsskolerne under den tnerumrende Zumfmidsordninxz »ersten en llIIIuiigi)ed i Te Felsenke de Staren sen bar nldrig sele t10et,atPr-Jdle1net Var et uf di lettesre, den kristne siirke i Amerika lmr at lose: mitn- jfke Our de Van sleligl1eder, der M- sful Inødeszs on out-mindes, nett undquet siq ntin L411111e1«kf-k11111)ed. Sporn-Hinunter for Inig bliner ikke her, dm hvdwidt Sagen er Innlig: det der skal afqøreijs er knn dette: Er det et Proble111? Er det en Spanne-? Hure det fan Viere Lpgnve, saa man det være den friftne Kirkes Opgave, selv om Los ningen skulde ligge langt ude i Fremtiden Jeg indrømmer den sto re, praktiske og uigendrivelige Sans hed, at det er Forældrene, der sknl give Barnet den første og grundiqe Undervisnina i den kristelige Reli gion: men jeg gam« nd fra, at der scsm denne Underoigsning mangler i Folkeskolen, saa bliver der et ftort Ilntal af den opvoksende Sleegt som, naar de bliver Forældre, ikke knn bibringe deres Børn nogen sau dan Kundskab. Man kan ikke hos bedenske eller vantro Forældre ven te en kriftelig Opdragelse af Børs neue eller kristeligt Eksempel i Hjetnmet Og den Slags Forceldre er der mange af. Der er Børn i Titusindvis, der aldrigi Hjemmet hører noget om Gud og bnns Rige, og som aldrig besøger en Sondagss skole. Hvorledes vil Kirken stille sig over for dem, dersom den ikke vil arbejde hen til, at Folkeskolen ta ger sig af Sagen? Hvad vil Kirken gøre for dem? Er det urimeligt, selv om det næften synes umuligt, s at prøve paa med Tiden at forhin- « dre, at den nærvcerende Produktion af voksne Hedninger ophører iblandt os? Det var kun dette, ieg vildel Og selv om det kun er et fjernt Jdealt lad da saa dette Jdeal som et sinnt et fandt Billede foresvæve vor Aand, ftadigt vifende os det Maul, en Kriften Nation tilstræber. Kan det derimod godtgøres, at kristelig Religionsundetvisning i Folkeskolen ikke er et af en kriften d » JsationO Formaal, saa foAch leg Jung inin Pauslülld Ug DE Grunde rni jeg ljidlil ljur l1·L’1111·at for SU ;k«, seine Hindringerne jtrastler mg irr-.- ourt fra Sage-In tm vgius Her niaa det SkkifIOkD jW BUN .iing: »Huad der er ninntigl fUV zlliennejker er Innligt for Gud.« Hi nrien dpoiier Nationer, derfra He Disujruuet er gaaet ooer til dir-isten dks111111ij, og sku dilllulisiislllcll lil Prolesmntiisniem og det tslev UIUMJT i Uegge Tilfælde at fuu ZDHCIWWF ne med. Med jaadanne Beviier i Wende paa Gith store linderværter i den sonndne Tid: sknlde vi da itke ixaue det saninie Hand og tro WU de fannne :Ucnligl)eder for dennc scanone Lg hois irre, Oriirfor ikkc7 ngaa her i Te Forenede Eta ter har vi historiske Etseinpler for ci-. Eaa tidliqt sum iAiret 1642 Eisesnsinte Max-. sachnsettt »Es-an Colonn,. a: Bernene i zzsolfeskolen jtiilde aivts lindewiining i Religion J IHU pkskcmke Hoden i fannne Etat, at lnn saadanne knnde bliue Lwrere i Ikiilesiolem lmis Liv Var samt-ens stcniniende med Firisti Viere J Lninctfs History og Haward Uni versity findes følgende Vestemmelse fra de Dage: ,,Hensigten med al Lærdom er at sirtte Varnet i Stand til at nndersøge Skrifterne, paa det de maa erholde sinndskab om Gnds fielsende Rande i siristugs«. Blandt en Meter-: Pl igter i Besten i 178.s dar der specielt ncevnt, at han regn lasrt jtulde ooerhøre Børnene i Bi rselen Sandeligl hvis Kristendonp men sfal frein — hvis den skal gen neinnaenge L,agene da maa vor Tro« juinge sig nd over støire Jidden end oort cnennefkelige Øje kan se — end Vor indskrcenkede Forstand tan satte. Tet har Drei-et Guds Bej gennem den svnndne Tids store AFnOlmIdningem det maa vel anta gei- ogsaa at knnne blive det i Frem . tiden. Enten un vor Nation beksf staar af Protestanter, Katoliker, Jøiir der, Unitarer, Gudsfornægtere eer leis Hedninger, eller alle disse; eeth Ting er vis: En Nation er ikke ete eirkeliq kriften Nation, før den in; fxrer den kiisielige näcwiisnn ,«. Visning i Folkeskolen! Vetragter vi vor Nations mæ«. reliae Udvikling og Vækft, ftaar ds hcller ikke der nden Haab, ikke alene used Densin til kristelig, men felv til lntlieisk Neligioni Skalen. D Tid maa komme, da det amerikan fie Folf liliner trcet af de flydende m metydige Opfattelser, der, uden Den Intberske .(iirke, gaar under Mann af Protesrantisme, saa vel som if der Ennnnenfurium af Opdig ielfer, der under en mnftcendelig De iiinnfcrations Former tilliydes un der Navn af Fintolieisme Den Tid maa komme, siner jeg, da Folket, irre-ne af alt dette ubestemmelige,« sit sage efter sikre, simple og sande Lsärnndnnlde Temonstrationen til raler Unidenbeden, oa det flygtige og nliestennnelige tiltaler Onerfla disfheden Folket maa befries fra disfe to Ondetx Da dersom den fntberffe Kirke —- naar en saadan Fornyelsens Tid oprinder —- staaer i Herrens Aand og Kraft, da skal den sifkerlig blive for det ameri sanfte Falk, hvad den iReforma rinnen-S Tage blev for de sandheds søgende dg» naadehnngrige Tusinder i Europa. Den lntherske Kirkes Maul i Amerika er at hlive Fol fets Kirke Vi skal glcede os og tak t'e Gud for de enkelte Seite, vi for det nærvcerende Vinder; men vort Fortnaal skal viere, med Gnds Hjcelp It blive hele Folkets Kirke Sack liøjt maa vi tage Sigte: og Umn fighederne, Vanskelighederne og Sindringerne maa vi lregge i Her rens Haand; saa er Sejren vis. Hi itorien viser, at det har ladet sig Ziøre; Historien skal vise, at det igen Pan lade sig gøre. Vandet skal iok skilles for deres Fødder, der Iiærer Arken, saa vel i Skolefagen, iom i alle andre Sagen hvori den "utherske Kirke, ved Trer paa Gud sg Tilliden til hans Undere, til den Ie Dag har sejret. Men vi maa vcere nderlig overbeviste iHerrens Armb ør disse Byrder kan løftes. Den Kendsgerning, at alt i den ce Verden er ufuldkomment, flanr ngenlunde fast, at en Forbedring i l Forholdene ikke kein realiseres. Det ? r vor Pligt at opdage Ufuldkoms l nenheden og saa prøve paa at bedei l 1 erpaa — først has os felv, og saa Familien; men demæft ogfaa, med Buds Hjcelp, i Nationen —- ja, i 1 s— — sie-le Vordem Skavankcrnc i vori! nationnle og jocinle Liv nqu joj Iære Vantroens Frugt — ikkH Troet1s. Den kristne »Im ug det« Ecruf folgende kristclige Lin, um« Dære d c t, lwori vi kan og tør Deme! on Virfolig og fand Forbcdritth Sjemmct sful Værc Nr. I: mon lmor Hjcmmct ika er kristcligt der nma Ekoldn blch baadc Nr. l og 2. Mcn Vrug af Udtmkkonc No lfqion oq Moral ml iffc M kunne Inistychss, mmr man studiq l ,— har for ØjeJ at uden at vcrre hel lich ued den kristelige Religion, bli Ucr Mut-acht fnn flet lwvendt Her er siet jkke Tale om hedcnsk Moral euer lnsdcusk Osudgsfrygk heller ikke csm Wan Polilireligion· Der er heller ikke Talkl om hcdcnsk eiler jpdisk Religion; men a l e II c om den krifmc Religion, lwilkct lot lmrdp indiny for den ærcdc Lcrser og Kri 1jfc1«. Ton fric Religionsøvelsc bei hours-« ikfc nun nong Munde at hin du- Kriftcndomntcns Jndtog i P— j Efolcrne. Heller ikss bot Iwa tut for llnitnrisdnusnizs tsllcr nogcn mian Rotninqsz Sein stfraskfc os fra Dort Arl)cjdo, nuur pi forsi er fuldfnrndigt sikre paa, nt xj urbcjder i Jlalwubaringcttss Bruch-C Last-Or nciji Vantm nq dcn hol-.- Nasffo Of formodcdc Anbringen nein-r kun lidt bog den, der bar funct Lov til at befkue »den Hemmclighod. der var fkjult fm alle-Tiber og Slwqten mcn un er anbcnbarct for lmns (Guds) Hellige.« (Col. 1. 26). Luther Eollege. — Jeg hundlede i den bedste Mening og i Overbevisningen om at gavne Luther Colle-ge, dengaug jeg optogx Pastor C. O. Jenseits ZUceddelelseH om Luther Colle-ge i »Fult·et—:- Anici« S. Muj Wus. Men med diizise scm Udgangcipunft er der immer tid opstaaet en veflugelig Etrid, bes gy11dende1ned, at Pastnr Lack af Ohio Zynoden erklasrede Meddelels serue for upaalidelige, og endende med, ut Pastor C. od. Jensen be-. skylder Paswr J. J. Fiildsig for at fare med Usundhed. Selv har jeg haft en BmIke lIlejlighed og Uij for den Tjenesre, jeg truede at ydeI Skolen og Pastor C. H. Jenseit, ogx nu til sidst trwnger man iud pap mig for at opnaa en Erklærinq an-: gaaende Etridens sidfte Punkt. Her med følger den da: . Pastok J. J. Kirdsig skkivck i’ »Tunst·eren«—:— Nr. Ul . . . . . jeg spnrgte onl, ljvem der Lsuvde givet «L’t-.1detdjs:-se for Stoleno og den-; kede1 san meget rosende M edde leiser, og Souret var: Tek har Pa swr C H Jenseit Jeg undersøgte scslv lmnsz Manuskript til dicsse W ed deletse1, sum foleligqet strevne paa Stolen-J officietle Papi1«, og jeg sundt det sualed eg- at were « Hex-til s·1«vme PustorC D zenseni si: sidste Jndlceg, ester at han har citeret ovenstaaende: . . . og der med oil l1evise,« at han bar set mit Illcmmsfript til den »meget tosende« Artikel i ,,Folkets:- Avis«, saa er kürt-er jeg herved dette for en ny lls1111dl)ed.« J Anledning hemf hak jeg ledt Pastet- Jensens Meddelelser til mig frem og bidsætter to Sider af disse ber, idet man vil se, at de baade er sirevne med Pastor Jensens egen .T«-umtd, og at Slutningen er under teanet ».C H. J.« 7· Zy- -«—- - DE II EITHER-ZW ««7 19 422 WH- z-- FM HEN M HETXØ ZW» FIM «- XII-. HEXE-sk- cMwwf Cis-MAT HZZZOC fr- K"L - L-« «- MÅW ,- « ---' »An-OT AM ÆÆW(MW «A-«7 JMZIHM MMHQM z," c« -.-s-;4-i Ä - RAE-» -M , Orfw J- ZHW" - HA- -. sQ-» Z-- käm-, »Es-L DIE-« -« »M« '1-"’P zØ ? «- Ha - » MM M ««--—-—-H— MW ex--S -k-.-—·x W K x7 --« Rigtigheden af, at jeg skrev 139 fom juske fejl, idet jeg af ham modtog Maksimumstallet paa eet Aars Ele Nanuskript til alt om Skolen. Jeg Ver, og jeg forstaar, at det er det par altid anfprt Paftor C· H. Jen- Punkt, der fcerlig sigtes til, naar en fom Kilden til mine Oplysnini der omtales, at Jndholdet har vce ker, da han ikke nogen Sinde har ret rasende for Skolen. Som man cdtalt Ønsket om det modsatte ti! fis-r, ftasxsvs wwp desto i eet af de nig· Flere har fauledes betvivlct Papircr, der or aftrykt svckifou Jeg Pastor C. H. Jensen maa her txt-d tun ein Stolen, lwad Kultur Of O. Jenfen hat« meddelt mig· J nnn Biografi af Paswr Jensen personlig staat det for Inin egen Manian naar jeg hat« kaldt ham ilnerdia og di)gtig, og del niaa man da oasaa talde Pastor E. H. Jen jen, idet der stal Jorretningsdyns tiaiied til at klare en -s3,()0() Toll. Hale nd ai Werden i T Aar oa at eitel-lade Stolen Hastde oa Ined Quer-sum i tontante Penae na et Var endnu nsolnte Grunde Men i sit Etridiispamsrsniaal Ined Postor Kilds sia har Psismr C. S. Jener llret, nam- lmn talder det for Usandl)ed, at han hat« niuet uiia i Illkannstript kllkeddelelferne til Luther Collene Artitlen i ,.Folket5 Avi5.« Of) e o r a e E l : In a r k, Redak. Med ovenstaaende EI-;s"læri11a af He. Elsniark er Pastor E. H. Jen senci Bestnldning mod mig for Mand hed falden til Jordcn Direktionensz Beskyldnina mod niia angaaende mit Forsøa paa at faa Racine Praefterne til at mod arbejde Luther Colleae hat jea for hen med Pidner licvidst og erklæret for Zladder at vcere, niedens Direk tionen ikke knnde benise sin Paastand· Men i ,,Takisfere11«' for SO. Tec naaede vi endelia hen til, hwr Hun den ligaer begravet Tirektionens sidste Evar oiser, hoad de hat bog get dercs Beskyldningi Inod nIig paa, og det er ogsaa alt, de har, —- alt, hvad der gav dem Mod til at byde mig, at føre Sagen for Retten —l En Person, hois Navn ikke an føxes, hap qivet»de»xn»be,ledte Ok lysning, soni givesH eres ar, at jeg fraraadede ham l) at holde Foredrag paa Skolen og 2) at holde Haanden over dens Forstanderl Den uncevnte ved godt, at jeg al drig har fraraadet ham at holde Foredrag paa Skolen, hvilket var meningsløsh da baade jeg og de an dre Prcester gjorde det samme; men jeg fraraadede ham som en Broder i Herren under en Samtale paa Banegaarden i Neenah, Wis» at stade sit gode Navn som Prcest oed uied sine Vittigheder at gøre Grin blandt Studenterne, hoilket, jeg sagde han, var konnnet mig for Øre. Den anden Paastand er jo me niichløs for ethpert tcenkende Men neste, som kender en lille Smule til Farholdene — Tænkl den unævnte skulde oaere den Støtte, Paa hoilken Past. C. H. Jensens Forftanderfkab ved Skalen skulle hvile —! Men altsaa paa et saadant Grund lag, der i al sin Fattigdom er falsk, fætter en hel Direktion sine Navne under slige Befkyldninger! ' Man har beklaget sig over denne Strid. Jeg er bleven angrebets Jeg har forlangt en Kirkeret uden hid til at kunne erholde den. Jeg vil ikke lade disse Vesknldninqer sidde paa mig over for Offentligheden; derfor har jeg forsvaret mig. J. J. Kildfig. Med foranstaaende Artikler er »Luther College« Affæren afsluttet for »Tanskeren«s Web-kommende Vi havde haabet, at vi kunde have afslnttet denne føraelige lHistorie med Udaanqen af det gamle Aar. Men deri blev vi skuffet. Det Vilde ikke voere ret at lukke Bladet for disse Jndlæg, da de Fotogravurer, sein St Redaktør Elsmark bar sendt os, viser, at Manuskriptet til de om handlede Meddelelser fra Luther Col lege er Past. C. H. Jenseits-· Forøvrigt forstaar jeg godt, at det er umuligt for et Blad at til fredsftille begge Parter i et saadant Tviftemaal. Det er langt lettere, dersom man forføger at være ab solut upartifk, da at faa begge Par ters Uvillie. Men man maa vel for ftaa, at ,,Dsk." aldrig har paataget sia at klare den Sag. »Hvo har sat mig til at vcere Dommer eller De ler imellem eder« (Luk. 12, 14). ,,Danfkeren" hat ingen Forpligteb