L A
Ltdt tcl Fotsiaaclsc.
Til den kunstiae Artikel i »Dan
fleren« for R. Dec. Ined »Or. P.
P. Thon-by« sum Lverstrtst ncaa jea
lillade tnsia noale Ventwrkninaetx
Man fnnde lsave spare: siq det
Ineste af dette zinnslstnkke Ined alle
stle Illfbrydelseld Parenteser oa lld
brnd samt der f) Linier lange
Epørgismaal til Inia, lnnci man ban
de met-et en Jnntle inere betkentsoin
og opnnerfsmn
Tlsi saa lasnae jea ikfe selo bar
sagt, at jea nn aater at raste Spro
gets Varn nd med Zproarensnins
gensd Vadsfevand da er det ikke be
tcentsomt nden videre at aaa nd fra
den Tanke og indbilde sia selv og
andre, at det er det, jeg Vil.
Oq naar jea saa des-Linden i Blut
ningen af min Artikel lsar anaivel
Inin Tanke saaledesx ,,Vi lieflitter
cis- paa at sfrive et dansk Eproa, sont
saavidt muligt sorstaaszs af bver
eneste af vore Lcesere, og sum ikke
agres smaaløst oa latterliat ved
frennnede Ords Jndblandina,« da
kan en apmaerksom Læser nel paa
det mermeste bline klug paa, lwad
jeg vil.
Sknlde nagen endnn bebe-De at
spat-ge: Mener du, at alle Ord, som
ika er male ,,l)jemmefødte« stal ka
stes nd? mener du, at saadanne
er som: Artikel, Litteratur, kri
tisere og protestere gør Sproget
nfprstaaeliat, smaaløst og latterliqt?
da vil jeg svare: Lms af min Arti
kel anden Spalte øverst appe, hvor
der gøres opmcerksom paa, at det
knn acelder saadanne »frennnede
Ord, som ikke forstaas af de fleste
Læsere. Selv om man knn bar faaet
,,lidt Skalega11x1,« saa Ved man nok,
at et Ord som Artikel kan forstaas
af de fleste Lacsercr Man bebøver
jo knn at have lcest de to første Par
ter af den lille Katekisknns for at
forstaa det. Og ingen vil faldepaa
at sige, at det latterlingør vort
Sprog.
Derfor vil jeg sluttelig siget Bør
man ikke lade være med at gøre
sig Umage for at misforstaa og med
at anstille sig overfor Læserne, som
om der skal vcere en saare stor Uenig
bed, hvor man i Hovedsagen er
enige. iThi ,Slutnin en af den
Wut-G ·-;«ak-vi"·är.
det i dette Tilfcelde, naar man lee
ser min i Forbindelse dermed. Ter
for vil man ogsaa knnne forstaa, at
jeg slet ikke gaar ind paa det lange
unyttige Spørgsmaal — man kan
" egsaa dertil læse 2 Tim. 2, 29 —
Maa jeg ikke ogsaa lige gøre op
mærksom paa, at man bør vist ikke
bænge andres virkeliae Navne med
fede Tnper ovenover sine egne
maaske endog lidt for hede Afhand
linger, især hvis man stetter sia
med et «opdigtet Navn bekunden
Man plejer at scette Emnet som
Overskrift inogen Maade, mcn Em
net, jeg sloa til Lyd for i »Dan
skeren« Nr. 93 var ikke paa nogen
Maade »Hu P. P. Toreby«. Jeg
spurgte ikke: Vrødrel hvad mener
J om ham?
Med Hiler til alle Læsere.
P. P. Thoreby.
P. S. Maaske burde .jeg over
for Læserne gøre opmcerksom paa.
at hvad der er skrevet om engelsk
Jndblanding i Sproget, kan ikke
aælde saa meget i vor daglige Tale,
men som ogsaa Vægten er lagt paar
jxaar vi fkriveri vore Blade, sont
Iæses ogsaa af dem, der ikke «kan
Engelsk.
P P- Th
En Julehistokie.
As Helgn Dettnier
Bed Zu W. Fischen
Tet ek- Jnlensten Pan en Trnp
Pe i diatniiaaemade sidder en lille
laniat flnsdt Nenn Heide on flam
nie druisse Enesnnagene ned paa
l)an-:- sniaa nalne Siendetx Trnvlt
slljsllder Folk slxl Af Sted- 1U"1U’E’lc«
de Ined Pakt·e1«. Iltle tienter de ihn
at tumne l)je1n i den darnie, lniczxxe
liae Erne. Jngen æiidser den lille
Trenns tlinttende Steninie: »3prn-l
li«ina-nd! stal Te itke ha’ en Soviel-—
leinand, go e »Herr-M« Jlen l)nrtige
u on Unrtigere stynder Skalen sig
as Zted Ztndig er der innen, der
slienfer l)nIn et Vl lit; hnode de blot
liast Tid til at se pan den lille sor
totnne Treng nied det tnnreoasdedi
Blik og Eteninien, der oar halo
loalt as t««)i«and, l)nn-5 sman anne
Finale dei· knnp knnde holde pnn
Eprcellelnændene, ljele lJnan lille
mndtklasdte Ekitfelse, dei« niesten var
lioid as Eneen, lmem vilde da del
ifle have sattet kllkedlidenljed Ined
linin on kolit ns hang-Ema-nennend?
Folfene bleo fierre Da ferne, de fle
fte onre lljemme, sninlede oin Inte
tI-ieet, tun linn stod endnu on til-lik
te paa, lnior dejliat det dog maatte
erere at holde Jul, snndnn, soni de
rine Folk asorde det, oinkrinn et?
rintint stort Jnletrie —- —-— -— s—J
Plndselin fnldt det bain ind, om
linn un gik rnndt i Hase-ne on prel
vede pan at snslne der, innasfe hnn
sna lmrtint knnde blioe nf nied sine
Spriellemcend on komme bsem til
Søster Marie on Bedstenioder, den
søde, rare Vedstemode1«, sonI nn san
tens snd on ventede pnn l)nn1, —
jn hnn mantte rigtin nok se nt san
scslgt nd. On as Sted gik ban nedad
Blinden. Uhn, bvor det var koldt.
Sinn kunde so nok nna bjem nn,
nien nei! bnn vilde don se at san
folgt, san at bnn knnde købe den
lille anke til Søster on Kopperne
til Vedstemo’r. Hnn gik ind i et fint
Has, men da hnn kom paa Trappen,
syntes han dog, at der saa for fint
nd, de Vilde vidst ikke vide as san
dan en fattig Drenn: nei, han tur
de ikke, og san gik han igen nd pna
Gaben. Der var der et taroeligere
"« , ge. Ei
Jebktk efter stod hnn med bankende
Hierte paa første Sal og ringede
paa; en gammel Kone koni nd:
,,!?ej, jeg sknl ikke ba’ no’et,« snnde
hun. Saa prøvede han pan anden
Sal, en lille Pjge Iukkede op, en,
dcjlig Lugt as Æbleskioer slon
ljain iniøde, ,,Fn’er, Fn’er!« rnabte
den lille, »Fn’er aa køb en Ema-Ue
111nnd.« »Nun ind« lød en nenlin,
dyb Ztennne, og froatsoni mindre
lJan ind; en nng dlIkand nied Fnlds
stng sad sornn et pmitet Jnle1ra-,
der endnu ikte Var til-lidt. »Mein lser
lieu, og lnd inig se,« snnde l)an,
,.l)vornieget kostet een?« ,,Ti Lle«
lød det srygtsomme Zonix »l)ooi
ninnne hnr dn del-P« »Fein,« ,,snn
tan du lade tnig san tre:« Drengen
gav haui dem, ton Pennene on oilde
gan. «Vent lidt,« sngde Manden,
,vil du ikke have en Æbleskive »so
Tat«!« — »Zaa Vent lidt;« han nik
nd, og lidt efter kom den lille Pigess
Moder ind med Æbleskiver og Syl
tetøj pnn en Tallerten Aa, hvor de
sinngte, lJane blot klllarie og Bedste
hinnet dele med ham; idet hnn tænk
te derpan, trillede en Taare nednd
haust- Kind. Forbavset san Konen paa
Barnet; san spurgte hun ham om
hnns Hjem og snart fik hun ogsna
Historien om Dukken og Kopperne
APBEJDSSRO
Stærkt Lædcty tyka Saaksi — · " "«
ka;)pi-:. dobbelt «
m- og Its-Ists Kinn-zeig Fcrarbgidelscs sar hac
bede-sko varer Iængere end unger- anden .
Pamere, T11·:--.Ibearbej Here ·(-3wm-rius me
szzdl s zirbe nickt-Ile- · fac Je
MA. « I· R Akcb .·»1.,sp:s-sK0.
De er a: ngTJ Ipraxkcschåez pg; solicit-« Leic, igeni
Dem «l).-,- » .« »r-t ARE-« Der-as Spyrke
Dis-e blive ove;.-.
,— 1
it Bibl-; sinilende l)ørte de paa l)ani:
»,,Hei, « saade Tlllanden, da lJAU VIU
sider var frerdig ,,l)eI har dn POIIAV
Iil Inkten og siopnerne Og skmtd
dia nn liiein da lield Jnl.« Wirth
inciialeide foilod Trengen Hilft-L M
lidt efter sind lian lijennne liess
,Bi"dsts« nied Butten oa noppklllk
Men lmad nat det, lieI lnatede jo
ogsaa af JElilesfinest lidt efter kinn
«Vedste« ind fra sidkkenet —— nied
Clmrolade oa Ælileftineir Rein, lille
Tlmwald koni niin Ven, her bar
du neaet aodt at varme dia paa.«
Thorvald stod Inaalløsis, plndselia
knnt lian til at tienke paa lli·tefrie1n
nieren, iknlde Bedfleind’r virkelia
have faaet det af hinn, »An-J t·nn,
niin Ven« lud det iaen fra den nam
le, da han gan sia iLaa ined det,
nien TEblesfiverne knnde lian ikke
faa ned dsst Inaatte Viere de andre
lnni havde faaet. der beniikede det,
ea nied et, Jede Beding ieg lIar lige
faaet faadan noale«, fortalte han
liende oni den lille Piae, den rare
Man-d oa den aode Kone htmr hitn
fik Pengene til anken og Kopperne
Inn-d velsiane dia niit Varn og alle
aode Mennefker. «— —-— —— —— Men
eure fra Forhnset luder det: »Gla
de Jnll defliqe Jnll Enale dale ned
i vknl « —— —
9-—» , -
Samfundsbcttagtuiuger.
Af Julius Vorck.
ll.
Der har i de sidste Par Aar vieret
streoet og sagt en hel Del um et
Alderdomgihjeni indenfor Dort Sam
"fund, og derved er det jo faa ogsaa
iunitrent blevet, naar man nndtager
de 951000 soin Mrs Phillipsen gav
tit den Sag. Ja, jeg ved not, at der
desfornden er indkonnnen nogle faa
Centszs eller Tollaris nu og da, -og
at ni har haften Komite eller to,
men i Virkeligheden er Sagen mep
pe endnn kommen saa langtf1«em,«
at den har taget sin Vegyndklfe
Tet ei« saa at sige hleven ved Ord
nden at naa til Handling med Und
tagelse af de 81000 Og hvad non
Arn-sagen dertil er? Vi har drøjt
Sagen her temmelig udførlig iP
nigheden, men er endnn ikke bl «
Frerijigs til at foare«·."«Detl’-e"r"i
let en Sag at svare paa. Komiteen
«1«langer i »ka.« for 2 Okt» at
»Vi skal fvare paa 2 Spørgsmaalt
’1. Om det nu er Tiden til at opret
tc et saadant Hiern, og 2. om vi er
fasrdig nn til at nde det nødvendige
til Hexeneler dg Triften. Ja, sau
dan ointrent lød Spiergsmaalene
til o—:-. Men lnmd kan en Menighed
Dei-til egentlia snare? Jeg betvivler
ikte, at inan endoasaa ined Lethed
lnnde naa at oparbejde en Stem
nina Ued et klikeniahedsmøde for Op
reitelsen af et Alderdomshjein saa
en Sllkasnade ined Beaejstring vilde
fiae1 »Ein-et det lnn«tigst tnnligt: thi
det et en gdd Gerning, og Vore gam
le linrde have det godt paa det fid
ste.« Og Speingmaalet cnn Pengene
til Triften vil de fleste sikkert ogsaa
fjae ja til. M en bvorfor har Mang
lieden da ikte svaret srwniteenP Vil
nmngen en Lasser spørge Fordi Me
nighedens bæretide Medlennner ikke
bryder sig om en saadan Afstem
ning; thi af Erfaring ved vi, at den
ikke betyder en hel Del. storledes
slal et klilenighedsmedlem nemlig vide
liedre Vesked end Knmiteen om Ti
den for Optettelsem og fordi man
paa et Menighedsmøde miiatte stem
tne ja paa en Forespørgsel ocn Pen
ge til Triften, saa er det ikke abso
lut aivet, at stimme Person i sin
Tid vil føle sig forpliatet til at ind
l1etale det nødvendiae til Triften Det
er neinlig ikke sjoelden at store Ud
gifter lceggeg paa en Men ighed der-»
ved, at den Del af Menigl)eden, som
lsetaler mindft eller intet, er den
imsiaste til at Vedtage Beilntninger
ein forøget 11daifter.E11dVide1-e tror«
vi her i Ellkenighedem at Sagen paa
en ViLJ Maade for at sige det rent
nd er stiller paa Hovedet eller ikkes
begyndt paa helt ret Vi Vi trorl
nn, at naar man er saa tillmgehol-!
dende, soni det synes den Sag be
trieffende, saa kan Grlinden dertil
liage i, at vi har slet ingen Garan
tier for, hvurledes et saadant mnligt
Illderdomshjein vil blive drevet. In
hel Del af os her bofiddende er Jn
der, ea Juden køber sont bekendt
nødia Katten i Sækken Vi gaar vg
iaa nødig med til at love at nebel
Je et Alderdomk hfe1n, som vi slet
kke ved noget om angaaende Sam
tinnstetninxt eller Trift. Httotjfor lang-»
ite inden Textnintten ei« fitst"dig’.- seit
lkttr en sttensl :1’ ttlm sont venik den
Fejl1 tnen der-tot ltttxttter lttnt endtnt
txassten ltttert :’lin«. det ttil fixie, ltint
Flor flitdixt Forttttdrinitetp ittdtil ltitn
nn et« innndiq fed tif det ltele Vi.
siiter derfet til xlttittiteent Nin ts
ets Plan for Ekunntensattninzten oxi
Triften itf Hieniinet satt ttil tti tintez
sitt itzt sittsltiindle ttidete !
Vnrt forsle Sein-annual ti: -
Advent sftil immqu pitii Diennnetsi
Lg der ander et« ligt dettet Efter «
littilfe Utme stitl ·stt-1tttttet dritte—:’.;
lldett ttt digsie Tit-g fdrst klare-J, Vilj
det uist tut-te ttttnifelitit at itptniti«
nuget ttirteligt :)iejiilttit; tlji jet]
sendet et Hieni, ttttrettet ttf et Hirte
santfnnd, ltttor Blenden iltltntdt de
kttttnle et« sint lisiitnsfiendsh at en
Befttttseriitde iti den Olrintd jtm fizt
iittdstiqet til at set-lade Ojenctnet
Nun ttttsttnte Tlllderdentsdltjetn nur det
den Wintq fnn imintnte ftiit iif Me
ttiiihedertteiz vierdixte ginnle: titen
skijentmet ttttr fttld uf finidtntne umt
tnte Folf.s01n i du«-Ue aniiftsstige
lsiittde ltendrevet Tiden i et itnidittt,
flot dtt sorqlttst Lin. Men du Ill
deren lteqttndte itt tt·1tkt«e. oq Noden
sie-d for Teren, lttitikede disse ptiii
Hirten-:- Tor for Btirtnltjertixtlted utt
dette itden iit uttttteitde sitt. Zerfet
t·is1e det sitt intstim efter at de lttivde
fatiet Fodfteste i Hietnmet ctt de ikfe
littde ttttitett Vintt for Herren, nten
tted enlttter Lejliitlted ntodsiitte de
sitt Krifteitdotnnteng Amt-I.
Kontiteett ttil ntattffe not· sige sont
sca: Vi katt ikke paa exten Haaitd
lade disse Lotto for Optttgeljen eller
Regler for Triften Det ftttt jo satt
ogstttt nok onst-eh Inett den fan da
ndurltejde Forflitg eller lldkttst til
disse Lotie og Regler, pitltlisere dent
og i det lJele titttet forberede Zagen,
sent disse Lohe ozt Regler tun ltlive
forltandlet i kllcenixtltederne oq sidett
Vedmget tttnt Flatsntødet i Elt· Horn.
sJu, det er ttn vor kllkening uttt
Sagen lJet i dort lille dsjørne ttf
Samfundet, oxt vi betttittler nteget,
at Saiten kan føresz tilfredgistillettde
igennent ad dett Vei, den er beqyndt:
thi Vi kan ikke se, at der nd denV Jej
giveså nuget sont ltelst Garanti for
det utulige Hjems aandelige Til
HUUKJNTT timeith Sternes "«’kjtTor«
. for Vi heller ikke trot, at der vil int
løbe ret tnmtge solide Køfter om
Støtte til Oprettelsen eller Triften.
Det er slet ika vor Menittg, at
vi ikfe Vil være uted i Arbejdet,
eller ttt vi vil nttdrage nis- for at
ttde til et mitliqt 9lldet·dotnsl)jent,
mcn tti vil itttet love, inden vi Ved,
hvad det er, vi give-r vores Penge
nd til: tlti det er bedre intet at lobe,
end det et« at love og ifke holde
det. Lad os- begynde fm den rette
Ende. Lad os først ftm Platten vg«
siden bngge. l
CM Cl t’.) i
———·-..——--————
Nord Dakota Ktcds i
aflloldt sit Aarwnøde i Trinitatiszs
Mcuigth ved Kcninarc fra 5 til
S. Nov.
Mødet aabncdes ined Højineszsa
gudsistjcnesta Pasror J. Gcrtsen pras
dikede. Krcdsens Formaud erklæredo
Mødet aabnet, og Stedets Præst
liød L clkomrneu Tesresfter bestemtes
Tiden fot senere Møder, ng vi sam
ledes paa Højskolen til Fællesspis
ining baade dennc oa de følgende
Dage.
Eftcrmiddagen, samt næstc For
middaa benyttechsrs til Forhandlina
csm Kredscnsji Mission-k- og Skolear
beide og Valg af Kredscns Embedsksp
nur-nd. Den gamle Bestisrelse acu
ualksth Past P. M Peter-sen, For
inandz Mr rJVci Maass, Qasscrcr Da
Iindcrtegt1cde, Schoter
Krodissormanden handu indbudt
Uastor Harald Jcnscn til at over
Vasre Krodsmøch men Pastor Jen
sen fundc ikke opfyldc dort Ønske
dcsnnc Gang, incn sendte en Hilsen
til Alkadut,s01n modtages rncd Tak,
tjlkcndegivct Ved kliejsjsnincs Vi haa
bisr vor lltalnniksionasr ticaa se sia
i Stand til at besøge or— en anden
Gang inden alt for lænmx
Kredsinodct lwstcinte at ashalde et
smrro Enndaqisskochimdc. En Kanti
tc blau ncdsat til at ardnu den Zaq
Kredscncs Sinne-: Notfasidiaameb
Forli-selt- liureret pas en Das
Tss UXÄTIVZ BR( III Un Hing Tgl, z
set-. Apotheke-ne keins-den c i ’e - c m- ·
hvis set ilske Inn-ten B. W. GRUT PS «
flattert-tritt et pas Ufer Sake. Le
Dr. peter’5
Kuriko
et en Medicin af anerkjcndt Foxtjencste Den er vckscntltg forfkjcllig
fra allF andre Mcdtcjnpn Der- kan have Eftcrligningcr, meu der cr
Jntct, Iom kan crstatte Den
Den rcufcr Vlodet. Den befordrcr Fordoielfcm
Den regulercr Meinem Den virkcr paa Leverem
Den styrkcr Nurcrnr. Den bcroligcr New-systema
Den Nærcr, Styrter og Optik-en
Kort sagt, den er et Husmiddcl i Ordcts fuldc Vctydning og burde
findcs i ethvrtt sZJcm dmn Ikkc faaes Paa Apotl)eket, mcn kun—l)os
speciclt anfattc Aacnter» Hms De 1kkc vcd af nogcn Agcnt. da Ikriv
« tik Enc-Fabrikantcmc,
Dr. Peter Fahmey sc Soas co. ALTER-. chicago
se an Aswlliqxwreise i dereis indlnn
Pei- Furlirsld« indlededess nf Unn.
Hinllett Ifka alene Jndledninnen
nie-i Mino den den«-an folgende
Eanitale Var made lasreria da im
nnzmelixr
Meninliedens Einnez »Taler ikte
ilde oni lmerandre Vredre« blev
indledet nf Past. J. P. Nielsen
flart on kartfattet, Un paefnlatez af
en linliq on fortiaabentliq nnttin
Saintale Aftennioderne Lsennttedess
tit Prasdifen da Fort-drum
Enndaaen var iaen den fwre Gei
tidstsdaa, lwor en ster anre fainledes
rni Herrens Ord, sank lød flart on
liae til, ForiniddakL Efteriniddaa on
Ästen Ct Lffeiz ea. PRO, blev Iant
paa .Serreiis Alter til ban ftore Zag.
Vi savnede vore Priestebrødre,
((’-nndesen, Fr. Peter-sen oa Brede
Joliansen sidftnasvntes Meniqbeder
i Cnlbertfen da Zidnen Mont. var
doa reprwsenteret ved Deleaater.
J en lille on til Delik- afiidesksli
nende Kreds sum denne — for ikke
at take oni andre Kredse —- bnrde
alle Priester Inøde frem, med Dele
aater fra deres Meniabeder. Mkerk
ier dette, Vrødre on Meninbeder.
Nasste Kredsmøde afboldes i Zions
Meniabed Emne: 1. Pet. 1, 22.
Jen bar beflittet miq paa at fatte
mia i Kot-Wed. Det forekommer min.
at Referaterne fra Kredsmøderne
oa Iignende let bliver for ensformi
ge, for lange og trættende.
-——-- NHF LS,D waigvy Sekt.
——·.I- ————————
Lidt om Kotrespondancen
fra Orum.
i »Danskeren Nr. 95.
Lin Init Hierte slaar vartnt for
ungen, san man jeg sige, at det er
for Folkene der ude ved Orum, dem,
sont tiar beredt mig san Inegen
Werde lige sidcn 1884, da jeg først
fom paa Egnen. Det er ikke at un
dreszs paa, otn jeg med Interesse
lasier alt, sum komnier derfra.
Forfatteren af ncevnte Korrespon
danee er Inig nbekendt. Og idette
Tilfcelde er det heldigt, at han ikke
bar tegnet fig, saa ingen skal sige,
at det er af Naq til bank, at jeg
st·riVer.
At Korrespondaneen ikke er fand
fasrdia i mange Dele» det er det
lannt fra mig at fixie. Men den er
lanat fra udførlig nok, lwad jeg
ønsker at forklare. At Korresponden
ten ifke har gjort sig megen Flid
for at faa Navnene paa de Præster,
som har betjent Menigheden, det er
let at se. Han knnde blnt gaa op
paa sisirkegaardem og der paa
en af de første Gravstene Vilde han
finde Navnet Eienr Hvor Inanat et
tasrt Minde er der ika knyttet til
Bette NUVUP
Eiter at Korrespondenten bar for
talt dsJ mn Jndvielsen on Prcesternei
Et. Pnnli on Email-J Menighedehi
iaa konnner lian nied, at der gik ein
Tel Aar, on lidt laenner nedei
itaar der. »Don var det stadig den!
fxørfte Tel af Danskerne her paa’
anen sein innen Menighed til-!
lpørte, on soni af forseriae Grundes
rnten ifke kunde euer itfe uilde blivej
zUcedlennner af en Menigkied, deri
havde norsk Betjening.« J dettei
Etykfe tager lKorrespdndcsnten stor-·
ligen fejl. Havde han tænkt sig
lidt oni, knnde det falde ham Dunste
Tigt at finde 6 danske Familier der,
smn itfe hørte nied til Menigbeden
Oan fixier, at der var fnrstelliae
Jssrnnde o.f.v. O, hllvde han dog
Inn-e fortlaret oss de Grunde, saa
Inwde ban spmsetnif,1 In nt aøre
denne lixle Vemkerkniisa Tut er
«andt, limd nun si««« : Pl
,der gik en Tel Rast« ..-. .n how
i
i
l
t
un« det, soin indtmf i de Antl
sxo, der our de lsennneliqc Eelsfns
«lser, sont oe;1111!d1e ur fua Jndoaix
sDet er ifke ntin TlIkeninq i dette
Stoffe nt diskntere bennneque Sel
skuberx Men not· med at sinks, ut St.
Wann Illkeniqoed lmr i sin Konstitu
tton en Artikel, soIn forlmder dem,
sont fnmr i et hennneligt Eelsfub,
Etennneret.
Jene our Nrnnden La jeg
nmu sige, at det gjorde nnq undt at
se Venner lnkfe sig selu nde uf Me
niqlnsden deroed, at de gis ind i de
lsennneliqe Eelskabets Jeg er ikfe
san 1-nndlmandet·1ned Nonne sont
sdorresoondenten Hofs- jeq Unr, dil
de det nok oise fig, at disse, og
fnn lnende enkelte andre er det, sont
nn· stiftet lekenigbed og bugnet Kir
fk derudeoed Trunk Hund Korre
spondenten 1nener, naar lmn st«rioer:
»Puu Lpfordring af In Tel af
Tnnskerne baade af den nye Wenig
lzed o.f.o. kom først »Hast Anker
oso., er iffe godt at blive flog paa.
For lmn fortceller ost- lidt længer
nkde i sin Artikel, at den nne Me
nigljed blev stiftet den T· Febr.
MUS. kllcærkelixL sont hnn olander
Linn fonnnen Angaaende Past.
HEenriksen siger han: »Der bar fra
Tid til anden været fkrevet om haus
Virksomhed herude, saa det er ikke
nødvendigt at meddele noget des
ongaaende nu«. Men alligevel, om
Ismn end siger saaledes, kan han ikke
stsxkke fin Pen, Denkmaa til SM»
give Past. Hemiksen Ein Title Rivixf.
Det er flet ikke nødvendfg«for mig
at forsvare Past. Henriksen, da de,
sont kender ham, ved bedre Besked.
Men i Fald uvedkommende skulde
Vakre interererede, saa vil jeg ben
vise dem til hans Redigørelse, fom
ftndes i Den danske Pioneer Nr.
51.
Not et Ord: Kcere Korrespondenti
Hof-ji De onsker, som De skriver, »at
de to Nchnigheder nma stcm i et ven
skubeligt Forhold til hinanden«, da
tsil jeq bede Dem om ikke at prøve
pua at sætte ondt imeslem dem.»
fordi De kan lnende har den Ære
at viere født i Danmark, det er jeg
ogsaa. Naar De ret betænker Dem,
hvad er der saa ved det? Hvad vil
Vor Slcegt blive eller va-re om 100
Aar? det vil sige dem, som er i
U. S.
En glædelig Jul til »Danfkeren«
on alle Venner.
M. C. Jensen,,
Fremont, Nebr
i O I
Til Past. H. M. chrikscn.
Vi vil benytte den Lejlighed, som
cvcnstaaende given til at frcmkomme
mod et Par Bemærkninger til Past.
H. M. Henrikseng faakaldtc Rede
gørelsei »O . Pioneet««. Der er
megeti drum-, sum ikke er paalide
ligt, men vi vil nøjcss Ined at unhol
de følgende:
,,Tis:-se gode Folk forfifredc fmm
tPasL chriksem tidligt oq sent, at
Ton foreucde Kirkes Lærestilling
Var den fmmnc sum Den norske Zy
noch og Smmdnlkonfercncons, og
havde dctte værct Tilfældet, saa
lnwdc undcrteqncdv og lmns Me
1Iik1bcd i Tag tilhørt Den forenede
Mit-ko: men desjstærre fandt han
snart nd, at disse Talemaader kun
var Lokkemad, og at Flertallet af
Ton forencdc Kirkcs Præster feile
do i methodistisk Farbenan
Tot førftcy vi mtskcr at bemærke
dertiL er, nt vi nmuler ou Inder os
W M p- I I VIII
FUka WITH-M et kunntetct st ts·
k- h- Nie-Ida of kloende usw-lich
ods ist tkecattædende Eigenart-hol
« c - - I U Dace euer Peogene keimt
.· — c »L.
