Yam- Yalestietnen tændeg. s
s
«
From paa Nattcnszs mørke Baggruud
stigcr der et dojligt Villcd —:
Tot er Etscrncn fra dct Hose,
Stiel-non over Vetblchcml
Tot er Naadcn fra dot Højc,
sont til Ztooct sia oil oøjo —
Znsct fra Wut-J Faden-so
som j Ratten oasldcr frem!
Fressen-I ooia lnsc VillokY —
Zyndccmttonis morkc Vaaarundk
STIor dct toncr sra dot Hojc —:
Frcsd Paa Jord oa Fryd panordl
Fka for alle suae Athsrtcr »
Fmd trooszi alle tunae Smortcr
Torfor siraalor Juli-us Kern-r
over fallen-:- OsaoubordZ
käm-, der tout-r acnnctn Natth
Engleroster fra det Oøje
Elyngcr om Nin-J Frclscrs Billedsy
Zangen-:- riac Perlcskat -—-——:
J, som f1·ifte-5, J, som faldc,
J, sont orak as Simdcniz Galde —
Frod og Frelso for for alle
kom til Verdcn Juli-nat!
Ec, i Etadonss store Herbei-a
oar der ikke Nladsz for Jesus —-—
Vort i Ratten, tmst og Ins-dia
maa den rcne Moder gaa ——-;
Most de: Baru, lmn sit tør kalde,
lmn bar Oerlmra til os alle —
J, som frank-, J, so1ufalde,
aaar til lsam oa bankcr paa!
Stond jer lsjem til Julestnen
fra do mka oilde Vejc —
Vid —— til oder-I bange Fodtrin
staats lsan solo oa lyttscr spændts
X
..J er træari 0 or senel
ziomk joa kan ej fest-o ein-!
Her er Los paa alle Sirene,
Julolxiz jca solo hat« tændt!«
Und ham ikfe ftaa oa vcntc!
oio — den førsto svagc Bankcn
Paar hatt-J szcrto til at fryde-5,
fuld as Taf oa fuld af Bønl
Bort fra Mark-, Synd og Grum, —
ind, book Kasrliahcd er Luen —
Juki, til Fest i Julcstuen
l)oi:« den store Konacs Sønl
Sigrid Saabye.
W
Tydcligt.
—
D
ngca en Jnlchistotic.
Det var Aaret 1863.
Der havde staaet et Slag mellem
Nord- og Sydftaterues Heere-, en»
ung Oberst var dødelig jaaret ble
ven bragt til Hospitalet, der var
gaaet Koldbrand i Sauret
Man lmvde sendt Bud til den
jaaredeszi Faden Da han kom hen
jil Staunens Sengx spurgte denne
hom:
»For, Our du tnlt tue chgeti?«
»Ja. «
»Wind sugde bonI-«
. »Ju, Willimu, jeg fun jo ligesim
godt siae der ligeud. Han sagde, der
var intet dZualL Du kun i det hie-je
ile leue l Tage-, tnen du kau ogsun
dø i Dag.«
Ter qif nogle Traskninger ben
over den unge Illinnds Vllifixjt lmu
s,n«el1 sin Fadens Sumidz
»Im-, er de: sandt? Zkal jeg
dei? Aa, Far, jeq er ikke lseredt til
ut do. Tn ned det, Far, hvordau
ilal jex1·l)li11e lveredtZ nscn siq det
riqtiq Indeligt jun jeq fu« fln«stas.1
det «
Tu er bange for at des? Du fø
iei dig fluldiq uueifol ten heilige
Und-«
»Ju, Rai-, du lied, jeg bar levet
:iden Wid, Da du lied, lnmrdun der
er i Oasreti Tror du, ieq fan fau
·Tilgivelse?«
Faderen fnd lidt sont i d1)l.«e Tan
ferx lmorledesji kunde ban tale rig
xiq tydelig til fin døende Sø11?
»Ka« du buske,« sagde han ende
1ig, ,,nt du engang for mange Aar!
jideu en Tag fom hjem fm Skolen;l
du lnwde Blev nted fm Lasi·ei·eu.
hvori han klagede over dig. Jeg
ffasndte paa dia, du blev vred og
bidsiq — du busfer det mausfe nok?«
»Ju, jUA AM, Fur. Jeg smk be
drøvet dig nmnge Gange siden den
Till1.«
Men knn du sua ogsnn lniske at
Tin fiden kom ind til mig, tog niiq
un Heilien eq fimde: Far, jeq er
san bedriwet over, at feq var san
dnn imod diq før: kmi du tilqilse
mia?«
»Ja, jeq buskei det and-l, jeq bu
Tker ouium at du faa sna kxuliat pim
1nig og fande: Jeg hur allerede til-«
givet dig det. min Dreng, og skm
fussede dn ung. Jeg bar nldrig
tnnnet glennne din det, Satz«
,,:Icetup snndnn nnm dn funnne
til Stud. Zig l)mn, at dn er bedrng
ret over din Sond, ligesmn dn den
Tun sngde det til nnq. lLmn er In
sinde Gange knete Villig til nt til
gims dig det ultsmntnen end jeg unr.
Onn l)nr sagt det tydelith og klnrt:
»Zum ljnr Nnd elslet Bei-den, at l)nn
ltur nivet sin Ean den enlntnrne,
ut lmer den, sont tror wnlmnk
itte stnl fortals("s, nten lmue et euigt
Liv.« Korn til ltmn i nun-J Enka
Nan Tn nnm stole Pan bnnss Les,
sum dn den Tag stolede eau nnt.«
»Er dn Dis-« paa, jext nmn kotntth
sen lntr Vidft ltedrez lige fm min!
l
Burndotn lmr dn nist nqu Vej til
lmm, Inen jen Vilde ikke.«
»Jo, dn num. J lmns EVan der
fødtesrs Jnlennt, man dn komme.
Ter staar streneh »V»i have Frihed
til nt indnan i Helliqdonnnen ved
Jesn Blod.« Der er ikke nogen Axt-l
den Munde Snn bar sagt det smtl
lieftetnt1 »Dersotn vi bekender vorel
Zimde er lmn trofast oq t«etfærdig,!
ut lmn fnrlader ois Sonderne on ten-!
ser os- fm al Uretfcerdigbed.« !
»For, ieq Vil prøve at trn detÅ
Tak, nt dn kom, Tok, at dn for-tolle
Inig det san tydelint.« ’
Den nnne Mund litgde sit Honed
rillntge paa Puden, hung- Kræfter
enr ndtøntte
,,F-m·,« lmistede han, »du mna
Tkke grasde niere. J Jesu Nnvn Vfl
·eg nun til«(85nd. sen vil tm lmnts
Erd, sont sen enqnng troede dit.«
Faden-n fnaslede ned nced Zen
snsnsz Onnnd i sin, bad for sin Søn.
’s-1;1del1ans:s Lenetne on Eitel over
« den nnudiqe Und-is Amte
Tet njf doq altdtsrlcsdes, end de
to hande tasnkt den Dan.
Lasgen knnde ifke for-statt det, nten
den unge Mund snntes nt fmt nn
ZEIme
»Ja, »Gr. Doktor, jeg begriber det
ikke few, jeg bar det menet bedre.
Men det første er at min Fader bar
fortalt mig, hvorledes ieg knnde
finde Rande bos Gnd Jeg følos
miq san lnkkelig nn.«
Den følgende Morgen blev Bin-»
det taget af. ,,Det er et helt Mira-l
fel,« sagde Lægerne til hinandem
,,·»’oldbranden er hørt op. Obersten
kommer si;1.«
» Og den unge Oberst kom fin. Han
Var Junolid for Resten of sit Liv,
nten bvad den Jnl bragte hatn af
Lykke, lmr lmn nldrin siden unstet
.—»—-...-——-O-————- .
Nikolaj I.,
Fyrstc nf dc sortc erma
ll.
Lin en Sau-tote nied Fy1«ft:1«’i
kolaj af Montenesgro skrivcsr Or.
Franz von soc-sen blnndt under den
M. Nov. frn Ccttjnjc til ,,!11’ntionccl
tidcnde«:
»Fun, snnrt Inin Anmodning onk
on Audicnsz er bit-Den fort-braut
Fnrst Niknlnj I., bevilaer lmn Jn
sfrt Hast Inder ndtmkkckig sinks, at
nnn Kmnnnsrut kllknc Entlaka oq im
sfnl qlcnnne alle Vetæiitxsliqlnsdcu
sont skuldcis vor Mangel pua pag-:
send-) Nanklwdninm da Vi or konnte
til Heft nennt-m Noui11(13-.1.is, bar ui
fnn Ridcdmat unsd us-, nnsn snndnns
no Eucnntinn bmdcr Iman sin ich
otn. .
Furft Nifolnj knnnncr sino Oberster
VI Var Ekrkdt iMødo oq raskkcr ost
Onnndin Tct knnqor i niin lasnnc
than at lmn hin- flnwct den. Jan
insttcr lqu fiq i on bred Joch der
snkfcr børlint under qutvn of bnnski
Legt-nnd indlmdor cis til at taac
Plads i Lamcstole ligcs overfor Imm.
raskker os Cinaretter af et fuvelbefat
Etni oq indlcsder Underlwldninqm
vod vaa ndmasrket Frnnsk at take- til
Mac Cnllnqb om »New York ISer
nld«—:i lldaivcr, (8301«don-Ve-1111ett, sont
lmn kender frn Nivicrnen, on til
nxia om den dnnskcs Kotxqrfnsnilits.
»Im bar truffct bemde swng Chri
stian den Nitsnde on Kann Frodcrik
dcn Ottei1de,« siacr Kyotme »Hm
im hnskcr rot, Var dot i Russland.
Quilkot Tab bar dct dvqtints dnnskkl
Folk ikkts lidt Ucd sin qnnIlLH helft
nntcdc Konan Død! LIan vnr et
Mønftcsr for alle M011m·k"vr ou et
Vasrdiqt Lin-rhm.nsd for sin sinkt-.
mass-Ums leqt . . . Im tør ika
1»nnstnn, at Dannmrk VI· megrt kcndt
fxtsr i Montcnmm Mcn noqct ved
init Fnlk doq ont Deres FOle and
Tet tender hiong EllllleIV 9 aVU
iet ned , nt der innen Annlfabe Er ei
iTnnninIk, og det niinde«:s, nt Preu: «
ien on Lstriqi lslil ertlnsiedse det
denm in, sont stulde lililnssltdlcdmng"ll
til snn niegen Horturd f01 Vet Im
Inste Europa kliion ninn i Sknndis
Wulen oed forlioldkvis Uns stM Mng
k ni M ontenegto «
Ia jcg sonnt-, nt det lnnnt frn
u. sit-fort JU. Forskcn - -- Ug lllclll
liinde tro, en Sturm Pllldselig fik!
kiinderne til nt flirre, bleka til Uks
rner
En ninsrtelin -t·itelse: AAWMWis
sinldeilnkd on 1nnoeionsr, men don
nnidig on sitker i sine Wem-gessen
Hnnedet er snn fnldtonnnen sknldet
soin onn diioofnnlex tnn ved Tindin
rierne on i klknkken sidder nogle korte,
sirittende, lmide Saat Mkd sWW
TlILelleinrnnI —- en fjeru llngdoinss
dilnineix Iinene er to bitte smna,
forte Prikker der linger dnbt under
iscn innsntine forlnsngede Bande; de
spiller nf Lin, l")nr Ærinde mnnge
Eteder on føjer sig gerne efter de
ftiftende mnv der stille-S til dem, oin
nt ndtrnkke scdøitidelinbed Efælineri.
Vrede, Fronibed eller Bek11m1«inn.
Riesens- Forni on Onifnnn er sont
et Intenle den-J Fnroe liøj og krnfs
tin. Med Ansintetszs Rødt til Van
nrnnd oirfer Jjnenesz Urifken Dien
owner-J to line Etrener on det sinnl
li, tastte Ooersknsnsji let krnmmede
Linie sont pnnlnnt med Tnsf eller
Kul. Ved Profilen er isnsr Ncesen
oe Motten pnnfnldende: den første
lrnnnner siq inmonerende fremefter,
den nnden fnlder deriinod frn det
Eted lwor Winde on fresse møde5,·
1.edefter niod Halsen i sen steil en
Etrnnninn soni onn et nf de sorte
Bjerne selo.
Forst Nikolni onsrer niontenenrinit
Trnnt sfsnn er oel den enefte nf Bal
tnnsFyrsternez der nnnr flædt sont
sit Foltc Lver den stnrlngenrøde
Tnnitn linner orede Gnldbnnnd, de
lojelilnn Benflneder er snmlede om
Livet nied et Brette nf broget Stof,
og lieri sidder en stor Akt-vollwer
Tceiidstit- on Cinnretui samt en
Gnld-Nn-set·lennner. Den eneste De
t·orntion, zwyrsten beeren er det rus
siske (83eorgs3-Koig om H .lsen linn
onndt det i sidsre Krin modT
Tet sortgule Bannd er no·
tnget, og den bvide Enuss
bet revnet.
—« »Det er nlvorlige Tider pnn
antnn nu«, siner sen for ntl kom
nie til Sagen.
—,,Menet nlvorlige«, innrer Fur
ften nied liøjtidelint Tonefnld »Men
jen bnr Tillid til Forsnnet sont nn
der niin lange Neqerinnstid ofte
tsnndint linr stnnet niin l1i. Det mel
der oin ikke nt fortvivle.«
—-- »Folt·et ber i Montenenro su
nesss efter innnne fnnisteinmende Wid
Iiesiionrd ni onsre nienet oisliidset . .«
- ..llnder niin -1.(l-nnrine Rege
rinn bnr sen nldrig set det snn be
ownet soni nn. De mnn tro min,
inine Herren nnnr jen siner DenU
nt det ifke l1m«ocei«etbelt let ntY
liolde det tilbnne frn linftine Definit
ninner. sen tnfker Gnd, nt mit
Folk er niin snn benqivent on snn
lodint. Men lmnd linr sen ikke oqsnn
ninntte icette ind nnn nt lievnre Fre-I
den! Enentlin er det ntroliqt, nt
innn linr kunnet liude min den Be
inndliniL der er bleoen iiiin til Del.
sen vil ikke l1r11nefnerf-.- er —
tln til bond Rotte-? Men det er oel
lieller itfe for niene nt fixie, nt Innn
kseroppe i Vien bar lndet det nimm
le pnn Tnkt Mine Herren jeg bar
i lnnnt over en Mennefkenlder ons
ret Isnin en lonnl N nbo. Ln bvnd
linc ien snn for det? Annekfionen nf
Voskinnsn on Herzenovinq — bvor
sen on mine Forfcedre bnr knsmpet
fejrrint for Dort Folks Befrielse frn
ankernnnet -——- lilev nnn bekendt
inrntidin med Vnnerne on Stumm
nerne i Cettinje Det er line dtøit
nol· ikke snndtl
Moll De ikke, inine Herren knn
forstnn, nt jeg under disk-se Anstren
dinbeder bar bnft bele min Autori
tet bebov for nt bolde mit tnpre Oa
dnbt krienkede Folk tilbnne frn nders
linnnnende Skridt!
Hund i Alverden ffnl nlle de Keins
fornnftnltninner ned Vore Girrenfer
til, bois det ikke er for nt ndfordre
on forlede os? Der ninn irnidlertid
endnn onsnn rennesZ med niin soll-I
dette Lnndv Anrfte Og jen knn fer
sikre, nt oore Vierne oil oife sin
nt viere en nfordrlielin Mnndfnld i
en lmilken som kreist Mnoe«
««- Finsten Inder sin Hnnnd fnlde
tnngt i Verdet, san det ryster og
t·nager.
,,Te er, efter lmad jea lwmz
RriaStammemter fra Tllkantsjnriet
EianeL mine Herren stnlde Monte
neard i min Tid femme i Kriti, faa
indlmder iea Dem lierned liegae til
ai nielde Denk i mit Oudedtvartelx
Te ital nasre tnslkonme, da jeg inde
iiaar Tem for and Bel)akzdlina.«
feinsten reiste fin, rinaer da lader
lninae to snmkte. store Uertrastter
af sia selv. Efter at baue fianeret
drin, raskker linn asts lnier et af den
Da sinerr
»«.J?odtaa dette Billede sum Vant
naa mit Lofte da til Erindrina ani
Terests Vesoa lidsi den aamle Fnrsre
ai de sorte Bier-an Lntkelin Reise
tillssaae til deresJ Fiedreland Jea
ensker for Dem, at De endnn lieu
ae niaa kmine Virke for Oplnsksnina
mn Sandbed oq Ret«
Saa er Samtalen onnne —- oq
Cettinje bar miftet sin største da
enefte Tiltrasknina
————-—«0-————— —-—- «
Den grimm.
Af N. P. M adsen.
(Slnttet.)
Heer er Ratten lang, naar man
itte tan inne. Licinntterne rindet
san langjotnt — et efter et -s-— dran
Veui5s. Og mellem Draaberne fid
der man noiltaarlig og tietler Hin
lenesz Slag Inod Etinnerne jau
sag saa mange jra den ene til den an
den.
l Nu og da tnalder det under Hin
lene og Glimt sont af Uyn streift-I
Vinduerne, idet man farer fdrbi en
Ztation eller en By.
Hoor nasr ned Jeden er man itti
i et saadant ØjeliliL En Mund —
en enefte lilioer fna eller falder i
Zaun i den iene Nattetime ellel
glenuner en lille Ting — et Spor
stifte et Signal, et Telcgram, el
ler der er kommen det mindste Brut
paa en Ztinne da det lange Text
med den dnre Last af Ellceimeftelix
lplier galt da kiiiise6.
Af da til holder Toget Qg di
famme Srener gentager sin. Urd «?
Osangene, Raab af Konduktørerne
ilende Folk, paa Perronen en Sum
men af Steninier. Endelig Stilbed
et Slag med Klokkem Among-Zwi
-tens rullende Trille, og vi farer at
ter ind i Mørket.
Jeg kunde ikke fode. Ang til
alt-d iea ind i en let Flammen men
isnaanede atter, naar Toaet lioldt
; Saale-des gik Time efter Time-.
Endelin faldt jeg i Søtm, oa du
jea vananede, var alle de inedrefsendc
steanenw men liae overfdr mia sak
limi.
Gan fad tilbaaelasnet i Kronen
da hans ftore Tini-, der laa dnbt in
de i Eknaqen fra de swnkede Bron,
lmilede scirrende paa min.
Der var noqet rnaende i liaan
Blik s— noaet forbryde1«iik, syntes
iea. J Optmagninaens førfte uklare
Tieblikke forefarn ban mia at viere
en ndbrndt Fanae eller et Men
treffe, der Var Wa Vei til at beaaa
ej eller andet anseliat — maaske et
klILord Maaskeipønsede lian paa at
nsnrde min.
Med et let bin-:- rettede iea mia on
ug gned Øjnene
Han blev fiddende liae nlievceaelia
da stirrede paa mia » iurskende da
nennemlmrende Hund tænkte ban
man paa? Oft ban ifke ltande noaet
endt i Linde over-for nqu, blev iea
tlar ever i samme Øjeblik, iea var
lslenen iaa vaagin at min Vevidftlied
fnnaerede normalt: tbi bavde det nas
ret Tilfceldet vilde Lejliabeden in
ltave Vieret Inannefold nnnftiaere
niedens jeg laa on soli·
Men lwem Var limit
Det maatte jea bade nndersøat
kllken inøder paa Reiser Tnsinder
af MeInIester, innx slet innen Jnteri
esse opVaskker tin-J en. Man ser
dein, passierer fortsi dein, sidder man
ste noale Timer sammen med dem
i en Kupö eller fider ved sanime
Bei-d som de paa et Hotel eller en
Nestanrant: naar de faa er forfvmu
ne fra· Vor Baue, er de i samme
Lieblif farsmindne af vor chidst
lied. Man følte ikke den mindste
Trana til at faa naaet at dide om
Tfem
Men saa trieffer ui plndfelia et
klilennefkcx der Ved det sanfte Vlif
sen-get- Vnr Lpiiiierksotnln«d. saa vi
fis-m· Luft til at kende det nierniere »
i det mindste at nide, ljvcni det er.
Et iaadant Menneske var den
·» -,......»,-»«-s«s,»-»----»««-»-«!"«"" (
Hvor Te onskcr den —- « (
Naar Te mkskcr dcu —
Jngcn Nøg——ingcn that— — »
intct Vrydrki. -. ,
Oftc ø11sk(" De hurtigt at owan
me et Verrvlse i Huseh lmortil But-nic
nppamtct ikfc 1mnr. Tot er da let ut
lnrre en UT
PERFECTMN Olic .I«ukt’clovu
(lldftyrct ntcd røgfri Opfindclfc)
til dot Værclsc, man mtsfcr upnurmet den passsur til ctlmert
Virrelse i Ousct Don hat en røgfri Brænder, der absolut
fLWleUdkCr Rng og Luut —— skru Bergen op cller ned
san langt som De ønsker. — Messing-Beholderen
tagt-r 4 ists-. Olic og gioer en gloende Hedei
9 Timcr. lldstyret i ,,jnpan nnd Uickel«. (
En Lrnament l)vorsotn·l)elft. Enhver qux
Lvn er garantcret· —«
l ·· -"-',T«- .
er Lampen for Studercnde isllcr Leim-. ".’fl.— n
Text giver et brilliant oglftaoigk Las faa Lcaningen bliver en For- I —
nmelun Er laoet af mikelvlrttenst Messing, med nncste Luft- »Im
b·ccUNde1-.4 Oder lamve et garrantenm Hat Dei-cis Haupte-tm- ilte Es «
i »He-»sama« Ovucn ellcr »Ravo« Lampen. riljtriv ucmncste Aquin L
., V irr-unmittel- 011· cost-Axt — (
. (1-90kpek!k3j) W (
XHmMuhmanWWWIWWUWMWIWMWK
grinnne TlIkund, der sad over for
mig.
Heu lud ikke til selo at oille koni
Ine inig i Mode. Sau muntre jeg
gmi ad den eneste Ves, der sreinoød
sig — indlede en Saiiitule.
Lejligheden tiltiød sig soin of sig
selo eller — det our inaaste mig,
der greb den i Flngten Udenfor
i Tagninqens Halvmørke tnnde jen
st"i1nte et Kirfetaurn noqet dorte; dez
guv niig Anledning til nt siuez
»Er Würtemberg pi·otestmitist?«
»Natiirlic1)«·
Hund var det? Hund vor det,
jeg lsørte og san? Stete der et Mi
rufel, eller blev jeg egentlig førft
nn innigem san jeg bare haude drømt
det ljele om den grimme Mand.
Jeg hørte en Røst saa stunk, at
Ieg ikke ofte har hørt den-Z Lige —
en Bas saa dyb, san ren, saa blød
og saa fuld af BUde Det var, som
oni en dyb Streng paa en Harpe
tmde fyldt Knpäen med sin steerke,
lsløde Klang.
Og det, jeg sau, nur« mesten end-—
nn nnerkeligere Jeq san en For
undring i det grimme AnsiqL som
pua een Gang nassten forbløffede
Inig og brnqte niig til ot skannne niiq
over niine Tanter oni denne Mond.
Aldriq lmr jeq set en san plndselig
Formndlinq tin-I et Mennesfe.
»Don løftede de suche Vryn, og
Lampen-S dasnnsede Lus- faldt paa to
store. dejliqe Øjne boorfrn alt det
trnende og lnrende var gansfe for
srsnndet, frn bvis niørke Piipitler
der straalede et Lust- af klikildlied on
Elsketiqbed der lngde siq forvmids
lende over hele det øoriqe Ansigt
Tet our soni et niørkt oq trnende
Lundskul), der ved Zollissetci Komme
ined et Zlazq syiitess at Viere bleven
kmnste fortnindlet.
Hirn fortsutte ined Lin:
Jst-wiss -s—- boinsdsugentliq du --——»
Ess- as Befolkningen er Pi«otestmiter,?
If; er Rutoliffer.« Hun for-tolle der
Paa et Etsempel pun, lioorledes
Nonnen osfentliq lmode dadlet de
tntotske adelige, fordi de linode ste1nt·’
mod en oigtiq Ztoleresornr »Ja,
freilich -—--- Wiirteiiiderq er et prote
snintisk Lond«
l
«
-
i
Jeg sagde intel. Jeq nød bare
dein-I Røst oq lietmatede bang-s inter
essante Ansiqt —« den bete eiendomi
meliqe Fremtoning.
Han tao lidt, san forrfntte lfsnnz
»Men Protestnntisme er eek og
leoende Kristendoni noqet andet.
Forstaar De denne Forikel?« til
- A
’fc-icdc ban, idct nun-Z Ljne imiledc
listig i komm-. .
) »Ja,»11atiirlicl),« plumpcde det nd
ikif mig i Nlasdcu out-r Zpø1·qs.·-111k1k1
Flet, idut im gilt-mich lmor Unutnrliat
flmor ntimknløft dct muntliq Var, nt
im uf Erim-qu iorsrod dottv Zpøraxss
» maul.
) Mit Enur qlasdcde bmn øicnfmk
säiq i liin Grad, og mcd dubbult
I Lin knm Ewmskumulots
»Rejfur im da nin en Bruder - —
ou Bruder i Wählt-IV
»so-, Vcd Wut-J Runde er iozi en
nf bunsi i1·01ite.«
»Gott sei gelobt --—-- Gott sei ge
lobt!« qentog lmn strunlcndo og tak
tc mig begge Hemden — ,,Qg hindr
ira er Des-«
»Im Tanmark — det lille, vol
sjgnede Land. En danfk Broder.
Wie her1·lich!·' s . —
Vi bavde ikfe mcerket, at Toget
l)oldt, før Kunduktøren kom farende
og raubte: »Station N. Skal den
Herrc ikkts nd Och«
»Jo, iu, dcst er sandt. Des-Umr
rt—, Brodux at Vi san snart skal skil
leis. Eau Fuer og Gud Være med
Tom pna Reisen og mer Tores Del
crindcsliq. V" mode-is i Hitnlen.«
Eun spruan hast ID, uq Togct for
Ufern
« Ovor im sonnt-de bunt. Tor blev
Iiaa tumt oq fattigt i Kuchen, da
Jlmn Var Luthe. Tot var, fom havde
« im lmft Beim nf en Sind-J Engel.
Endnu innre-J sicut-:- dcjlige Røit
at fnldc dct lille Rum. Endnu kundc
im its dotto nurrkcliqc Ansiqt for
min. Lg der Vil im knan iaa
lwnqu im last-II
Fett-c grimme Ansiqt bvor our
dct dcilixit et af do deiliqite,
im lim- set.
Wmd mde laut iin Herligbed over
det.
N III-ke- Dc god VII-«
di for Des-es Dense?
Vi lsar hygget den støkste Pianokokkets
ningi Werden i Lobet ak de Sidste 45 Aar
Lud os sende- Desn ftit Beskrivelse ox Pri
ser pas 20 ledtsmie lnstknm«-vter samt Op
1ysning Om vor nye Asde
tnlingsplan Vi sendet
Pistmer over alt og give-r
kuldstændig GH canti kot- at
Tonekvaliteten et af des l)edste. Alle Pri
ser særdeles tin-selige. sÆleLtGT Gul)'rlcos
pas brugte steiaway. Vvebetsy Lyons ö
Healys og Washbakns Pianoer. Disse lu
strumentet et- saa godt som nye. Musik«
tiefere og Elever vilde paqsltønne Instru
mentexncss udmærkede Egenskaben
l( r 1 v i D a g.
LYON Oe HEALY
20 Adams st» Ohio-ge
W
WI- us Kost-Illi- —
Illssskääszäszstzts ,: ·
Dem-e Zog vil spare Dem
, kra 812 til säm, naar De «
kjøher en Ovu ellek Komfur. Den kot- klarer- davor
. , lede- de hedsse og ünestc Ovne og L(Imiu19le·.-k
« H Sen et laws-, og giver Und-um- - at Auen-le do Meiste-X
« ; Hoosiels 0vne og Kommt-eth
fka Fabrik til For-bist user
..-.1r·-ceret If sræst og U-: . tc -.x : ses H- «
s·-.-, smukt stsiurjsch ; -: alle .:)c SI«
, Tiger os: nycste Modzh Sei-ante- s
tet ink·exis.«sk«1tti4 .i»n1»!mion..)0:lsits- -
I« Sols L wis
:: ai: b Ansc· R
, mzsx C ZEIT «
--J-.-«.: d..-c;. « Hase-M
. -- — Im Hex-. Tus.
