Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 23, 1908)
Yam- Yalestietnen tændeg. s s « From paa Nattcnszs mørke Baggruud stigcr der et dojligt Villcd —: Tot er Etscrncn fra dct Hose, Stiel-non over Vetblchcml Tot er Naadcn fra dot Højc, sont til Ztooct sia oil oøjo — Znsct fra Wut-J Faden-so som j Ratten oasldcr frem! Fressen-I ooia lnsc VillokY — Zyndccmttonis morkc Vaaarundk STIor dct toncr sra dot Hojc —: Frcsd Paa Jord oa Fryd panordl Fka for alle suae Athsrtcr » Fmd trooszi alle tunae Smortcr Torfor siraalor Juli-us Kern-r over fallen-:- OsaoubordZ käm-, der tout-r acnnctn Natth Engleroster fra det Oøje Elyngcr om Nin-J Frclscrs Billedsy Zangen-:- riac Perlcskat -—-——: J, som f1·ifte-5, J, som faldc, J, sont orak as Simdcniz Galde — Frod og Frelso for for alle kom til Verdcn Juli-nat! Ec, i Etadonss store Herbei-a oar der ikke Nladsz for Jesus —-— Vort i Ratten, tmst og Ins-dia maa den rcne Moder gaa ——-; Most de: Baru, lmn sit tør kalde, lmn bar Oerlmra til os alle — J, som frank-, J, so1ufalde, aaar til lsam oa bankcr paa! Stond jer lsjem til Julestnen fra do mka oilde Vejc — Vid —— til oder-I bange Fodtrin staats lsan solo oa lyttscr spændts X ..J er træari 0 or senel ziomk joa kan ej fest-o ein-! Her er Los paa alle Sirene, Julolxiz jca solo hat« tændt!« Und ham ikfe ftaa oa vcntc! oio — den førsto svagc Bankcn Paar hatt-J szcrto til at fryde-5, fuld as Taf oa fuld af Bønl Bort fra Mark-, Synd og Grum, — ind, book Kasrliahcd er Luen — Juki, til Fest i Julcstuen l)oi:« den store Konacs Sønl Sigrid Saabye. W Tydcligt. — D ngca en Jnlchistotic. Det var Aaret 1863. Der havde staaet et Slag mellem Nord- og Sydftaterues Heere-, en» ung Oberst var dødelig jaaret ble ven bragt til Hospitalet, der var gaaet Koldbrand i Sauret Man lmvde sendt Bud til den jaaredeszi Faden Da han kom hen jil Staunens Sengx spurgte denne hom: »For, Our du tnlt tue chgeti?« »Ja. « »Wind sugde bonI-« . »Ju, Willimu, jeg fun jo ligesim godt siae der ligeud. Han sagde, der var intet dZualL Du kun i det hie-je ile leue l Tage-, tnen du kau ogsun dø i Dag.« Ter qif nogle Traskninger ben over den unge Illinnds Vllifixjt lmu s,n«el1 sin Fadens Sumidz »Im-, er de: sandt? Zkal jeg dei? Aa, Far, jeq er ikke lseredt til ut do. Tn ned det, Far, hvordau ilal jex1·l)li11e lveredtZ nscn siq det riqtiq Indeligt jun jeq fu« fln«stas.1 det « Tu er bange for at des? Du fø iei dig fluldiq uueifol ten heilige Und-« »Ju, Rai-, du lied, jeg bar levet :iden Wid, Da du lied, lnmrdun der er i Oasreti Tror du, ieq fan fau ·Tilgivelse?« Faderen fnd lidt sont i d1)l.«e Tan ferx lmorledesji kunde ban tale rig xiq tydelig til fin døende Sø11? »Ka« du buske,« sagde han ende 1ig, ,,nt du engang for mange Aar! jideu en Tag fom hjem fm Skolen;l du lnwde Blev nted fm Lasi·ei·eu. hvori han klagede over dig. Jeg ffasndte paa dia, du blev vred og bidsiq — du busfer det mausfe nok?« »Ju, jUA AM, Fur. Jeg smk be drøvet dig nmnge Gange siden den Till1.« Men knn du sua ogsnn lniske at Tin fiden kom ind til mig, tog niiq un Heilien eq fimde: Far, jeq er san bedriwet over, at feq var san dnn imod diq før: kmi du tilqilse mia?« »Ja, jeq buskei det and-l, jeq bu Tker ouium at du faa sna kxuliat pim 1nig og fande: Jeg hur allerede til-« givet dig det. min Dreng, og skm fussede dn ung. Jeg bar nldrig tnnnet glennne din det, Satz« ,,:Icetup snndnn nnm dn funnne til Stud. Zig l)mn, at dn er bedrng ret over din Sond, ligesmn dn den Tun sngde det til nnq. lLmn er In sinde Gange knete Villig til nt til gims dig det ultsmntnen end jeg unr. Onn l)nr sagt det tydelith og klnrt: »Zum ljnr Nnd elslet Bei-den, at l)nn ltur nivet sin Ean den enlntnrne, ut lmer den, sont tror wnlmnk itte stnl fortals("s, nten lmue et euigt Liv.« Korn til ltmn i nun-J Enka Nan Tn nnm stole Pan bnnss Les, sum dn den Tag stolede eau nnt.« »Er dn Dis-« paa, jext nmn kotntth sen lntr Vidft ltedrez lige fm min! l Burndotn lmr dn nist nqu Vej til lmm, Inen jen Vilde ikke.« »Jo, dn num. J lmns EVan der fødtesrs Jnlennt, man dn komme. Ter staar streneh »V»i have Frihed til nt indnan i Helliqdonnnen ved Jesn Blod.« Der er ikke nogen Axt-l den Munde Snn bar sagt det smtl lieftetnt1 »Dersotn vi bekender vorel Zimde er lmn trofast oq t«etfærdig,! ut lmn fnrlader ois Sonderne on ten-! ser os- fm al Uretfcerdigbed.« ! »For, ieq Vil prøve at trn detÅ Tak, nt dn kom, Tok, at dn for-tolle Inig det san tydelint.« ’ Den nnne Mund litgde sit Honed rillntge paa Puden, hung- Kræfter enr ndtøntte ,,F-m·,« lmistede han, »du mna Tkke grasde niere. J Jesu Nnvn Vfl ·eg nun til«(85nd. sen vil tm lmnts Erd, sont sen enqnng troede dit.« Faden-n fnaslede ned nced Zen snsnsz Onnnd i sin, bad for sin Søn. ’s-1;1del1ans:s Lenetne on Eitel over « den nnudiqe Und-is Amte Tet njf doq altdtsrlcsdes, end de to hande tasnkt den Dan. Lasgen knnde ifke for-statt det, nten den unge Mund snntes nt fmt nn ZEIme »Ja, »Gr. Doktor, jeg begriber det ikke few, jeg bar det menet bedre. Men det første er at min Fader bar fortalt mig, hvorledes ieg knnde finde Rande bos Gnd Jeg følos miq san lnkkelig nn.« Den følgende Morgen blev Bin-» det taget af. ,,Det er et helt Mira-l fel,« sagde Lægerne til hinandem ,,·»’oldbranden er hørt op. Obersten kommer si;1.« » Og den unge Oberst kom fin. Han Var Junolid for Resten of sit Liv, nten bvad den Jnl bragte hatn af Lykke, lmr lmn nldrin siden unstet .—»—-...-——-O-————- . Nikolaj I., Fyrstc nf dc sortc erma ll. Lin en Sau-tote nied Fy1«ft:1«’i kolaj af Montenesgro skrivcsr Or. Franz von soc-sen blnndt under den M. Nov. frn Ccttjnjc til ,,!11’ntionccl tidcnde«: »Fun, snnrt Inin Anmodning onk on Audicnsz er bit-Den fort-braut Fnrst Niknlnj I., bevilaer lmn Jn sfrt Hast Inder ndtmkkckig sinks, at nnn Kmnnnsrut kllknc Entlaka oq im sfnl qlcnnne alle Vetæiitxsliqlnsdcu sont skuldcis vor Mangel pua pag-: send-) Nanklwdninm da Vi or konnte til Heft nennt-m Noui11(13-.1.is, bar ui fnn Ridcdmat unsd us-, nnsn snndnns no Eucnntinn bmdcr Iman sin ich otn. . Furft Nifolnj knnnncr sino Oberster VI Var Ekrkdt iMødo oq raskkcr ost Onnndin Tct knnqor i niin lasnnc than at lmn hin- flnwct den. Jan insttcr lqu fiq i on bred Joch der snkfcr børlint under qutvn of bnnski Legt-nnd indlmdor cis til at taac Plads i Lamcstole ligcs overfor Imm. raskker os Cinaretter af et fuvelbefat Etni oq indlcsder Underlwldninqm vod vaa ndmasrket Frnnsk at take- til Mac Cnllnqb om »New York ISer nld«—:i lldaivcr, (8301«don-Ve-1111ett, sont lmn kender frn Nivicrnen, on til nxia om den dnnskcs Kotxqrfnsnilits. »Im bar truffct bemde swng Chri stian den Nitsnde on Kann Frodcrik dcn Ottei1de,« siacr Kyotme »Hm im hnskcr rot, Var dot i Russland. Quilkot Tab bar dct dvqtints dnnskkl Folk ikkts lidt Ucd sin qnnIlLH helft nntcdc Konan Død! LIan vnr et Mønftcsr for alle M011m·k"vr ou et Vasrdiqt Lin-rhm.nsd for sin sinkt-. mass-Ums leqt . . . Im tør ika 1»nnstnn, at Dannmrk VI· megrt kcndt fxtsr i Montcnmm Mcn noqct ved init Fnlk doq ont Deres FOle and Tet tender hiong EllllleIV 9 aVU iet ned , nt der innen Annlfabe Er ei iTnnninIk, og det niinde«:s, nt Preu: « ien on Lstriqi lslil ertlnsiedse det denm in, sont stulde lililnssltdlcdmng"ll til snn niegen Horturd f01 Vet Im Inste Europa kliion ninn i Sknndis Wulen oed forlioldkvis Uns stM Mng k ni M ontenegto « Ia jcg sonnt-, nt det lnnnt frn u. sit-fort JU. Forskcn - -- Ug lllclll liinde tro, en Sturm Pllldselig fik! kiinderne til nt flirre, bleka til Uks rner En ninsrtelin -t·itelse: AAWMWis sinldeilnkd on 1nnoeionsr, men don nnidig on sitker i sine Wem-gessen Hnnedet er snn fnldtonnnen sknldet soin onn diioofnnlex tnn ved Tindin rierne on i klknkken sidder nogle korte, sirittende, lmide Saat Mkd sWW TlILelleinrnnI —- en fjeru llngdoinss dilnineix Iinene er to bitte smna, forte Prikker der linger dnbt under iscn innsntine forlnsngede Bande; de spiller nf Lin, l")nr Ærinde mnnge Eteder on føjer sig gerne efter de ftiftende mnv der stille-S til dem, oin nt ndtrnkke scdøitidelinbed Efælineri. Vrede, Fronibed eller Bek11m1«inn. Riesens- Forni on Onifnnn er sont et Intenle den-J Fnroe liøj og krnfs tin. Med Ansintetszs Rødt til Van nrnnd oirfer Jjnenesz Urifken Dien owner-J to line Etrener on det sinnl li, tastte Ooersknsnsji let krnmmede Linie sont pnnlnnt med Tnsf eller Kul. Ved Profilen er isnsr Ncesen oe Motten pnnfnldende: den første lrnnnner siq inmonerende fremefter, den nnden fnlder deriinod frn det Eted lwor Winde on fresse møde5,· 1.edefter niod Halsen i sen steil en Etrnnninn soni onn et nf de sorte Bjerne selo. Forst Nikolni onsrer niontenenrinit Trnnt sfsnn er oel den enefte nf Bal tnnsFyrsternez der nnnr flædt sont sit Foltc Lver den stnrlngenrøde Tnnitn linner orede Gnldbnnnd, de lojelilnn Benflneder er snmlede om Livet nied et Brette nf broget Stof, og lieri sidder en stor Akt-vollwer Tceiidstit- on Cinnretui samt en Gnld-Nn-set·lennner. Den eneste De t·orntion, zwyrsten beeren er det rus siske (83eorgs3-Koig om H .lsen linn onndt det i sidsre Krin modT Tet sortgule Bannd er no· tnget, og den bvide Enuss bet revnet. —« »Det er nlvorlige Tider pnn antnn nu«, siner sen for ntl kom nie til Sagen. —,,Menet nlvorlige«, innrer Fur ften nied liøjtidelint Tonefnld »Men jen bnr Tillid til Forsnnet sont nn der niin lange Neqerinnstid ofte tsnndint linr stnnet niin l1i. Det mel der oin ikke nt fortvivle.« —-- »Folt·et ber i Montenenro su nesss efter innnne fnnisteinmende Wid Iiesiionrd ni onsre nienet oisliidset . .« - ..llnder niin -1.(l-nnrine Rege rinn bnr sen nldrig set det snn be ownet soni nn. De mnn tro min, inine Herren nnnr jen siner DenU nt det ifke l1m«ocei«etbelt let ntY liolde det tilbnne frn linftine Definit ninner. sen tnfker Gnd, nt mit Folk er niin snn benqivent on snn lodint. Men lmnd linr sen ikke oqsnn ninntte icette ind nnn nt lievnre Fre-I den! Enentlin er det ntroliqt, nt innn linr kunnet liude min den Be inndliniL der er bleoen iiiin til Del. sen vil ikke l1r11nefnerf-.- er — tln til bond Rotte-? Men det er oel lieller itfe for niene nt fixie, nt Innn kseroppe i Vien bar lndet det nimm le pnn Tnkt Mine Herren jeg bar i lnnnt over en Mennefkenlder ons ret Isnin en lonnl N nbo. Ln bvnd linc ien snn for det? Annekfionen nf Voskinnsn on Herzenovinq — bvor sen on mine Forfcedre bnr knsmpet fejrrint for Dort Folks Befrielse frn ankernnnet -——- lilev nnn bekendt inrntidin med Vnnerne on Stumm nerne i Cettinje Det er line dtøit nol· ikke snndtl Moll De ikke, inine Herren knn forstnn, nt jeg under disk-se Anstren dinbeder bar bnft bele min Autori tet bebov for nt bolde mit tnpre Oa dnbt krienkede Folk tilbnne frn nders linnnnende Skridt! Hund i Alverden ffnl nlle de Keins fornnftnltninner ned Vore Girrenfer til, bois det ikke er for nt ndfordre on forlede os? Der ninn irnidlertid endnn onsnn rennesZ med niin soll-I dette Lnndv Anrfte Og jen knn fer sikre, nt oore Vierne oil oife sin nt viere en nfordrlielin Mnndfnld i en lmilken som kreist Mnoe« ««- Finsten Inder sin Hnnnd fnlde tnngt i Verdet, san det ryster og t·nager. ,,Te er, efter lmad jea lwmz RriaStammemter fra Tllkantsjnriet EianeL mine Herren stnlde Monte neard i min Tid femme i Kriti, faa indlmder iea Dem lierned liegae til ai nielde Denk i mit Oudedtvartelx Te ital nasre tnslkonme, da jeg inde iiaar Tem for and Bel)akzdlina.« feinsten reiste fin, rinaer da lader lninae to snmkte. store Uertrastter af sia selv. Efter at baue fianeret drin, raskker linn asts lnier et af den Da sinerr »«.J?odtaa dette Billede sum Vant naa mit Lofte da til Erindrina ani Terests Vesoa lidsi den aamle Fnrsre ai de sorte Bier-an Lntkelin Reise tillssaae til deresJ Fiedreland Jea ensker for Dem, at De endnn lieu ae niaa kmine Virke for Oplnsksnina mn Sandbed oq Ret« Saa er Samtalen onnne —- oq Cettinje bar miftet sin største da enefte Tiltrasknina ————-—«0-————— —-—- « Den grimm. Af N. P. M adsen. (Slnttet.) Heer er Ratten lang, naar man itte tan inne. Licinntterne rindet san langjotnt — et efter et -s-— dran Veui5s. Og mellem Draaberne fid der man noiltaarlig og tietler Hin lenesz Slag Inod Etinnerne jau sag saa mange jra den ene til den an den. l Nu og da tnalder det under Hin lene og Glimt sont af Uyn streift-I Vinduerne, idet man farer fdrbi en Ztation eller en By. Hoor nasr ned Jeden er man itti i et saadant ØjeliliL En Mund — en enefte lilioer fna eller falder i Zaun i den iene Nattetime ellel glenuner en lille Ting — et Spor stifte et Signal, et Telcgram, el ler der er kommen det mindste Brut paa en Ztinne da det lange Text med den dnre Last af Ellceimeftelix lplier galt da kiiiise6. Af da til holder Toget Qg di famme Srener gentager sin. Urd «? Osangene, Raab af Konduktørerne ilende Folk, paa Perronen en Sum men af Steninier. Endelig Stilbed et Slag med Klokkem Among-Zwi -tens rullende Trille, og vi farer at ter ind i Mørket. Jeg kunde ikke fode. Ang til alt-d iea ind i en let Flammen men isnaanede atter, naar Toaet lioldt ; Saale-des gik Time efter Time-. Endelin faldt jeg i Søtm, oa du jea vananede, var alle de inedrefsendc steanenw men liae overfdr mia sak limi. Gan fad tilbaaelasnet i Kronen da hans ftore Tini-, der laa dnbt in de i Eknaqen fra de swnkede Bron, lmilede scirrende paa min. Der var noqet rnaende i liaan Blik s— noaet forbryde1«iik, syntes iea. J Optmagninaens førfte uklare Tieblikke forefarn ban mia at viere en ndbrndt Fanae eller et Men treffe, der Var Wa Vei til at beaaa ej eller andet anseliat — maaske et klILord Maaskeipønsede lian paa at nsnrde min. Med et let bin-:- rettede iea mia on ug gned Øjnene Han blev fiddende liae nlievceaelia da stirrede paa mia » iurskende da nennemlmrende Hund tænkte ban man paa? Oft ban ifke ltande noaet endt i Linde over-for nqu, blev iea tlar ever i samme Øjeblik, iea var lslenen iaa vaagin at min Vevidftlied fnnaerede normalt: tbi bavde det nas ret Tilfceldet vilde Lejliabeden in ltave Vieret Inannefold nnnftiaere niedens jeg laa on soli· Men lwem Var limit Det maatte jea bade nndersøat kllken inøder paa Reiser Tnsinder af MeInIester, innx slet innen Jnteri esse opVaskker tin-J en. Man ser dein, passierer fortsi dein, sidder man ste noale Timer sammen med dem i en Kupö eller fider ved sanime Bei-d som de paa et Hotel eller en Nestanrant: naar de faa er forfvmu ne fra· Vor Baue, er de i samme Lieblif farsmindne af vor chidst lied. Man følte ikke den mindste Trana til at faa naaet at dide om Tfem Men saa trieffer ui plndfelia et klilennefkcx der Ved det sanfte Vlif sen-get- Vnr Lpiiiierksotnln«d. saa vi fis-m· Luft til at kende det nierniere » i det mindste at nide, ljvcni det er. Et iaadant Menneske var den ·» -,......»,-»«-s«s,»-»----»««-»-«!"«"" ( Hvor Te onskcr den —- « ( Naar Te mkskcr dcu — Jngcn Nøg——ingcn that— — » intct Vrydrki. -. , Oftc ø11sk(" De hurtigt at owan me et Verrvlse i Huseh lmortil But-nic nppamtct ikfc 1mnr. Tot er da let ut lnrre en UT PERFECTMN Olic .I«ukt’clovu (lldftyrct ntcd røgfri Opfindclfc) til dot Værclsc, man mtsfcr upnurmet den passsur til ctlmert Virrelse i Ousct Don hat en røgfri Brænder, der absolut fLWleUdkCr Rng og Luut —— skru Bergen op cller ned san langt som De ønsker. — Messing-Beholderen tagt-r 4 ists-. Olic og gioer en gloende Hedei 9 Timcr. lldstyret i ,,jnpan nnd Uickel«. ( En Lrnament l)vorsotn·l)elft. Enhver qux Lvn er garantcret· —« l ·· -"-',T«- . er Lampen for Studercnde isllcr Leim-. ".’fl.— n Text giver et brilliant oglftaoigk Las faa Lcaningen bliver en For- I — nmelun Er laoet af mikelvlrttenst Messing, med nncste Luft- »Im b·ccUNde1-.4 Oder lamve et garrantenm Hat Dei-cis Haupte-tm- ilte Es « i »He-»sama« Ovucn ellcr »Ravo« Lampen. riljtriv ucmncste Aquin L ., V irr-unmittel- 011· cost-Axt — ( . (1-90kpek!k3j) W ( XHmMuhmanWWWIWWUWMWIWMWK grinnne TlIkund, der sad over for mig. Heu lud ikke til selo at oille koni Ine inig i Mode. Sau muntre jeg gmi ad den eneste Ves, der sreinoød sig — indlede en Saiiitule. Lejligheden tiltiød sig soin of sig selo eller — det our inaaste mig, der greb den i Flngten Udenfor i Tagninqens Halvmørke tnnde jen st"i1nte et Kirfetaurn noqet dorte; dez guv niig Anledning til nt siuez »Er Würtemberg pi·otestmitist?« »Natiirlic1)«· Hund var det? Hund vor det, jeg lsørte og san? Stete der et Mi rufel, eller blev jeg egentlig førft nn innigem san jeg bare haude drømt det ljele om den grimme Mand. Jeg hørte en Røst saa stunk, at Ieg ikke ofte har hørt den-Z Lige — en Bas saa dyb, san ren, saa blød og saa fuld af BUde Det var, som oni en dyb Streng paa en Harpe tmde fyldt Knpäen med sin steerke, lsløde Klang. Og det, jeg sau, nur« mesten end-— nn nnerkeligere Jeq san en For undring i det grimme AnsiqL som pua een Gang nassten forbløffede Inig og brnqte niig til ot skannne niiq over niine Tanter oni denne Mond. Aldriq lmr jeq set en san plndselig Formndlinq tin-I et Mennesfe. »Don løftede de suche Vryn, og Lampen-S dasnnsede Lus- faldt paa to store. dejliqe Øjne boorfrn alt det trnende og lnrende var gansfe for srsnndet, frn bvis niørke Piipitler der straalede et Lust- af klikildlied on Elsketiqbed der lngde siq forvmids lende over hele det øoriqe Ansigt Tet our soni et niørkt oq trnende Lundskul), der ved Zollissetci Komme ined et Zlazq syiitess at Viere bleven kmnste fortnindlet. Hirn fortsutte ined Lin: Jst-wiss -s—- boinsdsugentliq du --——» Ess- as Befolkningen er Pi«otestmiter,? If; er Rutoliffer.« Hun for-tolle der Paa et Etsempel pun, lioorledes Nonnen osfentliq lmode dadlet de tntotske adelige, fordi de linode ste1nt·’ mod en oigtiq Ztoleresornr »Ja, freilich -—--- Wiirteiiiderq er et prote snintisk Lond« l « - i Jeg sagde intel. Jeq nød bare dein-I Røst oq lietmatede bang-s inter essante Ansiqt —« den bete eiendomi meliqe Fremtoning. Han tao lidt, san forrfntte lfsnnz »Men Protestnntisme er eek og leoende Kristendoni noqet andet. Forstaar De denne Forikel?« til - A ’fc-icdc ban, idct nun-Z Ljne imiledc listig i komm-. . ) »Ja,»11atiirlicl),« plumpcde det nd ikif mig i Nlasdcu out-r Zpø1·qs.·-111k1k1 Flet, idut im gilt-mich lmor Unutnrliat flmor ntimknløft dct muntliq Var, nt im uf Erim-qu iorsrod dottv Zpøraxss » maul. ) Mit Enur qlasdcde bmn øicnfmk säiq i liin Grad, og mcd dubbult I Lin knm Ewmskumulots »Rejfur im da nin en Bruder - — ou Bruder i Wählt-IV »so-, Vcd Wut-J Runde er iozi en nf bunsi i1·01ite.« »Gott sei gelobt --—-- Gott sei ge lobt!« qentog lmn strunlcndo og tak tc mig begge Hemden — ,,Qg hindr ira er Des-« »Im Tanmark — det lille, vol sjgnede Land. En danfk Broder. Wie her1·lich!·' s . — Vi bavde ikfe mcerket, at Toget l)oldt, før Kunduktøren kom farende og raubte: »Station N. Skal den Herrc ikkts nd Och« »Jo, iu, dcst er sandt. Des-Umr rt—, Brodux at Vi san snart skal skil leis. Eau Fuer og Gud Være med Tom pna Reisen og mer Tores Del crindcsliq. V" mode-is i Hitnlen.« Eun spruan hast ID, uq Togct for Ufern « Ovor im sonnt-de bunt. Tor blev Iiaa tumt oq fattigt i Kuchen, da Jlmn Var Luthe. Tot var, fom havde « im lmft Beim nf en Sind-J Engel. Endnu innre-J sicut-:- dcjlige Røit at fnldc dct lille Rum. Endnu kundc im its dotto nurrkcliqc Ansiqt for min. Lg der Vil im knan iaa lwnqu im last-II Fett-c grimme Ansiqt bvor our dct dcilixit et af do deiliqite, im lim- set. Wmd mde laut iin Herligbed over det. N III-ke- Dc god VII-« di for Des-es Dense? Vi lsar hygget den støkste Pianokokkets ningi Werden i Lobet ak de Sidste 45 Aar Lud os sende- Desn ftit Beskrivelse ox Pri ser pas 20 ledtsmie lnstknm«-vter samt Op 1ysning Om vor nye Asde tnlingsplan Vi sendet Pistmer over alt og give-r kuldstændig GH canti kot- at Tonekvaliteten et af des l)edste. Alle Pri ser særdeles tin-selige. sÆleLtGT Gul)'rlcos pas brugte steiaway. Vvebetsy Lyons ö Healys og Washbakns Pianoer. Disse lu strumentet et- saa godt som nye. Musik« tiefere og Elever vilde paqsltønne Instru mentexncss udmærkede Egenskaben l( r 1 v i D a g. LYON Oe HEALY 20 Adams st» Ohio-ge W WI- us Kost-Illi- — Illssskääszäszstzts ,: · Dem-e Zog vil spare Dem , kra 812 til säm, naar De « kjøher en Ovu ellek Komfur. Den kot- klarer- davor . , lede- de hedsse og ünestc Ovne og L(Imiu19le·.-k « H Sen et laws-, og giver Und-um- - at Auen-le do Meiste-X « ; Hoosiels 0vne og Kommt-eth fka Fabrik til For-bist user ..-.1r·-ceret If sræst og U-: . tc -.x : ses H- « s·-.-, smukt stsiurjsch ; -: alle .:)c SI« , Tiger os: nycste Modzh Sei-ante- s tet ink·exis.«sk«1tti4 .i»n1»!mion..)0:lsits- - I« Sols L wis :: ai: b Ansc· R , mzsx C ZEIT « --J-.-«.: d..-c;. « Hase-M . -- — Im Hex-. Tus.