»Dan.sl-teren··,
et halvugentlig Nyheds- og Oplyg
ningsblad for det dansk Foll
i A m e r i k a ,
udgivet af
DAleH Ins-Hi PUBL. For-sk
Blait, Nebr.
»Danskeren« udgaak bver Tirschg ongedag.
Ptis pr. Aargang.
l be Forenede States 81.50. Udlandet 82.00
Bladet betales i Forfkub.
Destilling, Betaling, Adresseforandking og
audet angaaende Vladet adtesseresx
DANISH LITTlL PUBL. HOU8E,
Plain Nebr.
Revaktørt A. M. Iludekfem
Alle Bidtag til »Danfkeren«s Jndhold:
Afhandlinger, Korrespondancer og Attikler
uf enhver Art, bedes adresferet:
A. M. Andekfen, Plain Nebr.
Entered at Blair Postoffice as second
class matten
Advertising Rates made known upon
application.
J Tilfælde as llregelmassfighedek veb
Modtagelsen bedes man kluge til det stedlige
Postvcesen. Skulde det ilke hjrelpe, bedes
man henvende sig til ,,Danskeren«s
Kontor
Naar Læserne henvender sig til Folk, der
avetteteri Bladet, enten for at købe has dem
eller for at faa Oplysning om let averterede,
liebes De altid omtale, at Te saa Unwisse
mentet i dette Blut-. Tet vil vcere til gen
sibig Nytte.
»Dort-: Mrnigychmcdlcm af Den
for. Rirfc burdc Unsre en Holder af
,,Tanfkcren«.
Hvordun dct nu kan naser san
lmr man ika cndnu set Senatur
Forafcr omtalt sont Kandidat for en
Stilliug i Taftszs FlabiIICL
Etiuinqcn i dct fjornc Liten vil
rimelignics komme til at se ander
lcch ch, unar sian on Gang blivrr
ftcrrk nok til sclv at nabnc og luka
sinc cguc Tørcx
--
. » »L-»
Man kan lægge Maer til, at allo
Jndvcsndinger imod, at Bryan fkal
blioe Præsidcsntkandidat igen i 1912,
kommer fra deinokratisk Side, be
mærker O. B. «
»O
,,ssvorioinholdn Hønfene op me
at lægge Æg, naar de kostet 35c
Dusinet?« fpørgcr en Vrooklyn Aviå
Formodentlig fordi Æagenc kostet
25c Tnsinet, naar Hønsenc holder
op Ined at lange -
Ade Rnefi Sau Francixsco er saa
alter bleven dø1nt; Incn vi tør slet
ikke vædde paa, at Fort-n ika vil
faa en cller anden Chancen lworved
den suu Jødc vil kunne faa endnn
en Lejlighed til at vise sinc Kneb.
Von Bülow siger, at Tyskland
favoriser Reformer i ,T1)rkiet. Det
vil derfor blive nødvendigt for Eng
land at anse tyrkiske Reformer sont
et bestemt Anslag mod al Civilifa
tion.
J Sharon, Pa., bad en Præst for
nylig alle Damerne i Kirken otn at
tage Hatten af undtagen de addre
Det er overflødigt at bemasrke, siger
»C. R. .G.«', at ecn Minnt efter
Anmodningcn var der ikke cen Da
me, sont beholdt Hatten paa.
Minncapolis Universitctss Presse
flnb vil bcgynde at arbejdc for Wil
ljam J. Bryan som Prcesident for
MinnesotæUniversitetct i det Til
fælde at Cyrus Northrop, den nu
1sa"-1·c11dc Præsident, ikke kan bevceges
til at forblive i Stillingen Alle
Feindin-us Medlemmer underskrev
Beilutningen
Caslro cr« ankommen til Frankrig,
men ingen syncs at vide, hvad han
hat i Sinde at gøre der. Det vides
for sikkert, at det idet mindste ikke
er hans Hensigt at spcende nogle
Penge af den uhyre store Formue,
som der siges, han raader over, paa
at se Louvre dreje sig paa sin egen
Akfe.
Følgende Meddelelse streven paa
en Lap Papir blev efterladt af en
Mand, som begik Selvmord i Jack
son, Misss: ,,Jeg har prøvet paa at
leve fom en Gentleman, men jeg
bar ikke kunnet.« Det vil blive dan
fkeligt for adskillige Mennefker at
forstaa, hvnrfor det i det hele taget
behøvede at gøre en modløs.
(
l
Et marokkanst Vidundcr.
En Forbandelsc, der gik i
Opfyldclsc.
T
kx SlIknrakko er man i disse Tage-s
licseide optaget as en mierkelig Be
givenlied, sont nnmske liar met-e
lasgevidenskabelig end politisk Jn
tereste, men sont dog Innlignisz t«a.1
saa nogen Jndslndelse Paa Leut-hol
deneiJ lldvikling i dette nnerfvasrdige
Land.
Mnlay Molmnnned er en Bro
der til de to konfnrrerende Sulta
ner Alidnl Aziz Da Mnlan .xZasid:
lsan oplsolder sig i Casublance, lnmk
han liliver strengt bevogtet as Franck
11nendene, der frygter for-, at han
sfal flygte oq lade sig udranbe til
Sultan af de ikke nanske fna Til
lnengere, sinn ogsaa ban bat-.
Denne Mnlnn Elliolsannned mod
toq sorleden Tag i sit Hieni, Inmr
linn altsaa i Virkeligbeden lever sont
Faust-, Vesøg as en sjerde Broder
Illknlan Sin, der som en Mond as
finstelig Rang indfandt sig nied en
stor Eskorte as indfødte Soldaten
En smnsk Nolitinmnd der den Tag
hnvde sagt i Hnset, blev bange for,
at Mnlnn Ein sfnlde have til Hen
sigt at bjielpe sin Broder til Flngtx
lmn sknndte sig at sende sine Fore
satte Meddelelse om sin Mistnnku
cig lidt efter ankoni san en Asdeling
Soldater og en Tel Puliti for at
sei-wirke den fortnentlige Undnis
gi lsesjiplan
Du Politiet trienateind til Bre
drene on fandt dem siddende gnnske
rnligt i Zmntale med Inn-Indem
forlangte Mulun Mobammed at san
al« vide, lnmd al den Um sfnlde be
tnde, og da lnin fik Grunden at
vide, trnfterede ban den sranske
Uolitinmnd der lnwde lndkaldt For
snerfnithen, Ined en ordentliq lld
stsieldning nun sit Hienclanigs blum
sterrige Zprog ug ndtalte blandt
andet nteget fønt det Dnske, at
Allnh vilde slaa lmnszs Hine, sont
lsan anbenbart ikke sorstod at gen-e
fdrnnftig Brng as, med Blindbed
Da nn denne Mund, pna lmem
den høje Herreks Vrede og Jordan
delse havde gjort et dybt Jndtryk,
neestet.Morgen vackgnedc, vpdagede
hänjtil fin Forfærdelse, at ban Vir
kelig i Nattens Løb bavde miftet
Synet pcm begge Øjne Eften·et
Itingen otn Mnlan Illiobannneds
Forlmndelse on den-Z hurtige LU
fnldelfe bredte sig soni en Løbeild
over bele Vnen, on manae as de Ins
sedte mente, at der bei· var sket et
Mirakel, for at det knnde lslive an
benbmt lnsem der var den sunde,
rettroende Sultan.
Da Tilfkeldet nirteliks var Unerf
Vierdigt og Vatte swr Lpsigt, lilen
der nedsnt et lldnnlg nf Lager-, sum
ester en nøjere Undersøgelse uf den
lilindede Mand erkla-1·ede, at der
ferelan et Tilskelde as Eelnindskn
delse, der lnwde lmft saa Ineget let
tere ved at give et positivt Resultat.
sum Monden-J Øjne i For-tiefen led
af en SngdonL der tidligere eller
senere alligenel Vilde have gsort lnnn
blind.
Denne Jsorklnring guar lungt
ever Hovedet paa de Ind
fødte; de tnn itte komme
liort srn Trer paa, ut der er stet
et Mirakel, og nuar nn Esterretnikp
gen herum natnrnadnendigt naar
nd oder lsele Llcnrotko, uil den sit
tert hidrage hetydeligt til at styrke
kllcnlay :lIc’ul)ammed-:s Titlnengere i
derei- Lw og sdrnge deresji AntaL
Der er allerede i Marrafesch ble
11en lwldt en vigtig diiaadslagning af
de mere lnstndende Kaidcs i Sydeu;
man Var ljer enige onl, at Mnlay
Hasid itke lsande svaret til de For
11entninger, man bin-de tneret til
l)mn, og det blev foreslaaet at nd
ranbe Mnlay Moliannned til Sultan.
Tet satte den tnægtige og ansete
Fiaid El Glani sig itnidlertid imod;
nun indrømmede vel, at der var
Grund til at være utilfreds Ined
Mulay Hafid, men mente dog, at
det vilde være klogest at undgaa det
Anarki, der uvægerligt vilde vcere
Følgen af at udraabe en ny Sultan.
Hvad der navnlig hat-mer mange
Marokkanere, er den Omstoendighed,
at Mulay Hafid følger ganske i Ab
dul Azis’ Fodspor, ikken alenei sin
Heldning overfor Europa, men vg-.
iaa overfor sin Bruders Ministre og
Fmbedsmænd som ncesten alle er for
-levne i deres Stillinger, efter at Mu
"ay Hafid er kommet til Magten.
t
§
—--—.
f
(
En Udnævnclfe.
AndersNiclscn som
Miniftcr.
Landbrngszministeriet lmr besat
s Ideentpladsen i Nutionnløkonomi ved
Landboliøjskolen Ined kund-. poliH
diiiisz Hansmt !
Denne lldnasnnelse har i de inter
esse-rede Kredse imft tnegen For-un
dring og ftcrrft Elliiisstemning da den
lietegner et vistnok ret enestaaende
Brnd pna Liereanstalteus naturlige
Zelvstyre.
Den onnulte Docentplads blev i
sit- Tid lieklcedt af Professur Wester
wurd. Hans Llfløser blev nuværende
swntorchef Wanning, der, efter at
nun var lileven Docent ved Universi
tetet, fik Tilladelfe til at lade As
ststent i Stutistisf Bart-am cand.
polit. Riiszs Hausen liesørge sine Ti
1ner pna LandbobøjskolOlL Hr·».Riis
Sausen blev imidlertid ikke konstitue
ret: da Kontorchef Warming defini
tin truadte tillmge, blev Pladfen op
ssaaet ledig.
Zum Ansøgere nieldte fig: Er.
polit. Mackepmiiq, cand Gædeken,
Tr. polit. WietlpKnudsen og Hir.
Riis Hausen. Efter at et Bedøtmneb
seisndnalq paa 6 Medlennner — Pro
fessorer oq Tocenter ved Landba
lkøjskolen — bavde drøftet Ruft-ger
si Kimlifikntioneh snniledes et Flet
tul i Bedønnnelfejsndvalget om Dr .
Wietl)- Knndsen Lg i det senere af
lnsldte afgørende Liererraadsmøde
fuldt der, efter Forlydende, 5 Stem
Iner pnu »En- Riis Hausen, 13 paa
Or. Wieth Linndfem der altsaa blev
indftillet til den ledige :Tocentplads.
Ministeriet bar jo imidlertid —
Inod Sædvnne —- valgt at gaa paa
lnasriz nf Jndftillingen osg forbigaa
Tr. Wieihacinndseth skønt dennes
sinnlifikntioner i øvrigt er de öedst
1nnliqe: ni skul sanledes anføre, at
inetlp Knudsen i 1901 fik tilkendi
llniueisitetetz Gnldniedaille for en
Besnnrelse af den statvidenskabelisge
Prisopqnve og senere, efter et lam
net e Studieoplmld i 11dlandef, vandt
den statJuidenffalieliqe Dokto el
ved en Disputats om »Tai-NO
eg- Fremfkridt«.
.« »
J Anledning af denne Affære stri-?
ver »Købenbuvn«: .
Tette Zkridt fm Landbrugsmini
ste: Andeiz Nielsenszs Zide vil, ved
sin Bilkamliglien vcekke en pinlig
Lpsint Bi tasnkei itke alene paä, at
m Illinnd nted de finefte Kvalifikæj
tionei ei lileven tilfidesut for en ein-l
den« Inn-J silinlifikntioner ifke naaer·
nd over det qanske almindelige. Vi»
darunter disk gmkskc hist som en skæbJ
nesnnnger Zeil, nam- Administratiæ
nen vilkinirliqt tilsidesætter den frem
mnende Dnntiglied til Gunst for
Middelnmndiglieden — oq som«scca-l
dnn nnm Riiss Hausen liei1«agtes»set
i Forlmld til Wietlenndsen —, men
Pan dette Punkt lim« Landbrngsmini
steren altsaa en unden .Opfattelfe.
san holder pnn Middelmnadigbeden.
Alt lmn lmr sine Grunde hertil, er
indlnsende,1nen det forekommer os,
in Offentliqlieden lmr Krnv paa at
e1nte, lmmfor Middelmnadiglieden
i dette fpecielle Tilfcelde sknlde fort
t1«æl·kc-S. Bad oLs fna disse Grunde at
Fide.
Lilien nor Honednnke inod Land
lsrnnsrsininisteren er den, nt linn nden
iilsnnelndende Nrnnd lmr tilsidesat
Jn krasnfet Limdlmhøjsfolens Feld
inne Hnnd link Landlmlnsijskolen og
den-I Eileiter qiort, siden man ika
Jil give dem den Mand, sum de an
7csr liedst sfikfet til PladsenP
Vi hnr i den senere Tid haft san
negen vilkaarlig Ildministrntion, sna
Ji inne-Es, at un knnde det vcere nok.
L
En Erklæring.
Luther Collegcn
Selu om Pastor J J. Kildsig
kke nagen Sinde har bedct mig om
It arbeij mod Luther College som
Zfole eller Institution, ser jeg mig
zog tvungen i min Samvittighed
or Guds Ansigt at tilbagekalde mit
Ikavns Underskrift paa den Erklæ
sing, der findes i »Danskeren« Nr.
51 under Overskriften: Luther Col
cge, Afsluttende Erklcering.
N. J. Bing.
If II I
Lad os eudelig værc fri
or mere S tr i d angaaende Luther
Iollege Kan ,,Danskeren" gøre no
get for at hjcelpe Skalen frem til
at tjene vor sitt-ke, vor Ung-«
dom, og vort Folf, sknl det,·
som før sagt, hiertelig glcrde sog-.l
Meu den 3t1«id, der bar staaet oan
Skalen, kuu fnn skade baade den og·
dem, sont er indviflet i Ztriden. I
Et osscnttiqt Btud u- i dct ruini«
toget et dum·ligt Forqu for Be
lmndling af lokale og del-J person-J
lige Mellenuueusndeu Lnd newan
Inende Purter komme samtnen, oq
lud dem san taae en s Jel Brødte med «
som kan dømme dem intellem, onI de«
ifke selv Inagtet at fau et Opgør i
Stand. Med kristeligt Vrodersind
og selvillie man en Furstaaelsel
kunne Unmuer s l
Jntet fkulde qlcede os mere, den«
Sag mmaaende, end at erfare, at:
Striden Var bilagt pan en and
Mande, oq Luther Colleqe var fnldtw
af dansk lkereloften Unqdmn. (
——.-0-.—..
Werte-Sagen
,,Lolland:Falfter5 Stiftstidettde«4
indelwldt en Artikkel forleden oIn
,,Fs.11keki1«kc-II og Vierte-is Tom«, book-«
nf oi sknl nnføre følgendet
»Den Tom, Ronnnissienen lJar af-«
sagt, er bleven hetegnet sont en Med-:
lidenhedgdom ;
Den er Ineget nndet, Inen den er»
vel ogsna dette. Tet Vilde ellech tue-J
re nmnlint at finde nngen Meninq
i de 400 Rronersss Bøde i Forbindel-»
se med, at en Mund knn Viere sau
ledes, som det i Donnnen konfmte-»
res, og dog fnnqere fmn Prkrst !
Vi hat tidligere sagt vor Meningl
mn Fasnmnenet Vierte. Zeer Ver-J
sonen lmr altid met-et osks nunske lige-I
gyldig. Men lnmd der ifke lmr Væreh
oS liqegnldigt, er den VäerfeliqhedJ
at en snndnn Mund lmr knnnet lmveJ
en Menigbed — lumde folfeliq, reli-»
giøs on Politisk — smnt at Landes«
Konsejlspnesident lmr kunnet kalde
hnm til et høit offentligt Oder-n on
talrige Masnd on Kninder bar tun-J
net, sidde benndrende lyttende til«
det, der flød fru han«-J Mund ogl
Pen.
Vi saa beri et sørgeligt Teng paas
neget af » den Svamp, der finde-Z is
Hktrteffetttlige Liv. Udviskningens og
’K itikløshedens Svamp. -
Nu kom altsna Dommen i en be
stemt Sag —- —- ikke 10 Aal-gottge
af Landets sumlede Enindspresse
Vil kunne nfføde sna megen Skade
som denne ene Dum. Med den for
Øje kan ,,Jsoreninn,en mod Stunde
pressen« sachænd godt indstille sin
Virksthed lei den infer, at der
finde-:- Fsorlmld, der er met-e endet
tede end Smudspregssenå
—Derfor bør denneDom
appelleres til Højesteret
Paftor Vierte appellerer den musiq
vis itke lmn fimegs jo efter eget
Sigende at mngnnsz Ined Tanten um
nt nedscette sikx sum ,,J-.1l·aneninqs:
hedgprteft nIed Hovedfvnrter pnu
Sjcelland og Filinler rundt i Lan
det, lwor lmn lmr Venner«, lmilten
Grosserertnnte nnwgtelig syneszi at
vidne on! en F01’1«1)ttbed, der den
ikke fdrbneser ess.
—— Den dansfe Folkefirte rnnuner
1neften bele Landen-« Vefolknin-,1.
Manne af denk- Medlennner er ikke
Kristne, Inen ønsker at støtte Benu
relsen af de reliqiøse Livcslnerdier
cig bliver derfor smaende i Sollt-kir
ken Men nderfer disk-, sont ener
fdr selve kllkeninheden —- deejo ikte
nlene er den nnerteliqe Edqnenteninf
bed i Pedersbom —— bar Fell-elfr
kcn F01«plix1telse1«. Førft og fremmeft
bar den Fdrpliqtelscn til at szjme
for, at den forwlter de reliqiose
Verrdiely der er den l1etruet, pan uærs
sig Vis.
Der lmr i san Henseende ofte vist
sig Brist, og paa Inange Otnmadet
er Folkefirken Genstund for Br1)d
ninger, sum det ikte er lntter Op
byggelse at Unsre Vidne til — og sont
øjensynlig, i hvert Fuld til en vis
Grad, skyldes Viskoppernes Mangel
paa Autoritet og Mangelan Villie
til at erhverve sig denne Ved at fætte
noget ind paa en fast Optræden ikke
blot nedadtil, men ogsaa opadtiL
Men hvis Forboldene inden for
Folkekirken tilmed skal vise sig at
være af den Art, at Uvederheftig- «
hedens meft udprægede Reprcesen
tanter er vcerdige til at beklæde dens
betkoede Poster, at Forvaltningen
af dens religiøse Værdier kan over
[ades Folk, hvis hele Habitus er af
den Art, at de mellem alvorlige og
sandhedskærlige Mcend ikke engang «
l- —
fan nyde alinindelig borgerlig Ag
telse eller kan blive betwede noget
l1oraeligt, f. Efeu politisf, Tillidsisp
Inmin —-- saa er man saa langt nede,"
at Fdlfekirfen inaa finde sia i, at
den, sont Tilfasldet allerede er, bli
ner til Spuk da Haan for dean M od
ftandeth oa at dens Venner Inaa
spae lnni fia den for at blive fIi
taane fdi at were i Eelskab af den
l
l
Alt« I
i
i
Hr. P. P. Thoreby.
Straf: da ieq stulde til at skrive
L«ueiskriften, vlev ieg han«1e; tlJi jeg
hunde tasnft at vilde skrive MI.; men.
da denne Betegnelse Iilijwlpelig vill
fcsnnne ind under ,,.K-lid-Akadeinietszs««
.83«1kfelses- eller :l)i.jeill«»tii«1skine, saa
espaan jea denne for ømiat Iet al
niindeliqe Tiltaleforin.
»Klid-9lfadeiniet« slntter nied:
Hund niener J, VisødIeZ Nu ved jeqk
aanste visr ikte dni jexs fan konnnes
ind under denne Rateqori — det
fcsmnier da an paa, ln1«n·:neget De, i
HI: P. P. T. læaaer i eret Jqu
taaer eret i der-J nidesteBetndni11a,1
ea saadan taaet sfriver jeg.
Tet EwraszsinaaL san De dar
braat naa Baue, er saa fi1rslidt, san
der snart ilfe e1 en Ztiinip tillmgex
inen deI liindrer os- in ikfe i. at, som
man siaer, nian kan deannde at koge
Einppe paa den fdrkoate Pølsevind
Jea ser, at De dar anxxreliet Or
det »st«kaonservativ«: nien lwor i al
Verden skal di saa vende es lieu?
Kunde De bldt fastte Grænsen for
mia da andre almindeliae Meutre
sker, saa vilde ieg Unsre Dem meaet
tciknennnelia Lad nIia siiae det straks,
at jea ikfe fan nøiesis nied den gnldne
Middelvei, fordi den i de fleste Til
fwlde knn er den forgyldte Gleis-dia
l;-ed. Sein »Klid-9lkademic-ts« sprea
fundiae Forfatter maa De jo knnde
skette Ostwnsen — altsaa jeg venter
iin Vil De maaske foan dres over,
lworfdr iea falder i Hainisk over
Tores Kritik af Ordet »Hei-konserva
tiv«, saa er det kun, foisdi De lsar
givet min Opponent Skylden for
dette Ords Iremkomst i ,,Dsk.« Or
det tilhører mig, og jeg er villig til
at lade det gaa ind under "Mølle
bjulets frygtelige Trender. For Re
sten bar Viggo Saabn ladet det pas
sire gennein den anerkendte Mølle,
og san — ja derfdr neerer jeg et
svaat Haab din, at baade Stokken
da der konservative faar Lov til at
slippe gennem KlilekadenIiets
Eprdarensningsfdrenina. Men lim
auldigt enten det fommer helskindet
iaennem silidiAkadeinikerne eller ikke
— sæt oss en Grwnse for det, De
falder fremmede Ord-: Vrug i Dansk
Dersoin Klid-Akademiet er ved at
ndaine en Ordbng af danske Ord»
faa vil seq gerne sende et Par Ord
til Gloseforraadet. Ordene følgerrI
Kanon Jldbrnnimeri
Teoloq Gudkividenfkabelig Mund
Alls---1æ«1ade
at studere at lcegge Vind paa
lZe Madvigl
Student Vindpaalcegaer.
Ciicle Rideliinl «
Men undskyld iea faar saadan en
iafende Lust til at lmie Verlier »be
inime« i en Sætningt P. P. be
snimer — P. P besvain — P. P.
lssar faaet Hofinandssraalsen "
Med meaen Jlatelse
N i l s Kce r.
Anarkistcr.
En nndktjordisk Durl.
H.
sum-ja UU im mune gleunue Jud
tmffct af dclte besyiidrrlige Mødc
Inn-or Sol-den« Nu mærkcde jeg først,
at et dasmpct Zkasr trwngte sig ind
et euer under End i Nasrhedeih saa
at jcg knndc skimte hans Ausigt. Vi «
stirrcsde paa hinandun uogic Øjeblik
fe under forfcrrdelig chrnding. Saa I
fursøgte jcg iustinktmæssigt at føre
Un Haand tilbage for at faa fat i
cnin Revolven Mcn jeg our saa tæt -
indeklemt i Tuuellcn, at jeg ikke
fundc faa Haanden i min Lomme —
fandsynligvis en lykkelig Omftæn
dighed; thi dersom jeg havde skudt,
.-ilde fikkert de Ryftelser, som Skuddet
frembragte, have faaet den Mine
til at eksplodere, som —- efter hvad
keg i næste Øjeblik opdagede ·- var
Inbrägt i Nærheden og lige under
Zlottet.
Medens jeg prøvede paa at faa
Hat i min Revolver, søgte Monden·
«-«—«.--s
»——
at komme inod mig; nien han var
ligesaa nieget hindret af Pladsens
Znasoerhed sont jeg, og oi oedbleo
at stirre hinanden ind i thicne ude
afStand til at slaa til.
Plndjelig opdagede jeg, at han
i Snnia lieveeaede Hienderne, og da
jen, saa nærinere til, laade jeg Nimr
te til, at lJan holdt en elektrifk Led
ningiitrnad sont lJnn forsøgte at trost
ke frem· Hans Hensigt Var ø«jel)lit·t«e
lia klar for mig: lian forsøgte pua
at faa slnttet Strøninien, bringe Mi
nen til at ekisplodere og sprwnae
Stottet, Czaren og oafaa ogs to i
Luften
Der oar knn een Tina at gørcn
Med en nasften otnsnnennestelia An
ftrasnaelse tleinte jea inig frem oa
areb Futen otn Oaandleddet niedeniz
lmn rasende kienniede for at friaøre
sm.
Erindrinaen oni denne Mande
dedlilege af seid fortrnkne Ansigt
Un flirrende Line trcede atter leven
de freni for niia, nn da jeg skriver
deroin. Paa denne :lIiaade, nden at
tnnne stade liianden, laa vi oa kerni
Pede i dette tranae, nlniaaeliae Rum
«——- nun anstrienaede boer Neroe for
at kunne flntte den elektriske Strom
oa antasnde Mitten, jeg opbndende
alle inine Krcefter for at gøte bank
Fdasnder nmgtesløse.
Jea vil itke tæiike paa, hoorledesjs
siampen tnnde have endt. Mine
Zitwfter aftoa l)1irtigt, men Anarkis
sit-n liavde faaet ndhvilet sig og Var
dertil en friert Mand. At faa Hjaslp
firetoni niia nmuligt. Selo oni no
aen sknlde folge efter niig ind i
Tunnellen, knnde jeg ikte se, book
ledesii noaen fknlde knnne bistaa mig.
La for øoriat — nied den seedoanli
ae Eilianael oaa Jnitativ liosts russ
siske nnderordnede, vilde de Ineppe
finde paa at trcenae ind i Tunneb
len oa sage efter mia nden nagen Be
falina fra en overordnet.
Seknnder l11e11 Minntter, og be
standia I)oldt vi beage saninie for
toiolede Grel1, lmn i Traaden og jeg
i bang Haandled Dei-sont nogen
Linde et Menneske bar forsøgt at
drcetie et nndet ’ med Øjnene, faa
gjorde denne Mand det med,mig. Alt
eftersom Tiden skred frem, følte jeg
mit Tag i hani blive svagere af ren
Udmattelse. Jdet jeg ajorde en plud
felia Bevægelse, lykkedes det mig at
san en Slynge af den bøjelige Traad
Inelleni niine Tænder, og der laa
fea nn og anavede paa Metalle-L
som sandte-IT inden i den gnmmiklced
te Traad i det fortoivlede Herab, at
kierjoin det skulde lokkes min Mod
siander at trkrkke Traaden fra min,
den da maatte vcere for kort for fin
Vestennnelse Da Inin Modftander
niærkede min Hensiat, gjorde ban
sit yderfte for at rykke Traaden fra
mia, men det lykkedes bam heldias
bis ikke.
Til min store Lettelfe braft ende
lig Traaden, og da Manden fandt
Spillet tobt, opaav btm at FOUN
Jea benvttede denne Fomndring i
Situationen til at parlamentere med
bam
,,Se«, sagde sea, »vi er begae to
fanaede fom Rotter i en Fcelde Jea
bar et Forflag at aøre Dem. Der
fom Te nn folaer mia roliqt nd af
Tnnnellen til det Sus, der er i mine
Folks mefiddelse, faa lover iea Dem
inld Pardon for Deres Andel i Sam
menfvwraelsen, forndfat at De Mini
ner niia Navnene pnn Deres met
"t·oldige· Gnar Te ind derpaa?«
Anarfisren saa lJannligt Pan mig.
»Te: Inder nieget godtx men der
Er otot der i Vejen, at jeg ikke tror
Jan Dei-ec- Løfte our Pardon. Naar
Te liar faaet at oide af mig, hvad
Je onffer at oide, saa hasnger De
nig.«
».85oad fan jeg gøre for at over
Jieoise Dein? spnrgte jeg. ,,.Jeg oil
rwrge derpaa!«
,,Ved l)vad?« spnrgte han forag
eligt.
,,Ved niin Ære!« fvarede jeg.
»Deres Ære!« baanede han. »Die
— en Politispion!«
»Jeg sværger ved min Herre,
Lzarens Navn-l«
Virkningen af mine Ord var kun
sen, at Monden saa vildt paa mig
sg fpottede mig for at vise sit Had
nod Ruslands Regent. Det saa ud,
om om mine Underhandlinger skuls
se mislykkes og vi begge omkomme
sernede. Efter et Øjebliks Tavshed
idfsrød han pludselig:
»Mir De fværge ved Deres Mo
ers Natm?"