ll
Nye Villier
As
Elith Pcdcksen.
lFortsat )
Eli Tag i September loni Pei- Heft til Stor
gaard san ifnlde hetale sine Renten Rai-en vierdigede
hanc neeppe et Blit« til at heahnde med. Greis int«a—:
serede Beliebe-L anv sivitteriniL og derined var det forhi
Tet traditionelle Trakteinent hlen dei· ikfe noiiet af.
Pei« reiste jin for at ana. klllen Haken tinite over, inden
han kotn helt hen til Toren. Hnn knnde ikke dy fixi.
»Du er nok hleven en holden Mand, Pei«,« sakide
hnn i en starp Tone.
Pei-, der ikfenids1e, hvor hnn vilde hen, nien nok
anede lli·aad, iieiitoki hlot neilende: »Ei! holden Tlliand««’
»Ja, jeg hat-er, dn ital til at innige nnt Lin-IF
»Der skal ieg,« foni det iaa infi, ,,men bag detY
Bisaneri staat e«n, hviszs Finanser er vel saa grnndniurede
soin diiie, Karen Storgaard.«
.,.-«3vem kan vel det være«.8« sortsatte hun tirrende.
«Tet er ham, der eer alt Guldet og Sølvet.«
»Ja saa, saa kan du nok vwre noget stor paa det,
Per, san betaler du vel dasaa snart ois vnre Penge til
bage2«
Greis-, som under denne Samtale havde reist sig
og var begyndt at gaa frem og tilbage, gav ved dette
sidfte Udfald fra han-Z Kones Sidc en ret ubestemmelig
Lyd fra fig. Den skulde dog nok sige saa meget som:
Tu ved, jeg lider ikke den Slags, Karen.
Men Karens Blod ko-.ite. Per skulde nu holde
for. Da han vlot sharede med at scetie Kastetten paa,
føjede hun til: ,,Men kan sagtens spille flot med andres
Penge.« —
,,Jeg skal gøre alt for, at J kan have jeres Penge
iisden Jul.« «
,,Det skal du ikke, nej, det skal du ikke, Per,« ssød
Greis mildnende ind.
»Skal han ikke? Lad ham bare det.«
Greis forftod, at Karen maatte og vilde have Luft.
Saa tog han det fornuftige Parti at forlade Slagmar
ken. Han kunde ikke fordrage den Slags, og . . . naa,
Per Heft var ikke mundlam, saa han værgede vel for fig.
»Der render J avet om efter den Smule unge
Prcest og raaber om Kristendom og holder Moder og
linksher Snie Var der kommen en Mormonpræst her
Iil Vinstrnp on raabt op om Gud og Djævelen, saa
var J saaniænd lige saa let blevet Mormoner alle
sammen.«
»Ja, ieg maerker nok,4 det piner dig, Karen, at de
gainle Guder er blevet o-? firs: fmaa.«
»De gamle Guder2«
»Storgaardsfolkene, ja, for det er dem, du vil
have dyrket og i Grunden ikke andre.«
»Nei, sik’e da noget elendige, usselige Pjat!« nd
lsxød Karen med en rungende Latter.
,,Piat, det er ikke Piat, for du er saa fyldt af,
Hovmod Karen, saa fyldt, at der snart ier findes andet
i dig.«
»Ja, Per Heft har un de sidfie 30 Aar viel-et regnet
for det mest ubehøvlede Mandfolk her, faa dine Ord
veier grumme lidt.«
»Mulia nok, men al din Sliden, al din Venlighed,
Godgørenhed alle dine store Gilder, alle dine Miner
og Laden det er Forscengelighed altsammen, aa, det var
saa let at se, naar du havde Gilde: det er mig, der gør
det hele, og naar du kom ud andre Steder, og fad mellem
Konerne, du skulde nok iørge for, at de allesammen
oilste paa dig førft, bød dig førft af Moden, sagde først
Farvel til dig og . . · «
»Du er jo bare skruptaabelig, Per Heft, og kunde
fortjene, at jeg iog dig ud med alle Hundene i Hcelene
. jeg teenker, du som scedvanlig har haft . . .
aa nej, du har nok vceret henne hos din sine Ven, An
ders Fluss, ja—a, Anders Flask og Per Heft, J er et
nydeligt Par.« Og Karen lo med en paatagen Latter,
som om hun ikke kunde holde op igen.
»Du ved godt, det er Løgn, det du siger der, Karen
Storgaard, men Sandhedeni det, jeg sagde, vil du føge
at dække med saadan noget skidden Snak. Tror du, jeg
kommer til at se op til dig ved det?«
»Hvad Per Heft set op til, er mig saa rasende lige
goldigt.«
»Jeg ser op til Sandhed og Ydmyghed, Karm, aa,
hvor der knnde blive et udmcerket Menneske as dig, hvis
du vilde hdmyge dig for Herren og lægge al din ind
bildte Herlighed ned for din Frelsers Kors, i Steden
for at gaa og hcenge al din Storhed paa dine egne
syndige Skuldre.«
- »Na er det nok med det Sludder, Per Heft, nu
kan du gaa, jeg gider ikke høre paa din forstyrrede
Gudelighed længere.«
»Ja, nu skal jeg gaa, Gud give . .
,,Aa, hold nu bare Mund, du kunde ellers snart
komme i Tanker om, at du stod i Kjole og Krave.« Der
med vendte hun hani kort Ryggen og gik ud i Køkkenet
Da Greis kom ind igen fra Marken, sagde han
først ingenting, men da Karen heller ikke hentydede til
den ubehagelige Gcest, spurgte han omsider: »Du var vel
ikke fo r haard igen ved ham, Karen?«
»Ved ham! Han har jo en Mund for syv andre.«
Saa blev der ikke snakket mere om den Sag. Karens
Svar tydede paa, at Per ikke helt var gaaet fra Kon
eepterne. Det var ogsaa rart nok. Greis kunde ikke
lide, at den svagere Part helt blev opreven.
Som det eergrede hende i de følaende Dage, at no
nen havde vovet at tale hende saadan til. Det var da
rent"mageløst, som han havde overfuset hende.
Sagen var naturliqvis den, at Greis iijorde sig alt
for lige med den Slags Stoddere, og saa blev de vigtige
i— —
ved første givne Leiliahed Te qik so nd ug ind der PAa
Etdrqnurd, sont om de lmrte hjemme der.
Men Per Heft sknlde nu nok faa Tnk for sidsk- W
hele det ern-im- meaqui jknlde komme til at betcenke
im met-e end een Wan Unu at spille up med den Slags
Kontedier jqen.
Da dem-en trostede sin nun den Vis en lille Tid
Oun lmnde je doq antme mmr det kneb, km bnn var
innenlnnde dmme for at brnqe den«
Men Æmrelsen Uendte till1age, og det med for
nnet Smrke inden mnnae Tage Til Tider kunde hun
lmefrem stmnpe i Jorden ued Tunken nm alle de Bd
1n1n1elser. der aik over Stomnard: Soanerandstnødet,
Byqqeriet Per Heft on meqet Andet Tiet med Per
Oein- Vintiabed sit enddu viere, lwad det Var, det var jo
dlot en Ekmsppen on i Ilrriafkuln men at Greis saadan
jtnlde scettesis til Eide nn, ou den Zumle Prusn have et
fiort Ord, før kmn del lmnde ftukket Ncesen over Sognes
urcenfeth det var til at kemre sig over baade Dag og
Nut
Kom l)nn et Ærinde ind til Byen, var det straks,
sum oIn det lød til l)e:1de, faa fnart Kirketaarnet vifte
sixj deroppe fm Bakke11: det er mig, der hersker nu, det
er mig!
Og der længere nede, baq ved Wirken, fkinnede den
gmnle, skæve, snehvide Mtegaard, den hun aldrig
før badde værdiget et Blik eller en Tanke nceften.
Eaa taabeligt det ogsaa var, at Vinstruperne her
fyldte Kisten Søndag efter Søndag, endda de flefte gik
langt uden om Forfamlingshuiet oq Prcestegaarden med,
naar de da ikke lige hat-de Ærinde der-inv
Grejs var efterhaanden kommen ind paa at tage
det hele som noget Pfankeri, der nok fik Ende, blot den
føefte Rus fik Lov at lcegge sin, og en skøn Dag be
fluttede Karen da, at det skulde vcere forbi med at gaa
der og vcere halvt fnavs af at spekulere t de Mennes
stets Dumheder. Hun rette-de Ryggen, gjorde sig stiv
som en Pind og satte fuld Kraft ind part Forberedelsers
ne til den ftore Tag, den 2. Oktober. Den fkulde fei
res oq det med Pomp og Knnld Den Dag 1kulde nok
vise, At Storqcmrd endnn var Vinftrnp Slot, sont han
havde sagt, Tegnem i Fior.
XII.
En Unes Tid før Oktober overgav Jens Niels Post
et Brev Ined den Bemcerkningt
,,Vil du aflevere det Brev til Adresfaten, Niels,
men naar ingen ser det?"
Niels læste Adressen
»Nun fanledes, smaa Hemmeligheder med selve
Datteren iStorgaard. Gratulerer, Fort-alten gra . . .»«
Eu stok Sølvskilling stoppede Maudeng grad-»nde
lirud. ON
Niels var usigelig nysgerrig; men havde en Egens
si«ab, man yderst sjælden finder hos nysgerrige Men
neskeu Han kunde tie. Det vidste Jens.
Først Tagen efter lykkedes det Posten at faa det
lnnn betroede Hverv udførtr
Stolt af sin Viden, bemmelighedsfuld fortrolig kom
l)an freut Ined Brevet i Køkkenet paa Storgaard, hvor
Else var ene til Stede; men Hr. Niels ftak hurtig sit
fortrolige Smil til sig igen Det behøvede Elfe kun
en meget lille Haandbevæaelse for at bevirke
Den Haand tog hun ikke fejl af, hun kendte den
fra Skoletiden Naar han skrev, saa maatte der Vcere
noget paa Fcerde Gan havde aldrig fendt Brev før,
on mange Dinge var det ikke, siden de talte samtnen
sjdst
Hun gik straks op paa sit Værelse.
Kcere Else Storgaard!
Dette for at meddele dig, at jeg snart forlader
Egnen, allerede den 1. Oktober.
Baronen hat været saa venlig sat give mig Lov til
at rejse med saa kort Varsel; jeg kunde nemlig ellers
ikke have faaet Pladsen som første Fort-alter paa Lud
vigsholm ovre ved .solbcek. Det er en ualmindelig god
Stilling. ,
Betonen tror jo nu, jeg rejser for den gode Stil
lings Skyld; men Grunden er den, at det er bleven mig
altfor pinagtigt at være dig saa ncer. Jeg kan det ikke.
Jeg oil det ikke Nej,— meget hellere langt bott.
Det er mig altsammen saa meningsløft, saa ufati
teligt, san blottet for Fornuft. Mellem oS staar der en
Mur, bygget af Mteingsløshed, af misforstaaet Gudei
lighed Til Tider knn jeg længes efter dig, meget end
ogsaa, til andre Tider kan jeg være saa vred paa dig,
ja ligefrem, — scm vred, faa forbitret. Hvad fkal det
dog ende med? Jeg ved det ikke.
Det kan saamcend gerne være, at du er meget mere
trnende end jeg; Inen bvad san? Er det Grund nok
til at slaa Haanden af mig.
Hvad er det dog for noget?
Min Forstand staat stille. Det nytter ikke at spe
knlere videre eller disputere længere.
Derfor til Slut kun et FarveL lille Else, et ven
ligt, et kcerligt skal det være, for jeg elsker dig of mit
bele Hierte
Og saa en Ting til: mit Han er, at vt mødes irgen
uj Muren skal sprænges.
Lev godt!
Din hengivne
- Jeng K.
Lindhol1n, d. 22. Septbr. 18 . .
Min Adresse bliver fra Oktober »Ludvigsholm« pr.
Holbæk
Jea bliver saa ophængt i de faa Dage inden Af
1·ejsen, at jeg frygter, det vil blive mig aldeles umuligt
at faa Tid til at naa over til Vinstrup for at sige
Juwel.
f
Dct fom saa aldeleszi nventet for Elfe. Aldria
ljavdc hnn sfasnket siiqt en Tanke
Heft bort fra Eanetil
Hu» havde s1)1ite-:», det altsammen uok fnnde gan,
blot hqu fjk ham at sc engaan i1nisllem, Uidske liam
sna mer.
Nu our det, som den sidsre Broptmkkc kam-dei- af.
Hclt hort! Eliiaasle fik· hmi bam ikte ot se i Aar
og Dage. Lq Haar de saa iaen 1nødtes, lwordan Vilde
han saa staa?
»Ja-ums sad hun nced Brenet i Haauden, lceste det
af og til igemiem, to--tre Gange
Ak, som dct Aiorde ondtl
Tanter og Følelser, alt kørte og kørte
Sau sloq det liende pludselig: men Jesus selv.
Hvordan numtte jka Oan vcere til Mode! For ham var
det so nie-get vasrre Gan stod jo ene, ene foran den ufati
telige Efillemeg, l)ja-lpeløs, asmmgtig overfor den for
lzam san meningsløse sktndrinki
Hun blev mere stille
Stukkels han!
«Men det var del Herrens Vej med limit, med dem
lsegge Det vilde hun tro.
Derpaa gik Else igen til Dagens Gerninci cum
var ikke akad, men der var Stilhed i hendes Hierte
Allen-de næste Tag maatte han have et Par Ord
sra hende.
Men det skulde vente til Sengetid med at skrioe
— Da Else ved Titiden kom ind paa sit Viert-lich
læste hun iqen Brecht igennem, før hun felv skrev.
X
Stotgaard, den 22. September 18 . .
Min kcere Jensl
Tak for dit Brev, som jeg iik i Foriniddogs. Det
gjorde ondt. Du rejser saa langt bort. Naar faar jeg
dig at se igens Du maa saa godt vide, at jeg er be
braves-, og at jeg vil loenges eftet dig hver eneste Dag.
Var du dog blevet paa Lindholm, for » . . naa,
det vil jeg ikke sige mere om. Du har ment bedst at
kunne finde dig i det ved at rejse bort, og saa er der
fra min Side intet at tale onl. Jeg kan jo ikke stille
cst eneste Krab, det forftaar jeg saa godt, Da det jo er
mig, som er Aarsag til, at Sagen staar, som den staat.
Du skriver, det kan gerne vcere, at jeg er mere
troende, meget met-e troende end du.
Men det er forkert, Jens.
Det er slet ikke faadan, du maa se paa det. Deri
kunde der jo let komme Hovmod ind fra min Side.
Nei, det er slet ikke faadan.
Du bliver vel vred nu: men, koere du, enten er man
et troende Menneske, eller ogsaa er man det ikke.
Det er slet ikke Grader i Troen, som skiller os ad.
» Og derncest skriver du: Er det Grund nok til at
siaa Haanden of mig?
’. Slaaet Haanden af dig!
Z Jens! jeg hat aldrig en enefte Gang trenkt mig at
Eszte dig. Min Kcerlighed binder mig, km Dag til
Tag, fra« Maaned til Maaned og sikkert fra Aar til
Aar, hvor du end drager heu. Og daglig vil den fylde
mit Liv med en Lcengsel, som aldrig dør, før vi mødes.
Reis nu, du kcere, du vil jo, og jeg trot, det er
Hemmt-: Wirtin
Hver Dag gaar jeg frem for Naadens Trone for
ksig, i Bøn for os begge
Vil du nu altid tro, at jeg har handlet af Hensyn
til Sandheden? Der er ingen Velsignelse ved at bindes
til hinanden, naar hver gaar sin Vef i saa vigtigt et
Forhold
Alle Mellemstandpunkter maa der slaas en Streg
over. Te kan se saa gode nd, saa betagende endog, men
de er dog intet.
Og deres Jntethcd vil ingen Siedet komme stcers
kere frem end i Ægteskabet.
Til Slut saa kun et vemodigt Farvel, ja, jeg vil
skrive, som du skrev, et koerligt Farvel, for jeg elfker
dig af hele mit Hierte.
Din altid hengivne
Ilse
Kan du naa at komme over at sige Farvel, saa
kom.
XIII·
·Efteraaret havde tidlig meldt sit Komme med
Storm og Regn og Rusk. Korte og marke havde de
sidfte Septemberdage været, som var man midt i No
vember.
Men nu ved Overgangen til Oktober ftod det igen
med stille, klart Vejr, og atter syntes Dagene lange og
lyse. Det vat, som Sommeren endnu engang havde
faaet Lov at Vise sin Herlighed en liden Stund, inden
Kulden og Market helt tog Sceptret.
En saadan Tag nød Paftor Kerner rigtig paa Vej
hjem fra et Besøg langt Nord paa i Sognet.
Terrcenet var bart og -goldt paa den Kant, ikke et
Tut-, kun Lyng og Lyng med spredte,« fmaa, tarvelige
Agre iblandt. Men Sol var der, Sol paa hver en Plet
og hver en Tue·, og Lmrkerne sang som paa Vaarens
førfte lyfe Dage.
Der stod en i en saa jublende Kvidren over en lille,
graa Bang, at Kerner maatte hen at se, hvad den Plet
Jord gemte i Herligheder.
Han fandt kun en stenet Bang med lange, visne
Græstotter. j
J nogle Lyngris rejste han en ftor Flok Hans, somi.
buldrende og bralrende forkyndte, at nu var Kyllingerne
ftærke paa Vingerne alle til Habe.
Uvilkaarligt fulgte han den Retning, Flokken tug
havde nok Lyst til at se den en- Gang endnu: men fandt
den ikke.
Saa satte han sig paa en lille Høj for at bvilc
lidt.
Rundt i Lyngen blinkede Tyttebrerrene som Tusins
ders Tusinder af røde Koraller. Der var saa fmukt,
inmlt on stille-, knn noale smaa, knlsorte Flner tnmtelk
fin snnnnende oIn binn.
s Lasnge sad ban der, nden at tænke, «:"; lsjoj imri
sig oni da lyttede til Flnernes Summen
De var kønne, disse korttrillende Finsnswncjz Jst
var vis: Bwlsnale, sont trak rast indover, Dei« iij oppr
Osansfe fint døde disse nudeliae Tisiscr heu: niea
endnn knnde lmn øsne anlene soni s1na.1, merke Pris
ker lielt nede ever Vinsnsnp Vo.
Ja! sndnver, dort, saa bin-link let en f··.i. liest Hm
Winter on Mel-ke, til lnse Lande —- — - en i Rief
. . snnqende . .
Men ban Var ene —- ——— altid — — -- lierndc ei
lijennne . . .
Tmikerne liennndte at taae Fakt, on Tanternc nat
ti«is1e, nik sum Tandlsinl da qreli knn i Exxianibed
Endelig tog kmn sin sammen: mme exxmint, sråik
. nej! nes!! nlJ da Daim, at lsan knnde kalt-e saa
drkn fannnen! Saa manae som der alten-ds- nn talte
det skønne Kanaans Tnngemaal i band Paiiumt
Eaa aik lmn biem til sin stille Prasrenaard
- — Men nde paa Ztorgaard var des« ikfe stille.
Toblielt Musik sknlde der viere denne Hans den
Zden Oktober. Bande den sm Vinslrnp ei de:l Trn Föøjs
tsjem Teanen bande saat det, on lsan isidfte der fra
Stoffen Fin«stekarleii, sent selv liade vierek ridende Vud
ti’ Højbjern «
Jndbndelse Var ndganet til alle i Bindi-Eic- Tumf
Heda nanile Dage. Der Um- ikte en, der iife nide
snaet Bud. Nonle af Kunerne havde stitlet fis i Heid
sen for en Jndsaniling til en Gave til sinken. en alle
Vinsnsnperne liade givet deres Skærv, alle. Men det
nai- ellersks onsaa en flot Gabe-, der kom fra stelsstndent
en fineret og poleret Sekretcer. Den var saa ren miqu
les nydelig. Den overraskede Karen allerede i Tannieec
nen. Inn blev helt overftadig glad, iscer da bnn liørte,
der ikke fandtes en eneste i Zognet, sont ikke Var Bi
dragyder. Og hun twnkte straks, at hun nok helt havde
overvurderet det med de hellige. Det var da ogsaa fede
liat, det skulde hcende med Per Heft Som hun da nat
lcd af det. Ogsaa han var blandt Bidragyderne
Sik’en Aften det vilde blive! Men hun vilde al
linevel give Frandsen et lille Vink om at stryqe Fest
talei. for de belliges Skyld —
Aldria før havde der strøminet flere nd til Stor
gaard Man knnde se Folk fm Gaarden og liae ind til
Vnen De kom jo gerne omkring ved 5-Eiden alles-Im
men. Der var over 200 Mennesker, da de var samlede,
on der Var rigtig nok hele den gamle Stemning. Det«
var noqet andet end paa Greis Fødselsdag; der kotk
knn Mand, on saa faldt den lige iHøslæt Men heu
des laa jo, saa den knnde slaas samtnen med Høstfestetc
Karen var som sædvanlig i fuld Aktivitet, havde
Tankerne og Øinene med sig alle Vegne, alt mens hmt ,
hilste paa den ene Flpk efter den andeu.
· Men pludselig var der noget, der flog hende. Hua
snntes itke, hnn bavde set hverken Sognefogden ellet
Jens Peter eller . . . nei, det var hende ikke muligt at
Jfaa Øje paa en eneste as de hellige. Alle Stuer og
TKamre søate bun af; men fandt ikke saa nieget som en.
’ Da der blev ringet til Vorde, var ikke engang Pre
Isien kommen.
Z Oprøri Furdstasudig Revolution. Og saa stoc
lslnstrengelser som hun havde gjort. Det var ogsaa nemt
at se paa Greis, at han ikke var i glirnrende Humme
Ved Bordet sloa en af Bymændene ogsaa paa det.
v Karen gjorde Forsøg paa ikke at bryde sig om det
og trøstc sig med, at det dog kun var en nsselig lille
Klot, hnjst en 30 Mennesker, der ikke havde givet Mede.
Og saa var de allesammen, paa Sognefogden nær em
trent, as den Slags, der ikke var saa farlig meget regnet.
Naa ja, Prcestenx men han var nu en Gang Hur-ed
manden for de Folk. Ham vilde hun saa slet ikke regne
med. -
Forsøget lykkedes dog ikke rigtig. Der var et
stort Skaar i hele den gamle Herlighed. Det· kunde ai
drig nytte. Hvor meget end det hele brnste om hende paa
gammel Vis, saa faldt det noget mat nd
Musikken bruste og larmede som aldrig seit. 77 Mai
sikanterl Men Else dansede ikke mere. Unndomnxev
trykkede sig, især først paa Aftenen. Den minnniede
bende.
Neermere mod Midnat aik det nok livligt paa alle
Kanter; tnen nu stødtes Karen af enkelte ranende Stil
felser. Ill den Spillen og Banden og STaaen i stink
dene, som i gamle Dage lød saa fornøjelig on entwen
de, var bende imod, morede og betog i hvert Fnld ists-.
Og saa al den Renden ud i Mørket as de knien-: Dei
var ikke helt passende.
Det Var vel nok al den Slags, der gforde, at de hel
lige var blevet væk. Karens Fornøjelse svaredekinncni
lnnde til den Anstrengelse, der var gaaet for-nd.
Else tilhragte Aftenen og Natten med at warte op.
Den paa Natten blev det hende dog for pinlint at se ng
here paa. Kl. 2—3 gik hun ind paa sit Værelse, det
»eneste maaske i hele Guarden, der ikke var i Brun. Det
Jhavde hun undgaaet lige fra Gildets Vennndelse Ei
Tilflugtsted maatte hun have fig·
Greis saa helt munter ud hen paa Aftenen De
hellige havde han slaaet af Hovedet· Det hele gikji
saa gemytlig, ret som i gamle Dage, syntes han.
Først ved Femtiden begyndte det at tømme nd
blandt Gæsterne.
» Klokken var over seks, før Greis nik til Ro, me
Kvinderne kom slet ikke i Seng. Det Dur jo alleredi
over Malketid.
WMJ
Y«