Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 11, 1908)
»Yansl-keren«, et halvugentlig Nyheds- og Oplys ningsblad for det dansk Fvlk i Amerika, udgivst af DANIRII U"m. Ums-. ROHR Vsaih Nishi-. ,,T«msskeren« »Harm- 7spsp1-«Ts--·?Ma VII-Iedw Trisj pk.;’1«1·««nv« i de Formeds S wei- slkiss UHlandet BLDO Vhbet bismlcsi R-:«sknd. Lestillimx Netnlsnm tsldreäfrispnndrinq og andef nnaaqpssbe Bindi-r ndwsferess DANISII I«I"Tll. PUBL. HOITSR THOSE Neh: Ren-kraft A. M. Andissfem Alle Vidraq til ,,T-«-nfk-.-rm"s JndlwlM Afbaudlhlxser, Knsrefvondnncer an ArOiklet af enbvek Att, bebt-s Adresfcnstk A. M. Anderfcsn, nmir« Nebr. Ente-Tod af Blajr 1’s-s«sfs’rsf- nc see-nnd class matten Aslverthing Rates made known npsm sppljcntioIL J Tilfælde af Uregelmæsfiqbssder ved Modmaelfen bebt-s man kluge til del siedliqe Posivcrseik Sknlde det ikke bfcelpe, bedes man bemende ssg til »Tanskeren«6 Kontor. Naar Læseme henvender sia til Wolk, der avcktereri Blut-eh enten for nt føbe bog dem eller for at faa Opwsning n-» d» one-tende, Jedes De altid omtale, N T« srm Assprtisfes mmtetidettc Blad. Tet ri! vwre til gen sivkg Nym. Tet er paa høje Tid at gørc For bercdelser for Julen. J Dag er der lige to Uger til Juledag. Adkcsfcfotaudting. Past. S. Johns sens Adresse er forandret fra R e e d Iey, Cal. til Fresno, Cal. Senator Platt siger, at han vilde were glad ved at faa Rooievelt fom sin Efterfølger. Reiten af Landet vil vkrre glad ved at se ham astrst af næsten hvem som helft. Prinsesfe de Sagan (Anna Gould) sagde i Vidneforhøret forleden, at Grev Boni de Castellane havde ko stet hende 810,000,000. Jugen vil mene, at ban er værd de Penge, be mærker »O. B.« e-... Vi vil vædde, at dersom Redaktø rerne af »New York World« og ,.Jndimmpolis News« bleo mad spurgt, vilde de stemme overens om. at Præsident Roosevelt burde Kei ser-Will)elmes, skrivcr »Lincoln Eve ning New.« Opmærksombeden heuledes herved paa to Artifler i dette Nr» «Forsig rig, Forsigiig« efter »Kr. ngl.« og ,,Det er ikke alt Guld, som glimrer« af Joh. Jørgensen Vi mente, at de nogenlunde kunde udfylde hin anden En Fejltagelse, mange gør sig fkyldige i, er at mene, at man kan lzjælpe et Menneske af med bans Fejl Ved at skcelde ham Huden fuld. Der gaas ud fra den taabelige Anto gelse, at naar du gør et Menneske rigtig vred paa dsg, kan du bedre faa ham til at gøre, hvad du øn ster. Castro skal afgive en Forklaring, sørend han maa scette Faden paa sransk Grund. Det er en temmelig haard Betingelse for den franske Regeriug at lcesse over paa Caftros anldre, fordi han, som bekendt, er en af de daarligste, Verden kender, til at aive Forklaring. Vi ønsker at henlede Opmærksoms heden paa Past. Kroghs Henstilling i dette Nr. iForhold til den tid ligere Henstilling af Past. Chr. Christensen og Samfundets Formand nngaaende Ligning af Delegaternes Reiseudgifter til Kirkens Aarsmøde Past. Kroghs Tanke fortjener at blive taget med i Betragtning. Endnu har man ikke hørt om, ot Guvernør Haskell hat gjort Alvor af Sagen imod Mr. HearfL Tiden var fat til 16. Nov» men Heatst forudfagde jo, at naar Valget var farbi, vilde der ikke blive gjort mete as den Sag. Han var ikke saa daars Iig Spaamand Men Haskell er jo ogfna bl. a. felv bleven indstævnet for U. S. Distriktsret, anklaget for LandsvindeL s Katolikketaes Forholv tilW vor Grundton Not ct Brcv til Præsidcictcit. Tet sung-» sont Lutheranerne i Osten for Amor har optaget diam prn iniod den katolske KirkeS an inaLssende Lirrdonnne ont Kirkens izorhold til Staten Det er Prog .sxdentens:s Breo til Mr. Oz. C. Mar .tin, Tayton, Ohio, kort ester Val net, der lJar scenifaldt Protesterne Es dette sit Vreu hasudede Præsi Ydenten den reliniøse Fril)ed, som sdette Lands- zionstitution lsjeniler ni-, oa at ingen bnrde stennne for Eeilir intod en Mand for haan reli aiøfe Fortiindelses anld, oa tilandt Jandre Bekendelser ncevnte lian oasaa T den ta t u l s k e. Tet protesterede Jsaa først lntlierske Præster i New YPork inmd af den Grund, at K a t o El i k ke rn e soni saadanne er i Mod jstrid mod dette Lands Kirnndlon iin bringet »Um Luthemn« af fid Isie Ilae Veretninxi om, at Reprak isentanter for »General Conncil« bar Hslnttet sia til Protesten, tillinemed en inderliaere Vearnndelse as samme. Tet er et nnt Brev til Præsident iksioosevelt Der sfrivesks bl. a.: z Vi nndertegnede tillader oI at zunderrette Teni one at The Eng f«lisls Pasroral Association nq The LOsernian Pastoral Cmiference, til slsørende tsieneraonnnril for den ersanaeliskslntlierste Kirke i Amerika — det Iitest storste lntlierske Sam nindi dettc Land - ved deres re gnlaere Møch lioldt den lu. Novem t-«er, enstennniat bar tiltraadt den offentliagjorte Protest as lutherske Priester i New York iniod Dis-se lId talelser i Deres Vrev til Mr. J. C. Martin, Dayton, O. Vi føler of tvnnane til at slntte os til denne Protest af Interesse for »den Samvittigheddfrilied soni er en af Grundstøtterne for ameri kansk Liv.« Vi staat fast ved vor Konstitution, ,,at ingen religiøs Test (Prøve) skal nogen Sinde forlanges som Skikkethed for noget Embede eller offentligt Tillidshverv nnder De Forenede Stater.« Vi ser pag ;Erklæringen, ,,at Kongressen ikke sfal give Love angaaende Jnde ,relse af Religion eller ,forbyde fri sReligionsøvelse« som den religiøse jFriheds Magna charta i Te Fore sncsde Stater. I Vi anter ikke at dønnne nogen af ivere Medborgere paa Grund as den sreligiøse Tr, soni han sanmittiglseds5 slnxldt bekender. Lg naar det koni nier til Zpørgsmaalet oin at vaslae en Mand til Priesident sor De Fur ienede Stank-, sasi spørger vi tilot, ein han er ,,en eucixtsa da pletfri IMand wrlig i sin Linaanzi nied sine fMedliorgere og ved Bea;:s.7else, lld idannelse og Hensigt skikket til at gøre godti det høje Etnbediy for hnilket ihan er K«andidat.« Vi godkender denne Ztandard endog naar en Kandidat er saa vidt forskellig fra os i Trossager som JøL den eller Unitaren. Men uheldigvis stiller Sagen sig anderledes, naar Ksandidaten er et tro og hengivent IMedlem af den romersk-kaxolske Kir l I ke. Og i det Tilfælde er det Kirken, vi har med at gøre, og de Grund scetninaer, den sastlsolder med Hen syn til Folheldet met-kein Kirken og Staten, Samvittighedgfritsed og .fri Religinnsøvelse Vi. er ikte nviden de oin Romerkirken og den-J Grund sætninger i disse vigtige Zpørgsg 1naal. Te hat vaeret kundgjort og gentaget af denne Kirkes anerkendte Reaenter,Roms Biskopper, i Ord, som ikke giver Plads for Misforstaaelse eller Mistydning. » Der anføres saa fra Pave Boni facius VIIIs Bulle af 1802, der klarlig paastaar, at Magt, baade verdslig og aandelig, er givet Kir ken, og at Staten maa vcere Kirken nnderdanig. Videre anføres as Pave Pius IXs Hyrdebrev af 15. Ang. 1854, hvor han erklærert ,,De taabelige og vildfarende Lcerdomme eller Raseriet til Forsvar for Samt-it tighedsfrihed er en højst fordcerves lig Vildsarelse — en Prøve paa alle andre, som mest maa afskyes i en Stat.« Der anføres mange flere Udtalels set af samme Pave i et Hyrdebrev af December 1864.«Deri fordøtnmes bl. a.: »At Kirken skal være adskilt fra Staten og Staten fra Kirken.« « »Ist det i vor Tid ikke længere forlangcis, at den kntolsfc Religion ftnl opljnldois josn den cncste Stutz nsljgion Incd Udolnkkclje af alle an klc Betendcls01«.« Tun- jidstu Brod gaar met-e i En 1·oltl)cdcr, skrrlig hvad Bcviser an nnnr (Citntc11ns er endog unført ord Wt fm uutins end det følsle, Ug det btsuunsi on Inm- ærbødig Tone over for Prassidentcn Skrivclscn stut tcr nch nt ncdhcch Gndszs Nelsigneb sc over »vor clskede on asrcdc Pras fidcnt.« IOvilfcn Vctydning, disse Protest sfrivolfcsr nil fan, er ikkc let at for 1«dsino. tlsskcn de lmr sikkert vnkt Op 1nn-1·fsdtnln-d iffc bldt indcnfor bank de dcn lntlwsfcs da den kntdlfke Kir to, nnsn oqsan i andre Kirkesamfunk og tsllino lms en Tel nf vore Statsi ncnsnd : Tc Urotcftcrcndc sigcr benimod Elntninacm »Vnnskeliqbcdcn knnde Hornes-, dcrsotn den romcrske Kir ch Mnndiabedcr var rede oq billige til at tilbnqeknlde on ndslettc disse PrincipcrklwriInn-r, der er san di rekte Inodftridcsnde mod vor ameri fnnfkc Ssrnndlou Snnmittiqbedsfri bcd oq Adfkillelscsn af Stnt oq Kirke.« Mon du neter intct Haab om, at dc ron1crfk-kntolsko ..?vndiabcder vif qøre dokte. Kam den kntolske Kirke ndtaler Tnskct Din, at der blev nndcrvist i : Religion i Folkcfkolcm san kcm vi "x1,odt forlnch os- vom at do flet ika ktwnkcsr vcm andcn end deres egen , Neliginnsopfattclse. Vore lutbcrfke Brødre i Øfteit skal have Tak for, at de bar udraabt et »Va«qt i Genua-« imod katolsk Anmnsfcslfe »Panama-ckandalcn«. En suadan Ding fahrikeredes un der sidste Valgtamp for at komme Lqu og Roojeuelt til Links-. Det var jasrlig »New York Wurld«, der dg saa fornylig fabrikerede et ,,.8iejser Jurewjem«, og saa »Jndiaapolis News«, der cirtulerede den. J Skan dalehistorien antydedes, at der var bei-alt s40,000,000, for hoad ameri tuuste Borgere havde jorskaffet sig for 612,000,000. Og saa var Proz-» sidentens Svoger Mr. W. D. Ro binson, og Tafts Broder,· W P Taft, fat i Forbindelse med Skanii dulen, som om de skulde have smurt Oeress Sommer godt ved denne Af fære Skandalehistorien syntes irnid lmid ifke at have den forønskede» Virtume Der er vel gaet de fleste, nun det git os. Vi Inente nemlig at mindes, at denne Sag gik ganske nahen og wrlig for fig, at U. S lnstulte den franste Regering s40, (iUU,()(-l0 for Forarbejderne paa Ka nalen og Panama 810,000,000 for Nanalbeltet ! Jutidlertid var det ikke alle, der» innre-J otn at lade ,,Skandalehisto rien« baue frit Leb. Mr. William Tuley Fonlke, Hut Springs, Va.,’ strev under 29. Nov. et Brev tils Prwsidenten og degcerede Oplysning i Zagen. Prcesidenten svarede sau» under 1. ds» og baade Foulkes» Brev og Prcesidentens Svar offentz lkggjordess saa fra Hat Springs un-» iden- G. ds. J sit Svar siger Prcefi-« ’denten: »Te Forenede Stater betalte ikkei en Cent af de s40,000,000 til nogenl Imneritanst Burgen Regeringen beJl italte de 810,000,000 direkte til den! lfranste Regering og fik Kvitterina af den Likvidator (en Sags Mellem mand), sotn den franske Regering« havde ndnævnt til at modtage PensJ sgene L De Forenede Staters RegeringI har ikke den ringeste Kundfkab medls Heuskm til de eukelte, brandt hvemI den franske Regering uddelte Pen gene. Saa vidt jeg ved, var der intet Syndikat; der var sikkert intet Syni dikat i De Forenede Stater, som med mit Vidende havde nagen Un derhandling med Regeringen, hver ken direkte eller indirekte.« Nu skulde man have troet, at Vedkommende kunde have ftillet sig tilfreds med dette Svar fra Præsis denken. Men atter i Tirsdags rykket baade »New York World« og »Ju dianapolig News« i Marken med Bestyldninger imod Prcesidenten. De angriber bang Svar vsom usandfærs digt oa anmoder Kongressen om at tage Sagen op til Behandling, at koste Lys over ,,Panama-Skanda -len.« SVken Ined det smmne hat SagetJ tuget en nn VendinxL Chor-les P. Taft bar taget fat dau den, og han Iruer med ut fngføqe de to Herr-er Urginere for Vaguaskelse Der stri tsesjs i kmns Blud »The Time Brot«-, Cincinnuti. H. Dec.: »«Immunlefmrien beugte-:- under Balgkampen udelukkende i politisk Henfiqt Det eneste, der gav den poli-» tisk Betnduinq ideresfi Eine, sum? brume den, nur det Faktunk at denf umfattede Nuvnene wa den republi knnfke Fimtdidath Broder og Prwst demensjs Erwan Følgeslutningen var klar nde Den var, at Thendore "Roosenelt og Win. H. Taft baodei ibrugtderes Judflydelse som Mit ’»st"aaendc Embedsmcend i Te Forme «de Staters Regerinq til at bfrelpe mere Elteatninqe med. at plundre Skatkammeret i Washington » Tet Var K«w1«11e11 i Oistdrien Der-» fmn Nnvnene Dmmlns Nobinson oa Charer P. Taft ikke bavde vasretl indflettet i den. flndt nq tanbelfqt scim det var, vilde den aldria vwres bleven brnat af .,World« oa »News«i ou andre Pfade, demf en eller an-' den Grund ønskede at tilføfe Taff« Nederlnq da smtte Roosevelt i Mis-« k1«edit.« 7 Mr. Tnft referverer fiq Neffen ti! at taae Skridt i Netninq of nd Lo-« vens Vei nt »km·te Lvs over Saaen«. « ..——-« »Dann Colle-IRS Forleden Morgen du oi uaagnede og tittede ud as Vinduet, saa Vi, at Jorden var dækket uied Sue. Det kom lidt pludseligt, og vi syn-« teis ogsaa, at den yvide Sne skuldev vente Iil heniuiod Jul; men det er ju godt, at Vi ikke raader for Vejr og Bind. « Tet tredie Foredrag as den alle rede ointalte Zoredragsrække løb af Stabelen forleden Listen her paa .Tana«. Professor Eritsen talte over Ernrtet »Personlighed«. » Professoren mindede inn, at der1 var to Begreber, som man uvilkaar-« ligt forbandt med eret tPersonIig-« bed nemlig: Selv stændighed og Ejen dommelighed Man kunde træffe stærke og ejendomrnelige Personlig lzeder lige saa vel blandt de mest IIIme og dygtige Mennefker som blandt de enfoldige, hvis Evne kun rcekker saa saure kort. Tet var heller ikke paa de ydre Livssorhold det beroede: tbi Personligbeden traf man bandei Silke og Fløjl som bag Vadmel on for den Sag-Z Skyld »Overalls« med. s Udviklingen af det tPersonligheds anlceg, sont hvert Menneske, der sfnbt i End-S Billede, beerer i sig, Var det, Forsfellen beroede paa. t Professoren mindede om hvorle ! de« hvert M enneske fødes sum enPer sonlighed det Vil sige: med Evne tilt at trenke og ville, hvilket netop vil sigez med Evne til at opfatte few staendigt og forholde sig selvstcendigt overfor sine Omgivelser; men Per sonlighedsanlægetmaand sormegs gennem en PersoiIliq h e d sud v iklin g, hviLs Maul er e Selvsmsndigbed i Opfattelse og Bedørnmelse Zelvstændighed i Hand läng, en Selostiendighed som gør, at alle vore Ord, Tanker og Hand linqer netop fnur vort Præg. ken Selvstcendigkied var lige saa lidt Vilkaurlighed som Oppositioiis lust, der var pack tværs as alt og alle. Ser man paa de store Personlig beder ned genneni Tiderne saa ser man, at de Var aldeles asbængig pna T. eet Punkt, som gjorde dem uns-. bængige af Samtidens Fordomme og Menneskenes Tom, deres Umk kelighed har ikke bvilet paa et dil knarlig stædigt Lune, men paa, at de har følt sig uløseligt bunden til en eller anden stor Tanke enten den saa var af kunstnerisk, af videnskabe Iig eller af religiøs Art, bvilken Tanke eller Tanker blev bestemmen de for hele deres Syn paa Livet og for deres Birken, i Lyset af hvilken de saa hele deres Liv. Den samme Bundethed til en Grundtanke eller Grundanfkuelse findet vi has de smaa Personligheder. En Personligs bed er derfor altid bunden i en be ftemt Livsanskuelse, men den er frit valgt og gælder for Livet. En saa dan Anskuelse fik man kun naar Samvittigheden vidnede om den at den var sand. Derfor siger ogfaa Paulus i 2 Kor. 4, at bcm ved at stille Sandheden i Lys unbekaler Æ ffg til alle Menneskers Samvittigi lied. Professuren niindede asz- otn, at tnan hockten knnde tienke eller lasse sig til en saadan, nien man lever sia til den. Selv naar man bar faaet sit bestemte perfonliae Etade i en LiVSanfknelje Oel-, felu da« er man ikfe first-dia, tln lldviklinaen kom mer aldria til Ende bei-niede. Til Slnt bad Liofeäsnen as om at vende Blikket indad i denne nd ndnendte Tid lmoi der alle Vegne spornt-Es efter, lwad man kan nd 1ette. Tet, det førft oq fremmest kennner an paa lier i Livet, er ikke, lmad Vi faarnd1·ettet: nien bvad di felv blive1-, oa det gavner ikke et Mennefke, onc ban vandt den qanfke Vordem men toa Skade paa sin Eitel. T Paa Skalen er der Lin oa Røre af alle de manae Studenten men noaet mere ndførlia derom en anden Gang« « Vierte-Sagen s »m· Tgnl.« strivcr folgende-: Ler er sur tængst gaaet Politik i Vierte-Sagen Der var Politik i Ungrevet paa Pastor Vierte Der er vistnot in nen, der uil Iniistænke haan Angri Dere for at have handlet as ophøjede jædelige Grunde, naar de rejste denne Zag. ! Men lige iaa klart er der ogsaa, at der er gaaet Politik i Forsvaret sur Pasmr Bjerre Pasmr Bier-re har ajort en Bjørnetjeneste mod sigI selv Ved sine sorskellige .,Erklærin-« -,1(-r«, og hansis Venner og Partikel lcr har ikke gjort hnni en mindre-; Vjørnetjeneste Ved deres Forsvar.« Vi liegriber ikke, at en Priest ikke straksjs frabad sig nl denne Jndblan-«» dina i lians Jan fra PartifiellersZ· Side, liae saa lidt sum Vi beariber at han ikke frabeder sig den nn. I Mener Paswr Viert-e sin sin-met tet ned KonuniJsionsdonnnen san lade han Saaen aaa til Sofesteret ——Y det Uil were ndskilliat heldicsere endI nn at komme med nne Erklceringer ag Piecer ——- og saa bede hnn otn at blive suspenderet fra sit Embede, saa—«laenge Sagen ftaar paa. Vil Pastor Bierre ikke lade Kom missionsdommen appellere, maa han selvfølgelig bort fra sit Embede En Mand kan ikke vedblive at være Prcrst med en slig Mistanke sidden de paa sia som den, der er udtalt i Fiominissionens Tom. Det er ikke ieok for Pastor Bierre at have »So re Amtstidende« som sin Defensor: det hjirlper ogsaa kun lidet, at »Dan nebraa« stemmer for Sagen-Z »Heu 1crggelse«. Te politiske Me ningikfceller kan mnligvis ønske den ne Sag l)enlagt, men Kirken kan ikke nøies med en Henlceggelse, san Iedes at Pastor Bierre skulde have denne Mistanke paa sig og dog blive i sit Einbede Her er fra Kirkens Side et be stemt Enten — Ellen Enten maa Pastor Bjerre faa Kommissionsdom iiien nnderkendt ag Mistanken fjer net, eller ogsaa maa han definitivt lscirt fra sit Enbede. Er Pastor Bierre uskyldig, maa lians Uskyld klart og aabent frem. Er lian sfnldig, maa han bort fra Priesrestillingem selv om hans For scselie eiter Vogstaven hverken kan rainmes as Strafseloven eller af Danske Lav Der maa nu engang stilles sakr lige Fordringer til en Priest, og om en Mand liør beklæde Prwstestillins gen, kan ikke afgøres af dette, om ban kan staa for en juridisk DoxnstoL heller ikke af, om han er »afholdt« af sin .,9Jienighed«, heller ikke af, om hans politiske Meninasfæller vil staa inde for ham. Pastor Vierte burde aabenbart for sin egen Skyld snarest mulig se at faa Kommissionsdommen appel leret Her er jo ikke Tale om en almindelig Embedsforseelse, som passende kan afgøres med Bøde, hvorefter Præsten for saa vidt kan vcere lige god. Nej, her er Tale om Ting, som hvis Præsten er skyldiax m a a nedsætte ham i alle hcederlige Mennefkers Agtelse og gøre ham uskikket til at Være Prcest. Derfor er en Dom, der lyder paa en Bøde, i denne Forbindelse den nrimeligste af alle Afgørelset. Enten bar Præsten gfort sig skyldig i Ting, som er en Præst immedia, og maa r— smdommes sit Einbedkx eller ogsaa cui- han ikke gjort nooist saadaiIt, eg saa vor lsan srifiudeszx III-II« er ikfe Plais sor u oaen M el lenmej ——— og da allerinindst for noget saa meningsløst soin en Bade-. -.-O---« Hvotlcocv en hemmt Sang blev til. dsistorien oiu lsuoriedesxs Junkein inest hemmte Sang ,,Tlie Nimm and Mai-« bleo til, er meget inter essant. Tet var under ziscoodiss og Eanfeysts sorsIe Veng i England. Idet de sfulde stige paa et Tag i Masgouh todte Zankey et Cis-em plar as et religiøst Blad faldet ,,Tbe Christian Age«. Sankeis saa det igenneni og hanc- Øjne faldt Vaa nogie Berg lsooras de fsiiste to «· IIiCl Dar: Der oar ni og l)aloseins, som tmgge laa, J den sikre Faaresti.« »Mit Mood1),« ulerod Mr. Zan feu, ,.seg lJar sundet den Zang, som jeg bar ledt efter i slere Aar.« ,,.xZVilken er det?« spnrgte Mooda »Den ei« om et talit Faaix « To Tage senere boldt de et tN øde i Edinburg i Free Assemoly »Halt Eiter Talen Imnede Mooda sig over Prwdikestolen og spnrgte Zangeren, um lian ikke haode en Solo for An lisdningen. Verset, sin lsan havde lasst i Bladet, randt Saner i Min de, og lsan slog op i sit lldkliosab binn, book-i ban hande klistiet Ud Hippe-L satte det foran sig paa Or gelet, og estei et j«eblik: Verrenk ning slog lsan en Tlfkoid au og be gondte at junge-. Og Tone for Tone sang lsan da den nu san bekendte Sang. Han komponerede den, som lsan fkred frem, og hvad kmn sang, rar den ooerstrømmende Glæde der fvldte bans egen Sicel og Kærligs lieden til dem, der trængte til Hjælp Da det forste Vers var fanget tcenkte ban: Kan jeg nu stinge det andet Vers lige saadan2 Kan seg erindre Noderne2 Gan flog nogle Akkorder an og begyndte saa igen at svnge og sang da alle fem Vers. Eiter Gudstsene stens Slutning skrev ban Musikken til Sangen. Hvor oftc ital Gud tatkcgk H. Wergelaud. Sau Inange Gange, jom der er Sand Paa Havets Bund og paa Fiordeus Strand, Zom der er Blomsrer pua Eng on: Bauten, Zorn der er Draaver af Blod l Aaren. Som der er Stjemer paa Ratten-Z Hvælv, Som jeg har syudet mod Gud, jeg jew Som der i Skoven er Bær og Blade Og Straa og Avner i Bondens Lade Som der er Torne i Tjørnehæk, Sotn der er Smaafisk og Sten i Bcek, Zum Træet kløvcs kan op i Zplinter, Som Sneens Floka i barske Winter — Saa mange Gange-, som der er Myg En Sommeraften paa Aue-us Rog, Som der er Penge i Engeland, Som der er Gnistcr iJTldcbmnd, Som der er Sorgen-, er tunge Taarer, Som der er Spørgsmanl og Raad hos Dunkel-, . 30111 der er Tagstcn Vau Konaens Slot, Som man bar Venner, naar det gaar godt, Smn der er bølqende Grces vaa Marken, Som der var levende Dyr iArken-— Saa manqe Gange og flere med Sknl Gud lovprifes i Evighed Den sande Kristen erkender, naar Guds Naade drager hom, en dobs belt Villie i sit Jndre, hvoraf den ene stiller sig fjentlig imod Guds Villie, og den hat sin oprindeligev Aarfag i en hemmelig Synd, der er ndgaaet fra en mod den guddommei ci"ge Kækrighed fjendtlig Acmd, hvig Brøde bliver til vor, idet vi givek os hen til ham Gennem Anger gam- Vejen til Frelfe: den er den stille, naadefulde Spire til det« nye Liv, fom overvinder Dødeti.