. Indsendelsiri
Klid-Otøvtygcicng.
Naar dct kounucr til Ztyfkikh er
jeg vange for, at jagen af oLs cvnet
at je lasngisre end til jin cgen Nasid
tip.
zilid fun nu pna ingcn Maadsc
ligncszs ved Lmrdouh Thi det cr ef
ter kyndigc Illiasudis Mcuing nctop
den Del af Hut-deli, sont nødigst1
maatte jaanLi i Binden da deu:
netop leaslper Fordøjelsen. ;
Hvordmi det lnkngcr samtnen, at
man mau oærc noch uf en Latiner
for at forstaa Grwsk, begriber jcg
ika.
»Og hvad andct sfal man tænke
om ctc.« Zkal Per Elskortcusen og
Cimbriuiss ogsaa vix-re noget i den
Retniug for at kunnc tnnilc Gras
sit-III
Mon ikke ,,pmssentisre« or lich
jun frommt-d et er sum de frem
DasvedeTZ
Pastor Th. har ganskc misfor
jmaet mig; jeg er meget langt fra
at være ellet ville vcere Maalren
ser, fordi det fimpclthen er umuligt
Arbcjde. Dette indlyscr allerkla
Icft af f-lgende:
. . naar der sauludch rot sont
dct er, hoppes paa engclsfe, etc.«
Hvis disse Scetninger nu altsaa
ct danske, saa indeholder de enten
Trykfejl eller Meningsløslch, idet
det absolut maa værc forkert at
præsentere sig som Udlændiug og
at hoppe paa engelfke Stylter. Men
der staat jo tydeligt, at vet er ret.
Den sidste Linie i Verset lyder:
»Det trcenger vi.« Ordet ,,til« fkal
man altsaa have iMente, da Linien
ellers er saa norfk, fom nagen kan
sanfte det
Der er jo inridlertid mange Hun
dtede Fremmedord, som hat pun
det Hcevd i Vort ModersmaaL og
som bruges i Danmark og i alle
danike Avifer her i Besterlide. El
lets maatte det jo vcere intet min
dre end meningsløfh naat Viggo
Saaby kalder fin Retfkrivningsordi
bog danfk. For «det exjskczzgxzzxt
at finde en Side, ja selv en· Spalte
deri, uden den bar flere Fremmed
IITD
I« ifal nok faa at se. Vennerl at
naar dist kommer til Stvkkcst, er der
ingen af os, der kan se længere
end til sin egen Ncefetiv.
C i m b r i u s.
Fokscgtigl Forsigtig!
»m. ngl.«
»Forsigtighed er en Borgmesler
dyd· Tet kan ogjaa i vissc Hen
jeender være en skristendyd
Der er noget, der hedder: at
sare op som eu Løve og falde ned
som et Lam. Hvor ofte er man
ikke, ogsaa fra kriften Side, faret
op som Løver, men naar det kneb,
vjste det fig, at vedkommende tneget
lidet var i Slægtskab med Løver,
snarere i Slægtskab med Faun
Der kunde her have voeret Grund
til at prædike: Forsigtighed ——— For
stgtighed over for Bruqen af de
store Ord, hvortil der viste sig at
were meget liden Valuta i Banken.
Men i en anden Henseende staar
,«Forsigtighed« ellers ikke i Rcekken
uf de kriftne Dyder.
Skulde Ulykken for Kristendom
men i Vor Hovedstad ikke ofte vcere
den, at man fra den Side bar ment.
at Forsigtighed var en Kristendyd?
Her er mange af dem, der kal
ter sig troende, og af dem, der er
troende, dog forsigitige Det er
nor-sten, som om de beder Verden om
Forladelse for deres Tilværelfe,
dr- kommer listende saa forsigtige,
med deres Bekendelse af Kriftus,
som om de bønligt vilde bede Al
verdem »Man vi ikke nok faa Lov
til at være her? Vi stal nok vcere
uuc ug luurugc ug sägt-u our
med og Uro gøre.« Denne »Hm
Fortadelje«-dd«ris1endom hat givet
Werden Jndtryk af, at siristendom
er noget, der skammer sig ved at
Unsre til, sknmmer sig over for Vi
densradeu, skammer sig over for
Fritænkerieh skammer fig over-for
alt, lnmd der kalder siq dannet og
optny
Man kan jo finde Priester, lmiszs
liele Prcedifen er et »Hm Forladel
se!« Onc de fonnner for Skude
engang at nasone Order »Dumm
delse«, fnu er det snadan svøbt ind
nt almindelige Mennesker ikke knn
fna fat paa det, de ender altid Ined
ut bede om Forladelse, for-di de hnr
brugt et sna uactigt Ord.
Jkke at tale "om Ordet »bellig«.
Tet Udtrnk anar det aldeles ikke
an at anvende, det kan fo missfori
slnusu
TIlt sige »du« i sin Prædiken er
altfor uforsigtigt; tænk, bvis den
numle Konferensrnadinde fkulde føle
sig kamt —-— Nei, men naar der kun
pnedikess ,,vi«, siger Grosserer Pe
tersen: »Den Præfc er san rar nd
1nnx1, hun tnger sig selv med, han
tnner ogsaa sig selo med, naar Ta
len er onI nt omvende fin: ban siaer
jnIrid: »Vi skal omvende os- det
Hyder dn meqet kønnere end disse
TPrresten der befmndig sincr ,,dn«,
bestandig mwdiker: »Du sknl omnen
; dess!« — —
s
Nnar Prwsren er jun forsigtin
Ipau Pnedifeftolen lwor der dog
« intet sotn helft Mod lmrer til for at
tnle rent ud, sna kan man slutte sig
til, hvor forfigtig, han er neden
for Prædikeftolen:
Og saa over for »Vcekkelje«. Der
man man vcere meget, meget for
jigtig. Mennesker kunde jo gerne
gaa hen at blive vakt pnn en for
kert Monde. ,,Jeg er meget ængstelig
for Vcekkelfe,« var der engang en
københavnfk Præst, der bemærkede,
»der er Mark-steh der kan gaa hen
og falde tilbage igen.« Han vilde
hellere, at de skulde blive ved at
scve, sah var der jo ingen Fare for
Tilbagefald, ingen Fare for ,,Usund
hed«. Man skal viere nieset for
sen WW — meset, mege
forsigtig.
Denne Forsigtighed kommer ikke
mindst frem i Ligtaler. Hoor
er man dog forsigtig der. TkentJ
om der var nogen af Følget, der
skulde føle sig stødt, tcenk, om nogen
af de paarørende fkulde komme til
at føle sig pinligt berørt Aldriq
vceues der saadan Vadmel som ned
Ligtaler, oq fna er Ligtalm det
enefte. diise mnnne Mennesker no
qen Einde hører nf ..«ciristendem«.
Hvor mange Priester ffrjner siq if
ke ved deres Ligtaler deres egen
candelige Dødsattest
»Ulykken for Købenlnwn — del
er Piæsternes Ligtaler!« var der en,
der ytrcde, og han havde mere Ret,
end thm vidste selv
Mærkeligt med de Præfter,«v var
der en københavnsk Frue, der be
mærkede. »Mens Mennesker lever,
gør de Døren til Himmerig saa
snæver, at ingen kan komme derind.
Naar Mennesker er døde, gør de
Txøren san bred, nt ingen kan blive
11denfor.«
Havde hun ikke Ret i det sidfte,
med Hensyn til mange Priesters
Ligtaler2 Pastor »Trøstermand«
bar mange Brødre, Paftor »Forsig
tig« ligefaa.
Og som oftest vifer det fig, at al
denne »Forfigtighed« bunder i
Feighed«.
Man søger maaske at undfkylde
Forfigtigheden med, at man vil
søge at vinde Mennesker saadan lidt
efter lidt, man vil give Mennesker
et Jndtryk af, at Kriftendom er
Trøft og Kcerlighed o.s·v., at det er
for Krifti Skyld, at man ikke vil
fiøde Mennesker bott. Det kan
være for Kristi Skyld, men som of
Ets- 812 til 830, nam- De
Ueber en ova ellek Kommt-. Des fotklater, Knor
- ledes de hedste OF üaeste Ovne og Komiurer t Ver
« sen st laws os give-r Aufl-ging at «kJe-.1do do vorm-Mk ,
« Hoosier Ovue og Kommt-or
im Fabrik til Forbmgek
L Er fabriketet as svært og sørste Klasscs
- I.!aterla!e, smukt st"pu(hset, mcd Alle nJc
« Povbedkinger og vycstc Model. Ost-Inte
et äsarcvls, site-tret essen Million Don-»s
«·T-lo- Zier-« et« bkændkbequkenclo oiz hngct
III- ;-n km psksa ( .,:n. sdes Sai« t ksng p-)
»Hu Hi erf . Esmrn Fragt at list-Um «
,--«!«'·.:I-is.« est-Er ff! Its-H ogxz Ovar- Jst
o.;« Vurt Speck-He frio Pisivcckiixikrh UIZM
« » .
—MW VIIOostSK sTovs co» zu sm- st.. W. Its-.
( WI- as soll-Mk -
MSJLZFRJZIBR "
Denk-e Zog vil spare Dem ..
I- XL
I-.
Icll UT Oel chgycth Uecltucschujgyz
Jder er den jtjultc Grund.
E Præditamcn er saa Iorsigtig over
Hfor alt, yoadder mutig fan futur
»gc-, at lJau ladet ziorjcts Ord miste
Ejin straft Og jom Prwstells For
tundclfe er, sauledes blioer i Reg
.lut ljaucs Till)ørcre, forsigtige Pras
««Ier fnar i Alucindeljghed forsigtiges
I Till),drcrc.
i Mut »den Mistendoni, der ikke
kun frajtpde, fnn ifkc heller
Ijltraskku« zitiftus kundc frastøs
E d e »--- yan vildc efter Nutidens Tan
fegang have vcrket meget, megetl
c1iforsigtiq. Hvorfor vildc han dog;
state jun yaurdt til disse Farisæere,i
.lmdr»for vildc hau ikkc søge at vindcs
E . . t
Edcm Ined MildhedY hvorsdr kommel
E
incd diszsfc haurde DomnusP —- men;
lmdde lmn ikfe kuunct fraftøde,s
ilnxddc lqu ej heller kunnet tiltrækkc.
Ton qumlc qrundviqskc Midfiu-E
met- Eømt Lloscn fuqu mgang stns
Wir-« Vcckx »Hu» kmk rohe sig spru·
zcn Standt- i Livctx mcn ban kans
Eogsua løbe andre en Stank-r i Livet.««i
E Der er altfor mcsqct af den Kri-;
sstundmnLism«k1)11dclso, der kommer li-l
·s1c-ndc paa Hosesokkcn nltfor .meget
Jnf den Kristendnm der tngck meds
Sklacölmndskct E
Tor er ultfor fna i vorc Tage —;
mon der ika er altfor san inan forf
«J11drc-Missim1? — der kan løbc
andre »o» Staver aonnem Livet«,
sna eret kommcr til at gaa dem
,,qcnn(sm -Sjertct«, som det gik de
·3000 qennem Hiertet ’
.—...-—— A—..—
i Dct er ikkc Guld alt,
« sont glimtcr.
« Er gammelt Ordjprog siger, det
er ikte Guid alt, som glimrer, et
fOrdjprog joiu er ganske træffende i
sie-re Retninger Lager man Herrsin
til der døde Metal, da er der meget
af det, joni glimrer, der falskelig
lsliver folgt for regte Varer. Ver
deu liedrager og Dil bedrages.
Dog er der ikke min Hensigt at
standie ved der døde Metal, men
ncermeft at gaa over til Menneskes
jlægtens Historie.
sMennef f -
ned igennem Tiderne, sont
har glimret i Verden og haft deres
Medmenneskerss fulde Tillid, men
ika har staaet mod Fristelse og
Fald, oa i deres Fald har
de met-et til Sorg og Fortviv
leter sur mange- Tllienneskeu ført
man-ais til Verlor-stauen og beredt fig
jin en Pladgi indenfor Fængslets
Mute Vi kan nu for Ekszsempel
tasnfe paa Alberti, som er en af de
Inanarh der lmr haft Folkets fulde
Tini-X Lq ban er vel en af de
first-sie naa det Linraade, som det
lille Tanmark bar opfoftret, oa
sont i sin glimrende Tilværelse er
falden saa d1)l1t, faa Tilliden med
ern Gaqu er forandret til Had.
da Farbittrelse Da bvor mangen
Ztorhed har«ikke fristet den Skcebne·
Der er im en anden Flugs Elim
Iner, sont lJar en større Betydning,
det vil da siae for dem, der« bar Syn
for Gndski Rige og bans Retfærdig
bed. Tlii bvor mange Mennesker
er der vel ikke, sum glimrer eller
pranger med deres Kristendom og
liaesom føler Ved sig selv, at de paa
det kriftelige Omraade er bedre end
mange andre Mennesker. De har
faa let ved at skille de troende fra
de vantro. Men her tror jeg dog,
vi kommer til at staa overfor no
lget, som Herren har forbeholdt for
·sig selv alene. Det er nu ifølge min
Overbevisning et vanfkeligt Arbejde
for et syndigt Menneske at befatte
isig med og et Arbejde, som Herren
sikke vil kendes bed. Vi maa da bi
Ffalde, at vi er alle Syndere mere
eller mindre og fattes Ære for
Gud. Jngen maa tro, at Herren
har givet noget Menneske saa skarpt
et Syn, saa han kan fe, hvad der
bot i Hiertedybet hos bans Med
mennefker. Jeg tror nu, at de,
sit-m har faa skarpt et Syn eller trot«
de har det, de lider af en Sygs
dem, som er vanskelig at helbrede.
J alt Fald maa de føkft ned i Yds
myghed for Frelserens Fødder og
af et fandt og oprigtigt Hierte sige
med Paulus: Jeg er den største af
alle Syndere. Det er sikkert den
Fort-lebe lautet ps- en Das
III Wklvs BROUO gut-ins sts
let-. Apotheke-tue tat-anderer Pein ese
usi- qst akk- kakekek. E. w. qno kssi
Utica-hilft et p-- unt Bot-. De.
cuclux .nu1, uu uut yuutruc Ucll
Slagszi Zygdonumc
NU,Lsumor, mdosiHevqmwx
O iucd at raste EJIanJ pua oorez
ledniainestcr, naar Vi stal tale
om Kristendonk Det kun værck
snkaat nok altigeveL Lü inaa ar
bejde paa at rcuse vort csget Hierw
funuuer for alt deh sont cr Ueber
ßyggcllgt for Herrmi dhnr vi først
reusct nd alle Efrøbeligyodu hos oJ
sclv, du fuur ni ikkc san Tinult uicd
andre kllkisnncskercs Kristcndom Kask
ljgheden iril faa en størrc Lin
kraft hos os , og i Eitedct for at fac
de .»on1 over andre UUennestvrsj
Ekkrøvcliqboder nil sinniigbeden sik-J
fcrt i deninghod ligcsoni tviugc os
til nt sc pua der-es Snaqlwder mcdl
en Juerc kærlhi zkølvsse oq bcllcie
talc tU dont otn ksivct bcr oq Livctf
hisjet mid slødc dvni fia os. Au
bar jo alle modtcmet Vore Talente: ;
of Lwrren, von Ollcr Here ester vorc
Eimer, oq det or ika Serrens
chning, at vi sknl grade deni i
Skordcn, forn den 1itro Ssjcner gior
de, mcn fætte dem i Virkfombed, san
erren kan faa sit tilbaae tncd NEeni
wn
l
!
!
Joban Jøraensew
« — - - - --—-·.O--- s- —
Aftcuvøn.
Johannes- szørgcnjen l
Tagen ljar oæcet jau tung og yaardj
Med Suk og Sorgcr og ziampe
Nu Icendes der Etjurner i Jlftenenis
. Guard,
s Stuen jeg tænder Inin Lampe. I
Nu tcendeö de Stierner iAftcnblaa.
Lg Lmnperuc tændeI iStuer.
Guds Engle til Menneskehjerter
gaa
Med Ord, sum trygler og truer. !
Nu svinder Zolskinncts korte Fryd,»
Oq Freden on Stillwdcn kommen
Nu stedes jeg, fjernt frn nl Dagens
L1)d, l
«For Hjertcts og Livets Dommer. ;
l
Min Gud, oprejs mig og styrk tninY
) , . Fod, T
« «- - « JOHN-H
Du købte mig Iøs med dtt helltge
Blod
Fisn Trældom i Mørkets Rige.
Tilgiv mig, o Jesus, den feige Flngt,
Naar Tiden var tung af Trængfell
Tilgiv, naar mit Gierte Var uden
Tugt
Og følte dit Sus som et FængfeL
Den groer kun langfomt, den ædlc
J Kvist
Fra Korsets hellige Stamme « »
Den ulmer i Askc, den klare Guier
JAf Kristi chrligbeds Flamme l
Thi ak! jeg er snm den vilde Vnand,!
"Bærer ej Roser rødc. !
«Udbrændt og kold er Inin dunkleL
I Rand.
jKan ikke lysne og gløde.
Sellige Herre og Frelser, forbarm
IDig mildelig over min Kvide;
Brfng mig Hjælp med din stærkc
Arm
Lnd mig ej længere lidel
Kriste tag bott, hvad der kun er mit,
Klinten i Hiertets Hvede, —
Pløj mine Marker dybt og tidt
Med dit Kors og din frelsende
Mede.
Før mig hfem fra mig selv til dig
Med alle Guds Helgen tilfammen.
Thi du er den eneste Livets Vei
J Evigbeds Eviqbed Amen
Til Ovetvejelfe.
J ,,Danskeren« Nr. 93 findes et
Jndlæg af Pastor C. Christensen
om ,,Delegaternes Ligningssystem«
—- en Henstilling til Menighederne
nm at indføre det samme System
med Henfyn til Delegaters Reise
udgifter, der benyttes af Samfun
disis Præfter. J en Efterskrift gi
Ver Vort Samfunds Formand de
i nævnte Jndlceg fremsatie Tanker
ikt fulde Bifald og Støtte. Jeg bar
for Aar tilbagei ,,Danfkeren« frem
sat famme Tanke og giver ogsaa dis
je Jndlæg mit fulde Bifald. Det
vilde vist vcere godt, om dette
Spørgsmaal kunde blive drøftet i
vore Blade, men jeg vil da frem
komme med en anden Tankei For
Rth ikke
af Kulde
riiin ri-. Tirnd ftik oq tænd Pcrfisi
ji«-In Llic Linn-n -—— oq gusis ifftI
k-« «-. ;
merk-. Nimr sum liislit Dr hat ist
zisx Vasrolsiu fum er inniffeligt at op
.«.«—« tun-urk- - html-til Ecntmlnnrmcn
« iifr umstr- ——- liur Te Brng for
H I
."«
»Es-ird- It is- ik ·.-..N q- «
-. s- ji« zzssxz Un Lvucn
illdfwrct nccd røgfri Opfindelfc)
Nun p bund De Dein-Ver , nanr Kuldcn indfiuder fig. Um
Vasi lfct ournct oq lniimclisit Jnien Os eller Lugt —
disn ioxifli Lpfindel se fnrlfindrer dist. Tagcsr 4 Qts » li;.
not fki II Timcr lldftyret i Japan ng Mka
x ver L on Lr Garanterct
Xa um I et rolixft iin
i M Lampcufmdiit L1):,inm
Dunst-Junos- cif Arbejdende og Stiiderende.
san-et af :Ukcsfi11q, nikkelpletteret, med noc
ite, forbek red(1 Central V rcender. Hur Te
reis Handlende ikke ,,Perfectiou« Olie Ov
ncn cui-r »Rayo« Lumpen, fua fkriv til vor
ncrrmche Agent cftcr Eirculærer
stand-arti 011 company
Unentspotsatech c«
bindplsc der-nied. Bilde dct ikkc
Hast-O qndt og l)ensigtsmæssigt. om
Vi furcqu on Fomndrinq mcd Seu
smi til Jlflwldelscsu af vors Mars-i
møder — indftrwnkcr osZ til kmi
n! buldc Aar-Inde eller almitide-I
liq Kirkcsdaq hvcrt midet vllcr trcdiel
Aar? Vilde cht ikke værcs qod kirkckj
liq IkonomiTP J Vetmkitnina af: l
l
1. at Emnfnndct bar vokscst sin
stort dg ndvidcss fra Am- til Aar,«
cig at dcnnc Udvidelsc swrlig ei
forcaanct i lldkuntcme as Lundct
—- i Jst- og Vesismtmic, mnd Nier
og belt ind i Amde lwilket Or en
væsentlig Acri-sag til de ftore Reise
udgifter i et Ligningsfystem —- ogE
, , « at Sanifundct u er inddelt il
KåsMKst- ’
styrelse, og hver Kreds har sit nat-;
Iige delegerede Kredsmøde, hvor de
fan tage Pestemmelse angaaende
det kirkcligc Arbejde indenfor deres
respektive Qnraade — vilde det da
ifke Vaer baade klogt og bcdft, om
en saadun Forandring blcv foretas
get? !
Hvad Pengejpørgsmaalet angaar,
da runde der spare-s store, unødvens
dige Summen Pastor Christian
jcn anfører, at vort Samfunds.
Aarsmøde burde være reprcesenterets
af mindst 150 Delegater. Det er]
vol heller ikke for meget fortangt"
at 254 af Samfundets Prcester var
rcpræsenteret. J Betragtning afs
den storc Udvidelse i Landets Udsj
kmiter gaar det ikke an efter et;
Lkgningssystem at sætte Reiseudgifsj
tcrne under 20 DolL for hver. Detj
vildc eftcr de 150 Delegater at reg-?
ne blive 8000 Dol. for deres Bed
kiminiende, og for Præsternes efters
de 34 (ca’. 75) at regne 1500 Doll.s
J alt —1500 Tollars — en ikke"
ringc Sum at betale Jernbanerne.«
Mcn naar Aarsmødets Afboldelsel
sit den antydede Jndfkrcenkning, var»
dir størrc Mulighed for, at den
miskcde Repræfentcition kunde naas.«
Tit er Endlysende Fordele: men dil
de man tabe noget derved2 det
Spørqsqnaal man ogsaa tages iBe-«
trnatninq. Jeg ved intet at need-«
ne. Tet vilde være større Muligs
bed for at fcm Ente Menigbeder med
Wo et Liqninasfyftem for Delegas
terne, na starre Mulighed for denk
nævnte Repræsentation. Skal ,,Dele-:
gesternes Ligningsfystem" drøftes,·
im twk jeg, det bøk dkøftes il
Foxbindelse med dette Spørgsmaal ,
New Lisb0·:-«, d. 4. Dec. 1908. ’
C. K r o g h.
Oplysniug. «
Vi er bleven underrettet om,· at«
Jndre Missions Almanak er ophørt»
at udkomme. J Stedet udkommer·
der en, fom kaldes »Det nye AarU
Af denne Almanak har vi bestilt enI
Del og agter at udsende i Stedet forv
for hin.
Danish Luth. Publ. Haus-, s
Blair, Ncbr. i
tthorrsespondiincef
Engcnc, Oregon.
X
O ,,Tanskeren« Nr. 01 as 24.
Nov. sindes en Jndsigclse imod et
Instit-, streuen her fra Eugene,
Oregon soln jeg ønsker at gøre nob
le Bemærkninger til. ·
Tet første, der klagesz over, er.
at det er skreven af en, som ikke vil
satte sit Navn under, saa jeg sfal
jtfe gøre mig skyldig i denne For
alemmelse
Naar der saa fremdeles Inenesiz
at det er en, som opholder sig mest
paa sit Studereuærelse, da Farknere
ikke har Tid til at sidde og titte
efter Kirken iKikkert, saa faar det
je Udseende af, at en Herren-Z Tie
ner bar kun lidt eller intet at be
stille Jeg har en anden Opfat
telse af det at være Præst og Ein-le
sørger for en Menighed Naar ef
ter endt Dagsgerning Farmeren
gaar til Ro, maa maaske Prcesten
kcempe en Jakobskamp for Ssæles
Frelse. Tag og læs 2 Kor. 6, 1—
10.
Jeg skal her tilføje, at jeg er hvers
ken Præst eller Degn eller Farmer,
meu deriniod en, sont kan tale af
Erfaring, om ikke just om Dane
Valley, Mont., saa om eders Nabo,
N. Dak» hvor jeg har levet længere
end 8 Aar (a1tsaa længere end Me
nighedens Landkomite har levet i
Dane Valley i Mont.)
Saa vidt jeg husker, var der intet
usømmeligt sagt, hverken om Lan
det eller Vandet i Stykket fra Enge
ne, men derimod var der skrevet af
Samfundets Landkomite, at Vandet
smagte stcerkt af sine Omgivelser,
livilket der saa var hentydet til
hersra med at spørge: hvad smagte
det saa efters Men ellers vil vi
lade baade Land og Band vcere, for
hvad det er. Vi er jo ika dem, som
skal dyrke Landet etler Drikke Van
det i Mont. Hvad jeg derimod
ønsker at sige Iidt om, er at jeg
Ineget missbilligetz at der agiteres
saa stærkt for at faa vort danske
Folk til at boscette sig i dette kolde
barske Klima, som jeg ikke hverken
kan eller vil anbefale til nagen, ·
hvilket jeg senere skal komme til
bage til.
Jeg misbilliger ligeledes, at
Samfundets Præster skal rejse rundt
for at finde Land for vort danfke
Folk, da der jo altid klages over
Prceftemangel. ,,Det sømmer sig ikke
at forlade Guds Ord for at tjene
ved Bordene«. Lad os faa hellere
udvcelge 7 Fattigforsørgere til at
rære Landkomite. (»Men vi ville
blive varagtige i Bøn og Ordets
Tjeneste«). Om der saa blandt dis
I—
M ps- · II U II
PAZO OINTUINT et gut-betet It
keke hvetc Tilksltls at blies-de asyvllktz
duldet-se ellek fremtkssdende list-merklich
äet III-a Cti114 Dass ellet Fett-one kein
ete s.