»Yankl-keren«,
et halvugentlig Nyheds- oq Ohms
ningsblad for det danst Falk
i Amerika,
udgivet as
DANISU LPTEL Plslm muss-IT
Vi.-ik.«.slk1sp.
«Demfk»rev« »Hm-» is r T-—-da« Maske-doll
lsris p-« U! »sama«
ide Fortsmdss ZWEI- TLVL lldlundrt STDO
Blabet bpmlrsi «’I-Irfkub.
Vesiillina, ssEemlEncL klldlsesfefsmndsinq og
ander mmanpnde Rlndpt odseäierest
DAlell l,l"l’ll. PPHL ll()l’sE.
Blaitz Nebr
Neookløn A. M IlIIdeiseIL
Alle Vidma til ,,D11II·k·-reII«-·- "IIdenlb:
Afbandlinaen Kmrefvondancpr og »Ur-Wer
us enbver Atl, Liedes ndlksserett
A M. :’lItde!-ieII, Nlair Nebr
Ente-.de at 13 laik Pugtoflifsk fis ges nnd
class matter
Adveitisding Rate-K mmlss knsm II upon
spplication
J Tilfælde aI Ureqelwasingbrder ved
Modtagelsen bebe-S II on klam- til det fledlIge
Vosivcksen Sknlde del ikkk biaslve bedes
man kleiwende sig ti1,TanikereII US
Kontor.
Naak Læferne henvender fiq til Wolk, der
avcrteteti Bladet, enten m at købc bog dan
eller for at faa Opltlsnina on: der ans-tende,
bedes Te altid omtale. at Te san Ave-Mäsk
mentet i dette Blut-. Tel vil vix-re til gw
sidig Nyttr. -
. . . 4
er man ikke længere nsliænglg asi
specielt nddannede Mænd til Tie
neslen.
IVjældetrøft er Smældetrøsth
»Tr,e-srer, trøster mit Falk-. taleit
til-rissen . . .
»Wir bange Ell-Int, hour trasnger
den til T1·os1.«
« Odem der eunede at sende et
JEøqeluiJ ned i Tilcennesfelijcrtets for
leurnne Osenintelx Vilde vol finde, at
snunet as det, der stierkefl attraas.
xsiasrfcst snui1e—:-, nat11rligt, er Trøst
Tsisra anncn til Grauen, aanfke bon
ifmveliat lsar Siertet Trost nødiq.
15 -l( Jl
El lille Barn laa og kravlede nok
jaa lysrigt olntring paa Entom-p
Ipet Tet legede med en stor, meget
ztnalnmdig Hund. Plantede de bit
te, lnittede Næver dybt i Hektors
tyffe Bank-J og trat saa til af alle
Liniean Rrasftelx Hej, l)ej, pas nn
.paa, dn sncaa! Tet tcentte jeg for
sncelig not! Bins, røn de fmaa Neg
le nd as Pelsen, og baqover sejlede
Idrn lille Osautov - bunt-Ti, Huvedet
«n.od Bdrdlscnet Forsl fnrsfraskfek
IstilleZ snn lirød Unejret les-Z Mol
ttmnnnsr fllwende ind fra Køkkenet
ismn en Løuinde lmis Unner er i
Fare ,.Naa, nan, san-«saa-sna, ti dn
zknn Im stille, lille Mand: koin san
«lse1« da, lust- er din Trosrel·!« J
Höärundcn lnmr wrenlN Ved Mo
lders Brvst der er Trøst
-e-. ite s
En Rigmand laa for Døden.
Ukaldet mdlodes en Præst til Lej
et. Spurgte, om l)an maatte tale
nied Mulwnæren Deue Ulstod man
ha1n.
«Og det er uwd Elutningen med
Dem, hlltet jeg. Er De nu ogsaa
forderedt til at gaa ind i det Libe
keudte Land?«
»Forberedt? ja, hvis nogen er
forberedt, saa er det da mig. Jeg
grunder min Evighedslykke paa
Skriftens Ord, Skriftens klare Ord,
ju.«
,,Det glceder mig oprigtigt. De
«l)ar altsaa annammet ham, i hvis
Navn det ene er os gioet at kunne
blive salige i den lange EviglJed?«
»Annatnmet hvad? hvem?«
»Kristus Jesus.«
,,K"ristus? KristusZ — Ne »
nei, ham fender jeg ika: hmn bar
jeg aldrig haft Vrna for on lim
det heller ikke nn. Hvad stilde sen
ined dani? Kristnsl«
»Da don meunte Te Zfriftensss
ker snxn Tercsrs Vesicer Grund
stund-: men denLJ fis-Je er er in
known at den, der ist-s funder Jesn
sz aldrin fnn nndslilme Guts
.Vrede da en retfasrkdin Etl«nffedl1m.«
i »eines den det? Me« tiqe iucqekk
tJea bar fundet et Ord, som pas
fer bedst til min. Stier bar sin Mo
jnina iea bar min. Jeg tror paa
idet Ord, der figer: Penqe aør
nlting udl Dets Sandbed bms
tfeq haft rig Anledning til at finde
skekrceftet under mit Levnet Oq jea
Ibar i Gaar udsat 200.000 Toll.
stil at bygge en Kirke for, snm ital
sbæwe mit Nalm — og fkal kaldes
lRokkenfeldkirken Hin-r Ord er min
iCoa min enefte) Trøft.«
II J is
Som Bjældeklimpren niod Kir
keklotfensd rungende dybe,, Malt-n
toner — sum et Piskesrnoeld mod et
Kanonstud, der bringet Jorden til
at bæve, er den verdsliggjorte
Sjcels onde Samvittigheds vanvit
tige Klyngenssig til det, der pasfer
i dens Kram, mod en ydmyg, him
melfkindet Kristensjæls uendelige
Rigdom af Trøst i det Ord, som
,,de vel skal lade staa,« det aaben
barede Ords famlede Laste, «alt
Guds Raad«, hvoraf intet forholi
des, og som netop af den Grund
aiver det gode, knugede, fkuddede
Maul. .
Tror du, ved du, mjn Ven! at den
bekendte Snak om, at vi bliver saas
mænd nok salige alle sammen, er
Bjceldetrøst og derfor SmældetrøftP
Aa, hvor er der rundet meget
Vand i Strande, fiden den Guds
Mand, Esaias, udraabte sit højtd
delige Budfkabt »Trø.fter, trøster
mit Falk, siger Herren'«. Og hvils
ke Skarer af Mennesker hat lukket
sine Øfne i Døden siden den Tid
udch at kende Qddomstäpsten,H
nden, lig Varnet ved Iin trøstende
Livokilde ued Modeivrystet, at
yaue tendt straften af Livcskilden
Deo zreljerend Brust.
Hviis jeg nu yar din Opinærkjom
1)ed, kcere Ven! tag Da mit Rand,
ditte i Sandyed gode Rand: Var
Fig dog endelig for der Fejltrin
c.1 satte din Lid til Bjældetrøstenl
Ziender du Historien oni hin
Mund, der koui til en diorSVeL vg
dn ljmi ikke var lIelt fikker paa, hinl
len Retning lIun jknlde flaa ind
’Ior at nun den By, hun ngtede Iig
Itil, gik hen til Vejviserpælen og
undersøgte, hvad den-Z Mening var.
;Tiret«1e Inud III, Iagde Nejoiserem
klmiis du Vil til den By. Zi» tænkte
Ihllinndem det er nn godt nok. Men
Eieg si)1ie—:-, jeg lIar dct paä Følel
sicu, at det ailigevel ikfe ei- ljelt rig
Itigt nied den Vesked. Jeg synes nu,
EIeg bnrde gaa Inod Nord. Jeg vil
Ida folge mit Instinkt og treffli- miq
lied, at jeg san dng nok hats valgt
Edct rette.
! Hur du hørt out ungen, fotn act
.l«-ent tnrde fixie, nt lInn agtede
isiq til Fortalielsensks
«?-«ted9
! Nei, alle normale IVZennefker ag
stms siq dog visk til Sind-i ovin Ri-«
im. Men den enefte Jejviseri
Hid, der ei« os givet er det nahen-I
linkede Ord. Tet fiqer us Vejen tilzl
Icsnisks Ztnd Dei-i findcr vi Ret-!
ZiiinIIen nnqiven sandt. - —J«c1, sigerJ
Jdet Itine IIleitnL uicn di fynes nul
ikke, denne Angivelfe kan rigtiq
stcmmkx Vi vir dekfok dervis Ist-!
ge vort Instinkt og da trøftet
os ved, at vi dog alligevel nok’
soodan naar det Sted, vi agter os
til. .
Falka Trost! Rvstende SelvbesI
qul Søraelige SelbleabedE (
!
..—..—.... -—-.- YO— -.—
flirdt i Matroodmgteih stod rauf;
fcmn yende piiu Gnlvtceppeh ettl
Vjugdc pua iegte Varudoni Hans
var frijt og siind, nien hun Var im-;
lzniigret Hang- fleijkC VCOOV flogj
Winden. Han var kun en «l)aln)«,i
og hun lnwde ikke faaet not« ut spisel
Bin-net lod iig villigt dreje unt-J
Hing og san ned ad de prægtige
is Klade Mcd riinasien veudt
nied kiii’r—:-. Tilceiideiilmll og ABO
pedet imjet sur at se Klas
sseriie iiia hini limigs :·Ik’.it"r"e nedeii
Inder zirollernih sog Eimer Var ni
nindimueliqt :lIk’i·s:i. Tilcendenlmll Mein
de, lnmd en Ruinde ultid Mr Ved
et Varus- Ruffix in ned denne Ve
røring af bendesi Lieber lo Vurnet,
instede Hemmt nun Ziden og beeng
te iig paa lieiideis nditrciftc Hamid
Zank-mi, Drin-ist Vilde Edan lind-e
iijert - Edziiir puu G Flut-, i den
ieln sunmie Traqt Linn licwde Ed
xinrii Ben vasret fede ug saite s-— ug
lierined qren den iiasrke Tilfkyndeise
liende Wann Mis- Meiidenyall tuq
Bin-net up i sine :·lriiie.
Tei« mindre nogen ind paa Ver
unduen, stauipede Eneen uf sine
Fødder og ringede Pkiu Jørklokken
Den liue Dreng, mieiide at det um«
ungen, der tout for at viiiige hani
tilbuge del-til, lmor lian nur løliet
Lsksrt im, sprang hen til en stor Etnl
i et niørkt Hier-ne af Etuen oq
sijiILte «sig lmg Stolen. Da Mis.
zlkkeiidenlmll unbnede Toren, traub
te Mer leer ind oq eiter liende
Sinieon Haue, Conntnmadets For
inaiU
»Sinieon er kommen for at san
Baruet«, ingde Mrs. Older.
Det faldt ikke Miss. Mendenball
ind cit nndres over, hvorledes Mr-3.
leer kunde viere sikker paa, at
Bnrnet var der. Hnn Var idets
Sted faldet iForimdrinki over Si
ineon Sude-, sum gik ind i Taglia
snien pmi sin brede VUZ svafende
ioin oni han Vandrede paa Søen
Hnn var forekuinniende nok, men
Griinden til, cit Eimer-n var livliq,
Var, soin ban san det, for at kunne
icelge en Jernbanebillet og saa lede
Kommunemadet eiter Bomernes
Villie. Og dette Vier sig i Monden-Z
Anfigt
»Hvordan, det er tidlig at gaa
iredsptä - Kis- - 11 ,,gennemgaaende!«
udbrød Mrs. Mendenhall.
,,Te skal ikke tage Tink til dette,«
svarede Mrs. Older fort. »Die ag
ter at tage ham til Fattighujet.«
Simeon havde staaet lidt paa
Tæppet furan Arnen og gnedet Hcens
Vertie.
»Der forholder sig saulede5,« sag
de han. »Dir sende Trengeu til By
en Vilde Være noget af en Udgift
for Randet —- vi hat tænkt over
det. Ude i Futtighuset er der nogle
tomme Pladfer. Vi ta’r ikke mod
Børn der, i Alniiiidelighed, men -da
Trengeng Bedstemo’r er der, vjl Vi
Denne Gang gøre en Undtugelse sag
Ic:’ hum komme ind. J Virkelighe-—
den-« fortsatte Linie-Im »vil der
hetyde Penge for Randet De for
smcir, Vi er tilladt saa ineget for
ljver Beiwer. Og just for Tiden har
isi for faa der. Og da Drengenszs
Meistean er der, saa -- —
Mrs. Mendenhall san paa Zi
mean.
»Jeg skulde ikke mene,« bemerk
kede lmn tørt, ,,nt Vedstetnoi Com
bcsr var meget af et Argument Øus
ster hun virkelig Trengen bos fig?«
For Sinieon, soni for de to Kinn
der, fremtraadte Billedcst af det
skruinpne Fisvindesfelet Der laa i
Dvale i Solen fomn FattighuseL
flagende over Forstyrrelse Simeoii
blev rød i Ansigtet Og trippede Urv
ligt.
,,Vel, nej,« indrømmede ban,
,.det gør hun ikke. Hun jiger rent
ud, at hun er intet for ham, og
han er intet for hende. Hun siger,
hun har opdraget een Familie, og
det er hendes Del. Og hnn vil ikke
i hendes Alder have en anden at
se efter. Hun siger, huu har ar
bejdet häardt hele sit Liv, og nu er
det hendes Chance at hvile og sidde
i Solen paa Fattighusets Veranda
bendes øvrige Dage. Hun er aldes
les ikke rigtig i Hovedet,« sei-klare-l
de Simeon· ,,Jeg hat talt med heu
de. Men jeg formoder," tilfsjede
han, ,,at hun bliver ret vendt,
tiaar hun ser den lille Klæbbert.
Odem kunde da modstaa.«
Mrs.- Mendenhall fad ganfke stil
le, faa efter Simeon -—— og sau.
Der var bendes Ord. Vor det iKe
liendes egne Ord, hendes egne Ar
guiiienter, nendeis egen Feld-Ret
insediggøixtju Hund nur denne To
sen i Eulen iiden en For-n af hendeszi
Cgcu Øiiigetighed heud dar denne
,,Ol)iiiiee til at l)«uile« ndeii det, lnin
lzsnvde gjort Fordring pau 10111 ljens
dei- Ret? Hvorledes skntde nagen
da nogen Linde foisljene Reiten
til ut vaer uoirtsdni, til iit Viere
sig seku, der-sein det lustiider et Zehn
dei« bldt Lsrnder iiii usii at sidde i
Seien — eller VIII n: ixi .xi.iimiiies
lslnde « — eller en andesi iiiinieliki
Lcdenumdek Dei-sum lniii dq Bed
inmier Coiiiher dirfetin lunde for
ticnt Reiten til den Tilsaxieliqlied,
de ndiimlede iiq med li dilken
Ret var det — med hviiken N t?
Dir koni fiem for lieu-des Entom
niilie, som en Del af den Moralem
11ielixie Rest, dei« lmdde qenlndt for
lsende denne Dim: »du liennndte de
alle nied een Nest at nndskulde fixi«
ande llndffnldninqer. nden Tvivl
lig dem, de U, von lmiis Iør MAX
leer lmvde bunter idr Links nyld,
liande gidet Lg hendegs egeu Und
jknldning hiwde vieren at hun alle
zsede lmdde dpdraget eeii Familie
Men tmde Ninnd hadde lnin til at
«1iiene, nt det Var, sein hun hat-de
sagt, ,,l)ende—:s THE-« Hund i den
liele Beiden- der snkkende strieder
efterFuldtonmienlied, der sua liaardt
»in-himm- -L«-i1-1idei« Iil At gute det
Juni-arm til at reite pua det for
kerte —- lwad Var der, sein oder
»lmvedet besteinte hendes Del, eller
Elmo kniide sige l)ende, fna lcengc
E tmn ledede, ut Linn Imde gjort nde
Fer. smn den liile Mis. Older hiwde
sagt san nfnnftlet: »Jeg Ved ikke,
iiien jeg tienker , en Tel er den bele
Ting.«
»3m1«, snmmerede Mis. leer
det liele op fkarpt, »l«eskiittede Rau
det, at det endekiq er lovliiit at
indfdre fnttiiie fm et Conntn til et
endet, da der er tomnie Pludier i
ZKattiiilniset oki da Randet fimr
sim ineget for eiilmer Bebt-er« —
E ,.Oxi«- saiide Ziniemi, alvorligt,
..da Biengen-Z exien Veditenid’1« nun
idliin’i-sideii ei« der« ——- —
Men MAX leer rynkede Biun
sad Komniuneraadets Faunand
»Fiddelstrings cin’ Shneftrings«,
observerede hun bestemt.
Og Mrs Mendenhalls Øjne for
lod ncePpe Simeon Hat-es Ansigt.
Det var, fom hun læste noget der
— noget i hans det store selviske
Ansigt Simeon bavde singen Jdc
.oni, at hun faa paa heim fra en
Fijis Plads, højt oppe, hvor man
er Regent i ens egen Ver-den, med
alte de ufkønne Ting beqmvede dybt
nedei ens eqetH i,erte som det tyk
te bdide Snelag begrnver endog
det, der bar vceret os nierinest on
kkcerest i Livet.
I »Vol, Eimeon,« sagde Mrs.
Mendenhall blidt, »det bedrøver
min, at jeg bar ulejliget Dem med
at komme herop iSneveiret Jeg
leholder selv den lille Dreng —
kzer bos mig.«
Da knin bavde lnkket Døren ef
ter Simeon, fandt Mrs. Menden
imll Mrs Older grædende blidt
pna Treppet fomn Amen
»Det er ikke ofte, jea brcekker ned,«
inndsknldte hun, ,,men feq beredte
en stor Middnq, og jeq frøs Jce
Creamen selv, og jeg tror knapt,
idet kan bebreides min« s
l Mrs." Mendenbnll tog hende om
cSknldrene, fast men eint
F »-83vordan kom Tink bei-over?«
kspurgte hun.
i
i
»Jeg b—bragte ham ng lod bam
sind — og løb!« bekendte den lille
lKcme i et Udbrud
! Det var meget skønt of Dem,«
sagde Mrs. Mendenhall blidt, on
hendes Øjne var blødere end ndget
nden uudgydte Taarer kan gøre
HØjne
,,Lod os finde ham,« tilføjede
liun pludselig
De fandt ham bag den store
Stol i det mørke Hjøkne Og da
Stolen var flyttet til Side, saa de
ned paa hom, som han laa der og
sov i den anden lille Drengs fkars
lagensrøde Dragt.
Mrs, Mendenhall løftede ham ov
i sine Arme, og han srørte sig fiv
nigt.
,«Fandt jeg denne isMorgen Dag?«
ftammede han.
»Ja«, sagde bun, »ieg tcenker,
du bar fundet den.« Hans Øfne
blev vidaabne.
»Denne Taksigelfesdag?« spurgs
te ban videre.
Mrs. Mendenhnll og Mrs. Ol
,
der vildc licggc knsfe bam paa sam
nie Tid.
»O, Tink, jeg Vcd dist ikkc!«
smredc Ver Mendenlmii .,:!li’cn
im fandt den.«
Ht. P. P. Tendle
Dei cr en ren Foruøjelse at lieg:
xic Zissasrtc til, at ljuad man ifriver
Dauer Tit-si, liest gumdigt da s-- lie
dp111t, for jeg uan uel ika siqiI kri
tisisretz dct er oiii oafaa ist Frem
tiicdoid
kllseii flal ui ind Pan Bedønnnelse,
ind ima at sifte og reiiie (det er ch
gudt Milllcfpl«og), stm lud Alm.
Forli nma jeg dog sigis Tem, at
jisg ikke ljører til den lass-di- Klasse-.
LidtkEkolcgang har jeg faaet, ug
junger lmr im liest, vel mntrcnt sont
Unin- stissk
Zaa tager vi »Klid-S)lkadeniiet«
fmn til Vedisxtiiiiclfu. Jus-. hat
last Nrtiklen loni Fin·lad-)Lsc, th er
isist attei· et Frenunchrdl Inen sac:
iiacr Di Ztnfkct on qnindct lidt
sitt-r Jndlioldet
, To strivch at jeq iknar min tschi
DIE-anstand iliiel nnd fremmssde Ord.
ists-J in«otestercr slmad! attei« et
iJreiiiinedordif Vol, lud vä— san sige
z
i
l
- usedfiaeix
Tot var ika Vrugeu ai Frisnimedi
du«-, iea skrev uni. Tot var blot
um at ndtrykfe sia forsmaoliat nd
trvkke sixi saaledes, at do. der Iw
gsisic lwad di striver, faar den Fore
Tfiillinq da det Jndtryk, i det hele
tath det Tankcbillede, vi isil med
dele.
Mei- Lnn Thoreby bar derimod
izaaet sig selv i Ansigtet med det
førftc Ord, selve Overfkriften »Klid
Akadeiuiet«. Thi, efter bvad ieg
bar la-rt, iaa er Aka d emi da vg
saa et Fremmedord Paa Danfk
sj«ulde dct vist hedde Hoff-Edle Ovar
Eor steuer De denne Lap Van?
Tore-Z dZolbeerWolapvk nam- ieg
forbi sum Mig nnedkonimende Li
aesaa alt det mit-ine, sum ika Ded
kommer mig.
Ved at acunemse mit Vrev til
Niels Kker i Nr. 76 af »Dsk.« fin
der jeg, at jeg har forklaret Ordenes
,«P1«oletariatet«, »Sociali-?ime« og
»Jndvidualisme« pack qodt Dansk
saaledes, at enhver opmcerksom og
tcenkende Lceser let kan forstaa, bvnd
jeg mener.
Men nu er der atmet ieg vil
spørge Dem om, Hr. Tl).srebv: Er
det Tore-Z Mening, at vi Danfke og
Tanskerne overhovedct ika skal tren
fxs uden danske Tanker, itte befatte
os med de Tanker, der føres ind
over Grænsen fra Udlandet, slct
ika bryde os om de Livs3- og Sam
fxmdsanskuelser, som rører fig andet
-—Steds i den civiliserede fnok et
Fremmedord !) Verden ?
Svarer De ja, saa vil ieg videre
spørge, bvnrledes derte er muligt
for et lille oplyst Falk, der rnndti
um er omgivet af og alle Veane
kommer i Berøring med andre? Og
kivorledes vilde det Vcere muligt
særligt for os Danske her i Amerika
-— i dette Folkeblandingsland?
Svarer De nej (hvad De vift bli
vcr nødt til), saa spørger jeg videre:
Sinn-leises skal vi blive i Stand til
at iklæde alle de Tanker og Fore
stillinaer, der kommer til os fra
1idlandet, ren dansk Drath
Jeg bar lceft og læser en Del
daan Litteratur, baade klassifk fah!
utter Fremmedord, Litteratur lige
fan) oq bverdagsliq Læsnina. Men
baadc i Bøger og Blade møder jeg
Fremmedord, «særlig hvor Tanker
fra Udlandet behandles.
Saaledes læser man jævnlig i
danske Vlade om Nationer Repus
stinkt-en Demokrati, Akiswkrati, So
Icialisteu Social-Demokrater, Anat
: kifter og en Mcengde andre lignende.
Hvordan vilde De skrive om So
Icialisme og den modsatte Sam
i
fundsanfkuelse uden at bruge de
HOrd, De prager som Klid2 Jeg
Hskal blive en lærvillig Disciple i
iDeres Højskole, dersom De, samtidig
:med, at De sifter Klidet fra, giver
os. gode danske Ord (oegte, oprins
sdeligidanske Ord) i Stedet. Der
som De i Siedet for det, De kalder
Lappen giver as bele, pæne, une
Klæder, der ingen Lapper heb-ver
Jeg holder af Danfk. —- Jeg hol
der af Danfk, fom jea har lært det,
og fom jeg møder deti Bøger og
Blade. Og iea fvnes, at vor dankte
Litteratur (tilgiv, at feg bruaer dctte
Ord igen) er altfor rig til, at den
For PL. kan »Danskeren« sendests
hjem til Danmark for et hel: Aar.
Mr. Taft vil finde det langt let
tere at faa en Mand til overtage
Mnistet Roots Plads end til at
fyldeden, mener O. B.
Alting tyder paa, at Speaker
Canuon hat opgjort siu Mening,
at det er bedre at staa sig godt med
Taft end at »stand pat« imod Toldi
revision.
»Dansketen« etfarer, at Wenig
hedernei Platte og Nance Counties
hat kaldet deres gamle Præst, Past.
J. J. Dalbo. -—— Om han har moc
taget Kaldet, vides ikke endnu.
GeneralNord Alexis holdt ud som
Haytis Præsidenti 6 Aar og slap
levende fra det. Han Inaa have
slaaet alle Rekorder for Hayti i den
Henseende bemcerker »Shi. Rec.
Ken«
En Etat11e, forestillende General
Sheridan til Sest, blev afsløret for
leden i Waslntiat011. Bitledbnaaeren
Nutzon Bari-Umn, sum er fadt af
dansfe Forældra er Statuen-:- Me
fte1«. Prcefident Noosenelt o. a.
boldt Taler ved denne Lejlighed»
Lutheranerne fejrer i denne Tid
50-Aars Jubilccum i O1naha. J
den Anledning bemcerker ,,Omaha
Bee«, at dette beviser, at Luthera
nerne var ligesaa fremtrængende i
deres Missionsarbejde den Gang,
som de er endnu.
Cn haardhjertet Jury i Salt
Lake City, Utah, uægtede forleden
at gøre Forskel paa Korporationer
ok; Enkeltmennefker, som er ankla
get for Lovovertrcedelser. Den fandt
dem sknldige allesammen. Den Dag
Lil komme, da man vil forstaa, at
Lovene skal overboldes saavel af
Kampekorporationer og deres Be
tjente som af andre Mennefker.
Den geengfe danske Forestilling,
at Falk i Amerika render rundt med
Bowiekniv og Pistol i Bceltet synes
vistnok at kunne rettes med en hel
Tel ftørre Sikkerhed mod Danmark
— i hvert Tilfælde synes de danske
Vlade i den senere Tid at vcere fyldte
med Begivenheder, som tyder paa
ikke saa lidt af de Frugter, som et
raaddent Trag kan bære. Men Tiden
dcrhjemme er jo ogfaa »den frie
Kcerligheds« Hosttid
American Railway Association
fattede ved et Mode i Chicago for
leden en Beslutning af epokegørende
Betydning, nemlig herefter, saa suart
Forandring kan ske, at indere
Brugen af Telefon i Stedet foi
Telegraf baade for at assende og
ftandfe Tog. Det paastaas, at Tele
fonen hat vist fia at være lige saa
sikker Meddelelsasmiddel, og saa
Heudcs Del. L
En Taksigclfrs-Fottælling. . ?
Bed Zona Gale.
LIluttctJ
Sau mindedes yum l)uad deune
»i-:Ucorgen« og TatstgeijLz dagen
stutdc dringe ham, og hun VrødJ
wrt af. Men«Tink rullede komforss
tadelt over, jaa hans lille KERFE
imod yendes Fod. Og der laa hcm
Lg saa ind j Fyret og prøvede at!
ugnc det ud.
MU. Mendeuhau vøjede sig ned
csg strøg zirølletne fra hauS Pan
dL-. Han var meget Darm — den
store Raube Var for svcer iiidendørs.
Huu løftede hum up at staa paa
Fødtiernky uden at lJan gjurde Mod
:«1nd. Hnn knapstde- Kcmben op,
trog den uf ham og lagde Mærke
Ic: hauizs rauke liue Figur. Derpaa
«toq hun ham lempelig i Zkuldrene.
Tot wwllcrude san aldrig før.
quldrcno Var sua snmal »
»Juki or Lsn fast lillc F1)1««, tænk-J
tu hun. »Im miser næsten, jeg var
JU Nur ungre. Men jeg hur opdra-«
get een Familie, og det er nok. « I
Danks Ekahninq slmtcss hun, varj
iths uliq lwndeszi caen lille TrengJ
Edaarss. Nimelignis Vilde Klædeks
no sont ljnn hande taget ncd fra;
L)ftet,pa:10 ham uden ForaudrimH
Dume jkke prøve dem paa hatanl
liden Tvivl Vilde de komme at heu
tL ham indcn et Lieblik — Mrs
lecr eller nogen andeu. Hun vildcz4
prøve de smaa Klædningsstykkerl
xaa hom.
»Kære Tink«, sagde hun, ,,vil du
ikfe prøve at tuge dcnne paa og se.·
cim den passer dig? Tersom den
ums san nma du ba’ den«
»J ’ont tare«, fagde han med
majestætisk Ligegyldighed, Øjnene
fremde-les fcestede paa Jlden —- »ja
ger efter Jmorgen·«
Saa drog Mrs. Mendenhall, hvis
Fingre for mange Aar havde været
uvant med saadan Forretning,
Tinks luvslidte fmaa Klæder af.
Hun saa medynksfuldt paa de sat
tige, pjaltede, lappede Underklædek
men hvad der rystede hende mest
var, at Barnets runde Ansigt ska
fede; gennem de tynde Underbenklcep
der faa hun de stakkels tynde fmaa
Ben. Hvordan det var, san havde i
hendes Arbejde for de forældrelsse
ingen Bsn fra de hsemløfe, ingen
Beretninq om hierieskcerende For
sømmelse, intet Syn i Fatttquartes
,rerne, rørt hende som dette Varus
safmagrede Ben. Det var, som« den
Opfordringen fra det fpinkle Lege
-me havde anflaaet en nn Tone. Og
Jndtrykket mindstedes ikke, da han,