Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 04, 1908, Page 4, Image 4
r f .,Yanskeren«. et halvugentlig Nyheds- og Oplys ningsblad for det danfk Falk ? i Amerika, iidqivest as DAXLHU UkaL PUBL.M)1’8E. Blaiiz Nebr. «T«nnsk»m« nhqnns lwsr Tsrsdaa ogFiedag. Vkis Pr, Ilæ ·- in i. i de Entwirkte Ssaler 8’.· ·. Ast-indes 82.00 Vhdet lsemloss i Eli-flim Nessilliiig, metaliim Illdksosspfpmndisinxi og mit-es aimnapndc Bindi-: adsesseresr DÄNHU Ill"T".1’l’Ul-. Hilf-AK Blair, Nebr Rmskmn Ill. N Linde selt. All- ENqu til ,,Dmfktrni«s Jndbsslh szlfki(1·.1’«ls«nm-rf Knsresynndnnckr na« Arlikler as enbver »M, bedes adresisretc :’l· IT Andeiien, Plaii Ncbr Enkeked af Bluik Pnslnfs Ns ne ;Sc(m(i class mule Adm. tiginss R: its-s miule l-:. mwn upon Unglück inn. J Tilsaslde as llremlmasssighcder ved Moquelssn bedes man kluge til del siedlige PostksæseXL Skiilde der kae lijnslpih bedes man henvende fig til ,.?anskeren«s Kontor. » Naar Læserne henvender sig til Folk, der qvekteteri Vladet, enten tot at købe hos dem eller for at fu« Oplysning om del averterede, jedes Te altid omtalky at Te san Arn-triefe menteti helle Blut-. Det vil væte til gen sidig Nycte. Mr. Taft siger, at Med.en:me1nis til hans Habinet endnu ikle er udfet. Vi er bange for. at Tuft jka lasse-r Aviscrne ouchyggeligt, bemærfcr »O B.« Senator Foraker sich at have modtaget et Anbefalingsbrev fm Embedsmænd i Standard Osjl Zimnpnqniet Med en slig Anbefa lmg finde-r han nok et »Job«. Et Aars Subskription paa »Dan sseren« til en Slægtning eller Ven i Tanmark vilde vcere en passende Julegave Send os PL, saa besor ger vi Bladet sendt til Vedkommen de Aaret igennem Lord Robert-Z syues nu at sville ««sp·MT EJIM·"E· TIERE Jan Fee Fare for, at fjendtliqo Magter kan lmtdsætte Troppcr i England, udeu at Flnaden kan forbindre det. Der for man England have en Million lmsr som Lande-tx- Vier-n. Tor er Lprøriikriq nun Humi. En Rolle-km bemasrkux at der er alt snn normale Tilflunde der. Ovar for ika fcnde on Zur-:- dnqtige II. E. Politixetfente til Leu for at op rette Fred og Orden, san Fredeu funde blive det normale ogsna ch«. Tor er nl Saudsynlighed for, at Nidmcond P. Hobson ikre uil rejse rundt til Cl)autauqua-Forsamlin ger og holde sit Foredrng om Ub videlsen us vor Kriqxsslaade næste Sommer. J lniert Fald kommer Ikan til nt finde Im Argumente-r for Udvidelsen. Det arise-J nu for gingt, at Adm riqsminisler Nnot vil dlikse Platts Eftcrfølqer smn U. S. Senator fm · New York, idet bans furncmste Ri-. val, Mr. Timothy Woodruff, har» trukkot sig tilbage. Der takes saar ons, at Wondrusf Vil blive udncevnH til n. S. Amhassadøk i OstkigJ Ungarn. Satt Franciszcdgs Politichef Biggy Dur drukuet fig· Man mener, at han var impliceret i den berygtedc Ruef Skandale Da nu Hauss, som skød vcm Advokaten Heut-y, san en Lejlig tmd tIl at myrde sig selv i Fængs let, blev Kritikken mod Biggy saa stcerk, saa han til sidst sandt Livet uudboldeligt og altsaa berøvede sig scw Liver. Der er— atter Fred indenfor den republikanske Lejr, forsikrer Mr. Walter Wellman. Der vil ingen mep blive imod Cannons Genvalg til Speaker iHuset. Men Freden er cpnaaet paa de as Tnft dikterede Betingczsev Cannon og de andre »Standpatters" bar fuldkommen overgivet fig. Efter den indgaaede Overenskomst skal Tafts Politik ho ve Overherredømmet i Roma-sen tanthuset. IS De Lcjlighcdcr, vi hat-. i Enlwer ver rende sine «ejlial)e Du i sinkt· La han der dennlte dein Ter er Chancer not· for enljnerl i dette Land. Der gar-Wer olor onc, at enlmer kender og denntrer sine. Naar saa niange Mennester ingen Unrte dar i Livet og inaen Frem guug agr, san er Nakjngell deklils den, at de irre ser eller kender dereszsi Lejlianederx Eller dni de kender dein, saa liennrrer de dein irre Bette anslder Fur1«etnings:-1nan-i den — inaasfe srenifor de fleste --—, der akelder Haandnasrreren det taasl der Farrneretk og der aaslder Ar bejderen s Men aaslder der alle andre,. saa aaslder der oasaa klirren Den dar de lserliasre Lejliaheder i dette Land. kllcen sral den-:- Arbejde luft·e5, skal den aere Freniaang, stal den snlde; s den Plad—:i, lnwrtil den er liestemr,» saa Inaa den kende da benntte disses Og lmad der awlder Birken det tanle dir den enkelre Rristen i hiend dine Lejligheder da nennt d:-1n! : Vi taldte for en Tid siden Kir tin Stadenz Lin n e rv e og den-z naaane Sanlnittiahed Vi rnnde jo godr otnbnrre disse Navne nied, lmad nor Oerre Jesus fiaer at siuc Tiscipns: »J« m Jordan-. Salr«, ,,J ere Verdenz ««n:««. Uiae Ineaer, vlot di for«siaai nor liøje Hrinina i Werden da swrlia i der Land, di er sar i, oa ni saa dgsaa f-.Ir«slaar de Lesliadeder euer Thau-s cer, der er os- ainne i decte Land. ; Ten Gaan Win. J. Brnan koncs tiidaqe fra sin qIerdenszirnly saade; dan ol· a. dni sit oi dort Land, at der fremfdr noger ander Land il Bei-den er ,,Cl)aneernes:s Land« Der sander ni nred Vani. Man lJar snnrar oni dene Lands Jkan kaldes et kristent Land, naar der ikke bar Religion i Stark-z- euer Folkeskolen. i Der er ofte nanskeligt at finde; passende Udtryk for Bearebernei Folkeskolen eller ,,the Cominon School« er vel et nok saa godr N avns for der Begreb, der staar for. Men der udtømmer dog langt fra, hvad s -- Meteldende i Fdlket Andre Skoler har ogsaas deres Plads og Virksombed i »al ket Lad 045 lJer i Forbiaaaende frem liolde en Taufe-, der irre strennr Ist-riet better ind nnder nort Enine szDen karolske Kirke bar til en nist— Grad Ret, nar den fasrliolder Fer »bi:1delsen melleni Kirke da Star. Tit en disk Grad fiaer ni. Euer-J runde vi io irre Tab-- Kirken Era uns Linsnerve » Ten liar dasaa tin-r -, at Hirten er Nr. 1 oa Staren Nr. :. Der Uil sue: Staren skalser ifke Hirten, nien3 Isiirren sfaber Staren euer den ou-; ldmaer da prasaer de :1-.’e«inester, der l ndaør Etatents liedste Boraere Men direkte sfal dritten ifke liesatte sia nied ZratissaaeL da Staren skal heller ikfe direrre befatte sia nred Hirten-J Anligaender. «g saadan er Foryoldei i derre Land. Staren liefarter sig irre nceo zarten-J Anliggender. Men den ljar sra snrsl as anerkendt Kirfen og gi Der den nindstrænrer Frined under Lunens Bestnrtelse til ai nirte stir ren er giner en lJøjere stiiling og en siørre Friljed end nassten noger ander. Der er et Bevis for, at der Falk, der ndaroejdede derre Lands Grundldv, har anser Ziristendonk Inen sont er nberinget Gode Nerop her, mener vi, ligger Ret ren for denne Nation til at kaldeii en kristen Nation. Om den itke fra Begyndelsen as yar nillet give no gen bestemt Berendelse sin Paaskrift, saa hat den givet Kristendommen scim faadan sin Paaskrift ved at gi ve den Virkefrihed og tage den un der sin Befkyrtelse. Og sikkert hat man helr fra Be gyndelsen as venrer sig noger stort af Krisrendommen. Der ran vist nden Overdrivelse siges, at man lige fra Vegyndelsen har set paa Kri stendommen som ,,Jordens Salt« eller som Statens Livsnerve. Og mange af vore Statsmænd har how det et lignende Syn paa Kirken. De Lejligheder, vi bar, bestaar alrsaa ikke deri, at vi kan føre Kri stendommen, som Undervisninas sag, ind i den almindelige Skale. Men de forskellige kristne Bekendel jer har Frihed til at bygge Kirker Un Dllrfc Osnd hin-r tsftcr sin Quer titsnicining Vi lmt Frilicd til at nndcrvise UW But-n i Wild-J Ord. Lg ni har Fkilwd til at sanilc san inanxsr Bør11, loin ui tun, i note Eøndugsskoletn Dcsisiidcn lnir Vi Frilicd til at op 1«L’Iw F- i« i s t« o l o r clltsr M c n i is V s! d is s t« o l t- r ou der sanclts saa UIAUAV Vorn soni innligt til llndcr Bis-sinan i Mristcndunnntsnis Grund lastddnninn Visd sidcn dismf lim- Ui Fritin til at lirngc Nndszs Otd i Ojennnet Tot var det, der lilev sagt til Abra lmniii ndndtligc Bewunnclsiy ut Gnd lindtc lnnn on vidste, at kimi Vilde niidssrtsists iinis Bot-n i Ntidk Ord. Vi linr lich-c Loiliglnd end Abm lniiii tmde oni ni tilgt lusnnttct den. Num- Di sigcr »Und Zidcn dcrcif,« san vil ni have forstnuet, at llndcr Viszning i Gndcs Otd i Oicnnnct slet ika bør staa tillmgc for den i Zondaqisstolen tsllor i on Frist-Mc Ellen oni ni itkis lustige-r Hovedvivkk ten pau ll n d t- r n i n i n a c n, san Wo V r n nun uf Gndsz er i Oftnnnct Und endksliq itfo di- tristne For asldtc vists den kristnc Lpquelsc ltort fm siq lion til Stolen blickten dcll ITHMUIU Fkssfolc l’lll’1’Folkt’ slolcn Stolen stnl knn nndcritizitttl isicnnnct Hicninict et, soni Jnstntidm ab solnt fomn Statt-n Og etlwcrt klllcnncst der lilivcr un Etat-Thor g«01«, lnir tut-rot under et Hjems Jndflydislscn Godc Hieni, gode Bor gcsm gode Ztntszforlsold og —— mu t1c-11dt. Mcn der er endnn en betydelig Lcsliqlnsd Hirten hat-. Vi bar Fri lnsd til at o V d r a g e oq u d d a n n e Last-m- for Foltisstdlen Og det ei- iktc den rinqustc Lejliqbed for Hirten til nt øvt and Jndflydelse nun den« npnotsendc Slæqt i Al Inindcliqlscd Statt-n fordrcr ingenltindc, at Luni-ine- og Lim«vt«indcr11e i Folke skolen skal vaer vuntr o ellcr ir religiøse. Den ønskcr det ikke engang. Den fordrcr blot, at de ital vcere dygtige til at undcrvise i Skolens Fag Derfor kcm Kirka højeke Skokeve Dübdcmne Lærere os· unM ikke alene i Skolefagene men ogfaa i Kkristcndommens Sandsheden ii iVstidg Ord. Vol smidt » on twende Lærer zslltsr Ltsrorindts hat ika Lov til at mtdcrniie i Religion i Folkefkochn llmad Vi l1l.«u. nnliq bar set af en «?«snicstcrct—:«dmn i Wisconsin). Men lnin cllct lnni hat Lob til at være Mriitcsik levc oq opføre sig scisnsliq un indønc t r i stel i g M d r a l. Her lmr Mir-ten en Chaan som hintolifkornc Ucd at bc111)tte, men sont vi Lutlicmncrc ultfor lidt bar Ifct anlwnt for og bemittelt Onnr nimmt-n troende Last-er eller Lasterinde kundc ikke onst-im ved at uinde Børnenes Fortrolighed i Hvers dnqsitolem lodc dem til Søndags stolm og sua der faa Anlcdning til at nndervise dem i Gnds Ord! Tot csr bcrlige Lciliqbeder, vi har. Lad os bentittts dem —- bellere end at sc- os um efter andre. Udcurigszc Tag-kein Jnterviewet Tot er Ilaringer sideu den uden rigste Situation har været san Dan skelig sont i Lieblikket. Og det ejen donnnclige ved den turde ducke-, at de sarlige Spørgszimanl næsten alle er suadanne, sum i lange Tider har ræret øjnet i der fjerne, men nu pludseligt dnkker op og kræver en Løsning Og da helft en fornuftig og no genlunde varig Løsning Hande- det kun drejet sig om et eller to af disse Spørgsmaal, da knnde man endda vcere saa nagen lunde rolig. Men hvad der gør Øje blikket baade spændende ng alt-or ligt er den skæbnesvangre Omstcen dighed, at de alle synes at møde paa Valpladsen samtidigt, Der er knapt noget Udenrigsministerium i de forskellige Lande, uden de har deres Øjebliks-Vanfkeligbed. Som bekendt bliver den meste Verdensbiftorie endnu skrevet ved Kriqe og Krigos Følger, og da der er Krigsstof nok for Tiden, vil det næppe være ude af Orden at give et lille Ovetblik over Sihiationem Und lisoszs lige iiieoiie W e j s e i-; Wilhelm-:- Jiiter iuiew Tiskl liai ikke saa nieger at sige, da Hei-z sei-en nii lJae inasittei ooje sig fiii’ sit Folfs Man oin at inini paa den iianile Sætninqz at Tale ei iietl Einv, nien Taozilied ei- (stiild. ! Zagen nai« itfe saa aliiorlig iE iidenrigjk soni i ti)sk-indeiii«iiisk Sei-i ( jiende, da niaii lieldiaiiiis ei« iide ooer i den Tid, da en kyiiiftez Znakfesnsc lialied afstedtoniiiier VaadeiilainL « Elias er nii oin Linie nieriiiesti tiin til Icrgielse ellei :1l’ioisfali. ! Lilien nian taii itke oieie lilind for,l at det tysfe Iliiiie liae diiiidet dennel Zeit ooer siii Keiser i et iiieget lie lejligt Ljelilitl For nii inaa diej sieen pieiit tie, lmor ineaet det el le«i«-:s Vil kriiile i liaiiks Tiiiiae iiiider1 den ineft spieiidte Situation i den sidste !!lkenne5t«ealdei«. Haii fan forl den-Sangs Stnld gerne fiiii ander at’ ltrenke paa end at snakte til Reime-T ten-. JIf de EwinszsinaaL dei« tiltniii net sig den iiliiieiie Linna-«·« » "i·i..I.-F«iiiiliiiid»:« qkniist«eliii---’ :ti e d i J n d i e n efter not Meinun! ziiet for Berdenssfreden far ! i g s t e. « Jndien, dei« kaldei« den engelske Range for siii leejseix lim- nltid nie ’i«et Geiistaiid for de enropieiske .Etormagtet«s:s liedeste Drøniine oa EEnglandz dZerredeiniine nltid Gen stand foi de andre-J IVkiLsnndelse , Og nii liier det i Indien. I Der faii nasime oasre Toiol oiii, at det fer nieqet farliat iid der. »Der nnge Indien« lim« i iiiaiiae Aar iigiteret iniod Enalaiidz «L’esiddelfes:i: iet til dette aanile Riiltnrland Og siden Japan liar givet Veoiset for, at Asiateriie kaii Vinde Sejr over en aannnel eiironieisk Stor «magt, liar Agitationeii antaaet stedse voldsoiniiiere Formel-. TJ alle Etorbner iidfoldeOI det on rørske Banner: »Jndieii for Jn derne«. Oii iilødeiide Taler holdes. Det er beteaneiide at Jlnførerne .i dette Felttna iiiiod England alle kiører til de dannede ou oplyste Klassen dein, der iaeniiein de eiiael IS Skoler bar faciet L i·deii s’ et har lienge vceret san, at en «««"«igxiter ikke kan gaa i Fer paa ras? Gader — som Ldi gennem Brev fra en af de danske Missionæ rer deriide bar hørt — uden at han vbliver fornlenipet af Tilraab, der betnder san ineget som, at mi kom mer snart den Tagi, da alle Euro pieere skal niiste Hooedet ( ) Disse Tilraab ei· ikke lldslaq af iegentligt Kristenliad Det ei« knn Eiitopirereii i Miss isioiicereih nian ei« eftei«. i Den paagieldende Tlliisfioinei til Esøjisix at dette inindre lieliiigeliixe sTilraati altid frenitalder en dannen-» Ide Storlatter fra tilfieldiqt pas iserende Tilliørereszs Side. Men de fidfte Taqe brinqer det; aloorlige Bud, at Sodiiidien unke »lig er Paa Randeii af en frygtelig Opstand, og at Englaniz Vaalien inagt deriide ei« laniit fisa tilftrief tielig til at fnnne indgyde iioaen Re spekt. England ljar altfor faa Tropper der, og de sidfte aiifoinne ei- paa Grund af deisecs llvanthed nied de sierlige fliinatiste Forliold ikke bru gelige for Felttjeiiefte eiidini i siaiiip ined de Jiidfødte Zaa er det Jo nok et stort Kontingent indfødte Soldatei«. Men af gainniel dyre følit Erfining ned England, at de er et tveæg a et Zviierd De sidste Telearainmer unelder da oqsaa, at der ifke kaii renne-J iiied mere end de lU Procent af denne Stocke Den store Haludel er upaalidelige paa Grund af den levende Agita tion, de bar oceret Genstand for fra de oprørske Kræfters Side. « Saa er der endda den Vanskelig lied, at det engelske Ministerium ikke vover at afsende en større Treppe styrke fra England af Frygt for, at dette skal blive det samme som at sætte Lunten til Krudttønden J nogen Tid har de engelske Bla de ment, at et mnligt Oprør vilde blive indskrænket til Sydindien,« kivor man længe bar vceret forde redt paa et fligt. Men nu i de sidfte Dage vifer det fig, at der heller ikke kan stoles paa Nsordparten De mobcimmedan ske Stammer bar allerede rejst fig on i Bandevis foretager de det ene Revertogt efter det andet. Den — engelsfe Vicefdnge Lord Minto er flasrer del-ful-, at han ikke fan afje nogen snnsre Styx-ke, sdtn knnde sen-J isecs Hnd paa, og de engeljle Blade ler dersdr meget merkt paa Situa tionen. Tln fkal den i Form-im unl j:1«a"l·t·elige Hast deleszs paa td Eteder, kan der ifke viere Tale din at nkøde er Lprør. Efter nøjaatige llnderskmeljer striver et ledende enaelfl Blad let« di dsz i Stand til at ertlasre, at dlieaeringen anfer Situationen for endoa Inere fariia end nntjddellmrt for det store Oel-or i illlidten af innige Alarhnndredu fordi det den ne Nana er ledet af intelligente :I.Ila-nd, Xidnnnnnifationen er lettere, da Auskaffelsen as Vaaben derfor eafaa letter-e. Lord klllintd hal- allerede twnkt paa at erklasre l)ele Indien i Be lejrinai3-Tilstand, lnmrded det t·nnde lslive nnlliat at nedsfnde nden oidere Process entwer, der lwled trnffet nIed Vaaben i söaand eller jenesng anses sur at nasre Lprørstendenser. Cal unta lianer alle-rede en lJelejret BU, idet Inan, fiden den indfødte Agi tator« Eatnendro fdrleden bleu llasnat, hat« Inaattet lade Euldater lsesastte alle .len1edgader. ziominer det til Lnrøri Indien - lwad man ikle fan lietoivle, ieln ein Ljelilikfet inaaske endini itke er toinniet -- nil der folge andet efter. Ta oil det gainle Æinnitisi«-Epnrgsss niaal atter komme naa Tagsordenen La dette oil lilive saa meaet nansfes liaere netoii nn, fordi den nne Tin iieniis Tilstand i ankiet bar aioet de iislinnittiite Falk mit Quali, onl, at den Tid nasrmer sin, da der at tei« tan lilive Tale oin en uirfelig pan-i-:slamitisf Bediegelse Man Lied, at Eiiltaiien nn, efter at llngt1n«ker ne liar aennemfort den nlilodige diievolntion i T1n«t·iet, unsrer store Taiifer oin at tnnne faa genopreti tet det gainle Kalifat La lian ine ner i dette Liiste at liave Stein-r Vil lielin paa sin Eide. Tiiitlinid liar jo notoristi de je nere Aar nnderstottet Zitltanen oa til Belonning derfdr faaet Konto-J sion paa Jeriilimierne i Lille-91sien. Ter nirreg ira tvsk Side stimkt Haab cnn, at det ad den Vej skal kunne naa ned til den persiske Hätt luxat og iaaledes komme ned ved Ziden af England i Indien. Den ttiske lldenrigsbandeh der i de senere Aar med den stierke Flan di--lldvit·lina i Tyskland, bar baft et isieldiqt Fremskridt, kriever et Stett-— tepnnft i de indiske Fawande Der san da itke tienkest en bedre Lei liglied for Tusklnnd til at opnaa det søiite end nnder Englands kommende Lotagetlied i Indien. Hertil kommen at Persien netov nn er i det sørgeliiiite Vilderede. Opstnnd bører til Dagens Orden, og den periiske Ezar opkiæver den ene Daa Landets Konstitntion for nieste Tag at give den paany. Lilien Peisien ei Englands gamle Fingt paa det indiske Oniraade. J mange Aar yar England nis ret den største Befmnring for Rus liindEJ Oeiifigter i Persien, og netop i dine Tage liar man fra London iitter niaattet advare diktieland da nieddele det, at England vil anfe en i«n—:isist« Jndlilanding i de pe1«si sie Tllifasrer for ,,en fjendtlig Hain ling« overfor England Dette er jo tndeliqt Zin·og,nie11 oqer de storpolitiske Vanskeligheder meaet im England Det er en almindelig Anskuelse lslandt solitikeine at Rusland afi Hensyn til sin Storinagts-Stilliiig! maa ffuffe sig en issri lDann ved eti af Verdenslinvena og da det ikkc funde lnkkeiz oore i Øst-T«lsien, maai det prøve sin Lykte hos Persien, der er en langt svagere Magt end det unge Japan. Hvisz Tyftland og Russland derfor en Dag under Englands Optagethed i Indien kan komme til en Forstw else om Persien, da vilde den før stc Pind til det engelske Eis-herre dømmes Kiste være skaaret. Kejser Bilhelni vilde sikkert lade Rusland saa en betydelig Magt i Persien, hvis han selv, som hcm i det opskure nye Jnterview skal have sagt — kunde faa Raade i Ægyp ten til Gengæld J saa Fald maa England falde tilbage paa sit nye Venskab med Frankrig, og sikkert er det af Hensyn til disse her udviklede SpørgsmaaL at England — Frank H — srigszs gnmlc Arpcssjcndc — i sin Tid Ist-r mdgauct den umsrksxlixus Forbins Wolfe med d)iepul)lit«ken. Erz haabcr jin-d Olaslp af Pauker-Vo-rskabct at kunnt- nfholdc Tuskland km at be »tmttc cn euer-:- guustig Lcjtighcd til m« vorige sig Wo dets Bekfottriin ! » - i » cuitmccnliqning mcd diisjc flo Hc Eis-Umwand lntudcr drt flnk li lxct, at dst lmcrt Lieblik knn komme Itil mig incllom Lilrqulnaam ng ist Um- fman THIIfunftattsr ’ Jlnidlortid or der i Lftasicn msd Asteifcrififtct i Kinn ffubt on Situa tion, du« Inanskc kan tilwingc sig san ftor Lumasrfsomlwd nt de gam tc Epømssnmul for ou Tid Inaa stsdcii til Eide. Lg sfuldc dette fftb Dil de Fore msdc Etntcr faa drrch riqcligc An dcl uf Interessen um siq. Tct vil iher kommt- til at qwldes dot store ! « ;Vcsrdenizsscpørqgsmkml nm Japan-Z : mdflndolse --- ikkc blot knlturclt —— Tmen Politisk i det vwldigc kincfifke Ydhiqu Mm derom en andcn Manch kncmr Situationen bar nfklaret siq noact. Den stanr foreløbig paa, at de mncrikanfkr Officin-er pua Filip winker deutet at her vilNrundlath blive tagt for en komnmnde Kqu mellem De worein-de Stator oq Imme « Lq dcnne Gang figer de, at det er rmmne Alvor. ? Vidførle. I En rugsisk Stotfyrstc.— »chcrlagct5 Organisator.« Ton nnlin i Paris afdødc russ lsiste Etorfyrsi Alex-is, Cznr Nitolajs Faun-oder ug Broder til Storfyrst fErrginxx plejude før den rnIsisksjik Dunste mig at opliolde sig flcre kllknanisder um Aaret nede i Paris i sin ngtvillni Avennc Gabriel uzi nunan da sTidcn paa Ali-staunt tioner on Parieteei-. · Mcn da klievolntionen lirød nd i ;3:. «I«:ti-1««:ilmmein-r den i«11»:isifk-ja imnske siriq oq eftcr Tftorsøflaa zdenii Tilintistgørclse i de japanskr LFanandcy tog Storfyrften stadiq linliold i Paris. ; Befolkninaen i St. Petcrsslmrg jfik nemlig at vidc, at en Dei nf di Versprelede Wer-It »si vendt til Flciadens Genopbygning og lldrnstning, i Siedet for af den :s1i1rfi)rstelii1e Admiral var brngt til HJnveler til en snink franfk Bat-ichs Zianaerindc FrtI Varllettn Damen Ililrsv dcrfor ndpclict og ndvift fra ist-. Pistordlioi·g, oq Ztorfnrsten jmaatte kort Cftcsr iølac bende til zPariskx ; dlklisn sein otns hun ikke liavdc Ute iret, vildc Alein sikkcrt alligevel værc blevcn nødt til at fortrækfe, frisdi Vefolfningcug Rascri iniod hani our nalmindelig l)cftigt. Det Ivar blevot klart for Folk, at Stor Tinrsten visd en fcenomenal lldiielia l;od, sanmittiglicdsløs Letsindiglicd sag graniseløsks Korruption var en ,,:licdcrlngct5 Orannifator« met-e zisnd noqcn andeu, og at ingen an chn Person bar saa ftor en Del af Skylden for Russland-Z frnqtelige Vdmyaelser i Søkampene i Øftasien F Sidcn opholdt Storfyrst Aleris sig i Paris i Selskab med Mlle. Varlettm soin stadig ledfaaede bam paa linns lystige Liv omkring"i det aladts Paris og ved Spillebordene i Monte Carlo. Nogct berømmeligt oni dennc russ fifke Fnrsth Ved Historien ikke at be reite-. Alliqevel bliver der nn anlaat Hofsorq i St. Petersbom for dennc Mand! —————.-—--..-.-—s——- - — Sclma Lagcrløfs 50-Aats . Fødsclsdag. Forfatterinden Selma Lagerløf bar i Anledning af sin 50-Aars Fødselsdag den 20. Nov. vieret Gen stand for stor Hyldeft baade i Fa lim og fra mange andre Steder i -Sverrig. Den kvindelige Valgretgforening i Upsala bavde paa Fødselsdagen foranstaltet en ftor Fest til Ære for Selma Lagerløf, til hvem der af sendtes Telegram Ved Festen blev der holdt Foredrag og Oplcesning ledfnget af Tableaner fra ,,Gøsta Berlings Saga«. W