r f
.,Yanskeren«.
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det danfk Falk ?
i Amerika,
iidqivest as
DAXLHU UkaL PUBL.M)1’8E.
Blaiiz Nebr.
«T«nnsk»m« nhqnns lwsr Tsrsdaa ogFiedag.
Vkis Pr, Ilæ ·- in i.
i de Entwirkte Ssaler 8’.· ·. Ast-indes 82.00
Vhdet lsemloss i Eli-flim
Nessilliiig, metaliim Illdksosspfpmndisinxi og
mit-es aimnapndc Bindi-: adsesseresr
DÄNHU Ill"T".1’l’Ul-. Hilf-AK
Blair, Nebr
Rmskmn Ill. N Linde selt.
All- ENqu til ,,Dmfktrni«s Jndbsslh
szlfki(1·.1’«ls«nm-rf Knsresynndnnckr na« Arlikler
as enbver »M, bedes adresisretc
:’l· IT Andeiien, Plaii Ncbr
Enkeked af Bluik Pnslnfs Ns ne ;Sc(m(i
class mule
Adm. tiginss R: its-s miule l-:. mwn upon
Unglück inn.
J Tilsaslde as llremlmasssighcder ved
Moquelssn bedes man kluge til del siedlige
PostksæseXL Skiilde der kae lijnslpih bedes
man henvende fig til ,.?anskeren«s
Kontor. »
Naar Læserne henvender sig til Folk, der
qvekteteri Vladet, enten tot at købe hos dem
eller for at fu« Oplysning om del averterede,
jedes Te altid omtalky at Te san Arn-triefe
menteti helle Blut-. Det vil væte til gen
sidig Nycte.
Mr. Taft siger, at Med.en:me1nis
til hans Habinet endnu ikle er
udfet. Vi er bange for. at Tuft
jka lasse-r Aviscrne ouchyggeligt,
bemærfcr »O B.«
Senator Foraker sich at have
modtaget et Anbefalingsbrev fm
Embedsmænd i Standard Osjl
Zimnpnqniet Med en slig Anbefa
lmg finde-r han nok et »Job«.
Et Aars Subskription paa »Dan
sseren« til en Slægtning eller Ven
i Tanmark vilde vcere en passende
Julegave Send os PL, saa besor
ger vi Bladet sendt til Vedkommen
de Aaret igennem
Lord Robert-Z syues nu at sville
««sp·MT EJIM·"E· TIERE Jan Fee
Fare for, at fjendtliqo Magter kan
lmtdsætte Troppcr i England, udeu
at Flnaden kan forbindre det. Der
for man England have en Million
lmsr som Lande-tx- Vier-n.
Tor er Lprøriikriq nun Humi.
En Rolle-km bemasrkux at der er alt
snn normale Tilflunde der. Ovar
for ika fcnde on Zur-:- dnqtige II.
E. Politixetfente til Leu for at op
rette Fred og Orden, san Fredeu
funde blive det normale ogsna ch«.
Tor er nl Saudsynlighed for, at
Nidmcond P. Hobson ikre uil rejse
rundt til Cl)autauqua-Forsamlin
ger og holde sit Foredrng om Ub
videlsen us vor Kriqxsslaade næste
Sommer. J lniert Fald kommer
Ikan til nt finde Im Argumente-r for
Udvidelsen.
Det arise-J nu for gingt, at Adm
riqsminisler Nnot vil dlikse Platts
Eftcrfølqer smn U. S. Senator fm
· New York, idet bans furncmste Ri-.
val, Mr. Timothy Woodruff, har»
trukkot sig tilbage. Der takes saar
ons, at Wondrusf Vil blive udncevnH
til n. S. Amhassadøk i OstkigJ
Ungarn.
Satt Franciszcdgs Politichef Biggy
Dur drukuet fig· Man mener, at han
var impliceret i den berygtedc Ruef
Skandale Da nu Hauss, som skød
vcm Advokaten Heut-y, san en Lejlig
tmd tIl at myrde sig selv i Fængs
let, blev Kritikken mod Biggy saa
stcerk, saa han til sidst sandt Livet
uudboldeligt og altsaa berøvede sig
scw Liver.
Der er— atter Fred indenfor den
republikanske Lejr, forsikrer Mr.
Walter Wellman. Der vil ingen
mep blive imod Cannons Genvalg
til Speaker iHuset. Men Freden
er cpnaaet paa de as Tnft dikterede
Betingczsev Cannon og de andre
»Standpatters" bar fuldkommen
overgivet fig. Efter den indgaaede
Overenskomst skal Tafts Politik ho
ve Overherredømmet i Roma-sen
tanthuset.
IS
De Lcjlighcdcr, vi hat-. i
Enlwer ver rende sine «ejlial)e
Du i sinkt· La han der dennlte dein
Ter er Chancer not· for enljnerl
i dette Land. Der gar-Wer olor onc,
at enlmer kender og denntrer sine.
Naar saa niange Mennester ingen
Unrte dar i Livet og inaen Frem
guug agr, san er Nakjngell deklils
den, at de irre ser eller kender dereszsi
Lejlianederx Eller dni de kender
dein, saa liennrrer de dein irre
Bette anslder Fur1«etnings:-1nan-i
den — inaasfe srenifor de fleste --—,
der akelder Haandnasrreren det taasl
der Farrneretk og der aaslder Ar
bejderen s
Men aaslder der alle andre,. saa
aaslder der oasaa klirren Den dar
de lserliasre Lejliaheder i dette Land.
kllcen sral den-:- Arbejde luft·e5, skal
den aere Freniaang, stal den snlde;
s
den Plad—:i, lnwrtil den er liestemr,»
saa Inaa den kende da benntte disses
Og lmad der awlder Birken det tanle
dir den enkelre Rristen i
hiend dine Lejligheder da nennt
d:-1n! :
Vi taldte for en Tid siden Kir
tin Stadenz Lin n e rv e og den-z
naaane Sanlnittiahed Vi
rnnde jo godr otnbnrre disse Navne
nied, lmad nor Oerre Jesus fiaer
at siuc Tiscipns: »J« m Jordan-.
Salr«, ,,J ere Verdenz ««n:««. Uiae
Ineaer, vlot di for«siaai nor liøje
Hrinina i Werden da swrlia i der
Land, di er sar i, oa ni saa dgsaa
f-.Ir«slaar de Lesliadeder euer Thau-s
cer, der er os- ainne i decte Land. ;
Ten Gaan Win. J. Brnan koncs
tiidaqe fra sin qIerdenszirnly saade;
dan ol· a. dni sit oi dort Land, at
der fremfdr noger ander Land il
Bei-den er ,,Cl)aneernes:s Land« Der
sander ni nred Vani.
Man lJar snnrar oni dene Lands
Jkan kaldes et kristent Land, naar der
ikke bar Religion i Stark-z- euer
Folkeskolen. i
Der er ofte nanskeligt at finde;
passende Udtryk for Bearebernei
Folkeskolen eller ,,the Cominon
School« er vel et nok saa godr N avns
for der Begreb, der staar for. Men
der udtømmer dog langt fra, hvad
s -- Meteldende
i Fdlket Andre Skoler har ogsaas
deres Plads og Virksombed i »al
ket
Lad 045 lJer i Forbiaaaende frem
liolde en Taufe-, der irre strennr
Ist-riet better ind nnder nort Enine
szDen karolske Kirke bar til en nist—
Grad Ret, nar den fasrliolder Fer
»bi:1delsen melleni Kirke da Star.
Tit en disk Grad fiaer ni. Euer-J
runde vi io irre Tab-- Kirken Era
uns Linsnerve
» Ten liar dasaa tin-r -, at Hirten
er Nr. 1 oa Staren Nr. :. Der Uil
sue: Staren skalser ifke Hirten, nien3
Isiirren sfaber Staren euer den ou-;
ldmaer da prasaer de :1-.’e«inester, der l
ndaør Etatents liedste Boraere Men
direkte sfal dritten ifke liesatte sia
nied ZratissaaeL da Staren skal
heller ikfe direrre befatte sia nred
Hirten-J Anligaender.
«g saadan er Foryoldei i derre
Land. Staren liefarter sig irre nceo
zarten-J Anliggender. Men den ljar
sra snrsl as anerkendt Kirfen og gi
Der den nindstrænrer Frined under
Lunens Bestnrtelse til ai nirte stir
ren er giner en lJøjere stiiling og
en siørre Friljed end nassten noger
ander. Der er et Bevis for, at der
Falk, der ndaroejdede derre Lands
Grundldv, har anser Ziristendonk
Inen sont er nberinget Gode
Nerop her, mener vi, ligger Ret
ren for denne Nation til at kaldeii
en kristen Nation. Om den itke fra
Begyndelsen as yar nillet give no
gen bestemt Berendelse sin Paaskrift,
saa hat den givet Kristendommen
scim faadan sin Paaskrift ved at gi
ve den Virkefrihed og tage den un
der sin Befkyrtelse.
Og sikkert hat man helr fra Be
gyndelsen as venrer sig noger stort
af Krisrendommen. Der ran vist
nden Overdrivelse siges, at man lige
fra Vegyndelsen har set paa Kri
stendommen som ,,Jordens Salt«
eller som Statens Livsnerve. Og
mange af vore Statsmænd har how
det et lignende Syn paa Kirken.
De Lejligheder, vi bar, bestaar
alrsaa ikke deri, at vi kan føre Kri
stendommen, som Undervisninas
sag, ind i den almindelige Skale.
Men de forskellige kristne Bekendel
jer har Frihed til at bygge Kirker
Un Dllrfc Osnd hin-r tsftcr sin Quer
titsnicining
Vi lmt Frilicd til at nndcrvise
UW But-n i Wild-J Ord. Lg ni har
Fkilwd til at sanilc san inanxsr Bør11,
loin ui tun, i note Eøndugsskoletn
Dcsisiidcn lnir Vi Frilicd til at op
1«L’Iw F- i« i s t« o l o r clltsr M c n i is
V s! d is s t« o l t- r ou der sanclts saa
UIAUAV Vorn soni innligt til llndcr
Bis-sinan i Mristcndunnntsnis Grund
lastddnninn
Visd sidcn dismf lim- Ui Fritin til
at lirngc Nndszs Otd i Ojennnet
Tot var det, der lilev sagt til Abra
lmniii ndndtligc Bewunnclsiy ut Gnd
lindtc lnnn on vidste, at kimi Vilde
niidssrtsists iinis Bot-n i Ntidk Ord.
Vi linr lich-c Loiliglnd end Abm
lniiii tmde oni ni tilgt lusnnttct den.
Num- Di sigcr »Und Zidcn dcrcif,«
san vil ni have forstnuet, at llndcr
Viszning i Gndcs Otd i Oicnnnct
slet ika bør staa tillmgc for den i
Zondaqisstolen tsllor i on Frist-Mc
Ellen oni ni itkis lustige-r Hovedvivkk
ten pau ll n d t- r n i n i n a c n, san
Wo V r n nun uf Gndsz er i
Oftnnnct
Und endksliq itfo di- tristne For
asldtc vists den kristnc Lpquelsc
ltort fm siq lion til Stolen blickten
dcll ITHMUIU Fkssfolc l’lll’1’Folkt’
slolcn Stolen stnl knn nndcritizitttl
isicnnnct
Hicninict et, soni Jnstntidm ab
solnt fomn Statt-n Og etlwcrt
klllcnncst der lilivcr un Etat-Thor
g«01«, lnir tut-rot under et Hjems
Jndflydislscn Godc Hieni, gode Bor
gcsm gode Ztntszforlsold og —— mu
t1c-11dt.
Mcn der er endnn en betydelig
Lcsliqlnsd Hirten hat-. Vi bar Fri
lnsd til at o V d r a g e oq u d d a n
n e Last-m- for Foltisstdlen Og det
ei- iktc den rinqustc Lejliqbed for
Hirten til nt øvt and Jndflydelse
nun den« npnotsendc Slæqt i Al
Inindcliqlscd
Statt-n fordrcr ingenltindc, at
Luni-ine- og Lim«vt«indcr11e i Folke
skolen skal vaer vuntr o ellcr ir
religiøse. Den ønskcr det ikke
engang. Den fordrcr blot, at de
ital vcere dygtige til at undcrvise
i Skolens Fag
Derfor kcm Kirka højeke Skokeve
Dübdcmne Lærere os· unM
ikke alene i Skolefagene men ogfaa
i Kkristcndommens Sandsheden ii
iVstidg Ord.
Vol smidt » on twende Lærer
zslltsr Ltsrorindts hat ika Lov til at
mtdcrniie i Religion i Folkefkochn
llmad Vi l1l.«u. nnliq bar set af en
«?«snicstcrct—:«dmn i Wisconsin). Men
lnin cllct lnni hat Lob til at være
Mriitcsik levc oq opføre sig
scisnsliq un indønc t r i stel i g
M d r a l.
Her lmr Mir-ten en Chaan som
hintolifkornc Ucd at bc111)tte, men
sont vi Lutlicmncrc ultfor lidt bar
Ifct anlwnt for og bemittelt
Onnr nimmt-n troende Last-er eller
Lasterinde kundc ikke onst-im ved at
uinde Børnenes Fortrolighed i Hvers
dnqsitolem lodc dem til Søndags
stolm og sua der faa Anlcdning til
at nndervise dem i Gnds Ord!
Tot csr bcrlige Lciliqbeder, vi har.
Lad os bentittts dem —- bellere end
at sc- os um efter andre.
Udcurigszc Tag-kein
Jnterviewet
Tot er Ilaringer sideu den uden
rigste Situation har været san Dan
skelig sont i Lieblikket. Og det ejen
donnnclige ved den turde ducke-, at
de sarlige Spørgszimanl næsten alle
er suadanne, sum i lange Tider har
ræret øjnet i der fjerne, men nu
pludseligt dnkker op og kræver en
Løsning
Og da helft en fornuftig og no
genlunde varig Løsning
Hande- det kun drejet sig om et
eller to af disse Spørgsmaal, da
knnde man endda vcere saa nagen
lunde rolig. Men hvad der gør Øje
blikket baade spændende ng alt-or
ligt er den skæbnesvangre Omstcen
dighed, at de alle synes at møde
paa Valpladsen samtidigt, Der
er knapt noget Udenrigsministerium
i de forskellige Lande, uden de har
deres Øjebliks-Vanfkeligbed.
Som bekendt bliver den meste
Verdensbiftorie endnu skrevet ved
Kriqe og Krigos Følger, og da der
er Krigsstof nok for Tiden, vil det
næppe være ude af Orden at give
et lille Ovetblik over Sihiationem
Und lisoszs lige iiieoiie W e j s e i-;
Wilhelm-:- Jiiter iuiew Tiskl
liai ikke saa nieger at sige, da Hei-z
sei-en nii lJae inasittei ooje sig fiii’
sit Folfs Man oin at inini paa den
iianile Sætninqz at Tale ei iietl
Einv, nien Taozilied ei- (stiild. !
Zagen nai« itfe saa aliiorlig iE
iidenrigjk soni i ti)sk-indeiii«iiisk Sei-i (
jiende, da niaii lieldiaiiiis ei« iide ooer i
den Tid, da en kyiiiftez Znakfesnsc
lialied afstedtoniiiier VaadeiilainL «
Elias er nii oin Linie nieriiiesti
tiin til Icrgielse ellei :1l’ioisfali. !
Lilien nian taii itke oieie lilind for,l
at det tysfe Iliiiie liae diiiidet dennel
Zeit ooer siii Keiser i et iiieget lie
lejligt Ljelilitl For nii inaa diej
sieen pieiit tie, lmor ineaet det el
le«i«-:s Vil kriiile i liaiiks Tiiiiae iiiider1
den ineft spieiidte Situation i den
sidste !!lkenne5t«ealdei«. Haii fan forl
den-Sangs Stnld gerne fiiii ander at’
ltrenke paa end at snakte til Reime-T
ten-.
JIf de EwinszsinaaL dei« tiltniii
net sig den iiliiieiie Linna-«·« »
"i·i..I.-F«iiiiliiiid»:« qkniist«eliii---’
:ti e d i J n d i e n efter not Meinun!
ziiet for Berdenssfreden far
! i g s t e. «
Jndien, dei« kaldei« den engelske
Range for siii leejseix lim- nltid nie
’i«et Geiistaiid for de enropieiske
.Etormagtet«s:s liedeste Drøniine oa
EEnglandz dZerredeiniine nltid Gen
stand foi de andre-J IVkiLsnndelse
, Og nii liier det i Indien.
I Der faii nasime oasre Toiol oiii, at
det fer nieqet farliat iid der. »Der
nnge Indien« lim« i iiiaiiae Aar
iigiteret iniod Enalaiidz «L’esiddelfes:i:
iet til dette aanile Riiltnrland
Og siden Japan liar givet Veoiset
for, at Asiateriie kaii Vinde Sejr
over en aannnel eiironieisk Stor
«magt, liar Agitationeii antaaet
stedse voldsoiniiiere Formel-.
TJ alle Etorbner iidfoldeOI det on
rørske Banner: »Jndieii for Jn
derne«. Oii iilødeiide Taler holdes.
Det er beteaneiide at Jlnførerne
.i dette Felttna iiiiod England alle
kiører til de dannede ou oplyste
Klassen dein, der iaeniiein de eiiael
IS Skoler bar faciet L i·deii
s’ et har lienge vceret san, at en
«««"«igxiter ikke kan gaa i Fer paa
ras? Gader — som Ldi gennem
Brev fra en af de danske Missionæ
rer deriide bar hørt — uden at han
vbliver fornlenipet af Tilraab, der
betnder san ineget som, at mi kom
mer snart den Tagi, da alle Euro
pieere skal niiste Hooedet
(
)
Disse Tilraab ei· ikke lldslaq af
iegentligt Kristenliad
Det ei« knn Eiitopirereii i Miss
isioiicereih nian ei« eftei«.
i Den paagieldende Tlliisfioinei til
Esøjisix at dette inindre lieliiigeliixe
sTilraati altid frenitalder en dannen-»
Ide Storlatter fra tilfieldiqt pas
iserende Tilliørereszs Side.
Men de fidfte Taqe brinqer det;
aloorlige Bud, at Sodiiidien unke
»lig er Paa Randeii af en frygtelig
Opstand, og at Englaniz Vaalien
inagt deriide ei« laniit fisa tilftrief
tielig til at fnnne indgyde iioaen Re
spekt.
England ljar altfor faa Tropper
der, og de sidfte aiifoinne ei- paa
Grund af deisecs llvanthed nied de
sierlige fliinatiste Forliold ikke bru
gelige for Felttjeiiefte eiidini i
siaiiip ined de Jiidfødte Zaa er det
Jo nok et stort Kontingent indfødte
Soldatei«. Men af gainniel dyre
følit Erfining ned England, at de
er et tveæg a et Zviierd De sidste
Telearainmer unelder da oqsaa, at
der ifke kaii renne-J iiied mere end
de lU Procent af denne Stocke
Den store Haludel er upaalidelige
paa Grund af den levende Agita
tion, de bar oceret Genstand for
fra de oprørske Kræfters Side.
« Saa er der endda den Vanskelig
lied, at det engelske Ministerium ikke
vover at afsende en større Treppe
styrke fra England af Frygt for,
at dette skal blive det samme som at
sætte Lunten til Krudttønden
J nogen Tid har de engelske Bla
de ment, at et mnligt Oprør vilde
blive indskrænket til Sydindien,«
kivor man længe bar vceret forde
redt paa et fligt.
Men nu i de sidfte Dage vifer det
fig, at der heller ikke kan stoles paa
Nsordparten De mobcimmedan
ske Stammer bar allerede rejst fig
on i Bandevis foretager de det ene
Revertogt efter det andet. Den
—
engelsfe Vicefdnge Lord Minto er
flasrer del-ful-, at han ikke fan afje
nogen snnsre Styx-ke, sdtn knnde sen-J
isecs Hnd paa, og de engeljle Blade
ler dersdr meget merkt paa Situa
tionen. Tln fkal den i Form-im unl
j:1«a"l·t·elige Hast deleszs paa td Eteder,
kan der ifke viere Tale din at nkøde
er Lprør.
Efter nøjaatige llnderskmeljer
striver et ledende enaelfl Blad
let« di dsz i Stand til at ertlasre, at
dlieaeringen anfer Situationen for
endoa Inere fariia end nntjddellmrt
for det store Oel-or i illlidten af
innige Alarhnndredu fordi det den
ne Nana er ledet af intelligente
:I.Ila-nd, Xidnnnnnifationen er lettere,
da Auskaffelsen as Vaaben derfor
eafaa letter-e.
Lord klllintd hal- allerede twnkt
paa at erklasre l)ele Indien i Be
lejrinai3-Tilstand, lnmrded det t·nnde
lslive nnlliat at nedsfnde nden oidere
Process entwer, der lwled trnffet nIed
Vaaben i söaand eller jenesng anses
sur at nasre Lprørstendenser. Cal
unta lianer alle-rede en lJelejret BU,
idet Inan, fiden den indfødte Agi
tator« Eatnendro fdrleden bleu
llasnat, hat« Inaattet lade Euldater
lsesastte alle .len1edgader.
ziominer det til Lnrøri Indien
- lwad man ikle fan lietoivle, ieln
ein Ljelilikfet inaaske endini itke er
toinniet -- nil der folge andet efter.
Ta oil det gainle Æinnitisi«-Epnrgsss
niaal atter komme naa Tagsordenen
La dette oil lilive saa meaet nansfes
liaere netoii nn, fordi den nne Tin
iieniis Tilstand i ankiet bar aioet
de iislinnittiite Falk mit Quali, onl,
at den Tid nasrmer sin, da der at
tei« tan lilive Tale oin en uirfelig
pan-i-:slamitisf Bediegelse Man Lied,
at Eiiltaiien nn, efter at llngt1n«ker
ne liar aennemfort den nlilodige
diievolntion i T1n«t·iet, unsrer store
Taiifer oin at tnnne faa genopreti
tet det gainle Kalifat La lian ine
ner i dette Liiste at liave Stein-r Vil
lielin paa sin Eide.
Tiiitlinid liar jo notoristi de je
nere Aar nnderstottet Zitltanen oa
til Belonning derfdr faaet Konto-J
sion paa Jeriilimierne i Lille-91sien.
Ter nirreg ira tvsk Side stimkt
Haab cnn, at det ad den Vej skal
kunne naa ned til den persiske Hätt
luxat og iaaledes komme ned ved
Ziden af England i Indien.
Den ttiske lldenrigsbandeh der i
de senere Aar med den stierke Flan
di--lldvit·lina i Tyskland, bar baft et
isieldiqt Fremskridt, kriever et Stett-—
tepnnft i de indiske Fawande Der
san da itke tienkest en bedre Lei
liglied for Tusklnnd til at opnaa det
søiite end nnder Englands kommende
Lotagetlied i Indien.
Hertil kommen at Persien netov
nn er i det sørgeliiiite Vilderede.
Opstnnd bører til Dagens Orden,
og den periiske Ezar opkiæver den
ene Daa Landets Konstitntion for
nieste Tag at give den paany.
Lilien Peisien ei Englands gamle
Fingt paa det indiske Oniraade.
J mange Aar yar England nis
ret den største Befmnring for Rus
liindEJ Oeiifigter i Persien, og netop
i dine Tage liar man fra London
iitter niaattet advare diktieland da
nieddele det, at England vil anfe
en i«n—:isist« Jndlilanding i de pe1«si
sie Tllifasrer for ,,en fjendtlig Hain
ling« overfor England
Dette er jo tndeliqt Zin·og,nie11
oqer de storpolitiske Vanskeligheder
meaet im England
Det er en almindelig Anskuelse
lslandt solitikeine at Rusland afi
Hensyn til sin Storinagts-Stilliiig!
maa ffuffe sig en issri lDann ved eti
af Verdenslinvena og da det ikkc
funde lnkkeiz oore i Øst-T«lsien, maai
det prøve sin Lykte hos Persien, der
er en langt svagere Magt end det
unge Japan.
Hvisz Tyftland og Russland derfor
en Dag under Englands Optagethed
i Indien kan komme til en Forstw
else om Persien, da vilde den før
stc Pind til det engelske Eis-herre
dømmes Kiste være skaaret.
Kejser Bilhelni vilde sikkert lade
Rusland saa en betydelig Magt i
Persien, hvis han selv, som hcm i
det opskure nye Jnterview skal have
sagt — kunde faa Raade i Ægyp
ten til Gengæld J saa Fald maa
England falde tilbage paa sit nye
Venskab med Frankrig, og sikkert er
det af Hensyn til disse her udviklede
SpørgsmaaL at England — Frank
H —
srigszs gnmlc Arpcssjcndc — i sin Tid
Ist-r mdgauct den umsrksxlixus Forbins
Wolfe med d)iepul)lit«ken. Erz haabcr
jin-d Olaslp af Pauker-Vo-rskabct at
kunnt- nfholdc Tuskland km at be
»tmttc cn euer-:- guustig Lcjtighcd til
m« vorige sig Wo dets Bekfottriin
! » -
i » cuitmccnliqning mcd diisjc flo
Hc Eis-Umwand lntudcr drt flnk li
lxct, at dst lmcrt Lieblik knn komme
Itil mig incllom Lilrqulnaam ng
ist Um- fman THIIfunftattsr
’ Jlnidlortid or der i Lftasicn msd
Asteifcrififtct i Kinn ffubt on Situa
tion, du« Inanskc kan tilwingc sig
san ftor Lumasrfsomlwd nt de gam
tc Epømssnmul for ou Tid Inaa
stsdcii til Eide.
Lg sfuldc dette fftb Dil de Fore
msdc Etntcr faa drrch riqcligc An
dcl uf Interessen um siq. Tct vil
iher kommt- til at qwldes dot store
! «
;Vcsrdenizsscpørqgsmkml nm Japan-Z
: mdflndolse --- ikkc blot knlturclt ——
Tmen Politisk i det vwldigc kincfifke
Ydhiqu Mm derom en andcn Manch
kncmr Situationen bar nfklaret siq
noact. Den stanr foreløbig paa, at
de mncrikanfkr Officin-er pua Filip
winker deutet at her vilNrundlath
blive tagt for en komnmnde Kqu
mellem De worein-de Stator oq
Imme
« Lq dcnne Gang figer de, at det
er rmmne Alvor.
? Vidførle.
I
En rugsisk Stotfyrstc.—
»chcrlagct5 Organisator.«
Ton nnlin i Paris afdødc russ
lsiste Etorfyrsi Alex-is, Cznr Nitolajs
Faun-oder ug Broder til Storfyrst
fErrginxx plejude før den rnIsisksjik
Dunste mig at opliolde sig flcre
kllknanisder um Aaret nede i Paris
i sin ngtvillni Avennc Gabriel
uzi nunan da sTidcn paa Ali-staunt
tioner on Parieteei-.
· Mcn da klievolntionen lirød nd i
;3:. «I«:ti-1««:ilmmein-r den i«11»:isifk-ja
imnske siriq oq eftcr Tftorsøflaa
zdenii Tilintistgørclse i de japanskr
LFanandcy tog Storfyrften stadiq
linliold i Paris.
; Befolkninaen i St. Petcrsslmrg
jfik nemlig at vidc, at en Dei nf di
Versprelede Wer-It »si
vendt til Flciadens Genopbygning
og lldrnstning, i Siedet for af den
:s1i1rfi)rstelii1e Admiral var brngt til
HJnveler til en snink franfk Bat-ichs
Zianaerindc FrtI Varllettn Damen
Ililrsv dcrfor ndpclict og ndvift fra
ist-. Pistordlioi·g, oq Ztorfnrsten
jmaatte kort Cftcsr iølac bende til
zPariskx
; dlklisn sein otns hun ikke liavdc Ute
iret, vildc Alein sikkcrt alligevel
værc blevcn nødt til at fortrækfe,
frisdi Vefolfningcug Rascri iniod
hani our nalmindelig l)cftigt. Det
Ivar blevot klart for Folk, at Stor
Tinrsten visd en fcenomenal lldiielia
l;od, sanmittiglicdsløs Letsindiglicd
sag graniseløsks Korruption var en
,,:licdcrlngct5 Orannifator« met-e
zisnd noqcn andeu, og at ingen an
chn Person bar saa ftor en Del af
Skylden for Russland-Z frnqtelige
Vdmyaelser i Søkampene i Øftasien
F Sidcn opholdt Storfyrst Aleris
sig i Paris i Selskab med Mlle.
Varlettm soin stadig ledfaaede bam
paa linns lystige Liv omkring"i det
aladts Paris og ved Spillebordene i
Monte Carlo.
Nogct berømmeligt oni dennc russ
fifke Fnrsth Ved Historien ikke at be
reite-. Alliqevel bliver der nn anlaat
Hofsorq i St. Petersbom for dennc
Mand!
—————.-—--..-.-—s——- - —
Sclma Lagcrløfs 50-Aats
. Fødsclsdag.
Forfatterinden Selma Lagerløf
bar i Anledning af sin 50-Aars
Fødselsdag den 20. Nov. vieret Gen
stand for stor Hyldeft baade i Fa
lim og fra mange andre Steder i
-Sverrig.
Den kvindelige Valgretgforening
i Upsala bavde paa Fødselsdagen
foranstaltet en ftor Fest til Ære for
Selma Lagerløf, til hvem der af
sendtes Telegram Ved Festen blev
der holdt Foredrag og Oplcesning
ledfnget af Tableaner fra ,,Gøsta
Berlings Saga«.
W
