en Muligl)ed, jom de ellers ikke
tilde have, til at komme med —- i
you-r zald en Gang iniellem.
Bore Menighedisdelegater yar ad
jkillige Gange talt oin at indføte
naget lignende, inen det er aldrig
dienen til noget. Telsjs har de vel
ilte kunnet genneinføre det uden
Beniyndigetse sra Allenighederne og
del-J er de slesle Delegater jo altid
sra Samsundeth Centrum, har der
sor itfe saa stor Jntereszsse i denne
Zag, og bar inaaske ngsaa deresz
Bettenkelialieder ved at sfnlle uasre
nied til at lietale Telegatercs Reise
fra L"st: eller Vesttysten
Men Bradrri bar Ui nii allige
iiel iffe en Brig-de paa vor Zaun-it
Isglied Oder for Vol-e Zestcrineniglie
der dei- ude Ved Emnfnndeth (8’)1·a-n
ser?
Illcange as dein har aldrig mer-et
repraesenteret ved Vol-e Acirszsiiiøder
cig tender bogstaueligt jntet til Sam
sundet, dets fursleilige Lpgauer og
Geremaal — Uden genneni vore
Blade, ag saa inaaste, lniad dereis
Prcest har fortalt dem; men det
er alligevel ikke saadan soin selv
at have vceret med, og set med egne
Øjne. !
Log tiljiører de voct Zan:siissi’-,I
er med til at bære dets Byder, be
der svss du. og vilde vist k-gs.-.1 get-;
ne en Gang imellem mass tu Dei-e4
Alarisi sit-er og lære Samfuixdet lie:
bis-e at kende paa nu·.: Huld
Lfken de maa opgive dette Hjatnl
Iligismne bliver for sure-.
Systermenigheder der inde i
Eainfnndetd Centrum kMellemstas
i
terne) vil J ikke vcere med til at
gpre der innligt for eders Brødre
licrnde ved Grcenserne at kunne
nie-des ined eder denne ene Gang
oin Aal-et paa samine Vilkaar, som
J few har, lære Samfundet, dets
OtøreinaaL Embedsincend, Præster
og Menigheder at kende paa ncer
were Hold, og deroed — som vi
lianber —— faa inere Jnteresse og
Kierliglied til Vart Kirkesamfund2
Udaifterne dewed vil slet ikke
lslizie san nanerkommelige Prcester——
nesji Reise vleser i Reglen at beleibe
stg til 815 a 82(), og Delegaternegd
vil nel bline ointrent det samme.
Kunde en Menigbed ikke asse saa
meget for baade selv at blive reliræs
qienteret og l)ja:l11e naqle af des
sierneste til oqiaa at blive det? l
Tet er io Priester og Meniabesj
dei· i Zamfnndetss Cent1«mn, del-»
stnrer det: udgør alle Tillidsnicendz
og staaende Kainiteer, og det er vi
siet itte niiszsnndelige over; det kan
ikke viere anderledeLs. Men den ene
Nang oni Aaret burde ban
de Prcvster og MeniglJe-»
der over liele Sainfiindet
Vcere ligestillede baade
med Hens1)11til"Ste1nme
ret og Betingelfer for
at kunne briige denne Ret.
Hvordan kan det lade
sig gøre2 Det synes mig uhels
digt at afgøre denne Sag paa et
Aarsinøde, da de, der er mest in
teresserede deri, ikke er til Stede
og derfor ikke kan kaste deres Lod i
Vægtfkaalen. Skal det endelig af
gøtes paa et Aarsmøde, da bør
det som enhver Samfundssag frem
i offentligt Møde, saa alle stemme
berettigede Medlemmer kan tale og
stemme bekom
Den naturligfte og mest retfcer
dige Maade at afgøre denne Sag
paa, synes jeg, vilde være.at Sam
sundets Sekretær sendet en trykt
Opfordring ud til alle Samfundets
Menigheder om ved Menighedsmøi
de at ftemme angaaende denne Sag
og faa sende ham Refultatet inden
en fastfat Dato. Saa kan han offent
liggsre Resultatet, og dermed kan
den Sag betragtes som afgjort
paa en fuldud hcederlig og ret
fcerdig Maade
Dersom J· vil række eders Brøi
dre ude ved Grcenserne denne Bro
derbaand og lade dem forftaa, at
J gerne nil have dem med oa er
rilliae til at lade dem faa lige Kaar
med eder felv med Hensyn til Rejs
seudgifter (Billetter kun) til Aarsi
mødet, saa bliver det jo deres egen
Sag —- ligesom Ptæsternes —
livor lidt eller meget de vil gøre
Brug deras,- men faa har J i hvert
Fald ikke Anfvaret for, at de ikke
kan komme.
Chr. Cbristensen.
Efterfkrift
Det er Aarsmødetanken, det ei
Repræsentationstanken, det et An
»ledningen for de sniaa og fjerntligs
aende Menighedeiz foni Past. Cyr.
lcyrisiensen jlaar til Lyd for i
«rvenstaaende lille Stnkke
Alt Aarsmøderne tan vlive faa
vel repræienteret joni inuligt, ja
Ldet er efrer vor Mening af en gen
inenigrivende Betydning lier i vort
»j1it«irt·elige Arbejde; thi Arbejde er
s1c, i Overensssrennnelse med Gndsz
itlkigeszs Var-sein liaaren paa Fril)eds
Hvrjneipnet
Inst-on af den Grund Irrenger
»Anrsinvderne til en saa vnifattende
»steureesentatian sont det er inuligt.
« :’lai«s:—nidderne kaster Lys over
»P-anifiindksvirksv1nl)ederne, og jv
inere Lan :llkenial)ederne faar over
alle Jlrlieidsarene desI nie-re Kivrlia
lsed faar de ansaa til Vir·keliaaa
relse af de Oriaaver. Herren bar
lant lien til os— sein Kirkesamfnnd
Ware Aarisnidder lnirde Viere re
rrassenteret ved mindst 150 Deleaas
ter fernden Prassterne
En saadan Revrwsentation vilde
faa en vidtrcekkende Betydning og
medfnre Velsignelfesriae Virkninaer
liaa mange Omraader. .
Tet Argument f. Ekss., at det
81000 eller maaske 31500, sum -
dette Tilfaelde blev givet Jernbaner
ne, de knnde ja have vaeret sparet
vg givet til andre og bedre Formaal
—- ja, ,,de kunde« —- men Sagen
er — det fker ikke — det vejer itke
noget.
Nei, man maa maale i Guts
Rittes Sager med en bel anden
Maaleftok end Fornuftens og Ve
regningernes Maalestok. Her maa
maales med Aandens eller med en
levende Jnteresfernes Maalestok.
Vækkes en levende Hierteinteres
se iblandt os —- i alle Menighe
derne, smaa og store — for Her
rens store Sag paa Jorden, S j ce
lenes Frelse, saa fkal Guds
Rige komme nied Kraft.
Det er en Kendsgerning, at itore
..?øder (1nange af de 25 Aarsmø
der- som undertegnede bar vasret
med til ber i Landet), bar noget
farnnderliat aribende ved lia, baade
til Veekkelse, Omvendelse, Fornyel
se og mceatia Tilskyndelse til Ar
bejdet i Guds Ring medens dei
er Dag.
Det mindes mange af os nied
inderlig Tak til Herren
)
Faar Herrens Aand -—— Hellick
aanden --—- Luv til at tage til Orde
under vore Aarsmøder, saa er de
res Virkninger ubereaneliae
BroderskabH-Følelsen slaar derved
dnrere :)lvdder; L over Zamfnnd5
Lager fpredes Viden om, og Enheds
taufen bliver derved en langt integ
tigere Barrekraft i alt vort Arbei
de, den bliver vor Styrke.
Ogjaa den anden Tanke af Past.
Chr. Christensen vil jeg udelt støtte
—: Ligningssyftemet mellem Dele
gaterne· Præsterne har brugt den
i mange Aar til fcelles Glcede og
lex-cela
! Jndføres Ligningssystemet i vore
Menigheder, der næppe vil komme
fover 810 a 815 for hver Menigi
hed, saa kan alle Menigheder faa
en Anledning at vcere med — selv
de fjerntliggende.
Ligningssystemets Jndførelse i
Menighederne er kun ret og slet,
hvad vi kunde kalde at handle bro
derligt.
Were Menigheder, fig til hver
andre: dette Broderstykke vil vi gen
nemføre.
Den af Past. Christener anty
dede Fremgangsmaade er vift den
ene rigtige.
J December og Januar afholder
de fleste af vore Menigheder deres
Aarsmødeu hvor Menighedssager
afgøres, tag da ogsaa dette Punkt
op til Drøftelse og Afstemning,
Punktet oni Ligningssyslemet mel
lem Delegaterne til Samfundets
Aaranider.
Hufk saa ogsaa samtidig følgende
Aarsmøde-Beslutning:
,,Aarsmødet henstiller til Menigs
heder, som betjenes af vort Sam
funds Prcester, at betale minds1
Halvdelen af deres Prcefts Reife
udgifter til Aarsmødet.«
J Ærbødigbed,
G. B. Christiansen.
W
Eu Somedgunkk
Alt je Solon gaa ncd, er jdr de
kaklflcii Vedkdnnnende mgen Lotter
mjgljed Der tun ddg uasre nie-get
nor Jorjtet paa Soluedgangz dg
den tun eiter de fdrjkeuige Natur
ungiveljer tage jig yelt forsteuigt
nd. Der dar en Tagi- Lid før vi
tonc til New York fra Damnark,
»en yndig, stiue Aftan Solon da
slede i den vestlige Horijont. Havet
Var næslen blanktz tun nogle ganske
nne di-1"u511i11ger.Der Var ingen
pragtfulde Naturomgideljer —- kun
Bund, saa lunqt Øjet kunde stue —
zog ddg unt der er intpdnexende Syn
ilnn Aften at se Solen dule. Gyldens
tzwd sank den dyvere dg di)vere, ef
Tusrladende et forgyldt Skær paa
chn neftlige Himmel, medenszs de
scnkelte Skyer, der sad oven over,
Zum sont lnodeiet med Guld· Man
hie-J Blifke Var ufravendt Iettede pua
Fette yndige Aftenbillede Ter, lwor
It n for oii syntess at dc11e, stdd den
Jju egentlig op i det Land, der var
Uore Onsferg og Lasnmlers Maul»
Nu nur der kun det balde af den’
guldenrøde Zkive at se. Siendcn Te
ikke Zangen: ,,Lg stundmn, naur»
Eulen Indd Besten fig sasnfer« —
lud det fra en i Reisefelfkabet. Jox
lsift gør jeg det, begynd bate. Ogj
tnens Solen sanf, istemte uns-ans
gen:
La stundnm nanr Eulen mod Vc l
sten fig fcenker: l
Tons Hilsen fra Tagen, den sidste·
Ins g br ngci: l
en Fnrsumg pag Händ-In du stil
le jeg text-setz
Kan hwnde i Nat gaor jeg hiean
l
Kot-: stem, hiern; der i det klares
blau Hieni, hjem, I
Jurist sknl jeg fare faa hjem,l.
hjcm
Hist over Skyen hos Jesus, der»
har jeg mit Hjem
Belknmmen du salige Aften i Tiden,
Som een Gang for altid sful af
slutte Sttideu l
Og føIe mig hjem, naar min Dagl
er hengleden I
Til Jesus- som vandt mig mitj
(
l
Hjem.«
er.
Der var Stilhed —-— Ajteuengi un
derlige Stityedk Eudnu lcenge var
aue Bttkke ufravendt retrede paa
»den Uesxlige HorijonL Uer neun
sdrede den yndige Somedgang —’
tyoer med jiue Tanker — sine
Uueugjleu Men jeg jukkede i min
Sjæls inderste: O, min Gudi maa
min Linsaften blive fom denne.
Naar min Livsdag er til Ende, min
Sol deu jynker, maa der vcere
lidt af en gylden GlanS tilbage.
mon min Gerning med Rande,
saa de efterlevende, der betragter
min synkeude Sol, ogjaa maa se
noget af en gylden Glans — en
Velsignelsens Frugt der, hvpr min
Bej den gik. Ja, tænkte jeg, sau
dau er den Kristnes fidste Aften, som
denne her. Dagene hat maaske Væi
ret stnrmfulde, Balgerne har ofte
gaaet højt og bruset mod Skudeu
paa Livets stormfulde Hav — men
nu er alt bleven stille. Vor Lins
sol her gaar ned; men staat op i
Eoighedens Land, vore dybeste
Scængslers og Attraas Maul. O,
ja, den kommer en Gang — kommer
frr os» alle —- den sidste Listen
Ton fnnnner ikke ens for alle; Li
gefom der er Forskel paa Solned
gnug i Naturens Rige, saa ogsaa
i Menuoskelivets Verden Den er
heller ika liqednn for alle Guds
Bern. For mange var det storm
fuldt; og mørke Skyer jog hveran
dre i Tankens Ver-den, mens Solen
dalede Men inderft inde var der
alligeoel stille. Dei san maaske
mørkt ud for de omkringstaaende:
det san for dem nd, som deres Livs
lykke svandt med den kcere, der gik
bort fra dem — en kcer Judex-, Mo
der, Ægtefcelle eller elfket. Men
paa den døendes Ansigt stod Fre
den at lcese; der var Glans selv i
det briftende Øje, medens de blege,
dirrende Læbet hviskede Navnet —
Je«fus. Ja, kun han —- Livssos
len fra Himmelen —- formaar at
koste Glas-I over Livets Akten. Naar
Livet Teves Z Trer paa Kam, bliver
der ogfaa noget af en gylden Gang
naar Solen daler herg Og det Vil
Phsse hvåd der udtales «i det lflle
Verg
Un Gang naar Tagen led mod
j Kunstd,
Og Sol gaar anldenrød til No.
Lilien elfket Mester fixier;
Oiak ind og lmiL du Var inia Iris-.
Da fkal jea frelst fra Sand da Ve
Misigt lil Ansiat Jesusk- si
C Krsi a !,.
Ktid-Madeinict.
J ganile Tage, i den jaakaldte
tin-de Tid, var der nogle dement
jomine Ucenneskeh jom af Agtelse
for den aimene »Diefalt"ning og for
Bandet Sprog fit oprettet en Spring
1engningsfdrening.
Den kaldte iig zilid-Lit·ademiet,
dg, sont Navnet antyder,frems1il
lide den sig for Laufen i Zfikkelje
af et Tuixilleuærk Medlemmerne
antog Jiaone heutede fra Mølles
l)aandocerket; ved Zureningenss
leipder jad man paa Stole i Form
af Meisteka og Vorder snrestillede
et Dejgtrug. Der sad jaa Mr.
iMøllU Mich Mr. Hinl, Sten,
Ztub og vel Mr. Billejern og fig
jede Spraget for de frenimede Ordi
Klid, som var blandet ind eitek »U»
fix-irre kllkaalestoh !
Hvis dilid i Sproget tyder paa«
Lcerdonn saa befindet Ui os nn«
igen i en lærd Tid Og det tyders
jo da paa Brei-dann naar man san-;
dan, ret sank det er, kan præseiilei«e;
en Ulcending for sine Læsere og Til-«l
hørere. i
Min kasre niedftuderende, som;
jeg nu tcenker paa, maatte jo dogJ
have lært at sige Climax, før hanl
i sin Prøveprcediken kund-e tale til.
us om Guds Raums Csixmx. Of
Hans Velcervcerdighed, sam ogfaaT
vil lnksaliggøre fine Faar med lidtZ
Girafføde, idet han højtidelig an-!
mcelder: »Na skal Deke høre, hossenj
det lyder paa Grundiproget « hani
maa da ogsaa være lidt af en La-;
tiner, selv om Vinden førte denl
lille ekstra Opffrift nd gennemi
det aabne 9i11d11e, ug den arceskez
Del af hans Prcediken dermed gif:
nd af Dagsordenen «
Og hvad andet skal man tænke oxH
sige om Per Mortensen, Cimlirinszij
og andre flittige Skribenter i vor-is
Samfunds Vlade. Cimlsriusz æreri
Tyskernp i »Danfkeren« Nr. 62,«
fordFHszholder deres Sprog rent;
for fremmede Ord; men i saiiiiiie’
Stykke vancerer han sit eaet Sprog
ved at indblande en hel Oel Tyfk
og Engelsf. Per Mortensen paa
slaar i Nr. TU, at det maa viere
lsaade førske og anden Betingelse
for dort Skriveri. at alle forstaar
ig, saa de kan ,,faa fat i det lille
Vi bringer til TorV—:s«; ,nien lige
fester fylder han Tor-net Iszed »Pra
"blemer« , »Jndividuaiisrne«, »Arism-—
Fkratic »Proietariat«, ,,stokkonser
Vativ«, ,,teoretisere«. Vi vil for-s
staa, at man maa sidde inde med ei:
Tel Lærdom naar man saaledesri
kon fslaa fin egen Paastand ihjel nied
fremmede Ord.
Derfor vil man finde det time
Iizsz naar jeg slntter som san:
Thi mærker vi, at vi
Jgen er inde i
»Den lærde Tid
Og nu: et Mid
Akademi
Det tramger Vi
Det hører« vist nok til Sjeldenhes
der, at »Da11sk luth· Kirkeblad«
siaar over i det fremmede. Men
.1:aar nogle enkelste Bidragydere har
brugt at udstafere apbyggelige Be
tragtninger med ,,Guds passiv-ob
jektive Handlemaade«, »Krifti umk
kelige Paradokser«, eller naar der
ljar vceret Tale om,at Herrens Ord
er »anthropolegiske«, Guds Ord
skal »assimileres« on lignende, da
ser der vel Grund til at gøre op
mærksom paa, at saadanne Udtryk
er ufordøielige Klidklumper i en
foldige Sjæles aandelige Mad.«
»Danfkeren« er jo mere af en
Avis, og derfor er den ogfaa i Ligs
hed med andre danske Aviser me
re inde paa Sprogblandingen. Past.
Wilh. Beck tog i sin Tid kraftigt
til Orde imod »Universitets- Vola
pykken«, som han kaldte det. Han
meiste, man burde tale og skrive
Dansk i Danmark. Og nu med Hen
fyn til os, som skriver i »Danfkeren«
til dunske Lasset-T da mener seg
at vi godt kan behøve en Advarsel
imod Universitets- Volapyken samt
et lilk Ord mod Sprogblandini
qen i Illmindeligbed Jeg synes, at
«t.Ti111skereiiLi«« Jndliold er som Regel
zsm godt til at fortlasde sia i frem
Zniede Ord, sont de fleste Læfere ikkcs
Hinricaarx og dort Sprde er liaade
«1«ix1,«- not til dg bedre tjent Ined at
rsasic disse Lapper fornden.
; La lnmr alider vi heu, hniszi ikte der
breniseszs en Sticiile? J liin aamle
.Emoablandinaenis lasrde Tid skrev
Im daan Forfatter et danft Vers
« faulede—:-:
Ninziinins in Nadibns cum Juni
irnhncs atqne Illkadamisis
Zldaininii in Etenidnszs cum Etat-ki
tniss amne Rapiries
Tunc verinnt vwxiri et nnd in Rind
stnvinm slæbnm
Eluvinnigs en Talern-n et sie aladi
ilaufitnnsjs derfia
Lake sandt! Bad oO scktte oH til
:).1x’odva-rg’e, for Vi lander paa jamme
sproglige Bredegrad Tyi ljviizs oi
cudljenter ,,O')iugi1nus:s in Gadibuis«,
er det ifte jaa godt at nide, oni vi
nagen Binde »slapsiinns derfra«.
Man er inaafte tilbøjetig til at
jintte sont saat «Men med HeUsUU
til Engelst er det da en anden Sag,
idet uure Blade jnir er beregnet paa
danitsainerikanike Leesere«. Kan vi
dcrfor blive nogenlunde forskaanet
for latinske, franske og andre ufor
staaelige Ord, da gør det ingen Ting,
un der komnier en Del engelske Ord
imelleni.
Det passer imidlertid ikke. Alle
»Danjterens« Læsere forstaar jo
ifke Engelsf; og hvorfor skal vi
uasre hensynsløse mod noaen eneste?
Bladet vil gerne sendes bjem til
Danmark soin et lille Bnd fra
Slægt til Sloegt Men de fleste af
dem derhjemnie forstaar itke En
gelsf. Nykommere vil Oasaa gerne
Iæse vort dauske Blad, og Vi .ser
gerne, at de gør det; men lad os
saa ika vanskeligaøre dette ved at
blande Sproget med Engelsk der,
hvor vi kan finde Udtryk for Tan
keu i vort ModersmaaL
Og endelig lad os oasaa være
enige onl, at det er alt andet end
,,dejligt«, naar der saaledes, ret
scsm det er, hoppes paa engelske
Stylter. Der har vi atter Per
Illcortensen Tet er nu ,,rnin choice«,
siger han. Og: »What next?« Sau
kommer Landkomiteen ind over et
Stykke Land, som ikke er «impro
ved«, indtil den ftandser ,. for SUP
per«. Næste Gang møder vi maaske
en hel »areat« Skare ,,people« med
,,3treetkaren« eller »by tea1n« paa
Vej til deres »Souls«ørger« for at
»jurpraise bim«.
J Betragtnina af alt dette an
kiefaler ieq KlidsAkadeiniet Tot vil
fiaet Vi beflitter os paa at skrive
iet dansk Sproa, fom saavidt muligt
Ifcirstaas af hver eneste af vore Lie
ksere og fom ikke aøres finaaløft og
slatterligt ved fremmede Ords Jud
lslandina Hvad mener J, Brødre2
P. P. Thorebti.
Engene, Oregon.
Elk How, Ja.
Yi itgar jaa haft et kor: Kursui
»«-. kunderku her paa Skalen mev
Ida ou us Txltagerne har s.s-.’-suidj
Im male Emaafejl Eroregnct gan
ssc zzei Licretning om Den, »L
jeg jkke strive udførligt derum
mer« umc- Ined at fremhæue in tid
talolsc af Prof. Holdcn om THIS-)
ten-J d. e. den religionslesi. Sko
les Genin og BetydnjnxL
Essnn sagdc blandt andet: ,5kn
lcn km! ikkc gøre en Mund ti« :1: zzk
ander end han er· Den 1:?1«1flc:
lkloj hans naturlige Ermer og Au
lex-g En Nar bliver der til et
sum-c Nat. fordi bans naturligs
Läer udvikleå En forftandix
Mkmd blivesr der en ftørre Mond
fordi hans naturlige Evner ud
Vikles, og hans Kundfkaber for
øges». Den førfte Sætning kat
en alvorlig Kristen ikke gozdt bi
falde, fordi der er altfor mang(
Eksempsler paa, at de unge frc
kriftne Hjem kan drages bort frc
deres Tro ved den Overflod as
materielle Kundskaber og det let
fsndige Ungdomsliv, sotn ofte sindes
paa de religionsløfe Skalen Og
paa den anden Side kender vi jo vg
faa mange Ekgempler paa, at den
kriftelige Skole hat været et Mid
del til at Vcekke de unge til en le
bende, bevidst Tto eller lede dem
til Omvendelfe
Dr. Mord Heilsen bar folgt sil
Ins med tilbørende Land til That
Mader for 85,000. Hun agier ai
UW
rejse med sin Moder og Spitet til
«:)llbcrta til Forum-et
Den ZU. Okt. var» her Rryuuxx
Pastor Haakon JørgEnjcn km den
d. l. diirte i Oak Hin ug Wiss
sTlJcrcja Grumstrup fra dsixidubmx
vie-des uf Brudgommcuss Hader,
Past. Jørgenscn as den d. l. Juris
ksielsen faudx Eted i Hirn-n i
Rimballroit Eftcr Vielicu jumledes
chcstcrne hoLs Brudan Eøster csg
ESUoch Mr. og Mrsi Hamle Hun
iscn i Elk Horn
Tor er i denne Tid ftozt lldialg
Etil nedfnt Prig i Clk Horn bloiliing
ESIOUL
i Prof. Ankcrs Søii Rikursd Our i
Elængere Tid baurct sin eins Arm i
Ect Bind, ja lmr cudog umkrka
’1i11derkastc sig en Lpekatiisn, »Ju
scr Armen dog bedro.
En Img norsk Former Llis Liicn
som lmr et Par Mil Not-dass for
Byem er i disse Dane blmsn goe
rcth for Appeiidicitis par- Tfsssiiuii
talet i Atlantic. Lægernc Fries
um at kunnc rcddc bans Lis
«
«
«-0.«-·«
i Bckcndttzxøtelfei.
; Skoicdircktionsmøde
Fcifuoldeiy om Gud vil, Torschg der
ltredic (:3die) December paa Tri
inimtiii Scminarium Mødet begin
zder um FormiddagetH Kl. 10 ALTE
»SVZc-dlenuner bedes om at give Mode
i Paa Direktioncns Vegne.
C. C. Kloth.
Missionsmødr.
Vil Gud bliver der Missionsmnde
i Pella dansk ev.-luth. Kitte, Omaha,
Nebr» i Dagene fra l. til 6. Dec.
1908.
H. M. Hausen
Mgh. Præst.
Mission-stunden
Vil Gud, Vliver der Missionss
ume i Logan den 2. Dec» i Wol
lsack den Z» i er den 4. ogi
-L8"usl)ing, Nebr. den 5—6. Dec.
! En kcerlig Jndbydelse til alle.
F.
d. Jl. Lotsen
Bogbindcr nasses.
En dygtig og paalidelig Vogt-in
der kan faa Plads straks i
Dan. Lukth Publ Haus«-.
Blatt, Nebr.
Agcnter Lmtcs
for vorc særdelcs finagfnlde im
portcredc ,,Ccllnloid« Bogmætker
Vi er i Stand til at byde sætdcles
godc Vilkanr. Julctidcn sonsten-«
du Tnfmdcr af disfe finukkc Bog«
matker knn scklgcs. Sclv Børn kn
skaffc fig cn bctydclig Jndtægt det
vkd. Skriv i Tag eftcr Betingelfec
kllcr send 10c for en Prnvr.
Tanish Luth. Publ. Haufe
Blair, Nebr.
,,Lys vaa Vejcn'«.
Smaatrcek og Fortællinger ti!
Brug for Præster og Søndagsstrqu
lærerr. En ny Samlinsg til Bewä
-ning af bibelske Sansdheder. fund-e
- og naturlige med Sand-hebens Press
-særlig passende for Søwdagssiokexs
ne. Bogen er ogsaa bestem-i for Les
-ning i Hjemmene og vil ysde gos
tHjælp til Ordets Forftaaelfe. For
" at leite Brugen er der i Boges en
-Fortegnelse, der viser, paa hoikke
Sider der sitt-des Fortællinger til de
. anførte Skriftsieder, hvilket et meng
: praktisi. 242 Sier godt ind-b. Its-«
. 81.20.
Dan. Luth. Publ. Honsc
Plain Nebr.
Til mine Bom.
« Kost- Betmgwsgek as Immon
Mk fis-Este kake fplgewdu
»F denne Iille Bog vil jeg nebs
Mvv for smsim Bom. M des Im
beweget idekes Fadek i bang Leip
W« M jcsvne Suusdhedek.
Hm km syst paia Livst og hmfokt
FOR Gud Wde CW hasm M E
MU, Gusd heut-de Mit kam d
den Mie, des ver kund- nmi us
gdt M og M den Lyske M
vgscm J. mine Bsw 88 Sw- k
Onvslasg, Prig 40 Geist-.
Dau. Luth. Publ. Hufe.
Bleir, Nebr.
