Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 1, 1908)
en Muligl)ed, jom de ellers ikke tilde have, til at komme med —- i you-r zald en Gang iniellem. Bore Menighedisdelegater yar ad jkillige Gange talt oin at indføte naget lignende, inen det er aldrig dienen til noget. Telsjs har de vel ilte kunnet genneinføre det uden Beniyndigetse sra Allenighederne og del-J er de slesle Delegater jo altid sra Samsundeth Centrum, har der sor itfe saa stor Jntereszsse i denne Zag, og bar inaaske ngsaa deresz Bettenkelialieder ved at sfnlle uasre nied til at lietale Telegatercs Reise fra L"st: eller Vesttysten Men Bradrri bar Ui nii allige iiel iffe en Brig-de paa vor Zaun-it Isglied Oder for Vol-e Zestcrineniglie der dei- ude Ved Emnfnndeth (8’)1·a-n ser? Illcange as dein har aldrig mer-et repraesenteret ved Vol-e Acirszsiiiøder cig tender bogstaueligt jntet til Sam sundet, dets fursleilige Lpgauer og Geremaal — Uden genneni vore Blade, ag saa inaaste, lniad dereis Prcest har fortalt dem; men det er alligevel ikke saadan soin selv at have vceret med, og set med egne Øjne. ! Log tiljiører de voct Zan:siissi’-,I er med til at bære dets Byder, be der svss du. og vilde vist k-gs.-.1 get-; ne en Gang imellem mass tu Dei-e4 Alarisi sit-er og lære Samfuixdet lie: bis-e at kende paa nu·.: Huld Lfken de maa opgive dette Hjatnl Iligismne bliver for sure-. Systermenigheder der inde i Eainfnndetd Centrum kMellemstas i terne) vil J ikke vcere med til at gpre der innligt for eders Brødre licrnde ved Grcenserne at kunne nie-des ined eder denne ene Gang oin Aal-et paa samine Vilkaar, som J few har, lære Samfundet, dets OtøreinaaL Embedsincend, Præster og Menigheder at kende paa ncer were Hold, og deroed — som vi lianber —— faa inere Jnteresse og Kierliglied til Vart Kirkesamfund2 Udaifterne dewed vil slet ikke lslizie san nanerkommelige Prcester—— nesji Reise vleser i Reglen at beleibe stg til 815 a 82(), og Delegaternegd vil nel bline ointrent det samme. Kunde en Menigbed ikke asse saa meget for baade selv at blive reliræs qienteret og l)ja:l11e naqle af des sierneste til oqiaa at blive det? l Tet er io Priester og Meniabesj dei· i Zamfnndetss Cent1«mn, del-» stnrer det: udgør alle Tillidsnicendz og staaende Kainiteer, og det er vi siet itte niiszsnndelige over; det kan ikke viere anderledeLs. Men den ene Nang oni Aaret burde ban de Prcvster og MeniglJe-» der over liele Sainfiindet Vcere ligestillede baade med Hens1)11til"Ste1nme ret og Betingelfer for at kunne briige denne Ret. Hvordan kan det lade sig gøre2 Det synes mig uhels digt at afgøre denne Sag paa et Aarsinøde, da de, der er mest in teresserede deri, ikke er til Stede og derfor ikke kan kaste deres Lod i Vægtfkaalen. Skal det endelig af gøtes paa et Aarsmøde, da bør det som enhver Samfundssag frem i offentligt Møde, saa alle stemme berettigede Medlemmer kan tale og stemme bekom Den naturligfte og mest retfcer dige Maade at afgøre denne Sag paa, synes jeg, vilde være.at Sam sundets Sekretær sendet en trykt Opfordring ud til alle Samfundets Menigheder om ved Menighedsmøi de at ftemme angaaende denne Sag og faa sende ham Refultatet inden en fastfat Dato. Saa kan han offent liggsre Resultatet, og dermed kan den Sag betragtes som afgjort paa en fuldud hcederlig og ret fcerdig Maade Dersom J· vil række eders Brøi dre ude ved Grcenserne denne Bro derbaand og lade dem forftaa, at J gerne nil have dem med oa er rilliae til at lade dem faa lige Kaar med eder felv med Hensyn til Rejs seudgifter (Billetter kun) til Aarsi mødet, saa bliver det jo deres egen Sag —- ligesom Ptæsternes — livor lidt eller meget de vil gøre Brug deras,- men faa har J i hvert Fald ikke Anfvaret for, at de ikke kan komme. Chr. Cbristensen. Efterfkrift Det er Aarsmødetanken, det ei Repræsentationstanken, det et An »ledningen for de sniaa og fjerntligs aende Menighedeiz foni Past. Cyr. lcyrisiensen jlaar til Lyd for i «rvenstaaende lille Stnkke Alt Aarsmøderne tan vlive faa vel repræienteret joni inuligt, ja Ldet er efrer vor Mening af en gen inenigrivende Betydning lier i vort »j1it«irt·elige Arbejde; thi Arbejde er s1c, i Overensssrennnelse med Gndsz itlkigeszs Var-sein liaaren paa Fril)eds Hvrjneipnet Inst-on af den Grund Irrenger »Anrsinvderne til en saa vnifattende »steureesentatian sont det er inuligt. « :’lai«s:—nidderne kaster Lys over »P-anifiindksvirksv1nl)ederne, og jv inere Lan :llkenial)ederne faar over alle Jlrlieidsarene desI nie-re Kivrlia lsed faar de ansaa til Vir·keliaaa relse af de Oriaaver. Herren bar lant lien til os— sein Kirkesamfnnd Ware Aarisnidder lnirde Viere re rrassenteret ved mindst 150 Deleaas ter fernden Prassterne En saadan Revrwsentation vilde faa en vidtrcekkende Betydning og medfnre Velsignelfesriae Virkninaer liaa mange Omraader. . Tet Argument f. Ekss., at det 81000 eller maaske 31500, sum - dette Tilfaelde blev givet Jernbaner ne, de knnde ja have vaeret sparet vg givet til andre og bedre Formaal —- ja, ,,de kunde« —- men Sagen er — det fker ikke — det vejer itke noget. Nei, man maa maale i Guts Rittes Sager med en bel anden Maaleftok end Fornuftens og Ve regningernes Maalestok. Her maa maales med Aandens eller med en levende Jnteresfernes Maalestok. Vækkes en levende Hierteinteres se iblandt os —- i alle Menighe derne, smaa og store — for Her rens store Sag paa Jorden, S j ce lenes Frelse, saa fkal Guds Rige komme nied Kraft. Det er en Kendsgerning, at itore ..?øder (1nange af de 25 Aarsmø der- som undertegnede bar vasret med til ber i Landet), bar noget farnnderliat aribende ved lia, baade til Veekkelse, Omvendelse, Fornyel se og mceatia Tilskyndelse til Ar bejdet i Guds Ring medens dei er Dag. Det mindes mange af os nied inderlig Tak til Herren ) Faar Herrens Aand -—— Hellick aanden --—- Luv til at tage til Orde under vore Aarsmøder, saa er de res Virkninger ubereaneliae BroderskabH-Følelsen slaar derved dnrere :)lvdder; L over Zamfnnd5 Lager fpredes Viden om, og Enheds taufen bliver derved en langt integ tigere Barrekraft i alt vort Arbei de, den bliver vor Styrke. Ogjaa den anden Tanke af Past. Chr. Christensen vil jeg udelt støtte —: Ligningssyftemet mellem Dele gaterne· Præsterne har brugt den i mange Aar til fcelles Glcede og lex-cela ! Jndføres Ligningssystemet i vore Menigheder, der næppe vil komme fover 810 a 815 for hver Menigi hed, saa kan alle Menigheder faa en Anledning at vcere med — selv de fjerntliggende. Ligningssystemets Jndførelse i Menighederne er kun ret og slet, hvad vi kunde kalde at handle bro derligt. Were Menigheder, fig til hver andre: dette Broderstykke vil vi gen nemføre. Den af Past. Christener anty dede Fremgangsmaade er vift den ene rigtige. J December og Januar afholder de fleste af vore Menigheder deres Aarsmødeu hvor Menighedssager afgøres, tag da ogsaa dette Punkt op til Drøftelse og Afstemning, Punktet oni Ligningssyslemet mel lem Delegaterne til Samfundets Aaranider. Hufk saa ogsaa samtidig følgende Aarsmøde-Beslutning: ,,Aarsmødet henstiller til Menigs heder, som betjenes af vort Sam funds Prcester, at betale minds1 Halvdelen af deres Prcefts Reife udgifter til Aarsmødet.« J Ærbødigbed, G. B. Christiansen. W Eu Somedgunkk Alt je Solon gaa ncd, er jdr de kaklflcii Vedkdnnnende mgen Lotter mjgljed Der tun ddg uasre nie-get nor Jorjtet paa Soluedgangz dg den tun eiter de fdrjkeuige Natur ungiveljer tage jig yelt forsteuigt nd. Der dar en Tagi- Lid før vi tonc til New York fra Damnark, »en yndig, stiue Aftan Solon da slede i den vestlige Horijont. Havet Var næslen blanktz tun nogle ganske nne di-1"u511i11ger.Der Var ingen pragtfulde Naturomgideljer —- kun Bund, saa lunqt Øjet kunde stue — zog ddg unt der er intpdnexende Syn ilnn Aften at se Solen dule. Gyldens tzwd sank den dyvere dg di)vere, ef Tusrladende et forgyldt Skær paa chn neftlige Himmel, medenszs de scnkelte Skyer, der sad oven over, Zum sont lnodeiet med Guld· Man hie-J Blifke Var ufravendt Iettede pua Fette yndige Aftenbillede Ter, lwor It n for oii syntess at dc11e, stdd den Jju egentlig op i det Land, der var Uore Onsferg og Lasnmlers Maul» Nu nur der kun det balde af den’ guldenrøde Zkive at se. Siendcn Te ikke Zangen: ,,Lg stundmn, naur» Eulen Indd Besten fig sasnfer« — lud det fra en i Reisefelfkabet. Jox lsift gør jeg det, begynd bate. Ogj tnens Solen sanf, istemte uns-ans gen: La stundnm nanr Eulen mod Vc l sten fig fcenker: l Tons Hilsen fra Tagen, den sidste· Ins g br ngci: l en Fnrsumg pag Händ-In du stil le jeg text-setz Kan hwnde i Nat gaor jeg hiean l Kot-: stem, hiern; der i det klares blau Hieni, hjem, I Jurist sknl jeg fare faa hjem,l. hjcm Hist over Skyen hos Jesus, der» har jeg mit Hjem Belknmmen du salige Aften i Tiden, Som een Gang for altid sful af slutte Sttideu l Og føIe mig hjem, naar min Dagl er hengleden I Til Jesus- som vandt mig mitj ( l Hjem.« er. Der var Stilhed —-— Ajteuengi un derlige Stityedk Eudnu lcenge var aue Bttkke ufravendt retrede paa »den Uesxlige HorijonL Uer neun sdrede den yndige Somedgang —’ tyoer med jiue Tanker — sine Uueugjleu Men jeg jukkede i min Sjæls inderste: O, min Gudi maa min Linsaften blive fom denne. Naar min Livsdag er til Ende, min Sol deu jynker, maa der vcere lidt af en gylden GlanS tilbage. mon min Gerning med Rande, saa de efterlevende, der betragter min synkeude Sol, ogjaa maa se noget af en gylden Glans — en Velsignelsens Frugt der, hvpr min Bej den gik. Ja, tænkte jeg, sau dau er den Kristnes fidste Aften, som denne her. Dagene hat maaske Væi ret stnrmfulde, Balgerne har ofte gaaet højt og bruset mod Skudeu paa Livets stormfulde Hav — men nu er alt bleven stille. Vor Lins sol her gaar ned; men staat op i Eoighedens Land, vore dybeste Scængslers og Attraas Maul. O, ja, den kommer en Gang — kommer frr os» alle —- den sidste Listen Ton fnnnner ikke ens for alle; Li gefom der er Forskel paa Solned gnug i Naturens Rige, saa ogsaa i Menuoskelivets Verden Den er heller ika liqednn for alle Guds Bern. For mange var det storm fuldt; og mørke Skyer jog hveran dre i Tankens Ver-den, mens Solen dalede Men inderft inde var der alligeoel stille. Dei san maaske mørkt ud for de omkringstaaende: det san for dem nd, som deres Livs lykke svandt med den kcere, der gik bort fra dem — en kcer Judex-, Mo der, Ægtefcelle eller elfket. Men paa den døendes Ansigt stod Fre den at lcese; der var Glans selv i det briftende Øje, medens de blege, dirrende Læbet hviskede Navnet — Je«fus. Ja, kun han —- Livssos len fra Himmelen —- formaar at koste Glas-I over Livets Akten. Naar Livet Teves Z Trer paa Kam, bliver der ogfaa noget af en gylden Gang naar Solen daler herg Og det Vil Phsse hvåd der udtales «i det lflle Verg Un Gang naar Tagen led mod j Kunstd, Og Sol gaar anldenrød til No. Lilien elfket Mester fixier; Oiak ind og lmiL du Var inia Iris-. Da fkal jea frelst fra Sand da Ve Misigt lil Ansiat Jesusk- si C Krsi a !,. Ktid-Madeinict. J ganile Tage, i den jaakaldte tin-de Tid, var der nogle dement jomine Ucenneskeh jom af Agtelse for den aimene »Diefalt"ning og for Bandet Sprog fit oprettet en Spring 1engningsfdrening. Den kaldte iig zilid-Lit·ademiet, dg, sont Navnet antyder,frems1il lide den sig for Laufen i Zfikkelje af et Tuixilleuærk Medlemmerne antog Jiaone heutede fra Mølles l)aandocerket; ved Zureningenss leipder jad man paa Stole i Form af Meisteka og Vorder snrestillede et Dejgtrug. Der sad jaa Mr. iMøllU Mich Mr. Hinl, Sten, Ztub og vel Mr. Billejern og fig jede Spraget for de frenimede Ordi Klid, som var blandet ind eitek »U» fix-irre kllkaalestoh ! Hvis dilid i Sproget tyder paa« Lcerdonn saa befindet Ui os nn« igen i en lærd Tid Og det tyders jo da paa Brei-dann naar man san-; dan, ret sank det er, kan præseiilei«e; en Ulcending for sine Læsere og Til-«l hørere. i Min kasre niedftuderende, som; jeg nu tcenker paa, maatte jo dogJ have lært at sige Climax, før hanl i sin Prøveprcediken kund-e tale til. us om Guds Raums Csixmx. Of Hans Velcervcerdighed, sam ogfaaT vil lnksaliggøre fine Faar med lidtZ Girafføde, idet han højtidelig an-! mcelder: »Na skal Deke høre, hossenj det lyder paa Grundiproget « hani maa da ogsaa være lidt af en La-; tiner, selv om Vinden førte denl lille ekstra Opffrift nd gennemi det aabne 9i11d11e, ug den arceskez Del af hans Prcediken dermed gif: nd af Dagsordenen « Og hvad andet skal man tænke oxH sige om Per Mortensen, Cimlirinszij og andre flittige Skribenter i vor-is Samfunds Vlade. Cimlsriusz æreri Tyskernp i »Danfkeren« Nr. 62,« fordFHszholder deres Sprog rent; for fremmede Ord; men i saiiiiiie’ Stykke vancerer han sit eaet Sprog ved at indblande en hel Oel Tyfk og Engelsf. Per Mortensen paa slaar i Nr. TU, at det maa viere lsaade førske og anden Betingelse for dort Skriveri. at alle forstaar ig, saa de kan ,,faa fat i det lille Vi bringer til TorV—:s«; ,nien lige fester fylder han Tor-net Iszed »Pra "blemer« , »Jndividuaiisrne«, »Arism-— Fkratic »Proietariat«, ,,stokkonser Vativ«, ,,teoretisere«. Vi vil for-s staa, at man maa sidde inde med ei: Tel Lærdom naar man saaledesri kon fslaa fin egen Paastand ihjel nied fremmede Ord. Derfor vil man finde det time Iizsz naar jeg slntter som san: Thi mærker vi, at vi Jgen er inde i »Den lærde Tid Og nu: et Mid Akademi Det tramger Vi Det hører« vist nok til Sjeldenhes der, at »Da11sk luth· Kirkeblad« siaar over i det fremmede. Men .1:aar nogle enkelste Bidragydere har brugt at udstafere apbyggelige Be tragtninger med ,,Guds passiv-ob jektive Handlemaade«, »Krifti umk kelige Paradokser«, eller naar der ljar vceret Tale om,at Herrens Ord er »anthropolegiske«, Guds Ord skal »assimileres« on lignende, da ser der vel Grund til at gøre op mærksom paa, at saadanne Udtryk er ufordøielige Klidklumper i en foldige Sjæles aandelige Mad.« »Danfkeren« er jo mere af en Avis, og derfor er den ogfaa i Ligs hed med andre danske Aviser me re inde paa Sprogblandingen. Past. Wilh. Beck tog i sin Tid kraftigt til Orde imod »Universitets- Vola pykken«, som han kaldte det. Han meiste, man burde tale og skrive Dansk i Danmark. Og nu med Hen fyn til os, som skriver i »Danfkeren« til dunske Lasset-T da mener seg at vi godt kan behøve en Advarsel imod Universitets- Volapyken samt et lilk Ord mod Sprogblandini qen i Illmindeligbed Jeg synes, at «t.Ti111skereiiLi«« Jndliold er som Regel zsm godt til at fortlasde sia i frem Zniede Ord, sont de fleste Læfere ikkcs Hinricaarx og dort Sprde er liaade «1«ix1,«- not til dg bedre tjent Ined at rsasic disse Lapper fornden. ; La lnmr alider vi heu, hniszi ikte der breniseszs en Sticiile? J liin aamle .Emoablandinaenis lasrde Tid skrev Im daan Forfatter et danft Vers « faulede—:-: Ninziinins in Nadibns cum Juni irnhncs atqne Illkadamisis Zldaininii in Etenidnszs cum Etat-ki tniss amne Rapiries Tunc verinnt vwxiri et nnd in Rind stnvinm slæbnm Eluvinnigs en Talern-n et sie aladi ilaufitnnsjs derfia Lake sandt! Bad oO scktte oH til :).1x’odva-rg’e, for Vi lander paa jamme sproglige Bredegrad Tyi ljviizs oi cudljenter ,,O')iugi1nus:s in Gadibuis«, er det ifte jaa godt at nide, oni vi nagen Binde »slapsiinns derfra«. Man er inaafte tilbøjetig til at jintte sont saat «Men med HeUsUU til Engelst er det da en anden Sag, idet uure Blade jnir er beregnet paa danitsainerikanike Leesere«. Kan vi dcrfor blive nogenlunde forskaanet for latinske, franske og andre ufor staaelige Ord, da gør det ingen Ting, un der komnier en Del engelske Ord imelleni. Det passer imidlertid ikke. Alle »Danjterens« Læsere forstaar jo ifke Engelsf; og hvorfor skal vi uasre hensynsløse mod noaen eneste? Bladet vil gerne sendes bjem til Danmark soin et lille Bnd fra Slægt til Sloegt Men de fleste af dem derhjemnie forstaar itke En gelsf. Nykommere vil Oasaa gerne Iæse vort dauske Blad, og Vi .ser gerne, at de gør det; men lad os saa ika vanskeligaøre dette ved at blande Sproget med Engelsk der, hvor vi kan finde Udtryk for Tan keu i vort ModersmaaL Og endelig lad os oasaa være enige onl, at det er alt andet end ,,dejligt«, naar der saaledes, ret scsm det er, hoppes paa engelske Stylter. Der har vi atter Per Illcortensen Tet er nu ,,rnin choice«, siger han. Og: »What next?« Sau kommer Landkomiteen ind over et Stykke Land, som ikke er «impro ved«, indtil den ftandser ,. for SUP per«. Næste Gang møder vi maaske en hel »areat« Skare ,,people« med ,,3treetkaren« eller »by tea1n« paa Vej til deres »Souls«ørger« for at »jurpraise bim«. J Betragtnina af alt dette an kiefaler ieq KlidsAkadeiniet Tot vil fiaet Vi beflitter os paa at skrive iet dansk Sproa, fom saavidt muligt Ifcirstaas af hver eneste af vore Lie ksere og fom ikke aøres finaaløft og slatterligt ved fremmede Ords Jud lslandina Hvad mener J, Brødre2 P. P. Thorebti. Engene, Oregon. Elk How, Ja. Yi itgar jaa haft et kor: Kursui »«-. kunderku her paa Skalen mev Ida ou us Txltagerne har s.s-.’-suidj Im male Emaafejl Eroregnct gan ssc zzei Licretning om Den, »L jeg jkke strive udførligt derum mer« umc- Ined at fremhæue in tid talolsc af Prof. Holdcn om THIS-) ten-J d. e. den religionslesi. Sko les Genin og BetydnjnxL Essnn sagdc blandt andet: ,5kn lcn km! ikkc gøre en Mund ti« :1: zzk ander end han er· Den 1:?1«1flc: lkloj hans naturlige Ermer og Au lex-g En Nar bliver der til et sum-c Nat. fordi bans naturligs Läer udvikleå En forftandix Mkmd blivesr der en ftørre Mond fordi hans naturlige Evner ud Vikles, og hans Kundfkaber for øges». Den førfte Sætning kat en alvorlig Kristen ikke gozdt bi falde, fordi der er altfor mang( Eksempsler paa, at de unge frc kriftne Hjem kan drages bort frc deres Tro ved den Overflod as materielle Kundskaber og det let fsndige Ungdomsliv, sotn ofte sindes paa de religionsløfe Skalen Og paa den anden Side kender vi jo vg faa mange Ekgempler paa, at den kriftelige Skole hat været et Mid del til at Vcekke de unge til en le bende, bevidst Tto eller lede dem til Omvendelfe Dr. Mord Heilsen bar folgt sil Ins med tilbørende Land til That Mader for 85,000. Hun agier ai UW rejse med sin Moder og Spitet til «:)llbcrta til Forum-et Den ZU. Okt. var» her Rryuuxx Pastor Haakon JørgEnjcn km den d. l. diirte i Oak Hin ug Wiss sTlJcrcja Grumstrup fra dsixidubmx vie-des uf Brudgommcuss Hader, Past. Jørgenscn as den d. l. Juris ksielsen faudx Eted i Hirn-n i Rimballroit Eftcr Vielicu jumledes chcstcrne hoLs Brudan Eøster csg ESUoch Mr. og Mrsi Hamle Hun iscn i Elk Horn Tor er i denne Tid ftozt lldialg Etil nedfnt Prig i Clk Horn bloiliing ESIOUL i Prof. Ankcrs Søii Rikursd Our i Elængere Tid baurct sin eins Arm i Ect Bind, ja lmr cudog umkrka ’1i11derkastc sig en Lpekatiisn, »Ju scr Armen dog bedro. En Img norsk Former Llis Liicn som lmr et Par Mil Not-dass for Byem er i disse Dane blmsn goe rcth for Appeiidicitis par- Tfsssiiuii talet i Atlantic. Lægernc Fries um at kunnc rcddc bans Lis « « «-0.«-·« i Bckcndttzxøtelfei. ; Skoicdircktionsmøde Fcifuoldeiy om Gud vil, Torschg der ltredic (:3die) December paa Tri inimtiii Scminarium Mødet begin zder um FormiddagetH Kl. 10 ALTE »SVZc-dlenuner bedes om at give Mode i Paa Direktioncns Vegne. C. C. Kloth. Missionsmødr. Vil Gud bliver der Missionsmnde i Pella dansk ev.-luth. Kitte, Omaha, Nebr» i Dagene fra l. til 6. Dec. 1908. H. M. Hausen Mgh. Præst. Mission-stunden Vil Gud, Vliver der Missionss ume i Logan den 2. Dec» i Wol lsack den Z» i er den 4. ogi -L8"usl)ing, Nebr. den 5—6. Dec. ! En kcerlig Jndbydelse til alle. F. d. Jl. Lotsen Bogbindcr nasses. En dygtig og paalidelig Vogt-in der kan faa Plads straks i Dan. Lukth Publ Haus«-. Blatt, Nebr. Agcnter Lmtcs for vorc særdelcs finagfnlde im portcredc ,,Ccllnloid« Bogmætker Vi er i Stand til at byde sætdcles godc Vilkanr. Julctidcn sonsten-« du Tnfmdcr af disfe finukkc Bog« matker knn scklgcs. Sclv Børn kn skaffc fig cn bctydclig Jndtægt det vkd. Skriv i Tag eftcr Betingelfec kllcr send 10c for en Prnvr. Tanish Luth. Publ. Haufe Blair, Nebr. ,,Lys vaa Vejcn'«. Smaatrcek og Fortællinger ti! Brug for Præster og Søndagsstrqu lærerr. En ny Samlinsg til Bewä -ning af bibelske Sansdheder. fund-e - og naturlige med Sand-hebens Press -særlig passende for Søwdagssiokexs ne. Bogen er ogsaa bestem-i for Les -ning i Hjemmene og vil ysde gos tHjælp til Ordets Forftaaelfe. For " at leite Brugen er der i Boges en -Fortegnelse, der viser, paa hoikke Sider der sitt-des Fortællinger til de . anførte Skriftsieder, hvilket et meng : praktisi. 242 Sier godt ind-b. Its-« . 81.20. Dan. Luth. Publ. Honsc Plain Nebr. Til mine Bom. « Kost- Betmgwsgek as Immon Mk fis-Este kake fplgewdu »F denne Iille Bog vil jeg nebs Mvv for smsim Bom. M des Im beweget idekes Fadek i bang Leip W« M jcsvne Suusdhedek. Hm km syst paia Livst og hmfokt FOR Gud Wde CW hasm M E MU, Gusd heut-de Mit kam d den Mie, des ver kund- nmi us gdt M og M den Lyske M vgscm J. mine Bsw 88 Sw- k Onvslasg, Prig 40 Geist-. Dau. Luth. Publ. Hufe. Bleir, Nebr.