I
»Dann-termi«
et halvugentlig Nyheds- og OplyS-l
ningsblad for det dansk Folk I
i Amerika, I
l
l
I
ubgivet as
DAlell I I TII Pl Bl« HOl SE.
-.I" nir, JEAN
«T’aiIfki-1en«11d(I-1(Ir Ins-I- Tisi- MCI ogmedaa
lsriS pi· Imqu km
i de Tini-mehr Zwist BLJH llr lmtdet 82. m
Vladet beratet-» i »Im-stud.
Beftillinq,Tctnli1m,Klmeåseidmndriim og
ander miqaaendc Bleibet adresleresI
DAXlSlI ll Tll PURI-. HOP E.
Vmir,Neh1.
ReoaktøU A M IlIIdesfeIL
Alls- Vidmg til ,,?aIIskerciI s JIidlIoldt
Afba:sdl:nqer, Korrespondamcr og Attiklekl
as enhvek Art, bedes chresimstt I
A. M Milde-few Plain Nebr. I
Entered at lkliiir Punmfliefs Eis Commi
class malte-It I
Atlvmtikiiszll IItvs IIIiuMknmvn upon ««
spI-lj(--Ili0n.
I
I
I
J Tiliælde af Uregelmæsfigbeder vedI
Modtaqelsen bedes man klnqe til det siedligeI
Posivasieih Sknlde der ik ke bin-we, bedesI
man heIIvenbe fig til »F anskeren«sI
Kontor. I
Naar Læseme henvrnder iig til Wolk, der
avertereii Bladet eiitcsn tot cII købe hos dem
eller for at fast Oplysninq om del averterede,
bedes Te altid oInthle, at Te laa Arn-Misse
Inentet i dette Mad. Tet vil vckre til gen
sidig Nym.
Vidncgkdyrdcne i Stunden-d Oil
Jorljørenc i«Ne1v York i de sidste
Tage oijer, at Staudard Kompag
niex i d· Aar hat haft en Neu-Isar
tjcnesre af PZTUMUUMUU Den be
tendte s29,240,000 Miilkt vilde
slonipagniet da nceppe følc.
Geologerne paastaar, at Kulfor
raadet i Jordens Jndre er stort
not· til at møde Verden Vehov de
sørste 4000 Aar. Mangcn Familie,
vilde føle sig lykkclig, om den hav
de nok af det store Forraad i sin
iceldcr til at møde den«-S Behov de
første silWI Minultcr.
Der paastaas, at Mr. Frank H.
HitchcocL Den repuvlikauste Natio
tzalkomites Formand, er udset til
at blive General-Postmester i Prog
«sident Taftä Kabinet. Den republii
kanske Presse anser dette Valg for
jærdcles heldigt, da Mr. Hitchs
mck i fortrinlig Grad er i Besid
delse af det Forretningstalent, som
Als-weder for dette Departement be
høver for saa vidt muligt at gøre
det selvuuderstøttende
Richard Croter siger, at han al
drig vil komme titdage til United
States at ho. Det er os en For
uøjelje, at vi dog en Gang har faaet
Lejlighed til at være taknemmelige
mod Croker for noget, bemærker
,,Omaha Bee«.
En Korrespondent til »Omaha
Bee« jpørger, hvad vilde sie i det
Tilfælde, at Taft skulde dø, førend
Valgmændene anden Uge af Janu
ar samles for at kaste deres Stem
nser for hom. Vildc de saa vcelge
Sherman? eller vilde de vælge VryJ
nn? eller Debs? cller en andeni
mlgbar Vo!«;1er? Der behøves nn!
Ldvqivninq for et saadant ikke um«-!
rigt Arm-Ida !
l
siongdSpørgsmaalet er ikke end
uu løst. Kong Leopold og det belgiske
Parlament har underskrevet enl
-chrenskomft, ifølge hvilken Kons
Leopold giver Afkald paaRegeringen.·
Men Transaktionen fordrer endnu
Magternes Underskrift, blandt hvil
kc Englands og United States vil.
hcoe Betydning. Den belgiske Re
gering tilfikrer de Jndfødte, det
Land, de besidder, men Resten af
Landdmraadet betragter Regeringen
som sit til Kolonisering eller Salg.
Nu komer det an paa, hvad andre
landgridske Magter siger dertiL For
modentlig kan den begifke Regering
dog trøste fig ved, at den ene af de
andre kan ikke unde den anden det.
Tro dog endelig ikke, at Vrede og
Kcerlighed ev deciderede Modsaetnini
ger. J alt sFald Wer den sanfelige
Kcerlighed Isofte Næting af Vrede.
Den vil meget ofte kun bemægtige
sig Gewanden vil undetkue den.
vil svælge i Nydelfen af sit eget Nov.
Seins-. Laube.
Kriftus, den kneste
Grundvold.
Af seyn Lotsen
,,Tl)i ingen kan lægge en anden
Dirnndvold end den, fom lagt er,»
lniilten er Jesui- Kristu5.« —"
l not-. Z, ll.
Gud siger oii lJer i sit eget Ord,
at hnn fra Euigljed aj yar destetiit,
at Jesus ditiituis jtul vcere voi
3reljecs, our Zaliggnrelje5, nur evi
ge Lykteis Grinidudld; den Grund
Udld, lJiiorpan det Tempel skal bygs
gis-J, i yuiltet vi ital være leoende
Steue.
Men det er ika nok ined at Gud
i sit Lid liur tilkendeginet dette
for den ganife fnldne Fliegt, san
nt ikte nogen stnl viere i Tvivl nn
nnnende denne lnijit vikitige Sag.
»Ist-le Berdenssliisrorien —- bnade den
profnne on den heilige — heimf
tcsr den noinstødelige Sandhed af
det inspirerede Ord og beviser, nt
enliver nnden Grundvold er falstE
isxi nsifker. Den menneslelige Op
findsomlied har hygget pna nimm-.
(»"srnndvolde for at bline fri for
ski«isl118; ckg det linr behaget Guid-,
nennem disse Vantroens Forsøg, at
nise Slcegten den-S Vejs Bildfarelse
for um Inuligt nt bringe Menneske
ne til Erkendelse af derei- egen
lldygtighed og ftore Nød, saa at
de kan foresz til den fande Grund
i-old, Jean Kristnsks og lilive frelste
Zuredean der lier jo ilet ikke kan
Were Tale inn ndgen indgnaende
liistdrisf llndersøqelse af den fuld
neEliegtLi Forsøg pun nt l)fielpe
jig nden Kristnsx jun tun det dog
ilte Viere nden Interesse nt betrag
te enkelte nf de Tmifei·et11iiiger.
lniori den nienneskeline Egoisme
lnir søgt -X3Vile, og nogle af de
Midler, lworved Menneifet bar
forsøgt pnn nt ndrette det, der nlene
lsliver ninlint i Jent Kisiftiis.
Den vcesentligste Grund til at
Kristus vrngess og forknstesis, linger
i Sliegtene Hovncod og denszi falske
Vurdering nf sig sein Tet er nun
denne fnlske Grundvold den san al-—
niindelige Lpfattelse l)niler: cit der
c-nde er en nødvendig Vestennnelse
i Verdensbegrebet; at Syndefaldet
udtiiykker ·Meiiuesiefidegtens nødven
dige Overgang fra Naturftanden
til Kultur-standen; nt det unde er
noget væsenløst, tilfasldigt og rela
tivt, og at Mennesket besidder sit
eget Fuldkonnnenhedsprincip, der
nok nied Tsiden skal føre det frens
over Vanstelighederne til Fuldt««.nn
nxenhedenszs :’s)i’s.inl. Tenne Anftnelie
bestennner dei- ::·:.-e soni en Juki-;
J.11difri1-!1t«!iin-.J, en j; ::"1«!«en—:i Man
gel; men itke sont nogscii E Zfalnikn
gen-J Villie opkonnnen F."«rsmrrel3"e
af et liellizqt Gndsforhold
Tenne Egenretfierdigliedens on
Hdvncddets Annd linr ikt;« disknin for
Regen Forfoningstnnke, on Vil der
fer iite lnwe nonet nied Siristnz
at gøre Ter har ikke ncmmlet tun
siore Aander qennem Tiderne, fmn
i een eller flere Retninger hnr nir
tet i denne Tankes Tjeneste Seln
nogle af den store Oplysninqstids
mest dannede Mænd bar ikke timet
i Vetcenkninq, nt indvie sig til pnn
en eller anden Lllinnde nt Viere Ide
ensJ Vierere —- sanledeks Leibnit3,
Zinleiernmcben Schellinq« Gmel og
Andre. Stils Slcegten Tid :!-.ik, og
den vil blive trcet af at gøre Uret
— vil vokse sig ud af det ende,
nd af Modsigelserne og blive fnlds
kemmen. Tet var, hvorledes man
reefonnerede Udtømmelsen af denne
Tankes filosofiske Muliakieder bar
været scfare fkcebnesvanger for Slceg
ten, on kostet Tufinder deres evige
Fred og Lykke. Og Tanken vil kræi
.ve endnu flere Ofre: da den lanat
fra er udtømt, men findet mange
Tilhængere, endogsaa i vore Dage.
At denne Opfattelse blev taget
alvorligt og fik en saa almindelig
Udbredelse og Tilslutning, —- ikke
alene i Hedenfkabet, hvor dette io
maatte Viere naturligt, men ogfaa
i Kristenbeden, —- tjener kun til at
bevise i hvilken Grad Mennefkene
kan lade sig forblinde af, Satans
Magi. Det indlyfes tydeligt nok af
Historiem at«-Menneskesla-gten, lige
fta Tibernes Morgen, forgæves har
søgt ved Selvhjælp at nærme fig
Fuldkommenhedm Selv de tidligs
fte Slægter, om hvilke Historie-n
meldet, der levede til en meget høj
Alber, afgiver kun de sprgeligfte
Eksemplet paa, hvad Slægten, ovet-’
ladt til Iig jew, genneni et langt
Um tun udrette. HistorienO Toni,
nie-re end lUuU klar chLk JOHN-»
finde-t, Ioriitrer oc- oni, at i Ztedet
lot at lilive bedie, vlen Stiegten
jiadigt werte og niere fordæi«vet,;
desto ieldre den blen. Andenharinsl
genis egne er i I Tillusevogs tx.
11—l:3 er utvetydige: ,,Men sur
den Var fordacroet for Gudis AnsigtJ
sog Horden Var fnld nf Beid. Du sna
Und Jordenu ug see, den var for
dnswet; IlJi alt III-d iIaiide fordæp
neI sin qLej Pan sorden«. vEnden Pan
Ectotsediaget elen, at Syndflodent
lein, nnistnrtede den falsle Ost-nnd
Ucild og Iilintetnierde dein, ioin hav
de lszqet Ijnki den. Lks -e nip! t to.
ist heit, ugiaa i imre Inne, sein«
ien ’)ldeai«iel til dein. der innntteH
isijiiiec Iil at tro, at de nden Kiri
sniszs lan opnaa Fnldkmninenhed ocI
cis-in LnfialinlIed ;
Lele Tanfen er saaledesJ liaade
fnliibelfk UII Iihistni«ist". Lin s«tiide«
liniod Etriftens Anal loin, »e1 iindiat
i
I
i
i
i
!
aennem nIte Histoiienci Periodeei
viser en siedse niere on ineie ndni- I
ldel Kluft iniellein det nnde cisI detI
iende — melleni de qode oq de tin-l
de Meiniesker. Beage disk-se ("«sirnppe1«
inodner fin lwer iscer beniniod Wir-I
kelixIIInrelsen ai deres respektine’
Idealen oa Sistoriens allerede af
sIuttede Perioder viser derfor i alle
Tilfælde en endelia Frelie — Nie-J
snltntet af Ssnnd erkkendeliss oa Nein-I
de i Ki«ist11:: oa en endeliq Worin-H
helfe — Resultatet af Egoismens
Hovmod eg Selvretfærdiabed. Det-.
te et« Silabenbarinaens Opfattelfe i
Lianelsen om den rine Mand og La
zarnss — Lukas 17, 19—31: oq i
Historien ftcmr Snndflodcn sum et
Iiafvifeligt Eksempel imod den Op
fattelfe, der mener, at Sicenten ved
enen Hjcelp nied Tiden skal knnnei
tinkse fia fra det onde on naa mild- (
komnienbedens, Dndens ng Lyksa
ligliedens Cnemcerker.
En anden Tanke, i lwilken Inan
ne liar sønt Hinle, er denne, at een
Religion knn viere liae sna god fom
en anden, on at dei« ikke er noan
ineieniliq Fei·sl"el niellem den kristne
Nelinion on Hedenskabet Jnden for
Tienne Tanke er der iIIen to Retnin
zier, af lwilke den ene betragter
Pantbeismen i dens forskellige Af
jfnkininger sorn en højere, nobIs-D
ec- mere fremfkreden Udvikling endI
Qristendommem medens den andeni
eetragter Sedenskabet og de øvrigeI
Trin nenneni Pantlieismen og Ori-!
cxkteniis andre EjendommelighederJ
ioni nødvendine on fande Siennem-i
.«.ana—5»1nnikte1« i den nsennefkelinei
:’·.and-:« lldniklina Denne bele;
Tanfekred s ei falsk on lwiler paaI
FOInasxitelIen cif Slæqtens Fnld vg»
Und— :1Iiade: :’lali-ent1(11«ii«s.a. Men-i
neiIet, naainnn man, niaa i minde
iia -XI!enI«eende have LOV til frit ati
ndnikle sia ad natnrliq Vei: og"
det knn viere lige meget, enten man
Iwer paa Sind aabenbaret i Kri
ftns, eller man troer, at Gud on
Naturen er eet og det samme. Det
irms denne Taagethed i Anfkuelsen
nf Gud og Universet, denne Nieg
telie nf Aaabenbaringens Realitet
on Nednendigbed der affødte Sol
og Eleinenttilbedelsen, og i det hele
taxIet Afgndsdyrkelsen Lilien ogsaa
her tillod Gnds Langniodighed, at
Slcegten prøvede fine Kræfter imod
Sandhed og Llalienbarina. faa at
de fkraekkeline FølzIer af en felvstcens
di·a on gudløs Udvikling kunde blive
optegnet i Historiens Beinen som en
Advarelse til kommende Tider og
Slceqter.
Mennesket har tilbedt Sol, Maa
nc og Stierner; det hat tilbedt
Jlden, Luften og Vandet; det har
dyrket Afguder af Metal, Sten og
Trce; det har tilbedt Dyr, Fugle
og Kryb. Mennesket har fordybet
og fortabt sig i Orientens sensuelle
og barIkIarifke Religiøfitet, indtil
det i sin dybe Forvendthed endonga
tilbad Phallos, ofrede sine Børn Paa
Molochs Alter og lod sig knuse
under Jaggernautvognens HjuL Det
blev Kronen og Blomsten af en Op
fattelse, som selv mange af vor Tids
vife søger at stille paa Højde med
den aabenbarede Religion-used Kri.
stendommen. En Religion uden
Aaabenbaring, er en Udvikling nden
Liv. Enden paa det alt fammen er
evig Elendighed og .Fortabelfe.
Saa er der dem, der paaftaar, at
Mennefketi ividenfkabelig Dannelse,
Filofofi og Kunst kan finde Dydens
iog Lykkeng Futdwmmenbed Deu
ne Tanke hat fundet en stor og for-.
—
særdelig Anerkendelse gennem Ti
derne. Bad Mennesteaanden vnve
uddannet og oplysxz lud Lauten sow
ve yøjt, udvide stg, ug iætte sig i
Besiddelse as Leientengs og Lenden
tens højt anpriste Vigdonh og srit
tilegne sig den ædle Frihed ved Din
teslse af Kunst og Litteratuxx Un
dersøg og kend Naturens dybe My
s1erier, og diud Naturenii Kræster
i Menneskethz Tjeneste Sau stal
Menuesket not· selu bler Dedru
asdlere og renere as Hjertet og
saaledes vinde Tydenszi og Lykkens
Zilenodietx Der er en Seetning, der
er lige saa gnnnnel sont q’erdeu:
knttnrem og Ideen ladet sig ikke
sum as Merfen, sein om den-:- lld—
sdrelse i Livet igen og igess har fort
chegten ind i Fordcervelse uks
Illnkke. Verdensknlturen nden Kri
stns skal fu!dkmnmenkwre Mennes
stet! Ja, desoærrel Fuldkommengøs
te der i essen sudhiidninsp i Sud
nan og Forscengeliqhed. Lzssan nmu
rsi bøje oszs for Historie-us Tun-. Al
ter-ude den tiusxssisie letid xsiuer us
Resultater us denne Tnnkeis Gen
ikenlførelse De største lærde
var ofte de Inest fordæwede
Da Leerdonunens Lampe gcw
sit klare Skin i Ost-ersten
lund og Rom, da nur Lndsfabenss
og Fordasrmslsen nuerstnrst; dg det
er en historifk RendgnerninkL at de
græske Stute-r, du Tentogthenes le
1iede, Var bleven san fordærnede, at
de Var ude as Stand til at reget-e
sIg selv. Te strnsnge Juden der tid—
ltgere prydede den rotnerske Karat
ter, var forsnnndne, ullercsde lcenge
før Videnskab og Leerdom hnvde
naaet deres højeste Udniflina i Rom.
J det Inoderne Frankrig blen det
den smnnre Eise-rings, at Historien
noterede. Tersor kaldess Frankriq
egsaa Lundet as Videnskab og Simd
Og hvorfor bar Tusklnnd i den
forbigmmne Tid prodneeret san
manqe Gndsfornwntere nden net
op nf den Grund, at en blot intel
lektuel Uddannelse --- bvilken dette
Rige i bøszmd besod-- slmerken for
bedrer lSjertet eller renser Morale11.
En intellektnel Uddnnnelse 11den,
Gudstro og Sind-Isrqu aør Øset
blindt for Anbenbnringens fressen
de·Hemmeligbeder, sfærper det pi
Hüte i det onde og dyatigaør Jn
et til grobere Synder Dette
b er iøvrigt DfævelensØverste —
en Mefterintellekt, men den affkne
ligste Karakter (Fo1tsættes.)
. ..--—-q-..-.-.—-« .
Vev den store Ftoik
Glf Beta.)
lll.
Der Var ikke uooe1«oejet, at seg
sagde, at Jst Rissen sørte du«-.
nende Zaintaler 1ned Vesogende
Thi dannende Inaa al Tale merk-«
der stadig lægger Viud paa at viseJ
nye Udsyn, at tysse og taune nroi
lige, Sind og fcerligt Vise Ves for
famlende Tankeix
Jst Rissen Dade en Finder-:
Overbevisning ken Lindansknelsw
okn denne vor gamle Jord og ums
vor Jiwwrcxses sen-Hing Mc« due-s
der mon ikfe dakniqt Hnndreder»
sum innen bavde ou in n en brød
skq onl?
For denne kvindeliqe Karakter
kunde de desøgende aulme deress
skjulte Sjcelegemmer j fnld Zum-os
lighed. Hendess Versen itidxsød baade
Tilljd og Respekt AZnn var for dem
alle en Zlaqsks (»"·-senemltnnte.
Nu, saa Var det da en Tag i
September, at Krølbovedet Viste sia
i Løvbnttens Indeman Det lyse
Hoved Var i Tag liqesonk nnder en
dunkel Sky. Gan hnvde vceret nede
ved Floden, hvor man var i Fcerd
nied at feelde Trkeer til den narline
Flaade, paa hvilken Kvæget skulde
flodes ned til Markedet i den store
Søstad ved Golfen. Den Maade
foretrak man nemlig fmn mere prak
tisk og fordelagtia end at fragte
nced Flodpmm Fragten kostede in
gen Ting, og Flaaden folgte man
efter endt Fart til Savmøllerne. —
— Naa, og Skyer stammede fra
nogle Tanker, det lyse Hoved havde
undfanget. Jeg hat lcest et Sted,
at ligesom Kvinden føder Børn med
Smerte, undfanger Manden Jdeer
med Smerte. Dette Udfagns Rig
tighed bekræftedes nu het. Der var
sikkert ingen, -det«i dette fkaelmske,
fmilende Ansigt med decks- kvikke,
spillende Oer havde ventet at fin
de et Taagesiør, vævet of Alvorss
trinken Man siger nok, at. das-er
stille Band, der bar den dvbe Grund
Men ogsaa over den dybe Grund
-
lau der gnn ujldene Vol-er og stin
Iiende Ekmnln«nd.
»Opt- ssulnjru Atti-sum ljnr du
nldrig, naac du vandredk um inelss
lun en zcjrkegnncdis Graue, l)uis:s«
snleyggere du engang leude VCD
ai lasse de snrskellige .311dst·rifte1·
lonnnet til at tnsnke: der er en
Skæline over ois nlle".-«
,,-X;Worfor spørger du am det,
Cengik Hvursor sinlde jeg san den
Taufe «.- «
»an, yvursor spørger jeg um del!
Ju, del ——« der er nu jn«d.1n, n:
leg sandan i Tag kont til at rein
ine i Tnnker u.1x, n: del ;il·1:.;. l
Lag er selsz Ylnr fideik, at inin LEru
Du- dode, Staffel«
»Ein Vroderk Adam send-le jeg
Ie— ikfe.«
»Der Ued jeg not, du ikfe gini«tss.
Illccn der tunc nu snndnn zil at sInn
jor mig, at der not· er snndnn en
anslsne over sog- alle.«
»sa, du knn so gndt furlælle min
l)1)ursor du da Unl« tonmer Iii at
nenke saadan, on lJUad du 111ener
nud en Ekel-ne«
»Jamm: -- jnl men der er jo
ilke san neint at sine, les-nd man san
dnn snnkfer til sin selv ein inwen
dig, Ved du Hob --- «- Jo, set er
sckss Anr, siden lan dnde. sen Innn
nok tilstna, at Ui aldrig ret nodt
knnde forligeg«. III-an var nltid san
nlvorlig. Hnn knnde nldrin sorstna,
at seg knnde le ad mntrent nltinn.
On bnn sande et Pnr Manne til
mig, at Sorgen sknlde nok knaskfe
mig ennang. Jen knn ika forstna
hvorfnr den sknlde det. Men det Var
nu sandnn b an s Meninn, mnnske.«
,,.Snvde bnn da mnnske haft nonen
Modgang, din Broder?«
,,Nej, ikke — so, det er sandt,
der var jo nok en Pige, der niorde
det forbi med bam Men lwnrfms
stulde lsan tane sin det sna unsr?
Sna var der et Pnr Anr, da bnn
drak san nr11elin. un snn var det,
bnn blen snn sasr t11nasindin.«
»Mit« lan da menet i Kiefe,
sandnn?«
»I» KirkeP Nes! Der var ikke
lsan den Mande, lsan lvlev ster.
Men ban bleV san nnde1«lig, og snn
døde han. On det var det, sen konk
te paa, det skulde mnnske viere hnnsks
»Skæbne.«
,,Og mener du san med det, at
yan slet ikke kunde vcere bleven an
derlede5, selv om han ogsaa oilde?«
»Ja, der var netop snndan, der
lonc til at stna for mig. Der er
Visr en Erkenne bestemt for hver nf
us. Euer-:- forstanr jeg det ikke.«
»Ja, da tror jeg nu, at der er
du fejl pna det. Jeg tror da, vi
t·nn selu om, hvnrdan det sknl gan —
kller dog for en swr Tel. Enhver
er jo sin egen Lykkes Smed, sum der
swd i Passe-bogen Vi knn selv gøre
del, sum gør os ulykkelige, og Di
tnn ogsna lade det Være.«
»Lade det Vcerel Det stod godt
not· for mig ogsnn, det der. Knn
Vi nltid lade det næres
Nof er der dem, der kan; men kan
lsi nllesannnen? For jeg hnr dn
kendt flere, som var slemme til
at drifke, ng snn hnr seg spurgt,
lworfnr de dog ikke knnde lade det
rast-e, og san lJnr de svnret — ja
der var i nl Fnld ee11, der svarede,
en der enddn Ined Tnnrer i Øjnene:
Ak, Gnd give, at jeg kunde lade
Esset Unsre! —— Enn var det, jeg
mente, at jeg ikke kunde indse, book
ledesJ det knnde hænge sammen, at
lJnn uilde gerne, men kunde ikke.
On san sngde hnn dn til mig: Hvor
dnn tror du Innnske, set skulde være
mulint sur mig nt lade det merk-,
dn dn dnn Ded, min Fader døde
sit-m en elendin Drukkenboldt2 Han
bnvde ogsnn læst i en Avis, sngde
han, at een af de store Professoren
i Købenbnvn hnvde holdt et Fore
drng, hvori han hnvde slanet fast,
al alle, sorn fra deres Foroeldre hav
de arvet en Forbandelfeshang, en
tcsn det nu var til Drik, Tyveri,
Utugt, eller hvad dei nu kunde væi
re, dem burde Samfundet ikke for-»
agte eller ftraffe for denne deress
Sinds Sygdom, men derimod ynJ
kes over dem, forbarmes over dems
og tage dem ved Hanndew saa Jnan
omdannede Tugthusene til Anstal
ter, hvor Kærligheden var den ran
dende ·Magt. Hat du nogen Sinde
hartnoget om sandan nagst Jam
sru Nissen2«
»Ja, feg bar leest om noqet liq
nende for en Des Aar siden. Og
for Resten kan feg godt sige, at du
med dette Spørgsmaal om en san
c— --
dan Ein-due hat« rørt ved een af
pur Tilvasrelsecs dutitiesth Gnaden«
»Hvo1«dan der-«
,,:k;11mrdan der? Fordj Oel er
Ling, soin er saa svære og saa tun
ge, at dist ikke ret mange Oarhiraft
1il at leer dem. Paa den eue
Zide kan det ja sigeL-, at ingen kau
Itsragei Ijl thisvar for en saadaii
Zornandelje, sont yau ikte seid lIar
Ida-let um Lg paa den anden Si
Ide staat der ja dog nrnttesigt at
loenc der sigerz wud give, ng fun
Ide lade Viere-! lsauc Vil Osud
Inetop give at funne,1)uisz
Ilau veder hat« dpriatigen de«.10m
jMen Irdr du tm ikte,a1 den
Himm, soui da ogsaa er den enesth
den kimser de stesle ad, den Dems
ker de sig sor!«
, »Trnr du da slet ikfe, der er en
Iztieouc tut-«
I »sa, your skulde den komme fra?
Brut-de dei viere en Egeuskad, sum
ligger i Lustens Nei, jeg trdr ikke,
der er en Skævue, meu en Gud
lover oiJ alle —— og en Und, der
.ikt·e er uretsærdig, men er hiæ1«lig
-1)ed. Tet er, huad jeg Irdr um den
Sag, Zeugi.
»Ja, jeg ved det iffo Jomfrn
ZkiLZseIL Saadau som du der figer
isyuegi jeg ja ndk, der er Mening i.
Men hourdan Ikal man saa ordeulig
iRede paa saadanue Ting?«
Z »Au, fuld Rede faar Dis: ingen
LIan dem. Meu naar vå holder os
til det, di lieser i vor Læ:«evdg, saa
.t«au det give d-: saa megen Rede
-derpaa, sum Vi vist behøeet Saa
tdan staar det da for IIIia.«
»Ja-ja! Im maa jeg af Zted ned
stil Floden.«
i I I
-
To Tage senere vai den store
YBlokflaade færdia, ag M ændene be
anxidte at drive Ealaskvæget ud
derpaa Da beanndte aanske unen
«tet Fladen at stiae Der bavde nee
ict Voldsnmme Skubrnd Nord Paa.
Og Vandet stea na Itea. Lver Fled
lrredde1«ne, on til Lesren. Det saa
j1111c11de nd. Iler Jndbnageme
lsamledes til Naadslaairing. Og
jFloden stea oa stea.
E ,9i maa nd paa Flaaden alle
EMand«, var der een, der fagde,
«,,og det endda med det første.«
Og ud paa Flaaden trak de alle
Mand, idet hver medtog saadanne
Genstande, fom var ham fog hended
om at gøre
Den følgende Dag var kun Trces
tcsppene fnnliae over Baader ellers
blot een stor Sø. Da overskar man
Tvvet, bvorved Flaaden var for
tøfet. Det var det sidfte af dette
Nybyqae. Hvordan der fer ud nu,
ved feg ikke.
Saa drog de alle ned ad den
lsiore Floh.
« mä——-——.—
« Postkort fm Missionær
Wintch
Fra Missionæt Wintyer hat vi
uylig modtaget følgendc paa et
IPostkotn
I Hat ikke haft Lejlighed endnu til
Hat sendc mere til ,,Dsk.«, saa her
Enge ungle enkelte Ting: Mellem
EZingapore og Hongkong havde vi
sen meget haatd og usædvanlig
Elangmrria Typhon og en sand
EOtkan mellem Hongkong og Shangs
hai; dog naaede vi Nagasaki sent
yoin Aftenen den 13. og landede
Inæstc Morgen; Missioner Lippard
«mødte os der oa tog os nch bjcm til
ISagax næste Dag var jea en Tut
’i Knrumcy Familien kam Dagen
effek: vi er alle raske ng komne na
genlunde til Ro i vort gamle Hjem
csg gamle Arbejde. Alt staat godt
til: Fotholdene her er bedre end
time-n Sinde tidsiacrsk for et pure
asfk Arbejde, meu hvad jea ene kaa
faa gjort af alt det Ineget, der
ventet mig og som fkal gøtes, ved
sea. virkelig ikk(-. Med hiertelig
Hiler til alle Venner sra din ford.
Vit. Winthet
Delegaterncs Lignings
system.
Vort Samfunds Prcestet hat
un i mange Aar haft det saadant,
at detes Reffeudgiftet til vott feel
les Aarsmøde bliver lignede, saa
hver betalet lige mege-t, enten han
hat tejst langt ellet kort.
Dette Ligningsfystem ttor feg
nok, vi alle et tigtig aodt tilfredsse
med, da det aiver alle — selv dem
det boer ude i de fserneste Ktoge
og maaske hat smaa Jndtægtet —
