DIE
»Dann-kerni« !
I
et halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det danfk Falk
i Amerika,
ndgivrt af
· DAlell l«l’TH. l’l,’131«. IIOI’SE.
Blai1-,!1iellr.
,,Danfke1en« usw-or Yspsx Tspqu oqxnsdaa
Pris p1. .«i«««(«nm.
I de Foreitede Sie-n- tksLJsL Udmndst 8200
Vtahet bemleg i For-stud.
Besiilling, Vetalinm Adresseforandrinq og
ander anqaaende Vladet adiesseres:
ldAlell l«l"l’ll.l’lTl;1-.II(WSE.
Vmir, Nebr.
Neosskthn A. M. Anders-Im «
Alle Widng til »Danskeren«s Judbnld:
Afhandlsknaeh Korrespondancer og Arkiklek
as enhoer Ast, bedes adreäfereh
A. M.Ande1·ien, Plain Nebr.
Entsede at Blair Pustofliee as second
class matten
Amsel-thing Rates made known upon
applicati0n.
J Tilfælde af Uregelmæsssgheder ved
Modtngelsen bedes man klaqe til det stedlige
Vosivæfen Skltlde det ikke biaslpe, bedes
man benvende fig til ,, Danskeren«s
Kontor.
Naar Læseme heut-endet sig til Falk, der
avrrtereri Blut-eh enten Tot at købe has dem
eller for at faa Oplysninq om det ooekteredh
bedes Te altid onitale, at Te faa Rom-risse
mentet i dptte Blut-. Tet oil være til gen
sidig Nntte.
THE uu paa dine Benner og
Slægtningc til Julenl Skal der
striocs Breue, saa er del Tid nu at
ricgmidc
Et Aarisctbomthuent pag ,,D..".sk"
un« kostet kun 32 til Danmark.
Vil der ikkc være en pas-sendet Lille
Julegnnc til Slægt og Vennek
diskmno i Fccdrelandets
«
Der er en hcl Del Rennean
squ er me rastx r-cer, at Taft
it:ci:tc, hvad l)a an sagde uns-er Balg
··c.:1magnen. Tiefe Tidernes Tegn
gioer Inn-act lädt Himb for de pro
fcsssionelle Politifere.
Løfterne til Vcelgerne skal indfries.
Tet synes more og more nahen
lsart, at den tyste Kejsers «Løfter«
til der Iyske Folk — efter hans Ma
jeftcets Mening — ligner meget me
J re Lamperøg end noget fom helft
endet
Dct belgiske Parlament lykønskcs
chd at have overtaget Regeringen
us zip-z: go Fristaterne Te Jndfød
- te i siongo ver end mere lyk ønfkes
und at de er dienen chriedcs fra
zcong Leopold-J tyraxistifte Regering.
»Tu- er itke 1000 Mast-I i Ame
rika, sent efter at de her drukket
tre Snapse, kan sige, brad de drit
ter«, sag-Je Kongresrnand Champ
Elark forleden til »Ways 8: Means’
mnniteeth
Er dette sandt, faa er der alene
iseri Grund nok til at forbyde Sal
qet af slige Snapse.
Jroguois demokratiske Klub i Chi
cago har indbudt til en Dinner
»Jact«son day« for at prøve at fin
de en ny Partileder. Gnvernører
rg tilkommende Guvernører fra 5
Stater er indbudt, deriblandt Gn
vernør Johnson fra Minnesota. Kan
det ikke lykkes at finde den rette
Leder, saa er der intet Haab for
Partiet, siqer et Chicago Telegram
« J
Kubanerne tilkommer ingen Lat
euer Anerkendelse for, at Valget
forleden løb roligt af. Med de ame
rjtanske Soldater ved Haanden til
at Vaage over, at alt forløb med
No og Orden kunde det ikke godt
Unsre anderledes. Først naar de ame
rikanske Soldater i Januar Maa
ned trækkes tilbage, fkal det vife
fig, om Kubanerne er modnede for
Zelvstyre
Joe Cannon synes fuldt ud at
have forstaaet, at Folket ikke vil
taale hans ObftruktionssPolitik.
Han fkyndet sig med at udtale sig
i famme Retning som Tast, at
Der svil blive foretaget en ærlig
Toldtevision. Videre mener han, at
det hastek ikke med at tale dm Speai
ker i naefke Reprrefentanthus. Med
lemmerne vil dære -kom««t)eten,te til
at gøre deres Valg Den gamleer
klug som altid.
.-...-.-. « —·-...
Religion i Statsfkolckne.
(Fortsat.)
Til at liegynde ined denne Gang
ital iii anføre nogle Udtalelser as
Hohn Larsen i ljans Artikel i »Dsk.«
uf is. NDU i
,,:lli’an liar tabt den etijke Lins
iinftuelje af Syne, og indtil man
tenuner tilliage til den og igen gør
den til Sanifnndetd Grundvold,
inaa Sainfnndislivet vedblivende
vasre sngeligt og lJendøende Reli
gionen nun-. kunnne ind i Seltene
lin da Ljezziuc den, cjlcrz vil Fol
I·-.-st-:-Len LE«T-ltli«« at met-: sere ZU mild
exi swinder for Fritænkeriets lag
««-ndiscrniegtgisens kliaskfie «
Lasnaere lien Leser s»-T:
«
»Te« J.:g::.i,;»ls;r, jcq dar zijorz
De 12ic.::z-: A« jeg lnix solsuids
. · si -«-i i--.:—.-.— .; ·s-.«
:..ig lnr i han«-« «-..;.».. !I«.·.i i l-»
liele taget nkrksnere og ::.".1«niere til
LKJWTihnlsms Of Ietzt sz ’LTZ’««««’:7 Innr
tcnsen frunsatte «"it.c«se· »r:
Etalstirte:. eliei Folfckntei «.«:
det, sont stal ug hør oære, det, der
Istal licvares og forsvaresz imod al
jislst Jndividnalisnie«; i at »der
kun to Tider i Historien, hvori
idin kristeliae Friinenialied er det
lnormale-: den fø r j te og den fid
Hie Tid, soin dcage -.-r Jnrfø.gel
isssnp Tit-er. J hele den inellemligi
qcsn de Tid er Folkekirkerne det nor
1na1e,og k riitienigijederne Undtagel
ser« . — Elä k, cdi e -- , Par. läg-—
!.J(5.«
s End-.in ffcsi ui unsere-:
Der er f:rgeiiat, at de to store
Ilietninger i diristenkirten — Pro
tcsrrnxiszrneix .1.»3 ddiiciiicijsn —
ikke over for jaadanne Zsksrljdid for
lasnae siden er lileven enige oni
rizssc religi Ise Grundideer og Lie
icsastningeh sont kunde dilnsitrgek
Vørnene i Folkesfolen, nden at no
xsikn as diiiie Retninqeri Eiendoni—
iiiejialxedcr der-IT sk.:?,; frkenteå
Ter maa jo veere ikke san lidt, de
to Retninger har til Fielles: Troesg
m·tiklerne, Vudene, Herrens Bon,
o.s.11. J 1889 bestemte den katol
ife Kongrcs i Baltimore sig til at
fcsrene sig med skrosteftmiterne i
Bevcegelsen for Zøndagens rigtige
Oelligholdelse Hoorfer itke ugsaa
enes om at arbejde for, at Børnene
faar religiøs Kundskab i Folkesko
len?
Haar førft de to Retninger bleis
enige, saa kunde der gøres meget.
Den private Undervisning og Kir
tefkolerne forsla ac ikke Ter er Mil
lioner af Børn, der ikke kan nan
as disse«
Førft oil vi ndtale Vin- Wanst-Jn
nelse da Nlasde oiiei«, at Jolin Lar
scn inn- ført denn-. ZU ftcin oa Ji
uet et faa dygtigt sxndneg i den,
icni lnin Hai. Han lim: tasnkr da
«aransket anaaaende det, lnm skrioer
um.
Derncest vil vi give l)u:n vor ful
de Tilslutnina faa vidt, at vi inaa
have Kriitendonnnen Ined i Flieg
tensJ Opdragelse.
Men naar Talen bliver um Ste
det eller den Institution i
Ei amfundet, bvorfra den keifte
lige Jndflydelse skal iidgaa oa paa
dirke den opvoksende Zlcegt, saa
kan vi ikke følge ham.
Teoretisk knnde det nok synes, sorn
de to ftore Kirkeanfknelier, den pro-»
testantiske og den katolste, »
des i det grundvcesentlikiet ,,Tros-i
urtiklerne, Vudene, Herren- Bøn
o.f.v.« Men i Praksis vil det
siet ikke gaa.
Som vi paapegede sidst, vilde det
første Skridt til Jndførelse af Re
ligion i Statsi eller Folkeskolen
være en Konstitutionsforandring,
fna Kongressen fik Frihed til at gi
Ve Love angaaende Religion. En
suadan Forandring skulde gøres ved
en Folkeafstemning. Og saa naar
en Kongres skulde til at forfatte
Love angaaende Jndførelse af Re
ligion — en Kongres, sotn den kan
scmmensæattes i dette Land! — —
Vi behøver næppe at forfølge denne
Tanke
Det ncefte skulde saa vcere Uds
dannelse af Religionslwrere, som vi
ogsaa paapegede Udarbejdelse af
Lærebøger i Religion vilde ogsaa
lslive en Nødvendighed.
Kunde der end tænkes en krifte
lig Unionisme, som omfattede Kri
stendommens Grundlærdomme, faa
Vilde den fikkert sont al anden
linionisme komme til at udmaerke
sig ved Overfladiskhed Nej — fkuls
de der her være Folkekirke, saa
» H
nnmtte man kjbjoHTfoIII andre Sol-!l
tekirker jlutIe jig Iil een oiO Be
tendelje og saa gioe de andre Fri
hcd Iil at oirte. Men en saadan
Ordning er næppe huerken mutig
euer ønjkeljg.
For øorigt staar det ful« US IUM
meget mioljonn, oIn del i der Oele
laget Var onsteligt at faa Staren
tjt at befatte sig mere ined Religion
end at uærne dtn den Friycd, sUM
Handel-d Grundton yjenkler den.
Sandi not, flere af den opvoksen
de Slægl oilde naaeå af hinsteu
donnnen, on1 den var Underviss
ningisfug i Folkeskolen, end nu er
»»!.1j-««««:T.·«t. :U«’e:: s.«r Der Belsignelje
i m p-.:-.:toi1cge nogen JseugionJ
ILH fri Adgang for aue jil at faa
»1:·isi«i Lg Underoäszning ;L IJLV IV
fiinder Lore nærværende Jorijooidr
, -«; i)««·«1:d:.:: er san den reitst-any
jnkml ske og sædelige Tiismnd i de
e« nde, hoc-r der i «’l«.«.) :::.-1eder
Our mit-: un dermft s serstendotn i
skelfeskoML Er dsn usdre der
end her hus os? En af its-re Urte
f:er, der var lkjemme i Danmark i
EEonIncer, sfrioer i dunsfe Binde onl,
book-den lmn kamt Tilftnnden d:«,
Oa, ifølqe lwad han skriver, er Til
ftnnden dnnrliaere i nævnte Hen
se::««« dc«l«-;e:nrne end l·---r. Zier
liq er det lanqt veerre rned Heu-«
Hnn til lldbredelfe nf Itswdeliq og
skiden Lit t«:««:k::r der end ber bos os.
. Zehe eftcr vor Luerbeoidzninq man
VI swttc Hort Sag-b om Kriftendnnp
inens livgivendef«-1fri;.e::ds be
I
)
s
vcsrende oq fortedlende Ssndflvdelfe
Folket oq færligt pag den ovvok
fende Slceat til noqet ondet end
kockefkolen Mep mere derom i en
?
fu nere Artikel.
........ —.-.
Vet- den siorc Flod.
(«)lf Bist-»L)
I.
Ter, ijror den Inæglige Missis
sippifiod under sit meinpcløb mod
Sanct, lungr nedc i Staren Loui
s5nnn, Ineuein Pointe anpee og
West Felix-much untager en Form,
der nur en fordløffende Lighed med
et fort-irrer zimiielhoved blev for
Innnge Aar siden grundet en Ny
lpnqgerlejr — Kamelhovedet dan
ne5, idet Floden nogle Mil ep.
for Raceourci svinger stik inod Not
lwilken 91etning den holder for en
funten Mil, hvorefter den dreier
tsneformigt i øftlig Retning for
dereiter otter at tage sydlig Kurs
1ed nIod Zehnstnpol oq Iowa Plac
LnndinkL ved lmilfen sidste der bøjes
lidt nf Inod Vesi: oq Kninelbovedei
er regnet.
Ved dette sovedz Strnbesnævring
mi- dc:, «10W3 :::c auszog deres
Lejr — tlii en egentlig Koloni nan
ede det nldrig at bline. Af Perso
Iinlsannnensætning var det en meer
telig Lejr. Te første pan Pladfen
var en anbcs og en Tysker, et Pnr
snldhlodsz Eventyrere De blev Ven
ner oIn Bord paa Zejlskibet, som
Ifmte dein hid til det store Vidunderi
in; Luffeland Te fandt førft Be
sfasftigelse pnn en Findigan som
med lange klikelleinrnni fragtede
serffeuige Flug-is døde og levende
Var-er nedstrøins.
Cn mørk, slndfnld Nat, efter at
P1«0111111e11-l)nvde Vieret jortøjet et
Par Tinierg Tid, deserterede de
wende nf Hnren sneg sig ind i
Flodbredskruttet, Invede sig paa
Vilddyrsinaner en Rede og holdt
sig roligt gemie, indtil det kunde
forniode9, at siysten var klar. Det
Var i Ncerheden af det Sied, hvor en
Tel af den røde Flods Bande sky
der mod Sydøst og danner en Kon
fluend med Mississippi, altjaa
Nierheden af Red RiVer Landing.
Dette Sted huede dem ikke rig
tig, da de fik sig lidt orienterei.
De drog da videre nedad, indtil
det ovennoevnte Sted: det forekom
dem at voere som et lille Paradis.
Her etablerede de sig nu paa bed
sus Mande. Kamelhovedets hele
Længde frembød en ypperlig Gurg
gang, rigeligt Drikkevand og sva-j
lende Skygge under Flodbreddens
Træer. Og idet de altfaa byggede
deres Borg paa Struben, var hele
Grcesgangen saa godt fom indhegs
net med det samme.
Nu kunde man nok fpørije hvad
fnadon et Par Tveboere tog sig
til, og hvad de levede af. Men det,
havde i- ingen Henfeende noget Nød
med dem: de havde, som inan figer,
Været i Byen spr. De hovde vceret21
s— —
saa onijigtiiiulde dg jurjyntige at
nxedtage diaptejnenis jpanjte Ungle
ngsje og et Par Pistolen janit ad
jliuige Patker Juninnnitidth Ian
det var let destill, ined at vjærge
Jeden, da Raadyrene og Llntiloperi
ne itte var ljalot saa sly dengang
ijuni nu. Og TyreneO Zfind staf
jede dein Raasidf til Wieder ved
jannne Leitigned dlcød leerer nøgen
diene at spinde og snlten Tllsand at
juge· Et Stindtelt var sna lnn og
gdd en Botig, jtnn nugen ange
tnnde sanfte fig. s, de Tage yuvde
nkan itke nede at sidde ag rangle
et. lialo Tag uden endda at kunne
san en Fist til Mut at je efter den
fedesre, netreste Lun. Nej, dengang
tsed de gieidelig dg uden lange
Leeroejeiser pas den Isrre dir-U.
Lg num- nian dar rigeligt nied siegt
Bist, er cnnn jtie i neige-I zinaga.
Eiter et Var TUcaanederI Forløh
inkkedegs der deni Ved et Indianers
fix- at fange e: Par store »’lagc,
sont de nicd utrolig Flid fit trun
nxede og iasrte tii Za? eis. Nu knu
de de tnge lange ane onikring.
Pna et fandant Ztrejftdg dpdage-—
de de en Flok uildt swæg (ikte
VoflerL Ta Vangncde tllkddet or
denlig. Eiter yaarde Etradadser
licde de lau-sit din Lug-: et Dus
sin Fasliødeder hiennne paa derei
egen (851-ies:—gnna. »An er Vor Lyk
ke njdrt,« sngde Fynlmen »Aber
nenne-IT« s:«:·:«s.·-,de den an«se11.
De: par i Furt-c- Tre
Essen-Ieise
t« Lejrensz
lHer jer man det atrer stack-Xwa
at den pjykologiske Sætning um
Menneiteoærenis Halvhed jlaar til.
Vi dærer alle en ntagnetijt tidszrøIII-—
Häng, et: eåettrisf Tone san a: sige,
jain i Reglen fpr euer jiden findet
jig l)ar:neniseret, finder en anden
etettrisk Tone, ined yvilten den tun
dwidereii og gaa op. Her var et
Par Bildt-agier, der baade i Spron
dg Sceder tunde have stor llllghed,
tnen hol-J, for Ljet nsyntige og for
zingrene nnnerkelige, Gestirn- Bei-—
getdner frembragte en fxgldfommen
Harmoni, Emnstemning. Tn har
ntvivlfomt Innnge Gange - bragt
den Tng i Erfaring selv, Liefer,
lworledes du har tunnet befinde dirs
iblandt Vildfremmede Mennester,
zfor hvem du aldeles ingen person
fInteresse kunde antages at nee
re, dg de ingen for dig —- og dog
har du ganske uventet pasferet for
lst en eiter anden, fnart en Mand,
jnart ci-. Kein-de, i Fische-d til heil
ken dn maatte tilstaa for dig selv:
det Menneske Vilde jeg gerne tale
med. II, dct kan enddn viere, at
um dn hnsker rigtig godt Liter, man
du indrønnne at dn ges-Tanne Gan
ge bar gaaet anej eller Genvej
for igen at møde dette Menneske.
Det var altfaa, fordi denne frem
medes Tone og din ligesom forstdd
ljinandens Klang.
Nu da! Vore to Bekendte fandt
en støn Tag paa, dereLs Lejr burde
have et Navn -— l)vad jo tnnde
tscere baade rimeligt og fornuftigt
Lg de var hegge enige din, at det
for alting ikke maatte ver-se et flat
terende etler sinnkt Navn som Para
dis, Eden, Blomsterlund oso. idet
er jo Amerikanernes strerke Eide):
det knnde gerne gaa hen og drane
flere til —- som Flner trcekker nwd
Sukkerffaalen —- —— og de ønfkede
ingen nvedkommende til deres litle
Herregaai·d. Efter noaen Tebat
enedes de da can det advarende Name
Thonlmqel (Lerbøj). Det var Ty
skerens Forslag, og det vilde, Inente
bein, bolde alle nysgerrige ocek.
Nan, naa, det var Fynlmcn nn dog
ikke san sikker paa, fordi man maat
te io doa regne med at Folk ogsan
stulde forstaa Betydninnen deraf;
sen lnd gaa.
Aldrig hat Vist noget Sted fvaret
imindre til sit Navn end dette as
Alluviallag bestaaende Kamelhoved,
»den rige, fede, fine Jord, sdm Flo
iden gennem Aarene havde aflejret.
De havde boet der et Par Aars
Tid, da Fynboen foreslog, at det
nu vist var bedst at skrive hjem til
Slcegtninge og Venner om dette
deres lille Paradis med Opfordring
til at s««ko,mme, hvem der følte Uds
længsel Som sagt, saa gjort. Men
Skriveremedier havde de de ikke set
nu i flete-Aar. Men dareier for
knyt. En af dem fkulde tiltuske sig
Passagespaa en· Flodpram til ncers
tnefte Bin medtage Hader og Kød
og derfot anskaffe dem flere Ting,
som de havde favnet; og da ogfaa
,—
Papik og Bin-L Sau tunde de jo
ultid ufjende Brenene engang Ined
Prank
Nan, san jtrev de da, og Adjeu
iiet blen, at inden Aar og Lug hau
de de ikke mindre end lidt over en
Zneii Zlægtninge og Bekendte
og lllzekendte, for den Sag — Uni
sig: nn var de akkurat fein og ty
Ue i Tal. Men Kvægvejætningen var
ogsna notjet iil over tre Hundredc
Et. Hornkvasg og fytlen inere euer
mindre tiennnede Heile. —- En Søs
jter til Fynvoen var kommen nied.
Til hende rettede Tyskeren en skøn
Tag der tnrioje Zpørgisnnmk »Bi!
du mich vksrgiftcs11?«« —- ,,Men lnm
er det don) han si’er? Tror han,
jeg vil forgive ham?« sagde Karen.
Fynboen trnadte nn til n1ed for
tlarcsnce Annnrrt11ingeiy og da
leed der jo en fix: ·-’:--:!nen«ødtne
X
c-·-««er Kur-ens- datlnnnfsznisfkj Uns
jinrt »:lu, naa saude under diri
sixet at forqiste fi;1!« III-or fort cytl
kl:irette, der die-u et Par ss d e to.
ng forønrigt qik der jkkk fmiderlk:
Elcna Tid, fo«:« Lcjrensii .«-!ins WI!
i itsinder Um »for;iftcde«. Med Und ]
Etnqelse nj en. lSnn ande Tak, Imm- I
Nu Nej-Tuk21n bende skaf vi heim-;
Unera J
»
f-«
I Hunde det uu uæret rige, for
ivænnede Falk, der udgjorde dette
lille klcyliyggiy sti.lde der Vistnok
-: exe: jin-alt beUeUdt nicd Tuns-ds
iueden under stig: p .·in;it 1e For
Ilwld Men de kein alle sra det ne
III-sie Etade i Eamsundu — ikke
in de derfor var nedrig», t:1(erti
'mod. .T1Jsfe1«e11, sum jeg kalder ham
—- l;«.::! l)ed forøvrigt Kraut —- Var
feist i FartialmseL Ter døde begge
lianszs Furxrldre Txx Vi-: da ifre
nmnge lysc :-)kindc-·:, der finde ruf
ic rsg d:·-. .;.e i lmns Sind og Taufe
·Inod Fiedrelandet Nej «, ei, her
Hunde Inn-n End-le sin eqen raste
uilde Heft, naar man l-,cl)«:.;:-d«.·,
ride nd i Gut-is store, stie, ZEIT-US
naar sum lielst man selte Lust der
iil, uden nt tixigc eile-: rygle eller
l·(-de lavinaxslt dermn Der kund-:
man malke sine egne Ker, salge sit
eget Einer ijg Lit, affyre sin egen
singlebesse saa det gjaldede cg
nungrede efter. Her var Tilfreds
lkedi Sinde.«e. He fes-W
og tillidsfuldt paa Livet. Her var
dcr en Villies Drivkraft og
Spiendkmft i Mnfklerxte. Alt der
te, og T.n Tiefe hvælvede Himmel
over sig . . . .
Ja, Hinmieien wer Exal Ter
sszsppe hoc-T; ann i-.·., s::« in- c.L-'e hass
dc liert on- sum V »r, ex; Man de
ifke bar-de glenit i det fremmede
Land. Gennenigaaende er det vist
Tilfceldet at den fattige i sit Hier
te er mere oprigtig mod Gnd end
den riqe, den fornemnte. Disse
jirvne simple Folk, der lmvde leert
saa lidt, Inen l)vis Sind Inaaske
derfor til (83enga-ld var meqet rene
re, de smnledes bver Søndag For
iniddag til en Flug-Z Gudstjenestei
Fornden deres Salmebøaer bavdei
de knn en Gosskths Skatkiste paa
Tnnsl oa en Thomas n KempiI «
. Waclsfolae Cliristi«. Nonne nf
Ealmerne aq Melodierne stemte jo
xwdt overens i liegge Sproq, og
san sann on lieste de pim en der
til særlig indrette lille Plet under
noale bimmelhøje Sølvpopler. Aa«
i knnsterisk oq litnmisk Henseende
sind en saadan Gndstseneste dist»
ikke pcm Heimaal Men lwo tør
siqe nt en Gndstjenestes exientlige
Kanne nmnglede
:-l1beidet er alle Dage en Bel
siqnelse Men haardt Arbejde og
for Ineqet af det er saa stor en For
lsandelse, som nmaske et belt Lees
Kardinallnstet Der, hvor Arbei
det antager Karakter af Slaveri,
antager Mennefket i samme Grad
Karakter af det dyriske, dorske,
siunkne, det knugende tunge og
sergelige Det var derfor et ufori
isægteligt Kendemcerke, der ligesom
lyste og luede over denne lille Lejr:
Frihed, frie Mcend og Kvinder,
frie Sind, der bringer Skaberen
en Tak, som de kan det. Det er
fo eqenlig kun i Friheden, at man
paa rette Maade kan erfare Glie
den ved Liver. Under Aaget, un
der Pifken, der fmiler Glæden kun
som gennem et tykt og dunkelt
Slør. Der- kan en Menneskesjæl
ikke rigtig tyde dens Trock.
Men her i Kolonien var baade
Trællefmd og Trcelleaag en ukendt
Fremtoning. Vistnok gælder det
s —
—
un Inangt et annfgge lfer i der
jskrne Besten, at ledtiiii-tisiiiættdeiie
eintrent itillede Lin og Heim-ed sont
.J«.iidjnt—:s, set den snlde Eelvstændigk
led var nanet. Dette kunde de so
dog get-e — og med Gliede
tsidendth nt kom de end itte felo
til nt nnde ArlJejdeto Hinile og
Singt san lna den Lijffe dog iterss
dig sont en ønftelig Arn til dem,
der koin ester.
Jniiidlettid gil« Tideu lielfngel igt
ioi diise dllcenneskeu Tet« nur«
lslnndt de yiinre Illkkend en, sont Var
nenet nf et list Oeoed —— endog i
dolilielr Forstnndx ved sit qnldtfnlj
Jäivllelsdved og ved sit opfndinnitne
Enille Pan hanz Jnitintiv our
den kinindky der snnde Ists-Tat lite
ien enstennnig valgt til at ist«-«
itnn en Flug-Z Høkerbod der ester
-1i...":" gnnste kniide sannnenstilles
lud de i de few-re An i Tonkuan
griindede Weist-n iziinx:t. eilt-r
-?;;e:les-l1.s«der. Tertil stät-fed» bnit
fix; tin onsan nldelcsis brillant. Linn
rcnnede nodt on site-) nied en
let Wand —- Der opførtes til den
ii«« lille Lxriidlmndel et Binsen-J irr-II
it starre Loknle til Tist cn Enkel-.
fmnt et mindre til Lefkiiglied for
Petren Rissen — Høkersksn Ten
:!-- Kvinde var nnndelint ndrnstet
ined Trilcnt til nt knnne ’" «:«e. ofte
tcle et nfaørende Ord i indviklede
Forbold Men sont gerne etlmert
Jted lmvde denne Koloni onsnn tin
sittighedsmagen nemlig ham tned
de: Fnse XII-good Han opdanede
snmt at Jomfrn ·:?i:se.i misd Tit
trinde Anfigt sin bøse Pande og
de citkkslriznde Vrillealas ·«:rde en
gernfke vansaldende Liqlied tned Ben
iamin want-tin fStiis de to, mente
lzc2;:, its-d Zide om Side, skulds nmn
entan Jetzt for Zeiskektde Nn ved
ie: ikke nkknrat, oIn p-« -:ikIE-.«- Inw
Jde Besticer ined iine VI Tlerr Inen
Jst. :ki—:-sen ltalide i nl Fald irrt-s
l: : »Mnløi«« Uin lslin fund-O nied
sine Det qit l)ende, seit-. det fortw
vrigt e; gnaet saa mange før og
irden, at hun ikke kund-c fnn dem
til at blive pack deres Pladst sta
diq gled de ud Bilde hnn nemlig
dreje HEvedet til Siden og infi
tcxge et oq andet, kotn Brilkernes
Scegt so lidt i Svingninz, og for
at afvcerge deres Faldi Tat-te kein
fkhde Km erne u til Siden sont
naar man lc r. derved kom der til
ftrcekkeligt Preis paa Stængerne,
san ljirkelfkiverne bles, hvor de
lrnrde vceie Men selvfølgelig «-nd
nik dette ikfe Vor Witabolts Op
is»"r«..ttn».», Ig hsrs oviandt da·
Ide: frugrende , Kendsi « EIN-»Um
»,.Smiling Fra::ky«. FJJTVIEHt spit
lsnn bevde engang det Mak- at
binde et Stykke Seglgarn LEl Stcens
gerne og da søre Strikken rundt om
Hovedet Ja, svnrede bun, det
bnvde hnn godt nok prøvet ön Gaum
men det var saadan en scer Fornems
melse i Haaret. Det knnde lnm
ikke finde sig i.
Jomsru Rissen havde indrettet
sig et lille Lysthus ved Siden as
Fællesboden. Der voksede en rank,
tsild Bufk, den fik hnn røtnt i Mit
ten. Sau plantede hun slere Stik
linge as en Art vild Vistarie, sont i
sorltaosende fort Tid tcetnede Lyst
lmset saa godt, at det nted Tørvejr
knnde bruges til Bolig. Og prak
tisk talt opholdt Jomfruen sig der
den nieste Tid. Til Tidkort herk
lede og stritkede hun, eller sørte
dannende Samtaler med besøgende
Lg for at kunne holde lidt Øje ined
Voan bande hun klippet en lille
Glug i Løvvcquen Rundt om Hot
ten dryssede Magnolier og Katalper
deres snehvide Vlomster, medens
mcegtige Cypresser, Ahorn og Val
nødtrceer dannede som en betrug
gende Æresvagt uden om. J det
te ncesten ideale Klima var der jo
saa at sige stadig Sommer, hvad
ganske vist medførte den Uhygge
— som et for Natutskønhed mod
tageligt Sind hurtigt vil mcerke fig
— at der ogsaa var stadig Liv
faldstid Den var-me Tids Mid
deltemperatur er kun 80 til 84
Fahr» saa der var al Anledning «
til fysisk Velvære. Og med en faa
overordentlig villig -Jord kaude
Nybyggerne noesten gletmne, hund
kset betyder at tfene sit Brsd i sit
Jlnsigts Sved
l
l
SEND-)
